KOMMUNALT FAIRPLAY DE SELVSTÆNDIGE

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #5 december 2005 SKATTEMINISTEREN OG HÅNDVÆRKSRÅDETS DIREKTØR I EN SNAK OM SORT ARBEJDE... SIDE 4-6 STATUS: Om et virksomhedstjek i Ollerup... side 8-9 Jan Lund - en Food Fighter fra Frederiksberg... side 12-13

2 DE SELVSTÆNDIGE REDAKTION Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks Købenahvn S Tlf.: Fax: Chefredaktør: Marie Scott Poulsen scott@hvr.dk Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk ANNONCER BK Media ApS Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf.: Fax: kh@bkmedia.dk KOMMUNALT FAIRPLAY Det første valg til de nye kommuner og regioner blev en succes. Den høje valgdeltagelse viser, at vi danskere har taget den nye struktur til os - en kæmpe omvæltning, der viser et samfund, som er med på forandringer. Nu skal der fyldes indhold i de nye strukturer, så de er klar til at fungere fra 1. januar 2007, hvor de gamle kommuner og amter lukker og slukker. Jeg håber, forandringsviljen også holder, når planerne for de nye kommuner skal lægges. Der er milliarder at hente ved øget udlicitering og samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Derfor bør det uanset partifarve være oplagt at øge udliciteringen. De nye, større kommuner bliver bedre i stand til at håndtere flere samarbejdspartnere, og det skal man udnytte til at sikre mindre virksomheder en bid af kagen til gavn for iværksættere, praktikpladser og beskæftigelse i kommunen. Kun ved at have mange samarbejdspartnere sikrer man, at der på sigt er tilstrækkelig konkurrence om løsning af opgaverne. Endelig er det vigtigt, at den konkurrence, der skal være om opgaverne, bliver fair. Det er velkendt, at det fortsat er meget svært at sikre, at konkurrencen mellem en kommunes egen håndværkerafdeling og private virksomheder foregår på et fair grundlag. Dvs. at sikre, at kommunen medregner alle de omkostninger, der er til bygninger, maskiner, administration osv., som en privat virksomhed må, hvis den vil overleve. Senest er der nu eksempler på, at kommuner bruger alt for lave timepriser i fritvalgsordninger. Det betyder jo, at private ikke kan konkurrere - og at det derfor ikke bliver et frit valg! TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Den slags må stoppes. Det er fint, at konkurrencemyndighederne griber ind, men de nye kommunalbestyrelser bør selv kunne finde ud af det til gavn for deres borgere - og deres erhvervsliv. Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN: Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet FORSIDEN Forsidefoto: Jasper Carlberg

3 INDHOLD KAMPEN MOD SORT ARBEJDE - EN SAMTALE MELLEM SKATTEMINISTER KRISTIAN JENSEN OG HÅNDVÆRKSRÅDETS ADM. DIREKTØR LARS JØRGEN NIELSEN SIDE 4-6 ET GRATIS FORRETNINGSTJEK MED STATUS GIVER ET GODT OVERBLIK SIDE 8-9 SUND TRAVLHED I HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN SIDE 10 NY BOG: KVINDER I SELVSTÆNDIGT ERHVERV SIDE 10 AKADEMIKERKAMPAGNEN I MÅL SIDE 10 SMÅ SELSKABER VIL HAVE LEMPET REVISIONSPLIGTEN SIDE 11 JAN LUND - ÅRETS FOOD FIGHTER 2005 SIDE UNDERVISNINGEN ER STARTET - HÅNDVÆRKSRÅDETS STØTTE TIL TSUNAMIENS OFRE SIDE 15 POSTEN SKAL UD... SIDE 15 HÅNDVÆRKSRÅDET FREMTVINGER ÆNDRING I ERHVERVSLEJELOVEN SIDE 16 SERVICEDIREKTIVET - HVORDAN STÅR SAGEN LIGE NU? SIDE 19 HVEM KAN? CANTON KAN! - HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE SMV-FREMSTØD I KINA SIDE NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 22 TO BLADE Denne gang får du to blade. Dels De Selvstændige i sin normale form, dels en særudgave med fokus på energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Ifølge elnetselskaberne kan der i stort set enhver virksomhed spares 10-15% på elforbruget - og ofte mere. Hertil kommer besparelser på gas, olie, vand osv. I særnummeret kan du læse om, hvordan du enten ved hjælp af dit elnetselskabs vederlagsfrie energirådgivning eller på egen hånd bl.a. via energiselskabernes netbaserede gør-det-selv-værktøj på kan reducere dit energiforbrug. I bladet beskrives, hvordan sådan en rådgivning kommer i stand, hvordan den forløber, og så giver elnetselskaberne eksempler på besparelsesforslag, der via deres konkrete energirådgivning kan komme en række små og mellemstore virksomheder til gode. Og du betaler under alle omstændigheder til denne rådgivning via din elregning, uanset om du bruger rådgivningen eller ej.

4 Fotos: Jasper Carlberg

5 KAMPEN MOD SORT ARBEJDE EN PÆN KAMPAGNE GØR DET IKKE ALENE af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Håndværksrådets adm. direktør Lars Jørgen Nielsen mødtes med skatteminister Kristian Jensen til en snak om sort arbejde og den Fairplay-kampagne, ministeren sidste år skød i gang Lars Jørgen Nielsen og Kristian Jensen var enige så langt som, at Fairplay-kampagnen har skærpet befolkningens bevidsthed om, at sort arbejde faktisk er socialt bedrageri, og at det har betydelige konsekvenser for samfundsøkonomien. Men en holdningsændring og en pæn kampagne gør det jo ikke alene: Hvordan vurderer ministeren selv kampagnen? - og hvad siger direktøren for erhvervsorganisationen for SMV er? KJ: Jamen vi er meget glade for kampagnen. Med den har vi fået sat fokus på problemstillingen omkring sort arbejde. Kampagnenavnet Fairplay er ikke tilfældigt valgt, for det drejer sig netop om Fairplay på et område, hvor det er vigtigt, at alle følger de samme regler. LJN: Vi er bestemt enige i, at vi er nået et godt stykke ad vejen med kampagnen. Vores medlemmer har bakket fuldt op om kampagnen, og det er vi meget glade for. Men så længe vores medlemsvirksomheder bliver mødt med krav fra forbrugerne om at levere sorte ydelser, er det svært for den langt overvejende del, der faktisk ønsker at gøre deres arbejde ordentligt og redeligt. Derfor mener vi, man skal begynde at se på forbrugerens ansvar i forhold til sort arbejde. KJ: Der er al mulig grund til at tage denne kampagne alvorligt også som forbruger, der evt. efterspørger sort arbejde. Det er nemlig ulovligt at medvirke til skatteunddragelse, så det er faktisk ikke lovligt at få udført sort arbejde. Det er en misforståelse, at folk tror, det er lovligt at få udført fx håndværkerydelser uden regning, og den misforståelse skal udryddes. LJN: Det er muligt, du kan finde en teknikalitet i lovgivningen, der viser, at det ikke er lovligt, men reelt ser vi jo, at det er fuldstændig risikofrit at efterspørge sort arbejde. Vi kunne godt tænke os, at der snart er politisk mod til at tage endnu et skridt i sagen mod sort arbejde, nemlig at gøre det strafbart for de, der efterspørger det! Vi ser det lidt som kampagnen mod spritkørsel: Den har virket derhen, at folkestemningen er vendt - det er faktisk ikke længere i orden at køre, når man har drukket - men der har været en formuleret lovgivning bag initiativet, som har betydet, at der er en risiko for at blive snuppet i spritkørsel. Den del har været meget vigtig, og den er ikke til stede i Fairplay-kampagnen. KJ: Vi har fået mulighed for at kontrollere byggepladser, og det er en ny kontrolmulighed, der har betydet, at der er kommet en bevidsthed om, at man kan blive taget i at arbejde sort. For vi er klar over, at vi ikke kommer hele vejen med en kampagne. Vi bliver også nødt til at se på kontrolmuligheder og lovgivning. LJN: ja, sammen med positive, økonomiske incitamenter. Vi har netop fået oversættelsen af en rapport fra Finland, der viser de positive økonomiske effekter ved et årligt husholdningsfradrag som vi kender det fra Finland. Det, at man får fradrag for at få udført småopgaver i hjemmet, betyder ikke kun, at forbrugerne så vil efterspørge hvidt arbejde i stedet for sort. Det betyder også, at vi skaber plads på arbejdsmarkedet til dem, der ikke er med på den store globaliseringsbølge. Og så kan det hjælpe småbørnsfamilier og ældre med at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Andelen af sort arbejde er raslet ned i Finland, og for de udgifter, der er forbundet med ordningen, kan man kun sænke bundskatten minimalt. Så vi synes, man skal se på kontrolmuligheder og lovgivning - men sandelig også på økonomiske incitamenter. artiklen fortsættes næste side

6 KAMPEN MOD SORT ARBEJDE - FORTS. Men ministeren er ikke helt enig i, hvordan sagen skal gribes an. Han foreslår i stedet generelle skattelettelser. KJ: Det er rigtigt, at de foreløbige tal fra Finland viser en vis effekt på sort arbejde, men da vi havde hjemmeserviceordningen herhjemme, havde det meget ringe effekt på det sorte arbejde - det faldt kun med 7%. Resten af de opgaver, der blev udført under hjemmeserviceordningen, var enten nyt arbejde eller arbejde, der var blevet udført alligevel - og som nu blot blev det med tilskud! Det betyder jo, at vi kommer til at give et skattemæssigt gode til alle dem, der ikke ville snyde, og derfor tror jeg, lavere skat har en lang række fordele, også strukturmæssigt, som vi ville have meget mere gavn af. LJN: Ja, hvis det var muligt at reducere personskatten så meget, ville det være at foretrække, men på de områder, vi har med at gøre her, drejer det sig jo netop om mandearbejdstimer, og skatten skal lempes betydeligt, hvis skellet mellem prisen på sort og hvidt arbejde skal mindskes. Og det er ikke realistisk. Jeg er sikker på, at man også ville få udbytte af en målrettet indsats i form af økonomiske incitamenter direkte bundet op på den slags opgaver - som den finske model, vi foreslår. Her kan man gå ind med præcision og ramme også de bløde områder, for folk, der kommer i arbejde som følge af et målrettet fradrag, ville ikke have fået job, hvis fradraget ikke var indført. KJ: Vi følger udviklingen fra andre lande, og vi mener stadig, at man vil få mest ud af at sænke generel skat på arbejde. Det er fristende at udføre sort arbejde, hvis man ryger ind i topskatten, og derfor vil vi hellere have marginalskatten sænket. Og så må vi jo sige, at hvis det kun drejede sig om skatten, så skulle lande som Portugal og Grækenland jo slet ikke have problemer med sort arbejde, og det er vist ikke tilfældet! LJN: Vi er helt enige om, at en sænkelse af marginalskatten vil være et endog meget positivt indgreb, men jeg tror, du skal have den store tegnedreng frem, hvis skatten skal holdes så meget i ro, at det kan mærkes på denne slags opgaver, så jeg tror, det skal kombineres med det målrettede fradrag.vi sender en evaluering af den finske ordning, så du ved selvsyn kan se de positive effekter. Og sandelig, det lover ministeren at se på! TÆNK, HVIS ALLE ARBEJDEDE SORT EFTER OVENSTÅENDE SAMTALE FULGTE ET STØRRE PRESSEMØDE OM DEN NYE KAMPAGNE RETTET MOD UNGE, DER HAR MARKANT HØJERE ACCEPT AF SORT ARBEJDE END RESTEN AF BEFOLKNINGEN. KAMPAGNEN ER BYGGET OP OM EN RÆKKE EKSEMPLER PÅ, HVORDAN VERDEN VILLE SE UD, HVIS VI ALLE ARBEJDEDE SORT - FORFALDNE SPORTSANLÆG OG BIBLIOTEKER SKAL SYMBOLISERE DETTE BILLEDE PÅ SNYD UNDER OVERSKRIFTEN TÆNK, HVIS ALLE ARBEJDEDE SORT. KAMPAGNEN KØRER I TV HENOVER VINTEREN.

