Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
|
|
- Malene Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet Af Charlotte Kjærgaard Fosfor er et essentielt næringsstof og spiller i landbrugsmæssig sammenhæng både en produktionsog sundhedsmæssig rolle. Samtidig er fosfor det næringsstof, der påvirker vores ferske vande mest, som kontrollerende faktor for eutrofiering. EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand senest i 2015 skal have opnået mindst»god tilstand«. Samtidig forventes ændringer i klimaet at føre til mere ekstrem nedbør, en større udvaskning 28 momentum Nr
2 af næringsstoffer fra landbrugsjorden samt højere vandtemperatur, hvilket betyder at næringsstofkravene til søerne skal skærpes. Målet er utvetydigt - landbrugets tab af fosfor skal reduceres. Udfordringen er at forene det stigende behov for produktion af fødevarer med sikring af miljø og naturressourcer under ændrede klimatiske forhold. Risikokortlægning og virkemidler Reduktion i fosforgødskningen, ændrede fodringsstrategier eller gylleseparation er strategier, der sigter mod at nedbringe jordens indhold af fosfor. Det løser dog ikke problemet inden for de næste årtier og heller ikke nødvendigvis på længere sigt! Planter optager fosfor fra jorden, men da fosfor bindes meget stærkt til jordens mineraler, er kun en mindre del af jordens fosforindhold umiddelbart tilgængeligt for afgrøderne. Med fosforgødskningen søger man derfor at fastholde jordens fosfortilstand på et niveau, der sikrer afgrødens behov. Den mængde fosfor, som tabes fra landbrugsjorden i Danmark, er meget beskeden set i forhold til, hvor meget fosfor der findes bundet i jorden og i forhold til den mængde fosfor, der tilføres jorden med gødskning og fjernes med afgrøden (1). Det er en svær balance at sikre afgrødernes fosforforsyning og samtidig undgå fosfortab. Tab af fosfor til vandmiljøet er en kompleks funktion af klima, topografi, jordens egenskaber samt dyrkningspraksis. Flere transportveje bidrager ved tab af fosfor fra landbrugsjorden. Fosfor tabes ved erosion af jordpartikler eller overfladisk afstrømning på skrånende terræn, ved udvaskning af opløst eller partikelbundet fosfor gennem jordmatricen eller via jordens makroporer til dræn eller overfladenært grundvand og derfra videre til overfladevand. Ikke alle jorder har en høj risiko for tab af fosfor. Såkaldte risikoområder er områder, hvor en fosforkilde (fx en jord med høj fosforstatus) er forbundet med en effektiv transportvej - fx skrånende terræn ned mod vandløb eller dræning direkte til recipienten. Vha. et nyudviklet fosforindeks værktøj kan landbrugsjord nu kortlægges i forhold til risiko for fosfortab via forskellige transportveje (figur 1) (2). Udpegning af risikoområder er forudsætningen for en målrettet indsats med tabsbegrænsende virkemidler. I forbindelse med fosforindeks værktøjet er der knyttet anbefalinger til virkemidler målrettet mod de forskellige tabsveje (3). Virkemidlerne er grupperet efter type - enten som agronomiske virkemidler, der skal reducere fosfortab fra landbrugsjorden, eller virkemidler på landskabsskala, der skal reducere fosforbelastningen af vandmiljøet bl.a. ved udnyttelse af naturens egen selvrensende effekt. Figur 1. Eksempler på fosforindeks for tabsvejene erosion og makroporetransport til dræn (2). PIndeks Erosion Risikoklasser 0-<50, lav 50 -<90, mellem , høj PIndeks Makroporetransport Risikoklasser -99, ingen data 0-<50, lav 50 -<90, mellem , høj Figur miljøkemi 1. Eksempler i perspektiv påfosforindeks for tabsvejene erosion og makroporetransport Nr. til dræn. momentum Idisse eksemplariske opsætninger indgik der fosfortal tilfældigt trukket fra den regionstypiske fordeling over fosfortal. 29
3 Samtidig er naturlige vådområder som virkemiddel til næringsstofreduktion begrænset til områder, hvor der naturligt kan re/etableres vådområder. Der er således et behov for mere fleksible løsninger, der kan målrettes drænede landbrugsjorder med risiko for fosfortab. Foto: Charlotte Kjærgaard Reetableret vådområde ved Gudenåen bidrager til omsætning af næringsstoffer. Der findes effektive virkemidler rettet mod fosfortab ved erosion og overfladisk afstrømning, men der findes ikke tilsvarende virkemidler til reduktion af fosfortab via dræn eller afvandingskanaler. Den selvrensende effekt Der er i disse år et betydeligt fokus på at udnytte naturens egen selvrensende effekt i forhold til at begrænse næringsstofbelastningen af vandmiljøet. I forbindelse med Vandmiljøplan III er der etableret beskyttelseszoner langs vandløb og søer. Formålet med disse beskyttelseszoner er at undgå dyrkning helt op til recipienterne, og samtidig kan beskyttelseszonerne fungere som bufferzoner, der kan tilbageholde specielt partikelbundet fosfor, der transporteres ved erosion og overfladeafstrømning. Bufferzoner kan målrettet anvendes i områder, hvor der er risiko for erosion og overfladeafstrømning (figur 1). Reetablering af vådområder anses i dag for et betydeligt virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten i vandløb, søer og marine recipienter. Vådområder i overgangszonen mellem dyrkede højbundsjorder og vandmiljøet fungerer som naturligt filter, der omsætter næringsstoffer. Især omdannelsen af nitrogen til gasformigt N 2 via mikrobiel denitrifikation er meget stor i vådområder. Denitrifikationskapaciteten varierer dog afhængigt af lokale hydrologiske forhold samt den specifikke stofbelastning. Den eksisterende viden omkring fosfortilbageholdelse i vådområder er mere begrænset. Danske og udenlandske resultater viser, at reetablerede vådområder kan bidrage til såvel fosfortilbageholdelse samt netto-fosforfrigivelse afhængigt af lokale hydrologiske og geokemiske forhold (4) samt jordernes indhold af mobilt fosfor (5). Et paradigmeskifte Der er behov for en målrettet indsats, der fordrer et paradigmeskifte fra passivt at udnytte naturens selvrensende effekt til aktivt at hjælpe naturen på vej ved etablering af filtre i landskabet. Fx i form af konstruerede vådområder (6). Disse etableres principielt med samme delformål som ved re/etablering af naturlige vådområder - nemlig at bryde den direkte transportvej mellem mark og recipient, og kan opfattes som en sidste buffer til reduktion af næringsstoffer inden recipienten (figur 2). Konstruerede vådområder har den store fordel, at de kan etableres på lokaliteter, hvor der ikke naturligt ville forekomme vådområder, eller hvor der grundet arealanvendelsen ikke er mulighed for at reetablere et naturligt vådområde. Samtidig kan konstruerede vådområder optimeres til en forbedret fosfortilbageholdelse. Konstruerede vådområder er designet med henblik på at optimere de selvrensende processer, der findes naturligt i vådområder. Der findes forskellige typer af konstruerede vådområder, som overordnet adskiller Figur 2. Eksempel på konstrueret vådområde etableret ved at omdirigere afvandingskanal (6). 30 momentum Nr
4 Der er et stort behov for udvikling af mere målrettede og kost-effektive virkemidler til reduktion af næringsstoftab sig ved, om vandtransporten foregår over jordoverfladen eller ved horisontal og/eller vertikal infiltration igennem et porøst sediment. Virkemåden for fosfortilbageholdelse i konstruerede vådområder er (som for naturlige vådområder) en kombination af biologiske, geokemiske og fysiske processer. Partikulært fosfor fjernes ved sedimentation, mens opløst fosfor enten kan optages i mikrobiel eller plantebiomasse. Alternativt tilbageholdes ved binding eller fældning i sedimentet. Såvel virkemåde som tilbageholdelseseffektivitet varierer afhængigt af vådområdetype, fosforbelastning og fosforformer i drænvandet. I Danmark er der ingen erfaring med etablering af konstruerede vådområder som aktive fosforfiltre i det åbne land. I Norge og Sverige anvendes en variant af konstruerede vådområder med gennemstrømning over jordoverfladen kaldet»fangdammer«. Disse anlægges ved at udvide og opdæmme vandløbet og lede vandet igennem det konstruerede vådområde, der typisk består af et sedimentationsbassin, et vådområdefilter, en overrislingszone samt en udløbsdam (figur 3). De norske og svenske fangdammer er primært rettet mod reduktion af den partikulære fosfortransport i vandløbet. Systemerne er mindre effektive over for opløst fosfor pga. en ringe kontakt mellem dette fosfor i det gennemstrømmende vand og fosforbindingspladser i jorden. Konstruerede vådområder med horisontal og/eller vertikal infiltration kendes primært fra punktkildebelastninger og er hidtil ikke forsøgt anvendt i åbent land. Disse systemer betragtes dog generelt som mere effektive, idet infiltrationen af vand igennem det porøse sediment giver et større aktivt overfladeareal for tilbageholdelse af opløste fosforformer (figur 4). Den samme mængde drænvand kan således behandles på et mindre areal ved infiltration (sammenlignet med gennemstrømning over jordoverfladen), hvilket muliggør etablering af konstruerede vådområder på mindre arealer. Derudover vil der ved infiltration være en termisk beskyttelse og dermed en højere mikrobiel aktivitet (fx denitrifikation) i kolde måneder. Internationale pilotforsøg med horisontale infiltrationssystemer har vist meget lovende resultater mht. fosfortilbageholdelse i drænvand. Udfordringer, der kan løses! Der er som nævnt ingen danske erfaringer med etablering af konstruerede vådområder i forlængelse af dræn eller afvandingskanaler, og resultaterne fra udenlandske undersøgelser kan ikke overføres direkte til danske forhold. Der er store udfordringer - men også et stort innovativt potentiale - i at udvikle danske modeller for konstruerede vådområder med vertikal og/eller horisontal infiltration som fosfor- og næringsstoffiltre til etablering mellem drænudløb og recipienten. En af de store udfordringer bliver at finde sedimenttyper, der effektivt kan tilbageholde opløst fosfor i de lave koncentrationer, der findes i dræn- Figur 3. Principskitse af komponenter i konstrueret vådområde med gennemstrømning over jordoverfladen (a) sedimentationsbassin, (b) vådområdefilter, (c) overrislingszone og (d) udløbsdam (6). Figur 4. Principskitse af konstrueret vådområde med horisontal gennemstrømning i det porøse sediment der er optimeret med hensyn til fosforbinding (6). miljøkemi i perspektiv Nr momentum 31
5 der fremmer fjernelsen af kvælstof ved denitrifikation, kan dog være særdeles kritiske i forhold til at opnå en effektiv fosfortilbageholdelse. Udfordringen bliver at optimere fjernelsen af næringsstoffer ved valg af sedimenttype og vådområde designtype. Foto: Torbjörn Davidsson Vand fra en afvandingskanal ledes igennem et konstrueret vådområde, inden det når recipienten. vand. Samtidig skal materialet være billigt og have en tilstrækkelig stor bindingskapacitet, der sikrer, at det er et omkostningseffektivt virkemiddel. Forskellige sedimenttyper har forskellige bindingsegenskaber i forhold til fosfor, hvilket betyder at der for et givet sediment vil være en sammenhæng mellem fosforkoncentrationen i vandet og den tilsvarende koncentration af fosfor bundet til sedimentet. Samtidig findes der for alle sedimenter en given tærskelværdi (EPC0) for fosforbinding. Så længe fosforkoncentrationen i vandet er højere end sedimentets EPC0 vil sedimentet binde fosfor, indtil bindingskapaciteten er opbrugt. Omvendt vil sedimentet frigive fosfor, hvis fosforkoncentrationen i drænvandet bliver lavere end EPC0. Af samme grund er systemer baseret alene på sandfiltre eller landbrugsjord ikke velegnede fosforfiltre. En anden udfordring er at udvikle systemer, der effektivt kan håndtere de meget varierende drænafstrømninger, hvor periodiske store afstrømningshændelser dominerer. Dette stiller store krav til sedimentets hydrauliske egenskaber samt til opretholdelsen af de processer, der medvirker til reduktion af næringsstof. Hastigheden, hvormed drænvandet strømmer igennem sedimentet, skal afpasses efter hastigheden af de processer, der medvirker til fosfortilbageholdelsen. Endelig er det en stor udfordring at sikre, at filtersystemerne fungerer optimalt i forhold til samtidig fjernelse af kvælstof og tilbageholdelse af fosfor, samt at der ikke sker uønskede emissioner af drivhusgasser. Fjernelsen af kvælstof skal foregå under iltfrie forhold, så der ikke frigives lattergas. De iltfrie forhold, Filtre, biodiversitet og klima De mange udfordringer og interesser omkring landbrug, miljø, natur og klima understreger behovet for at målrette indsatsen, og systematisk sammentænke disse komponenter. Der er et stort behov for udvikling af mere målrettede og kost-effektive virkemidler til reduktion af de næringsstoftab, der som følge af fremtidige klimaændringer i endnu højere grad vil påvirke vandmiljøets og naturens tilstand. Konstruerede vådområder er et miljøteknologisk redskab til at reducere næringsstofbelastningen af vandmiljøet, men samtidig har disse landskabselementer også en stor landskabsmæssig værdi og kan medvirke til at skabe flere grønne korridorer i landskabet og øge biodiversiteten. Konstruerede vådområder kan være et stærkt strategisk virkemiddel, der kan medvirke til at sikre at intensivt landbrug, der skal sikre fremtidens produktion af fødevarer, kan sammentænkes med miljø og natur af høj kvalitet - også under ændrede klimaforhold. Kilder: 1. Rubæk, G., G. Heckrath, og L. Knudsen. (2005): Fosfor i dansk landbrugsjord. Grøn Viden. Markbrug nr Heckrath, G., H. E. Andersen, G. Rubæk, B. Kronvang, C. Kjærgaard og C.C. Hoffmann. (2009): Et web-baseret P- indeks som miljøplanlægningsredskab: del 1. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj Andersen, H.E., G. Heckrath, A. L. Jensen, B. Kronvang, G. Rubæk, C. Kjærgaard og C.C. Hoffmann. (2009): Et web-baseret P-indeks som miljøplanlægningsredskab: del 2. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj Hoffmann, C.C, C. Kjaergaard, Uusi-Kämppä, J., H.C.B. Hansen, B. Kronvang. (2009): Phosphorus Retention in Riparian Buffers: Review of their Efficiency. (In press). J. Environmental Quality. 5. Kjærgaard, C., C.C. Hoffmann, M.H. Greve. (2009): Risikovurdering af fosfortab fra lavbundsjorde. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj Kjærgaard, C., C.C. Hoffmann, A. Baattrup-Pedersen, P.L. Jensen. (2006): Konstruerede vådområder. Miljøforvaltning i risikoområder. Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark. Virkemiddelsfaktablad C2 ( Seniorforsker Charlotte Kjærgaard er ansat ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet. 32 momentum Nr
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereC2: Miljøforvaltning i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C2: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Torbjörn Davidsson. Foto: Karl Holmström. Før dræn og grøfter udmunder i recipienten kan man anlægge et konstrueret
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereC1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne
Læs mereUndersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande
Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 23. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 57607556 Side 1/7 Vedrørende bemærkninger til notat fra
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereMinivådområder et nyt kollektivt virkemiddel
Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereRISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE
RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereModul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning
3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereNy forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene
Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereINNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereEffekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereRedegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret
Redegørelse for en operationel anvendelse af P-risikoværktøjet til en sårbarhedsdifferentieret regulering til begrænsning af fosfortab Notat fra DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 12.
Læs mere