Evaluering af resultater synergieeffekter

Transkript

1 SAMLET PROJEKTEVALUERING 2013 Evaluering af resultater og synergieeffekter 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt

2 Indhold 1. Indledning Synergieffekter Region Syddanmarks effektmodel Opsummering og konklusion i forhold til evalueringsresultater Læsevejledning Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Middelfart Kommune: Organisationsudvikling University College Lillebælt: Udvikling af redskab til vurdering af uddannelsesparathed Sønderborg og Varde Kommune samt TietgenSkolen: Udvikling af nye tilbud til udsatte unge Projektledelse Synergieffekter Engageret projektledelse Arbejdsfællesskab og gensidige forpligtelser Gode muligheder for gensidig afprøvning og udvikling af praksis Behov for styring og opfølgning Kompetenceudvikling Region Syddanmarks effektværktøjer Delprojekt 1: Middelfart Kommune Organisationsudvikling i kommunen Bred involvering af medarbejdere Delprojekt 2: University College Lillebælt Vejledernes og lærernes udbytte af redskabet Elevernes udbytte af redskabet National udbredelse Delprojekt 3: Varde Kommune, Sønderborg Kommune og TietgenSkolen PitStop Klinkehuset Læs mere... 18

3 1. Indledning Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv blev startet op i efteråret Forinden havde syv organisationer sendt en ansøgning til Region Syddanmarks uddannelsespulje med håb om at få støtte til at iværksætte initiativer, der på hver sin måde tog fat i udfordringen med at få 95 % af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Efter en screening af projektansøgningerne var beskeden fra Region Syddanmark, at projekterne kunne realiseres for projektmidler fra regionen på den betingelse, at projekterne samledes under ét fælles projekt. Tesen var, at hvert enkelt projekt ville komme til at stå stærkere, hvis det skulle indgå i et forpligtende samarbejde med de andre projekter, og at både projekter og regionen dermed kunne høste synergieffekter ved at lade flere aktører på ungeområdet arbejde sammen, dele viden og inspirere hinanden. For ansøgerne betød dette, at deres projekter skulle passes til. De andre projekter skulle tænkes ind i eget projekt, og der skulle udtænkes nye samarbejdsflader og mødesteder for udvikling af idéer og sparring på tværs af mange organisationer, institutioner og medarbejderniveauer. Det betød også, at nogle af ansøgerne ikke kunne se sig selv ind i et samarbejde og derfor trak sig. De syv organisationer blev dermed til fire: Middelfart Kommune, Varde Kommune, Sønderborg Kommune og University College Lillebælt. Disse organisationer fik etableret en projektorganisation, bestående af tre delprojekter, hvor de fire ansøgere på forskellige måder greb arbejdet med 95%-målsætningen, og hvor TietgenSkolen stod som ansøger. Et fælles fokus var at transfaglighed og de unges perspektiv skulle være bærende principper. 95 %-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Delprojekt 1 Tværprofessionelt samarbejde Middelfart Kommune Organisationsudvikling på ungeområdet Delprojekt 2 Fagligt metodeudviklingsprojekt University College Lillebælt Udvikling af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Delprojekt 3 Pædagogiske udviklingsprojekter Varde Kommune Udvikling af særligt tilbud i ungdomsskoleregi til ikke-uddannelsesparate unge. Sønderborg Kommune Udvikling af særligt tilbud i produktionsskoleregi til ikke-uddannelsesparate unge TietgenSkolen Ansøger side 3

4 Begrebet transfaglighed er blevet anvendt ud fra en forståelse af, at professionelle på ungeområdet ikke kan operere som isolerede enheder, men er nødt til at indgå i et samarbejde, hvor man tænker hinandens kompetencer ind i problemløsningen. Udsatte unge står overfor problemstillinger i forhold til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse, der er så komplekse, at hver enkelt faggruppe eller institution i sig selv ikke har metoder, redskaber og tilbud til at hjælpe den unge. Ungeperspektivet forstås således, at medarbejderne tager udgangspunkt i den unges forståelse af egen situation og arbejder med at den unge er aktiv deltager i egen udviklingsproces. 1.1 Synergieffekter Denne rapport sætter fokus på de synergieffekter der er opstået ved at lade fire meget forskellige projekter indgå i et forpligtende samarbejde med det overordnede formål at få flere unge i Region Syddanmark til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 1.2 Region Syddanmarks effektmodel Delprojekterne skulle forholde sig til Region Syddanmarks effektmodel, der angiver en række effektværktøjer, som kan tages i anvendelse, når der skal arbejdes med 95%- målsætningen. Udover synergieffekterne præsenterer rapporten også resultater af evalueringen i forhold til de effektværktøjer, som i projektansøgningen angives at være relevante for delprojekterne at arbejde efter. I ansøgningen har projekterne selv opstillet indikatorer til at måle effekten i forhold til værktøjerne, og det er disse, der evalueres på. 1 Projektet har arbejdet med følgende effektværktøjer: Værktøj 1: Optimer de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag Delprojekt 1/Middelfart Kommune Delprojekt 2/University College Lillebælt Delprojekt 3/Sønderborg Kommune og Varde Kommune Værktøj 2: Optimer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Delprojekt 1/Middelfart Kommune Delprojekt 2/University College Lillebælt Værktøj 7: Støtte unge med faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer Delprojekt 3/Sønderborg Kommune og Varde Kommune Værktøj 8: Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats Delprojekt 1/Middelfart Kommune Delprojekt 3/Sønderborg Kommune og Varde Kommune 1. Det har ikke været muligt for projekterne at anvende effektmodellens indikatorer. De er ikke skrevet ind i ansøgningerne, og det har efterfølgende ikke været muligt at indsamle data eller argumentere for at målinger på disse indikatorer udsiger noget relevant om projekternes effekt, fordi projekterne reelt ikke har indflydelse på disse indikatorer i det hele taget eller i projektperioden. Der er nærmere redegjort for dette i evalueringsdesignet, som kan hentes via følgende link: side 4

5 1.3 Opsummering og konklusion i forhold til evalueringsresultater Deltagere fra de fire delprojekter beretter alle om gode synergieffekter, der er opstået som resultat af at projekterne blev lagt sammen i et overordnet projekt med et fælles formål. Igennem forpligtende arbejdsfællesskaber har alle projekter fået noget ud af samarbejdet med de andre projekter. Projektdeltagerne taler om kompetenceudvikling, sparring og om at måtte stå på tæer for at levere ind til de andre, hvilket betyder at man gør sig ekstra umage til glæde for både ens eget projekt og de andres. Region Syddanmarks effektværktøjer er blevet brugt som pejlemærker og alle projekter har arbejdet kvalificeret og pligtopfyldende med disse. Projekterne har selv opstillet indikatorer for succes og overordnet set opfyldes disse. Nogle steder gør de ikke, og der redegøres i så fald for dette. Mest af alt skyldes dette nok urealistiske forventninger om hvilken effekt et projekt kan have, når der både skal udvikles, afprøves og justeres i løbet af projektperioden. Uagtet dette er alle projekter kommet i mål med at udvikle det, de satte sig for, da ansøgningen blev skrevet. Og med dette projekt er der blevet leveret et flot bidrag til arbejdet med 95%-målsætningen i Region Syddanmark. 1.4 Læsevejledning I næste kapitel følger en kort beskrivelse af indhold og organisering af de tre delprojekter og projektledelsen. I kapitel 3 følger resultaterne fra evaluering af synergieffekterne. Nøgleaktører i projektet (projektledere og projektmedarbejdere) er blevet bedt om at svare på, hvad deres projekt har fået ud af at indgå i det samlede projekt; hvad deltagerne selv har fået ud af at indgå i et forpligtende samarbejde med de andre projekter samt gode råd til Region Syddanmark i forhold til det fremtidig støtte og iværksættelse af projekter på tværs af institutioner og organisationer i regionen. Kapitel 4 er en redegørelse for, hvordan projekterne har arbejdet med effektværktøjerne og i hvilken grad de har indfriet egne indikatorer i forhold til måling af projektets succes. Denne evalueringsrapport suppleres af en evalueringsrapport for hvert delprojekt. I kapitel 5 introduceres der til disse og henvises til, hvor rapporterne kan downloades. side 5

6 2. Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv 2.1 Middelfart Kommune: Organisationsudvikling Middelfart Kommune har arbejdet med organisering af innovative arbejdsgrupper på tværs af forvaltninger, institutioner og fagligheder på ungeområdet i kommunen. Grupperne skulle arbejde med udvikling af nye aktiviteter, produkter og sagsgange i forhold til udsatte unge og overgange på tværs af ungdomsinstitutioner fra udskoling til ungdomsuddannelserne. Resultaterne er blevet indarbejdet i kommunens nye ungestrategi. Projektet har både været top down-styret og bottom up-drevet. Top down-styringen følger af en politisk interesse i at lave en samlet ungestrategi for Middelfart Kommune samt udvikling af organiseringen på ungeområdet i kommunen, så der bliver større samarbejde på tværs af institutioner og forvaltninger med fokus på smidigere sagsbehandling og bedre tilbud til de unge. Bottom up-perspektivet er aktiveret ved at lade medarbejderne udarbejde løsningsforslag på kommunens problemer i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En central projektleder fra skoleforvaltningen, skolekonsulent Bettina Hoffmann, har koordineret og ledet arbejdet. 2.2 University College Lillebælt: Udvikling af redskab til vurdering af uddannelsesparathed University College Lillebælt har arbejdet med at udvikle et dialogbaseret redskab til afdækning, dokumentation og vurdering af uddannelsesparathed med specielt fokus på de sociale og personlige kompetencer. Redskabet og metoderne til at anvende det kan bruges i samarbejdet mellem grundskole, UU centre, produktionsskole, særlige tilbud og ungdomsuddannelserne. Formålet er at de unge og deres forældre udvikler viden og indsigt i den unges kompetencer med henblik på at kunne tage medansvar for den videre kompetenceudvikling, og at den unge dermed bedre bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ambitionen har været at udvikle et redskab, der anvendes nationalt, og Undervisningsministeriet og UV Data har været involveret. Lektor Marianne Tolstrup har været projektleder og har involveret elever, lærere, UU-vejledere og forskere i udviklingsarbejdet. 2.3 Sønderborg og Varde Kommune samt TietgenSkolen: Udvikling af nye tilbud til udsatte unge Varde Kommune og Sønderborg Kommune har arbejdet med at udvikle to nye tilbud til udsatte unge i hhv. ungdomsskole- og produktionsskoleregi. Varde Kommunes målgruppe er unge med svage personlige og sociale kompetencer. I løbet af 20 uger arbejdes der med udvikling af de unges selvtillid og tro på at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Sønderborg Kommunes målgruppe er de unge, som ikke kan profitere af et almindeligt forløb på produktionsskolen pga. svære problemer som f.eks. gæld, misbrug, diagnoser og svage faglige kompetencer. I løbet af et år på et særligt tilrettelagt forløb på produktionsskolen arbejdes der ud fra en individuel tilgang med at støtte eleverne i at arbejde med deres faglige, personlige og sociale kompetencer med det formål at eleverne kommer i uddannelse eller arbejde. side 6

7 Begge projekter er udsprunget af et kommunalt ønske om at få de sidste procenter af en ungdomsårgang ud af offentlig forsørgelse og i gang med en ungdomsuddannelse, men tilbuddene er i høj grad bottom up-drevne og defineres af medarbejdernes erfaringer og kompetencer i forhold hvilke tiltag, der er gavnlige at sætte i gang for de unge. Delprojekt 3 ledes af Christine Diederichsen fra TietgenSkolen, som især har arbejdet med at facilitere vidensudveksling og metodeudvikling i mellem de to tilbud. 2.4 Projektledelse Projektet har haft en utraditionel projektledelse. De tre projektledere fra delprojekterne har indgået i en kollektiv projektledelse, hvor hver delprojektleder har taget tørnen som den overordnede projektleder for et halvt år ad gangen. Dette har kunnet lade sig gøre fordi alle tre i høj grad besidder gode projektlederkompetencer og pga. en stor grad af ansvarsfølelse overfor de andres projekter. Den kollektive projektledelse har bidraget til, at de tre projektledere har haft stor indsigt i hinandens delprojekter og dermed også blik for muligheder for at høste synergieffekter ved at spotte samarbejdsrelationer, problematikker på tværs og muligheder for fælles viden- og kompetenceudvikling. side 7

8 3. Synergieffekter I det samlede projekt skal den viden og de erfaringer, der opsamles i de enkelte delprojekter blive til gavn for de andre projekter. I projektansøgningen er der således angivet som eksempel, at de redskaber og metoder, der udvikles i delprojekt 2 skulle udvikles og afprøves i de to andre projekter, og den viden og erfaringer, der indhøstes i delprojekt 1, skal indarbejdes i delprojekt 3s måde at håndtere de unge på. Ligeledes skal de to pædagogiske udviklingsprojekter i delprojekt 3 inspirere og videndele i forhold til de metoder, der udvikles og afprøves. Dette afsnit sætter fokus hovedaktørernes erfaringer med de synergieffekter, som er opstået som følge af sammenlægningen til et fælles projekt. Nøgledeltagere i projektet dvs. de tre projektledere for delprojekterne samt nøgledeltagere i de to projekter i delprojekt 3 er blevet bedt om at svare på, hvad deres projekter og de selv har fået ud af at de fire projekter blev samlet. De svarer samstemmende, at det givet mulighed for at spejle egen praksis ind i de andres, inspirere hinanden og udnytte hinandens kompetencer og leverancer. Dvs. at videndeling giver praksisudvikling, når det sker igennem forpligtende arbejdsfællesskaber. I de nedenstående afsnit uddybes dette. 3.1 Engageret projektledelse En særkende ved dette projekt har været organiseringen af projektledelsen. De tre delprojekters projektledere har på skift haft den overordnede projektledelse for det samlede projekt i et halvt år ad gangen. Det har betydet, at de tre delprojektledere alle har haft et stort kendskab til indholdet i de andres projekter samt et godt overblik over det samlede projekt. Det har også ført til en meget stor ansvarsfølelse for hele projektet, da de på skift har haft ansvaret for at alt var på rette spor. De tre projektledere har i hinanden fundet sparring, støtte og energi til projektledelsesrollen. 3.2 Arbejdsfællesskab og gensidige forpligtelser På tværs af de fire projekter, har man fundet fælles temaer, som har dannet arbejdsfællesskaber for deltagerne. Et eksempel er arbejdet med tavshedspligt og udveksling af information om den unge, som hurtigt viste sig som en fælles udfordring for deltagerne i de fire projekter. Det betød, at når der i Klinkehuset blev arbejdet med samtykkeerklæringer, så blev arbejdet løftet op på et mere overordnet niveau. Samtykkeerklæringerne blev ikke kun udviklet med henblik på at de skulle kunne fungere i Klinkehusets praksis, men på at de andre projekter også kunne få gavn af dem og den viden om jura, som var nødvendig at indhente, for at udvikle samtykkeerklæringerne og anvende dem korrekt. Og det betyder, at der bliver udviklet mere kvalificerede produkter: Den gensidige forpligtelse overfor hinanden er vigtig. Ellers bliver det let væk i det daglige arbejde. Bl.a. samtykkeerklæringen, som jeg skulle lave. Det bliver mere kvalificeret og det er godt at få andre professionelle øjne på. Nu holder den og ikke kun lige her hos mig. Man lærer noget, fordi man også skal lave noget ordentligt til andre. Det kommer der ud af møderne på tværs. Jeg har fået viden med hjem, som jeg ellers ikke havde fået. (Alice Hansen, Klinkehuset) side 8

9 Deltagerne kommer også med andre eksempler på, hvordan det at skulle fortælle andre om, hvad man gør og hvorfor, betyder, at man bliver tydeligere på mål og indsatser i sin daglige praksis. Projektdeltagerne anbefaler, at Region Syddanmark også fremover sætter krav om forpligtende arbejdsfællesskaber på tværs, da projektdeltagerne oplever, at arbejdsfællesskaberne har givet et stort udbytte i forhold til egen praksis. 3.3 Gode muligheder for gensidig afprøvning og udvikling af praksis Ved at samle flere, mindre projekter i ét, får projekterne dermed også en større arena at afprøve og udvikle nye produkter i. Delprojekt 2 har fået inddraget både delprojekt 1 og 3 i afprøvningen af styrkekort og dialogredskab. Det ville have været vanskeligere for projektlederen at få lavet formelle samarbejdsaftaler udenfor et projekt. Ligeledes har projekt 3 fået foræret et nyt redskab til at arbejde med uddannelsesparathed. Den mulighed havde nok ikke været kendt, hvis det ikke var for en formel kobling. 3.4 Behov for styring og opfølgning Projektlederne fortæller, at det var en vanskelig proces i starten, hvor projekterne skulle samlet i et. Sker det igen opfordrer de regionen til at yde projektledelse og facilitering, så projektet kommer bedst mulig fra start. Herefter bør der ydes støtte og sparring ved behov, da projektarbejde ikke er almen praksis på hele ungeområdet, og det kræver en indsigt i, om dem fra felten har projektkompetencer. Det er nyt for mange at blive målt, vejet og afkrævet konkrete leverancer og dermed også viden om, hvornår man har levet op til kravene og gjort det godt nok. Dette har været tilfældet for delprojekt 3, som har fået god støtte af regionens udviklingskonsulent. 3.5 Kompetenceudvikling Samtidig er det også værd at bemærke, at ved at lade uerfarne projektledere og - deltagere indgå, sker der kompetenceudvikling på området, som Region Syddanmark på denne måde er med til at støtte og udvikle. Flere deltagere, som har været uerfarne med projektarbejde, beretter, at de har lært meget af at indgå i projektet og af den uformelle sidemandsoplæring, der har fundet sted. side 9

10 4. Region Syddanmarks effektværktøjer 4.1 Delprojekt 1: Middelfart Kommune I arbejdet med at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse har Middelfart Kommune taget fat i værktøj 1, 2 og 8: 1: Optimer de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag 2: Optimer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 8: Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats Organisationsudvikling i kommunen Kommunen har sat et stort organisationsudviklingsprojekt i gang, hvor der på tværs af organisationer og institutioner på ungeområdet er arbejdet med udvikling af nye aktiviteter, sagsgange og produkter, der skal optimere de unges uddannelsesparathed og forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse (værktøj 1). Der er i projektet blevet skabt forskellige slags metoder til netværksdannelse, som dækker over netværk dannet omkring konkrete arbejdsopgaver mellem centrale (set fra et forvaltningssynspunkt) ungeaktører til nye relationer, som rækker ud ungearbejdet i Middelfart Kommune. Formålet er at sikre, at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der optimerer de unges overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse (værktøj 2 og 8). Missionen har været, at ingen unge mellem 15 og 25 år falder fra i uddannelsessystemet på grund af den kommunale organisation, eller manglende fleksibilitet, samarbejde og sammenhæng i den enkeltes sag og/ eller uddannelsesforløb Bred involvering af medarbejdere Projektet har i høj grad inddraget medarbejdere bredt i Middelfart Kommune. Der er blevet skabt nye relationer på tværs af institutioner og forvaltninger, og medarbejderne har fået større indsigt i kommunens tilbud på ungeområdet. Det er lykkedes at sætte ny viden i spil og flytte medarbejdernes indstilling til, hvordan man som professionel kan arbejde transfagligt om udfordringen med at nå den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Netværksarbejdet er en udbytterig metode i forhold til at sætte medarbejderne fri til at kunne tænke anderledes og i nye løsninger, fordi medarbejdere fra forskellige institutioner og professioner arbejder sammen om at løse en bestemt problemstilling. Samtidig skabes ny viden, der rækker ud over selve udviklingen af nye produkter eller ydelser og virker ind på medarbejdernes daglige arbejde i form af større indsigt i andre aktørers arbejds- og kompetencefelt og større ansvarsfølelse i forhold til at sikre, at den unge sættes i centrum af en helhedsorienteret indsats, hvor alle parter strækker sig for at få samarbejdet til at fungere. side 10

11 Middelfart Kommune har angivet en række kvantitative indikatorer i forhold til de unges uddannelsesparathed: Andel af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasse, som vurderes til at være ikkeuddannelsesparate Andel af årige med en ungdomsuddannelse er stigende Andel af elever på ungdomsuddannelserne, der falder fra indenfor de første 3 mdr. er faldende Projektet arbejder med udvikling af metoder, modeller og procedurer, som afprøves undervejs. Tallene fra kan give Middelfart Kommune en pejling om, hvad udgangspunktet er og kan i fremtiden bruges til sammenligning. 2 Andel af ikke-uddannelsesparate i Middelfart Kommune Andel af eleverne i grundskolens 9. og 10. Klasse, som vurderes til at være ikkeuddannelsesparate. Tallene herunder viser vurdering af uddannelsesparatheden for de afgangselever, som afsluttede henholdsvis 9. eller 10. klasse i 2011, 2012 og År Antal afgangselever i alt Ikke parat til en gymnasial uddannelse Ikke parat til en erhvervsuddannelse Antal Antal Procent Antal Procent ,6% 2 0,3% ,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% Ifølge projektets indikatorer skal dette tal være faldende. Procentdelen ligger dog støt på 1-2% i projektperioden, men Middelfart Kommune ligger alle tre år under landsgennemsnittet, hvor ca. 6% blev vurderet ikke-parate til en gymnasial uddannelse og 1,5% blev vurderet ikke-parate til en erhvervsuddannelse. Dette skal dog ses i lyset af, at overgangsfrekvensen til 10. klasse i Middelfart Kommune er steget de sidste tre år. I 2013 var overgangsfrekvensen således steget med 5,8% i forhold til Det ser altså ud til at 10. klasse er blevet brugt meget aktivt i forhold til den gruppe af unge, som ikke er parate til at starte deres ungdomsuddannelse efter 9. klasse Alle data til afrapportering i forhold til de nævnte indikatorer er leveret af centerleder Anders Ladegaard, UU Lillebælt, og kan hentes via følgende links: Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune. UU-Lillebælt. Oktober 2011: %20Tv%C3%A6rfaglighed%20i%20et%20ungeperspektiv.%20Tal%20fra%20UU%20Lilleb%C3%A6lt.pdf Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune. UU-Lillebælt. September 2012: %20Tv%C3%A6rfaglighed%20i%20et%20ungeperspektiv.%20Tal%20fra%20UU%20Lilleb%C3%A6lt.pdf Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune. UU-Lillebælt. September 2013: %20Tv%C3%A6rfaglighed%20i%20et%20ungeperspektiv.%20Tal%20fra%20UU%20Lilleb%C3%A6lt.pdf 3. Det er ikke muligt statistisk at påvise i hvilken grad de unge, som valgte at fortsætte i 10. klasse ikke er uddannelsesparate. Desuden er det vigtigt at huske, at en stor gruppe unge tager 10. skoleår på en efterskole, og det er karakteristisk for denne gruppe af unge, at de i høj grad er uddannelsesparate. Endeligt er der en gruppe af unge, som i samarbejde med deres uddannelsesvejleder finder ud af, at det er bedre for dem at tage en alternativ vej til en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks. være 10. klasse, en produktionsskole, et arbejde, et praktikforløb etc. De vælger netop denne vej, fordi de ikke er parate til den direkte vej, men de figurerer ikke i statistikkerne. side 11

12 Andel af årige med en ungdomsuddannelse i Middelfart Kommune År årige i alt årige med afsluttet ungdomsuddannelse Antal Procent Antal Procent % % % % % % Andelen skal ifølge projektets indikatorer være stigende. Projektet kan dog ikke have indflydelse på disse tal i løbet af projektperioden. Men det kan ses på tallene, at der er potentiale for at få flere unge til at gå i gang med og afslutte en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Andel af elever på ungdomsuddannelserne i Middelfart Kommune,, der falder fra indenfor de første 3 mdr. 4 År Antal unge, som påbegyndte en ungdomsuddannelse (el. 10. kl.) Andel, som afbrød en ungdomsuddannelse efter 3 mdr. Antal Procent Antal Procent % 19 4,3% % 12 2,5% % 19 3,6% Andelen skal ifølge projektets indikatorer være faldende. Tallet er faldet en smule fra 2011 til 2013, men ikke nævneværdigt, og det kan være vanskeligt at sige, om det netop er dette projekt, der påvirker tallene. Projektet arbejder kun meget begrænset med udvikling af metoder, modeller og procedurer, som afprøves undervejs blandt de unge, og som kan have direkte virkning i forhold til at modvirke frafald. Projektet har primært udviklet redskaber til fremadrettet at gøre en stor forskel og har ikke forventet de store ændringer i projektperioden i forhold til de kvantitative effekter. Effekten i forhold til de unges uddannelsesparathed og gennemførelse af en ungdomsuddannelse vil først kunne måles, når disse er sat i drift. Men med projektet har Middelfart taget et stort skridt mod at kvalificere kommunens arbejde med 95%-målsætningen. Det er projektets mål, at alle årige unge på sigt skal have lige muligheder for at få et aktivt uddannelses- og arbejdsliv. Det må forventes at effekten aflæses tydeligere i takt med implementering af de metoder, der er udviklet i projektperioden. Leverancerne og den nye organisationsstruktur i forhold til Middelfart Kommunes ungestrategi 5 samt resultaterne af en netværksanalyse og den kvalitative evaluering 6 er 4. I 2013 er afbrydelse og genoptagelse af ungdomsuddannelse opgjort medio sept pga. projektets afslutning og deadline for afrapportering. side 12

13 tegn på, at Middelfart Kommune har arbejdet og indfriet sine mål i projektperioden i forhold til værktøj 1, 2 og Delprojekt 2: University College Lillebælt I arbejdet med den overordnede målsætning om at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse, har delprojekt arbejdet med værktøj 1 og 2. 1: Optimer de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag 2: Optimer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Projektet har opstillet følgende indikatorer for at undersøge, om redskabet ved at arbejde med de unges uddannelsesparathed skaber bedre forudsætninger for den unge og bedre overgange i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. 95 % af de UU vejledere og lærere der involveres i projektet skal opleve, at de med vurderingsredskaberne har fået et værktøj der gør, at de har et mere tydeligt billede af den unge og dennes kompetencer og problemstillinger, og derved bedre kan vejlede til relevante uddannelser og tilbud eller giver et grundlag, som de kan arbejde videre på med henblik på at den unge bliver uddannelsesparat. 90 % af de elever, der gennemgår procesforløb vha. redskaberne og metoderne, skal opleve, at de har fået et tydeligt billede af hvad det vil sige at være uddannelsesparat, og hvad der skal ske fremover for at de skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Vejledernes og lærernes udbytte af redskabet Alle de UU-vejledere, der har arbejdet med dialogredskabet på nettet, og som har svaret på spørgeskemaet, angiver, at de er enige i, at dialogredskabet er et godt redskab til at kunne vejlede den unge til relevante uddannelser og tilbud. Det samme gør sig gældende, når man ser på svarene fra de lærere og skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen. På baggrund af de samlede evalueringsresultater kan man se, at redskabet indfrier forventningerne til dette formål og succeskriterium. 7 Lærerne og vejlederne fortæller, at de er glade for redskabet. De får her et redskab, der hjælper dem til at konkretisere en ellers vanskelig og diffus samtale med eleven om deres fremtid. Brugen af dialogreskabet får de unge til at overveje deres faglige styrker og svagheder. Det bryder begrebet uddannelsesparathed ned i forståelige og konkrete elementer, som eleverne kan forstå og håndtere. 5. Læs mere om leverancerne på kommunes hjemmeside: Ungestrategien kan også findes på kommunens hjemmeside: Ungestrategi-%20Fælles%20unge%20-%20fælles%20ansvar.ashx 6. Find resultaterne fra netværksanalysen og den kvalitative evaluering i Middelfart Kommune her: 7. I alt deltog 6 lærere, 11 UU-vejledere og 2 skoleledere i undersøgelsen side 13

14 En vejleder fremhæver, at redskabet er med til at gøre det tydeligere for eleverne, at uddannelsesparathed er en proces, de selv kan arbejde med. Uddannelsesparathed er i hendes optik ikke længere noget man skal erklæres for at være af lærerne og vejlederne i slutningen af 9. klasse, når man har søgt ind på en ungdomsuddannelse. Hun oplever, at eleverne i langt højere grad kan gøres aktive i denne proces ved at arbejde med redskabet Elevernes udbytte af redskabet Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at 64 % af eleverne er enige, at de ved mere om, hvad det vil sige at være uddannelsesparat, og at 69 % at de er enige i, at de har fået et tydeligere billede af, hvad de kan gøre for at blive mere uddannelsesparate. Hhv. 5 og 10 % er uenige, og resten tillægger ikke redskabet nogen betydning i forhold til dette. Halvdelen af eleverne mener, at redskabet har været med til at gøre dem mere uddannelsesparate. 8 Dermed lever projektet ikke helt op til egne forventninger i forhold til de 90%. Dette må dog ikke tages som et udtryk for at projektet er mislykkedes, men måske snarere som et udtryk for, at forventningerne har været urealistisk høje. Elevernes svar skal ses i lyset af, at deres overvejelser om, hvad de skal efter grundskolen, og hvad de gerne vil og er klar til, også foregår i mange andre arenaer. Når der så oven i købet for flere af eleverne er gået et stykke tid fra de har arbejdet med redskabet, til de har svaret på spørgeskemaet, så kan de have vanskeligt ved at svare, at det lige netop er redskabet, der har haft indflydelse på deres uddannelsesparathed. Desuden har nogle elever kun arbejdet meget sporadisk med redskabet, mens andre har været igennem længere forløb. Dette vil naturligvis også give udslag i besvarelserne National udbredelse Ambitionen for projektet har været at lave et redskab, der kan anvendes af alle vejledere og lærere i Danmark. Undervisningsministeriet og UV-Data har været involveret for at sikre dette. Ved projektets afslutning i oktober 2013 har der været i alt 1652 besøg på siden. Koncentrationen af besøg på siden er størst i Odense og Sønderborg, hvor redskabet er blevet afprøvet som en del af udviklingsprocessen. Men som det kan ses af nedenstående Danmarkskort, er besøgene sket fra computere over hele landet. 8. I alt deltog 61 elever fordelt på fem skoler deltaget i undersøgelsen. Ca. 2/3 af eleverne går i 8. kl. og resten går i 10. kl. side 14

15 Projektlederen oplever desuden stor interesse i redskabet fra UU-centre og forskellige vejlederfora samt efterskoleforeningen. Hun har allerede afholdt de første kurser i brugen af redskabet og er blevet bedt om at præsentere redskabet på flere vejlederkonferencer. De første kurser i brugen af redskabet er allerede afholdt. UU Lillebælt og UU Odense har indgået i afprøvningen af redskabet og vil fremover bruge redskabet systematisk i vejledningsarbejdet. Redskabet har en stor aktualitet i forhold til det arbejde, der foregår over hele landet med i forbindelse med undervisningsministeriets udmelding om Ungepakke 2 og BEK nr. 874 af 07/07/2010 om uddannelsesparathedsvurdering. Der er fra ministeriets side kun udmeldt de tre områder, som der skal vurderes i forhold til: det personlige, det sociale og det faglige. Der er ikke givet nogle bud på, hvad dette indebærer. Dette fører til, at der hersker stor uenighed om det grundlag vurderingerne foretages ud fra, hvilket betyder, at ungdomsuddannelserne i stor udstrækning underkender UU vejlederens vurdering (i starten var tallet på 50 %; dette er sidenhen faldet). Redskabet konkretiserer begrebet uddannelsesparathed og letter dermed vejledere og læreres arbejde med at forstå og operationalisere arbejdet med de unges uddannelsesparathed. Som det ses både af spørgeskemaundersøgelserne, den geografiske spredning i brugen af redskabet, samt den store interesse i redskabet, har Region Syddanmark med sin støtte til University College Lillebælt og udviklingen af redskabet bidraget til at kvalificere og udvikle arbejdet med unges uddannelsesparathed ikke kun i Region Syddanmark, men i hele Danmark. side 15

16 4.3 Delprojekt 3: Varde Kommune, Sønderborg Kommune og TietgenSkolen Delprojekt 3 arbejder med at udvikle to nye tilbud til udsatte og ikke-uddannelsesparate unge i hhv. ungdomsskole- og produktionsskoleregi. Følgende effektværktøjer er pejlemærker for delprojekt 3: 1: Optimer de unges forudsætninger fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag 7: Støtte unge med faglige, sociale, personlige eller psykiske problemer 8: Sikre at de mange unge-aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats Både PitStop i Varde Kommune og Klinkehuset i Sønderborg Kommune formår at operationalisere ovenstående effektværktøjerne til tilbud, der har succes med at gøre de unge uddannelsesparate PitStop De unge, der gennemgår et forløb hos PitStop fortæller, at de har fået styrket deres sociale og personlige kompetencer, så de føler sig klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Pr. 1. juni 2013 I alt har 34 elever gennemført et forløb på PitStop. Af dem har de 27 påbegyndt anden form uddannelse eller arbejde, 4 der har fået forlænget deres ophold på PitStop, 1 er begyndt på produktionsskolen, 1 er flyttet fra kommunen og 1 der er uafklaret med hvad hun vil. Det er afgørende for projektets succes med at gøre eleverne uddannelsesparate, at medarbejdere fra PitStop og Varde Kommunes UU har et tæt samarbejde. UU fungerer som nøglepersoner i forhold til at visitere unge, som kan profitere af forløbet. Omvendt fungerer medarbejderne fra PitStop som nøglepersoner i forhold til UUs vejledning af den unge. De kan støtte den unge i at holde fast i deres ønsker og planer og kan hjælpe både UUvejlederen og den unge i at vurdere hvilke muligheder, der både er attraktive og realistiske for den unge. Et vigtigt indsatsområde er samarbejdet med de aftagende uddannelser. Erfaringerne fra første hold viser, at der desværre er flere unge, der er stoppet på deres ungdomsuddannelse igen. Fra dette hold var der 8 elever, der startede på en ungdomsuddannelse i august I januar 2013 var fire af dem stoppet. Dette viser, at de unge fortsat har behov for støtte, når de er startet på en ungdomsuddannelse. Elevinterviewene viser, at eleverne forventer, at PitStop hjælper dem, fordi de har særlige udfordringer, men at når de skal til at starte på en ungdomsuddannelse, så er de igen alene om at skulle klare sig igennem. Der er derfor et behov for at udvikle metoder i samarbejde med de aftagende institutioner til at gøre det tydeligt for de unge, hvilke støtteforanstaltninger som f.eks. studievejledere, mentorordninger og lektiecaféer, som de kan gøre brug af undervejs i deres ungdomsuddannelse for at forhindre et frafald. PitStop samarbejder allerede med ungdomsuddannelser og virksomheder i kommunen om undervisningsforløb på PitStop samt brobygning og erhvervspraktik. Der er sat mål om at intensivere dette samarbejde i fremtiden, bl.a. i forhold til netop at styrke samarbejdet om at undgå frafald på ungdomsuddannelserne. På denne måde har projektet formået at side 16

17 systematisere et nyt, transfagligt samarbejde om de unge i Varde Kommune i arbejdet med at gøre dem uddannelsesparate Klinkehuset I alt har 48 elever været indskrevet i Klinkehuset pr. 28. oktober Med en individuelt orienteret indsats og et stærkt netværk af ressourcepersoner (f.eks. lærere, læge, psykolog, bankrådgiver), der er klar til at rykke ud til Klinkehuset ved behov, er det lykkedes at etablere en indsats, der får gjort en stor del af de unge uddannelsesparate. Således er halvdelen af det første hold stadig i gang med uddannelse og arbejde et år efter at de er blevet udskrevet fra Klinkehuset. Sønderborg Kommune havde en ambition om at 75 % af de unge, som gennemførte et forløb, stadig skulle være i uddannelse 3 mdr. efter udslusning. At projektet ikke helt opnår dette, skal ikke tages som et udtryk for at projektet er mislykkedes. Nok snarere at der er blevet opstillet en optimistisk succesrate i starten af projektet i forhold til målgruppen. At 50 % stadig er i uddannelse eller arbejde efter et år er et flot resultat, når man sammenligner med udskrivningen fra de ordinære produktionsskoleforløb, hvor halvdelen ved udskrivningstidspunktet går i gang med uddannelse eller ordinært arbejde. En god relation mellem medarbejdere og eleverne giver eleverne en oplevelse af at møde tillidsfulde voksne, der vil strække sig langt for at hjælpe. Medarbejderne er opmærksomme på, at de som repræsentanter for systemet har et stort ansvar i at få bygget en ny tillid op hos eleverne, der gør at eleverne har tiltro til at det nytter noget at gøre en indsats, og at der er nogle til at hjælpe en, når man prøver. Mange elever har tidligere oplevet svigt og nederlag i forhold til skole og kommune. De unge fortæller selv, at de får en ny chance i Klinkehuset. De mærker en positiv udvikling i forhold til deres personlige, faglige og sociale kompetencer. De bliver i stand til at mestre hverdagen og har et positivt billede af fremtiden og kan se sig selv i rollen som elev/studerende på en uddannelse. side 17

18 5. Læs mere Læs mere om delprojekterne, deres arbejde med 95%-målsætningen og hvad de unge mener om projekterne på skriv evaluering transfaglighed i søgefeltet. Middelfart Kommune Medarbejdere fra kommunens ungeområde har igennem projektperioden arbejdet sammen på tværs af forvaltninger og institutioner med at udvikle nye produkter, løsninger og services, der alle sigter mod at løse problematikker forbundet med de unges overgange til ungdomsuddannelse. University College Lillebælt Nationalt Videncenter for Realkompetence og University College Lillebælt har udviklet et vurderingsredskab til brug for arbejde med vurdering af elevers uddannelsesparathed. Redskabet er udviklet og afprøvet i samarbejde med undervisere, vejledere og ledere fra folkeskoler, ungdomsskole, produktionsskole, UU center, erhvervsskoler, SOSU, jobcenter og gymnasium. Varde Kommune Unge med dårlige sociale og personlige kompetencer kan deltage i et 20-ugers forløb i PitStop i Varde Ungdomsskole. De unge er glade for forløbet og fortæller, at de får boostet deres selvtillid og tro på at de kan mestre livet som elev på en ungdomsuddannelse. UU og PitStop arbejder systematisk sammen om de unge. UU følger således de unge tæt før, under og efter forløbet for at sikre, at de unge igen får fodfæste i uddannelsessystemet. Sønderborg Kommune Klinkehuset er et tilbud til den mest udsatte gruppe af unge årige. De unge kan deltage i et 1-årigt forløb på Sønderborg Produktionshøjskole, som arbejder tæt sammen med ressourcepersoner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalområdet. Et år efter udslusningen af første hold er halvdelen stadig i job eller uddannelse, hvilket er en rigtig god succesrate for disse unge. side 18

19 Lucernemarken 1. Hjallese Odensee S Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk