K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2009 K K R H O V E D S T A D E N Dato : Tidspunkt: 12:15 Sted: Radisson SAS Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, Rønne KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser Kommunalt samarbejde om bestilling af kollektiv trafik Status på aftale om videreførelse af væksthusene Forslag fra Hillerød Kommune om takstreduktion Dimensionering af SOSU og PAU-uddannelser Grund- og udviklingsbidrag i Fordeling af flygtninge i Udpegelsessager Kommunekontaktrådet Sager til orientering Grøn Vækst regeringens udspil og KL s reaktion Placering af biogasanlæg Kommunale samarbejder om oprettelse af SINE-kontrolrum Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jep Referatet fra KKR Hovedstadens møde den 20. april 2009 er udsendt til medlemmerne den 24. april Bemærk at dagsordner og referater er offentlige og kan ses på Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender referatet. SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: jep Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det regionale beskæftigelsesråd Movia Det indstilles, at KKR tager meddelelserne til efterretning Kommunalt samarbejde om bestilling af kollektiv trafik SAG NR.: jep KKR Hovedstaden drøftede i april 2009 et oplæg om kommunernes bestillerrolle i den kollektive bustrafik. KKR s medlemmer var enige om, at der ikke tegnede sig en endelig konklusion, men at der skulle arbejdes videre med et oplæg til KKR på baggrund af de faldne bemærkninger. Der fremlægges nu et forslag til et forpligtende, ikke-formaliseret samarbejde om bestilling af kollektiv trafik. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden drøftede i april 2009 et oplæg om kommunernes bestillerrolle i den kollektive bustrafik. I oplægget var anbefalingen et formaliseret samarbejde mellem kommunerne i mindre bestillerselskaber. Holdningerne i KKR var delte, varierende fra at forslaget var en minimumsløsning, til en bekymring for at forslaget ville skabe unødigt bureaukrati og mindske den kommunale indflydelse. en blev derfor at KKR skulle drøfte sagen igen, på baggrund af et revideret oplæg. SIDE 4

5 Der var overvejende enighed i KKR om de grundlæggende udfordringer, som er skitseret i materialet til tidligere møder: skompetencen er fordelt mellem så mange aktører, at det er meget vanskeligt og tidskrævende at træffe beslutninger om ændringer i buslinjer. Hvordan skabes den samlet set bedste busplanlægning når den enkelte kommune har vetoret? Flytning af kompetencer fra den enkelte kommune til Movia, KKR eller eksterne parter, kan medføre risiko for mindre lokalt ejerskab og interesse for den offentlige bustrafik. Der er ikke udarbejdet nye baggrundsanalyser, men på baggrund af debatten i KKR, foreslås følgende modificerede indstilling: Det foreslås, at kommunerne etablerer forpligtende, ikke-formaliserede samarbejder om bestilling af kollektiv bustrafik. De steder hvor der er et samarbejde i kommunegrupper, opgraderes de eksisterende samarbejder, bl.a. gennem gensidig afstemning af forventninger til samarbejdet, såvel politisk som administrativt. Hvis forslaget godkendes, medfører det at der ikke dannes nye selskaber, men at kommunerne inden for den enkelte bestillergruppe indgår en musketer-ed, inspireret af samarbejdet på socialområdet. Den konkrete planlægning vil fortsat ske i samarbejde med Movia. Forslaget om forpligtende samarbejde betyder at den enkelte kommune bidrager til et samarbejde om bestilleropgaven, der tilgodeser den samlede trafikplanlægning. Det vil både sige at den enkelte kommune bidrager til at egne omlægninger af ruter ikke rammer andre kommuner unødigt hårdt og at den enkelte kommune viser forståelse for andre kommuners nødvendige omlægninger. Spørgsmålet om kommunernes veto i forhold til den fælles planlægning blev også drøftet i april. Forslaget på det tidspunkt var, at kommunerne ikke skulle have veto i forhold til bestillingsmæssige beslutninger såfremt bestillingen var inden for det aftalte budget. Kommunerne ville dog fortsat have suverænitet ved bestillinger, der kun berører den enkelte kommune (lokale linjer). Som tidligere beskrevet er der en række uheldige følgevirkninger i den nuværende organisationsstruktur, hvor kommunerne skal koordinere ændringer i busplanlægningen. En ændring af en buslinje, der krydser kommunegrænser kræver således at alle kommuner når til enighed om SIDE 5

6 ændringen og de økonomiske konsekvenser heraf. Både forslaget til ændringer og eventuelle justeringer af forslaget skal behandles politisk i hver kommune. Alt i alt en meget tids- og arbejdskrævende proces. Det er vurderingen, bla. baseret på erfaringerne fra Vestegnens Bestille r- selskab, at samarbejdet mellem kommunerne vil have den største effekt, hvis kommunerne forpligter sig til at forholde sig til den samlede løsning, som kommunegruppen har udarbejdet. Det foreslås derfor, at man inden for kommunegrupperne aftaler en proces, som indebærer at kommunerne efter et vist tidspunkt kun har vetoret på det samlede forslag til trafikplan og ikke kan rette enkelte elementer. Forslaget har været drøftet med den samlede kreds af tekniske direktører, hvor der er tilslutning til forslaget om samarbejde i bestillergrupper. Det indstilles, at KKR drøfter forslaget om: At kommunerne etablerer forpligtende, ikke-formaliserede samarbejder om bestilling af kollektiv bustrafik. At kommunerne selv organiserer kommunegrupper, med udgangspunkt i de eksisterende. At kommunegrupperne aftaler en proces, som indebærer at kommunerne efter et vist tidspunkt kun har vetoret på det samlede forslag til trafikplan Status på aftale om videreførelse af væksthusene SAG NR.: jep Forhandlingerne mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet om videreførelsen af de 5 regionale væksthuse i kommunalt regi forventes afsluttet medio juni. KKR drøfter status på sagen. Sagsfremstilling Som opfølgning på seneste møde i KKR, blev det aftalt at Væksthuset skulle drøftes i KKR i juni. SIDE 6

7 Vilkårene for kommunernes overtagelse af Væksthusene forhandles pt. mellem KL og ministeriet. Det forventes at der ligger en aftale medio juni. KKR s formandskab anbefaler, at KKR s drøftelse afventer at aftalen er indgået. Aftalen definerer rammerne for væksthusene, herunder økonomi og statslige forventninger til opgaveløsningen. Inden for rammerne af aftalen kan KKR herefter drøfte de kommunale krav og forventninger til Væksthuset herunder resultatkontrakt med kommunerne, relationen til Vækstforum og arbejdsdelingen mellem lokal erhvervsservice og den specialiserede vejledning. KL s krav i forhandlingerne med regeringen handler bla. om den fremtidige statslige styring. KL ønsker ikke at et kommende statsligtkommunalt samarbejde om væksthusenes aktiviteter udmøntes i tæt kontraktstyring mellem staten og de enkelte væksthuse. Det vil stride mod de styringsprincipper, som er aftalt med regeringen. Samtidig anerkender KL dog, at staten også fremover vil have behov for at sætte mål for indsatsen i væksthusene, sådan at statslige aktiviteter for de samme målgrupper koordineres med væksthusenes. Derfor har KL lagt op til et aftalesystem med staten på området. Evaluering af væksthusene Erhvervs- og Byggestyrelsen har fået udarbejdet en evaluering af Væksthusene, som er sendt til alle kommuner. Den overordnede konklusion er at væksthusene er en god konstruktion, men at husene skal bliver tydeligere på deres kerneydelser og profil. Der er også tilfredshed med det enstrengede system, men med en anbefaling om at der ikke opbygges parallelsystemer mellem Væksthusene og den lokale erhvervsservice. Det konkluderes at ikke alle huse har haft fokus på og gennemslagskraft i rollen som knudepunkt i det sammenhængende system. Anbefalingerne specifikt til Væksthus Hovedstadsregionen er: Opprioritér det strategiske samarbejde og netværkspleje især i forhold til det lokale niveau og det enstrengede system. Mere dialog og proces her. Undgå at medvirke i og undlad at motivere til parallelsystemer i forhold til virksomhederne. Vær opmærksom på at skabe klarhed om profil og arbejdsdelegering i forbindelse med drift af kommunal erhvervsservice internt og eksternt. SIDE 7

8 Intensiver ledelsesopgaven i at analysere, fastlægge strategi og følg op på markedet som grundlag for etablering af samarbejdsaftaler. Kommunaldirektørudvalget har drøftet sagen og tilsluttet sig formandskabets indstilling om, at KKR yderligere drøftelse afventer aftalen med ministeriet. Evalueringen kan læses på Erhvervs- og Byggestyrelsens side: nitativerne.pdf Det indstilles, at KKR drøfter status Forslag fra Hillerød Kommune om takstreduktion SAG NR.: jep Hillerød Kommune har den 12. maj 2009 bedt om at vedhæftede forslag om takstreduktion på social- og specialundervisningsområdet i 2010 samt ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov behandles på KKRs dagsorden i juni. Sagsfremstilling./. Hillerød Kommune forslår i vedlagte brev, at der i regi af KKR Hovedstaden igangsættes et arbejde omkring 1) en fælles reduktion af taksterne på minimum to procent i 2010 og 2) fælles styringsprincipper med henblik på at kontrollere det stigende udgiftsniveau på området på længere sigt. Det samme gør sig gældende for Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (USB). Det indstilles, at KKR drøfter sagen Dimensionering af SOSU og PAU-uddannelser SAG NR.: jep SIDE 8

9 KKR skal koordinere forslag til dimensioneringen af uddannelsespladser for social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. Som følge af trepartsaftalen fra 2007, skal antallet af uddanne l- sespladser i hovedstaden øges med 231 pladser fra 2009 til Fordelingen af uddannelsespladser på kommunerne fremlægges til godkendelse. Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til fordeling af dimensioneringen af socialog sundhedsuddannelserne (SOSU-assistent og SOSU-hjælper) og pædagogiske assistenter for Forslaget tager udgangspunkt i grunddimensioneringen for 2007, som er udgangspunktet for trepartsaftalen, tillagt den øgede dimensionering for Grunddimensioneringen er baseret på kommunernes indberetning ultimo Den øgede dimensionering er fordelt efter bloktilskudsnøglen (kommunernes procentuelle andel af bloktilskuddet 2009). Et forslag har været i administrativ høring hos alle kommuner i april og maj Efter høring i kommunerne er der sket en justering af de enkelte kommuners dimensionering i forhold til kommunernes bemærkninger. Kommunernes bemærkninger har primært vedrørt uoverensstemmelse mellem den udmeldte dimensionering og kommunernes ønsker/egne tal for dimensionering../. Vedlagte oversigt viser det reviderede forslag til dimensionering for 2010, fordelt på kommunerne i hovedstadsregionen. Den samlede grunddimensionering for 2007 for hovedstadsområdet udgør social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt 167 pædagogiske assistenter. Kommunerne i regionen har fremsendt ønsker om en samlet set lidt højere grunddimensionering på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt 167 pædagogiske assistenter. Det indstilles, at kommunerne fastholder grunddimensioneringen for 2007, hvilket bevirker at Fredensborg, Halsnæs, Hvidovre og Tårnby ligger lidt lavere end den grunddimensionering de har ønsket. Man skal dog være opmærksom på, at dimensioneringen er et udtryk for kommunernes minimumsoptag, og kommunerne kan efter behov optage flere elever end de er dimensioneret til. SIDE 9

10 Da dimensioneringen er del af trepartsforhandlingerne vil kommunerne over de følgende år blive anmodet om at gøre regnskab over kommunernes faktiske optag. Det indstilles, at KKR anbefaler at kommunerne godkender fordelingen Grund- og udviklingsbidrag i 2010 SAG NR.: meb KL s bestyrelse besluttede på sit møde i februar 2009 at anbefale alle kommuner at afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i grund- og udviklingsbidrag for På den baggrund lægges der op til, at KKR drøfter fælles holdninger til grund- og udviklingsbidragene for 2010, med henblik på at bekræfte en enighed om at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i kommunernes bidrag. Sagsfremstilling Grundbidraget udgør ifølge lov om regionernes finansiering som udgangspunkt kr. pr. indbygger, mens udviklingsbidraget udgør 100 kr. pr indbygger (begge i 2003-niveau). Bidragene reguleres en gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling. I 2007 blev bidragene fastlåst på udgangspunktet. For 2008 og frem er bidragene ikke længere låst fast. Det er regionen, der stiller forslag om en forhøjelse af bidragene, men kommunerne i regionen kan blokere for denne forhøjelse. Det kræver, at mindst 2/3 af kommunerne i regionen er enige om at modsætte sig en forhøjelse. Omvendt betyder det også, at et mindretal på 1/3 af kommunerne i regionen kan gennemføre en forhøjelse for alle kommunerne i regionen. Hvis der bliver vedtaget en stigning i bidragene, vil det være dette nye højere niveau for grundbidragene, der danner udgangspunkt for forhandlingerne om bidragene i de efterfølgende år. På KL s repræsentantskabsmøde i januar 2007 blev spørgsmålet om udviklingen i bidragene drøftet. Her blev der tilkendegivet en anbefaling til borgmestrene i kontaktudvalgene om at afvise evt. forslag om stigninger i bidragene i 2008 og SIDE 10

11 I økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt, at der skal igangsættes et udvalgsarbejde om den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Hensigten er at styrke det generelle kommunale økonomiske incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering. Det må forventes at udvalgsarbejdet kan føre til en ændret finansieringsfordeling af sundhedsudgifterne mellem regioner og kommuner. Ændringerne vil formentlig tidligst kunne træde i kraft i Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, at regioner og kommuner indgår lokale aftaler om ændret finansieringsfordeling mellem regioner og kommuner i form af ændringer i grundbidragene, når man ikke kender resultatet af de kommende generelle ændringer i medfinansieringsmodellen. På den baggrund besluttede bestyrelsen på sit møde i februar 2009 at anbefale alle kommuner at afvise evt. forslag fra regionerne om stigninger i grund- og udviklingsbidrag for Som opfølgning herpå opfordrede KL s formand i sin tale på borgmestermødet den 7. maj 2009 alle kommuner til at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i kommunernes bidrag i Det indstilles, at KKR anbefaler alle kommuner i regionen at afvise evt. forslag fra regionen om stigninger i grund- og/eller udviklingsbidrag for Fordeling af flygtninge i 2010 SAG NR.: jep KKR skal senest den 10. september 2009 oplyse, om kommunerne ønsker at foretage en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Andelen er beregnet til 169 personer. Sagsfremstilling Udlændingeservice har beregnet en fordeling af landstallet på i alt 1500 flygtninge i 2010 på de fem regioner. Kommunerne i region hovedstaden skal sammenlagt modtage 169 flygtninge. Hvis kommunerne i regionen ikke indgår en frivillig aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matema- SIDE 11

12 tiske fordelingsmodel. Det må forventes, at der i så tilfælde vil blive fastsat følgende kommunekvoter: Albertslund 0 Allerød Ballerup 0 Bornholm 27 Brøndby 0 Dragør Egedal 20 Fredensborg 0 Frederiksberg 0 Frederikssund 21 Furesø 4 Gentofte 5 Gladsaxe 0 Glostrup 0 Gribskov 20 Halsnæs 3 Helsingør 11 Herlev 0 Hillerød 9 Hvidovre 0 Høje-Taastrup 0 Hørsholm 9 Ishøj 0 København 0 Lyngby-Taarbæk 1 Rudersdal 11 Rødovre 0 Tårnby 10 Vallensbæk 0 KKR skal senest den 10. september 2009 oplyse, om kommunerne ønsker at foretage en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, skal Udlændingeservice fastsætte en fordeling for kommunerne inden den 30. september. Det indstilles, at KKR på vegne af kommunerne meddeler Udlændingestyrelsen, at man tager ovenstående fordeling til efterretning. SIDE 12

13 SIDE 13

14 3. Udpegelsessager SIDE 14

15 4. Kommunekontaktrådet SIDE 15

16 5. Sager til orientering 5.1. Grøn Vækst regeringens udspil og KL s reaktion SAG NR.: trr Regeringen har den 30. april 2009 offentliggjort planen Grøn Vækst. Stort set alle planens aspekter vedrører kommunerne. Med henblik på de igangværende forhandlinger samles den kommunale interesse sig dog p.t. primært om vand- og naturplanernes implementering, beskyttelse af grundvand samt placering af biogasanlæg og industrilandbrug. Sagsfremstilling Regeringen har den 30. april 2009 offentliggjort planen Grøn Vækst en grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug. KL s teknik- og miljøudvalg har ultimo 2008 og primo 2009 vedtaget KL s omfattende indspil til planen med udgangspunkt i regeringens kommissorium. Stort set alle planens dele vedrører kommunerne på den ene eller anden måde på kort eller langt sigt. Med henblik på de igangværende forhandlinger mellem Folketingets partier og den efterfølgende udmøntning koncentreres KL s interessevaretagelse dog p.t. primært om: Vand- og naturplanernes implementering Beskyttelse af grundvand Placering af biogasanlæg og industrilandbrug. Alle tre områder er at tværkommunal betydning, hvorfor KKR allerede på nuværende tidspunkt orienteres. Vand- og naturplanernes implementering Et møde med miljøministeren 7. maj var det første i en møderække med vand- og naturplanerne som tema. Der udestår her en drøftelse at hele styrings- og finansieringsmodellen for planernes implementering. Det forventes nu, at statens vand- og naturplaner først er klar til at blive sendt i forhøring i kommunerne i andet halvår af 2009 ca. et år forsinket. KL vil fortsat pointere, at kommunerne ikke skal bøde for statens forsinkelse hverken i planlægning eller udførsel af opgaverne. KL er optaget af at mål, virkemidler og finansiering spiller sammen og at dette er på plads før der lægges en slagplan for implementering. Der udestår flere store udfordringer - p.t. er det fx meget vanskeligt at se, hvordan det i Grøn Vækst annoncerede marked for kvælstof skal spille SIDE 16

17 sammen med at kommunerne skal reducere kvælstof til bestemte åer, søer og kystvande indenfor givne tidsfrister. Beskyttelse af grundvand I Grøn Vækst foreslås frivillig udlæggelse af 25 meters zoner til beskyttelse af vandboringer. Dette er imidlertid langt fra tilstrækkeligt. KL s teknik- og miljøudvalg har primo 2009 i sit indspil til regeringens plan foreslået, at der etableres obligatoriske beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer, således at disse beskyttes mod nedsivning af pesticider og gødningsstoffer. Behovet understreges af, at der i de seneste 10 år er i gennemsnit lukket over 100 boringer til vandværker om året på grund af pesticider. KL har anvist både en beskyttelsesstrategi og finansiering af denne med fuld kompensation til de berørte lodsejere qua pesticidafgiften. KL har derfor bedt regeringen om på ny at tage KL s forslag ind i overvejelserne. Lokalisering af biogasanlæg og industrilandbrug Jf. Grøn Vækst vil regeringen gerne i dialog med kommunerne og KL om placering af biogasanlæg. KL har kvitteret for dette og vil gå i dialog med regeringen. Som en del af denne dialog er det afgørende med en afklaring af, hvad biogassen skal bruges til. Er det som energikilde til opvarmning eller som brændstof til transport? Skal gassen bruges til at videreudvikle vores opvarmning med gas - eller skal biogassen indgå som et led i fjernvarmeforsyningen? Dette skal udmøntes i nationale retningslinjer for brugen af biogas - vel og mærke tilpasset de lokale behov. Ifølge Grøn Vækst skal Planloven ændres med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg. Det er dog p.t. uvist om kommunerne som ønsket af KL får redskaber til at planlægge for industrilandbrug selv om regeringen med Grøn Vækst vil ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffe arealkravet for husdyrproduktion. Dermed er der åbnet op for jordløse industrilandbrug. KL vil fortsat understrege, at kommunerne skal kunne planlægge for industrilandbrug - også hvor kommunen ikke ønsker dem. Det vil sikre folkelig opbakning til de mange nye biogasanlæg, hensigtsmæssig infrastruktur i og ikke mindst investeringssikkerhed for landmanden. Konkret kan det ske ved at der i planloven bliver mulighed for at klassificere det SIDE 17

18 åbne land til fx intensivt landbrug, ekstensivt landbrug og områder forbeholdt beskyttelse af fx natur og drikkevand. Det indstilles, at KKR tager orientering til efterretning Placering af biogasanlæg SAG NR.: cef I forhandlingerne om Grøn Vækst indgår det i overvejelserne, eventuelt at tildele KKR en rolle i forhold til placeringen af biogasanlæg. Sagsfremstilling Det følger af regeringens udspil Grøn Vækst, at der skal være dialog med KL med henblik på aftale om lokalisering af biogasanlæg. Det fremgår ikke af udspillet, hvad der nærmere ligger i en aftale, men sekretariatet har fået en tilkendegivelse om, at der tænkes i en aftalemodel, som ligner den for vindmølleområdet, det vil sige at de fem KKR inddrages i opfyldelsen af de nationale mål. Det fremgår heller ikke af udspillet, hvilken slags og hvor mange anlæg der skal placeres. Sekretariatet har fået en tilkendegivelse om, at der i første omgang er tænkt i retning af centrale anlæg suppleret med flere decentrale anlæg. Det sammenlignelige ved placeringen af vindmølle og biogas er, at miljøministeren er under stort pres for at lave et landsplandirektiv til placering af anlæggene. Udspillet fastholder dog udgangspunktet med, at det er en kommunal opgave at placere anlæggene. En ændring vil formentlig bestå i, at planlægningsopgaven går fra at være en kan -opgave til en skal -opgave, således at kommunerne ved hver kommuneplanrevision skal forholde sig aktivt til placering af mulige biogasanlæg. KL har med Kommunernes Klimaudspil også tilkendegivet, at det skal være en kommunal opgave at placere biogasanlæg. Dette er begrundet i, at placeringen af biogasanlæg hænger så tæt sammen med kommunernes øvrige planlægning i det åbne land og byudvikling, kommunernes arbejde med udbygning og placering af en hensigtsmæssig energiforsyning og SIDE 18

19 kommunernes forestående arbejde med de kommunale indsats- og handleplaner for at opfylde blandt andet de statslige vandplaner, at det vil være problematisk, hvis det blev en statslig opgave at placere biogasanlæg. Det betyder, at som for vindmølleområdet skal KL kunne anvise en model, som på den ene side tilgodeser kommunernes interesse i selv at kunne placere biogasanlæg og på den anden side sandsynliggør, at biogasanlæggene bliver placeret, selv om det er et kendt fænomen, at ingen er interesseret i at få placeret et biogasanlæg i deres baghave. På vindmølleområdet er KKR s rolle defineret som: Kommunekontaktrådene (KKR) er omdrejningspunktet for kommunernes opfyldelse af forpligtigelserne efter denne aftale. Dermed danner KKR grundlaget for at inddele landet i grupper af kommuner til brug for målopfyldelsen for vindmølleplanlægningen, og ud fra objektive kriterier opdeles det nationale mål for årene 2010 og 2011 i delmål for kommunegrupperne. En lignede rolle kan tænkes for KKR i en kommende aftale mellem KL og miljøministeren om placering af biogasanlæg. Det betyder, at KKR danner grundlaget for inddelingen af landet i grupper af kommuner til brug for målopfyldelsen, og at KKR har en aktiv rolle i forhold til at få forankret, koordineret og fulgt op på, om målsætningerne bliver opfyldt. Denne mulighed indgår i de forhandlinger, der for øjeblikket foregår på centralt niveau om Grøn Vækst. Hvis modellen kommer til at indgå i den endelige aftale om Grøn Vækst, vil der blive forelagt en sag om lokal implementering på et kommende KKR-møde. Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning Kommunale samarbejder om oprettelse af SINE-kontrolrum SAGSNR mlp/jep Radiokommunikationsnettet SINE vil kunne tages i brug over hele landet inden udgangen af Der opfordres til at kommunerne sætter gang i processen med at oprette lokale samarbejder om oprettelse og drift af SINE-kontrolrum. SIDE 19

20 Sagsfremstilling SINE er en forkortelse for SIkkerhedsNEt. SINE erstatter over 100 forskellige lokale radiosystemer, som beredskaberne hidtil har brugt. Det nye radiosystem giver beredskabet mulighed for at tale sammen på tværs af myndigheds- og kommunegrænser. Kommunerne opfordres til at undersøge mulighederne for at samarbejde med andre kommuner om oprettelse og drift af fælles SINE-kontrolrum, samt at overveje om der kan opnås stordriftsfordele ved at benytte SINE til andre fagområder i kommunen. Nettet til radiokommunikationssystemet SINE udrulles planmæssigt over landet og det forventes at der er fuld dækning i hele landet inden udgangen af SINE skal ifølge implementeringsplanen først tages i brug på Sjælland, og her er 10 kommuner foreløbig gået sammen om at undersøge mulighederne for at oprette fælles kontrolrum, hvori der også indgår opgaver fra andre sektorer i kommunerne, det kunne fx være tyverialarmer, tvovervågning og nødopkald. Kommunerne er samlet blevet kompenseret med 150 mio. kr. som et engangsbeløb til implementering af SINE, og det er her forudsat, at kommunerne ikke hver især opretter eget kontrolrum, men at der oprettes et mindre antal til at dække landet. KL har udsendt en administrativ information med yderligere oplysninger. Det indstilles, at KKR tager orientering til efterretning. SIDE 20

21 6. Eventuelt 6.1. Eventuelt SAG NR.: jep SIDE 21