Landskabskarakterkortlægning - analyse og vurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabskarakterkortlægning - analyse og vurdering"

Transkript

1 Landskabskarakterkortlægning - analyse og vurdering

2 Indhold Landskabet i Odense kommune s. 4 Landskabskarakterkortlæging s Bellinge Moræneflade s Holmstrup Dødislandskab s Blommenslyst Dødislandskab s Ryds Å Tunneldal s Korup Moræneflade s Stavis Å Tunneldal s Viemose Tunneldal s Lumby Moræneflade s Lumby Inddæmmede Strand s Stige Ø s Seden Smeltvandsslette s Åsum Moræneflade s Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette s Allerup Moræneflade s Fangel Moræneflade s. 164 Landskabskarakterkortlægning, Odense Kommune, Revideret af Odense Kommune, Fangel Vestermark Moræneflade s Odense Å Smelte Vandsdal s. 180 Udarbejdet af NIRAS for Odense Kommune. Fotos og kort: NIRAS (Odense Kommune) Kort: Baggrundskort Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Geomorfologisk kort, Per Smed, Copyright Geografforlaget 2

3 Intro Landskabet i Odense Kommune er en væsentlig ressoruce, der er grundlag for mange interesser i det åbne land. Landskabet er udgangspunktet for rekreative oplevelser med fred og ro, fysisk aktivitet og naturoplevelser. Landskabet er levested for mange dyr og planter og det er samtidig udgangspunktet for landbrugserhvervet. Landskabet rummer de store tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger og motorveje, og landskabet ligger som en attraktiv ressource for byudvikling. Landskabet er altså en ressource, som, hvis den bliver forvaltet på den rette måde, danner grundlag for mange af kommunens udviklingspotentialer i dag og i fremtiden. Landskabskarakterkortlægningen giver en god forståelse for landskabet kan medvirke til, at særlige landskabsværdier kan sikres i plalægning og sagsbehandling i det åbne land. Med dette input kan nye tiltag tilpasses landskabets karakter og være en bevist udvikling i og af kommunens landskab. Rapporten indeholder indledningsvist et overblik over landskabet i Odense Kommune samt en kort beskrivelse af den metodiske tilgang, der følger landskabskaraktermetoden som den er beskrevet i Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Rapportens primære indhold er beskrivelser og vurderinger af kommunens 17 landskabskarakterområder ledsaget af foto og kort. Hvert kapitel afsluttet med strategiske mål for landskabet samt anbefalinger til plalægningen, der kan indgå som input til forvaltning af det åbne land i Odense Kommune. Revision I forbindelse med vedtagelse af Tematillæg til Kommuneplan blev det konstateret, at der var uoverensstemmelse mellem rapportens kort og tekst i karakterområde 3 - Blommenslyst Dødislandskab. Samtidig viste det sig, at rapportens opdeling af de visulle oplevelsesmuligheder i landskaber og udsigter ikke var entydig. Rapporten er derfor blevet gennemgået og forenklet. Konkret har det ført til en ny kortlægning for karakterområderne 2-5 i forhold til de visuelle oplevelsesmuligheder. Den nye kortlægning har ført til ændringer af de strategiske mål for de 4 karakterområder. 3

4 Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune Landskabet i Odense Kommune Odense Kommune ligger centralt placeret på Fyn forbundet til kysten via Odense Fjord. De centrale dele af kommunen rummer selve Odense by, som derved ligger omgivet af åbne landskaber mod vest, syd og øst og grænser op til Odense Fjord mod nord. Per Smed, Copyright Geografforlaget Midt igennem kommunen løber Odense Ådal. Den strækker sig fra Synebjerg Bakker i Faaborg Midtfyn Kommune til Odense Fjord og bugter sig igennem Odense by på sin vej mod kysten. Nær fjorden suppleres dalstrøget af Odense Kanal, der ligeledes strækker sig ind i byen. Vest, syd/vest for Odense by strækker en del af de vestfynske dødislandskaber sig ind i kommunen. Dødislandskabet præges af de store bløde bakker, afløbsløse vandfyldte lavninger, områder med ekstensiv arealanvendelse og mange større og mindre skovområder. Nær kommunegrænsen fremstår dødislandskabets storbakkede terræn markant og flader gradvist ud ind mod Odense by for omkring Bellinge at gå over i fladt jordbrugslandskab. Tre parallelle tunneldalstrøg gennemskærer landskabet vest for Odense og markerer overgangen fra dødislandskabet mod syd til de nordfynske moræneflader mod nord, som strækker sig ind i Odense Kommune. Tunneldalene ligger som en række tydeligt strukturgivende strøg, der skærer sig ned i det omkringliggende morænelandskab og forbinder den vestlige del af Odense by med landskaberne uden for kommunegrænsen. Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 4

5 Syd, sydøst for Odense by strækker de midtfynske landbrugsflader sig ind til byranden, dog brudt af et dalstrøg, som løber forbi Højby og mod nordvest. Morænefladerne både nord og syd for Odense by domineres af åbent og dyrket landbrugsland. Omkring Odense Fjord ligger en række inddæmmede, drænede og opdyrkede arealer, og et lavereliggende strøg med smeltevandsaflejringer strækker sig fra sydøst og ud til kysten på østsiden af Odense by. Hele kommunen præges overordnet set af nærheden til byen, hvilket afspejles i mange velistandsatte husmandssteder og smågårde med enkelte dyr, men som ikke er tilknyttet egentlig landbrugsdrift. Nær byen stiger landskabernes bynære præg ved højere andel af tekniske anlæg og nogle steder direkte visuelle sammenhænge til og hen over byen. Stavis Ådal Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 5

