Livfulde lokalsamfund

Transkript

1 Livfulde lokalsamfund Strategiplan for Den Trygge Kommune er efter en etableringsfase nået til det næste naturlige udviklingstrin. Målet er at gøre Den Trygge Kommune til et mere aktivt, attraktivt og agendasættende vidensnetværk, der udgør et mødested for landets kommuner, myndigheder, vidensorganisationer, virksomheder og øvrige aktører i udviklingen af utraditionelle, innovative og borgerinddragende tryghedsinitiativer i forhold til hverdagslivet i kommuner, lokalsamfund og boligområder. Nærværende strategiplan gennemgår først Den Trygge Kommunes hidtidige udvikling og angiver dernæst en strategi og nogle mål for en vækstfase i perioden København, oktober 2012 Side 1 af 13

2 Den hidtidige udvikling: Baggrund, formål og aktiviteter Konceptet for Den Trygge Kommune (DTK) er udviklet af European Institute for Risk Management (EIRM) i samarbejde med Gjensidige Forsikring, der er initiativets hovedsponsor. Den Trygge Kommune blev lanceret ved en reception den 6. maj Baggrunden for initiativet var en tiltagende optagethed af utryghed blandt borgere og lands- og kommunalpolitikere og medier, bl.a. affødt af en stigning i banderelateret kriminalitet og forøget omtale af hjemmerøverier m.v. Op mod den seneste kommunale valgkamp var utryghed såvel i de store byer som i de mindre landkommuner et helt centralt tema. Ønsket med initiativet var at skabe et uformelt videns-, innovations- og udvekslingsnetværk for kommuner og andre vigtige aktører på tryghedsområdet. Et netværk, der for borgerne og sammen med borgerne kunne udvikle nye og gerne utraditionelle og enkle måder at skabe tryghed i hverdagslivet i lokalsamfundet på. Et netværk, der kunne udgøre et alternativ til den fremherskende tilgang, der ofte er præget af angst og bekymring og standardiseret sikkerhedstænkning. Formål med Den Trygge Kommune Formålet med Den Trygge Kommune (DTK) er at udvikle utraditionelle, innovative og økonomiske løsninger, der skaber tryghed for og sammen med borgerne i de danske boligområder, lokalsamfund og kommuner. DTK tager udgangspunkt i, at borgere og lokalsamfund generelt set er robuste, idérige og handlekraftige. DTK s fokus ligger på tryghedsskabelsen i det helt almindelige hverdagsliv inden for kommunens grænser. Livet på gader, på pladser, i parker, omkring skoler, i centre og på stationer, i boligområder, på vejen til og fra hjemmet. DTK tilbyder en platform, hvor der udvikles og udveksles viden og ideer, igangsættes undersøgelser og projekter, afholdes seminarer og konferencer og dannes netværk for borgere, kommuner og organisationer, der er interesseret i at tænke tryghed på en ny måde med henblik på at understøtte et meningsfuldt og aktivt og for den sags skyld også risikovilligt lokalsamfundsliv. Økonomi i Den Trygge Kommune Gjensidige Forsikring er DTK s hovedsponsor og understøtter sekretariatsfunktionen, diverse mødeaktiviteter og to årlige konferencer økonomisk. EIRM understøtter udviklingen af projektideer gennem medarbejdertimer. Projektgennemførsel og øvrige aktiviteter skal finansieres via eksterne midler. Side 2 af 13

3 Organisering af Den Trygge Kommune DTK er organiseret med et sekretariat, en ambassadør og en rådgivende komité. Sekretariatsfunktionen varetages af EIRM. Den Trygge Kommunes ambassadør er fra marts 2012 Susanne Larsen, præsident for Dansk Røde Kors og tidligere direktør for SAS Danmark. DTK s første formand var nuværende kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen. En række kommuner tilsluttede sig initiativet i forbindelse med dets lancering: Aarhus, Frederikshavn, Helsingør, Horsens, Langeland, Kolding, København, Næstved, Odense og Skive. Initiativet fandt tillige støtte blandt en række centrale statslige og kommunale institutioner og vidensaktører: KL, Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Byggeforskningsinstitut, Det Kriminalpræventive Råd, Politiet, Sikkerhedsbranchen, ÆldreForum, Børns Vilkår, Danske Risikorådgivere, PRIMO Danmark og Landsbyggefonden. DTK har som følge af denne initiale tilslutning nedsat en rådgivende komité, som i dag (oktober 2012) består af: Kontorchef Lea Bryld, Københavns Kommune, konsulent Bjarne Brøndgaard, Odense Kommune, beredskabschef Jacob Christensen, Tønder Brandvæsen og Foreningen af Kommunal Beredskabschefer, boligsocial konsulent Sevin Cilgin, KL, planlægger Louise Drachmann, Vejen Kommune, arkitekt Bo Grønlund, Kunstakademiets Arkitektskole, stabschef Leif Hansen, PRIMO og Odense Kommune, risikostyringskoordinator Finn Hansen, Kolding Kommune, projektchef Per Jensen, Aarhus Kommune, risikostyringschef Steen Nedergaard Jensen, Næstved Kommune og Danske Risikorådgivere, sekretariatschef Lone Knudsen, Skive Kommune, leder Inge Kristiansen, Sund By, Horsens, politiinspektør Mogens Lauridsen, Beredskabsenheden, København, direktør Dorthe Lysgaard, Børns Vilkår, specialkonsulent Karsten Nielsen, Det Kriminalpræventive Råd, seniorforsker Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, funktionsleder Jørgen Olsen, Landsbyggefonden, sekretariatsleder Lotte Philipson, ÆldreForum, politikommissær Henning Munk Plum, Valby Lokalpoliti, direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, sekretariatsleder Søren Søeborg Ohlsen, Kulturhusene, risikostyringskoordinator Finn Vangsted, Frederikshavn Kommune. I den rådgivende komité indgår desuden: ambassadør for DTK Susanne Larsen, præsident for Røde Kors, afdelingsdirektør Hanne Berg, Gjensidige Forsikring, hovedsponsor for DTK og adm. direktør Finn Kjær Jensen, EIRM, sekretariat for DTK. Aktiviteter i Den Trygge Kommune DTK har i den forløbne tid forestået forskellige aktiviteter, heriblandt: Afholdt lanceringskonference. Side 3 af 13

4 Udviklet websitet dentryggekommune.dk og fortløbende udgivet nyhedsbreve. DTK s website har marts 2012 gennemgået et re-design og en fornyet videnstilførsel. Afholdt en rundbordssamtale under titlen Tryghed og sikkerhed i lokalsamfund og kommuner. Gennemført to åbne idékonkurrencer om tryghedsskabelse. Afholdt to konferencer under temaerne: o Skolen brænder! Hvordan kan vi forebygge påsatte skolebrande? og o De frivillige og velfærdsstaten Hvordan kan og skal det frivillige arbejde bidrage til trygheden? Afholdt Kommunernes Tryghedsdag to gange under temaerne: o Min bolig min tryghed! tryghed i boligområder gennem borgerinddragelse, byplanlægning, teknologi og design. og o Når trygheden er gul og blå Hvad kan vi lære af de svenske kommuner? Afsluttede projekter i Den Trygge Kommune DTK har afsluttet følgende projekter: Tegn på tryghed. Fortællinger om tryghed på gader og stræder i Danmark. Projektet havde til formål at gennemføre en antropologisk undersøgelse af danskernes opfattelse af tryghed. I tilknytning hertil er optaget kortfilmen Tegn på tryghed. Publikation og kortfilm ligger på DTK s hjemmeside. Projektet blev finansieret af Gjensidige Forsikring. Tegn på sikkerhed. En visuel fortælling om sikkerhedsforanstaltninger i dagens Danmark. Projektet havde til formål at igangsætte en refleksion over, hvorledes vores byrum påvirkes af sikkerhedsforanstaltninger. Publikationen ligger på DTK s hjemmeside. Projektet blev finansieret af Gjensidige Forsikring. Side 4 af 13

5 Tryghedsmålinger. Projektet omhandlede udviklingen af et enkelt og fleksibelt forslag til at lave tryghedsmålinger i kommunerne. Formålet med forslaget er på kvalitativ eller kvantitativ vis at måle opfattelsen af tryghed blandt borgerne generelt i en kommune eller i et særligt lokalsamfund eller boligområde med henblik på at kunne vurdere, prioritere og målrette eventuelle tryghedsskabende indsatser samt at give kommunen mulighed for over tid at følge udviklingen i trygheden i de målte områder. Forslaget ligger på DTK s hjemmeside. Projektet blev finansieret som en del af DTK s sekretariatsfunktion. Nabo-Hood. En tryghedsundersøgelse ved brug af tryghedsvandringer. Projektet udmundede i en publikation: Nabo-Hood. En publikation om tryghed og utryghed. Publikationen beskriver, hvordan man kan arbejde med den oplevede tryghed i et område, og hvordan man kan bruge metoden tryghedsvandring i processen. Publikationen er udgivet, og der er publiceret artikler og produceret en radioudsendelse om projektet på DR P1 (Featuren). Publikation, artikler og radioudsendelse ligger på DTK s hjemmeside. Projektet blev støttet af ÆldreForum og Det Kriminalpræventive Råd. Tryghedsvandringer en værktøjskasse. Projektet har udviklet konkrete værktøjer, der kan gøre kommuner, boligforeninger, virksomheder og politiet m.fl. i stand til bedre at iværksætte tryghedsvandringer i tre forskellige lokalmiljøer. Projektet er en fortsættelse af det igangværende arbejde med tryghedsvandringer. Værktøjskassen udvikles i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og afsluttes ultimo oktober Der vil ligge henvisning hertil via DTK s hjemmeside. Projektet blev udbudt af Det Kriminalpræventive Råd. Projekter under udarbejdelse i Den Trygge Kommune DTK har udarbejdet en række projektforslag, herunder bl.a. (arbejdstitler): Trygge opmærksomhedsfællesskaber. Projektet vedrører udviklingen af kriminalitetsforebyggende lokalsamfund. Det bygger på ideen om, at it takes a village to raise a child, som det i forbindelse med kriminalitetsforebyggelse omformulerer til: It takes a village to prevent a crime. Projektet har til formål at udvikle en ny samarbejdsmodel mellem Side 5 af 13

6 myndigheder og lokalsamfund om forebyggelse af kriminalitet i boligområder, hvor beboere og andre, der færdes i området, uddannes i kriminalitetsforebyggende opmærksomhed. Projektet ønskes igangsat vinter Projektforslag er sendt til Vestegnens Politikreds og behandles i efteråret 2012 af Justitsministeriet mhp. finansiering. Genius Loci [The protective spirit of a place]. Projektet omhandler udvikling af nye, borgerinddragende, utraditionelle og mere æstetisk tilfredsstillende former for sikkerhedsforanstaltninger i det offentlige rum. Projektet er blevet til i forlængelse af publikationen Tegn på sikkerhed. En visuel fortælling om sikkerhedsforanstaltninger i dagens Danmark. Projektet ønskes igangsat forår Projektet vil søge om støtte hos en fond. Ren tryghed. Et projekt, der vil undersøge den mere præcise sammenhæng mellem forskellige typer af henkastet affald forskellige steder i boligområder og byrum og oplevelsen af tryghed de pågældende steder. Projektet bygger på The Broken Window Theory, som hermed appliceres i en konkret dansk kontekst. Projektet vil efterfølgende udvikle tilpasset oplysningsmateriale. Projektet ønskes igangsat i vinter 2012/forår Projektet vil søge fondsstøtte og støtte hos relevante organisationer og virksomheder. Hertil kommer en række projektideer bl.a.: Lokale mediers betydning for tryghedsopfattelsen i lokalsamfundet. Hærværksundersøgelse set fra de unges perspektiv. Boligforeningers beredskabsplaner (klimaforandringer og lokal resiliens). Endelig overvejes det at omarbejde en række tidligere projektforslag med henblik på at opnå ekstern finansiering. Øvrige aktiviteter i Den Trygge Kommune Ud over ovennævnte projektaktiviteter tilbyder DTK s sekretariat at bistå kommuner, boligselskaber og andre med rådgivningsydelser på almindelige markedsvilkår. På baggrund af henvendelser er DTK endvidere begyndt at sondere mulighederne for at etablere kontakt til venskabskommuner i Norge og Sverige med henblik på vidensudveksling. Side 6 af 13

7 Der er foreløbig indgået aftale med Linköping Kommun i Sverige om at udveksle viden, ideer og informationer, og Linköping Kommun vil fremover være repræsenteret i DTK s rådgivende komité. Sammenfatning DTK har i perioden maj 2010 til maj 2012 været igennem en etableringsfase. DTK har opbygget et netværk blandt kommuner, organisationer og andre aktører relateret til tryghedsområdet. DTK har endvidere opbygget en kommunikativ infrastruktur og har gennemført en række konferencer og projekter samt opnået et fint omfang af dækkende medieomtale. Med henblik på efter etableringsfasen at igangsætte en vækstfase for DTK opridses nedenfor en strategisk ramme, et overordnet formål for perioden og tre strategiske temaer med dertilhørende mål for perioden. Den strategiske ramme: Et landskab i forandring En vis grad af tryghed hører til blandt de basale vilkår for alle mennesker for at kunne leve et anstændigt, meningsfuldt og indholdsrigt liv. En vis grad. Den absolutte tryghed eksisterer ikke og bør heller ikke efterstræbes. Mennesker og samfund har brug for grader og momenter af utryghed og risici, sågar angst. Heraf næres liv, fødes værdier og nye ideer. Det er denne delikate balance i landskabet mellem risiko og tryghed, der i disse år er under forandring som følge af en række samfundsmæssige udviklinger. Fra årtier med et velfærdssamfund, hvor borgeren var en relativt passiv modtager af offentlige ydelser, peger udviklingen nu og i overskuelig fremtid mod et velfærdssamfund, der i højere grad vil give plads til civilsamfundet og borgeren som medborger, dvs. som aktiv producent af en række velfærdsydelser. Vi ser en forskydning fra centrale og veldefinerede myndighedsopgaver hen mod opgaver, der løses, og i fremtiden i endnu højere grad vil blive planlagt og løst, gennem direkte medinddragelse af borgerne. Vi ser mange steder, at skillelinjen mellem, hvad det offentlige løser, og hvad civilsamfundet eller foreninger, ngo er og private virksomheder løser, blive perforeret, herunder opgaver i relation til tryghed. Flere steder i Europa ser man denne tendens: Lokalsamfund blomstrer op, og man taler om cocreation, co-production, co-development, collaborative consumption, forskellige udtryk for en trend, hvor andre aktører træder ind i velfærdsproduktionen, og hvor nye måder at indgå i sociale partnerskaber og deleordninger på vokser hastigt frem. Og fremkomsten af community policing er blevet et eksempel på lokalsamfundets involvering i en ellers (i dansk sammenhæng) meget institutionaliseret myndighedsopgave. Der er vel at mærke ikke her tale om selvbestaltede Side 7 af 13

8 borgerværn, men om en løst organiseret inddragelse af borgerne som idérig og handlekraftig ressource til supplering og understøttelse af politiopgaver. En forvandling af borgere som passive klienter til aktive medborgere, til resiliente aktører i eget lokalsamfund: community building. I et sådant landskab stilles der krav om, at tænkning og løsninger af problemstillinger og spørgsmål i relation til tryghed gribes an på nye måder måder, der på flere områder er i tråd med det perspektiv og den tilgang, som DTK fra begyndelsen har lagt for dagen. Det vil sige, at der er grund til at fastholde og forstærke et lokalsamfundsperspektiv, hvor borgerne inddrages som ressourcestærke aktører. Der er grund til at inddrage helt nye typer aktører i arbejdet med tryghed, herunder aktører, som i praksis er medskabere af tryghed, men hvis arbejde ellers aldrig ville blive defineret som sådant, f.eks. street fodbold og community gardening etc. Der er gode grunde til at undersøge og udvikle sådanne nye, samproducerende måder at løse utryghedsproblemer på. Dette kan også medvirke til at tage det ofte lidt tunge ud af trygheds- og forebyggelsesarbejdet. Det kommende forløb: Formål, strategi og mål Formålet med vækstfasen er at gøre DTK til et aktivt, attraktivt og agendasættende vidensnetværk, et videnscenter, der udgør et naturligt centrum for landets kommuner og øvrige aktører i udviklingen af utraditionelle, innovative og borgerinddragende tryghedsinitiativer i forhold til hverdagslivet i boligområder, lokalsamfund og kommuner. Denne ambition skal nås gennem en række strategiske tiltag og indfrielsen af dertilhørende mål: DTK skal forøge antallet af projektaktiviteter. DTK skal influere mere markant på agendaen på området. DTK skal være mere attraktiv for kommunerne og andre aktører. Gennem disse tiltag og mål vil DTK efterhånden blive mere identificerbar som en vigtig aktør på tryghedsområdet. En udvikling, der bør forstærkes af en række kanoniske, men levende emner og problemstillinger, som naturligt lader sig associere med DTK, og som DTK identificeres med. Der tænkes her på tilgange og emner, som uløseligt indgår i DTK s raison d être: borgerinddragelse, hverdagsliv, oplevet tryghed, lokalsamfundsperspektiv, resiliens, tryghedsinnovation, utraditionelle og økonomiske og enkle metoder. Dette perspektiv på tryghed bør fortløbende farve de tiltag, der igangsættes i vækstperioden. Side 8 af 13

9 Tre strategiske temaer med tre mål for Med afsæt i den angivne strategiske ramme og det overordnede formål for vækstfasen kan der udpeges tre sammenhængende temaer og mål for perioden Tema 1: Aktiviteter DTK vil være et aktivt videnscenter på sit felt. Det er afgørende for DTK at skabe ny viden og udvikle nye metoder på tryghedsområdet, og det er vigtigt, at der skabes kendskab til denne og anden velfunderet viden fra såvel danske parter som internationale kilder. Dette betyder i praksis, at DTK i endnu højere grad vil igangsætte og bistå udviklingsprojekter. Projekter, der udvikler ny viden gennem undersøgelser og udvikler nye metoder og værktøjer. Mål: En forøgelse af antallet af udviklingsprojekter Dette mål søges nået ved at gøre DTK til et projekthus, der lægger vægt på både at initiere og gennemføre egne projekter og tage initiativ til og deltage i samarbejdsprojekter. Der vil være tale om tre hovedkategorier af projekter alt efter deres primære sigte og deres primære finansieringsform: fondsprojekter, virksomhedsprojekter og kommunale projekter. Fondsprojekter: Undersøgelser Der vil her primært være tale om projekter, som DTK initierer og gennemfører. Projekterne vil typisk blive gennemført i tæt samarbejde med kommunerne og andre af DTK s interessenter. Fondsansøgninger vil kontinuerligt blive udarbejdet. Virksomhedsprojekter: Innovation Der etableres i regi af DTK et løst innovationskonsortium bestående af udvalgte virksomheder, der i samarbejde med DTK vil igangsætte udviklingsprojekter, enten enkeltvis eller sammen, f.eks. sammen med kommuner og andre interessenter. Der vil blive rettet henvendelse til 5-10 danske og internationale virksomheder med henblik på at indgå i en sådan løs konsortiedannelse om tryghedsinnovation. Det vil være virksomheder, som på forskellig vis og på specifikke områder besidder en særlig viden i relation til tryghedsskabelse, har en vis forankring i lokalsamfund og har en klar profil i forhold til samfundsansvar. Disse virksomheder vil indgå i et udviklingssamarbejde, et udviklingsnetværk og som sponsorer i forhold til udvalgte projekter. Nye projekter, der i 2013 overvejes igangsat i regi af virksomhedsnetværket, kunne f.eks. være (her nævnt i overskriftsform): Side 9 af 13

10 Trygt lys: Belysningens betydning for tryghed: Hvor præcist, hvor meget lys, hvordan m.v.? Lokale stemmer: Lokale mediers betydning for tryghedsopfattelsen i lokalsamfundet (community journalism). Bolig og beredskab: Boligforeningers beredskabsplaner (klimaforandringer og lokal resiliens). Mødestedet: Virksomheders og butikkers lokalitet, tryghedsskabelse og samfundsansvar. Transport og tryghed. Stationer, trafik og tryghed. Andre projektideer forventes at fremkomme som resultat af det fortsatte udviklingsarbejde i DTK og gennem møder med interesserede virksomheder. En plan for hvorledes virksomheder kan indgå et samarbejde med DTK er under udarbejdelse. Gjensidige Forsikring vil fortsætte sit engagement i DTK og være DTK s hovedsponsor. Kommunale projekter: Praksis Der vil her være tale om projekter foranlediget af en kommunal dagsorden. Projekterne initieres af en kommune eller som et samarbejdsprojekt mellem flere kommuner. Projekterne kan inkludere andre parter, f.eks. lokale foreninger eller boligselskaber. Projekterne vil være finansieret af kommunen/kommunerne selv eller helt eller delvist via andre kilder. DTK vil her kunne bidrage med hjælp til udformning og gennemførelse af projektet og evt. med evaluering og formidling af projektets resultater. Projekter igangsættes fortløbende i kommunerne. Det afgørende i relation til DTK er muligheden for at formidle viden om projektet og dets resultater til andre kommuner og interesserede. Tema 2: Agendasætning DTK vil med de kræfter der nu er til rådighed arbejde på at sætte relevante dele af DTK s arbejde og resultater på dagsordenen på landsplan, i kommunerne og på lokalplan. Det er vigtigt for vækststrategien, at der opnås et større og bedre kendskab til DTK. Mål: En større grad af gennemslag i medierne En vis lydhørhed i medierne er én af vejene til at sætte dagsordener. Der skal gøres en specifik indsats for at opnå en relativ større bevågenhed hos medierne og blandt opinionsdannere, hvis DTK skal indfri ønskerne om en vækst. Side 10 af 13

11 Dette skal blandt andet sikres gennem en stor relevans og en høj kvalitet i DTK s arbejde (DTK s projekter), gennem en række særligt profilerende aktiviteter, og ved at DTK forbindes med sin særlige tilgang til og sit perspektiv på tryghed. Profilerende aktiviteter DTK vil i de kommende år fortsætte sine basisaktiviteter, dvs. vidensformidling via hjemmeside, nyhedsbreve og konferencer. DTK vil endvidere, i videst mulige omfang, videreudvikle sine forbindelser til landsdækkende og lokale medier med henblik på at opnå omtale af sit arbejde. Ud over disse basisaktiviteter foreslås det, at DTK udarbejder en række profilerende aktiviteter, hvilket f.eks. kunne være: Tretten teser om tryghed. En signaturpublikation (et grunddokument) om tryghed. I lighed med en række andre sammenlignelige organisationer vil DTK udarbejde et levende og udogmatisk dokument, der redegør for DTK s perspektiv på tryghed, baseret på forskning og interne diskussioner. Sekretariatet udarbejder et udkast til en arbejdsgruppe under DTK. Tryghedskatalog. Et erfaringskatalog fra en række store og små kommuners tryghedsarbejde (i lighed med Københavns Kommunes erfaringskatalog om Sikker Bys arbejde). Kataloget kan sammenkobles med en undersøgelse af de problemstillinger, der optager kommunerne på tryghedsområdet. Tryghedsfilm. En film om tryghedsarbejde set fra politisk og administrativt hold i lighed med SKL s (det svenske KL) film om tryghed (forevist på Kommunernes Tryghedsdag 2012). Andre tiltag kan komme på tale. En påvirkning af dagsordener lader sig bedst gøre, ved at også DTK s partnere deltager i både at slå DTK s navn fast generelt og i forbindelse med særlige temaer og projekter. Medlemmer og partnere opfordres dermed til at huske at gøre opmærksom på DTK s virke. Sekretariatet bistår gerne i dette oplysningsarbejde, hvor det måtte være ønskeligt og muligt. Tema 3: Attraktion Temaet vedrører udviklingen af DTK som netværk. En væsentlig begrundelse for at etablere DTK har været ønsket om at udgøre en udvekslingsplatform med en kommunikativ infrastruktur, som kan anvendes af kommuner, myndigheder, interesseorganisationer, vidensorganisationer og andre aktører på tryghedsområdet med henblik på at dele viden og erfaringer. DTK vil udvikle ny viden på egen hånd, men DTK vil i høj grad også bygge videre på og formidle andres arbejde. DTK udgør således ikke et alternativ til eksisterende aktører. DTK udgør et Side 11 af 13

12 supplement, der ud over at samle flere centrale og anerkendte aktører på området også vil søge at inddrage de nye og måske mere atypiske aktører, der i stigende omfang vurderes at komme til at spille en vigtig rolle i lokalsamfundenes udvikling i fremtiden. Mål: En udvidelse i antallet af aktører Der kan være grund til at formode, at en stigning i antallet af projekter og den begyndende agendasættende rolle i sig selv medfører en udvidelse i antallet af aktører i DTK. Men en udvidelse af aktørkredsen kræver desuden: En præcisering af, hvad det overhovedet vil sige at deltage i DTK. En klarhed over, hvilke problemstillinger der optager kommunerne og andre aktører. En organisatorisk indretning, der gør det muligt og interessant for (også) nye aktører at deltage i DTK s aktiviteter. At deltage i DTK Fra begyndelsen har det været intentionen med DTK, at initiativet i høj grad skulle drives fremad af de interesserede parters egne interesser samt en række fælles aktiviteter. Sekretariat skulle så, i det omfang det var muligt, understøtte disse interesser og aktiviteter plus en generel videns- og erfaringsudveksling. Herudover skulle sekretariatet af egen kraft eller sammen med parterne udvikle nye projekter og konkrete tiltag. Netværket blev igangsat med udgangspunkt i 10 kommuners og en række centrale myndigheders og vidensorganisationers forhåndstilkendegivelse af deres interesse i initiativet. Disse initiale interessenter har efterfølgende udgjort DTK s rådgivende komité. Ud over de 10 forespurgte kommuner, der alle meldte deres interesse i DTK, har ingen andre kommuner været kontaktet. Det har været afgørende, at DTK var et levende og uformelt netværk. En foreningsdannelse med bestyrelse, medlemskaber og et administrativt apparat blev ikke anset for det rette format. Dette har blandt andet medført, at der ikke hidtil har været nogen formel tilmeldingsprocedure til netværket. Ud fra ønsket om at udbrede viden om DTK og opnå en stigning af antallet af deltagere i DTK s forskellige aktiviteter, vil DTK: Kontakte de kommuner der ikke deltager i DTK for indeværende med henblik på, at disse gives mulighed for at tilkendegive deres interesse i DTK s arbejde. Side 12 af 13

13 Der vil ingen økonomi eller andre bindinger være forbundet med en sådan interessetilkendegivelse. Der vil alene være tale om en tilkendegivelse af, at man ønsker med de ressourcer man nu har at bidrage til videns- og erfaringsudveksling om tryghed. Netværket vil således fortsat fungere efter uformelle principper. Temaer i DTK DTK ønsker løbende at holde sig orienteret om, hvilke problemstillinger i relation til tryghed, der optager kommuner og andre centrale aktører. For at sikre såvel et kommunalt ejerskab og et ejerskab blandt andre aktører vil DTK: Forsøge én gang årligt at undersøge de hovedproblemstillinger, der optager kommunerne i relation til tryghed. Organisering af DTK DTK vil skabe en organisatorisk indretning, der gør det muligt og interessant for også nye aktører at deltage i DTK s aktiviteter. DTK vil: Give også nye deltagere i DTK mulighed for at indgå i DTK s rådgivende komité. Dette kan medføre en evt. rotationsordning mellem medlemmerne af DTK s rådgivende komité. Afrunding Igangsættelsen af flere projekter, påvirkning af dagsordener og udvidelsen af antallet af aktører i DTK vil i praksis foregå simultant. Imidlertid er der ingen tvivl om, at den primære drivkraft i indfrielsen af vækstambitionerne ligger i en forøgelse af projektaktiviteter. Det må forventes, at flere relevante udviklingsprojekter vil give flere muligheder for stærkere profilering af DTK, som igen vil sandsynliggøre en udvidelse af DTK s deltagerkreds. Der skal således lyde en opfordring til at igangsætte en række projekter, der kan bidrage til at skabe flere livfulde lokalsamfund. Side 13 af 13