IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning Rapport over Nordlabprojekt nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning Rapport over Nordlabprojekt nr. 1"

Transkript

1 IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning Rapport over Nordlabprojekt nr. 1 Deltagere: Bjarning Grøn, Viborg Katedralskole Karsten Refsgaard, Vejen Gymnasium Martin Schmidt, Stenløse Gymnasium og HF 1

2 Rapport over Nordlabprojekt nr Problemfelt...3 A. Vejen Gymnasium...4 Undervisningspraksis....4 Et konstruktivistisk læringssyn...4 IT....5 Fejlopfattelser/hverdagsforestillinger...5 Metode....6 Arbejdsspørgsmål...7 Forløbet...7 Testresultater...8 Samtale med to elever om spørgsmålene...10 B. Stenløse Gymnasium og HF...11 Elevreaktioner Om Planetary Detection Via Doppler Wobble of the Host Star og Orbiting Binary Stars...11 Indlæring...11 Vurdering Konklusion Om 2D Collision...12 Det fysiske eksperiment...12 Det virtuelle eksperiment...12 Konklusion Observationer...13 C. Viborg Katedralskole Fejlopfattelser og virtuelle eksperimenter...14 Kort beskrivelse af formål...14 Indhold...14 Delkonklusion Gravitation...16 Baggrund...16 Indhold...16 Delkonklusion The Sound of Music...18 Baggrund...18 Indhold...18 Delkonklusion...19 Samlet konklusion og nogle anbefalinger

3 Problemfelt Eksperimentelt arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturvidenskabelige fag i Danmark. Formålet med det eksperimentelle arbejde kan fx være, at eleverne skal opøve færdigheder i at betjene bestemte udstyr. Andre gange skal eleverne eftervise allerede kendte fysiske lovmæssigheder. I disse år bliver der dog gjort mange anstrengelser for at inddrage eksperimenter som en central del af en undervisning, der tager udgangspunkt i et konstruktivistisk læringssyn. Efter et konstruktivistisk læringssyn er det eksperimentelle arbejde tilrettelagt med langt flere åbne parametre end traditionelle kogebogsøvelser. Det betyder, at man ikke kan forudsige, i hvor vid udstrækning eleverne skal bruge laboratoriefaciliteterne, og det lægger naturligvis i praksis en dæmper på mulighederne. I gymnasiet er der efterhånden de fleste steder et temmeligt stort antal edb-maskiner, der er koblet til internettet. Det giver lærerne i de eksperimentelle fag muligheden for at anvende virtuelle eksperimenter i deres undervisning. De virtuelle eksperimenter er små JAVA-appletter, der giver mulighed for en interaktivitet. Hovedformålet med dette udviklingsarbejde er at undersøge, om arbejdet med virtuelle eksperimenter i fysikundervisningen kan øge elevernes forståelse af begreber og sammenhænge i fysikken. Undersøgelsen falder i øvrigt i tre dele. På Vejen Gymnasium vil man prøve at beskrive en undervisningspraksis, som kan benyttes ved undervisning, der inkluderer anvendelse af virtuelle eksperimenter. På Stenløse Gymnasium og HF fokuserer man på elevreaktioner, og på Viborg Katedralskole undersøger man fejlopfattelser. 3

4 A. Vejen Gymnasium Undervisningspraksis. Et konstruktivistisk læringssyn. I de senere år har den pædagogiske debat i fysiklærerkredse været præget af diskussioner om, hvordan man kan omsætte konstruktivistiske ideer til en undervisningspraksis. Diskussionerne er sikkert ikke slut endnu, idet dette materiale kan ses som et indlæg i denne debat. Nu er denne rapport ikke ment som en fuldstændig opsummering af konstruktivismens ideer, men nogle enkelte (og forenklede) holdepunkter vil vi nævne her, fordi de påvirker valget af materiale til selve undervisningsforløbet og påvirker arbejdsformen i forløbet. Konstruktivismen tager sit udgangspunkt i elevernes forforståelse af begreber og sammenhænge. Forståelsen tænkes ordnet i strukturer, hvor de enkelte dele er i ligevægt med hinanden. Ideelt set skal alle klassens elever derfor have en forskellig undervisning, da deres opfattelser sjældent er identiske. Nye indtryk kan optages i den eksisterende kognitive struktur på to måder. Assimilation. Det nye indtryk passer ind i den allerede eksisterende kognitive struktur og optages uden problemer. Akkommodation. Det nye indtryk passer ikke ind i den allerede eksisterende kognitive struktur. Så må den kognitive struktur omordnes, så det nye indtryk kommer til at passe ind. En af konstruktivismens ideer er, at læring sker, når den orden, der er i en elevs opfattelse af omverdenen, forstyrres. Når der er nødt til at ske en ændring af elevens opfattelse af sammenhængen mellem de begreber og indtryk, eleven kender. Der tales om en kognitiv konflikt. Det er derfor lærerens opgave at fremprovokere kognitive konflikter eller at etablere undervisningsformer, hvor kognitive konflikter opstår. I min praksisforståelse betyder det: Arbejdet skal foregå i større eller mindre grupper. Den enkelte elev får her flere og mere forpligtende input og "output" (udsagn), der afprøves i gruppen - herved klargøres halve tænkte tanker OG helstøbte meninger mod andres opfattelser, hvorfor chancen for, at der opstår kognitive konflikter er større, end ved traditionel klasseundervisning. Det materiale, som eleverne arbejder med, skal åbne mulighed for forskellige tilgange til problemerne. Spørgsmål skal være åbne, ellers leder eleverne blot efter det rigtige svar, hvilket ikke nødvendigvis er et succeskriterium for undervisningen. Nogle vigtige af lærerens funktioner er dels at tilrettelægge situationer, hvor grupperne naturligt løber ind i kognitive konflikter dels at hjælpe grupperne med at fungere fagligt og socialt. I mit forløb har jeg haft disse ting for øje, de har været den røde klud, som jeg stræbte efter. Jeg vil senere diskutere, hvorfor det ikke har kunnet gennemføres fuldt ud i det aktuelle forløb om kinematik i 1.x. 4

5 IT. IT i fysikundervisningen er for forholdsvis nyligt blevet beskrevet ganske grundigt i undervisningsministeriets skrift fra 1999: IKT i fysikundervisningen. I det aktuelle forløb er IKT anvendt i udstrakt grad, beskrevet ved følgende processer. 1. Eleverne har arbejdet med virtuelle eksperimenter, parametriserede JAVA-appletter og tegnefilm, med henblik på at introducere begreber inden for kinematikken og give en forståelse af den sammenhæng, der er mellem de fysiske størrelser og begreber, der optræder. 2. Eleverne har anvendt IT til dataopsamling og databehandling i forbindelse med eksperimentelt arbejde. 3. Eleverne har lavet præsentationer af teori og måleresultater i form af hjemmesider. 4. Eleverne kommunikerer med elever på et lavere klassetrin om deres arbejde. Det er her kun punkt et, der direkte relaterer til dette NORDLAB projekt, men det var af forskellige årsager ikke muligt at adskille de forskellige processer. De fire forskellige anvendelser giver alle mulighed for en konstruktivistisk tilgang til problemerne. Da vi i dette projekt har været afhængige af de allerede eksisterende virtuelle eksperimenter, som jeg og eleverne kunne finde på nettet, har det ikke været muligt at leve op til ambitionerne i arbejdet med disse. Fejlopfattelser/hverdagsforestillinger. Når eleverne møder et område inden for fysikken, der er nyt eller som behandles på en ny måde, har de ofte forestillinger om nogle af begreberne inden de møder fysikerens definitioner. Her vil vi skelne mellem to forskellige typer af fejlopfattelser. Fejlopfattelser/hverdagsforestillinger, hvor der egentlig blot er tale om en sproglig overlevering, men ikke en fejlopfattelse, som påvirker indlæringen af fysikkens definitioner. Et eksempel, godt nok taget inden for ellæren, er begrebet strømforbrug. Selv fysikere har i deres hjem et stort strømforbrug, selv om de godt ved, at der er tale om et energiforbrug og at den strøm, der sendes afsted til forbrugerne, er den samme som den strøm, der kommer tilbage til kraftværket igen. Ellers forstår deres familie ikke hvad de snakker om og det fungerer i øvrigt ganske fortrinligt i dagligdagen. Fejlopfattelser/hverdagsforestillinger som er en begrænsende faktor for forståelsen af et begreb. Her har jeg et eksempel fra vores forløb. En elev kan ikke forstå, at en bil accelererer, når den faktisk bremser. Hun kan ikke forstå, at en bold, der bliver kastet lodret op i luften, og derfor først bliver bremset og derefter accelereret ned mod jorden igen i fysikkens forståelse, har den samme acceleration hele tiden. Her er hendes hverdagsforestilling om det at ændre hastighed, bremsende for en assimilation af fysikerens begreb acceleration, og hun skal igennem en akkomodationsproces, før begrebet kan falde på plads. I parentes skal jeg bemærke, at der er tale om en "dygtig" elev, der stort set aldrig har lavet fejl i sædvanlige fysikopgaver. Vi vil i vores undersøgelse teste, om elevernes opfattelse af begreber er blevet ændret gennem den anvendte undervisning og om det er muligt at karakterisere nogle af de 5

6 fejlopfattelser, der er inden for kinematikken, ændrer karakter under forløbet. Der er mange eksempler i litteraturen 1 på, at hverdagsforestillinger om dynamikken, det vil sige læren om kræfter og bevægelse, giver problemer, idet mange forbinder kraft og hastighed med hinanden, mens Newton jo fortalte os, at det er kraft og hastighedsændring, der hænger sammen. Jeg er derimod ikke stødt på mange eksempler inden for den rene kinematik. Metode. Som udgangspunkt for testen af elevernes begrebsforståelse har jeg valgt nogle spørgsmål fra en test udført af Hestenes et. al. 2 Disse spørgsmål er dog fortrinsvis om kraft og bevægelse, men enkelte handler fortrinsvis om bevægelse, og disse er udvalgt til mit brug. Jeg opnår den fordel ved at benytte testspørgsmål, som Hestenes også har benyttet, at jeg kan afgøre om min klasse fra starten skiller sig væsentligt ud fra de elever, som har deltaget i Hestenes undersøgelser. Ikke alle spørgsmålene er rene kinematikspørgsmål, men beskæftiger sig også med bevægelser i tyngdefeltet. Da nogle af de javaappletter, som er benyttet i undervisningen, simulerer bevægelser i tyngdefeltet er disse testspørgsmål dog medtaget. I den afsluttende test er der medtaget nogle ekstra spørgsmål, som er blevet aktuelle, idet undervisningen har berørt disse situationer undervejs. Der er medtaget yderligere fire af Hestenes spørgsmål samt et, som jeg selv har fabrikeret. Det er uden tvivl svært at producere gode spørgsmål til en sådan test, men jeg blev opmærksom på, at eleverne skelnede mellem bremse og accelerere, og ville derfor gerne have et testspørgsmål, som viste i hvor høj grad det var tilfældet. Selv om dette spørgsmål ikke som de øvrige er testet af andre, vil jeg dog tillade mig at konkludere på baggrund af svarene på også dette spørgsmål. Alle spørgsmålene er af multiple choice typen, hvor et af de mulige svar er det korrekte Newtonske svar, mens et eller flere af de andre er de formodede hyppigste hverdagsforestillinger. De anvendte spørgsmål kan ses i bilag A. Hestenes bruger i sin artikel konsekvent begrebet misconceptions om elevernes hverdagsforestillinger, og en ordret oversættelse ville rettelig være fejlopfattelser. Imidlertid er der nyere forskning, der viser, at hverdagsforestillinger i nogle tilfælde godt kan eksistere side om side med fysikkernes begreber. Det gælder da i højere grad om at gøre eleverne bevidste om, hvornår deres hverdagsforestillinger ikke er tilstrækkelige, og hvornår de virker godt nok, jævnfør den tidligere omtale af begrebet bruge strøm. En af konklusionen i Hestenes artikel er, at undervisningen betyder noget, men det er ikke i den artikel beskrevet, hvilken type af undervisning, der var velegnet til at forbedre forståelsen af samspillet mellem hverdagsforestillinger og fysikkens forestillinger. En anden konklusion er, at øgede matematiske forudsætninger heller ikke påvirker elevernes testresultat. 1 F.eks. Nielsen og Paulsen (red.): Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé. Gyldendal Hestenes et. al. Force Concept Inventory. The Physics Teacher VOL. 30 Marts

7 Arbejdsspørgsmål. Den del af undervisningen, som bygger på anvendelse af virtuelle eksperimenter, var introduktionen af de forskellige begreber i kinematikken. Mine intentioner om en konstruktivistisk tilgang til begreberne kunne ikke rigtig gennemføres af flere grunde. De websider, som jeg fandt under min søgen på nettet, var oftest bygget op omkring formlerne for bevægelse med konstant acceleration med tilhørende øvelser, det vil sige meget lukkede opgaver. Det er derfor svært at tilrettelægge en undervisning, der bygger på et konstruktivistisk læringssyn. En anden grund til, at det var svært at gennemføre undervisningen efter konstruktivistiske principper, er, at eleverne har deres egen læreplan, deres egen forestilling om hvad god undervisning er, og nogle få elever kan derfor ødelægge et godt arbejdsklima med deres krav om at få lukkede opgaver med entydige løsninger og let evaluering. Udgangspunktet for udformningen af opgaverne var, at eleverne på forhånd havde en forestilling om begrebet hastighed, og at den forestilling var identisk med fysikkernes forståelse af begrebet middelhastighed. Alle opgaverne, som eleverne har arbejdet med, ligger i øjeblikket på Vejen Gymnasiums hjemmeside: De er delt op i 5 forskellige fokusområder: 1. Begrebet gennemsnitsfart. 2. Frit fald og momentanhastighed. 3. Den jævne bevægelse. 4. Acceleration. 5. Bevægelser med konstant acceleration. Opgaverne til pkt. 1 var beregnet til træning af det forhåbentlig allerede kendte begreb gennemsnitsfart, og til træning af omregning mellem enheder, man benytter til den fysiske størrelse hastighed. Opgaverne til pkt. 2 var til dels af en lidt mere åben karakter. Formålet var at eleverne skulle få et indtryk af, hvad det er et speedometer viser. Opgaverne til pkt. 3 er også så åbne, som jeg fandt muligt. Formålet er, at eleverne kan benytte (t,s) og (t,v) grafer til beskrivelse af bevægelser med konstant hastighed. Opgaverne til pkt. 4. Eleverne skal beskrive to bevægelser, og bemærke forskellen. De to bevægelser er modsat rettede, og den ene bevægelse er med konstant fart, mens den anden er accelereret. Der er tale om videoklip, optaget med digitalt videokamera, og ikke JAVA eller GIF animationer. Opgaverne til pkt. 5 var igen lukkede. Der skulle her arbejdes med to appletter, hvor den ene blot indeholder en bevægelse med konstant acceleration, mens den anden giver mulighed for at variere accelerationen. Til arbejdet med denne applet kunne opgaverne være lidt åbne. Forløbet. Forløbet startede med en test. Testresultatet kunne godt danne udgangspunkt for arbejdet med de virtuelle eksperimenter, men gjorde det ikke. Det var meningen at teste, om den 7

8 planlagte undervisning havde nogen indflydelse på begrebsdannelsen, ikke at træne eleverne til et godt testresultat. Selve arbejdet med appletterne foregik i små grupper, på 2 eller 3 elever. Nogle af opgaverne gik ud på at diskutere de ting, eleverne så på skærmen så det var væsentligt, at der var flere elever sammen. Der var afsat 6 timer til arbejdet, men ikke alle timerne kunne afvikles i det edb-lokale, der har plads til en hel klasse. Skolen har dog flere forskellige steder, hvor der står et mindre antal edb-maskiner, så vi arbejdede med edbadgang hele tiden. Eleverne havde selv valgt, hvem de arbejdede sammen med, hvilket på ene side sikrer, at der ikke først skal etableres nogle sociale relationer, på den anden side måske også låser eleverne fast i allerede etablerede relationer, således at konstruktivismens ide om skabelsen af kognitive konflikter, ikke får så gode vilkår som ønskeligt. De forskellige grupper arbejdede ikke lige hurtigt og lige grundigt. Jeg koncentrerede mit vejledningsarbejde om de grupper, som øjensynligt ikke havde progression i arbejdet. Nogle af grupperne arbejdede vældig godt og var meget søgende i deres måde at arbejde på og fik derfor testet mange forskellige ideer af, mens andre søgte efter det svar, læreren formodedes at, så de kunne komme videre. Nogle af de planlagte spørgsmål måtte ændres i sidste øjeblik, da en aftenen før test af, om den hjemmeside opgaverne henviste til, viste at denne var ude af drift. Da det egentlig var en meget central hjemmeside, fordi den gav fine muligheder for åbne opgaver, var det ikke så godt. Dette viser hjemmesiders noget flygtige natur. Ved arbejdet med bestemte hjemmesider, som man ikke selv bestyrer, kan den slags praktiske problemer nogle gange give frustrationer. Efter 6 timer måtte vi holde en opsamling, så de grupper, der ikke var nået gennem alle opgaverne, fik et indblik i indholdet af disse spørgsmål også. Dette er ikke optimalt, men sådan må det nu engang være med en begrænset tid til rådighed. Før den afsluttende test, lavede eleverne følgende, som ikke var uvæsentligt i forhold til konklusionerne. En to-timers elevøvelse. Måling af stedfunktion, og hastighedsfunktion dels ved hjælp af CBL/CBR og dels ved undersøgelse af filmoptagelse med videoanalyseprogrammet Videopoint. Et egentligt projektarbejde på 13 timer, hvor eleverne skulle forberede en formiddag, hvor de skulle møde en 8.klasse og lave målinger på eleverne i denne klasse. Beskrivelsen af dette projekt og elevernes præsentationer kan findes på Vejen Gymnasiums hjemmeside: Testresultater Der deltog 24 elever i førtesten, mens der kun var 22 elever til stede ved eftertesten. Her vil jeg præsentere resultaterne på to forskellige måder. Dels vil jeg vise, hvordan klassen har svaret, dels vil jeg beregne den gennemsnitlige score for eleverne. Først en samlet oversigt over testresultaterne. Det øverste tal i hver række er resultatet af førtesten, mens det nederste tal er resultatet af eftertesten. 8

9 Spørgsmål nr. A B C D E Korrekte 1 13% 0% 67% 21% 0% C 0% 0% 77% 23% 0% 3 21% 13% 8% 58% 4% A 32% 23% 9% 36% 0% 4 25% 50% 4% 0% 21% B 9% 77% 9% 0% 5% 16 0% 38% 63% 0% B 0% 32% 68% 0% 17 8% 17% 38% 21% 63% C 23% 27% 50% 18% 27% 20 8% 0% 0% 38% 54% E 9% 0% 5% 18% 68% 21 25% 0% 46% 8% 25% D 14% 5% 27% 36% 14% 23 33% 29% 21% 17% 0% D 27% 32% 5% 36% 0% En hurtig sammenligning med de tilsvarende tal fra førtesten i Hestenes artikel viser, at denne klasse ikke adskiller sig meget fra de i USA undersøgte klasser. I nogle af spørgsmålene er der ikke store afvigelser mellem førtesten og eftertesten; men der er enkelte, som skal fremhæves. Der er sket en forbedring af elevernes forståelse af begrebet hastighed (sp20) og en markant forbedring i elevernes forståelse af begrebet acceleration (sp21). Der er også sket en forbedring i elevernes forståelse af hastighed i to dimensioner (sp4) og (sp23). Dette skal ses i lyset af, at vi overhovedet ikke har arbejdet med bevægelser i to dimensioner i vores forløb med virtuelle eksperimenter. Resultatet kan også repræsenteres ved et diagram, der viser en klar positiv effekt af undervisningen Procent rigtige svar førtest eftertest Opgave nr. 9

10 Beregnes man elevernes gennemsnitlig score i førtesten fås resultatet 36% med en standardafvigelse på 19, men det er bemærkelsesværdigt, at hele tre elever har så ringe viden og så dårlig forståelse af begreberne indenfor kinematiken, at de overhovedet ikke svarer rigtigt på et eneste spørgsmål. Eftertesten viser, at elevernes gennemsnitlige score er steget til 51 med en standardafvigelse på 23. Af forskellige praktiske årsager kan den enkelte elevs score i førtest og eftertest ikke præsenteres. Samtale med to elever om spørgsmålene. For at uddybe, hvilke faktorer, eleverne er påvirket af, når de svarer på testspørgsmålene blev en samtale om de enkelte spørgsmål i eftertesten optaget på video og efterbehandlet. De fleste af udsagnene, der fremkom her, er helt i tråd med forventningerne og vil derfor ikke blive behandlet. Jeg vil dog kommentere på svarene på spørgsmål 22, det hjemmelavede spørgsmål. Kun ganske få elever har svaret korrekt på dette spørgsmål (14%) og samtalen viser, at problemerne er flere. Selv om eleverne med ord kan beskrive situationen korrekt, sker koblingen til de fysiske begreber hastighed og acceleration kun i ringe grad. Kun få (14%) bliver i stand til at oversætte deres forståelse af situationen til korrekte grafer, mens flertallet (55%) mener, at bilens acceleration skifter fortegn. Dagligsprogets bremse bliver altså en modsætning til acceleration. Nogle elever (27%) vælger et svar, hvor sammenhængen mellem (t,v)-grafen og (t,a)- grafen ikke opfylder kravet om, at (t,a)-grafen skal være hældningskoefficienten til (t,v)- grafen. Samtalen med de to elever bekræfter, at de opfatter begrebet bremse som en modsætning til acceleration. 10

