UDKAST. Miljøgodkendelse. af biogasanlæg på Ålstrupvej 68, Vrå. Hjørring Kommune. xx.nnnnn.2016

Transkript

1 Hjørring Kommune UDKAST Miljøgodkendelse af biogasanlæg på Ålstrupvej 68, Vrå Etablering af gårdbiogasanlæg Behandling af tons biomassse/år. Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed Dato for gyldighed xx.nnnnn.2016 Teknik og Miljø Springvandspladsen Hjørring Telefon teknik-miljoe@hjoerring.dk Journal nummer: P

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning og generel information Afgørelse Vilkår Generelt Indretning og drift Luftforurening Støj og vibrationer Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Affald Egenkontrol Driftsjournal Offentliggørelse og klagevejledning m.v Offentlighed Klagevejledning Retsbeskyttelse Underretning om afgørelsen Miljøteknisk vurdering Placering og planforhold Luft og lugt Støj og vibrationer Råvarer og affald Spildevand Beskyttelse af jord og grundvand Renere teknologi Bedste tilgængelige teknik (BAT) Uheld / Risiokobekendtgørelsen Egenkontrol Ansøgt dispensation fra standardvilkår Lovgrundlag mv Ændringer eller nye aktiviteter Bilag...26 Bilag 1. Anlægstegning...26 Bilag 2. Uren og ren zone samt jordvold...27 Bilag 3. Screening og screeningsafgørelse...28 Bilag 4. Beregning af emission af ammoniak...35 Bilag 5. Detaljeret vurdering af påvirkninger af natur og bilag IV-arter...36

4 Oversigt: Virksomhedens navn Beliggenhedsadresse Postadresse Hovedtelefonnummer og adresse (p.t. unavngivet) Ålstrupvej 68, 9760 Vrå Rakkebyvej 380, 9760 Vrå Hjemmeside - Ejendommens matrikelnumre 2a Ålstrup Gårde, Sejlstrup Virksomhedens ejer Daniel O. Pedersen Ejendommens ejer Daniel O. Pedersen Drifts- og miljøansvarlig Daniel O. Pedersen kontaktperson - tlf. CVR-nr./SE-nr P-nr Listebetegnelse Bilag 2, J 205 Tilsynsmyndighed Hjørring Kommune Sagsbehandler Knud Suhr IPPC-direktivet Ikke omfattet Basistilstandsrapport Ikke omfattet VVM Omfattet Risiko-bekendtgørelsen Ikke omfattet VOC-bekendtgørelsen Ikke omfattet PRTR-bekendtgørelsen Ikke omfattet Spildevandstilladelse Ikke omfattet Vigtige datoer: Godkendelsen dato Søgsmålsfristen udløber Klagefristen udløber Vigtige telefonnumre: Hjørring Kommune Team Erhverv Ved miljøuheld

5 1. ANSØGNING OG GENEREL INFORMATION Beskrivelse af anlægget Daniel O. Pedersen, Rakkebyvej 380, Vrå, har den ansøgt om etablering af et gårdbiogasanlæg på Ålstrupvej 68, 9760 Vrå. Der er tale om et gårdbiogasanlæg, der skal behandle op til ton biomasse om året hvoraf langt hovedparten er halm, bl.a. fra ejers egne arealer. Anlægget forventes at producere 16 mio. m 3 biogas om året, hvilket svarer til ca. 10 mio m 3 mio. m 3 naturgas. I forbindelse med etableringen skal der opføres 7 reaktortanke der hvert har en kapacitet på ca ton og med en diameter på 34 meter og en højde på 6,5 meter. Tankene graves dog omkring 3 m ned.til opbevaring af de forskellige typer biomasse skal der skal etableres hal på ca m 2 til opbevaring af halm, plansilo på 70x70 meter, en indleveringstank (gyllebeholder) på m 3 og to substrattanke på hver m 3. Der installeres en neddeler til halm og en mixerenhed i hallen, hvor der også placeres en gaskedel, der kan levere varme til processerne i reaktortankene. Den afgassede biomasse separeres i en fiberdel og en væskedel. En del af væskedelen genbruges i reaktortankene, resten udbringes lige som fiberfraktionen på landbrugsarealer. Separationsanlægget og oplag af fiber placeres i hallen. Der opføres 2 gastætte lagertanke til flydende, afgasset biomasse og til gas, på hver m 3. Der foregår en sekundær afgasning i disse lagertanke, som også graves omkring 3 m ned. Endelig opføres en administrationsbygning på ca. 200 m 2. Bioassen opgraderes i et opgraderingsanlæg og leveres til naturgasnettet. Opgraderingsanlægget fjerner biogassens CO 2 -indhold og svovlindhold og består af en container med opgraderingsanlæg, der bl.a. rummer et anlæg til fjernelse af CO 2 og et kulfilterrenseanlæg til reduktion af lugt og svovl. Der installeres en gasfakkel, skal anvendes til at afbrænde gas, når anlægget eller elementer i anlægget skal udskiftes eller serviceres. Figur. Anlægstegning. En større udgave ses i bilag 1 Anlægsarealet opdeles i en ren og en uren zone. Uren zone omslutter arealerne omkring tanke, hvor der kan ske spild af biomasse, og vandet herfra ledes i første omgang til en bundtæt lagune, hvorefter det i passende tempo pumpes til anlæggets lagertanke. Den rene zone modtager kun uforurenet overfladevand fra tage og arealer, hvor der ikke er risiko for spild. Overfladevand nedsives på grunden. Zoneopdelingen ses i bilag 2. 4

6 Miljøgodkendelse Reaktortankene udstyres med omfangsdræn og inspektionsbrønd, og afløbet ledes ligeledes til lagunen og videre til lagertankene. Nord for anlægget og delvis vest og øst for etableres en ca. 500 lang vold på ca. 5 m i højden, som beplantes. Hensigten med volden er at sløre anlægget, men volden tjener samtidig til beskyttelse af nærliggende vandløb. Volden kan tilbageholde udslip af en større mængde flydende biomasse i tilfælde af læk fra en af tankene. Ansøger etablerer en ny vej fra anlægget mod øst med tilslutning til Smidstrupvej, så alle transporter til og fra anlægget vi foregå ad denne vej. Figur. Placering af voldanlæg (grøn streg) og ny vej (turkis fed streg) Beskrivelse af processerne Som udgangspunkt skal anlægget producere biogas ud fra halm, glycerin og vand. Glycerin er et industrielt restprodukt fra fremstilling af bl.a. sæbe og biodiesel. Halmen findeles og blandes med glycerin og vand og fyldes i reaktortanke. Her opvarmes det til omkring 52 grader for at få processerne til at foregå i et rimeligt tempo. Der tilføres og udtages løbende biomasse og gas fra reaktortankene, men opholdstiden i reaktorerne er i gennemsnit 55 dage, hvilket er ca. dobbelt så lang tid som biogasfremstilling med gylle som hovedbestanddel. Dette forklarer, hvorfor der er brug for 7 reaktortanke. Biogassen ledes via en af de to lagertanke til opgraderingsanlægget, hvor CO2 og svovl renses fra og trykket, så det kommer på niveau med trykket i naturgasnettet. Den afgassede biomasse pumpes til separeringsanlægget, hvor det skilles i en tør del, fiberfraktionen, og en væskedel. En del af væsken recirkuleres til en reaktortank, mens fiberfraktionen via et mellemlager i hallen til oplag i køresiloen eller i markstak inden det udbringes på landbrugsarealer. Separationsanlægget og mellemlagret af fiberfraktion placeres i et lukket rum i hallen, hvor fra der vil være afsug. Den del af væsken, der ikke kan genbruges (p.g.a. for højt kvælstofindhold) ledes til en af lagertankene. Lagertankene fungerer som udleveringstanke for flydende, afgasset biomasse, der ligeledes udbringes på landbrugsarealer. Flowdiagram for processerne ses nedenfor. 5

7 Figur. Flowdiagram for processerne 2. AFGØRELSE Det planlægningsmæssige grundlag for opførelse af biogasanlægget er skabt ved en landzonetilladelse, som Kommunen har givet den xx.xx.xxxx (er under udarbejdelse). Hjørring Kommune har gennemført en screening af projektet for at afgøre, om projektet er VVMpligtigt. Afgørelse om ikke-vvm-pligt er offentliggjort samtidig med offentliggørelse af denne miljøgodkendelse. Gaskedlen, der skal producere varme til reaktorerne, er på 1,5 MW indfyret effekt. Dermed falder det under den grænse (5 MW), hvor gaskedlen skal have en særskilt miljøgodkendelse 1. Producenten har imidlertid oplyst, at emissionerne for gaskedlen ligger under de grænser, der kræves for større anlæg, nemlig under 75 mg CO/m 3 og 65 mg NO x /m 3. Hjørring Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til Daniel O. Pedersen, Rakkebyvej 380, Hjørring, til produktion af biogas/naturgas samt afgasset biomasse. Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen og efterfølgende supplerende oplysningerne samt på de vilkår, som fremgår af kapital 3. Miljøgodkendelsen omfatter etablering og drift af hele anlægget, men ikke vurdering af udbringningsarealer idet miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning ikke umiddelbart giver mulighed for at regulere den jordbrugsmæssige anvendelse. Hjørring Kommune konkluderer, at virksomheden kan drives på stedet uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når godkendelsens vilkår overholdes. Bioenergianlægget vil bestå af følgende hovedelementer: Biogasanlæg i form af fortanke, plansilo, reaktortanke og lagertanke Gaskedel til opvarmning af reaktortanke 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 514 af (godkendelsesbekendtgørelsen). 6

8 Opgraderingsanlæg for rensning af biogas til naturgaskvalitet En række lagerfaciliteter Det skal bemærkes, at der kræves en række andre tilladelser inden byggeriet kan påbegyndes, såsom byggetilladelse, tilladelse til nedsivning af overfladevand og nedsivning af sanitærspildevand fra administrationsbygningen og vejanlæg. Det skal understreges, at regler i gældende love, bekendtgørelser og kommunale regulativer altid skal overholdes. Også hvis disse er eller senere bliver skrappere end vilkårene i denne miljøgodkendelse. 7

9 3. VILKÅR 3.1. Generelt Definitioner: Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 2 år fra godkendelsens meddelelse. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. 2. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører Indretning og drift 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder, hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel. hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO 2 renseanlæg, og hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf. 4. Virksomheden må maksimalt behandle tons biomasse årligt. Grænserne for de forskellige typer biomasse er: Biomassetype Maksimal årlig mængde tons/år Halm Tør biomasse Flydende husdyrgødning Glycerin Biomassse i alt

10 5. Det samlede gasoplag på virksomheden må maksimalt udgøre 10 tons (biogas + naturgas). Miljøgodkendelse 6. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser, der kan modtages fra andre køretøjer. Virksomheden må modtage biomasse i form af fast husdyrgødning/dybstrøelse. Den faste husdyrgødning/dybstrøelse kan modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke giver anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. 7. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 8. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder og fast husdyrgødning/dybstrøelse kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke, hvis der ikke opstår risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. Der er ingen krav til opbevaringen af halm. 9. Reaktortanke og lagertanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. 10. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 11. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 12. Såfremt fiberfraktionen opbevares indendørs i stak, skal det være i aflukket rum med afsug. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 13. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs, i hallen, på dertil indrettet vaskeplads med afløb til lagertankene. 14. Anlægget må ikke give anledning til støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol og vedligeholdelse skal noteres i driftsjournalen. 16. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 9

11 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende inden for en radius af mindst m, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 22. Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld Luftforurening 23. Anlægget skal være forsynet med luftfilteranlæg til reduktion af lugtemission, der sikrer er grænseværdierne i vilkår 24 kan overholdes. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse Afsug fra rummet med separationsanlægget og mellemlager for fiberfraktion Afsug fra opgraderingsanlægget Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol og vedligeholdelse skal noteres i driftsjournalen. 24. Det beregnede, samlede lugtemission fra virksomhedens faste lugtkilder må udenfor virksomhedens eget areal ikke overskride nedenstående grænseværdier: Områdetype Grænseværdi LE/m³ Boligområde og blandet bolig og erhverv 5 LE/m 3 Øvrige områder, herunder ved enkeltboliger i det åbne land 10 LE/m 3 Grænseværdien er maksimalt 99%-fraktilen beregnet som 1 minutsmiddelværdi. 25. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2 S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H 2 S på 0,001 mg/m Der skal være etableret målested i luftfilteranlæggets afkast, hvis indretning og placering er som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt Støj og vibrationer 10

12 27. Virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, målt eller beregnet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer Alle dage kl (1 time) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Maksimal værdi Alle dage kl Hjørring Kommune kan stille krav om kontrolmålinger for støj, lavfrekvent støj og vibrationer, hvis kommunen skønner, at der er behov for det. Kontrolmålinger af støj og eventuelt vibrationer skal foretages og afrapporteres efter retningslinjerne i afsnit 7 i støjvejledningen 2. Inden støjmålingerne udføres, skal oplæg til måleprogram og måletidspunkt sendes til og accepteres af Hjørring Kommune. Kommunen kan forlange gentagelse af støjmålinger og beregninger, dog højst én gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser overskridelse af støjvilkår. Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/beregninger indsendes forslag til støjreduktion med tidsplan for gennemførelse Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 29. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt evt. biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 32. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Utætheder og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. 30. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør observation og prøvetagning. 31. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning 3, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. 2 Vejledning nr. 5 af 1. november 1984 om ekstern støj 3 Ved tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenede stoffer, der håndteres på arealet 11

13 Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 32. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning 4, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 33. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning indendørs i hallen 34. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner skal placeres inden for et areal med tæt belægning og opsamling.alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 35. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og uden afløb til kloak. Pladsen skal være indrettet så spild ved uheld, aftapning eller omhældning opsamles. Pladsen skal mindst kunne tilbageholde indholdet af den største beholder på pladsen. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår Der skal etableres en en beholderbarriere, inden indleveringstank og reaktortanke fyldes første gang. Beholderbarrieren skal mindst kunne tilbageholde den del af den største beholders indhold, der er beliggende over terræn og opfylde følgende krav: Barrieren skal etableres som en jordvold,som det er vist på bilag 2. Der skal etableres en stedse vedligeholdt læbeplantning, bestående af planter, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv sløring. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være udført senest ét år efter anlægget er taget i drift er opført. 37. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret Affald 38. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 4 Ved tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenede stoffer, der håndteres på arealet 12

14 39. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 41. Farligt affald skal bortskaffes til Modtagestion Vendsyssel I/S Affald skal bortskaffes i overensstemmelse med Hjørring Kommunes regulativ for erhvervsaffald Egenkontrol 43. Senest 6 måneder efter at biogasanlægget er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m 3 for H 2 S er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Prøvetagning og analyse for H 2 S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. 44. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Dato for kontrollen og hvem der har udført den den, skal skrives i driftsjournalen. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 45. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. Dato for kontrollen og hvem, der har udført den den, skal skrives i driftsjournalen. 46. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal 5 Særligt for genanvendeligt farligt affald er det dog op til affaldsproducenten selv at vælge en godkendt modtager. Godkendte modtagere er registreret i det digitale affaldsregister 13

15 tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 47. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 48. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftfilteranlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 23 funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 50. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 14

16 3.8. Driftsjournal 51. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Registrering Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Årlig antal driftstimer for gaskedlen (nødanlæg). Beholderkontrol af tanke. Øvrige tanke og beholdere. Hyppighed Hver gang Månedlig Månedlig Leverandørens anvisning Månedlig Hver gang Årlig Hver gang Årligt Hver 10. år Hver gang Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 15

17 4. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING M.V Offentlighed Udkast til miljøgodkendelse af Biogasanlæg på Ålstrupvej 68 blev sendt i høring hos virksomheden selv, matrikulære naboer og andre beboere i området den 01. juli Der var en frist på 4 uger til at fremkomme med bemærkninger. Der inkom ingen bemærkninger / Der indkom følgende bemærkninger Miljøgodkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering i dagspressen i uge xx Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse/godkendelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet indtil 4 uger efter offentliggørelsen. Det samme kan enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen samt en række foreninger og organisationer m.v. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klagen skal være modtaget senest: 6. november 2015 Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kroner. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Miljøgodkendelsen/afgørelsen kan godt tages i brug, selvom der klages over den med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Udnyttes en godkendelse/afgørelse, der er klaget over, sker det for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. En retssag skal være anlagt inden seks måneder fra den dag, at afgørelsen er offentliggjort. Det er muligt at søge om aktindsigt i sagen Retsbeskyttelse Retsbeskyttelsesperioden for en miljøgodkendelse er normalt 8 år fra den dato, hvor godkendelsen er meddelt første gang. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens 6 41 a stk. 2., hvis: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3. forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4. væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 6 Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 ( 41 a stk. 2) 16

18 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller Miljøgodkendelse 6. der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder. Vilkårene for virksomhedens egenkontrol er ikke underlagt de 8 års retsbeskyttelse. Disse vilkår kan til enhver tid revideres for at forbedre egenkontrollen eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn Underretning om afgørelsen Daniel O. Pedersen, Rakkebyvej 380, 9760 Vrå Landbonord: Allan Olesen, ako@landbonord.dk Embedslægen Nord, senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk DN s Samråd for Nordjylland c/o Thorkild Kjeldsen, thorkild.kjeldsen@mail.tele.dk Dansk ornitologisk forening (centralt), natur@dof.dk Dansk ornitologisk forening (lokal), hjoerring@dof.dk Friluftsrådet, vendsyssel@friluftsraadet.dk 3F Skagerak, skagerak@3f.dk 17

19 5. MILJØTEKNISK VURDERING Der er i den miljøtekniske vurdering lagt vægt på, at der tages tilstrækkelige forholdsregler for at mindske gener i forhold til lugt og støj, samt at risiko for udledning af biomasse og dermed næringsstoffer til nærliggende vandløb og grundvandsmagasiner minimeres, og virksomhedens ansatte hurtigt kan konstatere unormal drift, udbedre skader og begrænse konsekvenserne Placering og planforhold Anlæggets placering på Ålstrupvej 68 er valgt fordi der er forholdsvi få beboere i nærområdet og forholdvis lange afstande til disse. Placeringen giver desuden mulighed for at anlægge en ny vej direkte til Smidstrupvej. Derved undgås belastning af de mindre, eksisterende veje i områddet. Anlægget placeres i tilknytning til de eksisterende produktionsbygninger på ejendommen, og det planlægningsmæssige grundlag er tilvejebragt med en landzonetilladelse for virksomheden. (er p.t. under udarbejdelse) Landzonetilladelsen fastsætter krav til bebyggelsens omfang og placering samt bebyggelsens udseende. VVM Virksomheden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 7. På grundlag af en VVMscreening, udarbejdet i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsens bilag 3, har Hjørring Kommune truffet afgørelse om, at det ansøgte anlæg ikke er VVM-pligtig. Screeningen og afgørelsen fremgår af bilag 3. Ammoniakfordampning og naturområder Ca. 155 syd for anlæggets centrum ligger en lille sø og en lille mose beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. I nærområdet er der flere enge, moser og overdrev, primært langs med Liver å og Rakkeby å. Det nærmeste ligger dog mere end 500 m fra anlægget. Kommunen har beregnet den forøgede belastning med ammoniak af udvalgte naturpunkter i nærområdet, se den detaljerede naturvurdering i bilag 2 Forudsætningen for beregningen af ammoniakbelastningen er, at der kun er to kilder på anlægget, der vil kunne afgive ammoniak. Nemlig indleveringstanken (overdækket med teltdug) og oplag af fiberfraktion efter separering af den afgassede biomasse. Den samlede emission af ammoniak fra biogasanlægget er beregnet til 133 kg N/år. Beregningen fremgår af bilag 4. Beregningerne viser, at det kun er mosen 155 syd for anlægget, der vil modtage en målbar ammoniakbelastning på 0,1, kg N/ha/år. Det er kommunen vurdering, at en merdeposition i den størrelsesorden ikke kan medføre tilstandsændring af naturområdet. Kommunen vurderer samlet, at udvidelsen: vil have en neutral effekt på naturen i Natura 2000 områder (kategori 1-natur) ikke vil påvirke naturarealer beskyttet efter husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 2- natur) eller heder, moser, overdrev og skove (kategori 3-natur) vil have en neutral effekt på yngle-/rasteområder for arter beskyttede efter EFhabitatdirektivet bilag IV vil have en neutral effekt på beskyttet natur i nærområdet Kommunen vurderer samlet, at den projekterede udvidelse kan gennemføres uden negative 7 Bekendtgørelse nr af om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 18

20 konsekvenser for den omgivende natur. Kommunens detaljerede vurdering af naturforholdene ses i bilag Luft og lugt Udrådning af biomasse i et biogasanlæg, oplag af biomasse samt transport til og fra anlægget af lugtende materialer kan være kilde til lugtgener. For at begrænse lugt fra anlægget oplyser ansøger, at der tages følgende foranstaltninger: Lugtende materialer pumpes direkte til og fra anlægget i afdækkede containere eller køres til og fra anlægget i tankvogne (fiberfraktion og flydende afgasset biomasse). Alle tanke på anlægget er gastætte, og fortrængningsluft fra påfyldning af modtagetankentank tilledes et aktivt kulfilter. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt er 5-10 lugtenheder (LE) ved beboelse. I industriområder og i det åbne land, kan grænseværdien sættes op med en faktor 2 til 3. Der stilles i godkendelsen af biogasanlægget det krav, at det beregnede emissionskoncentrationsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds faste lugtkilder (lugtrenseanlæg, tanke, plansilo, gaskedel og opgraderingsanlæg) ikke må overskride 5 LE/m 3 i blandet bolig og erhvervsområde, 10 LE/m 3 i erhvervsområde og 20 LE/m 3 ved bolig i landzone. Der er stillet vilkår om at anlægget skal være forsynet med lugtrenseanlæg (kulfilteranlæg) til reduktion af lugtemission, der er beregnet til det aktuelle lugtkrav. Der er stillet vilkår om at afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse, fra separationsanlæg og fiberoplag i hallen samt fra opgraderingsanlægget til luftrenseanlægget. Alle øvrige tanke er gastætte og internt transport mellem disse foregå i lukkede systemer Ansøger oplyser, at erfarings-værdier viser, at lugtstofferne fra CO 2 -rejektet, d.v.s. fra kulfilterrenseanlægget vil ligge på ca LE/m 3 (fra anlæg, hvor den indførte biomasse primært er gylle). Det kan sammenlignes lugtemissionen fra ejers svinebrug på Rakkebyvej 380, som er beregnet til at ligge på LE/m 3. Koncentrationen af lugtstoffer i rejektet fra anlægget er dermed kun ca. 10 % af emissionen fra større svinebrug. Anlæggets nærmeste naboer uden landbrugspligt er Smidstrupvej 461, der ligger ca. 284 m fra anlæggets lugtcentrum. Nærmeste samlede bebyggelse er Smidstrup, 1,2 km sydøst for anlægget og nærmeste byzone er Rakkeby, 1,8 km mod nordøst. Det er derfor kommunes vurdering, at lugtbidraget fra biogasanlægget vil være minimal og ikke vil være væsentlig for beboere i nærområdet Støj og vibrationer Anlægget vil være i drift hele døgnet rundt, alle dage i året. De interne støjkilder vil først og fremmest være fra indfødningsmoduler, mixeranlæg, separationsanlæg, som er placeret i hallen. Opgraderingsanlægget bliver etableret i et særskilt teknikrum. Der vil også være støj fra en række pumper inde og ude og fra intern transport på anlægget. Med henvisning til de relativt store afstande til naboer, er det kommunens vurdering, at den interne støj fra anlægget ikke vil væsentlig. Miljøstyrelsen har i støjvejledningen om ekstern støj fra virksomheder opstillet vejledende støjgrænser, som kommunerne normalt følger i forbindelse med fastsættelse af støjgrænser for de enkelte virksomheder. Støjvejledningen fastsætter vejledende støjgrænser for områdetyper og aktuelt er virksomheden beliggende i områdetype 8 Det åbne land. Der er ikke fastlagt generelle vejledende grænseværdier for områdetype 8, men som 19

21 udgangspunkt vil det være rimeligt at anvende de for områdetype 3 gældende grænseværdier, hvilket der er stillet vilkår om i denne godkendelse. Kommunen vurderer, at virksomheden kan overholde støjkravene samt kravene til infralyd og vibrationer. Ansøger oplyser, at langt den største del af transporterne til og fra anlægget vil ske med lukkede tankvogne (flydende biomasse) og lastbiler (halm, tør biomasse og fiberfraktion). Transporterne vil foregå jævnt hen over året, dog med større intensitet ca. hver anden måned, når der indtransporteres større mængder halm til lanlægget. Det forventede antal transporter vil være: Type Forventet årlig mængde [t] Kapacitet pr. transport Antal transporter (ind og ud) Halm t Glycerin t Hvis halm substitueres med andre former for biomasse ændrer det ikke væsentlig ved antallet af transporter og mængder pr. transport. Den daglige trafik på Smidstrupvej ligger på omkring 900 køretøjer/døgn, hvorfor omkring 7 ekstra lastvogne/døgn i gennemsnit ikke vil ændre nævneværdigt p trafikbilledet her. Der anlægges som nævnt en ny tilkørselsvej til anlægget, med direkte forbindelse til Smidstrupvej. Kommunen vurderer, at der på denne måde er taget størst mulig hensyn til de nærmest boende Råvarer og affald Biogasanlægget vil modtage t biomasse, hvoraf hovedparten som udgangspunkt udgøres af halm kombineret med glycerin. Der gives dog mulighed for at substituere en del af disse midler med andet tør biomasse (som energiafgrøder og fast husdyrgødning) og med gylle. Dette vil ikke ændre væsentligt på vurderingerne af emission af lugt og ammoniak. Anlægget er budgetteret til at kunne producere ca. 16. mio m 3 biogas, der svarer til ca. 10 mio m 3 naturgas efter opgradering. Ansøger oplyser, at produktionen af biogas giver ikke anledning til nogen væsentlig produktion af farligt affald. Det farlig affald bortskaffes til Modtagestation Vendsyssel. Typisk øvrig affaldsfraktion kan være landbrugsplast eller andet plastaffald, som bliver sendt til genbrug. Mængden af affald, der oplagres, vil ikke overstige indholdet i en normal industriaffaldscontainer. Det er kommunes vurdering, at de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår for affaldshåndtering sikrer korrekt opbevaring og håndtering af affaldsfraktionerne Spildevand Biogasanlæggets udledning af spildevand vil bestå af regnvand fra befæstede arealer på virksomhedens grund. Øvrige spildevandsfraktioner, herunder vand fra den urene zone, vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer tilføres anlæggets lagertanke, og vil dermed forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. Sanitært spildevand 20

22 Sammen med ansøgning om byggetilladelse vil der blive søgt nedsivnings/udledningstilladelse til disse spildevandsfraktioner. Beskyttelse af grundvand og overfladevand varetages i den forbindelse Beskyttelse af jord og grundvand Miljøgodkendelsens vilkår om egenkontrol medvirker til, at risikoen for uheld, driftsforstyrrelser samt øvrige udslip minimeres. Endvidere er der stillet vilkår om, at anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Der er ligeledes stillet vilkår om driftsinstruktioner, således at driftspersonale kan handle hensigtsmæssigt i tilfælde af spild. Biogasanlægget er beliggende i den nordlige ende af et nitratfølsomt indvindingsområde, der samtidig er indvindingsopland for Vejby-Smidstrup Vandværk. Der er ved nedgravede tanke krav om omfangsdræn med inspektionsbrønd og egenkontrol heraf, så en evt. forurening kan konstateres på et tidligt tidspunkt og bremses. I øvrigt er det kommunens vurdering, at de anvendte råmaterialer ved udsivning ikke udgør nogen væsentlig trussel mod grundvandet. Hjørring Kommune vurderer derfor, at anlægget ikke kræver en særlig overvågning mht. grundvandsforurening. Vilkårene om etablering af et voldanlæg, betyder at flydende biomasse ved uheld samles inden for voldanlægget, og at hovedparten vil kunne pumpes op og fjernes Renere teknologi Anlægget benytter afprøvet biogasteknologi til at udnytte lokalt tilgængelige organiske produkter til energiproduktion. Den producerede biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler, hvilket vil medvirke til en nettoreduktion af drivhusgasudledninger. Etablering af biogasanlægget vil betyde en mulighed for at recirkulere næringsstoffer til landbrugsjord fra halm i en mere plantetilgængelig form, og vil muliggøre energiudnyttelse af andre egnede affaldsfraktioner fremover Bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomheder omfattet af brancebilag skal i ansøgningen ikke redegøre for bedst tilgængelige teknik (BAT) inden for de områder, som standardvilkårene dækker, idet BAT netop er indarbejdet i standardvilkårene. Kommunen vurderer, at virksomheden ikke udfører aktiviteter udover dem, som er beskrevet i standardvilkårene og kommunen vurderer derfor, at virksomhedens indretning og drift vil bygge på bedst tilgængelige teknik Uheld / Risiokobekendtgørelsen I landzonetilladelsen er fastlagt, at der skal anlægges en jordvold omkring anlægget. Denne vil samtidigkunne sikre mod udslip af biomasse til vandløb. Der er i godkendelsen stillet vilkår til jordvolden. Som sikkerhedsforanstaltning er anlægget udstyret med fakkel til afbrænding af den producerede gas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. 21

23 Virksomheden er ikke omfattet af risikobekentgørelsen 8. Baggrunden for denne vurdering er, at ansøger har oplyst at det samlede gasoplag på virksomheden ikke vil overskride risikobekendtsgørelsen grænse på 10 tons. Aktuelt vil det samlede oplag bestå af biogas og propangas som bruges ved opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Ved beregning af den oplagrede mængde biogas er det den færdige stofblanding, der skal beregnes, idet Beredskabsstyrelsen vurderer, at biogassen med indhold af kuldioxid skal klassificeres som et yderst letantændelig stof. Nedenstående tabel viser hvilke mængder biogas, der kan oplagres under tærskelværdien på 10 tons afhængig af metanindhold og kuldioxidindhold. Det samlede biogasoplag opgøres på baggrund af den volumen, der kan indeholdes i toppen af rådnetanke, rørsystemer, gaslager og andre tanke/rør/systemer med mulighed for oplag af biogas. 10 tons biogas Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold 65 [vol%] 35 [vol%] 64 [vol%] 36 [vol%] 63 [vol%] 37 [vol%] 62 [vol%] 38 [vol%] 61 [vol%] 39 [vol%] 60 [vol%] 40 [vol%] Volumen [Nm 3 ] Densitet 1,16 [kg/nm 3 ] Volumen [Nm 3 ] Densitet 1,17 [kg/nm 3 ] Volumen [Nm 3 ] Densitet 1,18 [kg/nm 3 ] Volumen [Nm 3 ] Densitet 1,20 [kg/nm 3 ] Volumen [Nm 3 ] Densitet 1,21 [kg/nm 3 ] Volumen [Nm 3 ] Densitet 1,22 [kg/nm 3 ] Den maksimale grænse for oplagring af biogas er mellem Nm 3 og Nm 3 afhængig af koncentrationen af metan i biogassen Egenkontrol Vilkårene om egenkontrol skal sikre dokumentation for overholdelse af emissionsgrænseværdier, samt dokumentation for at tanke, beholdere, ventilation og luftrensningsanlæg er i en vedligeholdelsesmæssig god stand for at sikre at udslip af biomasse, biogas, naturgas, ammoniak, svovlbrinte (H 2 S) og lugtstoffer undgås. Miljøbeskyttelsesloven lægger fast, at tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for miljøgodkendelsen for at sikre en bedre kontrol med virksomhedens forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn (Miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3) Ansøgt dispensation fra standardvilkår Der ansøges om dispensation for: En del af standardvilkår 3, om at der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. 8 Bekendtgørelse nr af 14.december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 22

24 Miljøgodkendelse Standardvilkår 14, om at anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission. Standardvilkår 15, om eventuelle biofiltres indretning. En del af standardvilkår 42, om eftersyn af luftrenseanlæg. En del af standardvilkår 46 vedrørende driftsjournal for kontrol med luftrenseanlæg og biofiltre. Standardvilkår 8 om, at i tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. standardvilkår 9, om at aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal standardvilkår 25 vedr. afkasthøjde fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer samt målested i afkastet. Begrundelserne for den ansøgte dispensation fra vilkår vedr. lugtbegrænsning er, at den eneste punktkilde, hvorfra der kan ske udslip af lugt er opgraderingsanlægget. Opgraderingsanlægget vurderes til kun at udgøre 10 % af emmisionen fra et større svinebrug. Planlageret på biogasanlægget er en diffus kilde, hvorfra der ikke kan samles en central luftkilde. Argumenterne for at fravige vilkår om indadgående luftstrøm i tanke og beholdere er, den pumpbare biomasse pumpes direkte til indleveringstanken via tætte koblinger, at overdækningen vil blive udført gastæt, og at der er afsug fra tanken til luftfilteranlægget. Argumenterne for at fravige vilkår 9 og 25 er, det ikke vil være proportionalt at etablere en modtagehal som forudsat i vilkårene - på et mindre gårdanlæg kan denne økonomi ikke løftes.. Indkørsel af halm og nogle få vask af køretøjer, vil desuden være eneste trafik i hallen med forbrændingsmotorer. Argumentet for at fravige vilkår om afkasthjøde fra udsug er, at i og med der ikke laves en lukket hal til aflæsning, vil der ikke være et central afkast. Kommunens vurdering Indleveringstanken vil være den tank med den største flow af flydende biomasse og derfor den tank, hvorfra der vil kunne forekomme et udslip af lugt. Men da tanken overdækkes lufttæt og med afsug, vi udslip af lugt være minimalt. Separeringsanlægget og fiberfraktionen efter separering af den afgassede biomasse vil kunne afgive lugt, men anlægget og mellemlageret af fiber placeres i aflukket rum med afsug. Endelig vil der opgraderingsanlægget, der bl.a. udskiller CO 2, kunne ske udslip af lugt, men også her monteres afsug. Alle afsug føres til luftfilteranlæg (kulfilteranlæg), der efter kommunens erfaring og vurdering vil kunne reducere lugtemissionen til et niveau under lugtgenegrænserne. Fra biomassen forlader modtagetanken og til den afgassede biomasse returneres til lagertankene, forgår processen i lukkede systemer, hvorfor der ikke forventes væsentlige lugtudslip fra disse systemer. Udtagning fra lagertankene sker ligeledes gennem tæt rørsystem mellem lastbil/gyllevogn. Det er derfor kommunens vurdering, at fordampning af ammoniak og som følge deraf lugt fra anlægget kun finder sted, når der omrøres i lagertankene. Kommunen vurderer, at den miljømæssige gevinst ved at opføre hallen som lukket med ventilation, og med de krav det medfører, er minimal set i forhold til etablerings- og driftomkostningerne. 23

25 Behovet for vask af køretøjer vil være meget lille, som følge af de typer biomasse, der skal anvendes. Det vil det også, hvis virksomheden på et tidspunkt vælger at inddrage gylle i produktionen. Indendørs vaskeplads med afløb til en lagertank i modsætning til en udendørs, er den optimale løsning, da man derved ikke behøver en olie-benzinudskiller og ikke behøver at skulle opsamle større mængder regnvand. 24

26 6. LOVGRUNDLAG MV. Godkendelsen er givet på følgende lovgrundlag fra Miljøministeriet: Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 514 af (godkendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevikrsomhed nr. 519 af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr af (risikobekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 900 af 17. august Der er desuden benyttet følgende vejledninger: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 B-værdivejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 Lugtvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsen vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder 6.1. Ændringer eller nye aktiviteter Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som kan indebære forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra Kommunen. Det er Kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig (miljøbeskyttelsesloven 33 og 37). 25

27 7. BILAG Bilag 1. Anlægstegning 26

28 Bilag 2. Uren og ren zone samt jordvold 27

29 28 Miljøgodkendelse

30 Bilag 3. Screening og screeningsafgørelse Vurdering af VVM-pligt i henhold til 3, stk. 1 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning I henhold til bekendtgørelsens 3 skal den myndighed, der har modtaget anmeldelsen fra bygherre, foretage en vurdering af, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. (VVM-pligt). Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3. Afgørelsen om ikke VVM-pligt skal begrundes. Screening af Etablering af biogasanlæg på Ålstrupvej 68, 9760 Vrå - På baggrund af anmeldelse og kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3 vurderes nedenstående - Skemaet udbygges under punkt 1 og 2 med relevante emner fra anmeldelsen, og der laves en samlet vurdering. - Der tages stilling til farveindikationerne fra anmeldelsen i forhold til den samlede vurdering og endelige konklusion. Bør undersøges Kriterie for vurdering 1. Vurdering af anlæggets karakteristika, herunder også kumulation med andre projekter og anlæg. nærmere, i form af en redegørelse? Ja Nej NEJ Tekst Anlægstegning findes som bilag 1 til dette skema. Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til: -anlæggets dimensioner -kumulation med andre projekter -anvendelsen af naturressourcer -affaldsproduktion -forurening og gener -risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier. I forbindelse med landbruget på Ålstrupvej 68 ønsker ejer at etablere et biogasanlæg. Anlægget vil komme til at behandle maksimalt tons biomasse om året. Halm vil være den primære biomasse med op til tons/år suppleret med glycerin, op til tons/år. Der vil være mulighed for at substituere en del af disse midler med husdyrgødning i form af gylle, op til tons/år og/eller plantemateriale op til t/år. Den samlede bebyggelse på biogasanlægget bliver på ca m 2, eksklusive køresiloer. Anlægget vil bestå af 7 reaktortanke, 2 lagertanke til biogas, gastætte 1 indleveringstank til gylle, overdækket med teltdug 2 substrattanke til glycerin 29

31 Halmlade Neddeler og mixertank Plansiloer til fast biomasse Gaskedel til varmeproduktion (procesvarme) Opgraderingsanlæg (biogas til naturgas) Separationsanlæg til afgasset biomasse Vaskeplads Gasfakkel Biogassen bliver opgraderet til naturgas og ledt ud i naturgasnettet. Oplaget af biogas på anlægget bliver så lille, at det ikke udgør en væsentlig risiko. Den afgassede biomasse separeres i en fiberfraktion og en væskefraktion. En del af væsken genbruges i reaktorerne, mens resten samt fiberfraktionen afsættes til udbringning på landbrugsarealer. Anvendelse af naturresourcer Det er kun i anlægsfasen, at der anvendes naturressourcer til etablering af anlægget. I driftsfasen bliver den afgassede biomasse separeret og fiberfraktionen bliver efterfølgende spredt ud på marker, der er godkendt til at modtage husdyrgødning. Biogassen har den positive betydning, at den er CO 2 -neutral og fortrænger brug af fossilt brændstof (naturgas). Affaldsproduktion Anlægget kommer ikke til at generere væsentlig mængder affald. Kun mindre mængder til vedligeholdelse og drift af anlægget. Lugt fra anlægget Nærmeste bymæssige bebyggelse er Rakkeby, der ligger ca. 1,8 km nordøst for anlægget. Nærmeste samlede bebyggelse ligger i Smidstrup, ca. 1,2 km sydøst for anlægget.. Nærmeste beboelse uden landbrugspligt er Smidstrupvej 461, der ligger ca. 284 m fra anlæggets lugtcentrum. Produktionen af biogas og opgraderingen kan give en mindre forøgelse af lugt. Den væsentligste enkeltkilde på anlægget til lugtemission vil være 30

32 CO 2 -rejektet fra opgraderingsanlægget. Ansøger oplyser, at erfaringsværdier viser, at lugtstofferne fra CO 2 -rejektet vil ligge på ca LE/m 3 (fra anlæg, hvor den indførte biomasse primært er gylle). Det kan sammenlignes lugtemissionen fra ejers svinebrug på Rakkebyvej 380, som er beregnet til at ligge på LE/m 3. Det er kommunens vurdering, at lugtemissioner i den størrelsesorden ikke vil have væsentlig betydning for beboere i nærområdet. I forbindelse med håndtering og oplag af faste biomasser (halm, energiafgrøder) kan der opstå lugt. Disse diffuse lugtkilder reguleres gennem standardvilkår i miljøgodkendelsen. Det er derfor kommunens vurdering, at disse ikke vil give anledning til lugtgener for de nærmestboende. Lugtgenerne ved udbringning af restproduktet på markerne vil være betydelig mindre end fra husdyrgødning, fordi langt den største andel vil være nedbrudt halm. Desuden fjernes en del af lugtstofferne i udgangsmaterialet under bioforgasningen. Kumulative effekter for lugt: Der er flere store husdyrbrug i området, det nærmeste dog ca. 600 fra biogasanlægget. Det er kommunens vurdering, at der ikke er nogen kumulativ effekt for lugt, dels p.g.a. af afstandene, dels p.g.a. den forholdsvis lille lugtemission fra biogasanlægget. Naturområder og vandløb Ca 190 m nord for anlægget er en lille bæk, der munder ud i Liver å og ca. 550 m vest for anlægget løber Liver å. Der er en potentiel risiko for, at større tanklækager kan medføre forurening af de nævnte vandløb. Det planlagte voldanlæg vil dog danne en barriere, hvor der inden for kan opsamles et rumfang større end den største tank på anlægget. Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke er risiko for forurening af 31

33 vandløbene fra anlægget. Ca. 155 syd for anlæggets centrum ligger en lille sø og en lille mose beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. I nærområdet er der flere enge, moser og overdrev, primært langs med Liver å og Rakkeby å. Det nærmeste ligger dog mere end 500 m fra anlægget. Kommunen har beregnet den forøgede belastning med ammoniak af udvalgte naturpunkter i nærområdet, se den detaljerede naturvurdering i bilag 2 Forudsætningen for beregningen af ammoniakbelastningen er, at der kun er to kilder på anlægget, der vil kunne afgive ammoniak. Nemlig indleveringstanken (overdækket med teltdug) og oplag af fiberfraktion efter separering af den afgassede biomasse. Beregningerne viser, at det kun er mosen 155 syd for anlægget, der vil modtage en målbar ammoniakbelastning på 0,1, kg N/ha/år. Det er kommunen vurdering, at en merdeposition i den størrelsesorden ikke kan medføre tilstandsændring af naturområdet. Det nærmeste Natura 2000-område er Rubjerg Knud og Lønstrup Klint, der ligger mere end 7 km nordvest for anlægget. Med henvisning til stor afstand og eksponentielt aftagende ammoniakbelastning med afstand fra kilden, er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniakbelastning i det nævnte område. Biogasanlæggets andel af den luftbårne ammoniakbelastning af terrestriske naturtyper i området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af udvidelsen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniakbelastning. Støj og kumulative effekter for støj: Støjkilder på anlægget er motoranlæg og pumper samt transporter internt. Kommunen vurderer at, anlægget vil kunne overholde gældende støjgrænser. Derudover vil der være støj fra tranporter ind til og ud fra anlægget. Der vil i princippet være en kumulativ effekt med anden trafik på vejene i 32

34 området. Imidlertid anlægger ansøger en ny vej direkte fra anlægget øst på til Smidstrupvej. Det betyder, at generne for de nærmestboende efter kommunens vurdering vil være minimale. Det er desuden kommunens vurdering at projektets bidrag til trafikken på Smidstrupvej vil være uvæsentligt i forhold til den nuværende trafik. 2. Vurdering af anlæggets placering, herunder også kumulation med andre projekter og anlæg. Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig: -nuværende arealanvendelse -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet -det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a)vådområder b) kystområder c) bjerg- og skovområder d) reservater og naturparker e) Vadehavsområdet f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet h) tætbefolkede områder i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt. NEJ Kumulation med andre projekter Biogasanlægget bliver placeret i forbindelse med det eksisterende landbrug på adressen. Andre projekter/anlæg, der bidrager med lugt, ammoniak og trafik ligger mere end 600 fra biogasanlægget. Landskabelige værdier Anlægget ligger udenfor for områder udpegede i kommuneplanen som bevaringsværdige landskaber og områder med vigtige historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske og geologiske værdier. Det er derfor kommunens vurdering, at anlægget ikke vil påvirke de landskabelige værdier. Grundvand Den sydlige halvdel af anlægget kommer til at ligge indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, som samtidig er indvindingsopland for Vejby-Smidstrup Vandværk. Alle anlægselementer hvorfra der kan ske udslip, herunder vaskeplads til køretøjer, vil blive placeret indenfor et befæstet, tæt areal (uren zone). Alle operationer hvorfra der kan ske spild, vil ligeledes foregå på dette areal. Afløb fra arealet opsamles og pumpes til indleveringstanken. Desuden vil reaktortankene blive udstyret med omfangsdræn og inspektionsbrønde, så eventuel lækage kan opdages og udbedres meget hurtigt Det er derfor kommunens vurdering, at risikoen for forurening af jord og grundvand 33

35 Kumulative effekter for ammoniakfordampning og naturområder: EU's habitatdirektiv pålægger kommunen at foretage en vurdering af den kumulative effekt af ammoniakafsætning i Natura-2000 områder. Det vil sige, om projektet i sig selv eller i kumulation med andre projekter har en negative effekt på naturområdet. Det nærmeste Natura-2000 område ligger over 7 km fra anlægget. Det er derfor kommunens vurdering, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter har en sådan negativ effekt. Der er ikke registreret forekomster af Bilag IV-arter inden for 4 km fra anlægget. Det er derfor kommunens vurdering, at anlægget vil have en neutral effekt på livsgrundlaget for disse arter. Se detaljeret naturvurdering i bilag 2. I forhold til beskyttet natur i øvrigt (beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3), er kommunen forpligtet til at vurdere, om projektet i sig selv kan medføre en tilstandsændring af naturområdet, men ikke om projektet i kumulation med andre projekter har en negativ effekt. I vurderingen indgår dog baggrundsbelastningen med ammoniak, og denne afspejler den aktuelle fordampning fra alle kilder i blandt andet i nærområdet. Baggrundsbelastningen af ammoniak opdateres ca. en gang om året. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til: NEJ Kommunen vurderer at omfanget af projektets påvirkninger af nærområdet og antallet af personer, der vil blive berørt, er minimalt. Der forventes ingen grænseoverskridende negative miljøpåvirkninger. påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) påvirkningens grænseoverskridende karakter Udnyttelse af biomassen til udvinding af biogas har en positiv samfundsmæssig effekt biogas er CO 2 -neutralt og bidrager til målet om en fossilfri energiforsyning i Danmark. Der sker en løbende ammoniakpåvirkning af de nærliggende beskyttede naturområder. Påvirkningen er vurderet til at være neutral for de berørte 34

36 påvirkningsgrad og -kompleksitet påvirkningens sandsynlighed påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet arealer, jf. pkt 1 ovenfor. Det vurderes, at der kan forekomme lugtgener ved tømning af tanke, reparationer og lignende forhold. Hyppigheden af dette vil være få gange om året og vil ikke være af længere varighed, hvorfor påvirkningen anses derfor som ubetydelig. Der kan i perioder forekomme transporter udenfor normal arbejdstid. Hyppighed og varighed af disse forekommer i begrænset omfang og anses disse for ubetydelige. Det vurderes, at påvirkningerne er fuldt reversible, hvis biogasanlægget på et tidspunkt ophører og fjernes. Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Hjørring Kommune vurderer på baggrund af den foreliggende anmeldelse, at projektet med dets art, dimensioner og placering, ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Hjørring kommune træffer derfor afgørelse om ikke-vvm-pligt. Benyttet materiale i vurderingerne: Som grundlag for ovenstående VVM-screening er følgende materialer benyttet: Anmeldelsen af med tilhørende bilag VVM-bekendtgørelsen 35

37 Bilag 4. Beregning af emission af ammoniak Miljøgodkendelse Anlæggets emission af ammoniak. Ålstrupvej 68 Anlægget skal godkendes til at håndtere t biomasse pr. år. Udgangspunktet er, at de t skal være halm og resten glycerin. Miljøgodkendelsen skal dog give mulighed for, at der kan substitueres med op til t husdyrgødning og evt. med andre typer vegetabilsk biomasse. I halm kan kvælstofindholdet være på samme niveau som i husdyrgødning, nemlig omkring 5 kg N/t. Kvælstoffet i halm er imidlertid bundet i svært tilgængelig organisk form, og der er derfor ingen fordampning af ammoniak fra halm på lager. Det er imidlertid uvist, hvor stor fordampningen af ammoniak er fra afgasset halm-biomasse. Nedenstående beregninger er derfor lavet ud fra følgende worst-case situation: t halm t gylle t vegetabilsk biomasse (plantemateriale) Fordampningen af kvælstof i form af ammoniak sættes til det samme som fra afgasset gylle for hele den afgassede mængde, t Der er efter kommunens vurdering to punkter og situationer, hvor der kan ske udslip af ammoniak til omgivelserne: Fra indleveringstanken, når der indpumpes rå-gylle. Denne kan beholder (I1) rummer max kbm gylle Fra oplag af fiberfraktion. Den oplagrede mængde er oplyst til maksimalt 500 t I resten af proceslinjerne håndteres biomassen i lukkede systemer, hvor der principielt ikke sker udslip af luftarter til omgivelserne. Det gælder også håndteringen af væskefraktionen efter separering af den afgassede biomasse. Alle reaktortanke og de to lagertanke til gas, er udført som gastætte beholdere. Indpumpning til indleveringstanken sker direkte fra rørledning eller fra gyllevogn. I sidste tilfælde sker indpumpning til bunden af tanken gennem tæt rørsystem koblet til gyllevognen/lastbilen. Teltdugen forbliver tillukket i begge situationer. Det er kommunens vurdering, at fordampningen af ammoniak fra indleveringstanken derfor er på niveau med fordampningen fra overdækket beholder med rå-gylle, hvilket vil sige 1 % af det totale kvælstofindhold pr. år (normtal) 9. I fiberfraktionen vil der typisk være 25-30% af kvælstoffet fra den indførte biomasse. D.v.s. maksimalt 1,5 kg N/t, idet kvælstofindholdet i halm som gylle ligger på det samme niveau, 5 kg N/t. Fiberfraktionen opbevares i plansilo eller i halmladen, i begge tilfælde overdækket med tæt plastik. Ifølge udredning fra Miljøstyrelsen 10, kan fordampningen fra fiberfraktionen fra separeret svine- eller kvæggylle sættes til 12,5 % af fiberens totale indhold af kvælstof. Kommunen vurderer, at det også vil være den maksimale fordampning fra fiberfraktion efter halm eller en halm-gylle blanding. Den samlede emission af kvælstof i form af ammoniak kan derfor beregnes til: Fra indleveringstank: 4,0 kg N/ton/år x tons x 1% Fra oplag af fiberfraktion: 1,5 kg N/ton/år x 500 tons x 12,5% I alt = 39 kg N/år = 94 kg N/år = 133 kg N/år 9 Undersøgelser fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF Husdyrbrug nr. 84, 2008), har vist, at der fra afgasset svinegylle, er en ammoniakemission på 2,0 % af gyllens totale N indhold fra overdækkede konstruktioner, mens der for ubehandlet svinegylle er en ammoniakemission på 1,0 % af det totale N-indhold fra overdækket konstruktioner. Det er i øvrigt veldokumenteret - og anvendt som norm i husdyrgodkendelse.dk - at fast overdækning (med f.eks. teltdug) reducerer fordampningen fra beholderen med ca. 50 % i forhold til overdækning med flydelag. 10 Overdækning af fiberfraktionen efter separeret gylle. Teknologiudredning af Miljøstyrelsen 36

38 Bilag 5. Detaljeret vurdering af påvirkninger af natur og bilag IV-arter Miljøgodkendelse Retsgrundlag Hjørring Kommune har vurderet, om der i forbindelse med etableringen af biogasanlægget er behov for beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer 11 eller udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Endvidere har kommunen vurderet, om det ansøgte projekt i sig selv eller tilsammen med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder og/eller yngle- eller rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter væsentligt 12. Herved har kommunen sikret sig, at biogasanlægget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelige med hensynet til omgivelserne. Beskyttet natur (naturbeskyttelses-, husdyrgodkendelsesloven og habitatdirektivet) Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper bortset fra søer og vandløb, hvis de har en minimumsstørrelse på m 2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder for søer på 100 m 2 eller derover. De beskyttede vandløb er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. Vurderingen af beskyttelsesniveauet for 3 naturtyper beror først og fremmest på en vurdering af områdets naturkvalitet på en skala fra I V (høj, god, moderat, ringe og dårlig). Naturkvaliteten vurderes dels efter områdets struktur, dvs. vegetationssammensætning, drift af arealet herunder evt. afgræsning samt naturtypekarakteristiske strukturer. Desuden vurderes kvaliteten i forhold til diversiteten og artssammensætning på arealet, samt arternes følsomhed overfor ammoniak. Registrerede plantearter kategoriseres i denne sammenhæng som hhv. særligt værdifulde, positive, typiske, problematiske eller øvrige på baggrund af en artsliste udarbejdet af DMU. Endelig vurderes arealets værdi som levested for fredede eller rødlistede arter af planter og dyr og som yngle- og rasteområde for arter beskyttede efter habitatdirektivet (Bilag IV-arter). Endelig inddrages hensynet til områdets ammoniakfølsomhed i forhold til den ammoniaktilførsel arealet modtager fra andre kilder, d.v.s. den generelle baggrundsbelastning i området. Beregning af ammoniakemissionen fra anlægget Anlægget skal godkendes til at håndtere t biomasse pr. år. Udgangspunktet er, at de t skal være halm og resten glycerin. Miljøgodkendelsen skal dog give mulighed for, at der kan substitueres med op til t husdyrgødning og evt. med andre typer vegetabilsk biomasse. I halm kan kvælstofindholdet være på samme niveau som i husdyrgødning, nemlig omkring 5 kg N/t. Kvælstoffet i halm er imidlertid bundet i svært tilgængelig organisk form, og der er derfor ingen fordampning af ammoniak fra halm på lager. Det er imidlertid uvist, hvor stor fordampningen af ammoniak er fra afgasset halm-biomasse. Nedenstående beregninger er derfor lavet ud fra følgende worst-case situation: t halm t gylle t vegetabilsk biomasse (plantemateriale) Fordampningen af kvælstof i form af ammoniak sættes til det samme som fra afgasset gylle for hele den afgassede mængde, t 11 Naturbeskytelseslovens 3 12 Jf. 7, 8 og 11 i Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). 37

39 Der er efter kommunens vurdering to punkter og situationer, hvor der kan ske udslip af ammoniak til omgivelserne: Fra indleveringstanken, når der indpumpes rå-gylle. Denne kan beholder (I1) rummer max kbm gylle Fra oplag af fiberfraktion. Den oplagrede mængde er oplyst til maksimalt 500 t I resten af proceslinjerne håndteres biomassen i lukkede systemer, hvor der principielt ikke sker udslip af luftarter til omgivelserne. Det gælder også håndteringen af væskefraktionen efter separering af den afgassede biomasse. Alle reaktortanke og de to lagertanke til gas, er udført som gastætte beholdere. Indpumpning til indleveringstanken sker direkte fra rørledning eller fra gyllevogn. I sidste tilfælde sker indpumpning til bunden af tanken gennem tæt rørsystem koblet til gyllevognen/lastbilen. Teltdugen forbliver tillukket i begge situationer. Det er kommunens vurdering, at fordampningen af ammoniak fra indleveringstanken derfor er på niveau med fordampningen fra overdækket beholder med rå-gylle, hvilket vil sige 1 % af det totale kvælstofindhold pr. år (normtal) 13. I fiberfraktionen vil der typisk være 25-30% af kvælstoffet fra den indførte biomasse. D.v.s. maksimalt 1,5 kg N/t, idet kvælstofindholdet i halm som gylle ligger på det samme niveau, 5 kg N/t. Fiberfraktionen opbevares i plansilo eller i halmladen, i begge tilfælde overdækket med tæt plastik. Ifølge udredning fra Miljøstyrelsen 14, kan fordampningen fra fiberfraktionen fra separeret svine- eller kvæggylle sættes til 12,5 % af fiberens totale indhold af kvælstof. Kommunen vurderer, at det også vil være den maksimale fordampning fra fiberfraktion efter halm eller en halm-gylle blanding. Den samlede emission af kvælstof i form af ammoniak kan derfor beregnes til: Fra indleveringstank: 4,0 kg N/ton/år x tons x 1% Fra oplag af fiberfraktion: 1,5 kg N/ton/år x 500 tons x 12,5% I alt = 39 kg N/år = 94 kg N/år = 133 kg N/år Påvirkning af natur Natura 2000-områder Screening Nærmeste Natura 2000 område er Rubjerg Knude og Lønstrup Klint (EF-habitatområde 7), der ligger omkring 7,3 km nordvest for driftsbygningerne. Med henvisning til stor afstand og eksponentielt aftagende ammoniakbelastning med afstand fra kilden, er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniakbelastning i det nævnte område. Bedriftens andel af den luftbårne ammoniakbelastning af terrestriske naturtyper i området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af udvidelsen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniakbelastning. Konsekvensvurdering & Konklusion 13 Undersøgelser fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF Husdyrbrug nr. 84, 2008), har vist, at der fra afgasset svinegylle, er en ammoniakemission på 2,0 % af gyllens totale N indhold fra overdækkede konstruktioner, mens der for ubehandlet svinegylle er en ammoniakemission på 1,0 % af det totale N-indhold fra overdækket konstruktioner. Det er i øvrigt veldokumenteret - og anvendt som norm i husdyrgodkendelse.dk - at fast overdækning (med f.eks. teltdug) reducerer fordampningen fra beholderen med ca. 50 % i forhold til overdækning med flydelag. 14 Overdækning af fiberfraktionen efter separeret gylle. Teknologiudredning af Miljøstyrelsen 38

40 Kommunen konkluderer på ovenstående baggrund, at det ikke er nødvendigt at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder. Naturområder beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven Ca. 155 syd for anlæggets centrum ligger en lille sø og en lille mose beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. I nærområdet er der flere enge, moser og overdrev, primært langs med Liver å og Rakkeby å. Det nærmeste ligger dog mere end 500 m fra anlægget. Kommunen har beregnet den forøgede belastning med ammoniak af udvalgte naturpunkter i nærområdet. I forbindelsen med miljøgodkendelse af husdyrbrug, er det fra Miljøstyrelsen meldt ud, at kommunen ikke kan fastsætte krav om reduktion af ammoniakbelastning, hvis merdeposition er mindre end 1,0 kg N/ha/år. For naturområder, hvor merdepositionen er beregnet til mindre end 1,0 kg N/ha/år, vurderer kommunen at det ikke er nødvendigt at foretage en vurdering af den berørte natur. For naturområder, hvor merdepositionen er beregnet til mere end 1,0 kg N/ha/år, kan kommunen efter en konkret vurdering af naturområdet, tillade en højere deposition. Naturpunkt 1: En mose på ca. 0,08 ha, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Den generelle baggrundsbelastning for arealet er 15,6 kg N/ha per år. Etableringen af biogasanlægget medfører en beregnet merbelastning på 0,1 kg N/år (Tabel I), hvilket ikke overskrider den ovennævnte bagatelgrænse på 1,0 kg N/ha per år for 3-arealer. Naturpunkt 2: Et overdrev på ca. 3,1 ha, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Den generelle baggrundsbelastning for arealet er 15,6 kg N/ha per år. Etableringen af biogasanlægget medfører en beregnet merbelastning på 0,0 kg N/år (Tabel I), hvilket ikke overskrider den ovennævnte bagatelgrænse på 1,0 kg N/ha per år for 3 Naturpunkt 3: En mose på ca. 0,9 ha, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Den generelle baggrundsbelastning for arealet er 15,6 kg N/ha per år. Etableringen af biogasanlægget medfører en beregnet merbelastning på 0,0 kg N/år (Tabel I), hvilket ikke overskrider den ovennævnte bagatelgrænse på 1,0 kg N/ha per år for 3-arealer. Påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arter Yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV, er beskyttet mod beskadigelse og ødelæggelse. Screening Hjørring Kommune har ikke registreret arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV i nærheden af anlægget, men følgende arter omfattet af bilag IV kan have yngle- eller rasteområder på arealer i nærheden. Odder Lutra lutra og flere arter af Flagermus findes udbredte i det meste af kommunen. Arterne vurderes dog ikke at blive negativt påvirket af øget ammoniakbelastning eller af andre forhold i forbindelse med udvidelse af husdyrbrug. Spidssnudet frø Rana arvalis, Løgfrø Pelobates fuscus, Strandtudse Bufo calamita, Stor vandsalamander Triturus cristatus og Markfirben Lacerta agilis, findes alle i dele af kommunen. Disse arter kan potentielt alle blive negativt påvirket af øget ammoniaktilførsel til deres yngle- og rasteområder. Eksempelvis kan dette medføre forringet vandkvalitet i ynglevandhuller for padder eller det kan skabe øget tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket bl.a. medfører et ændret mikroklima med lavere temperatur, samt forringelser i fødeudbuddet til skade for både padder og firben. Yngle- og rasteområder for disse arter i området vil normalt begrænse sig til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. 39

41 Nærmeste registrerede forekomst af kvælstoffølsomme bilag IV - arter ligger mere end 4 km fra husdyrbruget. Det er derfor ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniakbelastning. Konsekvensvurdering & Konklusion Kommunen konkluderer på ovenstående baggrund, at det ikke er nødvendigt at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på de nævnte bilag IV arter. Øvrige bemærkninger Vurderingen bygger på tolkning af luftfoto, beregning af ammoniakbelastning i husdyrgodkendelse.dk samt viden om tilstanden af konkrete naturarealer og udbredelsen af planter og dyr. Tabel I: Beregnet ammoniakbelastning i udvalgte naturpunkter: Naturpunkt Naturtype Mose Overdrev Mose Natur-kategori Tålegrænse (kg N/ha per år) Baggrundsbelastning (2014) (kg N/ha per år) Merdeposition fra stald og lager (kg N/ha per år) Tilladt merdeposition (kg N/ha per år) Totalbelastning fra stald og lager (kg N/ha per år) Tilladt totalbelastning (kg N/ha per år) ,6 15,6 15,6 0,1 0,0 0,0 (1) (1) (1) 0,1 0,0 0, Afstand fra anlægget til naturpunkt (m) Areal (ha) 0,08 3,1 0,9 Planstatus Ingen Ingen Ingen. 40

42 Figur 1. Anlæggets beliggenhed i forhold til naturpunkt