GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

Transkript

1 GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

2 INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP OG PUBERTET 32 EMNE 4: FORELSKELSE EMNE 5: PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME. 72 Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Stephen Monaghan og Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin Uge Sex Grundmateriale klasse 2

3 FORORD Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder ideer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer på Dette grundmateriale kan også bruges sammen med hjemmesiden til klasse, (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet Introduktion til Uge Sex. Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund SEX & SAMFUND OG TRYGFON- DEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Uge Sex Grundmateriale klasse 3

4 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser inden for fem centrale emner for seksualundervisning på klassetrin. Emnerne er: Det trygge rum Identitet Krop og pubertet Forelskelse Prævention og sexsygdomme I afsnittet Det trygge rum findes en række øvelser, der har til formål at skabe trygge rammer for seksualundervisningen for alle elever i klassen. Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin, trinmål og temaets tværfaglige muligheder. Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Det trygge rum Identitet Elever med 4. klasse 5. klasse 6. klasse særlige behov Krop og pubertet Forelskelse Prævention og sexsygdomme Uge Sex Grundmateriale klasse 4

5 HVAD INDERHOLDER MATERIALET? ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. ØVELSER OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser Øvelser Dansk De helt korte (< ½ time) Natur/teknik It og mediekompetencer De korte (½-1 time) Billedkunst Matematik De lidt længere (1-2 timer) Musik 4.4 De lange (>2 timer) Uge Sex Grundmateriale klasse 5

6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende normaltbegavede, eller børn med særlige behov, der er inkluderet i folkeskolen. Vi ved, at dette materiale også vil blive anvendt til elever på specialskoler, der går i klasse, hvilket tillige er tænkt med i anbefalingerne. Vi anbefaler i den sammenhæng, at underviseren også vurderer, om anvendelse af dele af Uge Sex-materialet til specialklasser til klasse er mere velegnet. Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over hvilke af materialets øvelser, som er særligt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra emnet "Det trygge rum" med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. PIKTOGRAMMER Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen i mod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at være anderledes kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for elevernes seksualitet og seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som Uge Sex Grundmateriale klasse 6

7 EMNE 1: DET TRYGGE RUM International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne1. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, og Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser om, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. I dette afsnit af Uge Sex-grundmaterialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. KILDER: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and hiv/sti education. Paris: UNESCO. SEX & SAMFUND ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum. Det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelse 1.1. MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. Uge Sex Grundmateriale klasse 7

8 1. DET TRYGGE RUM BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelsen, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelserne 1.4 og 1.5 i dette afsnit (icebreakere) er særligt velegnede i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop. AT SIGE TIL OG FRA Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om deres alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. SPROG Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er ok. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Uge Sex Grundmateriale klasse 8

9 1.1 FÆLLES AFTALER GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Papir og pen til hver gruppe. BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb om seksualundervisning og kan derfor med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning er for et fag, samt hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Uge Sex Grundmateriale klasse 9

10 1.1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE Fortsat fra forrige side ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I nogle klasser kan der være brug for, at underviseren på forhånd gør sig refleksioner om, hvilke regler der eventuelt ikke er til diskussion. Måske skal eleverne have få og meget konkrete regler. Forsøg så vidt muligt at formulere reglerne positivt. Dette vil sætte en positiv forventning til elevernes adfærd samt tydeliggøre, hvad man godt må. Hvis nogle elever har særregler, er det vigtigt at italesætte disse. Hvis man vælger at lave en form for belønningssystem for klassen, er det vigtigt at have klare og forståelige rammer for dette. Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne. Husk at reglerne også gælder for underviseren. Hvis der er en regel om, at man ikke taler om egne personlige oplevelser, bør underviseren også overholde dette. Hvis underviseren vurderer, at der kan være en fordel i at gøre dette alligevel (for eksempel for at gøre en øvelse mere konkret), bør man nøje opveje fordele og ulemper ved det, da det potentielt kan skabe grænseoverskridende situationer for elever såvel som underviser. Uge Sex Grundmateriale klasse 10

11 1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE MÅL At elever og underviser taler om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i seksualundervisningen. At eleverne kan give eksempler på, i hvilke sammenhænge de forskellige ord typisk bruges. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarket til øvelsen kopieres og klippes ud, så hver gruppe får et sæt kort. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord, klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for de ting. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Formålet med denne øvelse er derfor at tale om, hvilke ord for sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i klassen i seksualundervisningen. Eleverne inddeles i par. Underviseren skal sørge for, at de elever, der arbejder sammen, har en tryghed i forhold til hinanden. Hvert par får udleveret et sæt af kortene fra arbejdsarkene (tre af kortene har ingen tekst, dem skal de lægge til side i første omgang). De skal nu løse to opgaver med kortene: 1. De skal lægge kortene i orden, sådan at de tre ord, der hører sammen, lægges ved siden af hinanden i en gruppe (penis/tissemand/pik, vagina (skede)/tissekone/fisse, samleje/at gå i seng med hinanden/bolle). 2. De skal prioritere kortene i hver gruppe ud fra, hvilket ord de helst vil bruge i seksualundervisningen. Det første kort er det, de helst vil bruge i seksualundervisningen det sidste kort er det, som de helst ikke vil bruge. Hvis eleverne synes, at der mangler nogle ord her (måske vil de helst bruge et helt andet ord, end dem der er på kortene), så kan de selv skrive det på ét af de overskydende blanke kort. Som opsamling på øvelsen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke ord har I valgt, som dem I helst/ helst ikke vil bruge i undervisningen? Hvorfor er der nogle af ordene, som I hellere vil bruge end andre? Jeg (underviseren) har det bedst med at bruge de her ord hvad tænker I om det? Kan vi godt bruge forskellige ord, eller skal vi alle sammen bruge de samme ord? Kan der være forskel på, hvilke ord man bruger, alt efter hvem man er sammen med? I hvilke sammenhænge ville man bruge de forskellige ord (for eksempel penis/tissemand/pik)? Hvorfor tror I, at det er sådan? Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne - underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbrugen. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides. Uge Sex Grundmateriale klasse 11

12 1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE Fortsat fra forrige side ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Underviseren kan med fordel styre processen mere ved på forhånd at have gjort sig overvejelser over, hvilke ord der vil være mere velegnede til at benytte i klassen end andre. Hvis man først har lagt det ud til klassen demokratisk at beslutte, hvilke ord der kan bruges, kan det virke ødelæggende, hvis undervisere efterfølgende nedlægger veto og beslutter noget andet. Det kan være vigtigt at afklare forståelsen af centrale begreber. Underviseren kan spørge ind til elevernes forståelse af begreberne med henblik på at skabe en fælles forståelse af brugen af dem. Hvis man benytter et almindeligt udtryk som at gå i seng sammen om det at have sex, kan det skabe forvirring, hvis nogle elever for eksempel udelukkende opfatter det som at sove sammen. TIPS TIL UNDERVISEREN Det er også vigtigt for de yngre elever at tale om de forskellige ord for sex og kønsorganer og diskutere, hvilke ord de selv har det bedst med at bruge. De kender allerede alle ordene i forvejen, også selv om de måske ikke bruger dem sammen med voksne. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassen i fællesskab om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det at gå i seng med hinanden. Underviseren kan supplere med, hvilke ord man helst selv vil bruge i seksualundervisningen og afslutningsvist herigennem nå frem til nogle ord, som accepteres af både elever og underviser. Uge Sex Grundmateriale klasse 12

13 1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE ARBEJDSARK ØVELSE 1.2 PENIS VAGINA (SKEDE) SAMLEJE TISSEMAND TISSEKONE AT GÅ I SENG MED HINANDEN PIK FISSE BOLLE Uge Sex Grundmateriale klasse 13

14 1.3 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL MÅL At eleverne oplever, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, som de har lyst til. At eleverne sammen kan finde gode svar på de spørgsmål, som deres kammerater har stillet. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 timer. Materialer En beholder der kan bruges som en postkasse. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at mens der arbejdes med Uge Sex/seksualundervisning, vil der være en postkasse i klassen, hvor alle kan lægge deres anonyme spørgsmål. Formålet med postkassen er at sikre, at alle kan få mulighed for at spørge om de ting, de mangler svar på, eller er usikre på uden at de skal være bekymrede for, at andre ved, hvad de har spurgt om. Alle elever introduceres til arbejdet med de anonyme spørgsmål og postkassen ved, at underviseren fortæller dem: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål om temaet på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i de kommende dage. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Når man arbejder med anonyme spørgsmål undervises med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement, og det støtter desuden underviseren i at tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Når anonyme spørgsmål bruges som foreslået her i øvelsen, er det ikke meningen at underviseren skal være den, der svarer på alle spørgsmålene, og eleverne, dem der lytter. Der, hvor svaret kræver en relevant faglig viden, som underviseren har, skal man selvfølgelig svare, men mange af elevernes spørgsmål kan de i virkeligheden bedre selv svare på, fordi de handler om deres egne liv (for eksempel hvordan man får en kæreste, eller hvordan ved man, om man er forelsket). Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses inden for et emne, for eksempel pubertet eller forelskelse, der passer til det forløb, der arbejdes med. Uge Sex Grundmateriale klasse 14

15 1.3 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL Fortsat fra forrige side Spørgsmålene gennemgås således: Spørgsmålet læses højt for klassen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/de rigtige svar. Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet ved for eksempel at stille supplerende spørgsmål til eleverne om det samme emne. Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsætter, indtil alle spørgsmål er gennemgået. Der kan være spørgsmål, man som underviser umiddelbart ikke føler sig fagligt klædt på til at svare på. I disse tilfælde kan man lade eleverne selv undersøge svaret via nettet, bøger eller andre materialer. Dette kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Børns Vilkårs BørneBrevkasse, hvor eleverne senere hen kan læse andres spørgsmål og selv skrive ind. Andre relevante fora på nettet rettet til målgruppen kan eventuelt også vises. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Nogle elever kan direkte eller indirekte komme til at afsløre, at det er dem, der har stillet et spørgsmål. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvorfor underviseren med fordel på forhånd kan tale med eleverne om, hvordan man skal forholde sig, når ens egne spørgsmål læses op og diskuteres. For elever på udskolingsniveau kan det være relevant at introducere i forbindelse med øvelsen. Her kan eleverne efterfølgende søge viden og sende anonyme spørgsmål. Uge Sex Grundmateriale klasse 15

16 1.4 HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, jeg bor i lejlighed eller jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Uge Sex Grundmateriale klasse 16

17 1.5 LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Alle eleverne skal op at stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sig positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex Grundmateriale klasse 17

18 EMNE 2: IDENTITET Undervisning om emnet identitet er et centralt element i skolens seksualundervisning. Ifølge formålet for seksualundervisningen skal denne medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Seksualundervisningen kan derfor meningsfuldt anskues i en dannelsessammenhæng, hvor fagets tematikker som krop, køn, seksualitet, relationer og familie indeholder væsentlige potentialer i forhold til at bidrage til udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Når børn i 4. klasse skal beskrive sig selv, fortæller de om deres fritidsinteresser, deres familie og venner. Fritidsinteresserne og den sociale identitet er afgørende dele af børnenes individuelle identitet og spiller en vigtigere rolle i deres beskrivelser af sig selv end både materielle statussymboler og skolelivet (jf. Børnerådets rapport, Portræt af en 4. klasse). Størstedelen af eleverne i mellemtrinnets klasser er desuden glade for deres liv og trives med deres familie, kammerater og lærere. De oplever at have gode venner, og at deres klassekammerater har lyst til at være sammen med dem. De føler sig med andre ord set og anerkendt som den, de er. Sådan er det imidlertid ikke for alle: En mindre gruppe af eleverne mener ikke selv, at de har en ven, ligesom en mindre procentdel ofte føler sig ensomme. Disse elever føler sig ikke inkluderet i det fællesskab, der er i klassen eller mere bredt i den skole, som de går i. Uanset hvilken gruppe af elever, som man hører til, er det en meget almindelig del af det at være i puberteten, at man føler sig usikker på sig selv. Man skal vænne sig til en ny krop, til nye følelser og til omverdenens stigende krav til, at man tager stilling og træffer valg. Man begynder at tænke mere over, hvordan man har lyst til at være og se ud, og behovet for at passe ind i de forskellige sociale fællesskaber presser på. Det kan derfor føles som en usikker og sårbar tid, og netop seksualundervisningen kan være et relevant forum for italesættelsen af disse problematikker. Øvelserne om emnet identitet i dette materiale sætter fokus på elevernes refleksioner om sig selv og deres oplevelser med forskelligheder og mangfoldighed i klassen og i andre sammenhænge. En af øvelserne tager desuden fat i det forhold, at internettet tilbyder andre muligheder for at lege med sin identitet end traditionelle fællesskaber, fordi man ikke nødvendigvis behøver at være den samme her, som man er for eksempel i hjemmet eller i sin klasse. En anden øvelse fokuserer på dialog mellem eleverne om det at have forskellige grænser. TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser AT VÆRE SIG SELV Sex & Samfund har udgivet bogen At være sig selv, som er udviklet til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Bogens budskab er, at mennesker er forskellige, og at alle har lige meget ret til at være sig selv uden at andre driller én med, hvordan man er. I bogens forskellige afsnit tages fat i temaer som venskaber, familie, køn, forelskelse, internettet og pubertet i et lettilgængeligt sprog krydret med personlige fortællinger fra rigtige børns liv. I tilknytning til de forskellige afsnit findes desuden forslag til opgaver. At være sig selv kan bestilles i enkelteksemplarer og i klassesæt i webshoppen på Sex & Samfunds hjemmeside, At være sig selv. Elevgrundbog i seksualundervisning i klasse. Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 Uge Sex Grundmateriale klasse 18

19 2. IDENTITET OM IDENTITET Identitet; anvendes i dagligsproget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til personlighed og karakter. Forskellige måder at opfatte begrebet identitet på: 1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre. 2) Personen oplever at være sig selv, at være den samme på tværs af sin livshistoriske udvikling og som værende i stand til at reflektere over sin udvikling, sin fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet. 3) Personen tilhører forskellige grupper og har i kraft af disse tilhørsforhold forskellige gruppeidentiteter, dvs. mere begrænsede sæt af egenskaber og færdigheder. Før i tiden blev ens identitet afgjort af traditionen, og man blev født til en bestemt identitet. I dag er identiteten noget, der hele tiden skal dannes, og som er personens eget ansvar. Identitetsdannelsen er blevet en livsvarig proces, der er kendetegnet ved usikkerhed, tvivl og valg. Kønsidentiteten er en af de mest afgørende dele af den samlede identitet. Den er på flere måder et fundament for de øvrige aspekter af identiteten. Kønsidentitet har et psykologisk, biologisk og et socialt aspekt, som ikke nødvendigvis stemmer overens med hinanden. Den seksuelle identitet udvikles i et tæt samspil med andre fra barnets fødsel og hele livet igennem. Det seksuelle samspil med andre er med til at forme personligheden, og intimiteten mellem spædbarn og mor danner en første basis for den voksnes seksuelle og følelsesmæssige liv. I fritiden bruger næsten hver syvende barn i 4. klasse mere end to timer om dagen på nettet. Drenge bruger markant mere tid på nettet end piger. Flere drenge end piger har deres egen computer, og det at være på nettet er en mere populær fælles aktivitet for drenge end for piger. Kilder: Den Store Danske ( og Portræt af en 4. klasse, Børnerådet Uge Sex Grundmateriale klasse 19

20 2.1 HVEM ER JEG? FORTÆLLINGER MÅL At eleverne kan sætte ord på, hvad de godt kan lide, og hvad der er vigtigt for dem i deres liv. At eleverne kan give eksempler på, hvordan forskelligheder kan være noget positivt i en klasse. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarket til øvelsen kopieres til alle elever. Eleverne bliver bedt om at forberede sig ved at medbringe en ting til undervisningen TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 45 minutter. Materialer Elevernes egne ting. Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Øvelsen introduceres senest dagen før, den skal laves i skolen. Underviseren gennemgår arbejdsarket med eleverne og forklarer dem, at de skal finde en ting, der fortæller noget om, hvem de er. Tingen skal de medbringe i skolen (eventuelt et foto af den). Brug eksemplerne på arbejdsarket til at snakke med eleverne om, hvilke forskellige slags ting, som de kan overveje at vælge. Når øvelsen skal laves, inddeles eleverne i grupper med to personer i hver. Først fortæller den ene, hvilken ting han eller hun har taget med og hvorfor netop denne ting er valgt. Den anden person lytter aktivt og må gerne stille spørgsmål. Bagefter fortæller den anden person om sin ting på samme måde. Herefter samles alle eleverne i en cirkel, hvor hvert par ganske kort fortæller, hvilken ting den anden har taget med og hvorfor. Underviseren samler op på fremlæggelserne ved for eksempel at spørge: Hvordan kan en ting fortælle noget om, hvem man er? Hvordan var det at skulle vælge en ting og fortælle andre om den? Synes I, at I har lært noget nyt om nogle af de andre i dag? Jeres ting viser, at det kan være forskelligt, hvad der betyder noget for én (for eksempel familie, venner, sport, computer mv.). Hvordan kan dét, at I alle er forskellige, være noget godt i en klasse som vores? Kan I give nogle eksempler på det? TIPS TIL UNDERVISEREN Eleverne kan også lave en plakat, der præsenterer den ting, de har haft med. Plakaten kan laves med tegninger, digitale fotos af tingene og eleverne selv, små kommentarer og stikord fra elevernes fortællinger eller hvad eleverne selv finder på. Plakaterne hænges op i klassen eller udstilles på skolen. Tilrettelægges denne del af øvelsen i samarbejde med billedkunst, kan dette element gøres mere kreativt, hvis eleverne skal udtrykke en form for selvportræt gennem plakaten. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Støt eleverne i, hvilke konkrete ting man kan vælge at medbringe. Lav en aftale med eleverne og hjemmet om dette. Hav en alternativ plan, hvis eleverne ikke medbringer sin ting (find for eksempel et billede på nettet af nogen han/hun kan lide). Overvej anden organisering af øvelsen, hvis eleverne kan have svært ved at arbejde selvstændigt i par (for eksempel individuelt arbejde med plakat med fremvisning for læreren eller samlet i klassen). Husk at være opmærksom på, at fremvisning af personlige ting, ikke må føre til mobning af enkelte elever. Uge Sex Grundmateriale klasse 20

21 2.1 HVEM ER JEG? FORTÆLLINGER ARBEJDSARK ØVELSE 2.1 TÆNK OVER Hvis du skulle vælge en ting, der fortæller andre noget om, hvem du er hvilken ting skulle det så være? Det kan for eksempel være noget, der viser: Hvad du godt kan lide at lave. Hvem du er særlig glad for. En rigtig god oplevelse du har haft. Noget du altid har med dig. Eller noget helt andet TAG MED Når du har fundet ud af, hvilken ting du vil vælge, så skal du tage den med i skole. Hvis det ikke kan lade sig gøre (hvis tingen for eksempel er meget stor), så kan du tage et billede eller tegne en tegning af den. FORTÆL OM Når du kommer hen i skolen, skal du fortælle andre om din ting, og hvad du synes, at den fortæller om dig. Derfor skal du ikke vælge noget, som du ikke har lyst til at vise andre (for eksempel noget som er en hemmelighed). EKSEMPLER Jeg ville vælge et billede af mine tre brødre, hvis jeg skulle finde en ting, der fortæller, hvem jeg er. For mine brødre betyder meget for mig. De er søde mod mig, og de beskytter mig. Hvis der er nogle store drenge, der har sagt noget til mig, så truer de tit med at gå over til dem, men det vil jeg ikke have. Men jeg ved, at de altid vil hjælpe mig. Pige, 6. klasse Hvis jeg skulle vælge en ting, der fortæller noget om mig, så ville det være en hel masse gymnastikredskaber. Fordi jeg er rigtig god til gymnastik, og jeg kan rigtig godt lide det. Jeg går til gymnastik to gange om ugen. Min bedste ven og mange af de andre fra skolen går også til gymnastik. Det sjove ved gymnastik er udfordringen. Der er altid et spring, som man kan lave bedre. Du kan aldrig blive den bedste. Det er rigtig fedt. Dreng, 6. klasse Jeg har taget min ipod Touch med, som jeg har købt for nogle penge, som jeg selv har sparet op. Det er det dyreste, jeg ejer, så jeg holder rigtig meget af den. Jeg har haft den i et kvart år nu, og jeg havde ønsket mig den længe. Jeg er den eneste, der har den. Den fortæller noget om mig på grund af det indhold, der er på den. Hvilke sange der er på den for eksempel. Det fortæller noget om ens smag. Jeg bruger den meget til at lytte til musik på. Pige, 7. klasse Uge Sex Grundmateriale klasse 21

22 2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT CASES MÅL At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen. At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til casens problemstillinger og diskutere fordele og ulemper ved disse. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket til eleverne. Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. case. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren præsenterer deltagerne for ét af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket. Underviseren fortæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet på en brevkasse for børn på internettet ( hvor man kan skrive ind anonymt. Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-tre personer, hvor det er deres opgave at være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par minutter til at tale sammen. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Underviseren interviewer nu grupperne ( Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår? ) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen af casen sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket. Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: Tror I, at der er mange børn og unge, der oplever at føle sig anderledes end deres klassekammerater, venner, søskende eller familie? Hvordan kan det være godt at føle sig anderledes? Hvordan kan det være svært? Hvem kan man snakke med, hvis man synes, det er svært (venner, forældre, lærere, andre?). Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? Kender I BørneBrevkassen? Kender I andre steder, som man kan kontakte anonymt, hvis der er noget, som man har brug for at snakke om? Fortsættes på næste side TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren udvælger eventuelt de spørgsmål på arbejdsarket, som man synes passer bedst til ens konkrete målgruppe af elever. Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige børn og unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre børn og unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns Vilkårs hjemmeside, Underviseren kan selv finde andre cases her, eller man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På denne måde lærer de også BørneBrevkassens muligheder at kende. Uge Sex Grundmateriale klasse 22