11 B. Stenløse Gymnasium og HF Elevreaktioner I det følgende afsnit beskrives elevernes reaktion på arbejdet med virtuelle eksperimenter i Stenløse. Skolen var uheldig med elevernes valg af valgfag, idet kun 4 elever havde besluttet sig for at vælge fysik på højt niveau i skoleåret 2001/02. Det statistiske grundlag for at drage konklusioner på baggrund af undersøgelserne er derfor dårligt. Undersøgelsen falder i tre dele: 1. En undersøgelse af udbyttet fra arbejdet med de to eksperimenter Planetary Detection Via Doppler Wobble of the Host Star og Orbiting Binary Stars. 2. Et mindre spørgeark vedrørende eksperimentet 2D Collision som eleverne besvarede. Her skulle eleverne forholde sig til fordele og ulemper ved et virtuelt eksperiment i forhold til at rigtigt eksperiment. 3. En simpel observation af elevernes arbejde med de virtuelle eksperimenter og deres kommentarer undervejs. 1. Om Planetary Detection Via Doppler Wobble of the Host Star og Orbiting Binary Stars. Indlæring. Det fremgår af besvarelserne at eleverne kender Dopplerforskydningen af stjernens lys som metode til at bestemme radialhastigheden. Desuden er de helt klar over at det er planetens masse der bestemmer radialhastighedskurvens amplitude og at det er afstanden mellem stjerne og planet der bestemmer omløbstiden. Endelig er de på det rene med at man overvejende finder store planeter samt årsagen hertil. Derimod har de ikke et klart billede af sammenhængen mellem stjernens bane og radialhastighedskurvens form hvorvidt det er en sinuskurve eller ej. Vurdering. Eleverne vurderer begge eksperimenter til at være nemme at arbejde med. Også de stillede opgaver i relation til eksperimenterne blev vurderet til at være nemme. Begge eksperimenter giver ifølge eleverne et sandfærdigt billede af virkeligheden (citat fra skemaet!), hvilket især for Planetary Detection Via Doppler Wobble of the Host Star er for optimistisk. Eleverne er ikke opmærksomme på at målingerne på en stjerne ikke omfatter fortløbende målinger af at enkelt omløb, men er enkelte målinger fra mange forskellige omløb. Eksperimentet Planetary Detection Via Doppler Wobble of the Host Star giver derfor ikke et sandfærdigt billede af vanskelighederne ved dataanalysen. Ingen 11

12 elever kommenterer i denne sammenhæng det deleksperiment, hvor målingerne strækker sig over en periode på ca. 100 år! På den baggrund er det klart at man omhyggeligt må sørge for at eleverne forholder sig til sådanne problemstillinger, ellers vil vigtige pointer gå tabt. Konklusion. Elevernes indlæring og vurdering af de to eksperimenter skal sammenlignes med de spørgsmål og aktiviteter som eleverne har været beskæftiget med ved hjælp af de udleverede opgaver. Det er da klart at eleverne klarer sig fint på områder som de eksplicit har arbejdet med i timerne. Omvendt ser man at de virtuelle eksperimenter ikke af sig selv sætter eleverne i gang med de rigtige aktiviteter. Uden vejledende opgaver i relation til eksperimenterne bliver elevernes arbejde for usystematisk. Det ser derfor ud til at succes med virtuelle eksperimenter kun opnås ved omhyggeligt at instruere eleverne i, hvordan de skal arbejde med eksperimenterne. 2. Om 2D Collision. Eleverne udførte det virtuelle eksperiment 2D Collision i samme forsøgsgang som et sædvanligt forsøg med stød i 1 dimension på luftpudebænk. Eleverne lavede en fysikrapport over de to forsøg. Derudover skulle eleverne give deres vurdering af fordele og ulemper ved de to forsøg. Det fysiske eksperiment Ikke overraskende fremhæver eleverne det rigtige eksperiment som mere virkelighedsnært og derfor bedre end det virtuelle -. Enkelte nævner at der kan være en del praktiske problemer, nogle gange så omfattende at de skygger for forståelsen af forsøgets indhold. På den anden side nævnes også at den fysiske kontakt med forsøget kan gøre det lettere at forstå hvad det drejer sig om. Eleverne er enige om at vurdere det fysiske eksperiment til samlet set at være bedre end det virtuelle -. Det virtuelle eksperiment Eleverne hæfter sig ved at det virtuelle eksperiment er væsentlig lettere at udføre. Og man får altid de rigtige resultater, ingen dårlige målinger. Konklusion De to former for eksperimenter tjener helt forskellige formål. Et fysisk eksperiment giver en fornemmelse for de størrelser man måler og de genstande der måles på. Et formål med det fysiske eksperiment må blandt andet være at give eleverne et indtryk af, på hvilke vilkår fysiske målinger kan foretages. Det er klart, også for eleverne, at et virtuelt eksperiment ikke egner sig hertil. Det har vist sig vanskeligt at tilrettelægge arbejdet med de virtuelle eksperimenter sådan at eleverne selv kunne se hvilke idealiseringer der var lagt ind i det virtuelle eksperiment. Et virtuelt eksperiment egner sig til gengæld fint til at illustrere hvordan den rene fysiske lov giver sig til kende i en fysisk opstilling, helt renset for forstyrrende elementer som f.eks. friktion i stødforsøg. 12

13 3. Observationer Eksperimentet Motion in an electromagnetic field giver umiddelbart respons på elevens forudsigelse af banebevægelsen på baggrund af varierende valg af v og B. Det virtuelle eksperiment viser her én af sine forcer, den hurtige og enkle ændring af variable samt efterfølgende præsention af resultatet. Et virtuelt eksperiment kan give et fint værktøj til arbejdet med variabelvalg. I The Harmonic Oscillator ses ( Eksperimenter med dæmpet harmonisk oscillator ) hvordan størrelser kan vælges én af gangen og varieres sådan at det tydeligt af den viste graf fremgår hvordan svingningstiden afhænger af masse og fjederkonstant (og friktionskoefficient). Bilag 2 er en kommenteret oversigt over de virtuelle eksperimenter, holdet arbejdede med. 13

14 C. Viborg Katedralskole 1. Fejlopfattelser og virtuelle eksperimenter Kort beskrivelse af formål Formålet med denne del af projektet har været at undersøge fejlopfattelser hos eleverne på et højniveauhold i 3.g inden for emnet bevægelse i tyngdefeltet og derpå undersøge, om arbejdet med virtuelle eksperimenter ville ændre elevernes fejlopfattelser. I begyndelsen af skoleåret besvarede eleverne derfor en test. Efter nogle måneder, når eleverne har glemt, hvad de svarede i testen, arbejder de nogle timer i par ved computeren med en engelsksproget tekst, der indeholder en række animationer og virtuelle eksperimenter, der tjener til at gøre den noget matematisk prægede teori lidt lettere at forstå. Umiddelbart efter arbejdet med de virtuelle eksperimenter skal eleverne besvare de samme spørgsmål igen for at undersøge, om arbejdet ved computerne med virtuelle eksperimenter har ændret deres fejlopfattelser. Indhold I begyndelsen af september 2001 besvarede eleverne en test, der bestod af 5 opgaver med i alt 10 spørgsmål. De fleste af spørgsmålene lægger op til, at eleverne skal give en forklaring på deres svar. Testen drejer sig om forståelse af 1. Kræfter på en partikel i tyngdefeltet 2. Acceleration 3. Banekurver i tyngdefeltet Testen er vedlagt som bilag 3. Der var - ikke helt uventet - mange svar, der viser, at eleverne har nogle meget indgroede forestillinger om en slags indpræget kraft, der overføres til en bold, når den kastes ud i Jordens tyngdefelt. Den ene opgave lyder således: 2. Hoppende bold A B C D En bold bliver kastet på et bord således, at den følger en bane, som er vist på figuren. Indtegn de kræfter, som påvirker bolden i positionerne A, B, C og D. Se bort fra luftmodstanden. Giv en kort forklaring. 14

15 I opgaven om den hoppende bold har 15 af de 17 elever på holdet angivet en fremadrettet kraft og de svarer i stil med: Derudover virker der en kraft som er fremadrettet, da man ved at kaste bolden har udført et stykke arbejde på bolden. den opad og fremad rettede kraft, som bolden blev kastet med. Bolden må også have en kraft fremad, fordi bolden bevæger sig fremad. 2 elever har ikke givet noget ordentligt svar på opgaven, og ingen elever har angivet det rigtige svar, at det kun er tyngdekraften, der virker på bolden i de fire angivne punkter. I begyndelsen af december 2001 arbejdede holdet i 2 lektioner med webbaseret materiale om bevægelse i tyngdefeltet fra Glenbrook South High School, Illinois. Materialet ligger på adressen Nogle dage efter fik eleverne den samme test, som de havde svaret på 3 måneder forinden, og som vi ikke havde snakket om i mellemtiden. Resultatet er nu helt anderledes opløftende: 11 af de 17 elever tegner kræfterne rigtigt ind og svarer udtømmende og korrekt. Resten af eleverne har stadig problemer i vekslende grad med at svare korrekt på spørgsmålene. Fx gælder, at den elev, der 3 måneder forinden svarede: Derudover virker der en kraft som er fremadrettet, da man ved at kaste bolden har udført et stykke arbejde på bolden. nu tegner kræfterne helt rigtigt og svarer Vi ved, at det kun er tyngdekraften der virker, da bolden bevæger sig frit i luften. En anden elev, der først svarede: den opad og fremad rettede kraft, som bolden blev kastet med. svarer nu Når den er i gang, er det kun tyngdekraften, der virker. Delkonklusion Resultatet af undersøgelsen viser klart, at holdet som helhed i løbet af de tre måneder har opnået en væsentligt bedre forståelse af emnet. Det er sandsynligt, at det er arbejdet med det webbaserede materiale og de virtuelle eksperimenter, der har været en af årsagerne hertil. Det kan dog ikke afvises, at eleverne ville have kunnet opnå den samme forbedring af deres forståelse, hvis de var blevet undervist med traditionel klasseundervisning. Dette forhold vil imidlertid kræve en mere omfattende undersøgelse. 15

16 2. Flere erfaringer fra Viborg Katedralskole 1. Gravitation Baggrund I begyndelsen af skoleåret 2002/03 stillede en pige på et af højniveauholdene i fysik spørgsmålet: Hvordan kan det egentlig være, at Månen ikke falder ned på Jorden. Den er vel påvirket af tyngdekraften lige som andre faldende legemer? Indhold I stedet for at komme med en længere historie om Newton og gravitationsloven og argumentere ved hjælp af tavle og kridt valgte læreren at lade eleverne tænke over spørgsmålet til næste gang. Der blev fremstillet et arbejdsark til eleverne med klikbare links. Opgaven tager udgangspunkt i Newtons berømte tegninger fra Principia, 1687, hvor han får opstillet gravitationsloven. Ved hjælp af et tankeeksperiment argumenterer Newton for, hvordan en kanonkugle, der affyres i vandret retning fra et meget højt bjerg, lander længere væk fra udgangsstedet, hvis den affyres med større og større fart. Hvis man tager hensyn til Jordens krumning, kan man indse, at når kuglens hastighed bliver tilstrækkelig høj, vil den aldrig lande på Jorden igen. Kuglen vil være sat i kredsløb om Jorden lige som Månen og kunstige satellitter. 16

17 På adressen har Michael Fowler, University of Virginia lavet en animeret version af Newtons tegning, således at man kan variere udgangshastigheden og se, hvilken virkning det har på projektilets banekurve. Det var meget tydeligt at se, at der gik en prås op for eleverne, mens de sad og arbejdede med det interaktive, virtuelle eksperiment. Eleverne blev bedt om at give en meget kort beskrivelse af, hvordan de opfattede arbejdet med et virtuelt eksperiment i forhold til en traditionel lærergennemgang med tavle og kridt. Her er nogle repræsentative svar: Det er godt, da det giver et mere autentisk billede af fysik. Det er langt sjovere at se den originale tegning by Newton og så endog også at kunne lege med den! Man lærer tingene på en anden måde, og det hjælper tit, når man selv får lov at sidde med det. Jeg synes det hjælper til at forestille sig det inde i hovedet, men der skal også noget teori bag, for at det skal have den ønskede effekt. Virtuelle eksperimenter i Fysik er en god idé. Det giver mulighed for at lære ting ud fra forsøg, man ikke selv laver. I andre fag vil det nok mest forvirre. Dog er klasseundervisning stadig et must. 17

18 Delkonklusion Ved den efterfølgende diskussion på klassen fremgik det klart, at eleverne ved at arbejde med Newtons tankeeksperiment havde fundet svaret på det stillede spørgsmål. Eleverne fremhævede, at det støttede forståelsen at arbejde interaktivt med det virtuelle eksperiment. At lege kalder et par elever det. Selv om eleverne synes, at arbejdet med virtuelle eksperimenter er sjovere end en lærergennemgang ved tavlen, så skal der også noget teori bag, og klasseundervisning er stadig et must, nævner et par eftertænksomme elever. 2. The Sound of Music Baggrund I skoleåret 2001/02 brugte to klasser i 2.g på Frederiksberg Gymnasium og på Viborg Katedralskole en engelsksproget lærebog Salters Horners Advanced Physics AS som grundbog i et forløb inden for bølgelære. Titlen på kapitlet i bogen er The Sound of Music, da det tager udgangspunkt i lydbølger frembragt af musikinstrumenter. Indhold Udover at arbejde med indholdet af lærebogen optog eleverne selv toner fra musikinstrumenter, som de derpå analyserede for bl.a. at erkende, hvorfor instrumenter lyder forskelligt, selv om de frembringer samme tone. Desuden arbejdede eleverne ind imellem med forskellige virtuelle eksperimenter, der illustrerede superposition, fremkomsten af stående bølger, dopplereffekt m.m. I slutningen af forløbet blev der lavet en omfattende evaluering af hele forløbet. Nedenfor er refereret resultaterne fra den del af evalueringen, der drejer sig om virtuelle eksperimenter. 18) Hvilken betydning har brugen af virtuelle eksperimenter (Physlets) haft på din forståelse af emnet? Frederiksberg gennemsnit: 4,0 - Fordeling: 1 (0), 2 (0), 3 (8), 4 (8), 5(7) Viborg gennemsnit: 4,2 - Fordeling:1 (0), 2 (1), 3 (3), 4 (4), 5 (8) (0 er dårligst og 5 er bedst.) 19) Hvad har været specielt godt ved Physlets? Elevkommentarer: Det giver en god forståelse at se tingene animeret Det var gode opgaver! Det har gjort det mere forståeligt At man kan se på computeren hvad der sker. Plus man selv kan eksperimentere. 18

19 Se bølger der bevæger sig i stedet for bølger på et papir. Simpelt at bruge. Man får det visuelle aspekt i fysikken med. Det bliver nemmere at sætte det hele i en større sammenhæng. Det var anderledes med bevægelige illustrationer i stedet for tørre bøger etc. Det gav en god forståelse af interferens. Man kan lege og lære! Se hvad der sker, når man ændrer en faktor i praksis. Det er altid godt at tage udgangspunkt i virkeligheden. 20) Hvad har været specielt skidt ved Physlets? Elevkommentarer: Ingenting At vi ikke fik nok af det! Databehandlingen ud fra det er lidt vanskeligt Hvis man ikke lige forstod hvad man skulle på computeren (er ikke et computermenneske) Lidt svært at bruge. Delkonklusion På en skala fra 0 til 5 giver eleverne arbejdet med de virtuelle eksperimenter karakteren 4,1. Det er specielt den type enkle, virtuelle eksperimenter, der hedder physlets, eleverne har arbejdet med. Der peges også på, at man opnår en bedre forståelse af de fysiske fænomener, når man ser bogens illustrationer blive levende på computerskærmen. Specielt er det godt, når man får mulighed for at lege og lære og se virkningen af at ændre forskellige parametre. Enkelte elever gav udtryk for, at de ikke er så glade for at arbejde med computere, og at de har lidt svært ved at se, hvad de skal gøre. 19

20 Samlet konklusion og nogle anbefalinger. Vores undersøgelse synes at tyde på, at arbejdet med virtuelle eksperimenter har haft en positiv effekt på elevernes begrebsdannelse. Nogle elever har opfattet denne form for undervisning som et interessant alternativ til traditionel undervisning, hvilket har virket som en motivationsfaktor. Andre elever føler sig dog mest trygge med de vante undervisningsformer med mere præcise krav. Disse elever er svære at motivere til en konstruktiv indsats, når de skal arbejde i mere frie rammer. En nyere amerikansk undersøgelse fra 2001 viser, at elever under arbejdet med virtuelle eksperimenter benytter en noget anden problemløsningsmetode, end de gør ved traditionelle tekstopgaver. I sin undersøgelse benyttede Melissa Dancy animerede udgaver af Hestenes opgaver fra Eleverne får en bedre forståelse af det fysiske problem, når de arbejder med en virtuel opgave, end når de præsenteres for den samme opgave i en papirudgave. Undervisningen bliver mere virkelighedsnær, når lærebogen kombineres med arbejdet med virtuelle eksperimenter. In general, students had a better understanding of the intent of the questions when viewing an animation and gave an answer that was more reflective of their actual understanding. Se bilag 4. Vi har fundet nogle praktiske fordele ved de virtuelle eksperimenter frem for rigtige eksperimenter: De er tilgængelige i et antal der passer til eleverne og undervisningen. De kan gentages, når og hvor det passer eleverne. De kræver ikke adgang til laboratoriet. Et godt virtuelt eksperiment skal indeholde mulighed for interaktivitet. Når eleven ændrer en parameter, skal han straks kunne se virkningen heraf. Det er vigtigt at fastslå, at virtuelle eksperimenter skal betragtes som et supplement til rigtige eksperimenter. Disse er fortsat helt uundværlige, hvis eleverne skal have indtryk af, at fysik beskæftiger sig med virkeligheden. Virtuelle eksperimenter kan betragtes som en levende, interaktiv lærebog, er derfor et stærkt supplement til lærebogens præsentation af fysikken. De virtuelle eksperimenter opleves ofte som lette at arbejde med for eleverne. Det er et stort plus i fysik, der ofte opleves som et svært fag. De virtuelle eksperimenter, der har været anvendt her, er fundet blandt eksisterende på internettet. Det ville være interessant at se resultater af en undervisning med virtuelle eksperimenter, hvor eksperimenter og elevarbejdet var designet direkte mod bearbejdning af de hverdagsforestillinger, som blokerer for en fysikfaglig forståelse af de samme begreber. Det kan være et problem, at internettet er dynamisk. Man kan derfor aldrig være helt sikker på, at det virtuelle eksperiment, der lå på en bestemt adresse om aftenen, også ligger der 20

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Modellering af balance på en vippe

Modellering af balance på en vippe Modellering af balance på en vippe Dette er en beskrivelse af et undervisningsforløb i Fysik/Kemi og matematik i 8. klasse på Tingkærskolen i Odense. Deltagerne i forløbet var lærer Thor Hansen og de to

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006 Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Projektopgave 1 Navn: Jonas Pedersen Klasse:.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/9-011 Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Indledning Jeg har i denne opgave fået følgende opstilling.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Computerspil dokumentation. Dokumentation af spillet Rescue Me

Computerspil dokumentation. Dokumentation af spillet Rescue Me Computerspil dokumentation Dokumentation af spillet Rescue Me Indholdsfortegnelse Formål... 3 Indledning... 3 Design... 4 Planlægning... 5 Fremgangsmåde... 6 Målgruppen... 8 Et lærerigt spil... 10 Styring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B 3.sem.: 54

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard

Læs mere

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk Fysik/B

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse

Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse Fysik C eksamen side 1/5 Steen Toft Jørgensen Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse Holdet 1v fy 2009/2010 skal til evt. eksamen i fysik i prøveform (a). Nedenstående er udklip

Læs mere

Bevægelse i to dimensioner

Bevægelse i to dimensioner Side af 7 Bevægelse i to dimensioner Når man beskriver bevægelse i to dimensioner, som funktion af tiden, ser man bevægelsen som var den i et almindeligt koordinatsystem (med x- og y-akse). Ud fra dette

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde. Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere