Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse

Transkript

1 Implementering af ny anlægsbudgettering Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse

2 Baggrunden for ny anlægsbudgettering Gentagende kritik af budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Nyere dansk forskning og internationale erfaringer (fx Norge og England) pegede på det hensigtsmæssige i nye budgetteringsprincipper. Aktstykke 16 fra oktober 2006 indfører nye principper for statslig anlægsbudgettering. Det blev besluttet, at principperne først skulle indføres på Transportministeriets område og i Transportministeriet besluttede man, at de første der skulle i gang var Vejdirektoratet.

3 Hovedprincipperne i ny anlægsbudgettering Opstille det bedst mulige realistiske budget ud fra tilgængelig viden. Sikre opfølgning via standardiserede budgetter og logninger. Risikostyring gennem hele projektets forløb.

4 SIDE 4 Projektmodellen for de store anlægsprojekter Virksomhedsprocesser Projektledelsen Projektledelse Projektprocessen Projektudførelsen VVMundersøgelser Forundersøgelser Projekt til besigtigelse Projekt til anlæg Anlæg Garanti Beslutningsprocesser Projekteringslov Anlægslov Godkendt projekt af ekspropriationskommissionen Kontrakt Overdragelse til drift Driftsprocessen

5 Opbygning af anlægsoverslaget Udgangspunktet for anlægsoverslaget er erfaringsbaserede priser gange erfaringsbaserede mængder. Anlægsoverslaget opdeles på et antal hovedelementer og for store vejanlægsprojekter er disse: Veje Bygværker og broer Øvrige entrepriser Øvrige anlægsarbejder Arealerhvervelse Projektering, tilsyn og administration Summen af hovedelementerne er fysikoverslaget. Anlægsoverslag Strækning: 66 Herning - Århus Dato: Etape: 6615 Bording - Funder Beregnet: MBE Stationering: Kontrol: <initialer> Strækningen omfatter i hovedtræk: Motorvejen Bording - Funder Overslag til anlægslov Incl. fuldt tilslutningsanlæg ved Ravnholtlundvej (ruder) og Vejlevej (ruder) Incl. etapeafslutning ved Funder, som er en del af et fremtidigt tilslutningsanlæg ved Funder Incl. 730 m dalbro i Funder Ådal Incl. sideanlæg med tank og kiosk mellem Bording og Pårup Motorvejslængde: Længde - etapeafslutning - dalbro (12,3-1,0-0,73 = 10,57) Indeks: Medio 2004, 135,0 (skøn) Alle priser er mio.kr. Fysik EKB Basis Veje 197,40 33,56 230,96 Motorvej 10,57 km 124,70 17% Tilslutningsanlæg 3,0 stk 14,60 Omlagte veje Større veje 2,9 km 8,90 Mindre veje og stier 5,0 km 5,90 Mindre anlæg Sum 6,80 Sideanlæg 2,0 stk 4,70 Miljøforanstaltninger Støjvolde m.v. Sum 23,60 Øvrige miljøforanstaltninger Sum 8,20 Bygværker og broer 227,60 13,66 241,26 Overføringer 6 stk 44,00 6% Underføringer 3 stk 10,80 Dalbroer* 1 stk 168,70 168,70 10,12 178,82 Tunneler 1 stk 2,10 Andre bygningsværker Sum 2,00 Øvrige entrepriser 19,10 1,72 20,82 Tavler, beplantning, hegn m.v. Sum 10,40 9% Bynær område Signalanlæg m.v. Sum 0,00 Sideanlæg Rasteanlæg 2,0 stk 8,70 Øvrige anlægsudgifter 8,60 0,26 8,86 Ledningsarbejder, markskader m.v. Sum 6,90 3% Diverse udgifter (arkæologi m.v.) Sum 1,70 Entreprisearbejder i alt 452,70 49,19 501,89 Arealerhvervelse Sum 50,00 50,00 2,50 52,50 5% Anlægsudgifter i alt 502,70 51,69 554,39 Projektering, tilsyn og administration (13,789%) Sum 80,40 8,27 88,67 Løn 3,0% 19,29 88,67 Anlægsrelateret drift 5,789% 37,23 Fordelingsomkostninger 5,0% 32,15 Lønandel 1,6% 10,29 Driftsandel 3,4% 21,86 Anlægsoverslag 583,10 59,96 643,06 Grundreglen er: Man skal altid tænke sig om og så dokumentere, hvad man har tænkt! Korrektionstillæg A (K2-A) Sum 64,31 Ankerbudget / Bevilling 707,37 Heraf anlægsløn (4,6 %) Sum 32,54 Korrektionstillæg B (K2-B) Sum 128,61 Totalbevilling incl. central reserve 835,98

6 Risikostyring Risikostyring er en integreret del af projektstyringen fra vugge til grav. På baggrund af de identificerede risici vurderes tidsplan, udbudsform, organisering og budgettet. Hvis der identificeres ekstraordinære forhold, hvor der ikke eksisterer forudsætninger for at kvantificere fysik og enhedspriser, kan der optages sumposter herfor i budgettet - derimod kan risici aldrig optages i budgettet som sandsynlighed gange konsekvens.

7 Erfaringsbaserede korrektionstillæg Når det bedst mulige realistiske budget ud fra tilgængelig viden er opstillet og tidsplanen, organiseringen, udbudsformen og budgettet er revurderet ud fra risikoregisteret, fremkommer basisoverslaget. I fase 1 tillægges altid 50 % til basisoverslaget og i fase 2 tillægges altid 30 %. Heraf tillægges 1/3 basisoverslaget, hvorved ankerbudgettet fremkommer. De resterende 2/3 placeres på en central reserve under Transportministeriets departement).

8 Ekstern kvalitetssikring Der gennemføres ekstern kvalitetssikring af alle projekter med et budget på mere end 250 mio.kr. (basisoverslag plus 50/30 %). Formålet er en samlet vurdering af projektgrundlaget ift væsentlige forhold, der gør, at projektgrundlaget ikke kan lægges til grund for en politisk beslutning om at igangsætte projektet.

9 Løbende opfølgning Der skal løbende følges op på ændringer i forhold til det oprindelige ankerbudget. Opfølgningen sker i en standardiseret struktur. Der udarbejdes halvårligt en afrapportering til Transportministeriets departement baseret på standardafrapporteringerne. På baggrund heraf udarbejdes en halvårlig afrapportering til Folketinget.

10 Implementeringen Aktstykke 16 er fra oktober halvår 2007 blev brugt til at definere modellen for ny anlægsbudgettering i et samarbejde mellem Transportministeriets departement og Vejdirektoratet. 2. halvår 2007 blev en række igangværende anlægsprojekter omlagt til ny anlægsbudgettering og konsekvensen af omlægningen blev indarbejdet i FFL2009 og fra 2008 er modellen anvendt på alle nye store anlægsprojekter. Læs om modellen på (søg på anlægsbudgettering).