UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING
|
|
- Alma Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING
2 UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK MODELLERING Revision 0 Dato Udarbejdet af JAN Kontrolleret af JEES Godkendt af Beskrivelse JAN Udvidelse af havnen i Nuuk Hydraulisk Modellering Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 MODELLERING INDHOLD 1. Indledning 1 2. Datagrundlag Bathymetri Vandstand Vind Layout af havneudvidelse og vejdæmning 5 3. Modelopsætning Modelområde og mesh Bathymetri Randbetingelser Øvrige input parametre 9 4. Kalibrering Kalibreringsdata Kalibreringsperiode Kalibreringsresultat Modelsimuleringer Modelresultater Nuværende forhold Tidevandsstrøm Vindgenereret strøm Sammenligning af nuværende og fremtidige forhold Konklusion Eksisterende forhold Fremtidige forhold Referencer 20 BILAG Bilag 1 Resultater - Strøm
4 MODELLERING 1 1. INDLEDNING Som led i udarbejdelsen af en VVM for en havneudvidelse inkl. en ny vejforbindelse i Nuuk, er der opstillet en hydraulisk model til simulering af vandstands- og strømforhold i havnen. Modellen er opstillet for dels at kunne beskrive havneudvidelsens indflydelse på strømforholdene i havnen og dels for at danne grundlag for sedimentspredningsberegninger af sedimentspild som følge af anlægsaktiviteterne. Sedimentspildet og sedimentspredningsberegningerne er beskrevet i en separat baggrundsrapport. Den hydrauliske model er opstillet i et område omkring Malenebugten, som er afgrænset af øer og landområder som det fremgår af Figur 1.1. Modellens åbne rand udgøres af vandspejlet i Godthåbsfjorden. Figur 1.1: Modelområde. Den planlagte havneudvidelse er vist med rødt I nærværende rapport beskrives dels modelopsætning og kalibrering af den hydrauliske model, dels beskrives en række strømscenarier, der er udført med og uden implementering af den planlagte havneudvidelse og vejforbindelse. Rapporten udgør baggrunden for beskrivelsen af strømforhold i selve VVM-rapporten for havneudvidelsen i Nuuk.
5 MODELLERING 2 2. DATAGRUNDLAG 2.1 Bathymetri Som grundlag for den hydrauliske model er bathymetriske data fra Nuuk området blevet indsamlet. Områdets bathymetri (dybdeforhold) er således indhentet fra to kilder: Den digitale søkortsdatabase MIKE C-MAP, ref /5/ Bathymetri survey udført i maj 2012, ref. /1/ Data fra MIKE C-MAP dækker hele fjorden omkring Nuuk og er suppleret med de detaljerede måledata fra maj Dybdemålingerne fra 2012 dækker området umiddelbart omkring havneudvidelsen. Søkortsdataene fra MIKE C-MAP er dybder relativt til det laveste astronomiske tidevand (LAT) som i Nuuk ligger 2.46 m under middelvandspejlet (MSL). Alle vanddybderne er konverteret til vanddybden relativt til (MSL), før de er anvendt i modellen. Bathymetri omkring Nuuk er vist i Figur 2.1. Figur 2.1: Bathymetri Som det ses af Figur 2.1, er fjorden generelt dyb med vanddybder på op til 300 m og med relativt stejle gradienter ind mod havnen i Nuuk. Den lokale bathymetri omkring havnen er vist Figur Vandstand Vandstanden i Havnen i Nuuk er domineret af tidevand med en tidevandsforskel ved springflod på 3.7 m. I MIKE C-MAP findes to tidevandsstationer omkring Nuuk med tilgængelige vandstandstidsserier. Beliggenheden af de to stationer kan ses af Figur 2.1. En tidsserie over tidevandsvariationerne i sommermånederne i 2012 er vist i Figur 2.2. Der ses at være en tydelig spring-nip variation i de viste tidevandsdata.
6 MODELLERING 3 Figur 2.2: Tidevand i sommeren 2012 i Havnen i Nuuk I nedenstående Tabel 2.1 er givet et overblik over tidevandsvariationerne i Nuuk, baseret på tidevandsstationerne i MIKE C-MAP. HAT MHWS MHWN MSL MLWN MLWS MLLWS LAT 2.63 m 1.80 m 1.18 m 0.00 m m m m m Tabel 2.1: Tidevandsvariationer i forhold til MSL 2.3 Vind Vindstatistik fra Nuuk er rapporteret i DMI teknisk rapport 00-18, ref. /2/. Vindrosen baseret på data fra DMI station 4250 i Nuuk er vist i Figur 2.3.
7 MODELLERING 4 Station NUUK Hele perioden N W E 5% 10% % % 25% S N E S W Total % % m/s % m/s % >= 14.0m/s Mean wind speed Max wind speed Number of observations = Source: DMI Calm defined as wind speed <= 1.5m/s Number of observations with calm/varying wind direction: = 9.8% Observations with calm/varying wind direction are not used in the statistics 150 Percent: >= 14.0m/s m/s m/s Figur 2.3: Vindrose fra Nuuk DMI station Fra ref. /2/ De dominerende vindretninger i Nuuk ses af Figur 2.3 at være hhv. syd og nord/nordøst. Sommermånederne er domineret af sydfra kommende vind mens vintermånederne er domineret af nordfra kommende vind, ref. /2/. Endvidere ses de største vindhastigheder at forekomme i perioder med vind fra syd. Den gennemsnitlige vindhastighed ved sydlig vind er 9.1 m/s.
8 MODELLERING Layout af havneudvidelse og vejdæmning Den planlagte havneudvidelse består af en opfyldning som vist med det gråt skraverede område på Figur 2.4. Derudover er der planlagt to uddybninger udfor havnen til en dybde af 15 m. Figur 2.4: Layout af havneudvidelsen, ref /3/ Vejforbindelsen fra havneudvidelsen er planlagt at løbe på en dæmning mod nord med tilslutning til vejen Borgmester Aniitap. Vejdæmningen er planlagt at følge forløbet vist i Figur 2.5. Adgangen til Lystbådehavnen er planlagt at ske enten via to rør igennem dæmningen eller under en bro. Gennemstrømningsarealet i de to løsninger er ikke helt ens, men det er valgt at implementere broløsningen i modellen, som er det mest sandsynlige alternativ, da det ikke forventes at give kvalitativt forskellige resultater, om det er den ene eller den anden løsning der vælges. Beliggenheden af broåbningen fremgår af Figur 2.5.
9 MODELLERING 6 Figur 2.5: Layout af vejforbindelse, ref /4/
10 MODELLERING 7 3. MODELOPSÆTNING 3.1 Modelområde og mesh Til simulering af strøm og vandstand i Havnen i Nuuk er der opstillet en hydrodynamisk model i modelværktøjet MIKE 21 FM. MIKE 21 FM er en 2-dimensionel dybdeintegreret finite-volume model, der anvender et flexible mesh, hvilket betyder at man indenfor et modelområde kan variere mesh-størrelsen, så nogle områder kan beskrives med fin opløsning mens en grovere opløsning kan anvendes andre steder i domænet. Modellen er opstillet for et område med en størrelse på ca. 5 km x 5 km, som det ses af Figur 1.1 og Figur 3.1. Området er afgrænset mod vest med en åben rand mod Godthåbsfjorden og mod syd af øerne og lavvandede områder mellem dem med en lukket rand. Figur 3.1: Mesh Den vestlige rand er trukket ud i fjorden, i forhold til den naturlige afgrænsning, til et sted med en relativ ensformig dybde for at opnå bedre numerisk stabilitet i modelsimuleringerne. Som grundlag for strømningssimuleringerne der opstillet i alt fire model-mesh, for to forskellige fokus områder, hhv. med stor detaljeringsgrad omkring havneudvidelsen og stor detaljeringsgrad omkring vejdæmningen ved den nordlige lystbådehavn. For hvert fokusområde er der opstillet to model-mesh repræsenterende: 1. Den eksisterende situation 2. Den fremtidige situation med havneudvidelsen hhv. vejdæmningen implementeret De anvendte mesh er opstillet med 3 forskellige mesh-størrelser indenfor modelområdet. Meshstørrelserne fremgår af nedenstående Tabel 3.1. Område Gennemsnitligt areal af beregningscellelem Gennemsnitlig afstand mel- beregningspunkter 1 Havnen hhv. nordlig lyst- 500 m 2 34 m
11 MODELLERING 8 bådehavn 2 Zone omkring havnen m 2 76 m 3 Resterende del af bugten m m Tabel 3.1: Mesh-størrelser De opstillede model-mesh for de fremtidige forhold afviger fra den eksisterende situation ved at havneudvidelsen og vejdæmningen er lagt ind som land og at bathymetrien er uddybet som beskrevet i projektforslaget. I den resterende del af modelområdet svarer de to model-mesh til hinanden mht. mesh-størrelse og bathymetri. 3.2 Bathymetri Bathymetrien er implementeret i modellen, ved at interpolere de indsamlede dybdedata fra MIKE C-MAP og fra opmålingen udført i 2012 i de to opstillede model-mesh for hhv. nuværende og fremtidige forhold. Efterfølgende er bathymetrien for de fremtidige forhold uddybet svarende til beskrivelsen i projektforslaget for havneudvidelsen. Bathymetrien anvendt til de nuværende forhold er vist i Figur 3.2 og bathymetrien anvendt til de fremtidige forhold er vist i Figur 3.3. Havneudvidelsen har ingen direkte indflydelse på sejlrenden, og vil primært blive anlagt på et områder der er lavvandet. Hvor vejen Qeqertanut går over havnebassinet, er der et rør under vejen der skaber forbindelse mellem den sydlige del af havnen og lystbådehavnen i nord. Røret er vurderet at have en diameter på 8 meter og er lagt ind i modellen som en struktur (culvert) Figur 3.2: Bathymetri for eksisterende forhold
12 MODELLERING 9 Figur 3.3: Bathymetri med havneudvidelsen implementeret 3.3 Randbetingelser Den vestlige rand mod Godthåbsfjorden er modellens eneste åbne rand. Vandstanden på randen styres af tidevandsdata fra tidevandsstationen beliggende vest for Nuuk. Vindpåvirkningen er lagt ind i modellen med en konstant hastighed og retning i hele modelområdet, baseret på vindrosen fra Figur Øvrige input parametre Følgende input parametre er valgt i forbindelse med modelopstillingen: Flooding and Drying: Er inkluderet for at kunne håndtere de lavvandede områder, der berøres af tidevandet. Corriolis force: Er fravalgt da det ikke vurderes at have nogen betydning grundet den relativt lille udstrækning af modelområdet Eddy Viscosity: Hvirvelviskositeten beskrives ved Smagorinsky konstanten (k = 0,28). Bed resistance: Bundruheden er beskrevet med Manningtallet (M = 32) og er indgået som en kalibreringsparameter.
13 MODELLERING KALIBRERING 4.1 Kalibreringsdata Modellen er kalibreret mod vandstandsdata fra tidevandsstationen beliggende inde i Havnen i Nuuk, se Figur 2.1, udtrukket fra MIKE C-MAP. Som led i kalibreringen er den simulerede vandstand sammenholdt med data fra tidevandsstationen. Der er udført en række kalibreringskørsler, hvor overensstemmelsen mellem de to tidsserier er søgt forbedret. 4.2 Kalibreringsperiode Der er udvalgt en periode der indeholder en hel tidevandscyklus med både spring- og nipflod til kalibrering af modellen: til Kalibreringsresultat En sammenligning af tidevandsdata fra tidevandsstationen i Nuuk Havn og den simulerede vandstand i kalibreringsperioden er vist i Figur 4.1. I Tabel 4.1 er statistiske værdier fra de to tidsserier sammenlignet. Der ses at være en god sammenhæng mellem modelresultaterne og vandstanden fra tidevandsstationen. Figur 4.1: Kalibreringsresultat fra Havnen i Nuuk med sammenligning af vandstand fra tidevandsstation og vandstand fra MIKE 21 model Min [m] Maks [m] Middel [m] StD [m] Mike Tidevandsstation Tabel 4.1: Statistiske værdier for vandstand i kalibreringsperioden
14 MODELLERING MODELSIMULERINGER En oversigt over de udførte modelsimuleringer er vist i Tabel 5.1. For de nuværende forhold er der udført et parameterstudie til bestemmelse af betydningen af vindgenererede strømninger. Derudover er tidevandsstrømmen med og uden påvirkning af middelvindforhold simuleret for de nuværende forhold og for de fremtidige forhold med havneudvidelsen og vejdæmningen implementeret. Scenarie Vindhastighed Vindretning Tidevand Anlæg Sc. 1A 1D 3,5/9,1/15/36 m/s 180 (syd) Nej Nuværende forhold Sc. 2A 2D 3,5/9,1/15/26 m/s 30 Nej Nuværende forhold Sc. 3 Vindstille - Ja Nuværende forhold Sc. 4 9,1 m/s 180 (syd) Ja Nuværende forhold Sc. 5 Vindstille - Ja Havneudvidelsen og vejdæmning implementeret Sc. 6 9,1 m/s 180 (syd) Ja Havneudvidelsen og vejdæmning implementeret Tabel 5.1: Oversigt over scenarier Strømhastighederne fra simuleringerne af de fremtidige forhold er sammenlignet med de nuværende forhold og der er udtrukket specifikke tidsserier med strømhastigheder i de tre punkter vist på Figur 5.1, som grundlag for vurderingen af strømforholdene som beskrevet i nedenstående afsnit. Beliggenhed og koordinater for udtrækspunkterne er også vist i Figur 5.1: Positioner hvor strømhastigheder er sammenlignet
15 MODELLERING 12 Punkt Beliggenhed X utm22 Y utm22 1 Vest for havneudvidelse Nord for havneudvidelse Ved indsejling til Lystbådehavnen Tabel 5.2: Beliggenhed af udtrækspunkter
16 MODELLERING MODELRESULTATER 6.1 Nuværende forhold Tidevandsstrøm Tidevandet generer forholdsvis store vandspejlsvariationer på 3-4 meter i løbet af en tidevandsperiode. I Malenebugten og Nuuk Havn, som er en lukket bugt uden egentlig gennemstrømning, giver tidevandsvariationerne dog ikke anledning til en kraftig tidevandsstrøm. De simulerede strømhastigheder og retninger til forskellige tidspunkter af en tidevandsperiode er vist i Bilag 1 side 1-4. Af Figur 6.1 ses beregnede strømroser for to positioner omkring havneudvidelsen samt ved Lystbådehavnen. Strømhastighederne ses at være meget små, maksimalt omkring 5 cm/s og under 2 cm/s hovedparten af tiden. Særligt i de to punkter i selve havnen er strømmønstret i store dele af tidevandsperioden præget af hvirveldannelse med meget små strømhastigheder. I Lystbådehavnen der ligger i en smal kanal med åbning i begge ender ses større strømhastigheder end i selve havnen, med retninger der tydeligt er præget af havnens geometri, så strømmen har to primære retninger i havnens længderetning.. Figur 6.1: Beregnede tidevandsstrømhastigheder og retninger vest og nord for havneudvidelsen samt i lystbådehavnen Vindgenereret strøm Da tidevandsvariationerne i Godthåbsfjorden er store vil det kun være i kraftige stormflodssituationer at vandspejlet i fjorden relativt set er influeret af vinden. Derimod kan vinden lokalt skabe et vindgenereret strømfelt også ved lavere vindhastigheder. Da Nuuk Havn udgør et halvt lukket
17 MODELLERING 14 bassin vil vindpåvirkningen kunne drive en cirkulationsstrømning, hvor vandet strømmer i vindens retning i de lavvandede områder og en returstrøm i de dybere dele af bassinet. I bilag 1 side 1-2 og 1-3 er cirkulationen i de beregnede scenarier med vind fra syd og nord vist. De resulterende strømhastigheder i de to punkter omkring havneudvidelsen, punkt 1 og punkt 2, er vist i Tabel 6.1 og er i tabellen sammenlignet med de maksimale tidevandshastigheder i punkterne. Ved de store vindhastigheder (> 15 m/s) særligt fra syd ses af bilag 1, at den vindgenerede strøm giver en betydelig cirkulationsstrømning. Denne vil have en effekt på det samlede strømningsmønster i havnen, idet strømhastighederne flere steder generelt er større end tidevandsstrømhastighederne. Strømhastighederne i de to punkter omkring havneudvidelsen er, som vist i Tabel 6.1, dog relativt begrænset med en strømhastighed på 33 cm/s i det lavvandede område nord for havneudvidelsen, som det maksimale, i en situation med den højest målte vindhastighed. Ved lavere vindhastigheder vil den vindgenererede strøm ligesom tidevandsstrømmen være meget begrænset med strømhastigheder på få cm/s. Derudover fremgår det af Tabel 6.1, at der selv med den største vindhastighed kun er et meget begrænset vind set-up. Vindhastighed Punkt 1 (Vest) Punkt 2 (Nord) Vandspejl set-up Vind fra 180 Syd Vind fra 30 Nordøst Tidevand. Maksimum i en tidevandsperiode Strømhastighed (m/s) Strømhastighed (m/s) (m) 3,5 m/s 0,01 0,02 < 0,01 9,1 m/s 0,02 0,04 < 0,01 15 m/s 0,05 0,12 < 0,01 36 m/s 0,15 0,33 0,10 3,5 m/s 0,01 0,03 < 0,01 9,1 m/s 0,02 0,03 < 0,01 15 m/s 0,03 0,07 < 0,01 26 m/s 0,06 0,15 < 0,01 0,05 0,04 Tabel 6.1: Simulerede strømhastigheder ved forskellig vindhastighed og -retning Til at repræsentere en gennemsnitlig strømningssituation er der blevet udført en simulering med tidevand og en konstant vind fra syd med middelhastigheden 9,1 m/s. De simulerede strømhastigheder og retninger til forskellige tidspunkter af en tidevandsperiode er vist i Bilag 1 side 1-5. De maksimale strømhastigheder i en tidevandsperiode under springflod er desuden vist i Figur 6.2 for de centrale dele af havnen og i Figur 6.3 for lystbådehavnen. De største strømhastigheder ses at forekomme i de lavvandede områder langs kysten, hvor vindens betydning er størst.
18 MODELLERING 15 Figur 6.2: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved havneudvidelsen Figur 6.3: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved Lystbådehavn
19 MODELLERING Sammenligning af nuværende og fremtidige forhold Til sammenligning med de eksisterende forhold er strømforholdene med den planlagte havneudvidelse og vejdæmning blevet simuleret. De simulerede strømhastigheder og retninger til forskellige tidspunkter af en tidevandsperiode er vist i Bilag 1 side 1-6 for ren tidevandsstrømning og Bilag 1 side 1-7 for tidevand og konstant middelvind. Figur 6.4 viser strømroser for tidevandsstrømmen for de fremtidige forhold. I Figur 6.5 og Figur 6.6 er der vist et oversigtsplot med den maksimale strømhastighed i løbet af en tidevandsperiode i en situation med middelvind fra syd ved hhv. havneudvidelsen og lystbådehavnen. Ændringen i strømhastighederne er vist i Figur 6.7 og Figur 6.8 for hhv. området ved havneudvidelsen og området omkring lystbådehavnen. Det overordnede billede af strømforholdene omkring havneudvidelsen er uændret, med relativt små strømhastigheder i havnen. Strømhastighederne ses at blive lidt mindre (få cm/s) umiddelbart omkring havneudvidelsen og lidt større i andre områder, men kvalitativt er der ingen ændringer i forhold til eksisterende forhold. Ved lystbådehavnen bliver indsejlingen væsentligt smallere ved etableringen af den planlagte vejdæmning, med en bro over indsejlingen. Modelresultaterne viser, at dette bevirker en væsentlig forøgelse af de maksimale strømhastigheder omkring indsejlingen, som det ses af Figur 6.6 og Figur 6.8. Strømhastighederne stiger fra maksimalt omkring 10 cm/s til omkring 30 cm/s i hele indsejlingens bredde. Påvirkningen ses at strække sig fra området uden for indsejlingen til et stykke ind i lystbådehavnen. Den forøgede vandhastighed vurderes ikke at medføre problemer i forbindelse med sejlads ved lystbådehavnen.
20 MODELLERING 17 Figur 6.4: Beregnede tidevandsstrømhastigheder og retninger vest og nord for havneudvidelsen samt i lystbådehavnen Figur 6.5: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved havneudvidelsen
21 MODELLERING 18 Figur 6.6: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved Lystbådehavn Figur 6.7: Ændrede strømhastigheder som følge af havneudvidelsen Figur 6.8: Ændrede strømhastigheder som følge af vejdæmningen ved lystbådehavnen
22 MODELLERING KONKLUSION 7.1 Eksisterende forhold Tidevandet genererer forholdsvis store vandspejlsvariationer på 3-4 meter i løbet af en tidevandsperiode. I Malenebugten og Nuuk Havn, som er en lukket bugt uden egentlig gennemstrømning giver tidevandsvariationerne dog ikke anledning til en kraftig tidevandsstrøm. Strømhastighederne er små, maksimalt 5 cm/s og under 2 cm/s hovedparten af tiden. Strømmønstret i havnen er i store dele af tidevandsperioden præget af hvirveldannelse med meget små strømhastigheder. I den nordlige lystbådehavn ses lidt større strømhastigheder end ved havneudvidelsen. Da tidevandsvariationerne i Godthåbsfjorden er relativt store vil det kun være i kraftige stormflodssituationer at vandspejlet i fjorden er nævneværdigt påvirket af vinden. Derimod kan vinden lokalt skabe et vindgenereret strømfelt. Da Nuuk Havn udgør et halvt lukket bassin vil vindpåvirkningen kunne drive en cirkulationsstrømning, hvor vandet strømmer i vindens retning i de lavvandede områder og en returstrøm i de dybere dele af bassinet. Strømhastighederne er dog ved typiske vindhastigheder i samme størrelsesorden som tidevandsstrømmen. 7.2 Fremtidige forhold Det overordnede billede af strømforholdene i havnen er uændret efter etablering af havneudvidelsen, med relativt små strømhastigheder i havnen. Strømhastighederne ses at blive lidt mindre (få cm/s) umiddelbart omkring havneudvidelsen og lidt større i andre områder, men kvalitativt er der ingen ændringer i forhold til eksisterende forhold. Ved lystbådehavnen bliver indsejlingen væsentlig smallere efter etablering af den planlagte vejdæmning, med en bro over indsejlingen. Dette bevirker en væsentlig forøgelse af de maksimale strømhastigheder omkring indsejlingen til lystbådehavnen. Strømhastighederne stiger til omkring 30 cm/s i hele indsejlingens bredde og påvirkningen med forøgede strømhastigheder strækker sig fra området uden for indsejlingen til et stykke ind i lystbådehavnen. Den forøgede vandhastighed vurderes ikke at medføre problemer i forbindelse med sejlads ved lystbådehavnen.
23 MODELLERING REFERENCER /1/ Bathymetrisk undersøgelse ved Ny Atlanthavn, Nuuk Asiaq, juni 2012 /2/ Cappelen et al., The Observed Climate of Greenland - with Climatological Normals, DMI Technical Report No /3/ Kommuneqarfik Sermersooq. Nuuk, Ny havn på Qeqertat, Oversigtsplan Vej, Tegn. Nr Inuplan A/S, /4/ Kommuneqarfik Sermersooq. Nuuk, Ny vejforbindelse mellem Qeqertat og Pufkuffik, Anlægsprogram. Inuplan A/S, /5/
24 BILAG 1 RESULTATER - STRØM 1-1
25 Strøm ved konstant vind fra syd (180 ) eksisterende forhold 1-2
26 Strøm ved konstant vind fra nordøst (30 ) eksisterende forhold 1-3
27 Tidevandsstrøm til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode eksisterende forhold 1-4
28 Kombineret tidevandsstrøm og strøm genereret af vind fra syd (9,1 m/s) til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode eksisterende forhold 1-5
29 Tidevandsstrøm til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode fremtidige forhold 1-6
30 Kombineret tidevandsstrøm og strøm genereret af vind fra syd (9,1 m/s) til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode fremtidige forhold 1-7
Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mereHydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen
Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Læs mereNye Kanaler Sluseholmen Etape 2
Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Numerisk modellering NIRAS Rådgivende Ingeniører Rapport / Teknisk notat December 2016 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. 1. Lokale vindforhold
NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads
Læs mereVVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER
Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER 1 Plot opdateret 2010-05-10 TEB PMJ TEB 0 2010-04-28 SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision Dato
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereUndersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge
Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereBeregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereStormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereFAXE LADEPLADS MODELRAPPORT
Til Faxe Kommune Dokumenttype Modelrapport Dato December 2016 Faxe Ladeplads Strand FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT Revision 1 Dato 2016-12-16 Udarbejdet af EAB Kontrolleret af
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereMEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG
MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereFAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND
Til Faxe Kommune Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2016 Faxe Ladeplads Strand FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDERINGER HYDRAULIK
Læs mereNærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser
MEMO Projekt Skibsstatistik Kunde Inter Terminals Danmark Dato 19-08-2013 Til Lis Reker Fra Julie Refsgaard Lawaetz KS (KS på tidligere notat af 12-11-2012 er udført af Tue Lehn-Schiøler) 1.1 Indledning
Læs mereOpmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.
19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet
Læs mereMIKE 3 modellering af sluseændring
Kapitel MIKE modellering af sluseændring I dette kapitel undersøges effekten af de tre opstillede scenarier i kapitel 9 med hensyn til saliniteten og strømninger. I udvalgte stationer er der udtaget salinitetsprofiler
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereModellering af vandtransport med GMS MODFLOW
Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereMIKKELSBY NY BØLGEBRYDER
Til De bydende Dokumenttype Designbasis Dato Maj 2016 MIKKELSBY NY BØLGEBRYDER Ny bølgebryder Revision 0 Dato 2016-05-13 Udarbejdet af NFC Kontrolleret af KAPS Godkendt af TSTAES Beskrivelse Designbasis
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
Læs mereMåling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hydraulisk Modellering. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Hydraulisk Modellering
Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Hydraulisk Modellering Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereTeknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover
Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereSyd_M016 Hydrografi og sediment_notat
Syd_M016 Hydrografi og sediment_notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Banedanmark Anlægsudvikling Femern Bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereVurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Hydrografisk modellering og vurdering Del I Foreningen Sønderho Havn Rapport Marts 2008 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereHavvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi
Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri
Læs mereFordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde
Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker
Læs mereNOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Læs mereBILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Læs mereVindmiljø - Lindholm Brygge Desktop Studie LB Katedralen, DAC Aps FORCE 109-26747 / Rev. C
Vindmiljø - Desktop Studie FORCE 109-26747 / Rev. C i TABLE OF CONTENTS: PAGE: 1. INTRODUKTION...1 2. RESUME OG KONKLUSIONER...2 2.1 Grundlæggende Antagelser...2 2.2 Samlet Vurdering...2 2.3 Vindmiljøkort...4
Læs mereBadevandsprofil Klinten
Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009
Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mereFeltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,
Læs mereFjordene. Bilag 6. 1 Områder
Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager
Læs mereNOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell
NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereTangfjernelse på Vesterhave Strand. Numerisk modellering af tangspredning
Tangfjernelse på Vesterhave Strand Numerisk modellering af tangspredning Juni 17 Udarbejdet for Orbicon A/S Ringstedvej 4 Roskilde Tlf. 46 3 3 CVR-nr. 21 26 43 Udarbejdet af TT-Hydraulics ApS Lindholmsvej
Læs mereTeknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Læs mereJohansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter
Læs mereSvend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45)
Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK Bilag 8. WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED JAGTVEJ 171 Vindtunnelforsøg
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mereVINDANALYSE. Til: Elf Development September 2014 Irma-byen
VINDANALYSE Til: Elf Development September 2014 Irma-byen Revision 04 (2014.11.05) Dato 2014.07.15 Udarbejdet af Vind-vind ApS Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.) Leika
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereBadevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser
Læs mereBadevandsprofil Bøjden
Badevandsprofil Bøjden Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Øst for det primære badeområde afgrænses stranden af et område med siv. Vest for
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereHYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads
16 nov. 2011 Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads Postdoc, Troels Vilhelmsen Ass. Prof. Steen Christensen, Aarhus Universitet HYACINTS En grundvandsmodels
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereBadevandsprofil Nab. Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010.
Badevandsprofil Nab Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Nord for det primære badeområde afgrænses stranden naturligt efter sommerhusområdet.
Læs mereReferenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør
Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk
Læs mereBadevandsprofil Faldsled syd for havn
Badevandsprofil Faldsled syd for havn Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Nord for det primære afgrænses stranden af bådehavnen. Syd for det
Læs mereBadevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune
Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereFølgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky
Følgeseddel Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Att.: Vibeke Lanzky RINGKJØSING AMT TEKNIK- OG MiUØOMF^ CJTT - 9 JULI 2004 NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere
Læs mereVindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing
Vindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing Torben J. Larsen Den Gule hal Køge havn 29/8- Baggrund Vindmøllers skyggevirkning er velkendt men kompleks. Største betydning indtil nu er betydning
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mere2. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Gislinge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
2. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereBilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske
HOLSTEBRO KOMMUNE Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske beregninger og styrestrategi for klimatilpasningsprojekt i Storå ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereGrenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615
Notat Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder 11. august 2016 Projekt nr. 215559 Dokument nr. 1219682400 Version 5 Udarbejdet af ISA Kontrolleret af LOE Godkendt af HHK 1 Projektmuligheder
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereGennemsnitlig vindhastighed 1993
Temperaturer i 1993 2 2 1 1-1 -1-2 -2-3 -3-4 -4-5 -5 Citronen to daglige målinger Station Nord 1 dages gennemsnit Kap Morris Jessup 1 dages gennemsnit Temperaturer sommer 1993 12 12 7 7 2 2-3 -3-8 -8 6
Læs mereMasnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse
Masnedø Havneudvidelse Notat Alternativt forslag til havneudvidelse 1. Indledning På foranledning af Klitroseparken og andre grundejerforeninger på Ore Strand, har A1 Consult udarbejdet en vurdering af
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mere