SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Sammendrag fra Mænd og kvinder på kønsdominerede uddannelser Juni

2 Indhold 1 Indledning og opbygning Side 3 2 De studerende på sygeplejerskeuddannelsen Side 4 3 Barrierer for øget optag og fastholdelse Side 6 4 Erfaringer med tiltag målrettet øget optag Side 8 5 Kort om metode og dataindsamling Side 9 KORT OM PROJEKTET Nærværende sammendrag opridser kort resultaterne fra analysen om sygeplejerskeuddannelsen og køn, som er en del af projektet og undersøgelsen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser. Projektet er finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirke og gennemført i af Epinion i samarbejde med en referencegruppe bestående af repræsentanter for 3F, IDA, DSR, FOA, LO og NTS-centret. Undersøgelsen er gennemført med fokus på følgende fire uddannelser: 1) snedkeruddannelsen, 2) maskiningeniøruddannelsen, 3) social- og sundhedsuddannelsen og 4) sygeplejerskeuddannelsen og bygger på en litteratursøgning, en registeranalyse, to spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative casestudier. Vi vil gerne takke alle de uddannelsesinstitutioner, som har medvirket og herunder særligt de ledere, medarbejdere og elever på de 16 uddannelsesinstitutioner, som har medvirket i interview. 2

3 Indledning og opbygning Formålet med undersøgelsen har været systematisk at generere viden om uddannelsesinstitutionernes erfaringer med barrierer for og tiltag til at påvirke og/eller understøtte kvinder og mænd i at træffe uddannelsesvalg, som er utraditionelt for deres køn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det kønsopdelte arbejdsmarked, og i at unge mænd og kvinder blandt mange andre faktorer påvirkes af status, image og vilkår på uddannelsesinstitutionerne, når de står overfor at træffe et (kønsutraditionelt) uddannelsesvalg. Antagelsen er, at ved at medtænke kønsdimensionen i eksempelvis vejledning, information og markedsføring af uddannelserne, forhold og vilkår på de enkelte uddannelsesinstitutioner og i studiemiljøet generelt, så kan de unge påvirkes til i højere grad at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg eller med andre ord: Gøre det nemmere for de unge at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg. For at opnå dette må uddannelsesinstitutionerne have større viden om, hvad der virker, når de ønsker at tiltrække en større andel af henholdsvis kvinder til mandeuddannelser og mænd til kvindeuddannelser. Dette ønsker denne undersøgelse at bidrage til. Fokus for dette sammendrag er sygeplejerskeuddannelsen Undersøgelsen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser har fokuseret på fire uddannelser: Snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Omdrejningspunktet for sammendraget her er sygeplejerskeuddannelsen og indeholder således et kort oprids af de resultater fra den samlede undersøgelse, som omhandler sygeplejerskeuddannelsen og -faget. Sammendragets opbygning Sammendraget opridser først resultaterne omkring optag, køn og de studerendes overvejelser i forbindelse med valget af sygeplejerskeuddannelsen. Herefter opridses resultaterne omkring barrierer for optag og fastholdelse samt erfaringer med tiltag målrettet øget optag. VIL DU VIDE MERE? Læs mere om undersøgelsen og download den samlede rapport samt sammendrag af resultaterne for de tre øvrige inddragede uddannelser her: 3

4 De studerende på sygeplejerskeuddannelsen Godt 1 ud af 20 sygeplejestuderende er mænd, og de er typisk ældre end kvinderne I perioden var godt 5 procent af de personer, som påbegyndte sygeplejestudiet mænd. Dette tal dækker over en forskel på 5 procentpoint fra den uddannelsesinstitution, der har optaget flest mandlige studiestartere til den uddannelsesinstitution, der har optaget færrest. Se nedenstående tabel for kønsfordelingen på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Knap halvdelen (46 procent) af mændene var bosiddende i Region Hovedstaden, da de søgte om optagelse, hvilket kan være med til at forklare den forholdsvis høje andel af mænd på institutionerne i Københavnsområdet. Registeranalysen viser endvidere, at der er en vis sammenhæng mellem køn og alder, idet de mandlige studiestartere i gennemsnit er tre år ældre end de kvindelige studiestartere. Dette ses også af tabellen på side 5, som viser de studerendes alder fordelt på køn. Her fremgår det, at gennemsnitsalderen ved studiestart var 27 år for mænd, hvorimod den for kvinder var 24 år. Af tabellen kan det samtidig konkluderes, at der er flere kvinder end mænd under 20 år, som påbegynder uddannelsen, og flere mænd, som er over 30 år. Den brede midterskare af studerende mellem 20 og 30 år adskiller sig derimod ikke væsentligt på tværs af køn. I de gennemførte interview peger flere af de adspurgte også på, at de mandlige studerende er ældre end de kvindelige, når de påbegynder Studiestarteres fordeling af køn på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Institution Mandlige studiestartere Kvindelige studiestartere Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole < 15 % - Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UUC 8 % 92 % Professionshøjskolen Metropol 8 % 92 % Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev 7 % 93 % UCSJ, Campus Slagelse 6 % 94 % Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 6 % 94 % Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 6 % 94 % Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg 5 % 95 % Pædagoguddannelsen i Svendborg 5 % 95 % UCSJ, Campus Roskilde 5 % 95 % Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole 5 % 95 % Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted - VIA UC 5 % 95 % UCSJ, Campus Næstved 5 % 95 % Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg - VIA UC 5 % 95 % UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing F.) 5 % 95 % Sygeplejerskeuddannelsen i Randers - VIA UC 4 % 96 % Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring 4 % 96 % Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus - VIA UC 4 % 96 % Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg 3 % 97 % Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro - VIA UC 3 % 97 % Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg - VIA UC 3 % 97 % Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 3 % 97 % Kilde: Danmarks Statistik. Note: Erhvervsskolen Nordsjælland og EUC Syd har for få personer i hver celle til at opfylde Danmarks Statistiks krav om anonymitet, derfor er de rapporteret som den laveste procentdel, der opfylder kravet. 4

5 uddannelsen, og at de ofte kommer direkte fra gymnasiet eller med et enkelt sabbatår i rygsækken. Samtidig har en del af de adspurgte opfattelsen af, at mændene typisk har relevant erhvervserfaring fra plejehjem eller lignende. Flere studerende har endvidere været udsendt som soldat, og har den vej igennem fået interessen for sygeplejeerhvervet. Registeranalysen viser også, at der ingen sammenhæng er mellem de studerendes køn og deres forældres etniske oprindelse. Blandt lederne på de forskellige uddannelsesinstitutioner er det den generelle opfattelse, at optaget blandt mænd har været stabilt i mange år. De respektive uddannelsesinstitutioner oplever små svingninger i optaget, men ingen udtaler, at optaget af mandlige studerende har været markant stigende eller faldende inden for de seneste ti år. Forudgående kendskab til sygeplejefaget gennem familie og netværk typisk har fået kendskab til uddannelsen gennem deres netværk af familie og venner eller fra fritidsjob eller værnepligt. Flere har en mor, der fx er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eller en far, der er læge, og er derfor igennem deres opvækst blevet præget i en sundhedsfaglig retning. Desuden kan kendskabet til sundhedssektoren også være skabt af andre veje, fx gennem et fritidsjob. Der er mange kvinder, hvis mødre eller familiemedlemmer har været sygeplejerske eller læge, og jeg kan også komme i tanke om et par af knægtene, hvis mor er læge (studievejleder) Som en følge af denne tendens er det opfattelsen blandt flere af de adspurgte, at måden at tiltrække potentielle studerende på netop er gennem netværk og personlig kontakt, da det er en afgørende faktor for om de unge starter på uddannelsen. Fra analysen af de mandlige (og kvindelige) studerendes overvejelser forud for uddannelsesstart står det klart, at de sygeplejestuderende Studiestarteres gennemsnitsalder og alder fordelt på køn på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder 27 år 24 år Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 8 % 22 % år 51 % 55 % år 15 % 9 % Over 30 år 26 % 14 % I alt 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik. 5

6 Barrierer for øget optag og fastholdelse Manglende synlighed omkring sygeplejefagets mange facetter En af de store udfordringer i forhold til rekruttering og øget optag af mænd på sygeplejerskeuddannelsen er ifølge flere af de adspurgte, at uddannelsens mange facetter ikke er synlige nok for de mænd, som kunne have interesse for faget. Opfattelsen af sygeplejefaget som værende et kvindefag primært omhandlende plejeopgaver er stærkt dominerende, og det er en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne at nå ud til både mænd og kvinder med et mere nuanceret billede af faget. Flere af de adspurgte peger endvidere på, at de, der møder op til informations- og rekrutteringstiltag, som fx åbent hus-arrangementer og brobygning, er personer, som allerede overvejer uddannelsen. Disse aktiviteter bidrager således ikke til at øge rekrutteringspotentialet, i det tiltagene ikke tiltrækker til nye målgrupper heriblandt mænd. Dog oplever nogle sygeplejerskeuddannelser, at der kommer mænd til åbent hus arrangementer, som blot følges med deres kvindelige kærester, der overvejer uddannelsen. Her findes der således et lille potentiale for at udbrede kendskabet til uddannelsen blandt mænd. Sygeplejefaget forbindes primært med feminine og neutrale associationer Analysen af den brede befolknings opfattelse af en sygeplejerske viser et næsten identisk billede af den beskrivelse, som de studerende, medarbejderne og lederne giver, når de selv skal beskrive en sygeplejerske. Mange tænker på omsorg, professionalisme og en kvinde klædt i hvidt. Til dette billede hører også arbejdsopgaver hovedsageligt inden for pleje og omsorg. Samtidig viser analysen, at danskerne primært associerer sygeplejefaget med noget feminint og neutralt, mens de kun i meget lav grad forbinder erhvervet som sygeplejerske med maskuline associationer. Disse resultater er kommet frem på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er blevet spurgt til, hvilke værdier og egenskaber de forbinder med sygeplejersker. Samtidig er de blevet bedt om at angive, hvorvidt disse er henholdsvis feminine, neutrale eller maskuline. Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer på sygeplejerskeuddannelsen Feminine associationer Neutrale associationer Maskuline associationer Omsorg Medmenneskelighed Hjælpsom Empati Smilende Kvinde Sundhed Dygtig Sød Sygdom Omsorgsfuld Travl Kærlig Hvid kittel Tryghed Omsorg Medmenneskelighed Pligtopfyldende Faglighed Hjælpsom Veluddannet Pleje Kompetent Venlig Omhyggelig Professionel Dygtig Travlhed Hjælp Empati Venlig Dygtig Fagforening Vigtig for samfundet Hårdt arbejde Nattearbejde Pligtopfyldende God løn Arbejdstid Prestige Overblik Faglig dygtig Administration Autoritet Faglig stolthed 6

7 De hyppigst forekommende associationer både feminine, neutrale og maskuline kan ses af figuren nederst på side 6. Som det fremgår af figuren omhandler de få maskuline associationer ord som løn, prestige, administration og autoritet, mens de feminine (og neutrale) associationer især er ord som empati, omsorg og medmenneskelighed. Der er samtidig mange af associationerne, som går igen i alle tre kategorier. Et tosidet kønsbillede Ser man på, hvordan de mandlige sygeplejerskestuderende og sygeplejersker beskrives, så tegner der sig et tosidet kønsbillede. På den ene side nævner nogle informanter, at en del mandlige sygeplejerske er homoseksuelle. Eksempelvis nævner en leder, at vedkommende oplever, at der er en del homoseksuelle mænd på sygeplejerskeuddannelsen, og at de har lettere ved at tilpasse sig det feminine miljø, som er fremherskende på uddannelsen, end de heteroseksuelle mænd. De homoseksuelle er her på studiet; det er ikke en fordom. Mænd uden løse håndled har svært ved at finde sig til rette, fordi det er så feminint de føler sig meget alene. Den anden gruppe med de løse håndled finder sig let til rette (rektor) Flere andre medarbejdere og studerende fortæller derimod, at de på uddannelsen har fået afkræftet fordomme om, at mandlige sygeplejersker ofte er homoseksuelle. Flere af de studerende fremhæver dog, at de enten selv er blevet mødt af fordomme om, at sygeplejersker er feminine og/eller homoseksuelle, eller at de selv har haft disse fordomme forud for studiestart. Disse fordomme og dette billede kan formentlig tænkes at udgøre en barriere for øget optag af mandlige studerende. Jeg kommer selv fra smedefaget, hvor jeg har været smedjemester i mange år, og det første, mine gamle kolleger sagde til mig, da jeg begyndte at læse til sygeplejerske var, om jeg nu også var blevet bøsse. Den lå meget implicit i en mandeverden (mandlig studerende) På den anden side beskrives de mandlige sygeplejersker også af flere som maskuline mænd, der søger de mere tekniske sider af sygeplejefaget. Mændene beskrives her eksempelvis som mere kontante og løsningsorienteret end de fleste kvindelige studerende. Jeg havde en fordom om, at der var meget bløde mænd, som gik på studiet, men jeg synes egentlig, at det er nogle meget maskuline mænd. Jeg arbejder også på Bispebjerg, hvor der er mange mænd, som jeg også ser som meget maskuline (kvindelig studerende) Kønsbilledet er således tvetydigt, i det de mandlige studerende både beskrives som værende homoseksuelle og/eller feminine eller som udpræget maskuline. Sammen med disse to måder at beskrive de mandlige studerende på, hører også to forskellige værditilskrivningsstrategier når de mandlige studerende beskrives som feminine, fortælles det, at de netop derfor har let ved (i modsætning til andre mænd) at tilpasse sig det kvindedominerede miljø på uddannelsen. Når de derimod beskrives som særligt maskuline, knyttes dette typisk sammen med argumenter om, at de i kraft af deres maskulinitet tilfører faget særlige værdier og egenskaber, som komplementerer de kvindelige studerende og færdiguddannede sygeplejersker. 7

8 Erfaringer med tiltag målrettet øget optag I forhold til tiltag målrettet øget optag har uddannelsesinstitutionerne generelt den opfattelse, at markedsføringen i form af plakater og kampagner på busser har en forholdsvis lille effekt. I stedet mener man, at følgende tiltag kan have positiv effekt: Samarbejde med gymnasierne, som har til formål at sprede viden om sygeplejefagets mange facetter til de studerende, som ikke er klar over, hvad uddannelsen indeholder Orienteringsarrangementer med andre professionsbacheloruddannelser, som arrangeres sammen med sygehuse og plejehjem. De potentielle studerende får herigennem et realistisk indblik i, hvad en sygeplejerskes arbejdsopgaver indeholder Etablering af formidlerkorps bestående af studerende, som skal skabe netværk og personlig kontakt igennem bl.a. sociale medier for bedre at kunne nå potentielle studerende. De studerende, som indgår i formidlerkorpset, fungerer samtidig også som en slags rollemodeller for sygeplejerskeuddannelsen og - faget vejledere, medarbejdere og ledere primært, at de frafaldne studerende er startet for tidligt på uddannelsen eller fordi omsorgsfag fylder for meget for de mandlige studerede i uddannelsens det faglige indhold. For at imødekomme problematikken er forskellige initiativer igangsat med det formål at fastholde de mandlige studerende. Heriblandt mandeklubber og loger, placering af de mandlige studerende i samme klasse og ekstra studievejledning ved studiestart. KONKRETE EKSEMPLER PÅ TILTAG MÅLRETTET ØGET OPTAG Orienteringsarrangement med praksis-fokus På sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Silkeborg har man afholdt arrangementer, hvor de unge er med ude og se sygehuse, hjemmeplejen, psykiatrien mv. Dette gøres for at give de unge en mere praktisk og realistisk oplevelse af, hvad en sygeplejerskes arbejde går ud på, og hvad det vil sige at være sygeplejestuderende. Samtidig kobles de potentielle studerende på de mandlige studerende for netop at fremhæve, at mænd også er repræsenteret i disse jobfunktioner. For at skabe ekstra omtale og flere besøgende annonceres orienterings-arrangementerne i aviser, radio og reklamer. Åbent hus-arrangementer med særligt fokus på at få mænd repræsenteret både i form af mandlige studerende og -ansatte Blandt de adspurgte medarbejdere og ledere bliver det i særlig grad italesat, at der på sygeplejerskeuddannelsen er problemer med at fastholde de mandlige studerende. Således opleves det, at der er større frafaldsrisiko blandt de mandlige studerende end blandt de kvindelige, uden at der dog kan siges noget om størrelsesforholdet. Den primære årsag hertil er ifølge både studie- Mandlige studerende og undervisere som rollemodeller På flere uddannelsesinstitutioner udvælger man, i forbindelse med uddannelsesmesser og åbent hus-arrangementer, særligt mandlige studerende og undervisere til at være rollemodeller for nye studerende. Dette gøres for at sende et signal til de kommende ansøgere om, at begge køn er repræsenteret på uddannelsen. Samtidig kan de mandlige studerende være med til at beskrive, hvilke mål de har med uddannelsen, hvilket kan være et lidt andet ønske end det er tilfældet blandt kvinderne. Dog fremhæves det også som vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne fortsat viser det traditionelle kønsbillede, som er dominerende på uddannelsen. 8

9 Kort om metode og dataindsamling Projektet og undersøgelsen, som sammendraget her bygger på, er udarbejdet for at belyse, hvilke barrierer der er for at øge optaget af det underrepræsenterede køn på følgende fire kønsdominerede uddannelser: Den mandsdominerede erhvervsuddannelse til snedker Den mandsdominerede bacheloruddannelse til maskiningeniør Den kvindedominerede erhvervsuddannelse til social- og sundhedshjælper og -assistent Den kvindedominerede professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske Undersøgelsen beskriver herigennem også, hvordan man kan påvirke dette optag blandt minoritetskøn positivt. Således er der systematisk indsamlet og analyseret data, som skal formidle den nødvendige viden til relevante aktører om denne problemstilling. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion med støtte fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke i perioden februar 2012 til marts 2013 og består af følgende dataindsamlingsaktiviteter og analyser: Registeranalyse, der identificerer de uddannelsesinstitutioner, hvor andelen af kønsminoriteten i studieoptaget er henholdsvis over og under gennemsnittet, samt sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og kønsspecifikke uddannelsesvalg Litteratursøgning, der identificerer eksisterende erfaringer om projekter/initiativer, og har haft til formål at øge optaget af kønsminoriteterne på de valgte uddannelser Spørgeskemaundersøgelse, der identificerer barrierer for at øge optaget af kønsminoriteten på de valgte uddannelser relateret til uddannelsernes image Kvalitative casestudier der beskriver og analyserer best practice for at øge optaget af kvinder på mandeuddannelser og mænd på kvindeuddannelser og dermed påvirker de unge piger og drenge til at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg VIL DU VIDE MERE? På Epinions hjemmeside kan du læse mere om undersøgelsen og downloade den samlede rapport: I rapporten findes analyserne af de fire uddannelser snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. i deres fulde længde samt en tværgående konklusion, der samler op på de gennemgående pointer og resultater. Derudover kan de enkelte sammendrag for de øvrige inddragede uddannelser også findes her. Disse er opbygget på samme måde som nærværende sammendrag med fokus på barrierer for optag og fastholdelse og erfaringer med tiltag målrettet øget optag. 9

10 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. KONTAKTPERSON THEA LUND JAKOBSEN MANAGER T: E: W: EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM