Resultatrapport 1/2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatrapport 1/2013"

Transkript

1 Resultatrapport 1/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er delt op i 2 dele: Del 1. Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Er rapportens faste del. Her afrapporteres på de overordnede målsætninger og gives et samlet overblik over resultaterne på området. Del 2. Udvalgt fokusområde: Hver resultatrapport går i dybden med et udvalgt fokusområde. I denne resultatrapport er fokus på genoptræning og rehabilitering. Bilag Herudover er vedlagt en række bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) med oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter. Forandringsteori for Træning Til Hverdagen Forandringsteori for Genoptræning og Rehabilitering Forandringsteori for Døgnrehabilitering 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Overordnede målsætninger for ældreområdet Målsætning: Selvhjulpenhed Træning til hverdagen Målsætning: Sundhed Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser Målsætning: Tryghed Ventetid efter endt hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Borgere der modtager hjemmehjælp Fokusområde: Genoptræning og rehabilitering Hurtigere på Højkant (HPH) Kommunal genoptræning, holdtræning Genoptræning på hospital

3 1 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Målsætningerne vil blive justeret på baggrund af den kommende ældrepolitik. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Indikatorer Øget selvhjulpenhed Effekt af træning til hverdagen Sundhed Færre indlæggelser Indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Forebyggelige indlæggelser Tryghed hjælp når behovet opstår Minimere ventetid Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Tilstrækkelig opfølgning på aktuelle evner og behov Ventedage efter endt hospitalsbehandling Fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere der har benyttet nødopkald Responstid ved nødopkald Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Antallet af visiterede borgere (hjemmehjælp) Planlagt timer hjemmehjælp Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der arbejdes løbende med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 3

4 2 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved effekterne af Træning Til Hverdagen. 2.1 Træning til hverdagen Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, de søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er overstået, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. TTH tilbydes i øvrigt til egnede borgere. Effekten af et træningsforløb er bl.a. afdækket gennem projektet Træning Til Hverdagen (TTH). Her ses det fortsat, at en stor del af de borgere, som gennemfører et træningsforløb opnår øget selvhjulpenhed, hvilket viser sig ved, at de efter et forløb har behov for færre hjemmehjælpstimer. Således har 42 pct. af de borgere, der har gennemført et træningsforløb opnået en positiv effekt, mens det for 32 pct. er uændret, jf. figur 2.1. Bemærk, at borgere som afslutter et forløb med ikke at have behov for hjemmehjælp indgår ikke i opgørelsen. Det arbejdes der på fremadrettet. Figur 2.1 Effekt: Effekter af Træning Til Hverdagen, 1. kvartal 2013 Kilde: Care (planlagt visiterede timer) samt egne beregninger, 107 har afsluttet et forløb i 1. kvartal Personer som afslutter TTH med ikke længere, at have behov for hjemmehjælp indgår ikke i opgørelsen, da det ikke er muligt at registrere 0 minutter i Care. Anm: Positiv effekt betyder, at en borger opnår øget selvhjulpenhed og har behov for færre hjemmehjælps timer efter endt forløb end tilfældet var, da forløbet startede op. Uændret betyder, at en borger er på samme niveau mht. behovet for timer efter forløbet. Opjustering af tid finder sted i de tilfælde, hvor en borger f.eks. ønsker mere tid og træningen viser, at det ikke er muligt, at fastholde personen på samme niveau. Borgeren vil herefter få visiteret flere timer. 4

5 Borgere, der er startet i et forløb før den nye opgørelsesmetode blev taget i brug, har fået tildelt starttidspunkt til 1. januar Målingen tager udgangspunkt i antal timer på start- og sluttidspunktet af et forløb. TTH revurderer imidlertid en borger umiddelbart efter at de modtages, hvilket kan føre til en justering af antallet af timer. Denne revurdering indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsesmetoden er ændret fra januar 2013, og det er derfor endnu ikke muligt, at måle den mere langsigtede effekt efter f.eks. 6 eller 12 måneder. Der arbejdes fortsat på at udvikle opgørelserne over effekten. Når opgørelserne er udviklet og testet, vil de blive benyttet i resultatrapporterne. 5

6 3 Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved: Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser. 3.1 Akutte indlæggelser Det samlede antal akutte indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på et helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet er for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre. Frederiksberg Kommune har fortsat flere indlæggelser pr årige end gennemsnittet i Region Hovedstaden, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Resultat: Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Tallene vedrørende 2012 har ændret sig i forhold til tidligere opgørelser pga. nævnte efterregistrering. Sammenlignes Frederiksberg Kommune med gennemsnittet for Region Hovedstaden oplever begge en mindre stigning fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal Dog er udviklingen for Frederiksberg Kommune steget en smule mere end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen. Sæsonudsvinget menes bl.a., at kunne henføres til forskelle i indlæggelsesog udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 6

7 3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Nye IT-muligheder har betydet, at forvaltningen har kunnet udvikle og forbedre opgørelsen. Således kan der nu tages udgangspunkt i de konkrete enkelte forebyggelige diagnoser. Tidligere kunne der alene tages udgangspunkt i grupper af diagnoser, hvorved diagnoser som ikke var forebyggelige også indgik i opgørelsen. Også befolkningsopgørelsen er blevet mere finmasket. Nu tages der udgangspunkt i befolkningstallet pr. kvartal og ikke som tidligere pr. 1. januar i det pågældende år. Den nye opgørelse viser, at Frederiksberg Kommune ligger lidt under niveauet for Region Hovedstaden jf. tabel 3.2. Dette dog med undtagelse af 3. kvartal, hvor Frederiksberg Kommune skiller sig ud med et noget lavere antal forebyggelige indlæggelser. Figur 3.2 Resultat: Akutte forebyggelige indlæggelser 7 Kilde: esundhed. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. I forhold til tidligere opgørelser tages der nu udgangspunkt i de konkrete enkelte diagnoser og ikke, som tidligere, i grupper af diagnoser. Derfor har opgørelsen ændret sig i forhold til tidligere. Befolkningstal er desuden opgjort kvartalsvis frem for helårligt, som tidligere. Sammenlignet med Region Hovedstadens egne LIS-rapporter adskiller både den nye og de tidligere opgørelser sig. De nye ligger pct. under Region Hovedstadens opgørelser. Forskellen har ikke kunnet forklares. Den nye opgørelse vurderes dog mere valid end de tidligere. I de tidligere opgørelser lå niveauet for antallet af akutte indlæggelser i Frederiksberg Kommune over Region Hovedstaden. Forskellen kan henføres til, at den nye opgørelse er mere præcis, og at diagnoser, som tidligere indgik i opgørelsen, sandsynligvis havde en overrepræsentation i Frederiksberg Kommune. Der arbejdes fortsat med at kvalificere opgørelsen.

8 4 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved: Ventetid efter endt hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere der har benyttet nødopkald Responstid ved nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Antallet af visiterede borgere (hjemmehjælp) 4.1 Ventetid efter endt hospitalsbehandling Udviklingen i ventedage efter endt hospitalsbehandling viser noget om kapaciteten og behovet for kommunale tilbud til ældre, der har været indlagt. Tallene kan bruges til at belyse den ældres bevægelse igennem det regionale og det kommunale sundheds- og omsorgssystem. Frederiksberg Kommune har i 2012 oplevet et markant fald i antallet af ventedage. I 1. kvartal 2013 er niveauet dog steget igen jf. figur 4.1. Også i Region Hovedstaden har man oplevet et fald i løbet af 2012 og igen en stigning i 1. kvartal 2013 (startende i 4. kvartal 2012). Dette kunne indikere, at der var tale om sæsonudsving eller andre ydre forhold, som påvirker både Frederiksberg Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Figur 4.1 Resultat: Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tidligere har det ikke været muligt, at foretage denne opgørelse, da oplysninger om alder ikke var tilgængelige på regionsniveau. Det er de imidlertid nu, hvorfor opgørelsen er mere præcis, men samtidig adskiller sig en smule fra tidligere opgørelser. Faldet i udviklingen i 2012 på Frederiksberg kan bl.a. henføres til, at der er taget en række skridt til at undgå unødige ventedage. Det gælder bl.a. beslutningen om at indføre accelere- 8

9 rede genoptræningsforløb (Hurtigere på Højkant) samt intensiveret samarbejdet med Frederiksberg Hospital. Derudover er der oprettet fleksible pladser på Akaciegården, og der er blevet ansat en udgående visitator med fysisk fremmøde på Frederiksberg Hospital. Stigningen i 1. kvartal 2013 synes, at kunne henføres til, at ekstra ordinært mange Frederiksberg borgere har været indlagt i 1. kvartal og efterfølgende udskrives. Det ses også af presset på de fleksible døgnpladser, jf. tabel 4.3 senere, hvor belægningen i marts er 100 pct. Og også jf. udviklingen i antallet af akutte indlæggelser, som ligeledes er steget og er højt i 4. kvartal 2012 og 1. kvartal Ventedage i psykiatrien Ventedagene i psykiatrien er næsten halveret fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013., jf. figur 4.2. Figur 4.2 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling. Kilde: esundhed Halveringen kan dels henføres til den særlige indsats forvaltningen har foretaget med henblik på, at hjemtage ventende efter endt psykiatrisk hospitalsbehandling dels til et fald i antallet af person, som indlægges. 9

10 4.2 Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der, som tidligere nævnt oprettet fleksible pladser på Akaciegården fra juni Oprindeligt blev der oprettet 9 pladser, men fra 1. januar er disse udvidet til 15. Siden årsskiftet har pladserne været næsten fuldt belagte, jf. figur 4.3. Pladserne er kun bemandede med personale, hvis de er belagte. Figur 4.3 Resultat: Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse 2012 Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de 9 oprettede fleksible døgnboliger. Fra december 12. Brugen af pladser dækker dog over månedlige forskelle, som hænger sammen med udskrivninger fra hospitalerne jf. tidligere. Således viste også tabel 4.1 over ventedage efter udskrivning fra hospital (somatisk) en stigning i 1. kvartal. Dette kunne indikere, at mange Frederiksberg borgere er blevet indskrevet på hospitaler i 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 med efterfølgende pres på kommunens tilbud, når de udskrives. Grundlæggende viser tallene, at pladserne er efterspurgte og fungerer efter hensigten, og at der for tiden er et ekstra ordinært behov. 10

11 4.3 Ventetid til kommunale tilbud Nedenfor illustreres ventetiden til en række kommunale indsatser og tilbud på ældreområdet. Ventetiden til de kommunale tilbud er varierende, idet det fremgår, at de mest akutte tilbud som rehabilitering og genoptræning har korte ventetider, mens mere permanent tilbud som en ældrebolig har længere ventetider, jf. figur 4.4a og 4.4b. Figur 4.4a Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde:Care og egen opgørelse. Plejeboligdata for 1. kvartal 2013 indgår ikke, da de endnu ikke har kunnet opgøres. Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. For så vidt angår ventetiden til plejeboliger og rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Borgeren behøver dog ikke acceptere dette tilbud, hvorfor ventetiden kan være længere. Dette dog kun for de borgere som har specifikke ønsker. 11

12 Figur 4.4b Ventedage pr. Borger, ældrebolig, 2012 Kilde:Care Anm.: Opgørelsen vedr. ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældrebolig. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag (omkring 4 personer), hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til 1. tilbud må forventes at være kortere. Det kraftige fald i ventedage pr. borger til en 3-4 værelses ældrebolig kan henføres til, at opgørelsen omfatter en meget lille gruppe (svingende omkring 4 personer). 12

13 4.4 Nødopkald Hjemmesygeplejen har siden december 2012 varetaget nødopkald fra borgere. Opgaven har tidligere været placeret hos det Udgående Sygeplejersketeam (UST). Nødkaldsfunktionen blev derfor pr. 1. december 2012 omplaceret til at ligge i regi af den traditionelle hjemmesygepleje, hvilket Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om i sag nr. 143 på udvalgsmødet den 19. november Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald har været stigende frem til og med 4. kvartal Herefter er antallet faldet, jf. figur 4.5a. Figur 4.5a Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egen opgørelse og Care Det er endnu for tidligt, at konkludere hvad baggrunden for faldet er. En mulig forklaring kan være sæsonudsving. En anden mulig forklaring kan være sammenhængen til akutte forebyggelige indlæggelser, som har været i stigning i samme periode eksempelvis hvis borgerne ringer til egen læge eller vagtlæge i stedet for at benytte nødopkaldet. Derudover ved vi konkret, at 3 borgere har haft ekstra ordinært mange opkald i 4. kvartal, disse er nu flyttet i plejebolig eller indlagt, og indgår derfor ikke i statistikken for 1. kvartal Når vi ser på den gennemsnitlige responstid, synes den at have fundet et leje på mellem 17 og 18 minutter, jf. figur 4.5b. 13

14 Figur 4.5b Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Egen opgørelse og Care Overgangen fra UST til hjemmesygeplejen har således fastholdt det samme respons niveau. Niveauet lever ligeledes op til den besluttede målsætninger om, at mindst 95 pct. af nødopkaldene skal have en responstid på højest 30 minutter. Dette mål er opfyldt for alle kvartal med undtagelse af 2. kvartal, hvor 1 person havde en responstid på længere end 30 minutter. 14

15 4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som står til at blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgeres tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Antallet af kontakter i det udgående sygeplejerske team er fordoblet siden 2011, jf, figur 4.5. Figuren viser, at 1. kvartal 2012 er på niveau med 4. kvartal Det øgede antal kontakter skyldes en udvidelse af åbningstiden, samt at ordningen er blevet mere kendt og som følge deraf mere efterspurgt. Figur 4.5 Resultat: Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. 15

16 4.6 Borgere der modtager hjemmehjælp Fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 er antallet af visiterede borgere til hjemmehjælpsydelser faldet med godt 5 pct. Fra næsten til næsten (når der ses bort fra borgere som alene er visiteret til vaskeri-, indkøbs- og/eller madordningen) jf. figur 4.6a. Figur 4.6a Antallet af visiterede borgere fordelt på ugentlige timer (gennemsnit) samt borgere der alene er visiteret til vask/indkøb/mad Kilde: Care, bemærk, at opgørelsen både dækker over ydelser der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med halv effekt pr. uge. Anm.: Viser både nyvisiterede og borgere, der fortsat er visiterede til ydelser De største fald er sket ved borgere som er visiteret til 0-1 timer, her er faldet på 6,4 pct. Næststørst er faldet for borgere visiteret til 1-6 timer og 6-15 timer, her er faldet henholdsvis 4,6 og 4,7 pct. Faldet kan henføres til forvaltningens tiltag i form af bl.a. Træning Til Hverdagen (TTH) og forskellige revisiterings indsatser, men kan sandsynligvis også hænge sammen et ændret behov hos de ældre, f.eks. som følge af en generel forbedret sundhed hos ældre. En større andel af borgerne får hjemmehjælp hver 2. uge. Når timerne visiteres sker registreringen dog hver uge, med angivelse af halvdelen af de visiterede timer i hver uge. Ser vi på de planlagte timer, registreres det fulde antal imidlertid i den uge de planlægges leveret. Derfor ser vi et fald i borgere, der får under 1 times hjemmehjælp og en stigning hos borgere der får mellem 1-6 timer i figur 4.6b. 16

17 Figur 4.6b Planlagte timer, gennemsnit pr borger pr uge med ydelser* Kilde: Care. * Er beregnet ud fra summen af visiterede timer pr. uge. Er der ikke planlagt timer i en uge, indgår denne ikke i opgørelsen. Anm.: Der sker ikke registrering i Care af planlagte timer ifbm. madordningen, hvor både den og de øvrige to ordninger: vaskeri og indkøb ikke indgår. Derfor divergere opgørelsen antalsmæssigt fra figur 4.6a. Figuren indikerer således, at omkring borgere får hjemmehjælp hver 2. uge på op til 2 timer. Borgere der får 1 times hjemmehjælp eller derunder hver 2. uge fremgår fortsat af gruppen af borgere der får under 1 time. Figuren uddyber således faldet fra 2012 til Faldet sker særligt hos de personer, som planlægges at få 1-6 timer pr uge med hjemmehjælp. Borgere med under 1 time pr uge med hjemmehjælp er stort set uændret. 17

18 5 Fokusområde: Genoptræning og rehabilitering Fokusområdet i denne resultatrapport er genoptræning og rehabilitering. I det følgende vises en række opgørelser over indsatsen Hurtigere på Højkant, kommunal genoptræning på hold og genoptræning på hospital. 5.1 Hurtigere på Højkant (HPH) Siden 1. maj 2012 har Rehabiliteringsenheden arbejdet med Hurtigere på Højkant, hvor 10 almindelige døgnpladser er blevet omdannet til døgnpladser med en udvidet rehabiliteringsindsats, hvor der tilbydes træning til borgerne både om dagen, om aftenen og om lørdagen. Den intensiverede rehabiliteringsindsats betyder, at borgeren trænes, vejledes og støttes til at kunne mestre hverdagslivet igen, når de udskrives til eget hjem. Det vil sige, at Hurtigere på Højkant bidrager til større selvhjulpenhed hos borgeren samt tryghed, da borgeren trænes i at kunne klare almindelige hverdagssituationer. Målsætningen er, at 10 pladser på Døgnrehabilitering skal være besat med borgere, som er i et HPH-forløb, og disse borgers gennemsnitlige liggetid skal være 30 dage. Forstået som, at liggetiden ikke skal overstige dette niveau betydeligt, jf. sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. april Målsætningen om liggetiden er indfriet i 1. kvartal 2013 med 28 dage i gennemsnit, jf. figur 5.1a. Figur 5.1a Længde af forløb, Hurtigere På Højkant, gennemsnit pr. kvartal Kilde: Hurtigere På Højkants registreringer. Anm.: Gennemsnittet pr. kvartal er beregnet ud fra de forløb som afsluttede i de pågældende kvartal Målsætningen om 10 besatte pladser er indfriet i april, jf. figur 5.1b. 18

19 Figur 5.1b Antal personer pr. dag, Hurtigere På Højkant, gennemsnit pr. måned Kilde: Hurtigere På Højkants registreringer. Anm.: Registreringerne fra april 2013 dækker til og med 26/4. Når det ikke tidligere har været muligt at realisere målet om 10 pladser, skyldes det blandt andet, at der har været behov for en indkøringsperiode ift. omlægning af arbejdstid hos terapeuter. Omlægningen har medført, at der i starten af projektet ikke var tilstrækkeligt med terapeutressourcer i de nye arbejdstidsrum (aften og weekend). Dette er først effektueret pr. 1. november Samtidig har der ikke har været tilstrækkeligt med borgere, som opfyldte kriterierne for at blive visiteret til projektet, da de har været for svækkede (dvs. manglet de fornødne ressourcer). Det kan bl.a. hænge sammen med hospitalernes udskrivningspraksis, samt den kompleksitet, der generelt kendetegner de borgere, som tildeles plads på Døgnrehabiliteringsenheden. 5.2 Kommunal genoptræning, holdtræning Genoptrænings- og rehabiliteringsenheden på Sundhedscenteret i Frederiksberg Kommune og Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba tilbyder to former for genoptræning: vedligeholdelses- og genoptræning jf. servicelovens 86 stk. 1 og 2 samt genoptræning efter udskrivelse fra hospital jf. sundhedslovens 140. Når vi ser på holdtræning iværksættes langt hovedparten af alle genoptræningsforløb efter udskrivning fra hospital. Antallet af personer, som er i er genoptræningsforløb på hold har stort set været stabilt de seneste 5 kvartaler. Således er omkring 400 personer fast i genoptræningsforløb på hold efter sundhedslovens 140, mens omkring 40 personer er i genoptræning efter serviceloven 86, jf. figur 5.2a. Et gennemsnitligt forløb dækker over 9-11 træningsgange næsten uanset patient type, jf. figur 5.2b. 19

20 Figur 5.2a Antal personer i genoptræningsforløb, Holdtræning, Sundhedscenteret og Rehabiliteringsenheden Kilde: Care Figur 5.2b Antal træningsgange pr. person, deltagelse i holdtræning, Sundhedscenteret Kilde: Care 20

21 Overordnet set har der været stigninger i det gennemsnitlige antal træningsgange for stort set alle typer af patienter, som er henvist fra hospitalet f.eks. havde geriatriske patienter i gennemsnit 8 træningsgang i 2011, mens det i 1. kvartal 2013 er 10. Baggrunden for stigningen, kan hænge sammen med, at forvaltningen har arbejdet for, at flere borgere kom i genoptræning i eget regi frem for på hospitaler, da forløb i kommunalt regi har samme effekt men er mindre udgiftstungt. Ser vi på de kommunalt opstartede forløb efter 86 skiller særligt de medicinske og ortopædkirurgiske patienter sig ud. Her opleves store stigninger. Det skal dog bemærkes, at antallet af personer, er meget lavt i disse kategorier, hvorfor enkelte personers særlige problemstillinger slår stærkt igennem i opgørelsen. Således dækker ortopædkirurgi over 1-3 personer over årene. På Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba, hvor cirka ¼ af genoptræningsforløbene finder sted, er antallet af træninger pr. person enten status quo eller faldende, når 1. kvartal 2012 og 2013 sammenlignes, jf. figur 5.2c. Figur 5.2c Antal træningsgange pr. person, deltagelse i holdtræning, Rehabiliteringsenheden Kilde: Care Meget få personer (3-6) indgår i opgørelserne over 86. Der skal således ikke meget til, før opgørelsen viser store udsving. Det ses særligt vedr. Valby afdelingen. Derudover kan faldet fra 2012 til 2013 vedr. 140 henføres til, at der i 2012 var en venteliste problematik, som er blevet løst med de fleksible døgnpladser. Ventetiden resulterede i flere træningsgange. 5.3 Genoptræning på hospital Der er to typer af genoptræning på hospital: Genoptræning under indlæggelse, som Frederiksberg Kommune betaler til gennem den aktivitetsbestemte medfinansiering, samt 21

22 Ambulant specialiseret genoptræning, som er genoptræning på hospital efter udskrivning. Her har Frederiksberg Kommune den fulde finansiering. Udgifterne til ambulante specialiseret genoptræning har været faldende frem til 2010, herefter har den været svagt stigende, jf. figur 5.3.a. Figur 5.3a Udgifter til ambulant specialiseret genoptræning, pr. ældre Kilde: Esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Tallene vedrørende 2012 har ændret sig i forhold til tidligere opgørelser pga. nævnte efterregistrering. Frederiksberg Kommune har generelt et højere udgiftsniveau end de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Det hænger primært sammen med, at Frederiksberg Kommune har flere indlæggelser pr. ældre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Ser vi på antallet af ambulant specialiseret genoptræning pr ældre gennem de sidste 5 kvartaler ligger Frederiksberg Kommune over gennemsnittet for Region Hovedstaden, jf. figur 5.3b. At Frederiksberg Kommune har et højere antal besøg end Region Hovedstaden, kan sandsynligt forklares ved, at Frederiksberg Hospital har et særligt fokus på elektiv kirurgi, dvs. planlagt kirurgiske operationer. Her vil der alt andet lige være rigere lejlighed til at udarbejde genoptræningsplaner som led i planlagte forløb i forhold til hospitaler, som i højere grad er præget af akutte operationer. Opgørelsen viser desuden samme sæsonudsving, som vi så mht. akutte indlæggelser i figur

23 Figur 5.3b Ambulant specialiseret genoptræning pr ældre Kilde: Esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere til marts Tallene vedr har ændret sig i forhold til tidligere opgørelser pga. nævnte efterregistrering. Figur 5.3c Udgifter pr ældre til genoptræning under indlæggelse Kilde: Esundhed. Anm. Se anm. Figur 5.3b. 23

24 Vender vi os mod udgifter til genoptræning under indlæggelse, er disse steget jævnt gennem 2012 med et fald i 1. kvartal 2013 jf. figur 5.3c. Igen ligger Frederiksberg Kommune højere end Region Hovedstaden, hvilket også her med sandsynlighed kan henføres til Frederiksberg Hospitals særlige karakteristik. 24

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 2/2013

Resultatrapport 2/2013 Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 3/2012

Resultatrapport 3/2012 Resultatrapport 3/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 1/2014

Resultatrapport 1/2014 Resultatrapport 1/2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 3/2013

Resultatrapport 3/2013 Resultatrapport 3/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet Resultatrapport 2. kvartal af 2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Resultatrapport Nummer 3, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet Resultatrapport Nummer 2, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Resultatrapport Nummer 4, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet Resultatrapport Nummer 1, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er:

Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: Resultatrapport Nummer 1, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 1, 2017

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 1, 2017 Resultatrapport på ældreområdet Nr. 1, 2017 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2018

Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2018 Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2018 RESULTATER PÅ ÆLDREOMRÅDET Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 3, 2016

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 3, 2016 Resultatrapport på ældreområdet Nr. 3, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016 Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2017

Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2017 Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2017 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet pr. juni 2017

Resultatrapport på ældreområdet pr. juni 2017 Resultatrapport på ældreområdet pr. juni 2017 RESULTATER PÅ ÆLDREOMRÅDET Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 SKABELON TIL NY RAPPORT INDHOLD KAPITEL 1: OVERBLIK... 3 KAPITEL 2: FOREBYGGELSE DER VIRKER... 4 KAPITEL 3: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN...

Læs mere

For perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget

For perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget For perioden juli- august 2018 Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget Indhold Sammenfatning...3 Nøgletal på det voksenspecialiserede socialområde...4 Oversigt over antal borgere i Pitstop...5

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 19. september 2017 Regeringen,

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 218 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9%

Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9% Kontornotits Senior- og Socialforvaltningen Sundhedscenter Kolding Dato 5. maj 2015 Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1. Baggrund Denne business

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering:

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Formål: Denne nøgletalsrapport har til formål at give et indblik i udviklingen indenfor hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering. Rapporten

Læs mere

Aktivitetsdata i forbindelse med Strategi for at nedbringe overbelægning

Aktivitetsdata i forbindelse med Strategi for at nedbringe overbelægning Til: Forretningsudvalget/Regionsrådet Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Ledelsesinformation August 2015

Ledelsesinformation August 2015 Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus

Læs mere

Evaluering af Grøndalscentret

Evaluering af Grøndalscentret Evaluering af Grøndalscentret Indeværende evaluering har til formål at evaluere funktionerne på Grøndalscentret. Det drejer sig om rehabiliteringsenheden, træningsenheden, dagcentret og Oasen. I evalueringen

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Ledelsesinformation Februar 2014

Ledelsesinformation Februar 2014 Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017

Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Notat Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Sundhedskoordinationsudvalget bad på deres møde den 10. marts 2017 administrationen om at

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Vedtaget Korrigeret Forbrug KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 6: Sindslidende området I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 24 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug af

Læs mere

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Formål: Denne opgørelse har to formål. Først og fremmest skal sagen give Social- og Sundhedsudvalget et indblik

Læs mere

NOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.

NOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt. SOLRØD KOMMUNE VISITATION OG KOORDINATION NOTAT Emne: Til: Udviklingen på hjemmehjælpsområdet SSFU Dato: 28. april 2017 Sagsbeh.: ØKA og V&K Sagsnr.: Indledning Hjemmehjælpsområdet, som består af såvel

Læs mere

Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter

Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Sundhedsstrategisk Ledelse Evaluering af pilotprojekt Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Laboratorium 8 November 2017 1 1. Indledning På baggrund af laboratorium 8 om en ny visitationsmodel

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Nøgletal - Social- og Sundhedsudvalget - Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering

Nøgletal - Social- og Sundhedsudvalget - Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering Nøgletal Social og Sundhedsudvalget Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær/ambulant somatik og psykiatri samt sygesikring (1) Antal sygehusudskrivninger Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 23 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug af

Læs mere

Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre

Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering

Læs mere

Driftsopfølgning pr

Driftsopfølgning pr Driftsopfølgning pr. 31-07-2016 Visiterede timer i hjemmeplejen De samlede visiterede timer i hjemmeplejen for 2016 vist herunder. Tabellen illustrerer udviklingen uge for uge. Total antal visiterede timer

Læs mere

Ledelsesinformation april 2016

Ledelsesinformation april 2016 Ledelsesinformation april 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

NOTAT GLADSAXE KOMMUNE. Social- og Sundhedsforvaltningen Stab og Sekretariat SEU, opfølgning på resultatkrav. Bilag 3.

NOTAT GLADSAXE KOMMUNE. Social- og Sundhedsforvaltningen Stab og Sekretariat SEU, opfølgning på resultatkrav. Bilag 3. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Stab og Sekretariat SEU, opfølgning på resultatkrav. Bilag 3. Tværgående målsætning Målsætning for aktivitetsområdet Resultatkrav Opfølgningsmetode Halvårs

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Halvårsrapport for 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Frihed til at leve livet 5.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULDTIDSANSATTE OG ELEVER... 21 FIGUROVERSIGT... 22 OVERBLIK... 3 STATUS... 4 FRIHED TIL

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet

Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse

Læs mere

Generelt om den kommunale medfinansiering

Generelt om den kommunale medfinansiering Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev

Læs mere

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014 Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.:

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 21 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 201 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

Ældre- og Omsorgsudvalget. Temabesøg mandag d. 19. marts 2018

Ældre- og Omsorgsudvalget. Temabesøg mandag d. 19. marts 2018 Ældre- og Omsorgsudvalget Temabesøg mandag d. 19. marts 2018 14. marts 2018 Sagsbeh.:MW Temabesøg vedr. Indsatser og sammenhænge i det lokale sundhedsvæsen mandag d. 19. marts 2018 kl. 8.00-9.45. Rundvisning

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN

NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN 12. AUGUST 2018 JOURNALNUMMER SKREVET AF THOMAS JAKOBSGAARD BAGGRUND OG FORMÅL Ved budgetopfølgning 2 pr. 30. maj 2018 estimeres et samlet merforbrug på 7,1 mio.

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere