8. Ulighed i sundhed. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Ulighed i sundhed. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst"

Transkript

1 8. Ulighed i sundhed Sociale forskelle i helbred kendes fra alle dele af verden, og der er en stor mængde litteratur om forskelle på alt lige fra børnedødelighed, cancer og hjertekarsygdom til selvvurderet helbred, mestringsevne, kost og rygning. Der er som regel tale om gradienter over hele det sociale spektrum, hvilket betyder, at det ikke blot er de fattigste, der har dårligt helbred og de rigeste, der har godt helbred, men at helbredet bliver bedre for hvert lille trin opad på den sociale stige. Det grønlandske samfund har tidligere været opfattet som forholdsvist egalitært, og det var i fangersamfundet vanskeligt at akkumulere værdier. Alligevel var der stor forskel på den driftige storfanger og hans familie og den fattige enke med syv børn. At koloniens (danske) embedsmænd i hvert fald i egne øjne tilhørte samfundets absolutte top fremgår tydeligt af skildringer af de udsendtes dagligliv i det 19. og 20. århundrede. Også de ved handelen fastansatte grønlændere havde i større omfang end fangerne status, indflydelse og del i pengeøkonomien. Det høres ofte, at der er en øget polarisering på vej i samfundet. Analyser af indkomstfordelingen fra 1979 til 1993 viser, at der i denne periode er sket en vis udjævning af indkomsterne, men at indkomstfordelingen i hele perioden var betydeligt skævere end i de nordiske lande (Larsen 2003). De to ekstremer er meget synlige: på den ene side en elite med politisk og økonomisk magt og på den anden side en gruppe af mennesker, der i værste fald hverken har bolig eller arbejde, og som sidder fast i misbrug af alkohol og hash. Imellem disse to yderpunkter findes alle de almindelige, som regel velfungerende mennesker, hvis helbred alligevel påvirkes af deres forskellige placering i det sociale hierarki. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst Man kan definere sociale grupper på flere måder. I Danmark har Socialforskningsinstituttets inddeling baseret på uddannelse og erhverv været brugt i medicinsk og epidemiologisk forskning i mange år. Samme inddeling har 105

2 været forsøgt brugt i Grønland dog med tilføjelse af fangere/fiskere som en ekstra gruppe. Brugen af inddelingen har ikke været uden komplikationer i praksis, for hvor skal fangere/fiskere placeres i en hierarkisk klassificering med højere funktionærer og tjenestemænd i toppen og ufaglærte arbejdere i bunden? Endvidere er der mange nye stillingsbetegnelser, der er svære at placere i kategorierne uden et nærmere kendskab til stillingens indhold. Endelig er det ofte sådan, at ufaglærte mænd og kvinder, på trods af en formodning om at de har samme sociale status, havner i forskellige grupper: ufaglærte kvinder i gruppen lavere funktionærer/tjenestemænd og ufaglærte mænd i gruppen ufaglærte arbejdere. Alternativt har uddannelse været brugt som mål for social gruppe i Grønland, men denne variabel er stærkt afhængig af alder: de ældre har i gennemsnit en dårligere uddannelse end de yngre, og de har også dårligere helbred, så er det alderen eller lav socialgruppe, der er årsag til det dårlige helbred? Som mål for sociale forskelle har Statens Institut for Folkesundheds interviewundersøgelser med noget held prøvet at bruge»ejerskab af visse forbrugsgoder«(fastnettelefon, køleskab, mikrobølgeovn, bil) og boligforhold. Endelig er der konstrueret en social variabel baseret på opvækststed, bopæl og sprogbrug. Man kunne overveje at bruge indkomst som mål, enten selvoplyst eller koblet fra Grønlands Statistiks registre, men det har endnu ikke været forsøgt. I rapporterne fra Sundhedsprofilen er der præsenteret analyser af sociale forskelle for en række helbredsforhold. Socialgrupperne blev defineret traditionelt ud fra erhverv med fangere/fiskere som en særskilt gruppe, og analyserne blev kun gennemført for personer i erhvervsaktiv alder (18-59 år). Selvvurderet helbred, psykisk sygdom og (for kvinder) forekomsten af langvarig sygdom viste en social gradient med bedst helbred blandt højere funktionærer og dårligst blandt ufaglærte og personer uden for erhverv. Fangere/fiskere rapporterede oftere end andre erhvervsgrupper gigtsygdomme. Endelig var der en tendens til at storforbrug af alkohol var mere almindeligt i de højere (mere velhavende) socialgrupper, mens rusdrikkeri vendte den tunge ende nedad. Uanset hvilket mål, der blev brugt for social gruppe, og for stort set alle helbredsmål, viste analyserne en social gradient. Som eksempel vises selvvurderet helbred i fire erhvervsgrupper (figur 106

3 8.1). Funktionærer i gruppe I-II havde hele livet igennem et bedre selvvurderet helbred end de andre grupper. Indtil 54 års alderen havde lavere funktionærer (funktionærgruppe III), ufaglærte og fangere/fiskere stort set ens helbred, men de ældre fangere/fiskere havde lige så dårligt helbred som personer uden for erhverv, hvis kurve lå markant lavere allerede fra 35 års alderen; dette skyldes blandt andet at denne gruppe omfatter en del, der er uden for erhverv på grund af dårligt helbred Procent med godt selvvurderet helbred Fanger/fisker Funktionær I-II Funktionær III/ufaglært Uden for erhverv Alder Figur 8.1. Sociale forskelle i selvvurderet helbred mænd og kvinder fra Sundhedsprofilen og Befolkningsundersøgelsen. Med udgangspunkt i Sundhedsprofilen fra 1993 og Befolkningsundersøgelsen fra 1999 kan ændringer i de sociale mønstre analyseres. Dette er gjort for overvægt og rygning. Med erhvervsgrupper som social kategori var der ingen social variation i forekomsten af overvægt i nogen af de to undersøgelser. Andelen af overvægtige kvinder steg markant fra den første undersøgelse til den anden, men vægtøgningen var ens i alle sociale grupper. I 1993/94 var rygning ligeledes udbredt i alle sociale grupper, men i den senere undersøgelse var der sociale forskelle især for mændenes vedkommende. Her viste det sig, at andelen af rygere var aftaget betydeligt i den 107

4 højeste socialgruppe, der sandsynligvis er mest lydhør over for sundhedsbudskaber, og som har det overskud, der skal til for at ændre sine vaner. Forhåbentlig smitter den højeste socialgruppes ændrede rygevaner af på resten af befolkningen. En ganske tilsvarende tendens ses i Danmark og andre lande. Geografiske forskelle: Byer, bygder og regioner Sociale forhold varierer på bostedsniveau, sådan at forstå at de gennemsnitlige niveauer for f.eks. indtægt, uddannelse og boligtæthed er større nogle steder end andre. Dette er med til at forklare nogle af de regionale forskelle i helbred og forskellene mellem byer og bygder, men der er selvfølgelig også andre forskelle mellem byer og bygder: adgang til sundhedsvæsenet, arbejdsløshed, kost og meget andet. Sundhedsprofilen viste, at der i begyndelsen af 1990erne var store forskelle også bygderne imellem. Med hensyn til helbred og sundhedsvaner lignede bygderne i Syd- og Midtgrønland mere byerne, end de lignede bygderne i Nord- og Østgrønland. Bygdebefolkningen levede mere traditionelt end bybefolkningen, men f.eks. med hensyn til forbrug af alkohol og tobak var der ingen forskel. En del sygdomme blev rapporteret oftere i bygder end i byer, og bygdebefolkningen havde dårligere selvvurderet helbred end befolkningen i byerne. Efter justering for alder og køn vurderede 32% af befolkningen i bygderne deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt imod 20% i byerne, og flere havde en langvarig sygdom (48% mod 36%). Der var lige mange i bygder og byer, der havde været syge eller haft gener de seneste 14 dage forud for undersøgelsen. Der er altså ikke noget, der understøtter den udbredte antagelse, at livet i bygderne er særlig sundt. Det kan være vanskeligt at adskille effekten på helbredet af forskelle i socioøkonomiske forhold, opvækst, uddannelse og kulturel baggrund. For eksempel er der flere mennesker i bygderne end i byerne, der er vokset op i fangersamfund, hverdagslivet er påvirket af fangerlivsformen, familierne er større, og kosten består overvejende af traditionel, grønlandsk mad. Desuden er adgangen til sundhedsvæsenet betydeligt vanskeligere. Alle disse 108

5 forhold påvirker helbredet, og det er vanskeligt at analysere sig frem til, hvad der er hovedårsagen. Når erhvervssammensætningen inddrages i analyserne, er der for mænd ingen forskel mellem selvvurderet helbred i byer og bygder. Hele forskellen kan altså forklares ved forskelle i erhverv. For kvinder derimod var der i alle erhvervsgrupper dårligere selvvurderet helbred i bygderne end i byerne, mest udtalt blandt de ældre og blandt personer med lav social status (figur 8.2). 100% Procent med godt selvvurderet helbred 80% 60% 40% 20% 84% 82% 82% 73% 75% 61% 62% By Bygd 49% 77% 52% 0% Funktionærer I-II Funktionærer III Ufaglærte Uden erhverv <60 år Uden erhverv 60+ år Figur 8.2. Selvvurderet helbred i by og bygd efter erhverv kvinder fra Sundhedsprofilen og Befolkningsundersøgelsen. Aldersjusteret. Også for skolebørn var der udtalte forskelle mellem by og bygd (Personlig meddelelse, Schnohr 2004). I en undersøgelse fra 2002 blev der foretaget sammenligninger mellem Nuuk og bygderne. Der var ingen forskel på selvvurderet helbred, men sundhedsvanerne var gennemgående dårlige i bygderne end i Nuuk. I Nuuk spiste 34% af børnene slik dagligt i bygderne 44%; i Nuuk drak 32% sodavand dagligt imod 46% i bygderne, henholdsvis 35% og 28% spiste frugt hver dag, og 19% og 32% var overvægtige. 109

6 Spædbarns- og børnedødeligheden viste i slutningen af 1980erne en markant regional ulighed med højere dødelighed jo længere man bevægede sig fra»centrum«i Nuuk; dette mønster genfandtes i 1990erne, men knap så udtalt (figur 8.3 og 8.4) (Bjerregaard, Misfeldt et al. 1994; Aaen-Larsen og Bjerregaard 2002). Andre analyser har vist geografiske forskelle der kan tolkes som et udtryk for underliggende sociale forskelle - for infektionssygdomme, selvmord, ulykker og»undgåelige dødsfald«. Dødeligheden af infektionssygdomme og ulykker var højere i Østgrønland og i bygderne i Nordvestgrønland end i resten af landet (Bjerregaard 1990b; Bjerregaard og Juel 1990). Den geografiske variation af selvmord blev beskrevet i kapitel 4. Alt i alt findes de mest markante forskelle mellem Øst- og Vestgrønland og mellem bygderne i Nordvestgrønland og resten af Vestgrønland. I Østgrønland var den samlede dødelighed dobbelt så høj som i resten af landet, og specielt var dødeligheden af infektionssygdomme, ulykker, selvmord, drab og alkoholrelaterede sygdomme og ulykker højere end i resten af landet. I bygderne i Nordvestgrønland var dødeligheden af infektionssygdomme og ulykker højere end i resten af Vestgrønland, mens selvmord og drab forekom med betydeligt mindre hyppighed. Tabel 8.1 opsummerer nogle af forskellene mellem helbred, levevilkår og livsstil mellem befolkningen i byer og bygder. 110

7 Dødsfald pr levendefødte Nuuk Sydvest Nordvest Øst Avanersuaq Byer Bygder Figur 8.3. Regional variation i spædbarnsdødelighed Dødsfald pr levendefødte Nuuk Sydvest Nordvest Øst Avanersuaq Byer Bygder Figur 8.4. Regional variation i spædbarnsdødelighed

8 Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og livsstil i byer og bygder. Sundhedsprofil for Grønland og andre kilder. Kun personer, der identificerer sig selv som grønlændere. Bopæl i byer Bopæl i bygder 20% synes eget helbred er dårligt 29% er funktionsbegrænset 36% har langvarig sygdom 22% overvægtige skolebørn 32% synes eget helbred er dårligt 40% er funktionsbegrænset 48% har langvarig sygdom 32% overvægtige skolebørn Spædbarnsdødelighed 16 pr Lav dødelighed af ulykker Høj dødelighed af selvmord Spædbarnsdødelighed 21 pr Høj dødelighed af ulykker Lav dødelighed af selvmord 17% af erhvervsaktive mænd er fangere/ fiskere 44% af erhvervsaktive mænd er fangere/ fiskere 13% bor 2 eller flere personer pr. rum 10% bor i udvidede familier 39% bor 2 eller flere personer pr. rum 24% bor i udvidede familier Kort til læge og sygehus Langt til læge og sygehus 27% er vokset op i en bygd 4% spiser sælkød hver dag 43% har en erhvervsuddannelse 68% taler dansk 86% er vokset op i en bygd 28% spiser sælkød hver dag 21% har en erhvervsuddannelse 26% taler dansk 56% berørt af alkoholproblemer 80% er rygere 54% berørt af alkoholproblemer 80% er rygere Etniske forskelle: Grønlændere og danskere Etnicitet, at føle tilhørsforhold til en større gruppe med fælles sprog og normer, har gennem kulturelt bestemt adfærd stor betydning både for forekomst af sygdom og for menneskers reaktion på sygdom og symptomer. Ofte vil der desuden være et vist sammenfald mellem etniske og genetiske skillelinjer, og studier af sygdomsforekomst hos forskellige befolkningsgrup- 112

9 per, herunder studier af immigranter, har en vigtig plads i epidemiologien ved undersøgelser af, i hvilket omfang en given sygdom skyldes genetiske forhold og i hvilket omfang, den skyldes levevis. Der er to større etniske grupper i Grønland: grønlændere og danskere. Der er ikke nogen klar skillelinie mellem de to grupper. Grupperne adskiller sig først og fremmest ved deres sprog og kulturelle karakteristika, men der er også genetiske forskelle. Dog er især befolkningen på vestkysten genetisk heterogen med en betydelig indblanding af europæiske gener. Allerede i 1860 blev omkring halvdelen af befolkningen registreret som»blandinger«, det vil sige grønlændere, der havde en eller flere europæere blandt deres nære eller mere fjerne forfædre (Marquardt 2000). Harvald (1989) anslog at omkring 33% af den vestgrønlandske genpulje var af europæisk oprindelse. Nye undersøgelser viser, at 58% af Y-kromosomerne i Vestgrønland stammer fra europæiske forfædre, mens mitokondrie DNA, der udelukkende nedarves fra kvinder, i alle tilfælde var af eskimoisk oprindelse (Bosch et al. 2003; Saillard et al. 2000). På den anden side oplyste kun 14% af deltagerne i Sundhedsprofilen, at en eller flere af deres bedsteforældre var europæere. I sundhedsvidenskabelig forskning har man, hvor man overhovedet har forsøgt at skelne mellem de to befolkningsgrupper, i vid udstrækning været henvist til at benytte fødested som erstatning for etnicitet, således at personer født i Grønland er klassificeret som grønlændere, og personer født uden for Grønland er klassificeret som danskere. I nogle undersøgelser har man yderligere inddraget forældrenes fødested i definitionen af etnicitet. Dette er naturligvis en meget grov tilnærmelse til et etnicitetsbegreb, men er den eneste mulighed i praksis, når det gælder registerundersøgelser. I Sundhedsprofilen er selvidentifikation anvendt til etnisk klassificering, så vidt vides for første gang i grønlandsmedicinsk forskning. På spørgsmålet»vil du betegne dig selv som grønlænder eller dansker?«betegnede 86% sig som grønlændere, 8% som danskere og 4% som både grønlænder og dansker. Kun fem personer svarede»ved ikke«, og kun 19 af de i alt 1728 deltagere svarede slet ikke på spørgsmålet. Det tyder på, at langt hovedparten af befolkningen entydigt kan identificere sig selv som enten grønlænder eller dansker. Der er desuden stillet spørgsmål om fødested og forældres fødested 113

10 for tilnærmet at belyse de genetiske aspekter af grønlandskhed, om sprog, opvækst og omgangskreds for at belyse de sociale og sproglige aspekter, og endelig om fangst og kostvaner for at belyse nogle adfærdsmæssige aspekter i relation til den traditionelle erhvervskultur. I senere undersøgelser er der spurgt om bedsteforældrenes etnicitet (Bjerregaard, Curtis et al. 2003). At være født i Grønland synes at være en rimelig god indikator for etnisk identitet, idet 97% af personer født i Grønland opfattede sig selv som grønlændere, 0,3% som danskere og 2,5% som både grønlænder og dansker. At være født uden for Grønland er derimod ikke nogen god indikator. Kun 74% af de deltagere i Sundhedsprofilen, der var født uden for Grønland, opfattede sig selv som danskere, mens 9% opfattede sig som grønlændere og 17% som både-og. Etnicitet og sundhedsadfærd Kostvaner, kostpræferencer og holdning til traditionel, grønlandsk kost varierede mellem befolkningsgrupperne (tabel 8.2). Grønlændere fra bygder spiste sæl og hval næsten ti gange så ofte som danskere, vurderede i modsætning til danskere smagen af sælkød meget højt og mente næsten alle, at traditionel, grønlandsk mad er meget vigtig for helbredet. De fem befolkningsgrupper, der blev defineret ud fra bopæl, sprog og familieforhold adskilte sig signifikant fra hinanden på alle tre mål, men den tydeligste forskel var mellem grønlændere og danskere. Halvdelen af de personer, der opfattede sig som grønlændere, angav dagligt at spise et hovedmåltid, der stammede fra egen eller et familiemedlems fangst eller fiskeri, og 71% gjorde det mindst en gang om ugen. Kun 12% af danskere spiste dagligt egen fangst eller fiskeri, men 41% gjorde det mindst en gang om ugen. Fangst er altså af meget stor betydning for grønlændere, men har også betydning for danskere i Grønland. 114

11 Tabel 8.2. Kostvaner, kostpræferencer og holdning til traditionel, grønlandsk kost i befolkningsgrupper. Antal måltider om måneden af sæl og hval Vurdering af sælkød: 1=kan ikke lide det 5=kan meget godt lide det Procent der mener, at grønlandsk mad er meget vigtigt for helbredet % % % Grønlændere med lille dansk tilknytning I bygder (n=329) 22,6 4,9 96,9 I byer (n=1015) 11,8 4,7 94,9 Grønlændere med stor dansk tilknytning (n=126) 7,6 4,5 81,3 Danskere med stor grønlandsk tilknytning(n=155) 2,9 2,9 38,0 Danskere med lille grønlandsk tilknytning (n=52) 2,4 2,5 19,2 Etnicitet og helbred I gennemsnit vurderede 77% af grønlændere og 88% af danskere i Grønland deres helbred som»godt«eller»virkelig godt«. Grønlændere og danskere i Grønland adskiller sig imidlertid ikke blot ved deres sprog og kulturelle baggrund, men også ved bopæl, erhverv og øvrige sociale forhold. Samtidig er der flere mænd i erhvervsdygtig alder blandt danskerne. Alle de nævnte forhold hænger tæt sammen med selvvurderet helbred. Efter justering for forskellene med hensyn til alder og køn var danskernes selvvurderede helbred stadig bedre end grønlændernes, men når der tillige blev justeret for erhverv, forsvandt forskellen. Hele forskellen i selvvurderet helbred mellem 115

12 grønlændere og danskere i Grønland skyldtes altså, at danskerne i gennemsnit var yngre end grønlænderne, at andelen af kvinder var lav blandt danskere, og at der var forholdsvis flere danskere i de erhvervsgrupper, der har godt selvvurderet helbred (funktionærer I-II og faglærte). Analyser af dødelighed i de to befolkningsgrupper viste, at for årige mænd, der udgør omtrent halvdelen af danskere i Grønland, var den samlede dødelighed for grønlændere 3,6 gange højere end for danskere i Grønland, mens den for danskere i Grønland var 1,2 gange højere end for danskere i Danmark. Der var forskel for de fleste dødsårsager, men tallene er små og forskellene ikke statistisk signifikante (Bjerregaard 1988). I et registerstudie var spædbarnsdødeligheden lavere blandt børn af mødre født uden for Grønland, men undersøgelsen tog ikke højde for sociale og bopælsmæssige forskelle (Friborg et al. 2004). Kvinder og mænd Der er forskel på kvinders og mænds helbred på en lang række områder, og også sundhedsvaner og livsstil er forskellig for de to køn. I de fleste lande, og således også i Grønland, er kvinders middellevetid længere end mænds; for Grønlands vedkommende henholdsvis 68 og 62 år. Meget kan forklares ved mænds dårlige sundhedsvaner; mænd drikker mere end kvinder, er oftere storrygere, spiser mindre frugt og grønt, og går modvilligt til læge, når de er syge. Forskellen i dødelighed starter dog allerede i den tidlige barnealder, hvor dødeligheden blandt 1-4 årige drenge er 1,6 gange så høj som for piger (Aaen-Larsen og Bjerregaard 2003). Overdødeligheden blandt mænd er særlig udtalt for ikke-naturlige dødsfald (ulykker, selvmord og drab), hvor der i aldersgruppen er 3-6 gange så høj dødelighed som for kvinder. Figur 8.5 viser den aldersspecifikke dødelighed af naturlige dødsårsager, selvmord og ulykker for mænd og kvinder. 116

13 Dødelighed pr person-år Mænd Kvinder Naturlige dødsfald Ulykker og selvmord Alder Figur 8.5. Dødelighed af naturlige årsager, ulykker og selvmord pr person-år Mænd og kvinder født i Grønland. Logaritmisk skala. Som beskrevet i kapitel 2 lever kvinder længere end mænd og kan forvente flere sygdomsfrie år, men de får færre år med et godt, selvvurderet helbred (tabel 2.2). Stort set alle undersøgelser af sundhed og sygdom gøres op for mænd og kvinder separat, og for de fleste forhold findes der betydelige forskelle. Forskellene i dødelighed kan ikke bortforklares, men i en spørgeskemaundersøgelse om selvoplevet helbred kan forskellene til dels forklares ved mænds og kvinders forskellige måde at forholde sig til deres eget helbred på. Kvinder er mere lydhøre over for kroppens signaler end mænd og har måske en lavere tærskel for, hvornår noget opfattes som sygdom, mens mænd ofte bagatelliserer problemerne (Kruse og Helweg-Larsen 2004). 117