7

8 STATUS GRATIS FORRETNINGSTJEK GIVER GODT OVERBLIK OG FORHÅBENTLIG FLERE PENGE PÅ BUNDLINIEN af konsulent i Håndværksrådet Nina George Både for virksomheder, der klarer sig godt, og de, der klarer sig mindre godt, er der overblik og gode råd at hente i det gratis forretningstjek STATUS. Vi var med, da Ollerup Maskinfabrik tog en tur i STATUS-møllen. I 1998 blev Ollerup Maskinfabrik udnævnt til gazelle-virksomhed på grund af dens hurtige vækst, og i år fik den Slagelse Erhvervspris. Så det går godt. Alligevel vil direktøren, Jens Larsen, 48 år, udlært smed og maskintekniker, gerne bruge et par timer på at finde ud af, hvordan det kan komme til at gå endnu bedre. Jeg besøgte virksomheden med Karsten Andersen, virksomhedskonsulent fra Erhvervs- og Videnscenter Vestsjælland. Han er autoriseret STATUS-konsulent og har gennemført STATUS-tjek med en del virksomheder på Slagelse-kanten. 60 PRÆCISE SPØRGSMÅL Vi sætter os rundt om bordet i maskinfabrikkens kontor, og Karsten præsenterer STATUS-værktøjet. I første omgang skal Jens svare på en række spørgsmål om kundekendskab, konkurrenter, processer, medarbejdertilfredshed, netværk, ledelse, produktion osv. I alt er der ca. 60 spørgsmål, Jens skal vurdere på en skala fra 1-7. Mange af spørgsmålene rammer plet: Hvem har lavet de spørgsmål? Man skulle tro, at I havde haft en spion ude. Det er lige præcis de overvejelser, vi går og gør os, siger Jens og griner. Hvis der dvæles for længe, træder STATUSkonsulenten til med råd. For vi har kun sat to timer af. Jens klarer sig igennem spørgsmålene, og så skal sidste års regnskab frem fra hylden. I løbet af et kvarter har STATUS-konsulenten fået de tal, han har behov for, og vi takker pænt farvel og aftaler at mødes igen om to uger. DATABASE OG BENCHMARK Inden da skal Karsten hjem på Erhvervsservicecenteret og taste svarene og nøgletallene ind i en database. I forvejen har mere end 900 små og mellemstore virksomheder data liggende, så basen er ved at udvikle sig til et stabilt benchmarking-værktøj. Benchmarking lyder så fint. Det betyder blot, at man sammenligner sig med de bedste inden for sin branche. Og det er værktøjets styrke. På ganske få timer får virksomhederne et meget tydeligt billede af, hvad de gør bedre eller dårligere end deres nærmeste konkurrenter. Er vores lageromsætningshastighed for lav? Har vi for meget materialespild? Bruger vi flere ressourcer på administrationen end andre? Det er den type spørgsmål, man kan få svar på, fortæller Karsten. Og det er selvfølgelig fuldstændig anonymiseret, så man skal ikke være bange for, at der røbes forretningshemmeligheder, tilføjer han. AFRAPPORTERING OG SIMULERING De to uger er gået, og det er tid til afrapportering. Jens er spændt på resultatet. Hans fornemmelse siger ham, at virksomheden ligger godt placeret i forhold til de andre i branchen, og det kan Karsten bekræfte. Ollerup Maskinfabrik ligger i den bedste fjerdedel af virksomheder med samme størrelse inden for branchen og på nogle områder endda også med dem, som er væsentlig større. Men der er også punkter, hvor der er plads til forbedring. STATUS-konsulenten slår ned på de resultater, hvor fabrikken kan gøre det bedre, og man diskuterer kort, hvorfor resultatet er, som det er - og hvad der eventuelt kan fortsættes næste side

9 gøres for at ændre på det. Det faktum, at man fx får mindre værdi pr. markedsføringskrone, behøver ikke betyde, at man gør det forkert. Det kan også være, at resten af branchen gør for lidt på markedsføringsområdet. RART AT FÅ VISHED Også de positive resultater fremhæves, og Jens får meget ud af, at der bliver sat konkrete tal på spildprocenten på materialer, kundernes kredittid, omsætning pr. ansat mv. Der tegner sig hurtigt et klart billede af, hvilke få ting Jens skal ændre på for at forbedre virksomheden markant. Det giver mig et rigtig godt overblik. Jeg skulle jo have været værkfører og ikke direktør, så det er rart at få vished for, hvad man gør godt, og hvad man kan gøre bedre, siger Jens og ser helt lettet ud. HVAD BETYDER DET PÅ BUNDLINIEN? Ved hjælp af simuleringer, hvor man ændrer en enkelt parameter i regnskabstallene, kan man se, hvad det betyder på bundlinien, hvis der på nogle områder sættes ind for at nå samme niveau som den bedste fjerdedel inden for branchen. Helt op til en halv mio. kr. er der at hente på årsbasis. Men på hvad fortæller vi ikke. Det er Jens og Karstens hemmelighed. Med STATUS får du - helt gratis - et overblik over din virksomheds tilstand samt en handlinsplan for, hvordan du mest effektivt forbedrer virksomheden og bundlinien. På kan du se mere om værktøjet og melde dig til at få foretaget et STATUS-tjek. Der er udviklet 6 varianter af STATUSværktøjet: Fremstilling, Bilbranchen, VVS-installation, El-installation, Byggeog anlægsarbejde samt Vidensservice.

10 SUND TRAVLHED I ANKENÆVNET Håndværkets Ankenævn, der under stor mediebevågenhed blev lanceret i efteråret, har tilsyneladende opfyldt et behov, for der er travlhed i sekretariatet af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Håndværksrådet stiftede i begyndelsen af oktober det nye ankenævn på vegne af fem medlemsorganisationer, nemlig Danske Anlægsgartnere, Danske Malermestre, Danske Snedker- og Tømrermestre, DS Håndværk & Industri og Kristelig Arbejdsgiverforening. Der er dermed skabt et bredt fundament for at behandle klager over vvs-, bygningssmede-, maler-, snedker-, tømrer-, murer-, kloak-, belægnings- og anlægsgartnerarbejde og klager over leverancer af vinduer, yderdøre og termoruder. Men hvilke sager dukker op sådan et sted? Vi har talt med sekretariatschef Finn Holle, der besvarer opkald fra forbrugere, som har brug for hjælp: Generelt skal man huske, at langt, langt de fleste opgaver bliver udført til alles tilfredshed, og at det er meget få opgaver, der ender med tvister. Men når det sker, skal man sandelig tage det alvorligt, og det gør vi her. GROBUND FOR MISFORSTÅELSER Finn Holle fortæller, at det er alle slags mennesker, der ringer ind - og om alle mulige problemer i relation til de opgaver, der er blevet udført. Men de ringer først og fremmest, fordi de har behov for, at nogen lytter til dem. Ofte føler de ikke, at håndværkerne har lyttet til deres anker i forbindelse med arbejdet: Generelt kan man sige, at det er kendetegnende, at forbrugerne ikke har fået det, de troede, de skulle have. Og det er ikke engang altid, at håndværkeren ved, hvad det var, forbrugeren mente. Der er eksempler på, at der bliver indgået aftaler for over kr. uden et eneste stykke papir, og det danner altså grobund for misforståelser! tog ud til kunden og så på sagerne. Jeg har fx lige haft en, der havde fået lavet køkken for kr. Undervejs var en håndværker kommet til at beskadige en låge, og det havde forbrugeren klaget over - uden resultat. Her er det vigtigt at gå ind og sørge for, at en så relativt lille detalje ikke kommer til at ødelægge samarbejdet om en stor opgave, siger Finn Holle - og tilføjer, at til de mere kuriøse henvendelser hører fx historien om en kunde i Hellerup, der hyrede en håndværker i Thisted, 500 km. væk, og bagefter klagede over en transportregning på kr. EN MODERNE FORBRUGERPROFIL De mange henvendelser viser, at der er god brug for ankenævnet, og også Håndværksrådets adm. direktør, Lars Jørgen Nielsen, er meget tilfreds: Byggeorganisationerne har taget et stort skridt i retning af bedre omdømme med oprettelse af ankenævnet. Jeg synes, det er flot, at fem organisationer kunne blive enige, og jeg er specielt glad for, at vi nu har mulighed for sammen at vise en moderne forbrugerprofil. Og så skal man være varsom med at mene for meget, når man svarer telefonen: Jeg hører jo kun én side af historien, og det gør jeg opmærksom på! Men nogle gange kunne det nok godt betale sig, at håndværkeren lige NY BOG FRA HÅNDVÆRKSRÅDET: KVINDER I SELVSTÆNDIGT ERHVERV Håndværksrådet har netop udgivet bogen om medarbejdende ægtefæller i 5. udgave. I bogen, der denne gang har skiftet navn til Kvinder i selvstændigt erhverv, findes information om alle de faldgruber, man kan støde på som medarbejdende ægtefælle. Bogen er tilrettelagt, så det er let at søge information om de forskellige emner, og den omfatter områder som pension, skat, lønmodtagerforhold, uddannelse, efterløn og meget andet. Bogen kan købes hos Håndværksrådet for 90,- kr. AKADEMIKERKAMPAGNEN I MÅL Første del af akademikerkampagnen er ved at være slut, men den har samtidig givet en ny begyndelse til mange hundrede akademikere, som er kommet i arbejde i SMV erne rundt om i landet. Kampagnen har været en stor succes, selvfølgelig fordi en række arbejdsløse akademikere har fået job, men ikke mindst fordi, SMV erne sandsynligvis vil få meget stort udbytte ud af nyansættelserne. Undersøgelser viser nemlig, at akademikere i SMV er betyder vækst. Se mere på

11 SMÅ SELSKABER VIL HAVE LEMPET REVISIONSPLIGTEN Håndværksrådets nye undersøgelse viser, at halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener - som også foreslået af regeringen - at små selskabers pligt til at købe en revisionspåtegning af årsregnskabet bør fjernes af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen Hver anden virksomhed er enig i økonomi- og erhvervsministerens forslag om at ophæve revisionspligten for små selskaber. Kun knap hver fjerde virksomhed i Håndværksrådets analyse mener, at det fortsat skal være obligatorisk at købe revisorens fulde påtegning. Resten siger ved ikke. BØR TAGES OP TIL SENERE VURDERING Undersøgelsen viser imidlertid samtidig, at mange af dem, der er imod ophævelsen eller stiller sig tvivlende, mener, at pligten godt kan ophæves, hvis det efter fx tre år evalueres, om lempelsen mod forventning har ført til flere besvigelser. Er dette tilfældet, skal lovgivningen kunne strammes igen. Håndværksrådets undersøgelse tyder på, at revisionspåtegningen ikke er afgørende for at forhindre besvigelser i smv er, og der er da også kun to lande i Europa - Malta og Sverige - der kræver revisionspåtegning af mindre selskabers årsregnskab. Erfaringerne fra Englands påtegningslempelser for de små selskaber var så gode, at man efterfølgende gradvist lempede for stadig større selskaber - op til den tilladte grænse i EU. Regeringen har derfor meldt ud, at den her i efteråret vil fremsætte et lovforslag om at fjerne pligten til revisionspåtegning. REVIEW I STEDET FOR REVISION Endelig viser undersøgelsen, at næsten alle virksomheder har en revisor - også dem, der ikke har pligt til revisionspåtegning - og at de fleste mindre selskaber fortsat vil købe revisorpåtegning, selvom den gøres frivillig. Der er dog pæn interesse for at erstatte revisionspåtegningen med en mindre omfattende påtegning - det såkaldte review. Og stiger prisen på revisionspåtegning som annonceret med ca. 30%, vokser interessen for at slippe for den også markant. Håndværksrådets undersøgelse Små selskaber vil have lempet revisionspligten kan læses på 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis support virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig.

12 FOOD FIGHTER 2005 En ung, flittig kok med rødder i slagterfaget, Jan Lund, har netop fået et flot skulderklap fra Danske Slagterier og været på inspirationsrejse til New York for at samarbejde med andre unge på The Culinary Institute Jeg fik lyst til også at blive kok allerede under slagteruddannelsen, da jeg deltog i en dyst mellem slagtere og kokke. Arrangementet hed Duellen, og vi dystede i to åbne køkkener foran et publikum af unge fra alle landets erhvervsskoler på fødevareområdet. Her gik det op for mig, hvor dygtige kokkeeleverne var, og hvor meget de fx vidste om de enkelte råvarer, siger Jan, der har været meget glad for sin læretid på Søllerød Kro. Et fantastisk sted at være, hvor jeg har fået lov til at samarbejde med nogle af landets bedste kokke, lære alt fra bunden - og samtidig også fået lov til at lære fra mig. For Jans slagterfaglige kunnen ligger selvsagt lidt over, hvad mange andre kokkeelever og sågar kokke kan præstere. Sideløbende med fuldtidsuddannelsen som kok har han nemlig også deltaget meget i arbejdet i familievirksomheden Slagter Lund - ikke mindst med at produktudvikle og forfine butikkens delikatesseudvalg som fx hummersuppe, foie gras, fonde, barbecue-marinader og hele nytårsmenuer - højaf kommunikationsmedarbejder i Håndværksrådet Martin Kalkerup 24-årige Jan Lund knokler hårdt på at blive en af de bedste på sit felt, og det førte for nylig til udnævnelsen til Food Fighter Men hvad er så egentlig hans felt, og hvad er en Food Fighter? DUELLEN I 2003 blev Jan færdiguddannet som slagter, og dét karrierevalg er ikke særligt overraskende al den stund, at han er søn af Peter og Berit Lund, indehaverne af den legendariske Slagter Lund, som vi portrætterede her i bladet, da de vandt Frederiksberg Erhvervspris i Allerede to dage efter endt uddannelse gik Jan imidlertid i lære som kokkeelev på Søllerød Kro; i øjeblikket kæmper han med svendeprøveopgaven, og i næste måned er han så også uddannet kok. HOT ER DYGTIGE, INNOVATIVE FAGFOLK, SOM BRÆNDER FOR DET, DE LAVER. NOT ER SJUSK OG HALVGJORT ARBEJDE, SIGER JAN LUND

13 gastronomiske convenience produkter, som man siger i branchen, der er med til at fastholde ryet og de lange køer af kunder ned ad Peter Bangs Vej uden for butikken. Han har også deltaget i Frederiksberg Kommunes pjece om energibesparende madopskrifter og i arbejdet med livsstilsbogen Hinsidan om at bo i Sverige, hvor han selv har adresse i Limhamn. Jan er med andre ord en af de unge, om hvem man roligt kan sige, at de brænder for deres fag. Det er derfor heller ikke noget tilfælde, at han blev en af de otte ud af 65 finalister, der endte på holdet af Danmarks første Food Fighters. varer og få en snak med New York erne. Vi snuste meget rundt og oplevede helt nye råvarer, vi ikke havde set før. Og så spiste vi selvfølgelig godt. Vi var både på franskinspirerede brasserier, gode delier og sunde take-aways og også fx på konceptrestauranten Asia de Cuba. Vi var sågar på Hotel Marques Marriott, New York s ultimativt største hotel med 120 kokke, 18 køkkenchefer, 100 hjælpere, 300 tjenere og en roterende retaurant på 48. etage. Hvert tomands-team skulle kreere en ny ret og fotografere den! Der blev også holdt en reception for os med NY-bosatte danskere. Alle var utroligt venlige og imødekommende, og det betyder både, at jeg har fået mange gode kontakter, og at min lyst til at rejse ud og prøve mig selv af som kok i udlandet er blevet større. Og det, tror jeg, er en god idé at prøve af, før jeg vender tilbage til familiens virksomhed, siger Jan Lund - der dog først lige skal overstå svendeprøven næste måned og til marts næste år stiller op som Food Fighter på Food Expo i Herning Kongrescenter, når næste kuld af forkæmpere for gode fødevarer, Food Fighters anno 2006, skal kåres. FOOD FIGHTERS IN THE BIG APPLE For bl.a. at inspirere andre unge til at søge ind på fødevareuddannelserne har Danske Slagterier i år lanceret et nyt, meget prisværdigt initiativ: Food Fighters. Udnævnelsen til Food Fighter er et skulderklap til 2 gange 4 unge, som er ved at uddanne sig til slagter, kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed og i særlig grad brænder for deres fag. De unge skal, siger man hos slagterierne, sættes på dagsordenen, da det er dem, som skal bringe fødevarebranchen videre. Med udnævnelsen fulgte en uges inspirationsrejse til New York, hvor de otte danskere mødtes og samarbejdede med unge fra The Culinary Institute, traf anerkendte køkkenchefer, selv udførte fotostyling-opgaver, besøgte råvaremekkaet Whole Foods Market og også besøgte nogle af byens spændende restauranter. Det var på mange områder en meget inspirerende tur til New York og The Culinary Institute, siger Jan. Vi var selvfølgelig først rundt og se skolen. Den er flottere og mere luksuriøs end danske skoler, men forholdene er jo også anderledes på grund af undervisningsbetalingen. Mange af de studerende arbejder fx 1½ år på skolen som piccolo, opvasker, kontormedhjælp eller andet for så bagefter som modydelse at få 9 måneders uddannelse på stedet. SURF N TURF Vi blev sat sammen to og to med amerikanske studerende. Gik på indkøb med dem på markeder og i food halls og så en masse råvarer på den gode måde. Vi var fx på Farmers Market på Union Square, hvor økologiske landproducenter kommer til byen for at promovere deres I NEW YORK KREEREDE JAN LUND SAMMEN MED SIN AMERIKANSKE MAKKER RETTEN SURF N TURF, HVIS NAVN HENTYDER TIL RETTENS TO (VAND- OG JORD-)HOVEDINGREDIENSER: HUMMER OG SVINEKØD Fotos er venligst udlånt af Danske Slagterier

14

15 POSTEN SKAL UD... Eller skal den? Med mindre du griber til pengepungen og betaler postens nye gebyrfidus på kr. pr. år, kan du nemlig ikke være sikker på, at posten kommer før langt oppe af dagen. Særlig smart er postens gebyr på bankbokse. Nu skal det nemlig koste kr. om året, at du selv henter post og pakker på posthuset. Det kunne være, at Post Danmark skulle låne den friske unge pige fra Statoils TV-reklamer, der altid slutter med at sige: Smart ik! For at skulle betale for at hente sin egen post, det er smart - for smart. UNDERVISNINGEN ER STARTET! Håndværksrådets støtte til ofrene for flodbølgen i Indien hjælper unge til uddannelse For at komme i gang med undervisningen hurtigst muligt har Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, Arcot Lutheran Church, midlertidigt taget et par tomme lokaler i brug. Lokalerne er i sin tid opført som et lærerseminarium, og skolen tilbyder nu bl.a. fagene firhjulstræk-mekaniker, elektriker med fokus på ledningsføring i huse, tøjdesigner og grundlæggende sundhedspleje. Skolen har nu 100 elever, og mens undervisningen fortsætter, arbejdes der på højtryk for at sikre en permanent løsning for eleverne. På billederne ses forberedelserne til opbygning af den permanente håndværksskole. KONKURRENCESTYRELSEN VIL FØLGE UDVIKLINGEN Derfor er det også trist, at Konkurrencestyrelsen netop har givet grønt lys for postens nye gebyrer. Eneste lyspunkt i afgørelsen er, at styrelsen forsat vil følge udviklingen i postens indtægter på gebyrerne. Og lad os så håbe, at Post Danmarks forventning om, at der kun vil være ud af de potentielle virksomheder, der bliver nødsaget til at betale ekstra for at få posten til en anstændig tid. Vil der være væsentligt flere tilmeldte, bliver det en pengemaskine for Post Danmark, og så må gebyret sættes ned. Virksomhederne på landet skal dog til at kigge langt efter landposten virksomheder har i dag en garanti på at få posten inden kl. 10, men servicen på landet forringes nu, så ingen længere kan være sikre på at få posten inden kl. 10. For på landet er det nemlig ikke en pengemaskine at levere tidlig post for kr., og derfor vil Post Danmark ikke tilbyde disse virksomheder deres nye service med tidlig post for kr. Så bor du på landet, så er det ind i bilen og ned til posthuset for at hente posten selv - og husk så lige at betale kr. for den ekstra service, det er at have en postboks. FLERE SMV ER KAN FÅ VIDENPILOTER Flere små og mellemstore virksomheder vil nu få mulighed for at afprøve, om en højtuddannet medarbejder kan bidrage til udvikling af deres virksomhed. Den meget populære videnpilot-ordning har fået tilført yderligere 15 mio. kr. om året i de næste 3 år. Det er resultatet af et forlig, som videnskabsminister Helge Sander på regeringens vegne har indgået med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Ordningen indebærer, at virksomheder med under 100 ansatte kan få kr. om måneden til ansættelse af en højtuddannet. Videnpiloten skal i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave. Dertil kommer, at virksomheden får et tilskud på i alt kr. til indkøb af ydelser hos en videninstitution, fx universiteter, sektorforskningsinstitutioner, GTS-institutioner mv.

16 HÅNDVÆRKSRÅDET FREMTVINGER ÆNDRING I ERHVERVSLEJELOVEN Med denne lovændring er de fleste mindre specialbutikker sikret mod at skulle holde åbent på urentable tidspunkter. Erhvervslejeloven ændres nu til glæde for centerlejere, så de selv bestemmer, om de ønsker at holde søndagsåbent I forbindelse med vedtagelsen af de udvidede åbningstider, specielt søndagsåbent, ønskede Folketingets flertal at sikre lejere i butikscentre, så de selv kunne bestemme, om de ønskede at holde søndagsåbent. Men da Folketinget op til vedtagelsen af loven blev advaret imod mulige ekspropriationsproblemer, hvis man lod beskyttelsen gælde for alle lejeaftaler, blev lovbestemmelsen udformet, så kun centerlejere med lejeaftaler indgået efter 1. juli 2001 var omfattet af beskyttelsen. Imidlertid fastslog Erhvervs- og Boligstyrelsen allerede i 2002 på Håndværksrådets foranledning, at alle lejeaftaler indgået efter 1. juli 1995 var beskyttet mod at skulle holde åbent om søndagen. Dermed opstod der en uoverensstemmelse mellem ordlyden i loven og formålet med loven. af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer INGEN EKSPROPRIATIONSPROBLEMER Håndværksrådet har i et notat til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen påpeget denne uoverensstemmelse. På den baggrund har Erhvervs- og Byggestyrelsen bekræftet Håndværksrådets vurdering af, at der ikke eksisterer noget reelt ekspropriationsproblem ved også at beskytte centerlejere med lejeaftaler indgået før 1. juli Derfor bliver erhvervslejeloven nu ændret til glæde for centerlejere, så de selv kan bestemme, om de ønsker at holde søndagsåbent. DE MINDRE SPECIALBUTIKKER ER BESKYTTET Konsekvensen af lovændringen bliver, at butikker med lejeaftaler indgået efter den 1. juli 1995 ikke kan pålægges at holde åbent efter kl. 20 og på søndage, hvis de ikke ønsker det. For så vidt angår lejeaftaler indgået inden den 1. juli 1995 er disse også omfattet af beskyttelsen mod at skulle holde søndagsåbent, med mindre konkrete vilkår i lejeaftalen siger andet. Dette vil dog ikke være tilfældet for ret mange, da det med få undtagelser ikke var lovligt at holde søndagsåbent på dette tidspunkt. Dermed er de fleste mindre specialbutikker sikret en beskyttelse imod at skulle holde åbent på urentable tidspunkter.

17 - et stærkt alternativ - et stærk Tilbud til alle selvstændige erhvervsdrivende - Skift til ProLøn Kr. 0,- i startgebyr! ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde sammen med et firma, hvor fleksibilitet og personlig betjening prioriteres højt. Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger Interesseret? - Indsend nedenstående kupon - eller ring Kontaktperson Virksomhedens navn Adresse Postnr./By Telefon Træffes bedst Medlem af hvilken brancheforening Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn Vi vil bruge: ProLøn-Internet ProLøn-Papir Antal medarbejdere ca: 14-dages løn Månedsløn Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt Ønsker opringning Udfyld kuponen og send eller fax den til: ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox Randers - Telefon Fax proloen@proinfo.dk -

18 tdc.dk Kvalitet igennem generationer Byd den nye flexterminal velkommen i familien, og få kr ,- i rabat Få din nye flexterminal til medlemspris Nu kan du som medlem af Håndværksrådet købe de nye flexterminaler til Dankort med chip til en særlig lav pris. Du får en rabat på kr ,- pr. flexterminal, hvis du køber via Håndværksrådet. Send eller fax svarkortet til Håndværksrådet. Din forbindelse PSTN (analog fastnetlinje) ISDN (to fastnetlinjer) ADSL (bredbånd) Alle priser er ekskl. moms. Listepris på flexterminal 6.100, , , , , ,- Medlemspris på flexterminal Ja, tak. Jeg vil gerne ringes op og høre mere om mine muligheder med de nye flexterminaler. Jeg har i dag følgende forbindelse: PSTN (analog fastnetlinje) ISDN (to fastnetlinjer) ADSL (bredbånd) Fax svarkortet til Håndværksrådet på fax , send det til Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S eller mail det til hvr@hvr.dk. Du kan også ringe på tlf Spørg efter Ulla Lindeløv eller Tina Funder. Virksomhedens navn: Kontaktperson: Adresse: Postnr./by: Telefonnr.: Fax nr.:

19 SERVICEDIREKTIVET HVORDAN STÅR SAGEN LIGE NU? af kontorchef i Håndværksrådet Peter L. Vesterdorf Kommissionens forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked - populært kaldet servicedirektivet - er uden tvivl et af de forslag fra Kommissionen, der har fremkaldt mest debat og modstand. Forslaget spillede måske tilmed en afgørende rolle for udfaldet af den franske folkeafstemning om forfatningstraktaten, hvor modstanderne af traktaten effektivt spillede på risikoen for, at polske blikkenslagere ville komme og tage arbejdet fra franske VVS ere. Der er imidlertid ingen logisk sammenhæng mellem disse ting. For polske håndværkere har allerede fra udvidelsen af EU pr. 1. maj sidste år frit kunnet rejse ind i Frankrig og udføre tjenesteydelser dér, og servicedirektivet kan vedtages uanset forfatningstraktatens skæbne. Desuden indeholder direktivforslaget en undtagelse netop på VVS-området! FØRER TIL MINDRE BUREAUKRATI Hvis servicedirektivet vedtages i en form, der nogenlunde svarer til Kommissionens forslag, vil være der mindre bureaukrati forbundet med at etablere tjenesteydelsesvirksomhed i et EU-land og mindre bureaukrati forbundet med at udføre grænseoverskridende tjenesteydelser som fx, hvis en håndværker fra et EU-land ønsker at indgå kontrakt om at gennemføre en entreprise i et andet EU-land. Spørgsmål om lønforhold, overenskomst mv. reguleres ikke af servicedirektivet, men af andre EUregler, hvad direktivforslaget selv fastslår, så forslaget lægger ikke op til løndumping el. lign. Spørgsmålet om overholdelse af nationale regler om krav fx til håndværkeres faglige niveau reguleres af det såkaldte AEKdirektiv, der handler om anerkendelse af andre landes eksamensbeviser, diplomer o.l. Det fastslår servicedirektivet også. Det er på den baggrund svært at forstå, hvorfor servicedirektivet har ført til voldsom kritik, hvad angår det såkaldte oprindelseslandsprincip, som ifølge forslaget skal gælde mht. grænseoverskridende tjenesteydelser. OPRINDELSESLANDSPRINCIPPET Accept af oprindelseslandsprincippet vil indebære, at tjenesteydere, der udfører grænseoverskridende tjenesteydelser - i modsætning til dem, der etablerer sig i et andet EU-land end hjemlandet - skal kunne arbejde uden for hjemlandet på basis af de regler om adgang til erhvervet mv., der gælder i hjemlandet (derunder især hjemlandets regler om krav til tjenesteyderes adfærd, tjenesteydelsens kvalitet og indhold, reklame, kontrakter samt tjenesteyderens ansvar). Alle EU-lande skal desuden være forpligtede til navnlig ikke at kræve, at en tjenesteyder, der er hjemmehørende i et EU-land, skal have en tilladelse (jf. autorisation) i værtslandet og eventuelt også skal kunne fremvise et identitetspapir, skal være medlem af en bestemt forening, indskrives i et register mv. Medlemslandene må heller ikke kræve, at tjenesteydere, når de udfører grænseoverskridende tjenesteydelser, skal overholde særlige krav til den pågældende serviceydelse i værtslandet, tvinge dem til at oprette kontor i værtslandet eller hindre dem deri, og de skal undlade at stille krav, der hindrer anvendelse af udstyr, der er nødvendigt for at udføre tjenesteydelsen. Hovedprincippet er altså, at værtslandet ikke kan kræve, at tjenesteydere fra andre EU-lande skal have tilladelse eller opnå autorisation i værtslandet. Men i en række tilfælde, hvor en sådan autorisation skyldes væsentlige sikkerhedshensyn, gøres der undtagelse fra oprindelseslandsprincippet, så værtslandets regler skal anvendes. Det gælder fx på VVS- og el-installationsområdet og i et vist omfang på sundhedsområdet. Nogle har ment, at oprindelseslandsprincippet må forstås sådan, at tjenesteydere fra andre EU-lande ikke skulle overholde værtslandets regler om arbejdsmiljø eller anden miljølovgivning. Det er der ikke noget, der tyder på, og det ville også være uacceptabelt. Men der kan være behov for, at direktivet til sin tid klargør dette. Forslagets bestemmelse om, at det er hjemlandet, der skal føre kontrol med dets egne tjenesteydere, når de arbejder i udlandet, må givetvis opgives eller ændres væsentligt. Bestemmelsen virker oplagt urealistisk og upraktisk. HØJERE EFFEKTIVITET OG LAVERE PRISER Angsten for servicedirektivet virker voldsomt overdrevet. Man må håbe, at det kan vedtages under opretholdelse af oprindelseslandsprincippet i en rimelig form med mest muligt præcise afgrænsninger og undtagelser. Sker det, kan man til gengæld se frem til langt mere konkurrence over grænserne og dermed til mere effektivitet og bedre priser for forbrugerne. Men forslaget er ikke blot i forbrugernes interesse. Det er ikke mindst i mange - også danske - servicevirksomheders interesse, da det giver dem nye muligheder uden for hjemlandet. Direktivforslaget indeholder bestemmelser, der synes overflødige og kunne skæres væk - fx om konfliktløsning og oplysningspligt. Men det rummer også nyttige regler om forenkling af sagsbehandlingen, indførelse af kvikskranker (one-stop-shops) mulighed for elektronisk - og dermed hurtigere - behandling af anmodninger, korte svarfrister såvel som krav om, at autorisationskrav ikke må være mere vidtgående end strengt nødvendigt for at opfylde deres legitime formål. Forslaget lægger desuden op til, at EU-landene sammen med Kommissionen skal gennemgå deres nationale autorisationsordninger for at luge ud i dem eller forenkle dem. Endelig er der i forslaget direkte forbud, fx mod bopælskrav, nationalitetsdiskrimination, krav om sikkerhedsstillelse mv. SAGEN SPIDSER TIL Sagen spidser til her i slutningen af november. Kommissionen har bebudet, at den - under hensyntagen til udfaldet af det igangværende arbejde med direktivet i rådet og parlamentet - vil ændre direktivforslaget, så man i anden ombæring måske kan skabe grundlag for vedtagelse af direktivet i en ændret, men dog fortsat effektiv form. Det sidste synes at forudsætte, at man holder fast i oprindelseslandsprincippet, men gør princippet mere klart, ligesom der måske er behov for at klargøre forholdet til andre direktiver.

20 HVEM KAN? CANTON KAN! af projektkoordinator i Håndværksrådet Susanne Baden Jørgensen Kinas største messe inden for gaveartikler og brugskunst, Canton-Messen, var målet for Håndværksrådets SMV-fremstød i oktober Globaliseringen har ramt gaveartikel- og brugskunstbranchen, og de danske leverandører tilpasser sig løbende den internationale konkurrence. Som for mange andre brancher spiller Kina også en særlig rolle for gaveartikel- og brugskunst. Formålet med erhvervsfremstødet var, at virksomheder fra Danmark kunne besøge og holde møder med potentielle kinesiske samarbejdspartnere på Canton-Messen. Håndværksrådet havde planlagt fremstødet i tæt samarbejde med Generalkonsulatet i Guangzhou. 800 BESØGENDE FRA DANMARK Messen er allerede velkendt blandt danske producenter og indkøbere, og besøgstallene viser, at besøgende fra hele verden kommer for at gøre forretning og finde samarbejdspartnere. Messen i oktober havde gæster, og 210 lande var repræsenteret. De 800 besøgende fra Danmark er leverandører til detailhandlen inden for alle tænkelige områder - tørrede blomster, sportsudstyr, møbler og boligtilbehør og en hel industri inden for Den perfekte mandelgave. Virksomhederne havde valgt at deltage i fremstødet for at finde samarbejdspartnere, underleverandører og for at besøge Kina - for hovedpartens vedkommende var det deres første besøg. MED TROLLEY OG GODE SKO På messen fik man indtryk af det enorme og overvældende vareudbud: Foruden de to gigantiske messecentre med flere etager og i alt mere end udstillere, var der omkring det gamle messecenter flere andre lignende udstillinger. Udstyret med mødeplaner, udstillerplan og trolley (til alle katalogerne) og gode sko indtog delegationens deltagere messen. Udover de møder, der var aftalt på forhånd, blev det til flere møder og besøg hos de kinesiske udstillere, og alle deltagerne fik skabt kontakt til forhåbentlig kommende samarbejdspartnere. Mange indgik aftaler om ordrer og prøveordrer, og alle havde forventning om indenfor kort tid at have etableret et samarbejde om leverancer af varer. NETVÆRKSMIDDAG FOR KINESERNE Som en krølle på fremstødet havde den danske generalkonsul inviteret delegationen og deres potentielle samarbejdspartnere til en netværksmiddag. En invitation til middag hos en udsendt fra et (dansk) udenrigsministerium er værdsat af kinesiske virksomheder, som anser