Plant-endophyte interactions: potentials and challenges
|
|
- August Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor Simona Radutoiu Aarhus University, Department of Molecular Biology and Genetics sir@mb.au.dk! " # $ % & '! ( ) * " # $ % +, , /, 0 ' + ) " # $ " & ) * " # $ " + 8. / / 6 " # $ # + / / 6 " # $ # + 1 /, ( /, " # $ $ + 9 ) 9 ( 9 6 ) " # # : & ' ;, " # # < + ). * 252
2 = 0 / 1 /, ( /, " # $ $ + + >, * " # $ $ + ' A B C 4 D 3 E A,.. =. > F G 3 E A H 4 I G J B E A >, F G 3 E A - K L ', " # $ " + K, M. N * O " # $ $ & ; " # # < +, /, >. References 1 * ; K * 6 / " # $ $ 9! 1 " # $ $ : " P Q P 1 ) ' * L " # $ " M " # $ " & R < < & Q $! " # $ % M " # $ % P # $ * $ < O N * 1 * N ' > " # $ $ M ; " # $ $ $ Q " : 9 9 ) ) 9 6 " # # : M " # # : R R R % " % 6 / / * ) O * ) ) 1 " # $ # M ; " # $ # $ < P P P R 6 ) * 6 * 6 ; * / " # $ " M " # $ " & R < < & < : ', L * ( * 9 " # $ " * " # $ " % $ ' 6 1 O * " # # : ' ; ' " # # : $ Q P # " ;, ' " # # < M ' " # # < : S : % /, 1 ( /, " # $ $ N = ; 1 " # $ $ $ R R % P '! ( * ) " # $ % * " # $ % $ # # - $ : < Q ; O L, " # # <! ' * ' 6 " # # < " S < $ 253
3 TEMA: BIOLOGI Endophyter - en hjælp til planten Samspil mellem planter og endofytter: potentiale og udfordringer ved dette komplekse biologiske system og dets anvendelse i et bæredygtigt landbrug. Associate Professor Simona Radutoiu Aarhus University, Institut for Molekylærbiologi og Genetik sir@mb.au.dk ), T,, U T,,, U!, U T V, V U V, U,,, V! " # $ % & '! ( ) * " # $ % + *,,, V,, +,, V T - T, T U,,, U T, W,, T, T, V ),, V, T V V U U,!, U, V, * V, T,, V,, V, V, T, U,,, T, U M, U U +, V, ) " # $ " & ) * " # $ " + T ;,,,,,, T U / / 6 " # $ # + V, T + / / 6 " # $ # + ), V T T,, T 1 /, ( /, " # $ $ + U V,, ) 9 ( 9 6 ) " # # : & ' ;, " # # < + V, W,, 254
4 ,, T M V,, U T T L, T, ; V, U,,,,, / T,, 1 /, ( /, " # $ $ + + M V, V, T V * " # $ $ +, U, T U,,, A B C 4 D 3 E A,,, U, T T U,, ) T T U, U,, T,, T, X, V V,, T,, X T,,,, V T F G 3 E A H 4 I G B E A X T,, V F G 3 E A -,,,,, T L ', " # $ " + V,,, T V,, T M T,, U,, T T,,, N * O " # $ $ & ; " # # < + ),, T T V U T U, U U,, U /, T, V T! T, U,, T ',,,,,, Litteratur 1 * ; K * 6 / " # $ $ 9! 1 " # $ $ : " P Q P 1 ) ' * L " # $ " M " # $ " & R < < & Q $! " # $ % M " # $ % P # $ * $ < O N * 1 * N ' > " # $ $ M ; " # $ $ $ Q " : 9 9 ) ) 9 6 " # # : M " # # : R R R % " % 6 / / * ) O * ) ) 1 " # $ # M ; " # $ # $ < P P P R 6 ) * 6 * 6 ; * / " # $ " M " # $ " & R < < & < : ', L * ( * 9 " # $ " * " # $ " % $ ' 6 1 O * " # # : ' ; ' " # # : $ Q P # " ;, ' " # # < M ' " # # < : S : % /, 1 ( /, " # $ $ N = ; 1 " # $ $ $ R R % P '! ( * ) " # $ % * " # $ % $ # # - $ : < Q ; O L, " # # <! ' * ' 6 " # # < " S < $ 255
5 Mykorrhizas betydning for planters sundhed Plantegavnlige mikroorganismer som AM-svampe spiller en central rolle i planteproduktionen. En mere indgående viden om AM-svampes funktion i forhold til plantesundhed kan hjælpe til at udnytte AM-svampe som en naturlig økosystemservice. Lektor Sabine Ravnskov Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi sabine.ravnskov@agrsci.dk ',, U T, V,, ; V, V U,, T V, ',,. 8, T ',. 8 ' +, V, T T,, U, 8 ', T T, AM-symbiose * U < # Y + U, V, V 8 ' +,, V 8 ' U * " # $ $ + 8 ',,,, T -,, T T 8 ' * " # $ $ + 8 ', U,, * " # $ $ +, U V 8 ' Fakta Det mikrobielle samfund i rhizosfæren spiller en central rolle i planters vækst og sundhed ved enten direkte at påvirke planternes optagelse af næringsstoffer eller ved at forårsage/forhindre sygdomme eller indirekte via mikrobielle vekselvirkninger i rhizosfæren. Størstedelen (ca. 80%) af de afgrøder, der dyrkes på marken, danner på naturlig måde en symbiose med Arbuskulære Mykorrhizasvampe (AM-svampe); forholdet mellem rodpatogener og størstedelen af de planter, der vokser under markforhold, er således en vekselvirkning mellem AM og patogener. AM-symbiosen er funktionelt blevet karakteriseret som den gensidige udveksling af næringsstoffer mellem symbionterne: svampen er obligat biotrof, mens planten modtager uorganiske næringsstoffer fra AM-svampene. Imidlertid er det også påvist, at AM-svampene kan øge planternes modstandsdygtighed over for en række jordbårne patogener, men de tilgrundliggende mekanismer er uafklarede. Både direkte konkurrence om næringsstoffer/plads eller antibiose er blevet foreslået, ligesom indirekte konkurrence fra AM-svampe, ændringer i plantens rodstruktur, rodeksudation, næringsstofoptagelse og vækst såvel som AM-svampenes aktivering af plantens eget forsvar er blevet undersøgt. Desuden er det påvist, at der er en speciel bakteriel population, der er knyttet til AM-strukturer, og nogle af disse bakterier har vist sig at kunne regulere/bekæmpe rodpatogener. Dette fremkalder et spørgsmål om, hvorvidt det er AM-svampe eller de dertil knyttede bakterier, der bekæmper patogenerne. Hidtil har man vekselvirkningerne mellem dem kan være svaret. Det er imidlertid en kendsgerning, at AM-svampene er en naturlig økosystemservice, der har en afgørende gavnlig betydning for planteproduktion. 256
6 , U V > " # # R + AM-svampe øger plantens modstandsdygtighed over for jordbårne patogener (antagonisme) 8 ', T +, Z [ 3 E \ Z C [ 3 J G I C 3 C G ] 4 ^ I C 4 D G \ [ B 2 A, U " # # R & N " # # < & " # # S & " # $ " + V, 8 ' U T _ " # $ " + N " # # < + V, 8 ' ` 5 G \ E A \ G A A T,, Z [ 3 E \ E 5 \ E \, U U +, + 8 ',, Mekanismer for AMs antagonistiske potentiale over for oomyceter ),, 8 ', T V, V,,, 8 ' ^ I C 4 D G \ [ B 2 A 2 E 3 C B C E A " # # R + Z [ J 3 E \ E 5 \ E \ " # # % +, ) 8 ', V U U,, Figur 1. Figurerne viser AM-svampe i forhold til forekomst af sygdom i ærterødder dyrket i metode; nederste med mikroskop). V V N " # # < +,, 8 ', U Z 7 E 5 \ E \ T,, U 8 ', T,,, 8 ',,! V,, 8 ' U,,, U,,,. U ' O " # # " + 8 ',, 8 ', V " # # S +, 8 ', Z 4 2 J a E A, + Z 7 4 I C 4 b 2 ] \ 4 3 E \, U V +,, T, 8 ', T V, T 8 ',, Konklusion ;, 8 ',! V 8 ',, T 8 ' U, 257
7 Foto 1. Majsrod med AM svamp (intern mycelium, vesikler og arbuskler). Foto 2. Majsrodceller med arbuskler. Litteratur N * N L W 8 * ' 8 O (, * " # # < ; * % # " - % % R % 6 9, * ( 9, " # # % O % < - $ R P $ P R 6 9 O 9 N 9 (, * " # $ "! 9 ; ; $ % % - % : $ % : Q 6 1, * c O ( 6 9 " # # S 1 N P " - < : % < S P ' O L 6 9 ( 1, 6 " # # "! ' * '! R $ & $ % % $ R # * 8 ( * *! " # $ $ ; * % R < - : % d S Q * *! 9, O U ' ( * 8 " # $ $ ; ; $ P : % + - $ # P # $ # P S L 6 9 ( 1 U, 6 " # # R! 9 ; ; $ $ # - R $ $ R $ Q > 9 " # # R N 9 1 < " $ $ Q < d $ " " P _ 6 M ' 6 9 (, * " # $ " ; # $ " $ $ < # # Foto 3. Majsrødder med eksternt mycelium med AM svampesporer. 258
Sabine Ravnskov Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Plantekongres 2014, Herning
Svampe som indikatorer for rodsundhed (Indicator Species Analysis (ISA)) OTU ID Indicator value Glomus mosseae 97.9 G. caledonium 90.3 Mortierella elongata 84.4 No ID 79.5 Exophiala salmonis 75.5 Cladosporium
Læs mereMikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereMikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereKlimaforandring og svampe som meldug
Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereGrønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier
Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi
Læs mereSeptoria i hvede forsvarsreaktioner
Septoria i hvede forsvarsreaktioner Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Sektion for Plantepatologi Dias 1 Oversigt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse
Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereMikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget
Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereÅrsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læs mereDansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
Læs mereMARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG
MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG Kick-off 28. marts 2017 Kl. 13-15 ARoS Aros allé 2, 8000 Aarhus C Tilmelding Tilmelding er nødvendig. Send en e-mail
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereIntroduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder
Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;
Læs mereDNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER
DNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER Lars Hestbjerg Hansen, Sektionsleder EMBI @ENVS, @Århus Universitet Plantekongress Herning Jan 2019 1 I dag: Hvorfor er mikroorganismer vigtige i forhold
Læs mereBiologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereKU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Læs mereStatus på gulrust hvad er
Status på gulrust hvad er fremtidsscenariet? Mogens S Hovmøller & Julian Rodriguez Algaba Aarhus Universitet, Det Globale Rustcenter AU-Flakkebjerg mogens.hovmoller@agrsci.dk Gulrust vinterhvede, Sverige
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereMedarbejderen. Agrobiologi:
Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:
Læs mereMODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE ENVIRONMENTAL MICROBIAL GENOMICS GROUP MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND Aarhus Universitet,
Læs mereEffektivitetsdokumentation for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, med fokus på midler mod jord- og frøbårne plantepatogener.
Effektivitetsdokumentation for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, med fokus på midler mod jord- og frøbårne plantepatogener. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2 Effektivitetsdokumentation
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereNye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Læs merePlanters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereÅrsmøde Plante & Miljø
Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:
Læs merePartnerskaber som middel til markedsbåret og bæredygtig vækst i det økologiske landbrug
Partnerskaber som middel til markedsbåret og bæredygtig vækst i det økologiske landbrug Session B4: Partnerskaber som vej til bæredygtighed og bedre afsætning Økologi-Kongres 2015 Egon Noe, Inst. f. Agroøkologi,
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAnden grads polynomier og populations dynamik
matkt@imf.au.dk Institut for Matematiske Fag Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet 23. marts 2007 P = antal individer i en population Mennesker, mider, blomster, bakterier eller noget helt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Tue Schmidt Ingvorsen (201205349) Bachelorprojekt 15 ECTS 15-06-2015
AARHUS UNIVERSITET Hvilken rolle kan arbuskulære mykorrhizasvampe spille i en optimering af fosfor-udnyttelse i landbruget? What role can arbuscular mycorrhizal fungi play in an optimization of phosphorus
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mere1. Formål, fag og læringsmål
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereMILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform
SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk
Læs mereSektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Læs mereHvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne?
Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne? Prodekan for forskning ved KU-LIFE Erik Bisgaard Madsen LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på KU 3.600
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Biologi C ved rml Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars grund Biologi C Rikke Mørk Lund (rml) geuxland217 Forløbsoversigt (5) Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereDagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning
Dagens program Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning Klor, UV, Biofilter, Brintoverilte Varmebehandling, kobber, andre muligheder Samspil mellem metoder biologisk balance og
Læs mereProjektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere
Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Nanna Danneskiold-Samsøe
Læs mereBesvarelsen er udarbejdet af Lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Virkning og udbyttemæssige/produktionsmæssige/økonomiske gevinster ved anvendelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C
Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe-fjern
Læs mereEfterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk 6 indsatsområder i 2013 1. Et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen 2. Innovation, kvalitetsudvikling
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereOppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling
Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling 50 Hos Alternativet og Enhedslisten vil miljøordførerne gerne se handling fra ministeren, som de retter en kritik imod. 5 10 En rapport fra
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan Jun 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Pernille Guyton
Læs mereFor eksempel ZRMS, nyt aktivstof i Danmark, me-too, fornyelse af tidligere godkendelser 2. Danmark foretager vurdering på baggrund af andet lands RR
Bilag 5 Tabel 1. Oversigt over grundgebyr og tillægsgebyr for behandlingen af sager om plantebeskyttelsesmidler I. Gebyr for godkendelse af aktivstof Behandling af en anmeldelse efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereKlimatilpasning i byer og kommuner
12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereInstitut for Molekylærbiologi og Genetik
Institut for Molekylærbiologi og Genetik Flakkebjerg 1997 Forskerparken 1990 Universitetsparken 1969 Foulum 1984 Nanohuset 2013 Agenda for the Departmental meetings Aarhus 23-09-2015 Foulum 25-09-2015
Læs mere