ET NATIONALT FORSVAR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET NATIONALT FORSVAR?"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 ET NATIONALT FORSVAR? UKLASSIFICERET MJ L.C. Asmussen KN H. Lund

2 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 MJ L.C. Asmussen KN H. Lund ET NATIONALT FORSVAR? Med udgangspunkt i en redegørelse for den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske udvikling i Europa opstilles og analyseres en Case Danmark med fokus på det nationale forsvar i Danmark. Resultatet af analysen vil blive vurderet med henblik på de politiske og militære muligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer. SPECIALE UKLASSIFICERET

3 Resumé RESUMÉ En opgaveanalyse af et nationalt forsvar som et generisk begreb eller som en given nations forsvar giver følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en redegørelse for den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske udvikling i Europa opstilles og analyseres en Case Danmark med fokus på det nationale forsvar i Danmark. Resultatet af analysen vil blive vurderet med henblik på de politiske og militære muligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer. Med den internationale politiks teorier og krigsteoretikerne som teoretisk baggrund for opgaven og med krigshistorien som empiri, redegøres der for sammenhængen mellem forsvaret og nationalstaten, krigsteorien, international politik, dansk sikkerhedspolitik, nationale strategier og det nationale forsvar; fra Thukydid over det 12. århundredes bystater til vore dages alliance- og forsvarssamarbejde, herunder skiftet fra den kolde krigs realisme til nutidens interdependens liberalisme. Dernæst opstilles en Case Danmark, hvor det danske forsvar behandles i en redegørende analyse for at fastslå, om der findes opgaver, som kan løses af andre nationer eller organisationer. Nationale interesser og totalstrategi behandles sammen med forsvarsloven, forsvarskommissionens arbejde og udvalget vedrørende forsvarets materiel. Forholdet til NATO og de danske forpligtelser med vægt på reaktionsstyrkebidrag, European Security Defence Initiative og Defence Capability Initiative, FN og OSCE samt dansk østsamarbejde behandles. Behandlingen af EU s forsvarsdimension, specielt den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og den Fælles Europæiske Forsvars- og Sikkerhedspolitik sker med vægt på det danske forbehold. Endeligt behandles bi- og multilaterale forsvarssamarbejder. Med henblik på at vurdere de politiske og militære handlemuligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer, anvendes en organisationsteoretisk forklaringsmodel til at belyse de indre og ydre kræfter, der kan påvirke den sikkerhedspolitiske retning forsvaret bevæger sig i for at løse de opgaver, der er udledt af totalstrategiens overordnede mål. Specialet konkluderer, at det danske EU-forbehold og en utilstrækkelig økonomisk disponeringsramme er styrende for mulighederne for hhv. deltagelse i internationale operationer og videreførelse af kapaciteter. Derfor vurderes rollefordeling gennem Defence Capability Initiative som den bedste løsning på overvejelser om, at lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer. 3

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL Indledning Aktualitet Problemanalyse Fortolkning af opgave titlen og -teksten Forudsætninger og kendsgerninger Empiri og teori Opgavens struktur og Metode Klassifikation Kilder KAPITEL Indledning Den europæiske krigshistorie Om alliancer, forsvarssamarbejde og det nationale forsvar Sammenfatning KAPITEL Indledning International politik før det 20. århundrede International politik ca International politik efter Realisme overfor neomarxisme og liberalisme i 1970'erne International politik i 1980'erne international politik i 1990'erne International politik og et nationalt forsvar international politik og danske nationale strategier Sammenfatning KAPITEL Den nationale dimension Totalstrategi Nationale forhold Internationale forhold Bi- og multilaterale forsvarssamarbejder... 69

5 Indholdsfortegnelse 5. KAPITEL Indledning Model Vurdering af det danske forsvar Delkonklusion KAPITEL Indledning Afsluttende konklusion Perspektivering Tillæg A: Tillæg B: Model for opgavestruktur. Bibliografi. Bilag 1: Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Bilag 2: Aftale om forsvarets ordning Underbilag 1 til bilag 2: Bidrag til NATO s reaktionsstyrker. Underbilag 2 til bilag 2: Materielskitse. Underbilag 3 til bilag 2: Miljøbilag.

6 Kapitel 1 1. KAPITEL 1.1. Indledning. I dette kapitel fastsættes rammerne og afgrænsningen for specialet med relation til Institut for Operationer. Specialets overordnede titel og den tilhørende opgavetekst vil blive diskuteret for en præcisering af hovedproblemet. Det identificerede hovedproblem analyseres med det formål, at danne grundlag for den efterfølgende formulering og valg af problemformulering for specialet. Endvidere redegøres der kort for valg af empiri og teori samt for opgavens struktur og metode Titel og opgavetekst. Under titlen Et nationalt forsvar? er følgende opgavetekst formuleret: Den seneste tids debat har stillet spørgsmålstegn ved opgaverne for det nationale forsvar. Skal et nationalt forsvar nødvendigvis kunne alle facetter af krigsførelse? Eller kan vi i internationalt samarbejde lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer 1.2. Aktualitet. En række begivenheder har ændret vilkårene for forsvarets virke og ændret fokus fra det nationale/regionale forsvar til øget fokus på internationale opgaver og den globale rolle. Af vigtige begivenheder kan nævnes forsvarsforliget , ændringen i NATO s kommandostruktur samt udviklingsplanerne for forsvarsdimensionen af den Europæiske Union (EU), som Danmark i øjeblikket har et forbehold over for og derfor alene deltager som observatør. Aftale om Forsvarets Ordning har betydet reduktioner inden for alle tre værn og en understregning af, at det nationale forsvar i perioden nedprioriteres til fordel for medvirken i internationale operationer. Forud for forsvarsforliget har Forsvarskommissionen af 1997 konkluderet, at der inden for en periode af 10 år ikke er eller vil opstå en direkte konventionel, militær trussel mod Danmark. Forsvarsdimensionen i EU er overgået fra det visionære til det konkrete med beslutningen om etableringen af en hurtig reaktionsstyrke, der skal være klar i EU vil med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) arbejde i retning af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (FESFP). NATO, og i særdeleshed de europæiske lande, har i stigende grad været under pres fra USA for at påtage sig et større ansvar for den sikkerhedspolitiske og militære udvikling i Europa. USA ønsker ikke at stå alene i rollen som verdenspoliti men har gentagende gange politisk rejst spørgsmålet om, hvorvidt de europæiske lande yder nok i alliancen. Byrdedeling med en øget europæisk indsats har været ønsket og konkretiseret gennem 6

7 Kapitel 1 NATO-initiativerne European Security Defence Initiative (ESDI) og Defence Capability Initiative (DCI) til styrkelse af Alliancens europæiske søjle. Dette og krigen i Kosovo har været afgørende for den seneste udvikling i skabelsen af forsvarsdimensionen i EU. Den regionale forandring af truslen i nærområdet er ændret bl.a. ved Polens, Tjekkiets og Ungarns indtræden i NATO, og de central- og østeuropæiske landes optagelse i NATO s Partnership for Peace program (PfP). For Danmark er den politiske og militære udvikling mellem NATO og EU af særlig betydning. Traditionelt udgør NATO den helt afgørende organisation for såvel politisk som militært sikkerhedssamarbejde for Danmark, og med dannelsen af en europæisk forsvarsdimension i EU, hvor Danmark kun har observatørstatus, vil en nedtoning af NATO s betydning i Europa derfor have indflydelse på såvel det militære som på det politiske organisatoriske aftalegrundlag Problemanalyse. I det efterfølgende analyseres titlen og opgaveteksten med henblik på en udledning af hovedproblemet og eventuelle delopgaver. Efter identifikation af hovedproblemet skal analysen danne grundlag for formulering af specialets problemformulering. Inden opgavens struktur gennemgås, vurderes det nødvendigt at klarlægge opgavens begrebsapparat Definitioner. Der vil blive anvendt følgende definitioner i opgaven: Nation. Nation; af det latinske: natio (subst.): fødsel, folkestamme, nasci (verb.): at blive født (samme sted). Nation (lat.): Nationalstat; en enhed som udgøres af et lands befolkning i kraft af fælles kultur, historie og evt. sprog (objektive kriterier) eller i kraft af indbyggernes sindelag (subjektivt kriterium) Stat. Tilstedeværelse af et effektivt og stabilt styre inden for et geografisk afgrænset område 2. Dertil kommer i folkeretslig praksis et krav om evne til at hævde suverænitet over det geografiske område gennem tilstedeværelse 3. 1 International Encyclopaedia of The Social Sciences, bind 11, p Magt og normer, p Danmark havde netop præsteret regelmæssig tilstedeværelse i Østgrønland, hvilket blev lagt til grund for en kendelse i 1933 til fordel for Danmark i sagen om norsk okkupation 1931 af Østgrønland. 7

8 Kapitel Alle facetter af krigsførelse. Ved alle facetter af krigsførelse forstås midler til løsning af opgaver på landjorden, på og under havets overflade samt i luftrummet. Krigsførelse er kunsten at betjene sig af de givne midler i kamp. Til krigskunst i videre forstand hører også alle de virksomheder, der eksisterer for krigsførelsens skyld, altså alt der indgår i at tilvejebringe stridskræfterne, dvs. udskrivning, bevæbning, udrustning og uddannelse Internationalt samarbejde. Ved internationalt samarbejde forstås indgåelse af politiske og militære aftaler med henblik på løsning af opgaver i tilknytning til det nationale forsvar Dele af forsvarsopgaverne. Ved dele af forsvarsopgaverne forstås muligheden for løsning af et opgavekompleks, der omfatter eksempelvis hele luftrummet eller en specifik opgave som eksempelvis transportflyvninger Andre nationer eller organisationer. Nationer vil omfatte alle anerkendte statsdannelser i det internationale system. Organisationer omfatter de internationale fora i hvilke nationen har indgået eller vil indgå aftaler vedrørende forsvaret. Det internationale system udgøres af den konkrete samling af stater, der findes i verden til enhver tid, og udgøres hovedsageligt af de stater, som står på FNs medlemsliste. Det internationale systems strukturer er betegnelsen for forskellige former for varige forbindelser mellem staterne. Eksempler herpå er internationale organisationer og folkeretten. Anarki er defineret som fraværet af en overordnet myndighed. Fællesskab er defineret som fremvæksten af mere varige samarbejdsrelationer mellem stater Fortolkning af opgave titlen og -teksten. Overskriften Et nationalt forsvar? giver mulighed for at beskæftige sig med et nationalt forsvar som et begreb eller en given nations forsvar. Nationalt forsvar som begreb. Ved at beskæftige sig med et nationalt forsvar som et generisk begreb uden tilknytning til en bestemt nation, vil besvarelsen få en generel karakter. Belyste problemstillinger og eventuelle anbefalinger vil være universelle og derfor af interesse for en bred kreds af nationer. Imidlertid vil problemstillingerne og udledte svar nødvendigvis enten være baseret på en række forudsætninger eller præget af meget generelle antagelser. Eksempelvis 4 Om Krig, Clausewitz, 2. bog, p Olav Fagelund Knudsen: Anarki og fellesskap, Tano. 8

9 Kapitel 1 kunne besvarelsen tage udgangspunkt i en forudsætning om, at der blandt EU s medlemslande var enighed om at opbygge et fælles forsvar baseret på en rollespecialisering af medlemslandenes nationale forsvar. En given nations forsvar. En afgrænsning fra det universelle til det specifikke, i form af en given nations forsvar, vil gøre besvarelsen konkret. Behandlingen af en nations forsvar vil således kunne tage udgangspunkt i dels nationens konkrete nationale forsvarsopgaver dels i nationens placering i det internationale system i relation til andre nationer og organisationer. Ved valg af en nations forsvar vil der kunne opnås en diskussion af krav og vilkår for nationens forsvar set i lyset af det internationale miljø. Opgaveteksten indikerer indirekte, at der ønskes en besvarelse med udgangspunkt i Danmark, og det er således opgavens mål, at undersøge hvilke organisatoriske forhold der gør sig gældende for løsning af nationale forsvarsopgaver i relation til krigsførelse. For at kunne afgøre sammenhængen mellem organisation og opgaveløsning, vil det være nødvendigt indledningsvis at undersøge den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske sammenhæng, der er mellem nationen og nationalt forsvar i Europa. Dernæst må betydningen af alliance- og forsvarssamarbejde for det nationale forsvar analyseres. Her vil det være af speciel interesse, om løsningen af dele af nationale forsvarsopgaver kan indgå som en del af medlemskabet. En Case Danmark må opstilles for at analysere de særlige danske politiske og militære forhold, der er af betydning for organiseringen af det danske forsvar. Herefter må det vurderes, hvilke politiske og militære muligheder Danmark har for at lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer. Den gennemførte analyse og vurdering skal resultere i fremsættelse af besvarelse af, hvorvidt Danmark kan lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer Præcisering af problemets art. Hovedproblemet kan identificeres til at omfatte den organisatoriske opbygning af et nationalt forsvar for løsning af opgaver i relation til krigsførelse. Hovedproblemet kan derefter opdeles i følgende relevante hovedområder: Det første problem er at undersøge hvilke historiske, krigsteoretiske og internationale politiske forhold, der gør sig gældende for organiseringen af et nationalt forsvar. Det andet problem er at afdække i hvilket omfang medlemskab af alliance- og forsvarssamarbejder giver mulighed for løsning af dele af nationale forsvarsopgaver. Det tredje problem er at identificere de forsvarsopgaver det vil være relevant at overveje løst af andre nationer eller organisationer. Det fjerde problem er at vurdere Danmarks politiske og militære muligheder for at lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer. 9

10 Kapitel 1 I tilslutning til hovedspørgsmålet kan en række underordnede spørgsmål opstilles, der kan bidrage til den samlede besvarelse: Hvilken historisk og krigsteoretisk betydning har et nationalt forsvar i Europa? Hvilken betydning har et nationalt forsvar i international politik? Hvilken betydning har NATO for det danske nationale forsvar? Hvilken betydning har det europæiske forsvarssamarbejde i EU for det danske nationale forsvar? Hvilken betydning har alliance- og forsvarssamarbejder for det danske forsvar? Hvilke muligheder for internationalt samarbejde med andre nationer eller organisationer har Danmark? Hvilke dele af de nationale forsvarsopgaver kan Danmark lade løse af andre nationer eller organisationer? En problemformulering for studien kan herefter opstilles: Med udgangspunkt i en redegørelse for den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske udvikling i Europa opstilles og analyseres en Case Danmark med fokus på det nationale forsvar i Danmark. Resultatet af analysen vil blive vurderet med henblik på de politiske og militære muligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer Forudsætninger og kendsgerninger. Studien er udarbejdet med udgangspunkt i en række faktuelle forudsætninger og kendsgerninger af overordnet betydning for det danske forsvar. Opgaven løses med flg. forudsætninger: Aftale om Forsvarets Ordning implementeres i sin helhed. Opgaven løses i rammen af indsættelse i fred, krise og krig. I studien vil begrebet organisation omfatte eksisterende organisationer med dansk tilknytning eller medlemskab. Opgaven løses med flg. kendsgerninger: Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation af 27. februar Aftale om Forsvarets Ordning med tilhørende implementeringsplaner mv. Forhold vedr. materielanskaffelser er fastlagt i rapporten fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel af Forhold vedr. allierede styrker i Danmark og forhold vedr. fjendtlige handlemuligheder er fastlagt i beretningen fra Forsvarskommissionen af Sigtepunktet for forsvarets udvikling over de næste 10 år er som angivet i Vision

11 Kapitel Empiri og teori. Krigshistorien og dens tilhørende empiri er anvendt til at beskrive udviklingen og betydningen af nationalstaten og forsvaret i Europa. Den vestlige verden er i høj grad inspireret af og anvender Carl von Clausewitz krigsteori for en forståelse af krigen. I redegørelsen for det nationale forsvar anvendes teorien for at beskrive sammenhængen mellem det politiske og militære niveau. I international politik (IP) anvendes forskellige teorier i forsøget på at forklare og forstå staternes ageren i det internationale system. Disse teorier er præget af deres samtid og udvikles i takt med udviklingen. Perioden under den kolde krig er således primært af den realistiske skole blevet betragtet som den klassiske bipolære magtbalance, med staterne som de afgørende, rationelt handlende enhedsaktører i en verdensorden, hvor sikkerhedspolitikken var vigtigst, og hvor de internationale institutioner derfor spillede en marginal rolle. Efter den kolde krigs ophør, er den liberalistiske skoles teorier vundet frem. Disse teorier betragter ikke staterne som de eneste aktører, sikkerhedspolitikken er ikke det vigtigste, men velfærd er væsentlig. Økonomiske og andre relationer på tværs af landegrænserne spiller en afgørende rolle og er sammen med institutioners og regimers betydning med til at skabe interdependens staterne imellem. I redegørelsen og vurderingen anvendes realistiske og liberalistiske IP-teorier til at beskrive det nationale forsvars rolle i det internationale system. I analysen af de nationale og internationale forhold er totalstrategien anvendt for at belyse sammenhængen mellem de politiske, økonomiske og militære strategier. Den nationale interessematrix er anvendt til at analysere Danmarks placering under og efter den kolde krig. Det nationale forsvar er en organisation, der gennem alliancer indgår i samspil med andre lignende organisationer. Det er derfor relevant, at anvende organisationsteorien som et analyseredskab til at fastlægge perspektiv og analyseniveau. Således anvendes Mintzbergs teorier om kræfter og former i organisationen i analysen af Case Danmark Opgavens struktur og Metode. På baggrund af opgaveteksten samt ovenstående tolkning og afgrænsning, struktureres opgaven således, idet modellen for opgavens løsning fremgår af tillæg A: Kapitel 1: Indledning. Indledning med opgavediskussion (dette kapitel). Kapitel 2: Historie og krigsteori. Kort redegørelse for den historiske sammenhæng mellem nationalstaten og forsvaret. Kort redegørelse for krigsteorien og det nationale forsvar. Kapitel 3: International politik. 11

12 Kapitel 1 En redegørelse for international politik og dansk sikkerhedspolitik med henblik på at belyse sammenhængen mellem et nationalt forsvar og forsvaret af nationalstaten. Kapitel 4: Case Danmark. Analyse af dansk totalstrategi og nationale interesser. Analyse af de særlige politiske og militære organisatoriske forhold, der er af betydning for det danske forsvar, herunder NATO og EU. Analyse af mulighederne for opgaveløsning i alliance- og forsvarssamarbejde. Analyse af hvilke muligheder Danmark har for internationalt samarbejde med andre nationer og organisationer. Kapitel 5: Vurdering. Vurdering af de politiske og militære muligheder for at lade dele af de nationale forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer. Kapitel 6: Konklusion. Specialets konklusion Klassifikation. Specialet er i sin helhed klassificeret UKLASSIFICERET Kilder. Anvendt kildemateriale til opgavens løsning fremgår af tillæg B, bibliografi.. 12

13 Kapitel 2 2. KAPITEL Historie og krigsteori 2.1. Indledning. For at forstå sammenhængen mellem et nationalt forsvar og forsvaret af nationen er et tilbageblik på den krigshistoriske udvikling i Europa for organiseringen af nationens forsvar et godt udgangspunkt. Har vi altid haft et forsvar af nationen, og har det altid været en national opgave at forsvare nationen? Svarene på disse spørgsmål, samt den logiske videre studie af hvad krigsteorien har beskrevet om sammenhængen mellem nationen og forsvaret, er hovedformålet med denne redegørelse. Dette kapitel vil derfor give en kort redegørelse for den krigshistoriske udvikling i Europa samt redegøre for teoretikernes syn på sammenhængen mellem nation og forsvar. Tyngden er for krigsteoriens vedkommende lagt på Carl von Clausewitz ( ), begrundet i den betydelige indflydelse hans hovedværk Om Krig (Vom Kriege: udgivet i perioden ) 6 har og har haft på den vestlige verden Den europæiske krigshistorie. Fælles for krigene i første halvdel af det 16. århundrede var, at de alle blev iværksat og gennemført ud fra en middelalderlig motivation. Det vil sige, at de blev udkæmpet af fyrster for at hævde eller forsvare personlige rettigheder til besiddelser og arvefølge, for at undertrykke ulydige vasaller, for at forsvare kristendommen mod tyrkerne eller kirken mod kætteriet 7. De var ikke på nogen måde konflikter mellem stater, eller mellem nationer, om hvad disse opfattede som deres interesser. Alligevel havde denne ophobning af stridigheder politisk og militær betydning. De stridende fyrster havde arvet eller erobret territorial magt af en sådan udstrækning, at hverken de selv, eller deres efterfølgere, var i stand til at opretholde den. Men arbejdet med at samle territorierne fik stor betydning, og ud af mængden af konkurrerende grever og hertuger opstod et lille antal suveræne fyrster med klart fastlagt magt og rettigheder som samlingspunkter i en ny magtstruktur af politisk, økonomisk og militær art. I det 16. århundrede var prisen for selvstændighed blevet meget høj. De fyrster, der havde politisk magt til at indkræve skatter fra deres undergivne, eller kunne rejse lån, kunne drage i felten med hære, der trængte mindre modstandere ud i glemslen. Først i anden halvdel af det 17. århundrede lykkedes det for de europæiske fyrster at få tilstrækkeligt kontrol over deres midler, så de permanent kunne opretholde stående hære og med nogen sikkerhed gennemføre længerevarende felttog. Konsolideringen af fyrsternes magt satte en stopper for det, middelalderlige jurister kaldte private krige, og 6 Om Krig, Clausewitz, 1. bog, p Krigene i Europas historie, M. Howard, p

14 Kapitel 2 forfattere fra det 16. og 17. århundrede satte et skarpt skel mellem krige udkæmpet mellem fuldkomne stater og de, der blev ført på privat basis De kommercielle og professionelle krige. Uanset hvad grunden til krigene var, blev de gennemført på helt kommerciel basis af en i det store og hele international klasse af kontrahenter. Det var ikke noget nyt og var kun en fortsættelse af en procedure, der var blevet anvendt gennem hele senmiddelalderen. Det er i Frankrig, man i løbet af det 16. århundrede udvikler det første mønster til det der århundredet efter blev en professionel hær, men i Frankrig som i resten af Europa blev styrkerne opstillet, vedligeholdt og ført i kamp af folk, hvis eneste loyalitetsfølelse over for arbejdsgiveren var direkte sammenhængende med evnen til at betale hele regningen kontant og til tiden. Pecunia nervus belli, penge er krigens vigtigste drivkraft, var ikke uden grund et af tidens populæreste latinske citater. Svejtserne var for en tid de berømteste og mest efterspurgte lejetropper i Europa 8. Efter at have opnået selvstændighed for deres kantoner med hellebarder og piker i det 14. århundrede havde de, på grund af dårlige økonomiske vilkår, følt sig presset til at udleje deres militære kunnen. Det skete til alle, der ville betale, og det blev i løbet af det 16. århundrede i stadigt højere grad franskmændene. Ved det 16. århundredes slutning var krig et internationalt håndværk, og der blev forholdsvis færre adelige i disse hære, efterhånden som de voksede i størrelse og tiltrak eventyrere og de desperate fra alle klasser. Lejesoldaterne tjente alle slags herrer. Tyske protestanter kæmpede gerne under de katolske spanske og franske faner. Italienske specialister gjorde tjeneste under den engelske dronning eller hos hollænderne. Men de var vel at mærke kun til rådighed, så længe de fik løn. Svejtserne var i udpræget grad i særklasse. For det første var krig en nationaliseret industri for dem. Det var kantonernes øvrighed, der forhandlede alle kontrakter, de udvalgte også tropperne, og blandt disse herskede der under felttoget det samme kværulantiske demokrati, som man finder i en succesrig fagforening. For det andet var svejtserne højt specialiserede. De opstillede store falankser af pikenerer iblandet sværdbevæbnede soldater og hellebardister. Senere blev styrkerne ledsaget af enkelte hagebøsseskytter og kanoner for at beskytte flankerne, men de viste ingen tilbøjelighed til at variere deres taktik. Efterhånden som ildvirkningen fik forøget betydning, og formationerne forbedrede deres bevægelighed, blev de svejtsiske pikenerfalankser betragtet som tidens dinosaurer, der ikke var i stand til at tilpasse sig et nyt miljø. De blev en lige så stor historisk kuriositet som senmiddelalderens engelske bueskytter. Tyske og spanske professionelle kom til at udforme mønstret for infanteriets kamp i det 16. århundrede. Svejtsernes store rivaler, de sydtyske landsknægte, tilpassede sig meget bedre krigens ændrede krav. Om ikke af andre årsager skete det, fordi deres føreres krige og den anvendte teknik var rene forretningsforetagender og ikke, som det havde tendens 8 Krigene i Europas historie, M. Howard, p. 37ff. 14

15 Kapitel 2 til hos svejtserne, en ufleksibel social institution. I begyndelsen af det 17. århundrede begyndte det for alvor, at blive et problem for fyrsterne at rejse kapital nok til at kunne betale svejtserne og deres mangesprogede efterfølgere. Fyrsterne havde endnu ikke fået oprettet det bureaukratiske skattesystem, der var nødvendigt, for at de løbende kunne trække på befolkningens rigdomme. Mulighederne for at føre krig i længere perioder og derigennem opretholde politisk magt i Europa, afhang derfor i stigende grad af evnen til at skaffe sig økonomiske ressourcer fra den verden, der lå uden for Europa. Handelens udbredelse gav adgang til ressourcer for krigene og blev til en vis grad sat i gang af dem. Men indledningsvis blev den europæiske ekspansion indledt med den langt ældre og mere afgørende konfrontation mellem de kristne og de muhamedanske styrker på Den iberiske Halvø. Denne krig fortsatte gennem hele senmiddelalderen og var stadig i gang, da de osmanniske tyrker i det 15. århundrede løb de sidste rester af den byzantinske kristendom over ende i det østlige middelhavsområde, og trængte frem gennem Balkan mod hjertet af Europa. Selv om vi her koncentrerer os om begivenhederne i Vesteuropa, skal det ikke glemmes, at kampen mellem de to store krigerkulturer, islam og kristendommen, først fandt sin afslutning i Østeuropa i det 18. århundrede. Den blanding af religiøs fanatisme, jagt efter plyndringsmuligheder og mulighed for at profitere ved ærlig handel, som havde givet inspiration til den europæiske ekspansion og de maritime konflikter de sidste to hundrede år, var ved Trediveårskrigens slutning i 1648 blevet systematiseret og forenklet. Det var nu en magtkonflikt mellem stater, og hovedaktørerne var hollænderne, englænderne og franskmændene. Man gik ind for handel, ikke bare fordi det gjorde den enkelte købmand rigere, men fordi statens magt samtidig blev forøget, og hvis det blev anvendt til at beskytte handelen, kunne rigdommen forøges yderligere. I 1651 skrev en englænder: Den nation, der kan skabe og opretholde den største handel og de fleste skibe, vil opnå og bevare søherredømmet og dermed beherske den største del af verden. Med en omskrivning af Clausewitz kunne man sige, at krig var en fortsættelse af handel med en tilsætning af andre midler. En af de vigtigste udviklingstendenser i den historiske epoke fra slutningen af det 17. århundrede og til vor tid, er de europæiske regeringers voksende evne til at kontrollere, eller i hvert fald udnytte samfundets ressourcer. Derved kunne de skabe mekanismer som bureaukratiet, skattesystemerne og de væbnede styrker, der igen gav dem bedre mulighed for at øge kontrollen over samfundet. Omkring det 18. århundrede var de europæiske magters flåder blevet fuldstændigt professionelle, skibene blev bygget på kongelige værfter, ført af faste officerer, blev specialiserede og indordnet i kategorier, og deres aktiviteter blev kontrolleret og styret i overensstemmelse med en centralt planlagt strategi. Søofficererne betragtede sig selv som professionelle, og det de kæmpede for, eller mente at kæmpe for, var noget de kaldte deres land. De kæmpede for dets prestige, rigdom, storhed og magt. Ved slutningen af det 18. århundrede var professionalisme og patriotisme blevet hovedbestanddele af krigene mellem de europæiske stater. Krigene i Europa blev i denne tid ud- 15

16 Kapitel 2 kæmpet af professionelle styrker, som vi i dag ikke ville stå fremmede overfor. Officererne var ikke længere medlemmer af en krigerkaste, som kæmpede ud fra en æreskodeks eller på grund af feudale forpligtelser. De, der opstillede hærene, var ikke længere villige til at arbejde for enhver, som ville betale dem for det. De blev nu statens tjenere og havde garanti for fast ansættelse, fast løn og havde muligheden for at gøre karriere. De viede sig til dette at tjene staten eller rettere deres land, hvad enten der var krig eller fred. Det var først, da man fik disse heltidsansatte professionelle, at det blev muligt at skelne skarpt mellem samfundets militære og civile elementer 9. Et statsmaskineri blev nu ansvarligt for og i stand til at opretholde en permanent stående styrke i fred og krig. Staten kunne betale, forpleje, bevæbne og udruste styrken, og man havde et sammenhængende hierarki af mænd med en egen, klart fremhævet subkultur. De var anderledes end resten af samfundet, ikke bare på grund af deres opgaver, men også på grund af deres vaner, påklædning, synspunkter, indbyrdes forhold, privilegier og det ansvar funktionen gav dem. Det var udviklingen i statens magt og organisation, der muliggjorde opstillingen af disse professionelle styrker. Set i et historisk perspektiv var det en imponerende præstation af de europæiske stater, at de havde formået at forvandle den brogede flok af lejesvende, som i så mange hundrede år havde drevet rov på Europas befolkninger, til veltrænede og lydige soldater. Men den umiddelbare succes blev også fulgt af en reaktion. Efterhånden som Europa blev rigere, blev borgernes velfærd og selvtillid også større, og deres sympati for det militære element i samfundet forsvandt. Officerer og soldater blev i bedste fald betragtet som en gruppe specialister, hvis opgaver ikke vedkom borgerne, og i værste fald blev de militære mødt med nedladenhed og foragt. Oplysningstidens borgere accepterede ikke længere, at krigen skulle være menneskehedens uafvendelige lod, en skæbne som man nødvendigvis måtte affinde sig med. Efter deres opfattelse var krig resultatet af fejlagtige love, profitinteresser og fejlagtige opfattelser, og hvis verden blev ledet og sat i system af mænd med den rigtige indstilling, ville krig aldrig forekomme Nationernes krige. Staternes fuldkommengørelse, ved hvilken der fremstod suveræne fyrster, der var uafhængige af højere autoriteter, og som kunne få deres ordrer udført i hele deres eget land, medførte udbredelsen af en politisk doktrin. Denne doktrin, skarpest udkrystalliseret af Machiavelli, fastholdt, at kun staten selv kunne vurdere, hvad der var i dens egen interesse. En krig er retfærdig, når den er nødvendig, var Machiavellis synspunkt, og fyrsten var den magt, der vurderede nødvendigheden salus principes suprema lex fyrsternes vel er den højeste lov. Den hollandske tænker Hugo Grotius fik i 1625 udgivet en studie, De Jure Belli ac Pacis, lov for nationernes krige, og i dette værk blev suveræne staters eksistens accepteret, ikke som noget en højere magt havde bestemt, men ved de krav social sameksistens stillede. Det var en nationernes lov, der var uddraget af naturlovene, og som 9 Krigene i Europas historie, M. Howard, p. 66ff. 16

17 Kapitel 2 ikke skulle være bindende, fordi der ikke fandtes en øverste domstol til at udøve den. Denne lov afgjorde alene, hvilke årsager der var tilstrækkelige eller utilstrækkelige til krig, og hvilke handlinger der var tilladelige eller utilladelige i krigen. Grotius skabte i realiteten den tankestruktur om internationale relationer og om fred og krig, som vi stadig mere eller mindre bevidst lever med 10. I det 18. århundredes sidste tiår blev det europæiske samfunds sociale, økonomiske, politiske og militære struktur rystet i sin grundvold. Det 18. århundredes Europa var et system af stater med klart fastlagte grænser, hvor regenterne herskede enevældigt i deres riger. Deres indbyrdes forhold blev afviklet efter præcis diplomatisk etikette i overensstemmelse med international lovs klare principper. Deres krige blev efter en lige så veldefineret etikette gennemført af professionelle væbnede styrker, der var rekrutteret fra alle europæiske lande og blev ført af en næsten lige så international aristokratisk officersklasse. Rystelsen blev fremkaldt af femogtyve års uafbrudt krig, fra 1792 til 1815, mellem det revolutionære Frankrig og nabolandene. Krigsførelsen fik et omfang, som man ikke havde oplevet siden barbarernes invasioner, men disse krige var i lige så høj grad et symptom på revolutionær forandring, som de var årsagen til den. Det 18. århundredes krigsførelse hang så snævert sammen med det krigsførende samfunds udformning, at en samfundsomvæltning nødvendigvis også måtte revolutionere krigsførelsen. Staten blev ikke længere betragtet som fyrstehusenes ejendom, men blev i stedet anset for at være et instrument, der kunne arbejdede for højere idealer som frihed, nationalitet eller revolution. Preussens erfaringer fra Den første Koalitionskrig ( ), og de iagttagelser, man havde gjort under Bonapartes felttog mellem 1796 og 1801, havde overbevist en gruppe yngre officerer i den preussiske hær om, at de stod over for en ny slags krigsførelse. De indså, at den franske revolutions udladning af nationens energi ikke var et forbigående fænomen, men en fundamental ændring, som ville medføre en forvandling af politiske og militære forhold i det europæiske samfund, og som deres eget land måtte reagere på med såvel militære som politiske reformer. Blandt disse officerer var Carl von Clausewitz 11. Clausewitz erkendte, at krig ikke er et diskret selvstændigt hele, men et udtryk for statens politik, nemlig gennemførelsen af denne politik med andre midler. Efterhånden som statens natur ændres, vil dens politik og krige ændre sig 12. Et af resultaterne af revolutionskrigene var etableringen af et sikkerhedssystem baseret på samarbejde mellem stormagterne og var ment som et forsøg på at skabe stabilitet og sikkerhed. Den europæiske koncert fra første halvdel af det 19. århundrede blev skabt af de sejrende magter efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815, og den blev i 1818 udvidet til også at omfatte Frankrig 13. Formålet var at hindre, at det kom til krig mellem stormagterne, 10 Krigene i Europas historie, M. Howard, p. 34ff. 11 Krigene i Europas historie, M. Howard, p Om Krig, Clausewitz, 1. bog, p Dansk og europæisk sikkerhed, SNU, p

18 Kapitel 2 men ikke nødvendigvis forhindre krig med andre. Staterne kunne forfølge egne interesser, men skulle undlade at handle ensidigt. Der var med andre ord tale om etablering af en begrænset kollektiv sikkerhed og organiseret magtbalance. Krigen var ved at blive total, den var på vej til at blive en konflikt ikke mellem hære, men mellem befolkninger. Og denne tendens blev yderligere forstærket af den teknologiske udvikling, der begyndte at omdanne det europæiske kontinent. De europæiske befolkninger, der i stigende grad kunne læse og skrive, var blevet urbaniserede og politisk bevidste. Udviklingen inden for kommunikationsmidlerne i det 19. århundredes første halvdel gav befolkningen en snævrere kontakt med de væbnede styrkers aktiviteter. De havde derfor også bedre mulighed for at følge med i militærets aktuelle opgaver, selv om regeringerne stadig forsøgte at holde styrkerne isoleret fra offentlighedens interesse. Men den samme proces, som øgede de væbnede styrkers kontakt med det samfund, hvorfra de blev rekrutteret, medførte samtidig et rent militært krav til regeringerne om at trække kraftigere end nogensinde på samfundsressourcerne, for at styrkerne kunne opretholdes og indsættes. I 1870 indsatte Det nordtyske Forbund mand mod Frankrig, nøjagtigt dobbelt så mange som Napoleon havde ført ind i Rusland. I 1914 havde tyskerne igen mere end fordoblet antallet til og nabolandene havde foretaget en tilsvarende forøgelse. Jernbanens udvikling var en væsentlig årsag til, at man på kort tid kunne deployere og indsætte store hærstyrker på forholdsvis kort tid, og det betød tilsvarende større krav til forberedelser i fredstid og til føring og kontrol i krigstid. Ved århundredets slutning mente de europæiske fastlandsmagter, at deres sikkerhed i hovedsagen, eller fuldstændigt, afhang af størrelsen af de styrker, de var i stand til at sende i felten. Ved indgangen til det 20. århundrede var hærene ikke længere de krigsførende nationers stedfortrædere eller forkæmpere. Det var instrumenter, der af de krigsførende nationer blev brugt til at årelade hinanden fuldstændigt for ressourcer og mænd. Samtidig blev et andet traditionelt våben, blokaden, anvendt mere hensynsløst. De to store krigsførende magter, Storbritannien og Tyskland, tilsidesatte hurtigt de bestemmelser, man var nået frem til i løbet af tre hundrede års søkrige, og som var blevet bekræftet så sent som i 1909 ved London-konventionen. Efter denne konvention måtte en blokade udelukkende omfatte de ressourcer, som satte en nation i stand til at føre krig. Men nu arbejdede man ud fra den opfattelse, at alle ressourcer kunne anvendes og blev anvendt til krigsformål. Da freden kom efter afslutningen af krigen , var den mere et resultat af økonomisk og psykologisk udmattelse og kun i mindre grad et resultat af kampene på slagmarken. De afsavn som denne form for krigsførelse betød for civilbefolkningen medførte bemærkelsesværdigt få klager. Kvinder afløste mændene i fabrikkerne og på markerne. De civile gav afkald på luksusvarer og accepterede en stadigt strengere rationering af fødevarer, efterhånden som disse forsvandt i butikkerne. Under processen skete der en række fundamentale ændringer i de krigsførende samfund. Regeringerne overtog kontrollen med nye sider af det sociale og økonomiske liv. Presset for at opnå større medindflydelse på landets ledelse blev forøget og måtte i stor udstrækning mødekommes. Medindflydelsen 18

19 Kapitel 2 blev opnået gennem fagforeningerne, der måtte accepteres som regeringspartnere. Mellem 1914 og 1918 blev Europas dynastiske stater, hvis regenter og herskende aristokrater havde overlevet i fem hundrede år, fejet ind i glemslen på halvt så mange uger. Men det professionelle militær, som tjente disse dynastier, blev ikke fejet til side. I nogle stater fik de endda politisk magt, og i andre stillede de deres viden til rådighed for de nye regimer. Og da freden endelig kom, begyndte de alle at udtænke, hvordan krige i fremtiden hvis deres politiske herrer skulle finde det formålstjenligt endnu engang at gribe til sådanne midler kunne udkæmpes bedre, mindre tabsgivende og frem for alt mere afgørende Udviklingen i krigsførelsen. Om krigsførelse skriver Clausewitz 14 : Krigsførelse er kunsten at betjene sig af de givne midler i kamp. Til krigskunst i videre forstand hører også alle de virksomheder, der eksisterer for krigsførelsens skyld, altså alt der indgår i at tilvejebringe stridskræfterne, dvs. udskrivning, bevæbning, udrustning og uddannelse". Teknologien fra det 19. århundrede gjorde det muligt at masseproducere våben, som ikke alene var mere effektive, men også var lettere at betjene. Infanteriet skulle ikke længere håndtere krudt, kugler og ladestok, men opnåede med udviklingen af patronen, magasinet og bundstykket en forøget skudhastighed og enklere våbenbetjening. De indstillelige sigtemidler gjorde på få uger en værnepligtig til en god skytte. Artilleriet oplevede den samme udvikling, og i 1914 kunne en feltartilleriafdeling dække et målområde på et par hundrede kvadratmeter med mere ødelæggende ildkraft på en time, end alle kanoner på begge sider havde præsteret til sammen under Napoleonskrigene. Det kunne endda udføres af værnepligtige med kun et par måneders uddannelse. Masseproduktionen af den nye generation af våben gjorde det nødvendigt at masseproducere soldater. Den tætte tilknytning mellem de europæiske samfund og økonomier gjorde teknologiske fordele kortvarige, og hærenes størrelse var derfor stadigvæk afgørende. I 1914 forventede de fleste, at kampen om søherredømmet ville blive afgjort som i Nelsons dage i et slag mellem mægtige flåder af slagskibe. Sejrherren kunne herefter feje fjendens mindre skibe væk fra havnene og iværksætte en blokade, og når først blokaden var iværksat, ville den for et tætbefolket land, der var afhængigt af oversøisk handel og import af fødevarer, føre til økonomisk ruin. Denne doktrin blev prædiket af den amerikanske marinehistoriker og søkrigsteoretiker Alfred Thayer Mahan, og hans bog, The Influence of Sea Power on History (1890) 15, blev en bibel for de europæiske flåder omkring århundredeskiftet. Mahan hævdede, at selv om det endelige mål var at ødelægge fjendens handel, så var det forkert at anvende sømagt til direkte angreb på handelen. Sømagt skulle anvendes til at tilkæmpe sig herredømmet over havet, hvilket ville gøre det muligt at bruge oceanerne som en hovedvej for ens egen handel og som en barrikade for fjendens. Dette søherredømme ville tilfalde den største slagskibsflåde. Udviklingen under første verdenskrig gav 14 Om Krig, Clausewitz, 2. bog, p I uddrag af Hill og Wang, udleveret af FAK til tema 2.8 krigsteori. 19

20 Kapitel 2 til dels Mahan ret. Tyskland blev af den engelske flåde afskåret fra frit at opretholde forbindelsen med sine handelspartnere, ikke mindst det neutrale USA. Men ved at udvikle undervandsbåden fra at være et våbensystem med kort rækkevidde, der blev brugt til kystbeskyttelse, til at være et oceangående fartøj, der kunne holde sig på havene i flere uger, lykkedes det tyskerne at svare frygteligt igen. I søkrigen var det derfor irrelevant at tale om befolkningsmassernes deltagelse. Det var en styrkeprøve mellem de små grupper af professionelle krigere, der bemandede skibene og de fly, der hurtigt blev indsat i ubådsjagten. Udviklingen af luftkrigsførelsen fulgte et lignende mønster med kamp mellem højtuddannede professionelle soldater, som betjente indviklede våbensystemer mod konkurrerende teknik. Indledningsvis beskæftigede tilhængere af flystyrker sig ikke så meget med at påvise, at de ville ændre sø- og landkrigens natur, som med at påvise, at de ville overflødiggøre sø- og landkrig. Man fastholdt, at udfaldet af første verdenskrig havde gjort det klart, at krig ikke længere blev afgjort ved hjælp af traditionelle militære færdigheder. Krig i det 20. århundrede var ikke, som tidligere, en kamp udelukkende mellem væbnede styrker eller mellem statskasser. Det var en styrkeprøve mellem de krigsførende befolkningers viljestyrke og moral. Det var ikke en militær sejr, der i sig selv havde bragt krigen til standsning, men derimod opløsningen på det man nu kaldte hjemmefronten. Civilbefolkningens opbakning til deres ledere var brudt sammen med viljen til fortsat at acceptere de afsavn og lidelser krigsindsatsen krævede. Den italienske oberst Giulio Douhet argumenterede i sin bog, Il Domino, dell Aria (luftherredømme) 16 for nytænkning af flystyrkers anvendelse. Hvis krigens tyngde skulle rettes mod civilbefolkningen og ikke mod hærene, og hvis kampens formål var at påføre den fjendtlige befolkning den størst mulige belastning ved at nedslide fjendens hære, ville det så ikke være mere effektivt at angribe civilbefolkningen direkte? Det ville være mere rationelt end den langvarige nedslidningsproces af hæren, og ville i stedet for at vare flere år kunne gennemføres på dage eller uger. Alene frygten for denne type angreb, som man ikke kunne forsvare sig imod, ville virke som den bedste form for afskrækkelse på en nation, der overvejede at bryde freden. Argumenterne blev brugt af det britiske Royal Air Forces skabere, specielt luftmarskal sir Hugh Trenchard, for at få oprettet et værn med en strategisk rolle helt uafhængigt af overfladestyrkerne. Da Storbritannien i 1930 erne derfor meget modstræbende begyndte at genopruste, blev midlerne ikke afsat til en hær, der skulle udrustes til at udkæmpe en traditionel landkrig, men til et flyvevåben, der i sig selv skulle virke skræmmende på en fjende. Englænderne håbede derved, at man ville afskrække tyskerne fra i det hele taget at begynde en krig Om alliancer, forsvarssamarbejde og det nationale forsvar. Som afslutning på den korte redegørelse vil det være passende at supplere den historiske udvikling i Europa med Clausewitz syn på alliancer og forsvarssamarbejde. Udviklingen i 16 The Command of The Air, Giulio Douhet, i uddrag udleveret af FAK til tema 2.8 krigsteori. 20

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

STATSTERRORISME TERRORISME

STATSTERRORISME TERRORISME 1 STATSTERRORISME kontra TERRORISME Johan Galtung (Forsidebilledet af den rædselsslagne palæstinensiske dreng stammer fra Israels angreb på Gaza) www.visdomsnettet.dk 2 3 STATSTERRORISME kontra TERRORISME

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere