Indholdsfortegnelse. Forslag til Handlingsplan for trafiksikre skolebørn Horsens Kommune April 2005

Transkript

1 Handlingsplan for trafiksikre skolebørn

2 Indholdsfortegnelse Side 1 Baggrund Vision og hovedmålsætning Handlingsplanen Trafikpolitik på skolerne Hjælp til skolerne Trafiksikre skoleveje Kommunikationsstrategi Bilag 1 - status Skolevejsanalysen Trafiksikkerhedsplan Hastighedsplan Cykelpolitik Co2 - handlingsplan Skolefoldere - Sikker skolevej Bilag 2 - Trafikpolitikker Bilag 3 - Gåbusser...16 Forslag til Handlingsplan for trafiksikre skolebørn Horsens Kommune April 2005 Forslag til Handlingsplan for trafiksikre skolebørn er udarbejdet af Horsens Kommune, Horsens Politi, skolebestyrelsen ved Stensballeskole og Lundskolen, i samarbejde med Michael Aakjer Nielsen, Carl Bro as. Fotos: Mikael Mikkelsen Layout&Tryk: Grafisk Værksted 2

3 Baggrund I forbindelse med Horsens Kommunes igangværende planlægning af de kommende års trafikale initiativer er der behov for en handlingsplan målrettet trafiksikre skolebørn, og det at få flere børn til selv at transportere sig til og fra skole. Denne handlingsplan skal ses som en naturlig fortsættelse af Horsens Kommunes trafiksikkerhedsplan og cykelpolitik, hvor skolebørnenes trafiksikkerhed og tryghed samt flere cyklende skolebørn er centrale emner. Trafiksikkerhed til og fra skole er et af de vigtigste forhold for borgerne i Horsens Kommune. Det viser den analyse Borgernes syn på Horsens Kommune, som med jævne mellemrum bliver udarbejdet. Men analysen viser desværre også, at 50% af borgere med børn er utilfredse med trafiksikkerheden til og fra skole, og dette tal har været stigende gennem de senere år. Faktabox: Trafiksikre skolebørn er en flertydig dimension, idet det dækker såvel børnene selv, deres forældre som omgivelserne. Børnene skal være rustet til selv at færdes på sikker og betryggende vis i trafikken, de skal vide, hvorledes man opfører sig i trafikken, hvilke regler der gælder, og fysisk skal de evne at bedømme afstand og hastighed. Forældrene skal lære børnene at færdes i trafikken og turde lade børnene færdes i trafikken, være gode rollemodeller og ikke mindst selv opføre sig forsvarligt i trafikken bl.a. som bilister. Undskyldningerne for at børnene ikke selv går eller cykler til skole er mange, lige fra: at det er farligt at gå eller cykle til skole at vi er sent på den - så nu kører vi i bil at det er bekvemt - vi kører alligevel lige forbi skolen at cykelstierne er dårlige at cykelskurene er for små og dårligt placeret til at der sker hærværk på min cykel, mens den holder i skolens cykelskur. For børnene har det stor betydning, at de allerede fra en tidlig alder lærer at færdes i trafikken. At lære de skrevne og uskrevne færdselsregler, således at også de har friheden til at kunne færdes frit og på egen hånd - at være selvhjulpen i trafikken. Forældrene aflastes samtidig ved at børnene ikke skal følges eller transporteres til alle deres gøremål, skole, kammerater, fritidsinteresser osv. Ingen børn lærer at færdes i trafikken på bagsædet i en bil! Gang og cykling mv. og sundhed hænger tillige tæt sammen. Mange børn er i dag overvægtige, fordi de bevæger sig for lidt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hvert barn minimum foretager 60 minutters motion og bevægelse hver dag. At gå eller cykle til og fra skole vil sammen med den øvrige leg og idræt medvirke til en øget sundhed hos børnene og i princippet også gøre det mere sundhedsmæssigt acceptabelt, at de bruger tid foran computeren. Endelig vil flere gående og cyklende børn reducere biltrafikken på skolevejene og ved skolerne, når børnene møder i skole. Endelig kræver trafiksikre skolebørn også, at færdselsarealerne er trafiksikre at færdes på. Handlingsplanen for trafiksikre skolebørn omfatter en række initiativer, der tilsammen skal understøtte, at flere skolebørn selv transporterer sig til og fra skole. Initiativerne spænder således fra faktuel information om trafiksikkerhed til forældrene over konkurrencer og undervisning på skolerne til fysiske forbedringer på skolevejene. I dag er det kun 50-60% af skoleeleverne i Horsens Kommune, som selv transporterer sig til skole enten som gående, cyklende eller med bus. I andre kommuner er det tilsvarende tal nærmere 80%. 3

4 2 Vision og målsætning Formålet med handlingsplanen for trafiksikre skolebørn er at få udvalgt og koordineret de kommende års aktiviteter, der skal resultere i selvtransporterende trafiksikre skolebørn. Derfor rummer handlingsplanen en vision og en målsætning, således at retningen for aktiviteterne er tydelig, og det er muligt at måle, om aktiviteterne bærer frugt. Vision Alle har ret til at være selvtransporterende også skolebørnene! Målsætning 80% af skolebørnene fra 2. klassetrin og opefter skal i år 2010 transportere sig selv til og fra skole, dvs. enten til fods, på cykel eller i bus Målsætningen er adopteret fra Cykelpolitikken og skal såvel understøtte visionen som sikre en overensstemmelse med og direkte forbindelse til Cykelpolitikken. Målsætningen er central, da den ikke kan opnås uden, at børnene er trygge og kan færdes sikkert i trafikken, at deres forældre lader dem selv gå og cykle til skole, og at skolevejene er sikre. 3 Handlingsplanen Handlingsplanen for trafiksikre skolebørn omfatter tre hovedaktiviteter: 1. Udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne 2. Hjælp til skolerne 3. Trafiksikre skoleveje 3.1 Trafikpolitik på skolerne Rigtig mange skoler, skoleelever og forældre oplever problemer med trafiksikkerhed og utryghed. Og rigtig mange skoler gør noget ved det. Trafik og trafiksikkerhed ved skolerne handler om mange forskellige ting på én gang. Derfor er der god grund til at få et overblik over de forskellige aktiviteter, at få dem til at hænge sammen og ikke mindst at få offentliggjort hvilke aktiviteter, der gennemføres. Dette kan gøres gennem en formuleret trafikpolitik, som hjælper med at fokusere på problemer og ikke mindst løsningerne. Mulige temaer i trafikpolitikken Tema: Sundhed Aktiviteter, der kobler trafiksikre skolebørn med sundhed: Etablering af gåbusser Trafik i idræt (cykeltræning i de små klasser, træning i afstands- og hastighedsbedømmelse...) Gang og cykelløb, udformet som orienteringsløb i nærområdet omkring skolen Tema: Trafik i undervisningen Aktiviteter der kan gennemføres i skoletiden: Obligatoriske gå- og cykelprøver Udvidet færdselstræning i lokalområdet Idræt og cykling Førstehjælpskursus til alle i 8. klasse Færdselsundervisning ved inddragelse af Politiet Trafiksikker knallertkørsel i 9-10 klasse Øvelser og lege baseret på materiale fra Rådet for Større Færdselssikkerhed Tema: Forældrene Aktiviteter målrettet forældrene med fokus på at få forældrene til at lade deres børn selv gå og cykle til og fra skole, på hensynsfuld adfærd mv.: Faktuelle oplysninger om uheld og risiko i trafikken (at risikoen er meget lille, udpege de farlige steder ) Information og kampagne for konsekvens/resultat ved at lade deres børn selv cykle/gå til skole mht. sundhed, lære at færdes i trafikken Samkørsel af børn (f.eks. organiseret via en samkørselsdatabase) Etablering af gåbusser Kampagne om hensynsfuld afsætning af børn ved skolen Kampagne om lovlige cykler, et forældreansvar Spil på Internettet ( f.eks. Overholdelse af færdselsreglerne (husk sikkerhedssele, ved afsætning af børn, knallertkørsel og knallertkørekort mv.) Tema: Konkurrencer Konkurrencer er ofte meget motiverende for børnene, og ønsket om at vinde giver en stor motivation for at medvirke. Derfor er konkurrencer et godt element i forbindelse med aktiviteter om trafiksikre skolebørn. Eksempelvis kan der gennemføres: Kampagner og konkurrence om brug af cykelhjelme og cykellygter Konkurrencer om hvilke klasser der går/cykler mest ABC-konkurrencen (Alle Børn Cykler) se 4

5 Gåbus hvad er det? En gåbus er en ordning, hvor en eller flere personer som chauffører følger de yngste skolebørn til skole til fods. Chaufførerne kan eksempelvis være ældre elever, forældre eller ældre, som på skift går ad fastlagte ruter til skole hver dag og samler børn op langs ruten. Ideen stammer fra England men har i de senere år også været brugt på danske skoler, især i Odense. I bilag 3 er gåbusserne nærmere beskrevet. Udarbejdelse af trafikpolitikken Selve trafikpolitikken skal indeholde initiativer, der er meningsfyldte og relevante for den enkelte skole, skolekultur og miljøet i skoledistriktet. Det betyder, at de enkelte skolers trafikpolitikker vil have forskelligt indhold - og med forskelligt ambitionsniveau. Det vigtigste er, at politikken er overskuelig og realistisk at gennemføre. Ligeledes er det vigtigt, at der opstilles en målsætning for hver aktivitet, at der angives hvem der er ansvarlig samt en tidsplan for deres gennemførelse. Trafikpolitikken bør udarbejdes i fællesskab af skolebestyrelsen, skolens ledelse og eleverne, hvor skolebestyrelsen er den drivende kraft. Dette fordi forældrene er et centralt element i at få flere børn til selv at gå og cykle til skole, og forældrene i skolebestyrelsen kan være en form for ambassadører for trafikpolitikken og udmøntningen af dens indhold. Rådet for Større Færdselssikkerhed har udarbejdet et materiale, som kan benyttes som inspiration til processen. Materialet samt eksempler på trafikpolitikker kan findes på Internetsiden under afsnittet om skoler & institutioner. I bilag 2 er ligeledes vist eksempler på trafikpolitikker. Det er målet at samtlige skoler i Horsens Kommune har en trafikpolitik inden udgangen af skoleåret 2006/2007, det vil sige i sommeren

6 Grejsdal Skoles gåbus Grejsdal Skole har etableret en gåbus bestående i at 2 chauffører hver dag går ad en fast rute og opsamler børn til skole. Som regel består gåbussen af elever men i perioder med op til 60 elever. Chaufførerne i gåbussen er ældre elever som på skift har denne rolle. Såvel elever som forældre er meget glade for gåbussen, idet bussen er en meget social måde at komme på skole på, hvor eleverne hyggesnakker og samtidig har indbygget en sikkerhed og tryghed for de mindste elever. 3.2 Hjælp til skolerne Fra Horsens Kommune, Horsens politi og Færdselssikkerhedsrådets side gennemføres aktiviteter, der kan understøtte den enkelte skoles aktiviteter. Det være sig: Udarbejdelse af statistikker om trafiksikkerhed til information af forældrene Assistance og opfølgning i forbindelse med udarbejdelse af trafikpolitik Fremskaffelse af materiale fra andre kommuner om relevante aktiviteter Bidrage med kampagnemateriale Assistance fra politiet i færdselsundervisningen Derudover vil Horsens Kommune bidrage med kampagnemateriale fra lokale og nationale kampagner, f.eks. udarbejdet af Rådet for Større Færdselssikkerhed. Færdselsskole Horsens Kommune vil på længere sigt overveje muligheden for at etablere en færdselsskole. En færdselsskole består i et udendørsareal, hvor der er opmalet veje, fortove, kryds, fodgængerfelter osv., og hvor børnene i trygge og kontrollerede rammer kan lære færdselsreglerne såvel når de færdes til fods som på cykel. Ligeledes bør færdselsskolen rumme nogle undervisningslokaler. Færdselsskolen drives af en person, som både forestår koordinering og planlægning med skolerne og selve færdselsundervisningen på færdselsskolen i samarbejde med Politiet. Færdselsskolen kan eksempelvis tænkes ind i forbindelse med nyt skolebyggeri eller større renovering på en af de eksisterende skoler. Samarbejdsforum Der nedsættes et nyt samarbejdsforum bestående af Horsens Kommune, Politiet, Det Lokale Færdselssikkerhedsråd og skolerne. Dette samarbejdsforum mødes minimun 1 gang om året for at snakke trafik, udveksle erfaringer og koordinere fælles trafikale aktiviteter. På de første møder vil udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne være et centralt emne. Hver skole repræsenteres af to personer (en fra skolen og en fra skolebestyrelsen) i samarbejdsforumet. Samarbejdsforumet forankres i Det Lokale Færdselssikkerhedsråd. 3.3 Trafiksikre skoleveje Den tredie og sidste hovedaktivitet omhandler den fysiske sikring af skolevejene og trafikarealerne ved skolerne. Horsens Kommune vil fortsætte med at gennemføre forbedringer på skolevejene, herunder hastighedsdæmpning, sikring af fodgænger- og cyklistkrydsninger, etablering af cykelstier og -baner samt i dialog med skolerne at forbedre de nære trafik- og afsætningsarealer samt cykelparkeringsforhold ved skolerne. Ligeledes vil trafiksikre skoleveje blive tænkt ind i forbindelse med fremtidige ændringer af skoledistrikterne og bygning af eventuelle nye skoler, således at skolevejene så vidt muligt ikke gennemskæres af meget trafikerede veje. Sikre skoleveje Der findes mange måder, hvorpå skolevejene kan gøres endnu mere trafiksikre. Fremover vil Horsens Kommune bl.a. arbejde med følgende muligheder: etablering af 30/40 km/t hastighedszoner ved skolerne variable hastighedsgrænser ved skolerne f.eks. med den lavere hastighedsbegrænsning ved elevernes mødetider etablering af flere cykelstier bedre fodgængerkrydsninger forbedrede afsætnings- og parkeringsforhold ved skolerne Dialog med skolerne I løbet af vil Horsens Kommune forestå et møde med hver af skolerne i kommunen angående trafikproblemer og ønsker til forbedring af trafikforholdene på skolevejene og ved skolerne. 6

7 4 Kommunikationsstrategi I forbindelse med gennemførelse af de mange initiativer er det væsentligt, at der til stadighed er en tæt kommunikation mellem skolerne indbyrdes og mellem skolerne og Horsens Kommunes forvaltninger, samt at der til stadighed sikres en politisk og borgermæssig interesse for trafiksikre skolebørn. Derfor vil trafiksikre skolebørn, som tidligere angivet, indgå som et punkt på Det Koordinerende Forums møder, hvor der snakkes trafik, udveksles erfaringer, og hvor problemstillinger kan drøftes. Desuden vil Horsens Kommune med mellemrum engagere og videreformidle oplysninger om engagementer og resultater til de lokale nyhedsmedier, der vedrører aktiviteter om trafiksikre skolebørn. Skolerne skal i den forbindelse medvirke og orientere relevante medier om lokale trafikaktiviteter på skolerne. Tilsammen skal denne informations- og kommunikationsvirksomhed sikre, at trafiksikre skolebørn jævnligt er i mediernes fokus, og at der sker en bred formidling af problemstillinger og aktiviteter. Konkret skal der ske en formidling af problemstillinger, aktiviteter og resultater til: Horsens Folkeblad Lokalaviserne Lokalradio og TV I skolernes info-materiale til forældrene 7

8 5 Bilag 1 - Status II Horsens Kommune er der igennem mange år arbejdet med trafikforhold, fremkommelighed og ikke mindst trafiksikkerhed, hvor lette trafikanter og skolebørn har været fokusområde i planlægningen. Således har Horsens Kommune gennemført en omfattende skolevejsundersøgelse med udpegning og efterfølgende forbedring af usikre og utrygge lokaliteter. Kommunen har også lavet en trafiksikkerhedsplan, en hastighedsplan, en cykelpolitik og en CO2 handlingsplan, der hver indeholder aktiviteter målrettet skolebørnenes trafiksikkerhed. Endelig har flere af skolerne lavet foldere om sikre skoleveje. I det efterfølgende gives en kort status for de problemstillinger, eventuelle målsætninger og aktiviteter, der er angivet i hver af planerne hhv. analysen. 5.1 Skolevejsanalysen Horsens Kommune gennemførte i 1993 en skolevejsanalyse på samtlige skoler i Kommunen. Igennem skolevejsanalysen blev der udpeget en lang række lokaliteter, som af eleverne blev opfattet som utrygge. Gennem årene har Horsens Kommune og Vejle Amt forbedret en række af disse lokaliteter, men følgende lokaliteter mangler fortsat: På Amtsvejene Bollervej Bjerrevej syd for Bankagervej Bjerrevej - Bankagervej Strandkærvej Strandkærvej - Ternevej Strandkærvej - Bjerrevej Vejlevej Vejlevej - Strandkærvej/Thorsvej Ringvejen - Thorsvej Ringvejen - Bygholm Parkvej Storegade, Kirkebakken og Hattingvej Storegade - Oensvej Storegade - Overholm Storegade - Grønhøjvej Hattingvej ved Landbrugsskolen Horsens Kommune vil, som angivet i selve handlingsplanen, gennemføre en dialog med hver af skolerne, med henblik på at få revideret ovenstående liste af problemlokaliteter og få udpeget eventuelle nye problemlokaliteter. På kommunevejene Højvangsalle Dagnæsalle og Tyrstedvej ved Jadevej og Nordrevej Ternevej syd for rundkørslen Bankagerstien P-plads ved Bankagerskolen Bjarkesgade ved Axelborg Langmarksvej Sundvej Amaliegade, Kattesund Nørregade Bygaden - Brådhusvej Bygaden - Husoddevej Husoddevej Fortevej Tunnel under Oddervej ved Vangevej Rundkørslen i Egebjerg Egebjergvej Rådvedvej ved Egebjergskolen Rådvedvej i og omkring Rådved 8

9 5.2 Trafiksikkerhedsplan Horsens Kommune udarbejdede i 2000/2001 en trafiksikkerhedsplan, der har og fortsat danner baggrund for trafiksikkerhedsarbejdet i Kommunen. Problem I den analyseperiode, som trafiksikkerhedsplanen er funderet på, det vil sige årene , skete der i alt 1088 trafikuheld på de kommunale veje, hvor 14 blev dræbt, og 203 kom alvorligt til skade. 423 af uheldene var med bløde trafikanter involveret, og af disse var de 104 med børn i alderen 0-16 år. Et barn blev dræbt i perioden, og 33 kom alvorligt til skade. I uheldsperioden blev der registreret 23 skolevejsuheld, dvs. med et barn på vej til eller fra skole som den ene part i uheldene. Der er ikke foretaget senere analyser af trafikuheldene i Kommunen, men på landsplan er uheldstallet fortsat faldende, og den tendens gælder formentlig også i Horsens. Dog må det forventes, at der hvert år fortsat kommer børn til skade i trafikken på de kommunale veje i Horsens Kommune. Målsætning Målsætningen i trafiksikkerhedsplanen er en 40% reduktion i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken på det kommunale vejnet i år 2012 set i forhold til år Aktiviteter I trafiksikkerhedsplanen er de bløde trafikanters trafiksikkerhed udpeget som et fokusområde indeholdende bl.a. følgende aktiviteter: Sikring af skoleveje ved at gennemføre de forslag til vejtekniske forbedringer, som blev angivet i skolevejsanalysen fra 1993 Etablering af et sammenhængende net af sikre cykelruter mellem alle boligområder og centrum Vedligeholdelse af cykel- og gangarealer bl.a. via indmeldinger fra et cykelmelderkorps Tvangsruter for tunge køretøjer eller forbud mod tunge køretøjer i følsomme områder/strækninger (som en del af en vejvisningsplan) Kampagne og information om trafiksikker kørsel, brug af cykelhjelm, reflekser og lygter, fortsat uddannelse af skolepatruljer mv. 9

10 5.3 Hastighedsplan Horsens Kommune udarbejdede i 2002 en hastighedsplan, hvis formål var at angive de hastighedsgrænser, Kommunen som vejbestyrelse ønskede at arbejde hen imod at etablere på vejnettet. Hastighedsplanen er baseret på princippet om differentierede hastighedsgrænser, dvs. at hastighedsgrænserne på de enkelte vejstrækninger til-passes den enkelte vejs funktion, udformning, brugere og omgivelser. Problemstillinger Baggrunden for hastighedsplanen er, at hastighedsniveauet er for højt på en del veje (typisk lokalveje) set i forhold til den enkelte vejs funktion, randbebyggelse og de trafikanter, der færdes der. Desuden sker mange trafikuheld som følge af for høj hastighed, eller at høj hastighed har været en medvirkende årsag eller forøget alvorligheden af det enkelte uheld. Endelig er høj hastighed en årsag til utryghed blandt mange lette trafikanter - herunder også skolebørn (jf. skolevejsanalysen). Målsætninger Der er ikke opstillet konkrete målsætninger i planen, men angivet at planen vil blive gennemført i takt med Horsens Kommunes økonomiske muligheder og borgernes interesse for egenfinansiering. Aktiviteter Aktiviteterne i hastighedsplanen består i følgende: Trinvis overgang til de hastighedsgrænser, som er angivet i planen, herunder etablering af et stort antal km/t hastighedszoner Sikring af at hastighedsgrænserne overholdes gennem hastighedsdæmpning (via skiltning, fysiske hastighedsdæmpere, fartkontrol samt kampagner og information). 10

11 5.4 Cykelpolitik Horsens Kommune udarbejdede i 2003/2004 en Cykelpolitik, hvis formål var at udpege og initiere en række aktiviteter, der kunne fremme cykeltrafikken i Horsens. Cyklen er et fleksibelt transportmiddel, som er nemt at komme rundt med, det forurener ikke, og det optager ikke nær så meget plads på vej- og parkeringsarealerne som bilerne gør. Tillige har cykling en positiv effekt på sundheden og for børnenes ved-kommende en måde, hvorpå de lærer at færdes på egen hånd i trafikken. Problemstillinger Ved en sammenligning af transportvanerne i Horsens med transportvanerne i størrelsesmæssigt sammenlignelige byer viser det sig, at man i Horsens cykler mindre end i mange andre byer, og det til trods for det forholdsvise flade og cykelvenlige landskab samt det allerede veludbyggede stinet. Tilsvarende viste det sig, at kun 60% af skolebørnene går eller cykler til skole, hvor den tilsvarende andel i f.eks. Næstved er 80%. Der er således langt flere børn, som køres i skole i Horsens sammenlignet med Næstved. Målsætninger I cykelpolitikken blev der opstillet to målsætninger for mængden af cykeltrafik: antallet af cykelture skal forøges med 30% inden udgangen af år 2010 sammenholdt med år 2003 målt som antal cyklister i fire udvalgte snit i Horsens 80% af skolebørnene fra 2. klassetrin og opefter skal transportere sig selv til og fra skole i år 2010, dvs. enten til fods (incl. rulleskøjter mv.), på cykel eller i bus. 11

12 Endelig blev det præciseret, at trafiksikkerhedsmålsætningen om 40% reduktion i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne skulle nås, uagtet at mængden af cyklister stiger. Aktiviteter Cykelhandlingsplanen indeholder 6 temaer, som Horsens Kommune og en række andre aktører i fællesskab vil arbejde med i de kommende år. 1. Etablering af et sammenhængende cykelrutenet bestående af en række primære og sekundære cykelruter samt en række lokale stier. I cykelpolitikken er dette cykelrutenet udpeget, ligesom der er opstillet nogle krav til deres udformning, vejvisning mv. 2. Retningslinier og gode råd angående cykelparkering omfattende såvel mængden af cykelparkering som deres udformning og lokalisering. 3. Krav til drift og vedligeholdelse af cykelruterne samt etablering af et cykelmelderkorps, der bistår med en løbende indmelding om fejl og mangler på vejnettet med betydning for cykeltrafikken. 4. Trafiksikkerhed og tryghed, hvor 11 kryds og strækninger blev udpeget som specielt belastet med cykeluheld, og som i fremtiden skal analyseres nærmere og forbedres. deres tekniske gennemførlighed, effekt på trafikken og den vejledende prioritering, der i begyndelsen af 2003 er anbefalet af et forum af borgere, interessegrupper, embedsmænd og politikere. Handlingsplanen handler ikke om at forbyde biler. Bilen er ofte det bedste og mest effektive transportmiddel. Men den handler om at give nogle alternativer til bilen, der hvor alternativer som bus, cykel eller samkørsel kan give (næsten) den samme transportmulighed og mobilitet, men med en mindre belastning af miljøet. Aktiviteter Handlingsplanen indeholder i alt 16 initiativer, der hver især og i fællesskab kan medvirke til at nedbringe transportens energiforbrug. Af de 16 initiativer handler det ene om forbedret infrastruktur for cyklister og det andet om sikre skoleveje. I planen er det nævnt, at det er vigtigt at prioritere initiativer, der vil påvirke de opvok-sende generationers transport, for det er nu, grundlaget for deres transportvaner lægges. Ud fra en ren økonomisk betragtning giver bl.a. initiativerne Sikre skoleveje og Forbedret infrastruktur for cyklister ikke store resultater i forhold til investeringen, men de har en række fordele, der rækker ud over de umiddelbare energimål: De er med til på længere sigt at grundlægge gode transportvaner og medvirke til større tryghed og sikkerhed for cyklister. 5. Cykling til skole, hvor der indledes et samarbejde med børnebyrådet, mellem skoler og Horsens Kommunes Park- og Vejafdeling samt nærmere analyser af såvel skoleveje som afsætnings- og parkeringsforholdene ved skolerne. 6. Kommunikation og kampagner, hvor der bl.a. blev lavet en kampagnestrategi samt udpeget en række kampagner, som skal gennemføres. 5.5 CO2-handlingsplan CO2-handlingsplanen er en plan for trafik og energi. Transport skaber trafik, og trafikken medfører også gener. Der findes muligheder for at mindske trafikken, uden at borgernes transportmuligheder bliver ringere. Her har Horsens Kommune markeret, at Kommunen vil gå foran og sikre, at der er gode og brugbare alternativer, der gør det attraktivt og let for borgerne at vælge de transportformer, der bruger mindre energi. Handlingsplanen er et samlet katalog over, hvad Horsens Kommune og dens borgere kan gøre. Kataloget indeholder en række tiltag, der er valgt ud fra 12

13 5.6 Skolefoldere - Sikker Skolevej Tre skoler - Hattingskolen, Søndermarkskolen og Torstedskolen - har hver udarbejdet en folder om skoleveje og det at færdes sikkert til og fra skole. Hattingskolen Folderen indeholder følgende: hvor og hvornår der er skolepatrulje på skolevejene gode råd om at cykle til skole samt nødvendigt udstyr på cyklen (bremser, reflekser...) skolebuskørsel, med angivelse af hvilke veje, der er defineret som trafikfarlige oversigtskort over Hatting angivelse af regler for afsætning af elever, der transporteres i bil angivelse af steder på skolevejene, hvor eleverne skal være særligt opmærksomme Søndermarkskolen Folderen indeholder følgende: gode råd om at gå sikkert til skole (brug af fod gængerfelt, signalkryds, heller og tunnel) hvor og hvornår der er skolepatrulje på skolevejene gode råd om at cykle til skole samt nødvendigt udstyr på cyklen (bremser, reflekser...) angivelse af steder på skolevejene, hvor eleverne skal være særligt opmærksomme oversigtskort over skoledistriktet angivelse af regler for afsætning af elever, der transporteres i bil resultatet af skolevejsanalysen 1993 skolebuskørsel, med angivelse af regler for buskørsel Torstedskolen Folderen indeholder følgende: gode råd for gående og cyklende elever gode råd om at cykle til skole samt nødvendigt udstyr på cyklen (bremser, reflekser...) gode råd til forældre, der kører deres børn i skole skolebuskørsel, med angivelse af hvilke veje, der er defineret som trafikfarlige oversigtskort over skoledistriktet mv. 13

14 6 Bilag 2 Trafikpolitikker I forbindelse med udarbejdelse af en trafikpolitik er det vigtigste, at politikken passer til den enkelte skole, har et ambitionsniveau og indhold der gør den handlingsorienteret og overskuelig. Trafikpolitikkens mål er at få trafik og færdsel i trafikken på dagsordenen, hvor politikken skal skabe overblik over de aktiviteter, der er og vil blive gennemført, en prioritering af aktiviteterne og en synliggørelse af disse over for omverdenen. Rådet for Større Færdselssikkerhed har udarbejdet en Internetside ( med en række gode oplysninger omkring trafiksikkerhed. Der er også oplysninger om forskellige aktørers arbejde, ligesom der er en del materiale frit tilgængeligt - f.eks. til brug på skolerne. På internetsiden findes en vejledning til hvorledes en trafikpolitik kan udarbejdes samt en række eksempler herpå. I bilaget her er også vist et eksempel på en trafikpolitik. 14

15 7 Bilag 3 Gåbusser Gåbusser er en ordning, hvor en eller flere personer, som en slags chauffører, følger de yngste skolebørn til skole til fods. Ideen stammer fra England, hvor den er meget udbredt og hvor det typisk er hjemmegående mødre som påtager sig rollen som gåbus-chauffører. I Danmark benyttes gåbus-ordningen på forskellige skoler f.eks. i Odense, hvor den er meget organiseret. Chaufførerne Chaufførerne på gåbusserne kan eksempelvis være ældre elever, forældre eller pensionister som på skift påtager sig denne rolle. Fordele ved gåbusser Fordelene ved gåbusserne er, at børnene lærer at færdes i trafikken sammen med en voksen, at børnene lærer at transportere sig selv i stedet for at blive kørt, at børnene synes det er sjovt at gå sammen med kammeraterne, og at de møder friske i skole. Ordningen i Odense I Odense er gåbus-ordningen organiseret på følgende måde: 4-6 elever fra samme område bliver organiseret i en bus og bliver fulgt til skole af forældrene på skift. Chaufførerne kan enten samle børnene op ved hjemmene eller samle dem op ved faste stoppesteder. Forældrene aftaler indbyrdes, hvem der går hvornår og hvordan det afvikles. Odense Kommune udleverer informationsmateriale omfattende chaufførmanual med gode råd til hvordan man lærer børn at færdes i trafikken, en telefon/vagtliste og navne på kontaktpersoner på skolen. Desuden modtager samtlige børn i gåbusserne en lille start-gave og blandt chaufførerne trækkes der årligt lod om 2 cykler. 15

16 16