6 Landskabskarakterkortlægning Med den gennemførte landskabskarakterkortlægning er landskabet i Odense Kommune inddelt i 17 landskabskarakterområder områder, som rummer hver deres unikke landskabskarakter og på grund af terræn, arealanvendelse, bevoksningsstruktur eller bebyggelsesstruktur adskiller sig fra hinanden. Inddelingen af landskabskarakterområder er sket på baggrund af en kortlægningsfase, der dels består af kortbladsanalyser af naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt feltbesigtigelser til falslæggelse af de rumlige og visuelle forhold. På baggrund heraf er de enkelte områders landskabskarakter beskrevet og områdernes grænser fastlagt. Også på baggrund af feltbesigtigelserne er de enkelte områders landskabskarakter vurderet i forhold til karakterstyrke, tilstand og særlie visuelle oplevelsesmuligheder. Karakterstyrken er vurderet ud fra de karaktergivende elementers tydelighed, tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Landskabskarakterens tilstand er vurderet ud fra, hvor intakt landskabskarakterens oprindelse aflæses i landskabet, den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i landskabet samt i hvor høj grad oplevelsen af landskabet forstyrres af markante anlæg og/eller støj. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig enten til et særligt oplevelsesrigt landskab eller områder med særlige udsigtsmuligheder. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig derfor til mindre delområder og forekommer ikke i alle karakterområder. På baggrund af disse vurderinger er landskabskarakterens sårbarhed vurderet med nogle generelle betragtninger samt konkrete udviklingsploaner i forhold til en ny ring 3 vest om Odense samt planlagt skovrejsning. Mindre områder kan være særligt sårbare. Det gælder især oplevelsesrige landskaber, landskaber med særlige udsigtsmuligheder, kystlandskabet samt områder, hvor kulturhistoriske mønstre oplkeves tydeligt i landskabet. Med udgangspunkt i vurderingerbe er der fastlagt strategiske mål for landskabskarakteren i de enkelte områder - beskytte, vedligeholde eller ændre. De strategiske mål knytter sig til landskabskarakteren som den er i dag og følges op af anbefalinger til, hvordan planlægning og administration kan sikrer de strategiske landskabsmål for hvert område. Anbefalingerne knytter sig til landskabskarakteren, naturforhold, bebyggelse og tekniske anlæg. Skovrejsning i Odense Kommune Det er væsentligt at holde for øje, at anbefalingerne til landskaber med de strategiske mål vedligeholde eller beskytte tilstræber at fastholde eller forbedre den eksisterende landskabskarakter. Odense Kommune har en målsætning om at øge udbredelsen af skov betydeligt. Hvis ikke skov i forvejen er et karaktergivende element i landskabet, vil skovrejsning altid være en væsentlig ændring i landskabets karakter, der har stor betydning for, hvordan landskabet opleves. Selv om nogle landskaber i dag ikke rummer skov, betyder det ikke, at det ikke er muligt at rejse skov i området ud fra en landskabelig betragtning. Man skal dog være bevidst om, at skov vil ændre landskabskarakteren og i planlægning af ny skov bør man søge at følge en overordnet bevoksningsstruktur, der er tilpasset landskabets skala. Ved plalægning af ny skov er det altid vigtigt, at særligt sårbare landskaber friholdes for skovrejsning, da skov i disse områder vil slører særlige karaktertræk i landskabet eller særlige udsigter. Landskaber, der er sårbare over for skovrejsning er ofte dalstrøg, kystlandskaber samt områder med tydelige kulturhistoriske mønstre. Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 6

7 Odense kommune inddelt i 17 karakterområder. Karakterområde 1: Bellinge Moræneflade Karakterområde 2: Holmstrup Dødislandskab Karakterområde 3: Blommenslyst Dødislandskab Karakterområde 4: Ryds Å Tunneldal Karakterområde 5: Korup Moræneflade Karakterområde 6: Stavis Å Tunneldal Karakterområde 7: Viemose Tunneldal Karakterområde 8: Lumby Moræneflade Karakterområde 9: Lumby Imddæmmede Karakterområde 10: Stige Ø Karakterområde 11: Seden Smeltevandsslette Karakterområde 12: Åsum Moræneflade Karakterområee 13: Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette Karakterområde 14: Allerup Moræneflade Karakterområde 15: Fangel Moræneflade Karakterområde 16: Fangel Vestermark Moræneflade Karakterområde 17: Odense Å Smeltevandsdal Landskabskarakterkortlægning Odense Kommune 7

8 Landskabskarakterområde Bellinge Moræneflade 1 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Bellinge Moræneflade ligger i kommunens sydvestlige del vest for Bellinge. Mod øst afgrænses området dels af Odense by dels af Odense Ådal. Mod vest afgrænses området af overgangen til det mere bakkede Holmstrup Dødislandskab. Mod syd strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Nøglekarakter Transparent afgrænset, middelskala jordbrugslandskab på flad til bølget moræne med sporadisk bevoksede jorddiger, småhuse og husmandssteder i små enklaver tæt langs vejene. Små samlinger af væksthuse i områdets sydøstlige del. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 8

9 Landskabskarakteren Bølget moræneflade med intensivt dyrkede marker inddelt i middelstore markflader af jorddiger med spredt bevoksning og mindre bevoksninger spredt på dyrkningsfladen og omkring bebyggelsen. Husmandssteder og nyere huse ligger tæt langs vejene primært samlet i mindre enklaver, mens enkelte mindre gårde, som stadig er tilknyttet landbruget, ligger spredt i landskabet. I tilknytning til husmandsbebyggelserne findes ofte græssende heste og anden hobbymæssig drift. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskala landskab, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Landskabet gennemskæres af en række højspændingsledninger, som især mellem Bellinge, Højme og Holmstrup præger landskabet kraftigt, idet tre traceer krydser hinanden i dette område. Området omkring og syd for Bellinge rummer en mindre klynger af væksthuse, der dog kun ses lokalt fra det omkringliggende landskab. Væksthustagene rager op over den omkringliggende bevoksning, og især skorstenene opleves og ses tydeligt. Højspændingsledningerne, skorstene og væksthuse giver området et teknisk og stedvist bynært udtryk, hvilket understøttes af bebyggelsens primære funktion som beboelse i det åbne land. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen som udflyttet jordbrugslandskab. Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk består landskabet af moræne fra sidste istid. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler. I den vestlige del af karakterområdet fra Brændekilde og mod syd findes et område, hvor jordtypen er smeltevandssand og grus. Terræn Terrænet er fladt til let bølget. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. geomorfologi, jordtype og terræn. Hydrologi Området rummer kun i begrænset omfang hydrologiske elementer. Syd for Højme løber Lettebæk mod sydøst til Odense Ådal. Lettebæk løber i en svagt markeret lavning i terrænet. Kommunegrænsen følger Borreby Møllebæk, som løber i mindre dalstrøg, der markerer sig tydeligt i landskabet. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 9

10 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug. I området vest og syd for Bellinge suppleres denne arealanvendelse af gartnerierhverv i væksthuse, som ligger i små klynger. Bevoksningsstruktur På områdets jorddiger findes spredt bevoksning bestående af en bred vifte af arter mirabel, tjørn, hassel og tidligere stynede men nu højtvoksende popler. I den sydlige del forekommer stedvist levende hegn, som er lidt mere sammenhængende. Disse består stedvist af syren. Bebyggelsen i området omkranses delvist af bevoksning. Mindre kratlignende bevoksninger af blandet løv og nål findes spredt i området, især i den sydlige del. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen ligger primært langs vejene. Husmandssteder og nyere huse ligger samlet i mindre enklaver øst for Holmstrup, syd for Brændekilde mens enkelte mindre gårde ligger spredt i landskabet. Bebyggelsen bærer præg af primært at fungere som beboelse mens et fåtal af gårdene er tilknyttet landbrugsdrift. Klynger af væksthuse ligger omkring og syd for Bellinge. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. En enkelt gravhøj Dalhøj ligger på overgangen til Odense Ådal syd for Vibæk. Tekniske anlæg Området rummer tre højspændingstraceer. Nord for Bellinge krydser alle tre hinanden. I nabokarakterområdet står fire vindmøller og en telemast, som kan ses fra den sydvestlige del af området. Områdets mange væksthuse opleves som tekniske anlæg set fra de omkringliggende landskaber med glastagene og de tilhørende skorstene. Rumlige og visuelle forhold Bevoksningen i området skaber transparent afgrænsede rum i middel skala. Pga. bevoksningens fragmenterede struktur findes kig hen over flere landskabsrum. Bebyggelsen og de afgrænsede landskabrum skaber et middelskala landskab. Den meget varierede artssammensætning i områdets bevoksninger og den tætliggende bebyggelse giver området et let komplekst udtryk. Selve Odense by opleves ikke direkte i området. Foto 1 Nord for Vibæk. Landskabet rummer bevoksning af en bred vifte af arter, dels som sporadisk bevoksning på jorddigerne dels som mindre bevoksninger. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 10

11 Foto 2 Vest for Bellinge Mark. Lokalt ses væksthuse og skorstene, som rager op over det øvrige landskab. Området påvirkes især af højspændingsledningerne og nær byen af væksthuse. Visuelle relationer til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift er central for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer Området vurderes ikke at rumme væsentlige planmæssige udfordringer med betydning for landskabskarakteren. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 3 Nord for Højme. Området gennemskæres af tre højspændingstraceer, som visuelt påvirker størstedelen af karakterområdet. Landskabskarakterbeskrivelse, Bellinge Moræneflade 11

12 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet - K1 Landskabskarakteren i form af de middelstore markflader adskilt af sporadisk bevoksede jorddiger i det bølgede terræn opleves i hele karakterområdets udstrækning, selvom det stedvist er påvirket af varierende bevoksningsstrukturer og bebyggelsesmønstrer. Sidstnævnte skyldes bl.a., at landskabet rummer elementer, som er kommet til i løbet af forskellige tidsperioder. Således afspejler karakteren en løbende udvikling op igennem tiden, hvilket slører landskabskarakterens oprindelse en smule. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske strukturer afspejles tydeligt i karakteren. Samlet vurderes landskabet at være karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Området rummer ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Bellinge Moræneflade 12

13 Vurdering af tilstand Middel tilstand Hele karakterområdet - T1 Som beskrevet i ovenstående, under vurderingen af karakterstyrken, er landskabskarakterens oprindelse svagt sløret af bevoksnings- og bebyggelsesmæssige strukturer, som er kommet til op igennem tiden. De karaktergivende elementer fremstår i udmærket vedligeholdelsesmæssig tilstand. Området er påvirket af en række tekniske anlæg. Højspændingstraceer, væksthuse med tilhørende skorstene samt vindmøller i nabokarakterområdet. Samlet vurderes tilstanden som middel. Sårbarhedsvurdering I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Karakterområdet rummer ingen landskabselementer, der betragtes som særligt sårbare. Endvidere er landskabets kapacitet i forhold til nye anlæg forholdsvis stor. Områdets bevoksning giver i nogen grad mulighed for indpasning af nye anlæg i området, mens terrænet begrænser influenszonen omkring nye tiltag. Skov er ikke en del af landskabskarakteren, men det vurderes muligt at indpasse ny skov i landskabskarakteren, der vil styrke landskabets kapacitet i forhold til nye anlæg. Eventuel råstofgravning i de udpegede interesseområder for sand, grus og sten vil skabe volde af jord og opgravet materiale, hvilket vil bryde oplevelsen af det flade til bølgede terræn. Det er vigtigt på sigt at genskabe det flade terræn. Den nordlige del af området er del af en markant udsigt fra nabokarakterområdet Holmstrup Dødislandskab. Der henvises til sårbarhedsvurderingen af dette karakterområde for en beskrivelse af sårbarheden. Landskabsvurdering, Bellinge Moræneflade 13

14 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Landskabskarakter, som bør vedligeholdes Hele karakterområdet M1 På baggrund af vurderingerne har landskabskarakteren i hele området fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag i området skal vurderes i samspil med landskabskarateren. Strategiske mål og anbefalinger til planlægning, Bellinge Moræneflade 14

15 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala og med en transparent karakter, der giver mulighed for at opleve landskabet med udsigter på tværs af landskabsrum. Natur Skov er ikke en del af landskabskarakteren, men området rummer udmærket potentiale for placering af nye skovområder. Ny skov bør etableres som mindre skovparceller, der i størrelse og karakter harmonerer med den nuværende bevoksningsstruktur og ikke ødelægge landskabets transparente karakter. Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør der arbejdes for at bevare hegn og diger. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Gårdene i området er ofte omgivet af bevoksning, der sikrer en transparent afgrænsning mod landskabet. Dette karaktertræk bør bevares/styrkes ved opførelse af nyt landbrugsbyggeri. Tekniske anlæg Området bør friholdes for nye tekniske anlæg. Der bør arbejdes for sanering af eksisterende højspændingsledninger for at forbedre den visuelle oplevelse af landskabet. Strategiske mål og anbefalinger til planlægning, Bellinge Moræneflade 15

16 Landskabskarakterområde Holmstrup Dødislandskab 2 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Holmstrup Dødislandskab ligger vest for Odense. Karakterområdet strækker sig fra Bolbro mod sydvest til kommunegrænsen ved Brændekilde. Mod syd afgrænses området af overgangen til det fladere Bellinge Moræneflade og mod nord af overgangen til det storbakkede og skovprægede Blommenslyst Dødislandskab. Nøglekarakter Bakket middelskala landskab hvor smågårde og husmandssteder ligger langs vejene omgivet af dyrkede marker opdelt af bevoksning på jorddiger og lavbundsområder, som skaber transparente afgrænsninger. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 16

17 Landskabskarakteren Særligt karaktergivende for området er det bakkede terræn, den kraftige og delvist sammenhængende bevoksning på jorddigerne og områdets våde områder og den tilknyttede kratbevoksning. Endvidere er det karakteristisk, at områdets bebyggelse, der primært består af smågårde og husmandssteder, ligger langs vejene. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et forholdsvist enkelt landskab i middel skala. Trods områdets bakkede terræn er landskabet forholdsvist åbent, med mulighed for kig hen over større landskabsområder. Øst for Ravnebjerg rejser landskabet sig til omkring 83 m.o.h., hvilket er højt i forhold til det omkringliggende landskab. Herfra er derfor lange udsigter over landskabet mod syd, øst og nord. I områdets sydlige del, vest for Brændekilde, er terrænet mindre bakket, bl.a. pga. de nu drænede og opdyrkede lavbundsområder. Området rummer en række tekniske anlæg i form af tre højspændingstraceer, motorvejen, jernbanen og en samling på tre vindmøller i områdets sydlige del. Endvidere er der visuel sammenhæng til vindmøllerne mod syd i nabokommunen. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvilket afspejles i de udflyttede gårde og husmandssteder, der ligger spredt i landskabet omkring områdets landsbyer. Naturgrundlag Geomorfologi Karakterområdet udgør den østlige del af det store sammenhængende landskab med dødispræg, som ligger på vestfyn. Jordtype Jordbunden består primært af moræneler med små områder med ferskvandsgytje og ferskvandstørv. I et større sammenhængende område nordvest for Brændekilde i områdets sydlige del nær kommunegrænsen, består jordtypen af ferskvandsgytje. Terræn Terrænet er bakket og stedvist bølget. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Området rummer en række småsøer, gamle mergelgrave og mindre lavbundsområder. I områdets sydlige del, vest og nord for Brændekilde, ligger et nu drænet og opdyrket lavbundsområde. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 17

18 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug. Området rummer to golfbaner. Den ene ligger øst for Vejrup, mens den anden ligger syd for Bolbro ved byranden af Odense. Syd for Bolbro, tæt på byranden, ligger et bynært rekreativt område, med skovområder, åben græsfælled samt gang- og ridestier. Bevoksningsstruktur På områdets jorddiger vokser tjørn, hassel, mirabel, pil, ask m.v., som danner kraftige og delvist sammenhængede bevoksninger. I tilknytning til områdets små lavbundsområder, søer og mergelgrave findes bevoksning af pil, birk, nål, ask m.v. Bevoksningen udgør typisk en sammenhængende grøn rand, men stedvist findes åbninger med kig til frit vandspejl. Områdets bebyggelse og landsbyer omgives af bevoksninger af løvfældende arter. Bebyggelsesmønster Området rummer landsbyerne Elmelund, Holmstrup og Brændekilde. Elmelund er en lille landsby, som består af en række oprindeligt større gårde, og enkelte mindre huse. Bebyggelsen ligger langs vejen og omkring gadekæret. Holmstrup ligger kilet ind mellem jernbanen og landevejen mellem Bellinge og Blommenslyst. Landsbyen er en stationsby og bebyggelsen består primært af murede villaer fra starten af 1900-tallet. Brændekilde er en kirkelandsby. Bebyggelsen domineres af nyere huse fra starten af 1900-tallet og frem, men rummer også enkelte gamle gårde, der med undtagelse af en enkelt, nu udelukkende fungerer som beboelse. Bebyggelsen uden for landsbyerne er primært smågårde og husmandssteder, der ligger langs vejene. Bebyggelsen fungerer primært som ren beboelse. Kun et lille antal af gårdene i området bærer præg af at være en del af en landbrugsmæssig produktion. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Området gennemskæres af tre højspændingstraceer, som er synlige i stort set hele karakterområdet. Herudover gennemskæres området af jernbanen og motorvejen. Disse ses kun lokalt i landskabet. I Foto 1. Det bakkede landskab med bevoksede diger og lavbundsområder. På dette billede ses endvidere motorvejen og et af områdets tre højspændingstraceer. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 18

19 områdets sydlige del, nordvest for Brændekilde, står tre vindmøller. Herudover er der visuel sammenhæng til de vindmøller, som står længere mod syd i nabokommunen. Rumlige og visuelle forhold Den bakkede dyrkningsflade opdeles i middelstore markfelter af de bevoksede diger og bevoksningen omkring lavbundsområder, mergelgrave og småsøer. Den kun delvist sammenhængende bevoksning giver mulighed for kig over længere afstande, således at områdets bakkede terræn opleves tydeligt. Markfladernes og bebyggelsens størrelse skaber tilsammen et middelskala landskab. Centralt i området mellem Ravnebjerg og Elmelund rejser terrænet sig til omkring 83 m.o.h., hvilket er højt i forhold til det omkringliggende landskab mod syd, øst og nord. Fra dette område er der derfor lange kig ud over landskabet. Mod syd strækker udsigten sig over det bakkede landskab med levende hegn, småbevoksninger og smågårde. Mod nordøst strækker udsigten sig ligeledes over et bakket jordbrugslandskab med Odense by i baggrunden. Odense by fremstår primært grøn og lav, men enkelte anlæg, kranen på Lindøværftet, kraftvarmeværket, diverse skorstene og enkelte højhuse, rager markant op over de øvrige dele af byen og får den til at fremstå bymæssig set fra det åbne land. Området rummer endvidere et bynært rekreativt areal syd for Bolbro med forholdsvist nyplantede skovområder, Tusindårsskoven, som omkranser en åben fælled. Hele området påvirkes visuelt af de højspændingsledninger, som går igennem området. Endvidere påvirkes landskabet både visuelt og støjmæssigt af jernbane, motorvej og vindmøller. Tilsammen giver disse elementer området en forstyrret fremtoning. Foto 2. Bebyggelsen domineres af smågårde og husmandssteder. Her husmandssteder tæt langs vejen ved Ruerne. Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 19

20 Visuelle relationer til naboområderne Skovområderne i det højtliggende nabokarakterområde Blommenslyst Dødislandskab danner flere steder den visuelle grænse mod vest. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugsdrift er centralt for opretholdelse af landskabskarakteren. Udfordringer I hovedparten af området nord for motorvejen og jernbanen er der indgået trepartsaftale om skovrejsning. Da området rummer både særlige udsigtsmuligheder og tydelige kulturmønstre omkring Elmelund. ligger der en udfordring i at få skoven planlagt, så der tages videst mulige hensyn til disse værdier. En ny Ring 3 vest om Odense skal antageligt føres gennem den nordvestlige del af området. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 3. Udsigt mod syd fra det højtliggende område øst for Ravnebjerg, ved den trigonometriske station Landskabskarakterbeskrivelse, Holmstrup Dødislandskab 20

21 Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 21

22 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Baggrundskort Copyright KMS Karakteristisk Hele karakterområdet, med undtagelse af området syd for Bolbro og omkring Elmelund K1 Det bakkede landskab med smågårde og husmandssteder langs vejene på de dyrkede marker, som opdeles i middelstore markfelter af bevoksning på områdets jorddiger og omkring våde områder, fremstår tydeligt i hele karakterområdets udstrækning. I den sydligste del flader terrænet noget ud. Dog ikke så markant, at det får de karaktergivende elementer til at fremstå mindre tydeligt. Landskabskarakterens oprindelse kan stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur. Der er dog kommet en del bebyggelse og småplantninger til, og vejstrukturen er stedvist ændret. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget med en sammenhængende jordbrugsflade brudt af lavtliggende våde områder. Dog er vådområdet vest og nord for Brændekilde drænet og opdyrket og kan kun svagt ses i landskabet i kraft af det flade terræn. Samlet vurderes området som karakteristisk. Særligt karakteristisk Landsbyen Elmelund K2 Landskabskarakteren fremstår, som ovenfor beskrevet, også tydeligt i dette område. Samtidig har landsbyen Elmelund og det omkrinliggende landskab bevaret sin oprindelige struktur. Som for de øvrige dele af karakterområdet, som beskrevet ovenfor, afspejles naturgrundlaget også tydeligt i arealanvendelsen i denne del af karakterområdet. Landsbyen Elmelund og det omkrinliggende landskab vurderes derfor som særligt karakteristisk. Kontrasterende Syd for Bolbro K3 Det bynære rekreative område syd for Bolbro rummer en del mindre og nyplantede skovområder, som omkranser en åben græsfælled. Disse elementer giver området en anden karakter end den øvrige del af karakterområdet og får det til at fremstå som et kontrasterende delområde. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 22

23 Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Baggrundskort Copyright KMS Særlige udsigtsmuligheder Den centrale del af området Fra det højtliggende område vest for Ravnebjerg er der lange udsigter over det omkringliggende landskab mod syd, øst og nord. Mod syd og sydøst strækker udsigten sig langt hen over det lavereliggende bakkede landskab med dets levende hegn, småplantninger og smågårde og husmandssteder. Mod sydøst påvirkes udsigten af det dobbelte højspændingstrace, som strækker sig op over bakkekammen. Mod nordøst strækker udsigten sig ind over Odense by, med dens primært lave og grønne udtryk, som brydes af enkeltstående høje bygninger, kranen på Lindøværftet og diverse skorstene. På kortet er angivet nærzonen omkring udsigtspunktet. Som beskrevet strækker udsigterne sig dog langt videre ud over landskabet. Særligt oplevelsesrige landskaber Højdepunktet øst for Ravnebjerg - SV1 De særlige udsigtsmuligheder fra det højtliggende område eksisterer kun så længe selve det højtliggende område er åbent. Området afgrænses af motorvejen mod nord og de eksisterende bebyggelse mod øst. Mod syd er afgrænsningen i højdekurve 65, der udgør en acceptabel niveauforskel mellem højdepunktet og det omkringliggende landskab, således at elementer beliggende fra denne kote ikke vil opleves forstyrrende for at opleve den panoramaudsigt, der i dag er mulighed for ved landskabets højest beliggende partier. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 23

24 Vurdering af tilstand Baggrundskort Copyright KMS Middel tilstand Hele karakterområdet T1 Som beskrevet ovenfor under vurdering af karakterstyrke kan landskabskarakterens oprindelse stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur. Dog noget sløret af en del ny bebyggelse og småplantninger og en stedvist ændret vejstruktur. De karaktergivende elementers tilstand er god. De mange tekniske anlæg, højspændingsledninger, motorvej, jernbane og vindmøller, giver området et noget forstyrret præg. Samlet vurderes tilstanden som middel. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 24

25 Sårbarhedsvurdering Baggrundskort Copyright KMS I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder, hvis området rummer sådanne. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets bakkede terræn og bevoksning giver mulighed for indpasning af nye elementer uden at disse nødvendigvis vil få markant betydning for landskabets karakter. Området er generelt ikke egnet til skovrejsning på grund af de særlige udsigtsforhold, der præger store dele af landsakbet, jf. nedenfor. Ny bevoksning kan dog med fordel fungere som visuel afværgeforanstaltning for den nye Ring 3 vest om Odense, da den ellers vurderes at kunne påvirke udsigten over landskabet. Landsbyerne vurdereres ikke særligt sårbare over for ny bebyggelse, såfremt landsbyernes struktur og udtryk bevares, særligt i Elmelund, der i dag fremstår med en i høj grad intakt struktur. Særligt sårbare delområder Særlige udsigter i den centrale del af området og sårbart højdepunkt - S1 Udsigten fra det højtliggende bakkeparti øst for Ravnebjerg er særligt sårbar over for nye elementer, som vil bryde udsigten eller forstyrre det ellers rolige og uforstyrrede landskab, herunder skovrejsning, høje og markante tekniske anlæg og landbrugsbygninger. Udsigten vurderes derfor sårbar over for den planlagte nye skov i den nordlige del af området, særligt i den del af området, der ligger nord og nordøst for Elmelund, hvor udsigtskvaliteterne er mest markante. Udsigten er ligeledes sårbar over for skovrejsning i det øvrige skovrejsningsområde syd for Ravnebjerg, hvor ny skov med tiden vil spærre for de særlige udsigtsmuligheder over dødislandskabet. De særlige udsigter vurderes at kunne tilgodeses, ved at bevare særlige udsigtskiler i den nye skov. Udsigten rummer allerede i dag et højspændingstracee og vil være sårbar over for nye markante tekniske anlæg, som vil bidrage til den kumulative effekt. Selve det højtliggende område øst for Ravnebjerg er sårbart overfor byggeri og andre ændringer, der kan påvirke de visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabsvurdering, Holmstrup Dødislandskab 25

26 Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen Baggrundskort Copyright KMS Landskabskarakter, som bør beskyttes Højdepunkt øst for Ravnebjerg - M1 Højdepunktet øst for Ravnebjerg har fået det strategiske mål beskytte af hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder fra højdepunktet. Det betyder, at ændringer i arealanvendelsen eller byggeri kun kan ske som led i at beskytte eller forbedre landskabets karakter, tilstand og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterer, som bør vedligeholdes Den øvrige del af karakterområdet - M2 og M3 Den øvrige del af karakterområdet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag i området bør understøtte landskabskarateren og de karaktergivende strukturer. Landskaber, hvor særlige udsigter bør beskyttes Den centrale del af området Mellem Ravnebjerg og Elmelund er fra højdedragene særlige udsigter hhv. mod syd og nordøst, der har fået det strategiske mål beskytte. Det betyder, at der i disse områder bør lægges særlig vægt på, at ændringer i arealanvendelse og bebyggelse ikke forringer de særlige udsigtsmuligheder. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Holmstrup Dødislandskab 26

27 Anbefalinger til planlægningen Landskab Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala og med en transparent karakter, der giver mulighed for at opleve landskabet med udsigter på tværs af landskabsrum. Natur Skovrejsning i området bør ske med væsentlige hensyn til at bevare de særlige udsigtsmuligheder fra højdedragene mellem Ravnebjerg og Elmelund. Ny skov bør derfor planlægges som skovparceller, der sikrer særlige udsigtskiler. I det omfang, det er nødvendigt at rejse skov i de nærmeste omgivelser omkring Elmelund, bør der tages særlige hensyn til at bevare oplevelsen af de oprindelige strukturer i og omkring landsbyen. Det opdyrkede lavbundsareal vest for Brændekilde rummer potentiale som lysåbent vådområde, hvilket vil styrke samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen i landskabet. I landskabet syd for Bolbro bør karakteren af bynært naturområde bevares, herunder lysåben natur afgrænset af skov. Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør der arbejdes for at bevare hegn og diger. Bebyggelse Nyt byggeri bør generelt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer på en måde, der respekterer landsbyernes struktur og udtryk, samt visuelt tager hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Af hensyn til de velbevarede strukturer i Elmelund, bør landsbyen og det omkringliggende landskab friholdes for ny bebyggelse. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Landbrugsbyggeri bør generelt placeres lavt i terræn og have en lav karakter. Der bør i planlægning af byggeriets placering og udtryk tages væsentlige hensyn til at bevare de særlige udsigter, der knytter sig til en stor del af den centrale del af området. Bygninger til rekreative formål i området syd for Bolbro bør begrænses og sikres en beskeden karakter, der kan integreres i områdets naturprægede landskabskarakter. Tekniske anlæg En ny Ring 3 vest om Odense bør føres uden om Elmelund og det tilhørende særligt karakteristiske landskab af hensyn til at bevare oplevelsen af de oprindelige strukturer. Planlægnig af vejføringen bør i høj grad koordineres med rejsning af ny skov, så skoven i høj grad afgrænser vejen visuelt og begrænser vejens påvirkning af landskabet og særlige udsigter. Hele området bør generelt friholdes for nye tekniske anlæg, og der bør arbejdes for sanering af især eksisterende højspændingsledninger for at forbedre den visuelle oplevelse af landskabet. Husstandsvindmøller bør begrænses i området omkrig det eksisterende vindmølleområde, da små og store vindmøller i samme landskabsbillede vil give landskabet et uroligt udtryk. Strategiske mål og anbefalinger til planlægningen, Holmstrup Dødislandskab 27

28 Landskabskarakterområde Blommenslyst Dødislandskab 3 Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Blommenslyst Dødislandskab ligger i kommunens vestlige del. Det afgrænses mod nord af Ryds Å Tunneldal og mod sydøst af det mere bølgede Holmstrup Dødislandskab, der ikke i samme grad er præget af skov og anden bevoksning. Mod syd og vest strækker karakterområdet sig ind i nabokommunen. Nøglekarakter Storbakket landskab, transparent afgrænset af skov, hegn og diger, præget af skovbrug og jordbrug. Bebyggelsen ligger langs vejene, stedvist samlet i små landsbyer. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 28

29 Landskabskarakteren Storbakket moræne med stedvist markant dødispræg. Arealanvendelsen er en mosaik præget af skovbrug og jordbrug med intensiv drift. I tilknytning til flere gårde og husmandsbebyggelser findes græsningsarealer til hestehold. Middelstore marker afgrænses af store og små skovområder, hegn og diger. Huse, husmandssteder og gårde ligger langs de snoede veje, gårdene ofte let tilbagetrukket. Bebyggelsen er stedvist samlet i mindre landsbyer, der i forskellig grad er præget af ny bebyggelse. Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab, hvor bevoksningen afgrænser overvejende transparente landskabsrum. De centrale og østlige dele af området præges af store højspændingsledninger samt støj fra motorvejen og den store Middelfartvej. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring landboreformernes gennemførelse og udskiftning af landsbyer. Naturgrundlag Geomorfologi Karakterområdet udgør den østlige del af det store sammenhængende landskab med dødispræg, som præger Vestfyn. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler, men spredt i området er jordtypen præget af smeltevandssand og ler samt ferskvandssand. Det er særligt udpræget i den sydlige del af området. Terræn Terrænet er storbakket, især i den vestlige del af området, mens de centrale og østlige dele er mere småbakkede, stedvist bølgede. Kompleksitet Området fremstår homogent mht. de naturgeografiske forhold. Hydrologi Områdets hydrologiske elementer består især af mange små og middelstore søer og lavbundsområder, der er jævnt forekommende i området. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 29

30 Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug på marker af varierende størrelse, dog overvejende middelstore til store. De steder, hvor der er stejlt terræn eller lavbundsområder samt arealer omkring områdets hesteejendomme, er præget af lysåben natur og græsningsarealer. Den nordøstlige del af området er militærterræn præget af lysåben natur og spredt bevoksning. Området er mod omgivelserne afgrænset af tæt bevoksning langs vejen. Bevoksningsstruktur Området er i høj grad præget af skove og mindre bevoksninger. Større skovområder findes især i den sydlige og nordvestlige del af området, mens små skove og bevoksninger præger hele området. Skovene består både af løv- og nåleskov, der flere steder præges af rydninger med nyplantet skov, overvejende juletræsproduktion. I området findes også hegn og diger, der oftest er bevokset, uden at disse elementer fremstår med et tydeligt mønster. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen i området består af huse, husmandssteder og gårde, der ligger langs områdets små, snoede veje, dog ligger gårdene let tilbagetrukket. I de centrale og østlige dele af området er bebyggelsen flere steder samlet i mindre, langstrakte landsbyer. De største landsbyer i området er Blommenslyst, Ravnebjerg, Ubberud, Stegsted og Vejrup, hvoraf Ubberud og Ravnebjerg er kirkebyer. Landsbyerne er generelt kun i mindre grad præget af nyere bebyggelse og fremstår med nogenlunde intakt struktur, bl.a. Ubberud og Ravnebjerg. Omkring den brede Middelfartvej, der har sit forløb gennem Blommenslyst, ligger bebyggelsen på begge sider af vejen uden en klar landsbyafgrænsning og danner derved et langstrakt bebygget bånd omkring vejen. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området rummer ingen markante kulturhistoriske mønstre eller anlæg. Tekniske anlæg Motorvejen og den store hovedvej gennemskærer den centrale del af området i retning øst-vest. Syd for motorvejen, og langs med denne, forløber to parallelle højspændingstraceer. Den østlige del af området gennemskæres af to højspændingstraceer i retning nord-syd, der står med større indbyrdes afstand. Foto 1. Udsigt over landskabet vest for Ubberud. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 30

31 Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning Nøglefunktioner Fortsat landbrugs- og skovdrift samt afgræsning af lysåbne naturtyper er centralt for at opretholde landskabskarakteren. Udfordringer I dele af den østlige del af karakterområdet er der indgået trepartsaftale om skovrejsning mellem Odense Kommune, staten og Vandcenter Syd. Skovrejsning kan her styrke landskabskarakteren, såfremt den nye skov understøtter bevoksningsmønsteret i den vestlige del af området. En ny Ring 3 vest om Odense skal antageligt føres gennem den østlige del af området. Området er ikke præget af andre udviklingstendenser, der vurderes at have betydning for landskabets karakter. For oversigt over arealudpegninger henvises til gældende kommuneplan. Foto 2. Bebyggelsen i den sydlige del af området ligger langs vejene eller som her let tilbagetrukket i en lysning i skoven. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 31

32 Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende elementer danner et middelskalalandskab med en sammensat karakter, hvor bevoksningen afgrænser de transparente landskabsrum. I den sydlige del ved Hesbjerg Skov og i den nordvestlige del ved Højbjerg er landskabet særligt oplevelsesrigt og landskabskarakteren fremstår tydeligt med det storbakkede terræn og skovprægede landskab. Vest for Højstrup er flere markante udsigtspunkter med vide udsigter over det bakkede landbrugslandskab samt dalstrøget omkring Ryds Å. Visuelle relationer til naboområderne I den nordlige del mod Ryds Å Tunneldal opleves kontrasten mellem de to karakterområder. Ligeledes opleves sammenhængen til de højtliggende og bakkede områder i den sydlige del af karakterområde 5 Korup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse, Blommenslyst Dødislandskab 32

33 Foto 3. To parallelle højspændingstraceer præger dele af landskabet i den centrale del af karakterområdet. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 33

34 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Baggrundskort Copyright KMS Særligt karakteristisk Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg K1 og K2 Landskabskarakteren fremstår særlig tydeligt i disse områder, især på grund af terrænet, der her er markant storbakket. Bebyggelsesstrukturen med huse, husmandssteder og gårde beliggende langs vejene og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse afspejlet ved skovdrift, jordbrug og græsning. Områderne vurderes derfor som særligt karakteristisk. Karakteristisk Den øvrige del af karakterområdet med undtagelse af Højstrup Øvelsesterræn K3 Landskabets karakter fremstår tydeligt i hele karakterområdet, defineret af det bakkede og skovprægede landbrugslandskab, hvor bebyggelsen ligger langs de små snoede veje, stedvist samlet i mindre landsbyer. I den østlige del flader terrænet noget ud, dog uden at de karaktergivende elementer fremstår mindre tydeligt. Landskabskarakterens oprindelse kan stadig aflæses i de karaktergivende elementers struktur. Ny bebyggelse har dog stedvist ændret landsbyernes struktur i forskellig grad, og vejstrukturen er ændret i kraft af motorvejen. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget i form af skovbrug og afgræssede naturarealer, hvor terrænet er markant bakket, og jordbrug i det øvrige område. Flere lavbundsområder er ligeledes afgræsset eller mose med kratbevoksning. Samlet vurderes området som karakteristisk. Kontrasterende Højstrup Øvelsesterræn - K4 Landskabet er her præget af lysåben natur på en bølget flade, der er opdelt af tætte hegn og mindre bevoksninger. Området afviger med sin naturprægede karakter fra det øvrige karakterområde. Landskabskarakterens oprindelse er tilknyttet brugen som øvelsesterræn, som fremstår tydeligt i hele Landskabsvudering, Blommenslyst Dødislandskab 34

35 området. Der er ikke tydelig sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, da området i forhold til naturgeografien i lige så høj grad kunne være opdyrket. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Baggrundskort Copyright KMS Særligt oplevelsesrige landskaber Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg SV1 og SV2 Landskabet er vurderet særligt oplevelsesrigt i de områder, hvor landskabskarakteren fremstår særligt tydeligt. Det er især det meget storbakkede terræn og det meget skovprægede landskab, der understreger landskabsoplevelsen og landskabets mosaikkarakter, der her er uforstyrret. I den sydlige del af området er det især områdets store og små skovområder, hvor imellem der er landbrugsjord og græsningsarealer, samt små skovhuse og husmandssteder i generelt god tilstand, der ligger langs vejene og i skovlysninger. I forhold til den nordvestlige del, har dette område en mere lukket og skovdomineret karakter. I den nordvestlige del af området er det landskabets mosaikkarakter, der opleves særligt tydeligt. Landskabets mosaikstruktur opleves tydeligt med lange kig ud over landskabet på tværs af landskabsrum, og landskabet er uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Området har visuel og karaktermæssig sammenhæng til landskabet syd for Korup i karakterområde 5 - på tværs af Ryds Å. Særlige udsigtsmuligheder Den nordøstlige del af området vest for Højstrup I landskabet vest for Højstrup er der flere markante udsigtspunkter, hvorfra der er vid udsigt over dels det bakkede landbrugslandskab og dels dalstrøget omkring Ryds Å. Udsigtspunkterne findes både i den vestlige del af Højstrup Øvelsesterræn samt nær dalens overkant. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 35

36 Vurdering af tilstand Baggrundskort Copyright KMS Middel tilstand Hele karakterområdet med undtagelse af den sydlige del omkring Hesbjerg Skov T1 Landskabskarakterens oprindelse fremstår generelt tydeligt i de karaktergivende elementers struktur. Flere landsbyer er dog i forskellig grad påvirket af ny bebyggelse, flere steder uden væsentlig betydning for landsbyens oprindelige struktur, bl.a. Ubberud og Ravnebjerg. Enkelte steder er landsbyerne præget af ny bebyggelse i en grad, der slører landsbyens oprindelige struktur og bebyggelse, bl.a. Ejlstrup. De karaktergivende elementers tilstand varierer i området, men fremstår i overvejende middel tilstand. Bebyggelsen fremstår flere steder i god tilstand ligesom skovene også generelt er i god tilstand. Hegn og bevoksningen på digerne fremstår dog flere steder med et slidt udtryk. Højspændingsledninger, motorvejen og den store Middelfartvej giver de centrale og østlige dele af området et noget forstyrret præg. Samlet vurderes tilstanden som middel. God tilstand Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov T2 Landskabskarakterens oprindelse fremstår tydeligt og i høj grad med en intakt struktur i forhold til arealanvendelse, digestruktur, bevoksning og bebyggelsesstruktur. De karaktergivende elementer fremstår i generel god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Højspændingsledningerne, der præger den centrale del af karakterområdet langs motorvejen, opleves ikke i denne del af karakterområdet, da de afgrænses visuelt af terræn og bevoksning. Samlet vurderes tilstanden som god. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 36

37 Sårbarhedsvurdering Baggrundskort Copyright KMS I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes. Landskabskarakterområdet generelt Landskabets bakkede terræn og bevoksning giver mulighed for at indpasse nye elementer, uden at disse nødvendigvis vil få betydning for landskabets karakter. Dog skal der tages højde for påvirkning af områdets visuelle forhold. Placering af nye tekniske anlæg skal vurderes nøje i forhold til den landskabelige påvirkning og kumulative effekt i forhold til de eksisterende elementer. Landsbyerne vurderes generelt ikke sårbare over for nyt byggeri, dog bør der lægges vægt på at bevare landsbyernes oprindelige struktur, og den nye bebyggelse bør tilpasses den eksisterende bebyggelses karakter. Den nordlige del af karakterområdet grænser op til et karakterområde med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der kan blive påvirket af aktiviteter i dette karakterområde. Der henvises til sårbarhedsvurderingen af disse karakterområder for en beskrivelse af sårbarheden. Særligt sårbare delområder Den sydlige del omkring Hesbjerg Skov og den nordvestlige del omkring Højbjerg S1 og S2 Områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig især til skovkarakteren, dynamikken mellem skovbrug og jordbrug samt bebyggelsesstrukturen. Områderne er derfor særligt sårbare over for nye elementer, der bryder områdets særligt karakteristiske karakter. I den sydlige del af området er oplevelsen af de små, ofte lukkede, landskabsrum sårbar over for nye elementer eller ændret arealanvendelse, der virker dominerende på landskabsoplevelsen. I den nordvestlige del af området er udsigten over og oplevelsen af det karakteristiske mosaiklandskab sårbar over ændringer, der kan påvirke landskabsoplevelsen. Udsigter i den nordøstlige del af området Området med særlige udsigtsmuligheder er sårbart over for ændringer, der forringer udsigtsmulighederne og oplevelsen af naturområdet og dalstrøget mod nord. Det gælder bl.a. skovrejsning samt høje og markante tekniske anlæg, herunder landbrugsbygninger. Landskabsvurdering, Blommenslyst Dødislandskab 37

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 42 ÅRSLEV-RINGE MORÆNELANDSKAB Årslev-Ringe Morænelandskab ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn kommune. Området er del af de morænelandskaber, som præger

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder

Læs mere

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1 Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Morænebakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Fra registreringspunktet set mod nord. Bakkelandskabet set fra registreringspunktet. Områdets karakteristiske tætte hegn langs vejene.

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse

Læs mere

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 10 - JEGINDØ INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer

Læs mere

Hårlev Landbrugsflade

Hårlev Landbrugsflade Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det flade, intensivt dyrkede morænelandskab opdeles af levende hegn og smalle landeveje. Der er små vandløb, landsbyer og spredte gårde samt husmandsudstykninger. Udsynet

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED Sønder Herred Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Sønderherreds Plantage ligger midt på

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Foto 1: Storskala jordbrugslandskab nord for Keldby. Foto 2: Varieret middel- til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Hesselager Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Fra registreringspunkt mod nordvest. Fra registreringspunkt mod vest. Billede af husdyrhold i dalstrøget. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

7 Giesegård herregårdslandskab

7 Giesegård herregårdslandskab 7 Giesegård herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab med moræneleraflejringer, intensivt landbrug og markante skovområder. Området er præget af store markflader, skovbryn og sparsom

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - THYHOLM INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer

Læs mere

Højstrup Kystnære Landskab

Højstrup Kystnære Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker 1 1 Teestrup issølandskab med morænebakker BESKRIVELSE Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt landbrug og flere

Læs mere

5 Gyrstinge landbrugsflade

5 Gyrstinge landbrugsflade 91 5 Gyrstinge landbrugsflade BESKRIVELSE Nøglekarakter Et storbakket, åbent, intensivt dyrket morænelandskab med spredt bebyggelse, enkel struktur og flere tværgående, tekniske anlæg. Figur 1 Det storbakkede

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Storbakket skovklædt landskab med herregårdspræg og koncentration af talrige

Læs mere

Område 21 Skamstrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 21 Skamstrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 21 Skamstrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

9 Sørup herregårdslandskab

9 Sørup herregårdslandskab 151 9 Sørup herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab på moræneleraflejringer med store bløde bakker, intensivt landbrug, herregårdslandskab. Herregården ligger skjult bag gamle træer

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Faaborg Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 44

Faaborg Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 44 Faaborg Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 44 Fra registreringspunkt set mod nord. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod øst. Udsigt over

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Dongs Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18

Dongs Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18 Dongs Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet set mod syd. Udsigt fra Højbjerg A Udsigt fra Højbjerg B 2 Nøglekarakter Store

Læs mere

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Kværs landsby - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Hæfte udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps. Primo 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Landskabsanalysen KARAKTEROMRÅDER...

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Egebjerg Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 15

Egebjerg Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 15 Egebjerg Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 15 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, sydskråningen af Egebjerg Bakker. Fotostandpunkt nord for Skovmark, fotoretning

Læs mere