Projekt 4.4. Tunellen under Storebælt.
|
|
- Kristian Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt 4.4. Tunellen under Storebælt. Den faste forbindelse over Storebælt tager vi i dag som en selvfølge. Den har afkortet rejsetider og bundet landet sammen, så det fx er blevet normalt at pendle mellem Odense og København. Tidligere planer for en fast forbindelse. Drømmen om en fast forbindelse levede i mange år, før det blev muligt at realisere den. I 1855 kom krigsminister Tscherning med det første egentlige forslag om at bygge tunneler både under Storebælt og Lillebælt. Det var før krigen og nederlaget i 1864 på et tidspunkt af Danmarkshistorien, hvor forestillingen om Danmark som en betydelig militær magt i Europa stadig herskede i nogle kredse. Krigsministeren ville sikre, at militæret kunne komme frem på alle tider af året, også når bælterne frøs til. Han vandt dog ikke tilslutning til det - i datiden betegnede man projektet som temmelig urealistisk. Ideen blev taget op igen først i 1900-tallet. Hovedformålet var nu at sikre eksporten af landbrugsvarer til England, også i de kolde isvintre. Det var især smøreksporten, der gav problemer, fordi smørret ikke kunne lagres ret længe, før det blev harskt. Det var muligt at sætte isbrydere ind i Kattegat og Skagerrak for at bane søvejen for skibene til England, men tanken opstod om at bygge en tunnel under Storebælt, så smørret kunne transporteres med tog gennem tunnelen under Storebælt, videre gennem en tunnel under Lillebælt og udskibes i Esbjerg. Som sidegevinster blev inddraget, at tunnelen også ville forkorte folks rejsetid og ikke mindst være til gavn for militærets troppetransporter. Planerne blev udarbejdet i mange detaljer af en landinspektør Ohrt: Tunnelbunden skulle bygges 20 meter under havbunden og gå fra Halsskov til Knudshoved med tunnelskakter på Sprogø. Fra kyst til kyst ville dens længde være på 17 ½ km, og landstykkerne ville være på 1 km så hele tunnelen blev 18 ½ km lang. Der skulle bygges ét eller to tunnelrør fra fire arbejdssteder, to på Sprogø og ét i Halsskov og ét på Knudshoved. Til at mure tunnelen skulle der bruges 250 millioner hårdt brændte mursten. Det vil svare til 15 gange så mange sten, som der blev brugt til at bygge Københavns rådhus. Murstenene skulle produceres på danske teglværker, så landets betalingsbalance også fik gavn af projektet. Granit eller armeret beton kunne også bruges, men granitten og jernet til betonen skulle købes i udlandet, og så ville pengene jo gå ud af landet.
2 Ikke mindre end 1500 arbejdere ville der være brug for til det store tunnelprojekt. De skulle arbejde i treholdsskift á 8 timer, så der blev arbejdet i alle døgnets 24 timer. Hr. Ohrt regnede med, at det ville tage ca. 4-5 år at bygge tunnelen. Til sammenligning tog det syv år og fire måneder at bore den otte kilometer lange Storebæltstunnel, som vi har i dag. Arbejderne skulle grave de løse jordmasser ud og sætte afstivningstømmer op og mure mursten ind i tunnelen. Der skulle etableres midlertidig maskinkraft til at producere el til lys og luft til ventilation, når de arbejdede inde i tunnelen. Først efter krigens afslutning og den hårde isvinter i 1947 kom ønsket om en bro igen på dagsordenen. I erne barslede flere kommissioner med betænkninger om en broforbindelse. I juni 1973 vedtog et flertal i Folketingen en kombineret broløsning. Statsstyrelsen Statsbroen Storebælt blev oprettet og påbegyndte projekteringsarbejdet i Men allerede i 1978 blev broprojektet udskudt. I 1986 var der igen politisk flertal for at indgå en ny aftale om anlæg af en fast forbindelse over Storebælt, og året efter blev A/S Storebælt dannet. Trafikminister H. P. Clausen tog det første spadestik i I juni 1997 åbnede togforbindelsen gennem tunnelen og over Vestbroen, og i samme måned året efter kunne biler køre fra Sjælland til Fyn over Østbroen og Vestbroen. Tekniske data Den samlede længde over Storbælt er ca. 18 km. Broforbindelsen består af: Vestbroen på ca. 6,6 km, der er en fælles bro for både tog og motorvej, Østbroen på ca. 6,8 km, heraf det lange frie spænd på 1624 meter mellem de gigantiske pyloner, der med deres 254 meter er blevet et vartegn for hele storebæltsforbindelsen. Midt på denne motorvejsbro er man 65 meter over havet, Tunnelen på ca. 8 km, heraf 7412 meter boret tunnel. Jernbanetunnelen går under Østerrenden mellem Halsskov på Sjælland og Sprogø. Den består af to parallelt løbende tunnelrør hvert med ét jernbanespor. Rørene har en indvendig på 7,7 m og en indbyrdes afstand på 25 m. For hver ca. 250 m er de to rør forbundet med tværtunneler, indvendig på 4,5 m. Tværtunnelerne tjener dels til installation af elektrisk udstyr, dels som nødudgange i tilfælde af toguheld. Boringen af de to tunnelrør blev foretaget med fire tunnelboremaskiner, hvoraf to arbejdede fra Sprogøsiden og to fra Halsskovsiden. Forrest i tunnelboremaskinerne sad ca ton tunge borehoveder, der bestod af et stålskjold med en på 8,5 m og en længde på 10 m. De borede tunneler har således en på 8,5 m.
3 De dybeste sted midt inde i tunnelen er 75 meter under havoverfladen. Tunelen ligger hele vejen mellem 10 og 40 meter under havbunden. Der blev anvendt m 3 beton og ton armeringsstål til foring og sikring af tunellen. Geologiske forhold ved boringen Danmark er skabt i kridttiden og tertiærtiden for millioner år siden af rester af små dyr, der levede i havet dengang. Landhævninger har siden fået Danmark til at dukke frem, og gennem de forskellige istider er enorme gletsjere gledet hen over landet, har skabt det bakkede landskab, vi kender, og har fx skuret de dybe render ud i Storebælt, så meget at store skibe og olieboreplatforme kan gå gennem bæltet og ind i Østersøen. Istidernes gletsjere rodede voldsomt rundt i undergrunden og førte en masse materiale med sig. De geologiske lag, man skulle bore igennem, havde man ikke et præcis billede af, men man vidste fra andre boringer, at der øverst ligger et lag der kan være fyldt af store sten og klippeblokke, som gletsjerne har ført med sig fra Skandinaviens fjeld. Under det ligger en kalkart fra tertiærtiden, der kaldes Kertemindemergel, og som er forholdsvis blød og ensartet. Det er igennem moræneleret og denne kalk, at tunnelen skulle bores. Derunder igen ligger den hårde kalk fra kridttiden, som gør de geologiske forhold meget stabile. Sten i moræneleret under Storebælt En af de store bekymringer, som entreprenørerne havde forud for boringen, var, om man ville støde på mange meget store granitsten, de såkaldte vandreblokke. Nogle af disse kan veje 1000 tons. Hvis en boremaskine støder på en sådan sten, så kan det forsinke borearbejdet betydeligt. For at bore igennem de store granitsten skal man først fryse jorden omkring stenen, så det fremstår som en massiv blok, som man derefter borer igennem, ligesom når man borer igennem et bjerg. Men også sten af mere almindelig størrelse fx med på 0,5-2 meter kan skabe problemer og forsinkelser. Entreprenørerne vidste godt, at moræneleret indeholder mange store sten, men de havde ikke noget særlig præcist billede af det. For at danne sig et skøn over, hvor mange og hvor store sten man kunne forvente at støde på under boringen, undersøgte man på forhånd nogle klinter langs Storebælt. Inden man lavede disse undersøgelser, hvor man blandt andet talte sten, havde Geoteknisk Institut lavet et skøn over, hvor mange og hvor store sten man måtte forvente at støde på ved boringen. Dette skøn fremgår af følgende skema: 0,5 0,6 0,8 1,0 1,2 1,5 2,
4 Herefter gik entreprenørerne i gang med at undersøge forskellige lokaliteter. Resultaterne fra undersøgelserne ved Digerbanke: 0,3 0,5 0,6 0,8 1,0 1,2 1, Resultaterne fra undersøgelserne ved Kruseminde: 0,3 0,5 0,6 0,8 1,0 1,2 1, Resultaterne fra undersøgelserne ved Reersø: 0,5 0,6 0,8 1,0 1,2 1,5 2,
5 Opgaver 1. Lav en grafisk fremstilling af hvert af de fire datamaterialer. Undersøg, om de forskellige resultater kan beskrives ved eksponentielle udviklinger. 2. I de tilfælde, hvor grafen med rimelighed kan beskrives ved en eksponentiel udvikling, skal regneforskrifterne bestemmes. 3. Hvor mange sten med en over 0,4 m kan man forvente at finde, hvis man benytter resultaterne fra Digerbanke? 4. Hvor mange sten med en over 0,4 m kan man forvente at finde, hvis man benytter resultaterne fra Reersø? 5. Benyt oplysningerne i det indledende materiale om tunnelernes dimensioner til at bestemme, hvor mange kubikmeter materiale der skal bortgraves. 6. Man har udregnet, at 52% af det materiale, der skal bortgraves, er moræneler. Hvor mange kubikmeter moræneler skal bortskaffes? 7. Efter prøvegravningerne besluttede man at planlægge efter resultaterne fra Digerbanke og Reersø, da man mente, den geologiske struktur her er tæt på den geologiske struktur, hvor man skulle grave. Det betød, at man antog, at den forskrift, der beskriver antal sten i moræneler med en, havde samme grundtal (a-tal), som de to kendte. Samtidig skønnede Geoteknisk Institut, at der i moræneleret under Storebælt findes 40 sten med en over 1 meter. Bestem på dette grundlag den søgte regneforskrift. 8. Hvor mange sten med en over 0,4 m kunne man forvente at støde på under boringen af tunnelen? 9. Beskriv de problemer, der opstår, når boremaskinerne møder meget store sten, og hvordan man løste disse problemer.
DYKKEHISTORISK TIDSSKRIFT. Nr årgang 2016
DYKKEHISTORISK TIDSSKRIFT Nr. 59-20. årgang 2016 1 DYKKEHISTORISK TIDSSKRIFT ISSN: 1397-6753 Udgivet af: DYKKEHISTORISK SELSKAB Redaktør: Sven Erik Jørgensen Kirsebærvej 5 8471 Sabro sej@hydrospace.dk
Læs mereStorstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt
Læs mereWORK IN PROGRESS. Derfor skal Femern-forbindelsen bygges som en sænketunnel. 21. marts Femern A/S Vester Søgade København V
WORK IN PROGRESS 21. marts 2017 Derfor skal Femern-forbindelsen bygges som en sænketunnel Page 1/10 Vester Søgade 10 1601 København V Tlf. +45 33 41 63 00 Fax +45 33 41 63 01 www.femern.com CVR 28 98 65
Læs mereÆstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer
Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mere1, c. 52% af er ca , så der skulle bortskaffes m 3 moræneler.
Kapitel 3 Øvelse 3.1 b. Vi dividerer arealet af tre sten på,336 m 2 op i det samlede areal på tre for at få det samlede antal sten. Dette giver 8 1,4 1 6 1,16 1 eller 14 millioner mursten. m 2 og ganger
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereANLÆGSVURDERINGER FOR ALS-FYN FORBINDELSEN
SØNDERBORG & FAABORG-MIDTFYN KOMMUNER ANLÆGSVURDERINGER FOR ALS-FYN FORBINDELSEN ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A097842
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereNiels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor:
Gimsings manifest Længe før nogen overhovedet havde nærmet sig vandkanten i Storebælt med skovl og en flaske god startskudschampagne, stod det klart, at projektet drejede sig om langt mere end blot økonomi,
Læs mereFast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereStatus på Femern Bælt forbindelsen. Villads Engstrøm
Status på Femern Bælt forbindelsen Bygherre 2013-date, Femern A/S Design Coordination Manager, TPR Tunnel, Portal and Ramps Entreprenør 1998-2013, O. V. ENGSTRØM A/S, Ejer, Bestyrelsesmedlem, Projekt chef
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereTeknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde
20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken
Læs mereCityringen. v/enghave Plads. Cityringen
v/enghave Plads Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Lars Anton Jensen, landinspektør, rådgiver Gitte E. Albertsen, informationsansvarlig Lovgrundlag
Læs mereFaktaark om En fast Kattegatforbindelse
Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereCityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009
v/ Trianglen og v/ Vibenshus Runddel Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Henrik Weiersøe Jensen, landinspektør, rådgiver for Metroselskabet Lotte
Læs mereFemern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer
Femern A/S Den tekniske løsning Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Vi har erfaringer fra Øresund og Storebælt Claus Iversen 2 Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997
Læs mereAnlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven
1. november 2010 Anlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en skråstagsbro
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereStorstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro
24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration
Læs mereTemperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.
BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000
Læs mereKan jordbunden bruges?
Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger
Læs mereNyborg som infrastrukturelt knudepunkt før, nu og i fremtiden
Nyborg som infrastrukturelt knudepunkt før, nu og i fremtiden Nyborg Videnskabsmesse på Forskningens Døgn i Nyborg 2013 Torsdag den 2. maj kl. 9-15 Fredag den 3. maj kl. 9-15 Lørdag den 4. maj kl. 11-14
Læs merePreben K. Madsen Sika Danmark A/S
Preben K. Madsen Karahnjukar projektet i Island Sika Danmark A/S 1 Økonomi: Aluminium Industri Nyt Aluminiumsværk i Reydarfjordur med en årlig kapacitet på 320 000 tons Aluminium Ialt 400.000m 3 beton
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereVelkommen til 2010 på den grønne bro
Velkommen til 2010 på den grønne bro Drivhusgasser som CO 2 repræsenterer en af de største trusler mod verdens klima og ikke mindst vores eget land, der som bekendt ikke ligger særlig højt over vandet.
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereBorede og slidsede byggegrubeindfatninger. Züblin A/S, , Søren Kjær 1
Züblin A/S, 03.03.2011, Søren Kjær 1 Agenda Borede løsninger - Sekantpæle Generelt / normgrundlag Udførelsesmetodik Fordele Referenceprojekter Slidsede løsninger Generelt / normgrundlag Udførelsesmetodik
Læs mere3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg
3. oktober 2011 Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering Debatoplæg Dette debatoplæg er udarbejdet af: Femern A/S Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse
Læs mereBanebranchen Konference 2014
Banebranchen Konference 2014 Tema: Lillebæltsbroen Room 5 Ved Niels Mortensen, nmgeo, & Søren Boysen, Banedanmark Søren Boysen: Forstærkning af Lillebæltsbroens fundering Niels Mortensen: Plastisk ler
Læs mereSPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone
SPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 Langeland 40 Vestas V164-8.0MW Afstand til nærmeste mølle: 16400 m Kamera (meter over havet): 3,2 m VURDERING, 8MW-OPSTILLING Vindmøllerne fremstår med enkelte grupperinger,
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereTjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser
Agenda Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser 1. Tjuvholmen projektet 2. Züblins kontrakt 3. Udførelsesmetodik 4. Udfordringer 5. Kassemontage Züblin Scandinavia A/S, oktober 2008, Søren Kjær 1
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereDERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE
1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter
Læs mereAalborg Universitet. Store broer og tunneler Pedersen, Lars. Publication date: 2013. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Store broer og tunneler Pedersen, Lars Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):
Læs mereVelkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!
Generalforsamlingen den 10. november 2015 5. november 2015 1 2 Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! I det forløbne regnskabsår har vi købt 188.505 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereKØGES NYE VEJTUNNEL. Arbejdet med Køges nye vejtunnel gik i gang i foråret 2015, og tunnelen forventes at stå klar i løbet af efteråret 2016.
KØGES NYE VEJTUNNEL En ny 150 meter lang vejtunnel under jernbanen skal forbinde den nordlige del af Ivar Huitfeldtsvej med Værftsvej på den anden side. Med vejtunnelen bliver trafikken i fremtiden ledt
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils
Læs mereMonteringsvejledning til Wavin STAKKAbox kabelbrønd
wavin.dk Monteringsvejledning til Wavin STAKKAbox kabelbrønd Anvendelsesområde Produktet er designet til installation i både fortove og veje, hvor det giver adgang til underjordiske kabelrør. Produkter
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs merePyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.
Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så
Læs mereny varmetunnel under københavn
ny varmetunnel under københavn Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Københavns Energi bygger en 4 km lang tunnel til miljøvenlig fjernvarme. www.ke.dk største byggeprojekt i københavn siden metroen Københavnerne
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereUponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand
Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør
Læs mereTil Trafikministeren og de trafikpolitiske ordførere, samt lederne at partierne i Togfondforliget. Hvor er vi lige nu?
Til Trafikministeren og de trafikpolitiske ordførere, samt lederne at partierne i Togfondforliget. Fra Christiansborgs side er der tænkt valg. Men inden et valg: Hvor er vi lige nu? Togfondens del 1 er
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Jernbanevej 10, Hvalsø Dato: 26. november 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0818 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev J 70 22 06 55
Læs mereBilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereOpen Call. 1 - Fiskeler mellem kalk og kridt
Open Call Verdensarv Stevns Symposium 2018 - Klint, Kridt og Fossile Krapyler 10 kunstnere 10 skulpturer/installationer Fortællinger om Stevns Klint i byen Store Heddinge Dette open call er for nye og
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter
Trafikudvalget L 127 - Bilag 6 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic-denmark@mail.tele.dk Hr. Transport og Energiminister Flemming Hansen
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereGREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning
GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 Mikkel H. Thomsen GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning MAJ 2741 KUAS 2013-7.26.01-0079 Mikkel H. Thomsen September
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereLovmæssige krav og standarder
Afpropning af boringer og sonderinger Lovmæssige krav og standarder for afpropning ATV Jord & Grundvand - Temadag om afpropning af boringer og sonderinger Vejle, 6. marts 2017 Helene Kring Jørgensen Civilingeniør
Læs mereeuropas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP
europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre
Læs mereStorebælt sikkerhedskursus 2011 Trafikassistent i betalingsanlægget
Storebælt sikkerhedskursus 2011 Trafikassistent i betalingsanlægget Arbejdsmiljøleder, auditor Thomas Berget Program 1. Baggrund for sikkerhedskurset 2. Sund & Bælts arbejdsmiljøpolitik 3. Lovgrundlaget
Læs mereCityringens fremdrift for september/oktober
FAKTA: Cityringens fremdrift for september/oktober I 2019 skal Cityringen stå klar til indvielse. Før den nye metrolinje kan åbne, er der en række store milepæle, der skal nås. Den første af disse milepæle
Læs mereStorebælt sikkerhedskursus 2011 Drift og vedligehold af vej, konstruktioner og betalingsanlæg
Storebælt sikkerhedskursus 2011 Drift og vedligehold af vej, konstruktioner og betalingsanlæg Arbejdsmiljøleder, auditor Thomas Berget Program 1. Baggrund for sikkerhedskurset 2. Sund & Bælts arbejdsmiljøpolitik
Læs mereOrganiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen
Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereEnergikrisen dengang og nu
Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereÅrsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Læs mereEsbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.
Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den
Læs mereForeningen Als-Fyn Broen
Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard Henrik Juul Nielsen
Læs mereGør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk
Gør-Det-Selv MONTERINGSVEJLEDNING Vinduer og Døre Inden du starter: 1. Hvad skal man bruge af værktøj og redskaber: Herunder er afbilledet de redskaber vi anbefaler, at man som forbruger benytter til selve
Læs mereInstruktioner til spor
Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...
Læs mereIndsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad
Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13
Læs mereSlutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen
Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereVISSENBJERG TÅRNET FYN SET FRA OVEN
VISSENBJERG TÅRNET FYN SET FRA OVEN INTRO Når man kører på den fynske motorvej mellem Odense og Lillebæltsbroen, passerer man igennem et særdeles flot bakkelandskab, og man kan ikke undgå at se Vissenbjerg
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen
Læs mereAalborg Universitet. Temabeskrivelse og ideer til P0-projekter Pedersen, Lars. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Temabeskrivelse og ideer til P0-projekter Pedersen, Lars Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereSkulpturen på Havnepladsen
Skulpturen på Havnepladsen Det startede ca. marts 1991, hvor Broager Kommune havde planer om at opføre noget kunst på Havnepladsen i Egernsund. Borgerforeningen tog affære, og et udvalg - sammen med en
Læs mereDet handler om. velfærd
Det handler om velfærd 1 Forord Hurtig læsning og høj dyrevelfærd går hånd i hånd Politikerne har dømt nul-tolerance. Dyrevelfærd er ikke til diskussion og velfærden skal opretholdes - også når svin udleveres
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereNetværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen
Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket
Læs mereBilag 1 - Situationsplan Byggegruben
Bilag 1 - Situationsplan Byggegruben Bilag 2 Placering af pejleboringer Formål (afkryds relevant felt til venstre i skemaet) Permanente pejleboringer Moniteringsboringer. Angiv formålet: Miljøtekniske
Læs mere