ET NATIONALT FORSVAR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET NATIONALT FORSVAR?"

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 ET NATIONALT FORSVAR? UKLASSIFICERET MJ L.C. Asmussen KN H. Lund

2 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 MJ L.C. Asmussen KN H. Lund ET NATIONALT FORSVAR? Med udgangspunkt i en redegørelse for den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske udvikling i Europa opstilles og analyseres en Case Danmark med fokus på det nationale forsvar i Danmark. Resultatet af analysen vil blive vurderet med henblik på de politiske og militære muligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer. SPECIALE UKLASSIFICERET

3 Resumé RESUMÉ En opgaveanalyse af et nationalt forsvar som et generisk begreb eller som en given nations forsvar giver følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en redegørelse for den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske udvikling i Europa opstilles og analyseres en Case Danmark med fokus på det nationale forsvar i Danmark. Resultatet af analysen vil blive vurderet med henblik på de politiske og militære muligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer. Med den internationale politiks teorier og krigsteoretikerne som teoretisk baggrund for opgaven og med krigshistorien som empiri, redegøres der for sammenhængen mellem forsvaret og nationalstaten, krigsteorien, international politik, dansk sikkerhedspolitik, nationale strategier og det nationale forsvar; fra Thukydid over det 12. århundredes bystater til vore dages alliance- og forsvarssamarbejde, herunder skiftet fra den kolde krigs realisme til nutidens interdependens liberalisme. Dernæst opstilles en Case Danmark, hvor det danske forsvar behandles i en redegørende analyse for at fastslå, om der findes opgaver, som kan løses af andre nationer eller organisationer. Nationale interesser og totalstrategi behandles sammen med forsvarsloven, forsvarskommissionens arbejde og udvalget vedrørende forsvarets materiel. Forholdet til NATO og de danske forpligtelser med vægt på reaktionsstyrkebidrag, European Security Defence Initiative og Defence Capability Initiative, FN og OSCE samt dansk østsamarbejde behandles. Behandlingen af EU s forsvarsdimension, specielt den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og den Fælles Europæiske Forsvars- og Sikkerhedspolitik sker med vægt på det danske forbehold. Endeligt behandles bi- og multilaterale forsvarssamarbejder. Med henblik på at vurdere de politiske og militære handlemuligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer, anvendes en organisationsteoretisk forklaringsmodel til at belyse de indre og ydre kræfter, der kan påvirke den sikkerhedspolitiske retning forsvaret bevæger sig i for at løse de opgaver, der er udledt af totalstrategiens overordnede mål. Specialet konkluderer, at det danske EU-forbehold og en utilstrækkelig økonomisk disponeringsramme er styrende for mulighederne for hhv. deltagelse i internationale operationer og videreførelse af kapaciteter. Derfor vurderes rollefordeling gennem Defence Capability Initiative som den bedste løsning på overvejelser om, at lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer. 3

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL Indledning Aktualitet Problemanalyse Fortolkning af opgave titlen og -teksten Forudsætninger og kendsgerninger Empiri og teori Opgavens struktur og Metode Klassifikation Kilder KAPITEL Indledning Den europæiske krigshistorie Om alliancer, forsvarssamarbejde og det nationale forsvar Sammenfatning KAPITEL Indledning International politik før det 20. århundrede International politik ca International politik efter Realisme overfor neomarxisme og liberalisme i 1970'erne International politik i 1980'erne international politik i 1990'erne International politik og et nationalt forsvar international politik og danske nationale strategier Sammenfatning KAPITEL Den nationale dimension Totalstrategi Nationale forhold Internationale forhold Bi- og multilaterale forsvarssamarbejder... 69

5 Indholdsfortegnelse 5. KAPITEL Indledning Model Vurdering af det danske forsvar Delkonklusion KAPITEL Indledning Afsluttende konklusion Perspektivering Tillæg A: Tillæg B: Model for opgavestruktur. Bibliografi. Bilag 1: Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Bilag 2: Aftale om forsvarets ordning Underbilag 1 til bilag 2: Bidrag til NATO s reaktionsstyrker. Underbilag 2 til bilag 2: Materielskitse. Underbilag 3 til bilag 2: Miljøbilag.

6 Kapitel 1 1. KAPITEL 1.1. Indledning. I dette kapitel fastsættes rammerne og afgrænsningen for specialet med relation til Institut for Operationer. Specialets overordnede titel og den tilhørende opgavetekst vil blive diskuteret for en præcisering af hovedproblemet. Det identificerede hovedproblem analyseres med det formål, at danne grundlag for den efterfølgende formulering og valg af problemformulering for specialet. Endvidere redegøres der kort for valg af empiri og teori samt for opgavens struktur og metode Titel og opgavetekst. Under titlen Et nationalt forsvar? er følgende opgavetekst formuleret: Den seneste tids debat har stillet spørgsmålstegn ved opgaverne for det nationale forsvar. Skal et nationalt forsvar nødvendigvis kunne alle facetter af krigsførelse? Eller kan vi i internationalt samarbejde lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer 1.2. Aktualitet. En række begivenheder har ændret vilkårene for forsvarets virke og ændret fokus fra det nationale/regionale forsvar til øget fokus på internationale opgaver og den globale rolle. Af vigtige begivenheder kan nævnes forsvarsforliget , ændringen i NATO s kommandostruktur samt udviklingsplanerne for forsvarsdimensionen af den Europæiske Union (EU), som Danmark i øjeblikket har et forbehold over for og derfor alene deltager som observatør. Aftale om Forsvarets Ordning har betydet reduktioner inden for alle tre værn og en understregning af, at det nationale forsvar i perioden nedprioriteres til fordel for medvirken i internationale operationer. Forud for forsvarsforliget har Forsvarskommissionen af 1997 konkluderet, at der inden for en periode af 10 år ikke er eller vil opstå en direkte konventionel, militær trussel mod Danmark. Forsvarsdimensionen i EU er overgået fra det visionære til det konkrete med beslutningen om etableringen af en hurtig reaktionsstyrke, der skal være klar i EU vil med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) arbejde i retning af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (FESFP). NATO, og i særdeleshed de europæiske lande, har i stigende grad været under pres fra USA for at påtage sig et større ansvar for den sikkerhedspolitiske og militære udvikling i Europa. USA ønsker ikke at stå alene i rollen som verdenspoliti men har gentagende gange politisk rejst spørgsmålet om, hvorvidt de europæiske lande yder nok i alliancen. Byrdedeling med en øget europæisk indsats har været ønsket og konkretiseret gennem 6

7 Kapitel 1 NATO-initiativerne European Security Defence Initiative (ESDI) og Defence Capability Initiative (DCI) til styrkelse af Alliancens europæiske søjle. Dette og krigen i Kosovo har været afgørende for den seneste udvikling i skabelsen af forsvarsdimensionen i EU. Den regionale forandring af truslen i nærområdet er ændret bl.a. ved Polens, Tjekkiets og Ungarns indtræden i NATO, og de central- og østeuropæiske landes optagelse i NATO s Partnership for Peace program (PfP). For Danmark er den politiske og militære udvikling mellem NATO og EU af særlig betydning. Traditionelt udgør NATO den helt afgørende organisation for såvel politisk som militært sikkerhedssamarbejde for Danmark, og med dannelsen af en europæisk forsvarsdimension i EU, hvor Danmark kun har observatørstatus, vil en nedtoning af NATO s betydning i Europa derfor have indflydelse på såvel det militære som på det politiske organisatoriske aftalegrundlag Problemanalyse. I det efterfølgende analyseres titlen og opgaveteksten med henblik på en udledning af hovedproblemet og eventuelle delopgaver. Efter identifikation af hovedproblemet skal analysen danne grundlag for formulering af specialets problemformulering. Inden opgavens struktur gennemgås, vurderes det nødvendigt at klarlægge opgavens begrebsapparat Definitioner. Der vil blive anvendt følgende definitioner i opgaven: Nation. Nation; af det latinske: natio (subst.): fødsel, folkestamme, nasci (verb.): at blive født (samme sted). Nation (lat.): Nationalstat; en enhed som udgøres af et lands befolkning i kraft af fælles kultur, historie og evt. sprog (objektive kriterier) eller i kraft af indbyggernes sindelag (subjektivt kriterium) Stat. Tilstedeværelse af et effektivt og stabilt styre inden for et geografisk afgrænset område 2. Dertil kommer i folkeretslig praksis et krav om evne til at hævde suverænitet over det geografiske område gennem tilstedeværelse 3. 1 International Encyclopaedia of The Social Sciences, bind 11, p Magt og normer, p Danmark havde netop præsteret regelmæssig tilstedeværelse i Østgrønland, hvilket blev lagt til grund for en kendelse i 1933 til fordel for Danmark i sagen om norsk okkupation 1931 af Østgrønland. 7

8 Kapitel Alle facetter af krigsførelse. Ved alle facetter af krigsførelse forstås midler til løsning af opgaver på landjorden, på og under havets overflade samt i luftrummet. Krigsførelse er kunsten at betjene sig af de givne midler i kamp. Til krigskunst i videre forstand hører også alle de virksomheder, der eksisterer for krigsførelsens skyld, altså alt der indgår i at tilvejebringe stridskræfterne, dvs. udskrivning, bevæbning, udrustning og uddannelse Internationalt samarbejde. Ved internationalt samarbejde forstås indgåelse af politiske og militære aftaler med henblik på løsning af opgaver i tilknytning til det nationale forsvar Dele af forsvarsopgaverne. Ved dele af forsvarsopgaverne forstås muligheden for løsning af et opgavekompleks, der omfatter eksempelvis hele luftrummet eller en specifik opgave som eksempelvis transportflyvninger Andre nationer eller organisationer. Nationer vil omfatte alle anerkendte statsdannelser i det internationale system. Organisationer omfatter de internationale fora i hvilke nationen har indgået eller vil indgå aftaler vedrørende forsvaret. Det internationale system udgøres af den konkrete samling af stater, der findes i verden til enhver tid, og udgøres hovedsageligt af de stater, som står på FNs medlemsliste. Det internationale systems strukturer er betegnelsen for forskellige former for varige forbindelser mellem staterne. Eksempler herpå er internationale organisationer og folkeretten. Anarki er defineret som fraværet af en overordnet myndighed. Fællesskab er defineret som fremvæksten af mere varige samarbejdsrelationer mellem stater Fortolkning af opgave titlen og -teksten. Overskriften Et nationalt forsvar? giver mulighed for at beskæftige sig med et nationalt forsvar som et begreb eller en given nations forsvar. Nationalt forsvar som begreb. Ved at beskæftige sig med et nationalt forsvar som et generisk begreb uden tilknytning til en bestemt nation, vil besvarelsen få en generel karakter. Belyste problemstillinger og eventuelle anbefalinger vil være universelle og derfor af interesse for en bred kreds af nationer. Imidlertid vil problemstillingerne og udledte svar nødvendigvis enten være baseret på en række forudsætninger eller præget af meget generelle antagelser. Eksempelvis 4 Om Krig, Clausewitz, 2. bog, p Olav Fagelund Knudsen: Anarki og fellesskap, Tano. 8

9 Kapitel 1 kunne besvarelsen tage udgangspunkt i en forudsætning om, at der blandt EU s medlemslande var enighed om at opbygge et fælles forsvar baseret på en rollespecialisering af medlemslandenes nationale forsvar. En given nations forsvar. En afgrænsning fra det universelle til det specifikke, i form af en given nations forsvar, vil gøre besvarelsen konkret. Behandlingen af en nations forsvar vil således kunne tage udgangspunkt i dels nationens konkrete nationale forsvarsopgaver dels i nationens placering i det internationale system i relation til andre nationer og organisationer. Ved valg af en nations forsvar vil der kunne opnås en diskussion af krav og vilkår for nationens forsvar set i lyset af det internationale miljø. Opgaveteksten indikerer indirekte, at der ønskes en besvarelse med udgangspunkt i Danmark, og det er således opgavens mål, at undersøge hvilke organisatoriske forhold der gør sig gældende for løsning af nationale forsvarsopgaver i relation til krigsførelse. For at kunne afgøre sammenhængen mellem organisation og opgaveløsning, vil det være nødvendigt indledningsvis at undersøge den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske sammenhæng, der er mellem nationen og nationalt forsvar i Europa. Dernæst må betydningen af alliance- og forsvarssamarbejde for det nationale forsvar analyseres. Her vil det være af speciel interesse, om løsningen af dele af nationale forsvarsopgaver kan indgå som en del af medlemskabet. En Case Danmark må opstilles for at analysere de særlige danske politiske og militære forhold, der er af betydning for organiseringen af det danske forsvar. Herefter må det vurderes, hvilke politiske og militære muligheder Danmark har for at lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer. Den gennemførte analyse og vurdering skal resultere i fremsættelse af besvarelse af, hvorvidt Danmark kan lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer Præcisering af problemets art. Hovedproblemet kan identificeres til at omfatte den organisatoriske opbygning af et nationalt forsvar for løsning af opgaver i relation til krigsførelse. Hovedproblemet kan derefter opdeles i følgende relevante hovedområder: Det første problem er at undersøge hvilke historiske, krigsteoretiske og internationale politiske forhold, der gør sig gældende for organiseringen af et nationalt forsvar. Det andet problem er at afdække i hvilket omfang medlemskab af alliance- og forsvarssamarbejder giver mulighed for løsning af dele af nationale forsvarsopgaver. Det tredje problem er at identificere de forsvarsopgaver det vil være relevant at overveje løst af andre nationer eller organisationer. Det fjerde problem er at vurdere Danmarks politiske og militære muligheder for at lade dele af forsvarsopgaverne løse af andre nationer eller organisationer. 9

10 Kapitel 1 I tilslutning til hovedspørgsmålet kan en række underordnede spørgsmål opstilles, der kan bidrage til den samlede besvarelse: Hvilken historisk og krigsteoretisk betydning har et nationalt forsvar i Europa? Hvilken betydning har et nationalt forsvar i international politik? Hvilken betydning har NATO for det danske nationale forsvar? Hvilken betydning har det europæiske forsvarssamarbejde i EU for det danske nationale forsvar? Hvilken betydning har alliance- og forsvarssamarbejder for det danske forsvar? Hvilke muligheder for internationalt samarbejde med andre nationer eller organisationer har Danmark? Hvilke dele af de nationale forsvarsopgaver kan Danmark lade løse af andre nationer eller organisationer? En problemformulering for studien kan herefter opstilles: Med udgangspunkt i en redegørelse for den historiske, krigsteoretiske og internationale politiske udvikling i Europa opstilles og analyseres en Case Danmark med fokus på det nationale forsvar i Danmark. Resultatet af analysen vil blive vurderet med henblik på de politiske og militære muligheder for at lade dele af danske forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer Forudsætninger og kendsgerninger. Studien er udarbejdet med udgangspunkt i en række faktuelle forudsætninger og kendsgerninger af overordnet betydning for det danske forsvar. Opgaven løses med flg. forudsætninger: Aftale om Forsvarets Ordning implementeres i sin helhed. Opgaven løses i rammen af indsættelse i fred, krise og krig. I studien vil begrebet organisation omfatte eksisterende organisationer med dansk tilknytning eller medlemskab. Opgaven løses med flg. kendsgerninger: Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation af 27. februar Aftale om Forsvarets Ordning med tilhørende implementeringsplaner mv. Forhold vedr. materielanskaffelser er fastlagt i rapporten fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel af Forhold vedr. allierede styrker i Danmark og forhold vedr. fjendtlige handlemuligheder er fastlagt i beretningen fra Forsvarskommissionen af Sigtepunktet for forsvarets udvikling over de næste 10 år er som angivet i Vision

11 Kapitel Empiri og teori. Krigshistorien og dens tilhørende empiri er anvendt til at beskrive udviklingen og betydningen af nationalstaten og forsvaret i Europa. Den vestlige verden er i høj grad inspireret af og anvender Carl von Clausewitz krigsteori for en forståelse af krigen. I redegørelsen for det nationale forsvar anvendes teorien for at beskrive sammenhængen mellem det politiske og militære niveau. I international politik (IP) anvendes forskellige teorier i forsøget på at forklare og forstå staternes ageren i det internationale system. Disse teorier er præget af deres samtid og udvikles i takt med udviklingen. Perioden under den kolde krig er således primært af den realistiske skole blevet betragtet som den klassiske bipolære magtbalance, med staterne som de afgørende, rationelt handlende enhedsaktører i en verdensorden, hvor sikkerhedspolitikken var vigtigst, og hvor de internationale institutioner derfor spillede en marginal rolle. Efter den kolde krigs ophør, er den liberalistiske skoles teorier vundet frem. Disse teorier betragter ikke staterne som de eneste aktører, sikkerhedspolitikken er ikke det vigtigste, men velfærd er væsentlig. Økonomiske og andre relationer på tværs af landegrænserne spiller en afgørende rolle og er sammen med institutioners og regimers betydning med til at skabe interdependens staterne imellem. I redegørelsen og vurderingen anvendes realistiske og liberalistiske IP-teorier til at beskrive det nationale forsvars rolle i det internationale system. I analysen af de nationale og internationale forhold er totalstrategien anvendt for at belyse sammenhængen mellem de politiske, økonomiske og militære strategier. Den nationale interessematrix er anvendt til at analysere Danmarks placering under og efter den kolde krig. Det nationale forsvar er en organisation, der gennem alliancer indgår i samspil med andre lignende organisationer. Det er derfor relevant, at anvende organisationsteorien som et analyseredskab til at fastlægge perspektiv og analyseniveau. Således anvendes Mintzbergs teorier om kræfter og former i organisationen i analysen af Case Danmark Opgavens struktur og Metode. På baggrund af opgaveteksten samt ovenstående tolkning og afgrænsning, struktureres opgaven således, idet modellen for opgavens løsning fremgår af tillæg A: Kapitel 1: Indledning. Indledning med opgavediskussion (dette kapitel). Kapitel 2: Historie og krigsteori. Kort redegørelse for den historiske sammenhæng mellem nationalstaten og forsvaret. Kort redegørelse for krigsteorien og det nationale forsvar. Kapitel 3: International politik. 11

12 Kapitel 1 En redegørelse for international politik og dansk sikkerhedspolitik med henblik på at belyse sammenhængen mellem et nationalt forsvar og forsvaret af nationalstaten. Kapitel 4: Case Danmark. Analyse af dansk totalstrategi og nationale interesser. Analyse af de særlige politiske og militære organisatoriske forhold, der er af betydning for det danske forsvar, herunder NATO og EU. Analyse af mulighederne for opgaveløsning i alliance- og forsvarssamarbejde. Analyse af hvilke muligheder Danmark har for internationalt samarbejde med andre nationer og organisationer. Kapitel 5: Vurdering. Vurdering af de politiske og militære muligheder for at lade dele af de nationale forsvarsopgaver løse af andre nationer eller organisationer. Kapitel 6: Konklusion. Specialets konklusion Klassifikation. Specialet er i sin helhed klassificeret UKLASSIFICERET Kilder. Anvendt kildemateriale til opgavens løsning fremgår af tillæg B, bibliografi.. 12

13 Kapitel 2 2. KAPITEL Historie og krigsteori 2.1. Indledning. For at forstå sammenhængen mellem et nationalt forsvar og forsvaret af nationen er et tilbageblik på den krigshistoriske udvikling i Europa for organiseringen af nationens forsvar et godt udgangspunkt. Har vi altid haft et forsvar af nationen, og har det altid været en national opgave at forsvare nationen? Svarene på disse spørgsmål, samt den logiske videre studie af hvad krigsteorien har beskrevet om sammenhængen mellem nationen og forsvaret, er hovedformålet med denne redegørelse. Dette kapitel vil derfor give en kort redegørelse for den krigshistoriske udvikling i Europa samt redegøre for teoretikernes syn på sammenhængen mellem nation og forsvar. Tyngden er for krigsteoriens vedkommende lagt på Carl von Clausewitz ( ), begrundet i den betydelige indflydelse hans hovedværk Om Krig (Vom Kriege: udgivet i perioden ) 6 har og har haft på den vestlige verden Den europæiske krigshistorie. Fælles for krigene i første halvdel af det 16. århundrede var, at de alle blev iværksat og gennemført ud fra en middelalderlig motivation. Det vil sige, at de blev udkæmpet af fyrster for at hævde eller forsvare personlige rettigheder til besiddelser og arvefølge, for at undertrykke ulydige vasaller, for at forsvare kristendommen mod tyrkerne eller kirken mod kætteriet 7. De var ikke på nogen måde konflikter mellem stater, eller mellem nationer, om hvad disse opfattede som deres interesser. Alligevel havde denne ophobning af stridigheder politisk og militær betydning. De stridende fyrster havde arvet eller erobret territorial magt af en sådan udstrækning, at hverken de selv, eller deres efterfølgere, var i stand til at opretholde den. Men arbejdet med at samle territorierne fik stor betydning, og ud af mængden af konkurrerende grever og hertuger opstod et lille antal suveræne fyrster med klart fastlagt magt og rettigheder som samlingspunkter i en ny magtstruktur af politisk, økonomisk og militær art. I det 16. århundrede var prisen for selvstændighed blevet meget høj. De fyrster, der havde politisk magt til at indkræve skatter fra deres undergivne, eller kunne rejse lån, kunne drage i felten med hære, der trængte mindre modstandere ud i glemslen. Først i anden halvdel af det 17. århundrede lykkedes det for de europæiske fyrster at få tilstrækkeligt kontrol over deres midler, så de permanent kunne opretholde stående hære og med nogen sikkerhed gennemføre længerevarende felttog. Konsolideringen af fyrsternes magt satte en stopper for det, middelalderlige jurister kaldte private krige, og 6 Om Krig, Clausewitz, 1. bog, p Krigene i Europas historie, M. Howard, p

14 Kapitel 2 forfattere fra det 16. og 17. århundrede satte et skarpt skel mellem krige udkæmpet mellem fuldkomne stater og de, der blev ført på privat basis De kommercielle og professionelle krige. Uanset hvad grunden til krigene var, blev de gennemført på helt kommerciel basis af en i det store og hele international klasse af kontrahenter. Det var ikke noget nyt og var kun en fortsættelse af en procedure, der var blevet anvendt gennem hele senmiddelalderen. Det er i Frankrig, man i løbet af det 16. århundrede udvikler det første mønster til det der århundredet efter blev en professionel hær, men i Frankrig som i resten af Europa blev styrkerne opstillet, vedligeholdt og ført i kamp af folk, hvis eneste loyalitetsfølelse over for arbejdsgiveren var direkte sammenhængende med evnen til at betale hele regningen kontant og til tiden. Pecunia nervus belli, penge er krigens vigtigste drivkraft, var ikke uden grund et af tidens populæreste latinske citater. Svejtserne var for en tid de berømteste og mest efterspurgte lejetropper i Europa 8. Efter at have opnået selvstændighed for deres kantoner med hellebarder og piker i det 14. århundrede havde de, på grund af dårlige økonomiske vilkår, følt sig presset til at udleje deres militære kunnen. Det skete til alle, der ville betale, og det blev i løbet af det 16. århundrede i stadigt højere grad franskmændene. Ved det 16. århundredes slutning var krig et internationalt håndværk, og der blev forholdsvis færre adelige i disse hære, efterhånden som de voksede i størrelse og tiltrak eventyrere og de desperate fra alle klasser. Lejesoldaterne tjente alle slags herrer. Tyske protestanter kæmpede gerne under de katolske spanske og franske faner. Italienske specialister gjorde tjeneste under den engelske dronning eller hos hollænderne. Men de var vel at mærke kun til rådighed, så længe de fik løn. Svejtserne var i udpræget grad i særklasse. For det første var krig en nationaliseret industri for dem. Det var kantonernes øvrighed, der forhandlede alle kontrakter, de udvalgte også tropperne, og blandt disse herskede der under felttoget det samme kværulantiske demokrati, som man finder i en succesrig fagforening. For det andet var svejtserne højt specialiserede. De opstillede store falankser af pikenerer iblandet sværdbevæbnede soldater og hellebardister. Senere blev styrkerne ledsaget af enkelte hagebøsseskytter og kanoner for at beskytte flankerne, men de viste ingen tilbøjelighed til at variere deres taktik. Efterhånden som ildvirkningen fik forøget betydning, og formationerne forbedrede deres bevægelighed, blev de svejtsiske pikenerfalankser betragtet som tidens dinosaurer, der ikke var i stand til at tilpasse sig et nyt miljø. De blev en lige så stor historisk kuriositet som senmiddelalderens engelske bueskytter. Tyske og spanske professionelle kom til at udforme mønstret for infanteriets kamp i det 16. århundrede. Svejtsernes store rivaler, de sydtyske landsknægte, tilpassede sig meget bedre krigens ændrede krav. Om ikke af andre årsager skete det, fordi deres føreres krige og den anvendte teknik var rene forretningsforetagender og ikke, som det havde tendens 8 Krigene i Europas historie, M. Howard, p. 37ff. 14

15 Kapitel 2 til hos svejtserne, en ufleksibel social institution. I begyndelsen af det 17. århundrede begyndte det for alvor, at blive et problem for fyrsterne at rejse kapital nok til at kunne betale svejtserne og deres mangesprogede efterfølgere. Fyrsterne havde endnu ikke fået oprettet det bureaukratiske skattesystem, der var nødvendigt, for at de løbende kunne trække på befolkningens rigdomme. Mulighederne for at føre krig i længere perioder og derigennem opretholde politisk magt i Europa, afhang derfor i stigende grad af evnen til at skaffe sig økonomiske ressourcer fra den verden, der lå uden for Europa. Handelens udbredelse gav adgang til ressourcer for krigene og blev til en vis grad sat i gang af dem. Men indledningsvis blev den europæiske ekspansion indledt med den langt ældre og mere afgørende konfrontation mellem de kristne og de muhamedanske styrker på Den iberiske Halvø. Denne krig fortsatte gennem hele senmiddelalderen og var stadig i gang, da de osmanniske tyrker i det 15. århundrede løb de sidste rester af den byzantinske kristendom over ende i det østlige middelhavsområde, og trængte frem gennem Balkan mod hjertet af Europa. Selv om vi her koncentrerer os om begivenhederne i Vesteuropa, skal det ikke glemmes, at kampen mellem de to store krigerkulturer, islam og kristendommen, først fandt sin afslutning i Østeuropa i det 18. århundrede. Den blanding af religiøs fanatisme, jagt efter plyndringsmuligheder og mulighed for at profitere ved ærlig handel, som havde givet inspiration til den europæiske ekspansion og de maritime konflikter de sidste to hundrede år, var ved Trediveårskrigens slutning i 1648 blevet systematiseret og forenklet. Det var nu en magtkonflikt mellem stater, og hovedaktørerne var hollænderne, englænderne og franskmændene. Man gik ind for handel, ikke bare fordi det gjorde den enkelte købmand rigere, men fordi statens magt samtidig blev forøget, og hvis det blev anvendt til at beskytte handelen, kunne rigdommen forøges yderligere. I 1651 skrev en englænder: Den nation, der kan skabe og opretholde den største handel og de fleste skibe, vil opnå og bevare søherredømmet og dermed beherske den største del af verden. Med en omskrivning af Clausewitz kunne man sige, at krig var en fortsættelse af handel med en tilsætning af andre midler. En af de vigtigste udviklingstendenser i den historiske epoke fra slutningen af det 17. århundrede og til vor tid, er de europæiske regeringers voksende evne til at kontrollere, eller i hvert fald udnytte samfundets ressourcer. Derved kunne de skabe mekanismer som bureaukratiet, skattesystemerne og de væbnede styrker, der igen gav dem bedre mulighed for at øge kontrollen over samfundet. Omkring det 18. århundrede var de europæiske magters flåder blevet fuldstændigt professionelle, skibene blev bygget på kongelige værfter, ført af faste officerer, blev specialiserede og indordnet i kategorier, og deres aktiviteter blev kontrolleret og styret i overensstemmelse med en centralt planlagt strategi. Søofficererne betragtede sig selv som professionelle, og det de kæmpede for, eller mente at kæmpe for, var noget de kaldte deres land. De kæmpede for dets prestige, rigdom, storhed og magt. Ved slutningen af det 18. århundrede var professionalisme og patriotisme blevet hovedbestanddele af krigene mellem de europæiske stater. Krigene i Europa blev i denne tid ud- 15

16 Kapitel 2 kæmpet af professionelle styrker, som vi i dag ikke ville stå fremmede overfor. Officererne var ikke længere medlemmer af en krigerkaste, som kæmpede ud fra en æreskodeks eller på grund af feudale forpligtelser. De, der opstillede hærene, var ikke længere villige til at arbejde for enhver, som ville betale dem for det. De blev nu statens tjenere og havde garanti for fast ansættelse, fast løn og havde muligheden for at gøre karriere. De viede sig til dette at tjene staten eller rettere deres land, hvad enten der var krig eller fred. Det var først, da man fik disse heltidsansatte professionelle, at det blev muligt at skelne skarpt mellem samfundets militære og civile elementer 9. Et statsmaskineri blev nu ansvarligt for og i stand til at opretholde en permanent stående styrke i fred og krig. Staten kunne betale, forpleje, bevæbne og udruste styrken, og man havde et sammenhængende hierarki af mænd med en egen, klart fremhævet subkultur. De var anderledes end resten af samfundet, ikke bare på grund af deres opgaver, men også på grund af deres vaner, påklædning, synspunkter, indbyrdes forhold, privilegier og det ansvar funktionen gav dem. Det var udviklingen i statens magt og organisation, der muliggjorde opstillingen af disse professionelle styrker. Set i et historisk perspektiv var det en imponerende præstation af de europæiske stater, at de havde formået at forvandle den brogede flok af lejesvende, som i så mange hundrede år havde drevet rov på Europas befolkninger, til veltrænede og lydige soldater. Men den umiddelbare succes blev også fulgt af en reaktion. Efterhånden som Europa blev rigere, blev borgernes velfærd og selvtillid også større, og deres sympati for det militære element i samfundet forsvandt. Officerer og soldater blev i bedste fald betragtet som en gruppe specialister, hvis opgaver ikke vedkom borgerne, og i værste fald blev de militære mødt med nedladenhed og foragt. Oplysningstidens borgere accepterede ikke længere, at krigen skulle være menneskehedens uafvendelige lod, en skæbne som man nødvendigvis måtte affinde sig med. Efter deres opfattelse var krig resultatet af fejlagtige love, profitinteresser og fejlagtige opfattelser, og hvis verden blev ledet og sat i system af mænd med den rigtige indstilling, ville krig aldrig forekomme Nationernes krige. Staternes fuldkommengørelse, ved hvilken der fremstod suveræne fyrster, der var uafhængige af højere autoriteter, og som kunne få deres ordrer udført i hele deres eget land, medførte udbredelsen af en politisk doktrin. Denne doktrin, skarpest udkrystalliseret af Machiavelli, fastholdt, at kun staten selv kunne vurdere, hvad der var i dens egen interesse. En krig er retfærdig, når den er nødvendig, var Machiavellis synspunkt, og fyrsten var den magt, der vurderede nødvendigheden salus principes suprema lex fyrsternes vel er den højeste lov. Den hollandske tænker Hugo Grotius fik i 1625 udgivet en studie, De Jure Belli ac Pacis, lov for nationernes krige, og i dette værk blev suveræne staters eksistens accepteret, ikke som noget en højere magt havde bestemt, men ved de krav social sameksistens stillede. Det var en nationernes lov, der var uddraget af naturlovene, og som 9 Krigene i Europas historie, M. Howard, p. 66ff. 16

17 Kapitel 2 ikke skulle være bindende, fordi der ikke fandtes en øverste domstol til at udøve den. Denne lov afgjorde alene, hvilke årsager der var tilstrækkelige eller utilstrækkelige til krig, og hvilke handlinger der var tilladelige eller utilladelige i krigen. Grotius skabte i realiteten den tankestruktur om internationale relationer og om fred og krig, som vi stadig mere eller mindre bevidst lever med 10. I det 18. århundredes sidste tiår blev det europæiske samfunds sociale, økonomiske, politiske og militære struktur rystet i sin grundvold. Det 18. århundredes Europa var et system af stater med klart fastlagte grænser, hvor regenterne herskede enevældigt i deres riger. Deres indbyrdes forhold blev afviklet efter præcis diplomatisk etikette i overensstemmelse med international lovs klare principper. Deres krige blev efter en lige så veldefineret etikette gennemført af professionelle væbnede styrker, der var rekrutteret fra alle europæiske lande og blev ført af en næsten lige så international aristokratisk officersklasse. Rystelsen blev fremkaldt af femogtyve års uafbrudt krig, fra 1792 til 1815, mellem det revolutionære Frankrig og nabolandene. Krigsførelsen fik et omfang, som man ikke havde oplevet siden barbarernes invasioner, men disse krige var i lige så høj grad et symptom på revolutionær forandring, som de var årsagen til den. Det 18. århundredes krigsførelse hang så snævert sammen med det krigsførende samfunds udformning, at en samfundsomvæltning nødvendigvis også måtte revolutionere krigsførelsen. Staten blev ikke længere betragtet som fyrstehusenes ejendom, men blev i stedet anset for at være et instrument, der kunne arbejdede for højere idealer som frihed, nationalitet eller revolution. Preussens erfaringer fra Den første Koalitionskrig ( ), og de iagttagelser, man havde gjort under Bonapartes felttog mellem 1796 og 1801, havde overbevist en gruppe yngre officerer i den preussiske hær om, at de stod over for en ny slags krigsførelse. De indså, at den franske revolutions udladning af nationens energi ikke var et forbigående fænomen, men en fundamental ændring, som ville medføre en forvandling af politiske og militære forhold i det europæiske samfund, og som deres eget land måtte reagere på med såvel militære som politiske reformer. Blandt disse officerer var Carl von Clausewitz 11. Clausewitz erkendte, at krig ikke er et diskret selvstændigt hele, men et udtryk for statens politik, nemlig gennemførelsen af denne politik med andre midler. Efterhånden som statens natur ændres, vil dens politik og krige ændre sig 12. Et af resultaterne af revolutionskrigene var etableringen af et sikkerhedssystem baseret på samarbejde mellem stormagterne og var ment som et forsøg på at skabe stabilitet og sikkerhed. Den europæiske koncert fra første halvdel af det 19. århundrede blev skabt af de sejrende magter efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815, og den blev i 1818 udvidet til også at omfatte Frankrig 13. Formålet var at hindre, at det kom til krig mellem stormagterne, 10 Krigene i Europas historie, M. Howard, p. 34ff. 11 Krigene i Europas historie, M. Howard, p Om Krig, Clausewitz, 1. bog, p Dansk og europæisk sikkerhed, SNU, p

18 Kapitel 2 men ikke nødvendigvis forhindre krig med andre. Staterne kunne forfølge egne interesser, men skulle undlade at handle ensidigt. Der var med andre ord tale om etablering af en begrænset kollektiv sikkerhed og organiseret magtbalance. Krigen var ved at blive total, den var på vej til at blive en konflikt ikke mellem hære, men mellem befolkninger. Og denne tendens blev yderligere forstærket af den teknologiske udvikling, der begyndte at omdanne det europæiske kontinent. De europæiske befolkninger, der i stigende grad kunne læse og skrive, var blevet urbaniserede og politisk bevidste. Udviklingen inden for kommunikationsmidlerne i det 19. århundredes første halvdel gav befolkningen en snævrere kontakt med de væbnede styrkers aktiviteter. De havde derfor også bedre mulighed for at følge med i militærets aktuelle opgaver, selv om regeringerne stadig forsøgte at holde styrkerne isoleret fra offentlighedens interesse. Men den samme proces, som øgede de væbnede styrkers kontakt med det samfund, hvorfra de blev rekrutteret, medførte samtidig et rent militært krav til regeringerne om at trække kraftigere end nogensinde på samfundsressourcerne, for at styrkerne kunne opretholdes og indsættes. I 1870 indsatte Det nordtyske Forbund mand mod Frankrig, nøjagtigt dobbelt så mange som Napoleon havde ført ind i Rusland. I 1914 havde tyskerne igen mere end fordoblet antallet til og nabolandene havde foretaget en tilsvarende forøgelse. Jernbanens udvikling var en væsentlig årsag til, at man på kort tid kunne deployere og indsætte store hærstyrker på forholdsvis kort tid, og det betød tilsvarende større krav til forberedelser i fredstid og til føring og kontrol i krigstid. Ved århundredets slutning mente de europæiske fastlandsmagter, at deres sikkerhed i hovedsagen, eller fuldstændigt, afhang af størrelsen af de styrker, de var i stand til at sende i felten. Ved indgangen til det 20. århundrede var hærene ikke længere de krigsførende nationers stedfortrædere eller forkæmpere. Det var instrumenter, der af de krigsførende nationer blev brugt til at årelade hinanden fuldstændigt for ressourcer og mænd. Samtidig blev et andet traditionelt våben, blokaden, anvendt mere hensynsløst. De to store krigsførende magter, Storbritannien og Tyskland, tilsidesatte hurtigt de bestemmelser, man var nået frem til i løbet af tre hundrede års søkrige, og som var blevet bekræftet så sent som i 1909 ved London-konventionen. Efter denne konvention måtte en blokade udelukkende omfatte de ressourcer, som satte en nation i stand til at føre krig. Men nu arbejdede man ud fra den opfattelse, at alle ressourcer kunne anvendes og blev anvendt til krigsformål. Da freden kom efter afslutningen af krigen , var den mere et resultat af økonomisk og psykologisk udmattelse og kun i mindre grad et resultat af kampene på slagmarken. De afsavn som denne form for krigsførelse betød for civilbefolkningen medførte bemærkelsesværdigt få klager. Kvinder afløste mændene i fabrikkerne og på markerne. De civile gav afkald på luksusvarer og accepterede en stadigt strengere rationering af fødevarer, efterhånden som disse forsvandt i butikkerne. Under processen skete der en række fundamentale ændringer i de krigsførende samfund. Regeringerne overtog kontrollen med nye sider af det sociale og økonomiske liv. Presset for at opnå større medindflydelse på landets ledelse blev forøget og måtte i stor udstrækning mødekommes. Medindflydelsen 18

19 Kapitel 2 blev opnået gennem fagforeningerne, der måtte accepteres som regeringspartnere. Mellem 1914 og 1918 blev Europas dynastiske stater, hvis regenter og herskende aristokrater havde overlevet i fem hundrede år, fejet ind i glemslen på halvt så mange uger. Men det professionelle militær, som tjente disse dynastier, blev ikke fejet til side. I nogle stater fik de endda politisk magt, og i andre stillede de deres viden til rådighed for de nye regimer. Og da freden endelig kom, begyndte de alle at udtænke, hvordan krige i fremtiden hvis deres politiske herrer skulle finde det formålstjenligt endnu engang at gribe til sådanne midler kunne udkæmpes bedre, mindre tabsgivende og frem for alt mere afgørende Udviklingen i krigsførelsen. Om krigsførelse skriver Clausewitz 14 : Krigsførelse er kunsten at betjene sig af de givne midler i kamp. Til krigskunst i videre forstand hører også alle de virksomheder, der eksisterer for krigsførelsens skyld, altså alt der indgår i at tilvejebringe stridskræfterne, dvs. udskrivning, bevæbning, udrustning og uddannelse". Teknologien fra det 19. århundrede gjorde det muligt at masseproducere våben, som ikke alene var mere effektive, men også var lettere at betjene. Infanteriet skulle ikke længere håndtere krudt, kugler og ladestok, men opnåede med udviklingen af patronen, magasinet og bundstykket en forøget skudhastighed og enklere våbenbetjening. De indstillelige sigtemidler gjorde på få uger en værnepligtig til en god skytte. Artilleriet oplevede den samme udvikling, og i 1914 kunne en feltartilleriafdeling dække et målområde på et par hundrede kvadratmeter med mere ødelæggende ildkraft på en time, end alle kanoner på begge sider havde præsteret til sammen under Napoleonskrigene. Det kunne endda udføres af værnepligtige med kun et par måneders uddannelse. Masseproduktionen af den nye generation af våben gjorde det nødvendigt at masseproducere soldater. Den tætte tilknytning mellem de europæiske samfund og økonomier gjorde teknologiske fordele kortvarige, og hærenes størrelse var derfor stadigvæk afgørende. I 1914 forventede de fleste, at kampen om søherredømmet ville blive afgjort som i Nelsons dage i et slag mellem mægtige flåder af slagskibe. Sejrherren kunne herefter feje fjendens mindre skibe væk fra havnene og iværksætte en blokade, og når først blokaden var iværksat, ville den for et tætbefolket land, der var afhængigt af oversøisk handel og import af fødevarer, føre til økonomisk ruin. Denne doktrin blev prædiket af den amerikanske marinehistoriker og søkrigsteoretiker Alfred Thayer Mahan, og hans bog, The Influence of Sea Power on History (1890) 15, blev en bibel for de europæiske flåder omkring århundredeskiftet. Mahan hævdede, at selv om det endelige mål var at ødelægge fjendens handel, så var det forkert at anvende sømagt til direkte angreb på handelen. Sømagt skulle anvendes til at tilkæmpe sig herredømmet over havet, hvilket ville gøre det muligt at bruge oceanerne som en hovedvej for ens egen handel og som en barrikade for fjendens. Dette søherredømme ville tilfalde den største slagskibsflåde. Udviklingen under første verdenskrig gav 14 Om Krig, Clausewitz, 2. bog, p I uddrag af Hill og Wang, udleveret af FAK til tema 2.8 krigsteori. 19

20 Kapitel 2 til dels Mahan ret. Tyskland blev af den engelske flåde afskåret fra frit at opretholde forbindelsen med sine handelspartnere, ikke mindst det neutrale USA. Men ved at udvikle undervandsbåden fra at være et våbensystem med kort rækkevidde, der blev brugt til kystbeskyttelse, til at være et oceangående fartøj, der kunne holde sig på havene i flere uger, lykkedes det tyskerne at svare frygteligt igen. I søkrigen var det derfor irrelevant at tale om befolkningsmassernes deltagelse. Det var en styrkeprøve mellem de små grupper af professionelle krigere, der bemandede skibene og de fly, der hurtigt blev indsat i ubådsjagten. Udviklingen af luftkrigsførelsen fulgte et lignende mønster med kamp mellem højtuddannede professionelle soldater, som betjente indviklede våbensystemer mod konkurrerende teknik. Indledningsvis beskæftigede tilhængere af flystyrker sig ikke så meget med at påvise, at de ville ændre sø- og landkrigens natur, som med at påvise, at de ville overflødiggøre sø- og landkrig. Man fastholdt, at udfaldet af første verdenskrig havde gjort det klart, at krig ikke længere blev afgjort ved hjælp af traditionelle militære færdigheder. Krig i det 20. århundrede var ikke, som tidligere, en kamp udelukkende mellem væbnede styrker eller mellem statskasser. Det var en styrkeprøve mellem de krigsførende befolkningers viljestyrke og moral. Det var ikke en militær sejr, der i sig selv havde bragt krigen til standsning, men derimod opløsningen på det man nu kaldte hjemmefronten. Civilbefolkningens opbakning til deres ledere var brudt sammen med viljen til fortsat at acceptere de afsavn og lidelser krigsindsatsen krævede. Den italienske oberst Giulio Douhet argumenterede i sin bog, Il Domino, dell Aria (luftherredømme) 16 for nytænkning af flystyrkers anvendelse. Hvis krigens tyngde skulle rettes mod civilbefolkningen og ikke mod hærene, og hvis kampens formål var at påføre den fjendtlige befolkning den størst mulige belastning ved at nedslide fjendens hære, ville det så ikke være mere effektivt at angribe civilbefolkningen direkte? Det ville være mere rationelt end den langvarige nedslidningsproces af hæren, og ville i stedet for at vare flere år kunne gennemføres på dage eller uger. Alene frygten for denne type angreb, som man ikke kunne forsvare sig imod, ville virke som den bedste form for afskrækkelse på en nation, der overvejede at bryde freden. Argumenterne blev brugt af det britiske Royal Air Forces skabere, specielt luftmarskal sir Hugh Trenchard, for at få oprettet et værn med en strategisk rolle helt uafhængigt af overfladestyrkerne. Da Storbritannien i 1930 erne derfor meget modstræbende begyndte at genopruste, blev midlerne ikke afsat til en hær, der skulle udrustes til at udkæmpe en traditionel landkrig, men til et flyvevåben, der i sig selv skulle virke skræmmende på en fjende. Englænderne håbede derved, at man ville afskrække tyskerne fra i det hele taget at begynde en krig Om alliancer, forsvarssamarbejde og det nationale forsvar. Som afslutning på den korte redegørelse vil det være passende at supplere den historiske udvikling i Europa med Clausewitz syn på alliancer og forsvarssamarbejde. Udviklingen i 16 The Command of The Air, Giulio Douhet, i uddrag udleveret af FAK til tema 2.8 krigsteori. 20

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere