Statsministeriet Tekstrevision: website (stm.dk),

Transkript

1 Statsministeriet Tekstrevision: website (stm.dk), Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet stm.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte sider herpå (se oversigten nedenfor). Det skal dog understreges, at udeladelsen af den resterende del af websitet på ingen måde er ensbetydende med, at dertilhørende tekstmateriale ikke vil drage nytte af en tekstrevision. Følgende sider indgår i tekstrevisionen: Forside s. 2 Statsministeriet s. 2 Statsministeriet Opgaver s. 2 Statsministeriet Historie s. 4 Statsministeren CV s. 7 Statsministeren Statsministeren og Folketinget s. 7 Regeringen Lovprogram s. 8 Kommatering Dansk Sprognævn anbefaler, at man ikke anvender startkomma, men det er dog stadigvæk i orden at gøre brug af startkomma. Størstedelen af de danske sprogbrugere ser bort fra Dansk Sprognævns anbefaling og anvender startkomma. Uanset hvad man gør, skal det dog understreges, at man bør gribe kommateringen an på konsekvent vis: Enten anvender man startkomma, eller også anvender man ikke startkomma. Det er forvirrende at blive præsenteret for begge kommatilgange side om side i den samme tekst. I teksten, som denne tekstrevision koncentrerer sig om, anvendes der startkomma. FEJLTYPE ANTAL Kommatering 07 Konsekvens 04 Layout 00 Præcision 00 Slåfejl 01 Sprogfejl 01 Stavefejl 09 Tegnsætning 13 1/8

2 Forside 1. Næste ordinære pressemøde er tirsdag den 17. januar kl. 11:30. [Kolonnen i venstre side] Tegnsætning. Kolonet (1. linje) skal ændres til et punktum: "kl " Statsministeriet 2. Statsministeriet Velkommen til Statsministeriet På denne side kan du finde en række oplysninger om Statsministeriet. Du kan se, hvad vores hovedopgaver er, og hvordan vi er organiseret. Du kan også læse om Statsministeriets historie, få en guidet rundvisning i vores lokaler og få et indblik i hvilken lovgivning, der hører under ministeriet. Kommatering. Et komma (6. linje) skal flyttes to pladser til venstre i sætningen: "Du kan også læse om Statsministeriets historie, få en guidet rundvisning i vores lokaler og få et indblik i, hvilken lovgivning der hører under ministeriet." Statsministeriet Opgaver Ministerbetjening Udenrigsområdet varetager også en række andre opgaver herunder statsministerens deltagelse i samarbejdet i FN, Nordisk Råd, andre organisationer og det bilaterale samarbejde med lande og andre aktører. Kommatering. Et komma skal indsættes (3. linje, efter "opgaver"): "Udenrigsområdet varetager også en række andre opgaver, herunder statsministerens deltagelse." 2/8

3 4. 2. Ressortopgaver Statsministeriet adskiller sig fra de fleste andre ministerier ved kun at have få egentlige ressortområder, se også under Statsministeriets historie. Alligevel er der nogle opgaver, som helt naturligt ligger i Statsministeriet. De vigtigste ressortopgaver er: Det nordatlantiske område, dvs. Færøerne og Grønland Pressen Statsforfatningsret, regeringsdannelse, ministres forhold og ressortfordelinger Kongehuset Tegnsætning/konsekvens. Et punktum (8. linje) skal indsættes i forbindelse med det sidste punkt i punktopstillingen: " Kongehuset." (Obs.: Denne korrekte fremgangsmåde i forbindelse med punktopstillinger anvendes i øvrigt længere nede på samme underside). 5. Statsforfatningsret, regeringsdannelse, ministres forhold og ressortfordelinger Ressortområdet er nærmere beskrevet under Statsforfatningsretlige spørgsmål Tegnsætning/konsekvens. Et punktum skal indsættes (3. linje, efter "spørgsmål"): " under Statsforfatningsretlige spørgsmål." (Obs.: Den side, som linket refererer til, bærer ikke samme navn som linket). 6. Kongehuset Statsministeriets ressortansvar dækker ud over de overordnede relationer til kongehuset også den relevante lovgivning vedrørende kongehuset. Det gælder fx: tronfølgeloven, lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus. Tegnsætning. Tre kommaer skal udelades (5.-7. linje). Tegnsætning. Understregningen (i forbindelse med et link) af et mellemrum (8. linje, efter "Joachim") skal udelades. Sprogfejl. Konjunktionen "og" (8. linje) skal udelades. 3/8

4 Konsekvens. Titulaturen "Hans Kongelige Højhed Prins Joachim" (8. linje) skal ændres til "prins Joachim", så denne stemmer overens med de andre titulaturer i opstillingen. Punktopstillingen skal altså tage sig således ud: tronfølgeloven lov om dronning Margrethe den Andens civilliste lov om årpenge for kronprins Frederik lov om årpenge for prins Joachim lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus. Statsministeriet Historie 7. Historie Statsministeriets historie kort fortalt Statsministeriets historie daterer sig tilbage til systemskiftet i Her blev den første statsminister, som dengang hed "konseilspræsident", udnævnt, se også Statsministre siden Det lille sekretariat, som blev etableret for at betjene konseilspræsidenten Konseilspræsidiet - var forløberen for det Statsministerium, vi kender i dag. Tegnsætning. Tankestregen (6. linje) skal ændres til en egentlig tankestreg (lige nu er der blot tale om en bindestreg). 8. Den 1. januar 1914 betragtes dog som Statsministeriets/Konseilspræsidiets egentlige stiftelsesdag med oprettelsen af et departement under konseilpræsidenten. Hermed var Konseilpræsidiet formelt organiseret som et ministerium, og grunden var lagt til det, vi i dag kalder Statsministeriet. Indtil da havde konseilpræsidenten måtte trække på embedsmænd i sit fagministerium. Konseilpræsidenten var som regel også fagminister. En praksis, der holdt helt frem til Fx var Thorvald Stauning også erhvervsminister og siden forsvarsminister samtidig med hvervet som statsminister. Stavefejl. Substantivet "konseilpræsidenten"/"konseilpræsidenten" (2., 5. og 6. linje) skal ændres til "konseilspræsidenten"/"konseilspræsidenten" (der skal indsættes et binde-s i alle tre tilfælde). Stavefejl. Substantivet "Konseilpræsidiet" (3. linje) skal ændres til "Konseilspræsidiet" (der skal indsættes et binde-s). Stavefejl/sprogfejl. Verbet "måtte" (5. linje) skal ændres til "måttet". 4/8

5 De første fem år Den 1. januar 1914 bestod Statsministeriets personale af departementschef dr.phil. Erik Arup, bud Sophus Frost og kontorassistent Elsa Lidell. De tre ansatte havde to lokaler til deres rådighed. Hertil kom de nyeste tekniske hjælpemidler: Der var installeret telefon, og der blev også indkøbt en skrivemaskine! Statsministeriets centrale forretningsområder var forfatningen, kongehuset, ministrene og rigsdagen. Opgaver som varetages af Statsministeriet den dag i dag. Tegnsætning. Tankestregen (1. linje) skal ændres til en egentlig tankestreg (lige nu er der blot tale om en bindestreg). Kommatering. Et komma skal indsættes (2. linje, efter "departementschef"): "Den 1. januar 1914 bestod Statsministeriets personale af departementschef, dr.phil. Erik Arup, bud Sophus Frost og kontorassistent Elsa Lidell." Stavefejl. Substantivet "rigsdagen" skal ændres til "Rigsdagen". Kommatering. Et komma skal indsættes (7. linje, efter "Opgaver"): "Opgaver, som varetages af Statsministeriet den dag i dag." Statsministeriet får flere opgaver Fra 1919 til 1938 var Frederik Valdemar Petersen departementschef i Statsministeriet. Han bestræbte sig på at styrke ministeriet ved at udvide sagsområdet og administrationen. Konsekvens. Propriet "Frederik Valdemar Petersen" (2. linje) skal sandsynligvis ændres til "Erik Valdemar Petersen". ("Erik"-varianten anvendes også senere i teksten på denne underside) "En rodekasse" Departementets sagsområder blev gennem 50 år søgt udvidet, så snart der var lejlighed til det. Det betød at sagsområdet i starten af 1960'erne var meget spredt og omfattede både stort og småt. Kommatering. Et komma skal indsættes (4. linje, efter "betød"): "Det betød, at sagsområdet i starten af 1960'erne var meget spredt og omfattede både stort og småt." "Det moderne Statsministerium" Da Ministeriet for Grønland blev nedlagt i 1987 kom sager vedrørende Grønland igen ind under Statsministeriet. Det afspejles også i antallet af ansatte i ministeriet, der voksede i slutningen af 1980'erne med overførslen af de nye opgaver fra det nedlagte Grønlandsministerium. 5/8

6 Kommatering. Et komma skal indsættes (3. linje, efter "1987"): "Da Ministeriet for Grønland blev nedlagt i 1987, kom sager vedrørende Grønland igen ind under Statsministeriet." 13. Statsministeriet i dag Ministeriet blev delt op i tre hovedområder. Et udenrigspolitisk område, et indenrigspolitisk område og et tredje område vedrørende bl.a. juridiske forhold. I dag er disse tre områder suppleret af et Klimasekretariat og et administrationsområde, jf. også under Statsministeriets opgaver og administration, hvor du kan læse mere om Statsministeriets nuværende opgaver og organisation. Som et nyt princip blev næsten alle akademikere i Statsministeriet ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Dette princip er fastholdt i dag. hvor hovedparten af Statsministeriets akademiske medarbejdere er ansat på midlertidige kontrakter for 2-5 år og typisk er rekrutteret fra et af de øvrige ministerier. Det giver en større dynamik i medarbejderstaben end før 1994, hvor de akademiske medarbejdere ofte arbejdede år i Statsministeriet. Statsministeriet adskiller sig altså væsentligt fra de andre ministerier både hvad angår arbejdsopgaver og størrelse - selvom både opgaver og medarbejderstab er vokset betydeligt, siden ministeriets tre første medarbejdere - Arup, Frost og Lidell - flyttede ind i Tegnsætning. Punktummet (3. linje) skal ændres til et kolon, og i den sammenhæng skal den efterfølgende artikel "Et" ændres til "et": "Ministeriet blev delt op i tre hovedområder: et udenrigspolitisk område, et indenrigspolitisk område og et tredje område vedrørende bl.a. juridiske forhold." Konsekvens. Forkortelsen "jf." (5. linje) bør evt. ændres til verbet "se". Slåfejl. Et punktum (9. linje, efter "dag") skal ændres til et komma: "Dette princip er fastholdt i dag, hvor hovedparten af." Kommatering. Et komma skal indsættes (14. linje, efter "ministerier"): "Statsministeriet adskiller sig altså væsentligt fra de andre ministerier, både hvad angår arbejdsopgaver og." Tegnsætning. Tre tankestreger ( linje) skal ændres til egentlige tankestreger (lige nu er der blot tale om bindestreger). 14. Litteratur "Borgen. Christiansborg 100 år", 2007, Thomas Larsen, Bjarne Steensbeck og Bjarke Ørsted. Gyldendal. Konsekvens. Oplysningen "Gyldendal." (4. linje) bør udvides til "København: Gyldendal." (Denne fremgangsmåde benyttes i forbindelse med de andre litteraturoplysninger på undersiden). 6/8

7 Statsministeren CV Født 14. december 1966 Gift med Stephen Kinnock, 2 børn Cand.scient.pol. Københavns Universitet, 1994 Karriere Statsminister Formand for Socialdemokraterne Medlem af Folketinget Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne International konsulent i LO Sekretariatsleder for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet Tegnsætning. Et komma skal indsættes (3. linje, efter "Cand.scient.pol."): "Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 1994". Tegnsætning. De tre tidsrumsangivelser " ", " " og " " ( linje) skal ændres til hhv. " ", " " og " ". (Man kan også evt. ændre bindestregerne til tankestreger: " ", " " og " "). Statsministeren Statsministeren og Folketinget Svar på spørgsmål fra folketingsmedlemmer Det enkelte folketingsmedlem kan stille spørgsmål til statsministeren - ligesom til andre ministre. Folketingsmedlemmet kan selv vælge, om han eller hun ønsker, at statsministeren skal svare mundtligt eller skriftligt. Det er de såkaldte paragraf 20 spørgsmål. Tegnsætning. Tankestregen (2. linje) skal ændres til en egentlig tankestreg (lige nu er der blot tale om en bindestreg). Stavefejl. Sammensætningen "paragraf 20 spørgsmål" (4. linje) skal ændres til "paragraf 20- spørgsmål". 17. På Folketingets hjemmeside kan du finde udskrifter af de store debatter, konkrete behandlinger af Statsministeriets lovforslag og statsministerens svar på paragraf 20 spørgsmål. Stavefejl. Sammensætningen "paragraf 20 spørgsmål" (2.-3. linje) skal ændres til "paragraf 20- spørgsmål". 7/8

8 Regeringen Lovprogram Lovprogram Statsministeren afgiver sin årlige åbningsredegørelse til Folketinget i to dele: En mundtlig del - åbningstalen - og en skriftlig del - lovprogrammet. Lovprogrammet giver en kort beskrivelse af de enkelte forslag og angiver det forventede tidspunkt for forslagets fremsættelse i Folketinget anført i 14-dages intervaller (okt I, okt II osv.). Stavefejl. Artiklen "En" (2. linje) skal ændres til "en": " til Folketinget i to dele: en mundtlig del." Tegnsætning. De tre tankestreger (3. linje) skal ændres til egentlige tankestreger (lige nu er der blot tale om bindestreger). Stavefejl. Sammensætningen "14-dages intervaller" (6. linje) skal ændres til "14-dagesintervaller". Stavefejl. Forkortelsen "okt" (6. linje) skal ændres til "okt.". (Forkortelsen anvendes to gange i 6. linje). 8/8