Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune"

Transkript

1 Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune Marts 2006 Sanne Ipsen, Ane Kolstrup og Henning Hansen

2 CASA Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune Marts 2006 Sanne Ipsen, Ane Kolstrup og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune 8 CASA, Marts 2006 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne undersøgelse er udført for Københavns Kommune. Der har fra kommunens side været tilknyttet en styregruppe, som har deltaget i diskussioner undervejs om undersøgelsens tilrettelæggelse, afgrænsninger og resultater. Styregruppen bestod af: Vicekontorchef Peter Verner Krygell, Statistisk Kontor Fuldmægtig Bent Regner Andersen, Statistisk Kontor Fuldmægtig Heidi Normann Jakobsen, Statistisk Kontor Fuldmægtig Andreas Nicolajsen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Afdelingsleder John Vinter Knudsen, Center for Vejledning Kontorchef Eskil Thuesen, Økonomiforvaltningen 10. kontor (projektejer) Fuldmægtig Margit Lotz, Økonomiforvaltningen 10. kontor (projektleder) Andreas Nicolajsen blev i løbet af projektperioden erstattet af specialkonsulent Johan Kehler, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. CASA etablerede desuden en følgegruppe af forskere, som dels har deltaget i to seminarer om projektet, dels har gennemlæst og kommenteret dele af rapporten. Følgegruppen bestod af: Connie Carøe Christiansen, RUC Line Mørck, DPU Yvonne Mørck, RUC Jon Olsen har som studentermedarbejder på CASA deltaget i dataindsamlingen. Mange mennesker har bidraget til undersøgelsen ved at stille sig til rådighed for interview med deres viden, og vi takker for, at de brugte deres tid og for deres bidrag. Endelig, men ikke mindst vil vi gerne takke de kvinder, som har ladet sig interviewe til undersøgelsen om deres liv, deres tanker om at bo i Danmark og deres ønsker til fremtiden. Vi ønsker dem held og lykke fremover. CASA Marts 2006

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning, sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning Anbefalinger Forslag til opfølgende undersøgelse Metode Målgruppen for undersøgelsen Delmålgrupper i undersøgelsen De unge gifte kvinder Kontakt til kvinderne Afgrænsning i forhold til målgruppen Karakteristik af de gifte kvinder Kvindernes ressourcer og ambitioner Motivation for uddannelse og arbejde Barrierer for uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning Drømme om fremtiden De unge ikke gifte mænd Informationerne om de unge mænd Karakteristik af de unge mænd De unge mænds fremtidsperspektiver Barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet De unge ikke gifte kvinder Informationerne om de unge, ikke gifte kvinder Karakteristik af de unge, ikke gifte kvinder De unge kvinders fremtidsperspektiver Barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet Forslag til indsats Forslag til generel styrkelse af indsatsen Støtte til de unge ikke gifte mænd og kvinder Indsats for de gifte kvinder De særligt isolerede kvinder...83 Litteratur...85 Bilag...89 Bilag 1: Målgruppen i tal Bilag 2: Stabilitet og bevægelser i målgruppen Bilag 3: Metode

6 4

7 1 Indledning, sammenfatning og anbefalinger I efteråret 2003 offentliggjorde Københavns Kommune en redegørelse om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune med det formål at give Borgerrepræsentationen en status og perspektiver for Københavns Kommunes indsats over for byens unge årige på uddannelsesog integrationsområdet. Undersøgelsen viste bl.a., at der er alt for mange unge og i særlig grad unge indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande, der ikke gennemfører en uddannelse, og en del af dem (2.657) hører statistisk set til i gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken. Det vil sige, at de ikke modtager kontanthjælp eller anden form for understøttelse, og at de derfor heller ikke er omfattet af nogen form for arbejdsmarkedsforanstaltninger. Disse usynlige unge lever i en situation, der kan have store menneskelige omkostninger, bl.a. er der risiko for, at de bliver mere eller mindre isoleret i forhold til det øvrige samfund, hvis de ikke på en eller anden måde kan visiteres ind i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemerne. De er samtidig en arbejdskraftressource som København sandsynligvis får brug for i de kommende år med faldende ungdomsårgange. Der er således både sociale og arbejdsmarkedspolitiske grunde til at gøre en indsats for at skabe et kendskab til denne gruppes behov og muligheder for at blive en del af arbejdsstyrken. Borgerrepræsentationen besluttede derfor at afsætte midler til et projekt med opsøgende arbejde, der havde til formål at: Indkredse gruppen. Afdække allerede erhvervede kvalifikationer. Indkredse, hvilke jobmuligheder der er interesse for. Afdække kvalifikationsbehov. Undersøge, hvilke foranstaltninger der evt. kan være behov for. Københavns Kommune har bedt Center for Alternativ Samfundsanalyse om at gå i marken og med en interviewundersøgelse belyse disse punkter så tæt som muligt inden for de givne rammer. 1.1 Sammenfatning Gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken er en sammensat statistisk kategori, der omfatter adskillige populationer af meget forskelligt omfang og med vidt forskellige karakteristika. Gruppen er ikke stabil, der er mange bevægelser til og fra, som går i forskellige retninger, fx både ind og ud af beskæftigelse, uddannelse og offentlig forsørgelse. jf. bilag 2. 5

8 Af hensyn til undersøgelsens begrænsede omfang har styregruppen valgt at samle opmærksomheden om tre delgrupper, som undersøgelsen har identificeret. Grupperne er klart afgrænsede, men de er forskellige med hensyn til varigheden af deres tilknytning til gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken og med hensyn til faktorer, som påvirker motivation og barrierer for deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelser. De tre delgrupper, der er fokuseret på i undersøgelsen 1, er: Gifte, familiesammenførte, husstandsforsørgede kvinder. Ikke gifte mænd. Ikke gifte kvinder. Af analysen af de tre grupper fremgår det, at især de gifte, familiesammenførte kvinder er stabilt uden for arbejdsstyrken i flere år, og at barriererne for deres tilknytning til arbejdsmarkedet i høj grad hænger sammen med deres familiesituation. De unge ikke gifte mænd og kvinder er typisk ikke vedvarende uden for arbejdsstyrken, men skifter positioner i forhold til arbejdsstyrken med kortere eller længere perioder udenfor. Der er dog risiko for, at en del af gruppen bliver stabilt marginaliserede med alderen. De gifte, husstandsforsørgede kvinder 2 De gifte kvinder er meget motiverede for at få en uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er en lang række barrierer, der skal overvindes, før de kan få et fodfæste på arbejdsmarkedet. Vejen til arbejdsmarkedet er ofte for lang, hvis de fx venter med at gå i gang med sprogundervisning eller uddannelse til efter, de har fået børn. Kvinderne er kommet til Danmark som voksne i forbindelse med ægteskab med en mand, bosiddende i Danmark. De er blevet gift i en ung alder og har et eller flere børn. De er typisk gift med mænd med samme etniske baggrund. De lever ofte under stramme økonomiske vilkår, hvor mandens indtægt, oftest fra ufaglært arbejde, skal dække alle udgifter. Samtidig er kvindernes boligstandard ikke særlig høj, og ønsket om en større og bedre bolig er en del af ønsket om en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinderne har således erfaret, at det i Danmark er nødvendigt, at begge voksne i familien har en indtægt, hvis der skal skabes rimelige livsvilkår for familien. Men på grund af arbejdet i familien, som kvinderne stort set er eneansvarlige for, vil de fleste helst arbejde eller uddanne sig på deltid. Kvindernes kendskab til arbejdsmarkedet er meget begrænset, og deres forestillinger om jobmuligheder retter sig især mod arbejde, de er stødt på i deres daglige liv, såsom pædagogarbejde. De udtrykker ønske om at støtte 1 Se bilag 1 og 2 for en uddybning af den statistiske beskrivelse af grupperne. 2 Kvindernes livsvilkår, motivation og ønsker er beskrevet i kapitel 3. 6

9 deres børns uddannelse og fremtid gennem selv at lære det danske sprog og selv at uddanne sig. De ikke gifte mænd 3 De unge mænds drømme om fremtiden svarer meget til andre unge mænds drømme og forventninger. De vil gerne have uddannelse og arbejde, og de vil gerne have familie og leve et almindeligt familieliv. Gruppen rummer mange ressourcer og megen uudnyttet energi. Men de unge mænd er rastløse og ufokuserede og bruger ikke deres ressourcer hensigtsmæssigt. De er heller ikke altid indstillet på at yde den indsats, der skal til, for at deres ressourcer kan blive til nytte for dem. Mange af dem er startet på en uddannelse en eller flere gange, men er faldet fra igen. Det er vigtigt at fremhæve, at beskrivelsen af de unge mænd ikke er en bred beskrivelse af unge fra etniske minoriteter. Det er en beskrivelse af en gruppe unge mænd, som er præget af en livssituation med mange sociale og personlige problemer. De er typisk vokset op eller født i Danmark, men har ofte haft en ustabil skolegang med meget fravær og manglende engagement i undervisningen. De har derfor ikke tilstrækkelige skolekundskaber. Mange har store identitetsproblemer, og en del af dem har misbrugsproblemer eller store psykiske problemer. En stor del af de unge mænd er eller har været engageret i kriminelle aktiviteter med den konsekvens, at de ikke har en ren straffeattest. De har ofte den holdning til samfundet, at det alligevel ikke nytter noget. De mangler selvtillid og motivation til at sætte sig et mål rettet mod arbejdsmarkedet og har en forventning om, at de ville blive udsat for diskrimination, hvis de søgte arbejde. De ikke gifte kvinder 4 De unge kvinders fremtidsperspektiv er i høj grad præget af, at ægteskab anses for et væsentligt alternativ til uddannelse og arbejde. Nogle af kvinderne vil også gerne have en uddannelse og et arbejde, men de fleste har ingen forestillinger om, hvad de ønsker at arbejde med på længere sigt. Kvinderne er præget af en mangelfuld skolegang. De har gennemgående haft en mere stabil skolegang end de unge mænd, men nogle af kvinderne er kommet til landet sent i eller efter den skolepligtige alder. De er blevet familiesammenført med forældrene i en forholdsvis sen alder og har fået undervisning i modtageklasse. Andre af de unge piger bliver taget tidligt ud af skolen af deres forældre, enten for at de kan hjælpe i hjemmet eller for at beskytte dem mod indflydelse fra samfundet og ungdomskulturen på skolen. 3 Beskrivelsen af de unge mænd findes i kapitel 4. 4 Beskrivelsen af de unge kvinder findes i kapitel 5. 7

10 De har, som de unge mænd i gruppen, ofte store identitetsproblemer og har vanskeligt ved at lægge planer for deres fremtidige liv. En del har været meget socialt isolerede i deres opvækst og bliver stadig begrænset i deres handlerum af forældrene. Denne isolering fra samfundet kan være en væsentlig årsag til, at kvinderne er meget umodne og urealistiske i deres forestillinger om deres fremtidige muligheder. 1.2 Anbefalinger Forslag til indsatsområder for gifte husstandsforsørgede kvinder - Begrundelser for forslagene kan læses i kapitel 6. Generelle betragtninger Investér i kvinderne. Det er vigtigt, at der fra samfundets side investeres i, at kvindernes motivation og ressourcer kan blive et aktiv både for dem selv og for samfundet. Men hvis kvinderne skal kunne tage imod en hjælp og bruge den aktivt, skal den være fleksibel og kunne tilpasses deres familieog livsvilkår. Konkrete forslag, der kan iværksættes af Københavns Kommune - Vejledning på sprogcentrene: Kvindernes første kontakt til sprogcentrene kan bruges til en intensiv vejledning og rådgivning om deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse. - Barselspjece med informationer om muligheder: Der kan udarbejdes en barselspakke eller pjece på forskellige sprog med råd om, hvordan kvinderne kan vedligeholde kontakten til en danskundervisning i de perioder, hvor de ikke har mulighed for at benytte undervisningen på sprogcentrene. - Sundhedsplejersker som informationsformidlere: Der kan gennemføres et projekt, som har som formål at udvikle samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og forvaltningen om, hvordan og under hvilke betingelser sundhedsplejerskerne kan inddrages i støtten til kvinderne. - Samarbejde med frivillige, opsøgende integrationsmedarbejdere: Integrationsmedarbejdere udgør en ressource, der kan trækkes på i kontakten til de gifte kvinder. De bidrager allerede nu med at formidle information til kvinderne om deres muligheder, men det kunne styrke indsatsen, hvis der blev etableret et tættere samarbejde med dem fra forvaltningens side. - Danskundervisning med børnepasning: Mor-barn-ordningen med danskundervisning med børnepasning videreføres (jf. side 79) - Skolekompenserende undervisning: De kvinder, der har behov for skolekompenserende undervisning kunne tilbydes undervisning i fx matema- 8

11 tik, naturfag og edb. Det kan være en fordel, at undervisningen foregår på deres modersmål. - Bred vejledning: Kvinderne har brug for en bred vejledning, der følger dem i længere tid gennem en afklaringsproces. Indeholdt i denne vejledning bør være mulighed for socialrådgiverbistand, og vejledningen bør lægges i tæt forbindelse med andre aktiviteter. - Målrettet vejledning: Kvinderne har endvidere brug for en målrettet vejledning, der skal bestå i en konkret formidling af viden om uddannelsesuligheder og arbejdsmarked, som kvinderne kan handle ud fra, når de er afklarede og parate til at lægge konkrete planer for deres fremtidige uddannelse eller beskæftigelse. - Formidling af kontakt til danskere: Der kan etableres en formidlingsinstans, som skal arbejde med at give kvinderne mulighed for at få kontakt til danskere, fx en dansk veninde. Det må være en instans, som fx sundhedsplejersker eller undervisere også kan henvise til eller etablere kontakt til. Konkrete forslag, der kan iværksættes i samarbejde mellem Københavns Kommune og staten - Forsøg med deltidsuddannelser: Københavns Kommune kan afdække mulighederne for fx at etablere SOSU-uddannelser som deltidsuddannelse og eventuelt arbejde for at etablere et forsøgshold for gifte kvinder. Tilrettelæggelse af deltidsuddannelser betinger et samarbejde med staten om dispensation til forsøg på uddannelsesområdet. Samtidig bør de relevante faglige organisationer inddrages i udviklingen af uddannelserne. - Arbejdsmarkedsrettede tilbud med godtgørelse: De husstandsforsørgede kvinders muligheder for at deltage i uddannelse kan styrkes væsentligt, hvis kommunen har mulighed for at give arbejdsmarkedsrettede tilbud til kvinderne og yde dem en godtgørelse for at deltage i tilbuddene. Dette vil kræve statens medvirken til lovændringer. Forslag til indsatsområder for de unge ikke gifte mænd og kvinder - Begrundelser for forslagene kan læses i kapitel 6. Generelle betragtninger En indsats skal bygge på de unges præmisser med hensyn til livsvilkår og sociale omstændigheder. Aktiviteterne i indsatsen skal være motiverende og matche de unges behov, ellers viser erfaringerne, at kontakten til dem ophører. Indsatsen kan styrkes gennem ændring af nogle generelle betingelser for tilrettelæggelse og organisering. 9

12 Forslag til generel styrkelse af indsatsen De unge mangler ofte et helt basalt kendskab til arbejdsmarkedet og arbejdspladserne. De har vanskeligt ved selv at søge arbejde, og de har brug for formidlere, som kan hjælpe dem med at få kontakt til virksomhederne. Indsatsen kan styrkes gennem ændring af følgende generelle betingelser for tilrettelæggelse og organisering: - Initiativerne skal for alle tre delgrupper være stabile, målrettede og langsigtede. Det er vigtigt, at perspektivet med indsatsen strækker sig over en længere periode, og at der bevares en vis stabilitet i organiseringen af indsatsen. Dette gælder både i forhold til de enkelte personer i målgruppen og i forhold til organisationernes og aktørernes muligheder for at opbygge og vedligeholde erfaringer og kompetencer. - En tidlig indsats modvirker varig marginalisering. Det er vigtigt for alle de tre delgrupper, at indsatsen starter tidligt samtidig med, at den er kontinuert og fastholdende for at modvirke de tendenser, der trækker mod en varig marginalisering. - De sociale problemer skal løses med en tidlig indsats. En fremtidig indsats for at mindske risikoen for, at unge indvandrere falder uden for arbejdsmarkedet, bør starte langt tidligere i skolen og i institutionerne. - Der bør arbejdes med muligheder for at give de unge en tæt varig voksenkontakt, der bygger på tillid, og hvor der både kan indgå vejledning, rådgivning og krav til social adfærd. - De unge i målgruppen har en betydelig højere frafaldsprocent end unge danskere. Det er væsentligt at fremhæve, at en helhedsorienteret indsats for at udvikle et rummeligt uddannelsessystem kræver et samarbejde mellem kommunen, staten, arbejdsmarkedets parter og de frivillige organisationer. Konkrete forslag der kan iværksættes af Københavns Kommune - Tæt, stabil voksenkontakt. Mentorordninger. Mentorordninger kunne bruges mere systematisk, end de bliver i dag, som en del af tæt, løbende voksenkontakt. Det kan være både sociale mentorer og faglige mentorer på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne. - Løbende vejledning og opfølgning. Der må sikres en tæt og opfølgende vejledning både til uddannelse og erhverv. - Brobygning til uddannelse og arbejde. Når der gennemføres brobygningsaktiviteter, fx til erhvervsfaglige uddannelser, er det vigtigt at afklare, hvilke behov målgruppen for aktiviteten har, både fagligt, socialt, og hvad angår den pædagogiske linie. 10

13 - Indsats til forbedring af almene kompetencer. Det må afklares om og i givet fald, hvordan VUC kan bruges i opkvalificeringen af de unge, der har gået i dansk skole, fx til undervisning i dansk og i fag som matematik og naturfag samt pc-kendskab. - Skolekompenserende undervisning for sent ankomne unge. For gruppen af sent ankomne unge, der har behov for skolekompenserende undervisning, kunne der etableres undervisning på deres modersmål, hvilket ville lette dem i tilegnelsen af stoffet. Denne undervisning kunne knyttes til sprogcentrene, eller målgruppen for Kursus for Udlændinge ved Københavns Kommunes Ungdomsskole kunne udvides til også at omfatte årige. - Praktik skal have et mål og en mening. Når der bruges praktik i virksomhederne, må det tilstræbes, at praktikforløbet har et meget konkret sigte, især i form af efterfølgende arbejde. - Formidlere døråbnere. Formidlerfunktionen, både hos frivillige organisationer og i offentlige aktiviteter, kan med fordel styrkes for at nedbryde gensidige stereotype billeder og fordomme. - SSP-samarbejdet kan bruges i formidlingen. I forhold til nogle af de unge mænd, som ikke har en ren straffeattest, har det vist sig virkningsfuldt, at formidleren er fra politiets repræsentanter i SSP-samarbejdet. Konkrete forslag til en styrkelse af det indbyrdes samarbejde mellem de kommunale forvaltninger, uddannelsesinstitutionerne og de frivillige organisationer - Styrkelse af samarbejde på tværs: Indsatsen styrkes bedst gennem intensiveret støtte til de nuværende aktiviteter og udbygning af aktiviteter. Der skal arbejdes både på tværs af forvaltninger og mellem forvaltningerne og de frivillige organisationer, hvis de sociale problemer skal løses, og der skal etableres en uddannelsesindsats. - Fastholdelse i uddannelser. Københavns Kommune kan styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelserne gennem at arbejde for et tæt og aktivt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. - Samarbejdet i indsatsen kan koordineres og udbygges. Københavns Kommune kunne etablere en enhed, som skal: Skabe overblik over aktiviteterne for unge, der er marginaliserede eller i risiko for at blive varigt marginaliserede. Understøtte samarbejdet mellem aktørerne på området. Koordinere opbygningen og vedligeholdelsen af et netværk og initiere netværksaktiviteter, fx erfaringsudveksling og vidensdeling. En problemknuser -funktion kan eventuelt placeres i enheden. 11

14 1.3 Forslag til opfølgende undersøgelse De særligt isolerede kvinder. Københavns Kommune kunne følge op på den foreliggende analyse ved at initiere et projekt, som skal afdække de mest isolerede etniske minoritetskvinders sociale forhold, både de gifte og de ikke gifte kvinder. Der bør i dette projekt bygges på den eksisterende og fremtidige opsøgende indsats. Et formål med projektet kunne være at vurdere, om disse kvinder må anses for at befinde sig i en sådan social situation, at de er berettigede til tilbud efter lov om social service 87 (beskæftigelsesaktiviteter til forbedring af livskvalitet) og/eller 88 (væresteds- og samværsaktiviteter). 1.4 Metode Undersøgelsen er baseret både på kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder har især været anvendt til at indkredse og differentiere målgruppen som udgangspunkt for den videre undersøgelse. De kvalitative metoder, hovedsageligt personlige interview, har gjort det muligt for undersøgelsen at bevæge sig et skridt nærmere en karakteristik af forskellige delgrupper. Undersøgelsen er således udarbejdet i tre trin fra statistisk til kvalitativ beskrivelse af målgruppen 5. Trin 1 Statistisk beskrivelse af gruppen Statistiske oplysninger fra Københavns Kommune er anvendt til at tegne indledende profiler af delgrupperne ud fra alder, køn, familiestatus samt oprindelsesland og uddannelsesniveau. Disse profiler har været grundlaget for den efterfølgende indkredsning af kontaktsteder og interviewpersoner (se også bilag 1). Sideløbende er der foretaget en analyse af data fra Danmarks Statistik sammensat specielt til denne undersøgelse. Analysen viser bevægelser over tid til og fra målgruppen (se også bilag 2). Trin 2 Indkredsning af kontaktsteder og nøglepersoner Der er taget kontakt til en lang række frivillige organisationer, klubber, væresteder m.fl. med kendskab til de unge i målgruppen. Formålet med at opsøge kontaktsteder og nøglepersoner var dobbelt, dels at få deres beskrivelse af målgruppen, dels at få formidlet interviewaftaler med unge. Ca. 25 informanter med tilknytning til disse steder er blevet interviewet telefonisk eller personligt. Kontaktstederne er valgt således, at de dækker et bredt felt af projekter og aktiviteter og har en bred geografisk fordeling i Københavns Kommune. 5 Der er redegjort mere detaljeret for undersøgelsens metode i bilag 3. 12

15 Trin 3 Interview med målgruppen I synopsis til undersøgelsen bemærkes, at det vil være nødvendigt at foretage en afvejning af, hvem der kan tegne det klareste billede af gruppens behov og muligheder: repræsentanter for gruppen eller nøglepersoner med kendskab til gruppen. Det viste sig undervejs i undersøgelsen, at informanterne på kontaktstederne havde vanskeligt ved eller ikke ønskede at formidle interviewaftaler med de unge ikke gifte mænd og kvinder 6. Derfor er beskrivelsen af de ikke gifte mænd og kvinder foretaget på grundlag af informanter fra kontaktstederne. Der er gennemført 19 kvalitative interview med gifte kvinder, 2 interview med unge mænd og et enkelt interview med en ikke gift kvinde. Vurdering af metoden og resultaterne Når vi udelukkende baserer os på informationer fra kontaktpersonerne, er der en risiko for, at vores beskrivelser bliver stereotypiske. Problemet er størst i forhold til de ikke gifte kvinder. Informanternes karakteristik af denne gruppe er mindre nuanceret end karakteristikken af mændene. Beskrivelser var ofte holdt i generelle vendinger, og det var vanskeligt for dem at fastholde perspektivet med den særlige gruppe. Grænserne til en generel beskrivelse af unge indvandrer- eller efterkommerkvinder var undertiden flydende og vanskelig at identificere. Vores vurdering er dog, at vi med den forholdsvis grundige andenhånds beskrivelse, vi opnåede af de unge ikke gifte mænd og kvinder, ikke ville have vundet meget ved at interviewe flere af de unge personligt, dels fordi det ville have krævet uforholdsmæssig lang tid at opnå kontakt, dels fordi mange har så massive sociale problemer, at det ikke ville have været etisk forsvarligt eller have givet pålidelige data til undersøgelsen. Analysen af de unge gifte kvinder er hovedsageligt baseret på deres egne udsagn, men også på informanter og anden litteratur. 6 Se bilag 3 for en nærmere uddybning heraf. 13

16 14

17 2 Målgruppen for undersøgelsen Målgruppen for undersøgelsen er årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som desuden ikke er omfattet af nogen form for kompetencegivende foranstaltninger eller støtteforanstaltninger som fx kontanthjælp og arbejdsløshedsforsikring. Målgruppen tilhører en større gruppe af personer, der kan betegnes som marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Københavns Kommune, Statistisk Kontor, har i april 2005 udarbejdet et notat, som omhandler en statistisk analyse af marginaliseringen blandt årige i København. Gruppen af marginaliserede efter den ovenstående afgrænsning udgjorde i personer eller 10 % af alle københavnere. Blandt alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var 29 % marginaliserede. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tegnede sig således for ca. en tredjedel af de marginaliserede, mens de udgjorde 12 % af alle Københavns borgere. Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 33 % af alle marginaliserede årige københavnere. De marginaliserede omfatter statistisk 7 : Kontanthjælpsmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer på syge- og barselsdagpenge, som ikke har beskæftigelse. samt målgruppen: Øvrige uden for arbejdsstyrken, dvs. personer helt uden for arbejdsstyrken og uddannelsesområdet, som ikke modtager offentlig hjælp. Ifølge marginaliseringsnotatet er gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken meget sammensat, når den indkredses statistisk, og den indeholder bl.a.: Hjemmearbejdende husmødre/husfædre, der ikke modtager offentlige indkomstoverførsler. Personer, der udelukkende lever af sort arbejde. Personer, der deltager i visse voksen- eller efteruddannelsesaktiviteter. Personer, der har opgivet at søge arbejde, og som ikke er registreret som arbejdsløse. Hjemløse, der ikke får overførselsindkomster. En del udlændinge på studieophold i Danmark. Gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken blandt årige udgjorde i København i 2003 godt personer eller 67 % af alle marginaliserede. Blandt indvandrere/efterkommere på år fra ikke-vestlige lande ud- 7 Klassificeringerne følger Danmarks Statistiks opgørelse i RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik). 15

18 gjorde gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken 57 % af alle marginaliserede. For de etniske danskere på år var andelen 63 %. Kun 6 % af de danske unge er marginaliserede, men hvis de er marginaliserede, er sandsynligheden for, at de er uden for arbejdsstyrken, større end for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For at tilvejebringe et mere nuanceret billede af målgruppen, som også kunne bruges i den videre undersøgelse, blev der indledningsvis gennemført en statistisk analyse af, hvordan målgruppen var sammensat i Denne undersøgelse fokuserede på personernes alder, køn, civilstand og familiestatus, oprindelsesland og uddannelsesniveau. 2.1 Delmålgrupper i undersøgelsen Ud fra den statistiske analyse af målgruppen har vi identificeret tre større delgrupper, som er målgrupper for den videre undersøgelse. De tre grupper er: Enlige mænd eller mænd, som bor hos forældre eller anden familie. Enlige kvinder eller kvinder, som bor hos forældre eller anden familie. Gifte kvinder. De gifte mænd udgør en talmæssig langt mindre gruppe end de tre udvalgte grupper, og de er ikke i fokus i den videre undersøgelse. Skemaet nedenfor viser de tre grupper fordelt på forskellige variable såsom alder, familiestatus og børn, fordelingen på indvandrere og efterkommere samt oprindelsesland og uddannelse. Disse talmæssige oplysninger er gennemgået mere detaljeret i bilag 1. 8 Se bilag 1 og 2. 16

19 Karakteristik af de tre delgrupper Gifte kvinder Ikke gifte mænd Ikke gifte kvinder Antal personer Andel af målgruppen. Pct Herkomst: Indvandrere... Efterkommere... Alder: Familiestatus: Enlig... Hjemmeboende... Gift/samboende Andel med børn Oprindelsesland: Syv muslimske... Andre... Uddannelse: Grundskole... Gymnasial... Erhvervsuddannelse... Uoplyst Stabilitet i målgruppen Til en yderligere belysning af målgruppen er der gennemført en statistisk analyse af bevægelser til og fra målgruppen gennem fire år. Denne analyse er beskrevet i bilag 2. Hovedresultaterne fra analysen er: 25 % af de personer, som indgik i målgruppen i 2000, tilhørte stabilt målgruppen i hele perioden. Jo ældre personerne var, desto flere tilhørte stabilt målgruppen i hele perioden. Især de gifte kvinder, og især gifte kvinder fra syv muslimske lande, var stabilt i målgruppen i hele perioden. En stor del af de gifte kvinder kom til målgruppen gennem indvandring. En stor del af mændene kom til målgruppen fra beskæftigelse eller uddannelse. En stor del af de ikke gifte mænd og kvinder forlod målgruppen til beskæftigelse eller uddannelse. De få gifte mænd, som indgik i målgruppen i 2000, forlod i meget høj grad (75 %) målgruppen enten ved udvandring eller til beskæftigelse. Disse resultater tegner sammen med den talmæssige belysning af målgruppen et billede af en gruppe, som er meget ustabil set over en årrække. De ikke gifte kvinder og mænd er tilsyneladende kun med i målgruppen i en kortere tid og overgår derefter til beskæftigelse eller uddannelse. Derimod 17

20 overgår de kun i et mindre omfang til offentlig forsørgelse. En del af dem vender muligvis tilbage til målgruppen efter en periode i arbejdsstyrken. De gifte kvinder tilhører mere stabilt målgruppen, men også en stor del af de gifte kvinder forlader målgruppen efter nogle år og overgår til beskæftigelse eller uddannelse. En del af de gifte kvinder overgår dog også til offentlig forsørgelse. Fokus på gruppernes ressourcer En analyse af ressourcerne i målgruppen kan have forskellige tilgange. For det første kan der fokuseres på, hvilke uddannelsesmæssige ressourcer der allerede er i gruppen. For det andet kan der fokuseres på, hvilke personlige ressourcer gruppen har, fx i form af motivation, som kan øge uddannelsesniveauet og dermed mulighederne på arbejdsmarkedet. Fokus på ressourcer i form af eksisterende uddannelse viser, at der især blandt kvinderne er uddannelsesmæssige ressourcer, idet der er en gruppe med almen uddannelse og erhvervsfaglige uddannelser, der kan bygges videre på. Men til dette fokus hører også, at der er en stor andel, hvis ressourcer er statistisk ukendte, dvs. at der i gruppen kan være uddannelsesressourcer, som ikke er registreret. Hvis fokus rettes mod tilføring af uddannelsesressourcer til målgruppen, viser skemaet, at en stor andel af målgruppen, specielt blandt de unge mænd, falder i den uddannelsesmæssige restgruppe, dvs. unge, som ikke indgår i eller fuldfører en erhvervsuddannelse efter endt grundskole. Der må i denne restgruppe være et potentiale for yderligere uddannelse. Der må dog tages højde for, at en stor del af gruppen er i en alder, hvor det ikke kan forventes, at de har fuldført en erhvervsuddannelse. Endelig kan fokus rettes mod, hvilke personlige ressourcer personerne i de tre grupper har. Denne vinkel på ressourcer er sammen med en kortlægning af de uddannelsesmæssige ressourcer dele af den kvalitative undersøgelse i det følgende. I de tre følgende kapitler (kapitel 3, 4 og 5) fokuseres der på hver af de tre grupper ud fra interview med personer, som har kendskab til grupperne, og for de gifte kvinders vedkommende især ud fra interview med kvinder fra gruppen. 18

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere