KONGELIG DANSK AMBASSADE Rom

Transkript

1 KONGELIG DANSK AMBASSADE Rom Fødevareministeriet 1.afd., 1.kt. og 2. afd. 1. og 3. kt. Holbergsgade København K. Via dei Monti Parioli, Roma Tlf Fax romamb@um.dk Bilag Journalnummer 75.It april 2002 Statskonsulenten i Rom. April 2002 Økologisk landbrugsdepeche 2001/2002 Italien. I Italien begyndte den økologiske sektor at udvikle sig i begyndelsen af 70 erne, men det er først i de seneste år, man kan tale om et decideret boom. Således har man over de sidste 4 år haft en vækst i produktionen på 460%! en voldsom udvidelse i det økologiske udbud, og de økologiske produkter er nu tilstede i mange forskellige afsætningskanaler såsom supermarkeder, specialbutikker, restauranter, skolekantiner og indenfor agroturismen alt sammen for at tilfredsstille italienernes stigende efterspørgsel efter ren og sikker mad. Økologi er således ikke længere en nicheproduktion og på det italienske marked har sektoren en værdi på ca mill Euro (heraf er 65% til nationalt forbrug rundt regnet mill Euro. Økologiske varer for ca. 300 mill Euro importeres og det samme omfang eksporteres). På den økologiske Sana-messe i Rom d april blev det nyeste opslagsværk for 2002 vedrørende økologi i Italien præsenteret og heri gives en lang række interessante informationer om det italienske økologiske marked, antal bedrifter engageret i økologisk produktioner, det anvendte areal og kontrolorganisationer m.v. Producenter, virksomheder og areal. Italien ligger på førstepladsen i Europa (med alene 30% af det økologiske areal i EU) og landet er hermed den tredje største økologiske producent i verden. Der er økologiske producenter (en stigning på 2,2% siden 1999), der dyrker afgrøder på hektar (10% af hele det nationalt opdyrkede landbrugsareal). Til

2 2 sammenligning er der i hele EU-området økologiske landmænd, der dyrker et areal på i alt hektar. Det er skønnet, at dette tal inden udgangen af år 2005 formentlig vil være steget til 10 mill hektar, der vil repræsentere 10% af EU s samlede vegetabilske produktion. Men antallet af landbrug er naturligvis ikke den eneste parameter, man skal bruge for at måle den økonomiske betydning økologien har. Den største nyhed findes nok i den store merværdi, der skabes i de levnedsmiddelvirksomheder, der anvender de økologiske produkter som råvarer. Antallet af virksomheder, der forarbejder økologiske produkter er således steget med 46% til fra 1999 til begyndelsen af Disse tal vidner om en kraftig udbredelse af virksomheder med en industriel struktur og at forædlingsomfanget således er blevet et meget nyttigt supplement til det direkte salg fra gårdene. Det er specielt på øerne (Sicilien og Sardinien), at de økologiske virksomheder findes. På disse 2 øer findes 33,8% af alle virksomhederne og de resterende sydlige regioner står for yderligere 31%. Det er således særligt Syditalien og øerne, der går forrest i den økologiske produktion (her er 2/3 af hele den nationale økologiske produktion). Alene Sardinien har økologiske virksomheder (både primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder) og et økologisk opdyrket areal på hektar svarende til en tredjedel af hele det nationalt økologiske dyrkede areal. Også når det gælder forbruget viser Sardinien en førerplads. Nationalt er der 54% af den italienske befolkning, der køber økologisk regelmæssigt, men på Sardinien viste en spørgeundersøgelse for nylig, foretaget af ARPA-AIAB Sardegna Onlus (den regionale økologiske organisation), at hele 68% af de adspurgte engang imellem køber økologisk. Derefter følger Sicilien, Puglia og Emilia-Romagna. Ligesom antallet af økologiske virksomheder stiger i Italien, øges naturligvis også det økologisk opdyrkede landbrugsareal. Primo 2001 var der som nævnt hektarer, der enten allerede blev dyrket økologisk eller som var i en overgangsfase fra traditionelt jordbrug til den økologiske anerkendelse (7% af det samlede landbrugsareal i Italien). Stigningen fra 1999 til 2001 lå på 12,2% - et tal, der dog er lavere end det var de tidligere år. Det er igen på øerne, Sicilien og Sardinien, at man så den største udvidelse. Tilsammen repræsenterer de to øers økologisk dyrkede areal 43,9% af det samlede økologiske nationale areal. Den resterende del af det økologiske dyrkede areal finde især i Syditalien 25%), mens 17,2% findes i Norditalien og 13,9% i Midtitalien. Det økologiske landbrugsareal er således ikke vokset på nogen ensartet måde i landet, men mest i de områder, hvor økologien allerede har været en driftsform i længere tid. Af tabel I kan aflæses mere om strukturen i Italien.

3 3 Produktionen på det anvendte landbrugsareal. Primo 2001 blev godt 40% af det økologiske landbrugsareal anvendt til foderafgrøder. I den økologiske sektor er der altså også en tendens til ekstensivt landbrug idet yderligere 18,1% af det nationale økologiske areal anvendes til dyrkning af korn ( hektar). I praksis findes 53,3% af kornarealerne i kun tre regioner: Sicilien ( hektar), Sardinien ( hektar) og Puglia ( hektar). Udover de ekstensivt dyrkede afgrøder er der på 10% af arealet oliventræer, 7,3% anvendes til frugt, 3,4% til vin og 20,2% til andre afgrøder. Husdyrbrug. Der var den økologiske husdyrbrug i Italien tilsluttet det nationale certificerings system. De fleste af disse (663 brug svarende til 47% af det samlede antal) er virksomheder, der producerer kød medens 28% er mælkeproducenter og 25% har flere animalske produktioner. Det er atter Sicilien og Sardinien, der tilsammen tegner sig for 45% af de økologiske husdyrbrug, medens Norditalien har 31%, Midtitalien 21% medens kun 3% findes i Syditalien. Kødproduktionen er af stor interesse for husdyrbrugerne i Italien bl.a. fordi den gør det muligt at opprioritere den lokale produktion specielt fra lokale kvægracer. De specielle karakteristika for de enkelte traditionelle racer giver også baggrund for en særlig merpris for opdrætterne. Væksten i husdyrbrugsbedrifterne ses som en vigtig udvikling, eftersom de økologiske produktionsmetoder kunne være med til at genetablere en særlig placering for det oprindelige europæiske køds kvalitet efter de seneste fødevarekriser. Prisen for det økologiske kød er naturligvis generelt højere end det traditionelt producerede kød, men ifølge Nomisma er prisforskellen ikke uoverkommelig, når man tænker på, at man får noget kød, der er fuldstændigt rent og samtidig smager som kød gjorde i gamle dage. Med hensyn til økologisk mælk var produktionen i 2000 i alt tons og for 2001 lyder skønnet på ca tons. Forbruget af økologiske fødevarer. Ifølge en undersøgelse foretaget af ISMEA (Landbrugsministeriets markedsanalysebureau) køber 77,4% af de bevidste forbrugere økologisk for at undgå pesticider og rester af handelsgødning. Også det at undgå GMO-inficerede produkter står højt på listen, efterfulgt af ønsket om at beskytte naturen. Italien er dog alligevel i realiteten et af de lande i Europa, hvor der bruges færrest penge pr. indbygger på økologiske varer, kun 19 dollars ifølge Itc (International Trade Center) (Danmark bruger flest, 114 dollars pr. indbygger). Dette skal ifølge bladet Mark Up læses ud fra den generelle opfattelse, at italienerne mener, de italienske produkter i almindelighed er rene både i produktionen som i forar-

4 4 bejdningen. Således er den aktuelle andel af det totale fødevareforbrug for de økologiske varers vedkommende stadig kun på 0,8%. Forskningscentrenes forudsigelser på området er dog at man inden 2005 vil se et forbrug pr. indbygger på mellem dollars om året. Det er mest frugt og grønt der købes, såsom æbler, citrusfrugter, bananer, salat, tomater og gulerødder. Dernæst er det olivenolie og kornprodukter (kiks, pasta etc.). Væksten i forbruget er på 25% om året et tal, som ingen anden fødevaresektor kan matche. Økologiske produkter i supermarkederne. For mælkeprodukter, først og fremmest mælk og yoghurt, blev der i 2000 solgt for skønsmæssigt 84,9 mrd ITL i supermarkederne (42 mill Euro). Frugt, grøntsager og bælgplanter afsattes for 72,5 mrd ITL (36 mill Euro) Omsætningen af drikkevarer lå på omkring 47,7 mrd ITL (heraf vin 6% og øl 11%), svarende til 24 mill Euro (12 mill Euro) Brødvarer havde en salgsværdi på 37,8 mrd ITL (19 mill Euro) Børnemadsprodukter blev solgt for ca. 37,2 mrd ITL (18 mill Euro) Kød, salami og æg omsattes for 35,7 mrd ITL (17 mill Euro) Dressinger: Inden for denne produktgruppe, er det jomfruolivenolie, der omsættes mest af (30%). Omsætningen var her på 35,5 mrd. ITL i 2000 (17 mill Euro) Kager og is havde en værdi af 22,6 mrd ITL (11 mill Euro) Diætprodukter 18,9 mrd ITL (9 mill Euro) og pasta og ris 17,6 mrd ITL (9 mill Euro). Salgskanaler. Til at begynde med var det kun de små specialbutikker, der udbød økologiske varer i Italien, men nu har også de store detailhandelsbutikker en vigtig rolle i udbredelsen af disse varer. De store distributører forøger hele tiden deres antal af økologiske varer, og ved ikke at sætte prisen alt for meget op i forhold til de traditionelle varer prøver de at udvide markedet. Stadig ifølge ISMEA s undersøgelsee med hensyn til de foretrukne afsætningskanaler foretrækker 50% af de adspurgte at foretage deres indkøb hos supermarkederne, 20% vil hellere henvende sig til de mindre specialbutikker, medens 14% helst vil købe ind direkte hos landmanden.

5 5 I de små og store supermarkeder bliver der ifølge de nyeste skøn solgt økologiske fødevarer der svarer til 1,1% af det samlede salg af fødevarer. Der er stadig flere butikker, der begynder at handle med økologiske varer. Skønnene for 2000 viste, at 35% af de økologiske varer rent faktisk sælges gennem supermarkederne, 50% gennem specialbutikker og 15% sælges direkte fra producenten eller via catering. I Italien findes der i alt 9 store supermarkedskæder, der handler med økologiske fødevarer bl.a. Esselunga, Despar og Coop og i 2000 var der i alt supermarkedsafdelinger af varierende størrelse, der havde et fast udvalg af økologivarer. Disse supermarkeder er dog ikke fordelt ligeligt nationalt, eftersom 60% findes i Norditalien, 22% i Midtitalien og kun 8 % i Syditalien. I Italien findes der i øvrigt specialbutikker, der handler med økologiske produkter 690 i Nord, 229 i Midt, 84 i Syd og 35 på Sicilien og på Sardinien. Økologiske fødevarer i skolekantiner. Økologien har også fundet vej til de italienske kantiner således var der i 2001 flere hundrede skolekantiner, der begyndte at bruge økologiske produkter specielt i Midt- og Norditalien. Der bliver p.t. serveret næsten af disse biomåltider om dagen i Italien, og bare i Rom er der mere end børn, der hver dag får økologisk mad, specielt grøntsager, frugt, bælgplanter, æg, olie og ost. I 2001 var der i alt 342 økologiske skolekantiner, imod 199 året før og 107 i Af disse 342 findes de 252 i Nord, 67 i Midtitalien og 23 i Syditalien. Når det gælder økologiske skolekantiner har 2001 altså med en stærk udvikling. Det er naturligvis ikke alle kantinerne, der serverer rene økologiske måltider (det er kun ca måltider ud af de ). Mange har f.eks. kun ét produkt men de fleste har flere forskellige økologiske produkter i et enkelt måltid (disse repræsenterer mere end måltider dagligt). Økologiske fødevarer i restauranter. Der findes ca. 140 økologiske restauranter i Italien. Mange slags køkkener er her repræsenteret. Såsom vegetarmad, veganmad samt det typiske og traditionelle køkken og endelig mange etniske retter. Da der endnu ikke findes en obligatorisk certificering eller fastsatte parametre at henvise til, er disse 140 restauranter registreret på baggrund af et spørgeskema, der også viser hvor stor en procentdel af økologiske råvarer, der bliver brugt i madlavningen og hvilke der var restauranternes leverandører af råvarer. I de 140 er ikke medtaget de restauranter, der har oplyst at bruge mindre end 40% økologisk i deres retter, eller som ved direkte inspektion ikke viste sig at være tilfredsstillende. Egnstypiske produkter. Af de italienske produkter med betegnelsen DOP eller IGP blev der i 2001 i EU godkendt 117 forskellige. Produkterne med beskyttet oprindelsesbenævnelse

6 6 (DOP) eller geografisk beskyttet benævnelse (IGP) tilhører 6 landbrugs- og agroindustrielle kategorier, og de findes i næsten alle de italienske regioner. Det drejer sig specielt om ost (30 slags med beskyttede benævnelser), frugt, grøntsags- og korn-gruppen (32), frisk og forarbejdet kød (27), jomfruolivenolie (25), traditionel balsamiko eddike (2) og essentielle olier (2). I Norditalien findes 70% af de beskyttede produkter, specielt i Emilia-Romagna, i Lombardiet og i Veneto-området, mens de resterende 30% kan findes i Midt- og Syditalien. På europæisk plan ligger Italien således på 2. pladsen efter Frankrig, der har fået registreret 130 beskyttede benævnelser. Italien stræber i øvrigt efter at få registreret mindst 1000 typiske produkter overfor EU indenfor de næste 2-3 år (udtalelse fra landbrugsminister Giovanni Alemanno). Kontrolorganer. Der er i dag 9 private kontrolorganer, der er anerkendte af det italienske landbrugsministerium til at foretage kontrol af de økologiske produktioner i Italien. Kontrolsystemet er vokset i takt med sektorens udvikling og i dag er der over 1000 ansatte i disse 9 instanser, der hver har i gennemsnit 10 regionale kontorer. Alle virksomheder, der ønsker at producere eller sælge økologiske produkter skal underlægge sig en af de 9 organers kontrol. Disse udsender inspektionspersonale, der skal verificere om virksomheden overholder reglerne for den økologiske produktion. Dette indebærer både regnskabssager og produktprøver m.m. Overholdes alle normer og regler, kan der gives en certificering af produkterne. I modsat fald kan man blive bedt om at ændre på en række forhold, eller eventuelt kan man også blive suspenderet eller udelukket fra at producere/sælge økologiske produkter. Kontrolorganerne, der selv skal overholde en række regler indenfor teknik, organisation, uafhængighed, kompetence og troværdighed, bliver på samme måde kontrolleret af regionerne og af landbrugsministeriet. Der har i den sidste tid været en vis mistillid til kontrolsystemerne i Italien. Rom, april 2002 Erik Klindt Andersen Statskonsulent

7 7 Bilag 1 Italien: Økologiske virksomheder og areal anvendt til den økologiske produktion fordelt på regioner Region Prodvirk (1) Forarbvirk. (2) Øk. virk. i alt Øk. areal i alt Øk-ar. i % af lbr.areal Piemonte ,0% Valle d'aosta ,2% Liguria ,9% Lombardia ,6% Trentino A.A ,9% Veneto ,5% Friuli-Ven.Giulia ,5% Emilia-Romagna ,3% Norditalien i alt ,6% Toscana ,9% Marche ,6% Umbria ,2% Lazio ,6% Mellemitalien i alt ,5% Abruzzo ,6% Molise ,7% Campania ,3% Puglia ,3% Basilicata ,0% Calabria ,4% Syditalien i alt ,6% Sicilia ,7% Sardegna ,1% Øerne i alt ,5% Kilde: Biobank/Nomisma