14 Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner og alkoholproblemer i barndomshjemmet. Mænd og kvinder og Mænd N=620 % Kvinder N=717 % Mænd N=576 % Kvinder N=703 % Dårligt selvvurderet helbred Har langvarig sygdom Psykisk sårbare Ryger Ryger 15+ cigaretter dagligt Alkoholproblemer i barndomshjem Heraf: Ofte alkoholproblemer i barndomshjem I tabel 8.3 er opsummeret nogle centrale mål for mænds og kvinders helbred og for forudsætningerne for deres helbred. I havde kvinder oftere end mænd dårligt selvvurderet helbred, men mens der var en negativ udvikling for mænd mellem de to undersøgelser, var der næsten ingen ændringer for kvinderne, der nu har bedre selvvurderet helbred end mænd. Mænd havde både i 1993 og 1999 oftere end kvinder langvarig sygdom, og der var ingen ændringer i perioden. For psykisk sårbarhed skete der ingen ændringer for mænd, men kvinder fik det bedre i perioden og var i på niveau med mændene. En uddybende analyse af ændringerne i selvvurderet helbred viser, at der i var udtalt forskel på mænd og kvinder i års alderen: Mænd havde det meget bedre end kvinder. I fulgtes de to kurver ad hele livet igennem. De midaldrende mænd havde fået det lidt dårligere, mens kvinderne derimod havde fået det væsentligt bedre. Selvom forskellene er 118

15 statistisk sikre, er det med kun to målepunkter og umuligt at sige med sikkerhed, om der er tale om en reel tendens, eller om datamaterialerne trods alt ikke er sammenlignelige. Men det giver stof til eftertanke og overvejelser over ændringerne i mænds og kvinders vilkår i de mellemliggende år. Analyserne af forskelle mellem mænd og kvinder i og viser desuden, at mænd og kvinder ryger lige ofte, men at mænd meget oftere er storrygere end kvinder. For begge køn ses der en nedadgående tendens for rygning såvel som storrygning. Der var flere af deltagerne, der rapporterede om alkoholproblemer i barndomshjemmet i undersøgelsen fra ; dette skyldes, at en større andel af deltagerne i den seneste undersøgelse er vokset op efter 1960, hvor alkoholforbruget har været højt. Det må forventes, at mænds og kvinders barndomshjem har været ens, og de rapporterer også lige ofte tilstedeværelsen af alkoholproblemer. Kvinderne mente dog i begge undersøgelser dobbelt så ofte som mændene, at der var tale om hyppige alkoholproblemer. Dette må forklares ved de to køns forskellige opfattelse af situationen og understreger et af problemerne ved at sammenligne mænds og kvinders helbred. En række sygdomme rammer det ene køn oftere end det andet. Nogle af forskellene kan forklares ved forskelle i livsstil, andre ved biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, mens der for andre igen ikke er nogen umiddelbar forklaring. Når graviditet, fødsel og biologisk betingede sygdomme udelades, er antallet af indlæggelser ens for mænd og kvinder i Danmark, men mænds sygdomme er dyrere for sundhedsvæsenet, muligvis fordi mænd venter længere tid end kvinder med at reagere på deres symptomer (Kruse og Helweg- Larsen 2004). Tilsvarende undersøgelser findes ikke for Grønland. 119

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kalaallit Nunaanni inuit peqqinnerlu. Mennesker og sundhed i Grønland. Peter Bjerregaard Frank Senderovitz Laila Ramlau-Hansen

Kalaallit Nunaanni inuit peqqinnerlu. Mennesker og sundhed i Grønland. Peter Bjerregaard Frank Senderovitz Laila Ramlau-Hansen Kalaallit Nunaanni inuit peqqinnerlu Mennesker og sundhed i Grønland Peter Bjerregaard Frank Senderovitz Laila Ramlau-Hansen * Undersøgelsen bygger på interview med 1728 voksne personer fra 38 byer og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og alkohol Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere