Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget"

Transkript

1 Studiekreds Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis var relateret til objekter på himlen, så var det primære formål med opførelsen sandsynligvis af rituel karakter. Datiden syn på himlen og hvad der afspillede sig dér var dengang ganske anderledes. Denne gang skal vi se på megalitanlæg i Europa og det nordlige Afrika. Vi er forbi Yngre Dryas og fire årtusinder længere fremme i tiden, hvor den globale opvarmning for alvor tager til hen mod det holocæne maksimum. Flora og fauna udviklede sig, og Europa blev attraktiv for de østfra indvandrede jæger/samler-kulturer. I det nordlige Afrika medførte den tiltagende varme, at zonen med monsunregn med varme, fugtige luftstrømninger fra det varme Indiske Ocean forskydes mod nord. Tidligere lå zonen (som i dag) ind over det Etiopiske højland og det sydlige Sudan, men det kom til at dække Ægyptens vestlige ørken og det meste af Libyen. Indvandrerne til det dengang attraktive, grønne Sahara opførte som i Europa adskillige gigantiske megalitanlæg. Begge steder antydes en udvikling, der i løbet af et enkelt årtusind går fra det rituelle hen mod en mere praktisk orienteret anvendelse som kalenderstyring og en mere analyserende indsigt i stjernehimlens tilsyneladende bevægelser. Det sker samtidig med overgangen fra jæger/samlerstrategier til en mere landbrugsorienteret økonomi. Også Solens og Månens gang har nogle steder spillet en stor rolle. De mystiske formørkelser har udfordret intellektet og visse steder kunne det se ud som om, der forsøgt at opføre systemer, der kunne aflæse og forudsige kommende formørkelser. Vi ser på kronologien og mønstre i udformninger af anlæg i de områder, vi i dag kender som England, Frankrig, Tyskland, Portugal og Sahara. Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

2 Det er påfaldende, at mange af de europæiske anlæg er opført inden for samme årtusinde, dvs. i løbet af få århundreder efter fvt. Det gælder Carnac-anlæggene i Frankrig, Almendes og Monsaraz i Portugal, Goseck i Tyskland og måske også området omkring Stonehenge i England. Nyere overfladegennemtrængende optagelser af området ved Stonehenge afslører nemlig tidligere omfattende aktivitet. Det ser vi på. I Sahara, hvis miljø allerede begyndte at ændre sig mod savanne-karakter omkring fvt, eksisterede der tydeligvis to kultur-typer. De første jæger/samler-kulturer kan stamme fra Nildalen, der oplevede kaotiske forhold omkring fvt (Wild Nile Phase), hvor bopladser, fiskepladser, de ellers frodige fourageringsområder langs Nilen var permanent oversvømmet. Bosætterne måtte fortrænge til de nye områder øst og vest for floddalen. Men der var også tegn på en tidlige domesticering af dyr og planeter. Efter den kortvarige tørkeperiode (6.200 BC) kommer en ny migration fra Mellemøsten, hvorfra de medbringer en udviklet landbrugs-økonomi. De har tilsyneladende også interesse for opførelse af megalit-konstruktioner. De etablerer også ceremonielle anlæg, men tilfører elementer, der afslører en interesse for de kalenderstyrende astronomiske og orienteringsmæssige formål. Dette regionale center ved Nabta Playa er også dateret til at være opført mellem og fvt. Den ældste er kalendercirklen, der fanger solopgangen, når den sker ved azimut uger før sommersolhverv. Det passede med starten på regntiden. De næste indvandrere etablerer andre og større anlæg med km-lange megalitlinjer, hvoraf nogle med sikkerhed har kalenderstyrende funktioner. Andre linjer kunne med samme teknik bruges til

3 orientering i det vidtstrakte Sahara, hvor man risikerede at miste livet, hvis man mistede orienteringen. Fra det centrale søjle/stenkreds anlæg udgår radiært 5-6 megalitlinjer, rettet mod azimut for klare stjerners opgange (Arcturus, bæltestjernerne og Sirius). De to sidstnævnte B2 og B1, rettet mod Orions bælte og Sirius, blev brugt til at fastlægge årets slutning og start på regntiden ved iagttagelse af disse stjerners heliakiske opgange. En tradition, der blev fasthold i den efterfølgende dynastiske Nilkultur. Da Sahara omkring fvt. tørrede ud og blev til den ørken, vi kender i dag, blev denne kultur fra Mellemøsten af klimaændringen presset mod Mali, Sudan men først og fremmest mod Nildalen, hvor de sandsynligvis med deres indsigt kom til at dominere de lokale grupper. De har mindst to steder sat deres præg på de efterfølgende årtusinders symboler og kalendersystemer. Datidens interesse for astronomi ændrede sig i denne periode fra at være en platform for rituelle aktiviteter, der måske har haft en relation til de voldsomme klimatiske ændringer, der skete i årtusinderne før, til en mere praktisk tilgang, hvor iagttagelserne kunne bruges til planlægning af årets aktiviteter. For nutidens mennesker er kalenderen den mest selvfølgelige hjælp til

4 planlægning en kalender vi kan købe i butikken. Helt så nemt var det ikke i fortiden. Men de var på vej med astronomiens hjælp /BFJ

Studiekreds 2015-4 Udvandring fra Sahara

Studiekreds 2015-4 Udvandring fra Sahara Studiekreds 2015-4 Vi begynder, hvor Sahara tørrede ud både i tid og sted. Nabta-kulturen, som vi beskæftigede os med sidste gang blev udfordret. Igen spillede klimaændringer en rolle for de ændringer,

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Plejaderne og. forhistoriske kulturer. Ove von Spaeth. www.visdomsnettet.dk

Plejaderne og. forhistoriske kulturer. Ove von Spaeth. www.visdomsnettet.dk 1 Plejaderne og forhistoriske kulturer Ove von Spaeth www.visdomsnettet.dk 2 Plejaderne og forhistoriske kulturer Af Ove von Spaeth Hvad skyldes det, at der Jorden rundt findes traditioner med ensartede

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op?

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Kasper Bjering Søby Jensen, ph.d. studerende i matematikkens didaktik ved Roskilde Universitet I LMFK bladet 2/2012 bragtes artiklen Anvendelse og modellering

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver 1 Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver Ida Schwartz Institutionsbegrebet er ophævet indenfor voksenområdet, og pædagoger arbejder nu i beboernes egne hjem uanset boformen. Når pædagoger

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2

1. Nogle almindelige forestillinger om den vanskelige danske ortografi s. 1. 2. Dansk Sprognævns beskrivelse af den danske ortografi 2 Hvad er det særegne ved det danske skriftsystem - Er dansk ortografi sværere end andre sprogs og hvilke pædagogiske konsekvenser skal man drage af det særegne Indholdsfortegnelse 1. Nogle almindelige forestillinger

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER

MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER Hvordan bliver mellemrum til byrum? Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Den virkelige lokale tid

Den virkelige lokale tid Den virkelige lokale tid Af Peter Øhrstrøm Center for Filosofi og Videnskabsteori Aalborg Universitet I det moderne undervisningssystem præsenteres et tidsbegreb, som er abstrakt i matematisk henseende.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere