Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet"

Transkript

1 Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet Af Charlotte Kjærgaard Fosfor er et essentielt næringsstof og spiller i landbrugsmæssig sammenhæng både en produktionsog sundhedsmæssig rolle. Samtidig er fosfor det næringsstof, der påvirker vores ferske vande mest, som kontrollerende faktor for eutrofiering. EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand senest i 2015 skal have opnået mindst»god tilstand«. Samtidig forventes ændringer i klimaet at føre til mere ekstrem nedbør, en større udvaskning 28 momentum Nr

2 af næringsstoffer fra landbrugsjorden samt højere vandtemperatur, hvilket betyder at næringsstofkravene til søerne skal skærpes. Målet er utvetydigt - landbrugets tab af fosfor skal reduceres. Udfordringen er at forene det stigende behov for produktion af fødevarer med sikring af miljø og naturressourcer under ændrede klimatiske forhold. Risikokortlægning og virkemidler Reduktion i fosforgødskningen, ændrede fodringsstrategier eller gylleseparation er strategier, der sigter mod at nedbringe jordens indhold af fosfor. Det løser dog ikke problemet inden for de næste årtier og heller ikke nødvendigvis på længere sigt! Planter optager fosfor fra jorden, men da fosfor bindes meget stærkt til jordens mineraler, er kun en mindre del af jordens fosforindhold umiddelbart tilgængeligt for afgrøderne. Med fosforgødskningen søger man derfor at fastholde jordens fosfortilstand på et niveau, der sikrer afgrødens behov. Den mængde fosfor, som tabes fra landbrugsjorden i Danmark, er meget beskeden set i forhold til, hvor meget fosfor der findes bundet i jorden og i forhold til den mængde fosfor, der tilføres jorden med gødskning og fjernes med afgrøden (1). Det er en svær balance at sikre afgrødernes fosforforsyning og samtidig undgå fosfortab. Tab af fosfor til vandmiljøet er en kompleks funktion af klima, topografi, jordens egenskaber samt dyrkningspraksis. Flere transportveje bidrager ved tab af fosfor fra landbrugsjorden. Fosfor tabes ved erosion af jordpartikler eller overfladisk afstrømning på skrånende terræn, ved udvaskning af opløst eller partikelbundet fosfor gennem jordmatricen eller via jordens makroporer til dræn eller overfladenært grundvand og derfra videre til overfladevand. Ikke alle jorder har en høj risiko for tab af fosfor. Såkaldte risikoområder er områder, hvor en fosforkilde (fx en jord med høj fosforstatus) er forbundet med en effektiv transportvej - fx skrånende terræn ned mod vandløb eller dræning direkte til recipienten. Vha. et nyudviklet fosforindeks værktøj kan landbrugsjord nu kortlægges i forhold til risiko for fosfortab via forskellige transportveje (figur 1) (2). Udpegning af risikoområder er forudsætningen for en målrettet indsats med tabsbegrænsende virkemidler. I forbindelse med fosforindeks værktøjet er der knyttet anbefalinger til virkemidler målrettet mod de forskellige tabsveje (3). Virkemidlerne er grupperet efter type - enten som agronomiske virkemidler, der skal reducere fosfortab fra landbrugsjorden, eller virkemidler på landskabsskala, der skal reducere fosforbelastningen af vandmiljøet bl.a. ved udnyttelse af naturens egen selvrensende effekt. Figur 1. Eksempler på fosforindeks for tabsvejene erosion og makroporetransport til dræn (2). PIndeks Erosion Risikoklasser 0-<50, lav 50 -<90, mellem , høj PIndeks Makroporetransport Risikoklasser -99, ingen data 0-<50, lav 50 -<90, mellem , høj Figur miljøkemi 1. Eksempler i perspektiv påfosforindeks for tabsvejene erosion og makroporetransport Nr. til dræn. momentum Idisse eksemplariske opsætninger indgik der fosfortal tilfældigt trukket fra den regionstypiske fordeling over fosfortal. 29

3 Samtidig er naturlige vådområder som virkemiddel til næringsstofreduktion begrænset til områder, hvor der naturligt kan re/etableres vådområder. Der er således et behov for mere fleksible løsninger, der kan målrettes drænede landbrugsjorder med risiko for fosfortab. Foto: Charlotte Kjærgaard Reetableret vådområde ved Gudenåen bidrager til omsætning af næringsstoffer. Der findes effektive virkemidler rettet mod fosfortab ved erosion og overfladisk afstrømning, men der findes ikke tilsvarende virkemidler til reduktion af fosfortab via dræn eller afvandingskanaler. Den selvrensende effekt Der er i disse år et betydeligt fokus på at udnytte naturens egen selvrensende effekt i forhold til at begrænse næringsstofbelastningen af vandmiljøet. I forbindelse med Vandmiljøplan III er der etableret beskyttelseszoner langs vandløb og søer. Formålet med disse beskyttelseszoner er at undgå dyrkning helt op til recipienterne, og samtidig kan beskyttelseszonerne fungere som bufferzoner, der kan tilbageholde specielt partikelbundet fosfor, der transporteres ved erosion og overfladeafstrømning. Bufferzoner kan målrettet anvendes i områder, hvor der er risiko for erosion og overfladeafstrømning (figur 1). Reetablering af vådområder anses i dag for et betydeligt virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten i vandløb, søer og marine recipienter. Vådområder i overgangszonen mellem dyrkede højbundsjorder og vandmiljøet fungerer som naturligt filter, der omsætter næringsstoffer. Især omdannelsen af nitrogen til gasformigt N 2 via mikrobiel denitrifikation er meget stor i vådområder. Denitrifikationskapaciteten varierer dog afhængigt af lokale hydrologiske forhold samt den specifikke stofbelastning. Den eksisterende viden omkring fosfortilbageholdelse i vådområder er mere begrænset. Danske og udenlandske resultater viser, at reetablerede vådområder kan bidrage til såvel fosfortilbageholdelse samt netto-fosforfrigivelse afhængigt af lokale hydrologiske og geokemiske forhold (4) samt jordernes indhold af mobilt fosfor (5). Et paradigmeskifte Der er behov for en målrettet indsats, der fordrer et paradigmeskifte fra passivt at udnytte naturens selvrensende effekt til aktivt at hjælpe naturen på vej ved etablering af filtre i landskabet. Fx i form af konstruerede vådområder (6). Disse etableres principielt med samme delformål som ved re/etablering af naturlige vådområder - nemlig at bryde den direkte transportvej mellem mark og recipient, og kan opfattes som en sidste buffer til reduktion af næringsstoffer inden recipienten (figur 2). Konstruerede vådområder har den store fordel, at de kan etableres på lokaliteter, hvor der ikke naturligt ville forekomme vådområder, eller hvor der grundet arealanvendelsen ikke er mulighed for at reetablere et naturligt vådområde. Samtidig kan konstruerede vådområder optimeres til en forbedret fosfortilbageholdelse. Konstruerede vådområder er designet med henblik på at optimere de selvrensende processer, der findes naturligt i vådområder. Der findes forskellige typer af konstruerede vådområder, som overordnet adskiller Figur 2. Eksempel på konstrueret vådområde etableret ved at omdirigere afvandingskanal (6). 30 momentum Nr

4 Der er et stort behov for udvikling af mere målrettede og kost-effektive virkemidler til reduktion af næringsstoftab sig ved, om vandtransporten foregår over jordoverfladen eller ved horisontal og/eller vertikal infiltration igennem et porøst sediment. Virkemåden for fosfortilbageholdelse i konstruerede vådområder er (som for naturlige vådområder) en kombination af biologiske, geokemiske og fysiske processer. Partikulært fosfor fjernes ved sedimentation, mens opløst fosfor enten kan optages i mikrobiel eller plantebiomasse. Alternativt tilbageholdes ved binding eller fældning i sedimentet. Såvel virkemåde som tilbageholdelseseffektivitet varierer afhængigt af vådområdetype, fosforbelastning og fosforformer i drænvandet. I Danmark er der ingen erfaring med etablering af konstruerede vådområder som aktive fosforfiltre i det åbne land. I Norge og Sverige anvendes en variant af konstruerede vådområder med gennemstrømning over jordoverfladen kaldet»fangdammer«. Disse anlægges ved at udvide og opdæmme vandløbet og lede vandet igennem det konstruerede vådområde, der typisk består af et sedimentationsbassin, et vådområdefilter, en overrislingszone samt en udløbsdam (figur 3). De norske og svenske fangdammer er primært rettet mod reduktion af den partikulære fosfortransport i vandløbet. Systemerne er mindre effektive over for opløst fosfor pga. en ringe kontakt mellem dette fosfor i det gennemstrømmende vand og fosforbindingspladser i jorden. Konstruerede vådområder med horisontal og/eller vertikal infiltration kendes primært fra punktkildebelastninger og er hidtil ikke forsøgt anvendt i åbent land. Disse systemer betragtes dog generelt som mere effektive, idet infiltrationen af vand igennem det porøse sediment giver et større aktivt overfladeareal for tilbageholdelse af opløste fosforformer (figur 4). Den samme mængde drænvand kan således behandles på et mindre areal ved infiltration (sammenlignet med gennemstrømning over jordoverfladen), hvilket muliggør etablering af konstruerede vådområder på mindre arealer. Derudover vil der ved infiltration være en termisk beskyttelse og dermed en højere mikrobiel aktivitet (fx denitrifikation) i kolde måneder. Internationale pilotforsøg med horisontale infiltrationssystemer har vist meget lovende resultater mht. fosfortilbageholdelse i drænvand. Udfordringer, der kan løses! Der er som nævnt ingen danske erfaringer med etablering af konstruerede vådområder i forlængelse af dræn eller afvandingskanaler, og resultaterne fra udenlandske undersøgelser kan ikke overføres direkte til danske forhold. Der er store udfordringer - men også et stort innovativt potentiale - i at udvikle danske modeller for konstruerede vådområder med vertikal og/eller horisontal infiltration som fosfor- og næringsstoffiltre til etablering mellem drænudløb og recipienten. En af de store udfordringer bliver at finde sedimenttyper, der effektivt kan tilbageholde opløst fosfor i de lave koncentrationer, der findes i dræn- Figur 3. Principskitse af komponenter i konstrueret vådområde med gennemstrømning over jordoverfladen (a) sedimentationsbassin, (b) vådområdefilter, (c) overrislingszone og (d) udløbsdam (6). Figur 4. Principskitse af konstrueret vådområde med horisontal gennemstrømning i det porøse sediment der er optimeret med hensyn til fosforbinding (6). miljøkemi i perspektiv Nr momentum 31

5 der fremmer fjernelsen af kvælstof ved denitrifikation, kan dog være særdeles kritiske i forhold til at opnå en effektiv fosfortilbageholdelse. Udfordringen bliver at optimere fjernelsen af næringsstoffer ved valg af sedimenttype og vådområde designtype. Foto: Torbjörn Davidsson Vand fra en afvandingskanal ledes igennem et konstrueret vådområde, inden det når recipienten. vand. Samtidig skal materialet være billigt og have en tilstrækkelig stor bindingskapacitet, der sikrer, at det er et omkostningseffektivt virkemiddel. Forskellige sedimenttyper har forskellige bindingsegenskaber i forhold til fosfor, hvilket betyder at der for et givet sediment vil være en sammenhæng mellem fosforkoncentrationen i vandet og den tilsvarende koncentration af fosfor bundet til sedimentet. Samtidig findes der for alle sedimenter en given tærskelværdi (EPC0) for fosforbinding. Så længe fosforkoncentrationen i vandet er højere end sedimentets EPC0 vil sedimentet binde fosfor, indtil bindingskapaciteten er opbrugt. Omvendt vil sedimentet frigive fosfor, hvis fosforkoncentrationen i drænvandet bliver lavere end EPC0. Af samme grund er systemer baseret alene på sandfiltre eller landbrugsjord ikke velegnede fosforfiltre. En anden udfordring er at udvikle systemer, der effektivt kan håndtere de meget varierende drænafstrømninger, hvor periodiske store afstrømningshændelser dominerer. Dette stiller store krav til sedimentets hydrauliske egenskaber samt til opretholdelsen af de processer, der medvirker til reduktion af næringsstof. Hastigheden, hvormed drænvandet strømmer igennem sedimentet, skal afpasses efter hastigheden af de processer, der medvirker til fosfortilbageholdelsen. Endelig er det en stor udfordring at sikre, at filtersystemerne fungerer optimalt i forhold til samtidig fjernelse af kvælstof og tilbageholdelse af fosfor, samt at der ikke sker uønskede emissioner af drivhusgasser. Fjernelsen af kvælstof skal foregå under iltfrie forhold, så der ikke frigives lattergas. De iltfrie forhold, Filtre, biodiversitet og klima De mange udfordringer og interesser omkring landbrug, miljø, natur og klima understreger behovet for at målrette indsatsen, og systematisk sammentænke disse komponenter. Der er et stort behov for udvikling af mere målrettede og kost-effektive virkemidler til reduktion af de næringsstoftab, der som følge af fremtidige klimaændringer i endnu højere grad vil påvirke vandmiljøets og naturens tilstand. Konstruerede vådområder er et miljøteknologisk redskab til at reducere næringsstofbelastningen af vandmiljøet, men samtidig har disse landskabselementer også en stor landskabsmæssig værdi og kan medvirke til at skabe flere grønne korridorer i landskabet og øge biodiversiteten. Konstruerede vådområder kan være et stærkt strategisk virkemiddel, der kan medvirke til at sikre at intensivt landbrug, der skal sikre fremtidens produktion af fødevarer, kan sammentænkes med miljø og natur af høj kvalitet - også under ændrede klimaforhold. Kilder: 1. Rubæk, G., G. Heckrath, og L. Knudsen. (2005): Fosfor i dansk landbrugsjord. Grøn Viden. Markbrug nr Heckrath, G., H. E. Andersen, G. Rubæk, B. Kronvang, C. Kjærgaard og C.C. Hoffmann. (2009): Et web-baseret P- indeks som miljøplanlægningsredskab: del 1. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj Andersen, H.E., G. Heckrath, A. L. Jensen, B. Kronvang, G. Rubæk, C. Kjærgaard og C.C. Hoffmann. (2009): Et web-baseret P-indeks som miljøplanlægningsredskab: del 2. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj Hoffmann, C.C, C. Kjaergaard, Uusi-Kämppä, J., H.C.B. Hansen, B. Kronvang. (2009): Phosphorus Retention in Riparian Buffers: Review of their Efficiency. (In press). J. Environmental Quality. 5. Kjærgaard, C., C.C. Hoffmann, M.H. Greve. (2009): Risikovurdering af fosfortab fra lavbundsjorde. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj Kjærgaard, C., C.C. Hoffmann, A. Baattrup-Pedersen, P.L. Jensen. (2006): Konstruerede vådområder. Miljøforvaltning i risikoområder. Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark. Virkemiddelsfaktablad C2 ( Seniorforsker Charlotte Kjærgaard er ansat ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet. 32 momentum Nr

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

Fosfortransport og risikovurdering

Fosfortransport og risikovurdering Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

A5: Driftsmæssige reguleringer

A5: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via

Læs mere

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

C2: Miljøforvaltning i risikoområder

C2: Miljøforvaltning i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C2: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Torbjörn Davidsson. Foto: Karl Holmström. Før dræn og grøfter udmunder i recipienten kan man anlægge et konstrueret

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling

Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann

C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne

Læs mere

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 23. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 57607556 Side 1/7 Vedrørende bemærkninger til notat fra

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE

RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018

Læs mere

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT 30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30

Læs mere

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017 Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm

Læs mere

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Status for etablering af minivådområder i Danmark Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Effekt af vådområder på kort og lang sigt Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret

Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret regulering til begrænsning af fosfortab Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 12.

Læs mere