Appendiks Alternativ behandling og danske forhold Sundhedsstyrelsen og alternativ behandling Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendiks Alternativ behandling og danske forhold Sundhedsstyrelsen og alternativ behandling Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling"

Transkript

1 1 Appendiks Anita Lune, Bodil Gyllembourg Lissau og Birgitte Rasmussen Alternativ behandling og danske forhold I det følgende uddybes særlige danske forhold vedrørende alternativ behandling. Appendikset har udgangspunkt i Myskjas tilgang til komplementær og alternativ behandling og giver danske perspektiver på områderne Sundhedsstyrelsen, forskning, undervisning, den danske forbruger og lovgivning. Afsnittene er opbygget med en kort orienterende tekst, derefter følger links, så læseren selv kan søge yderligere information. Igennem bogen er der på særlig relevante steder henvist til dette appendiks vha. noter. Sundhedsstyrelsen og alternativ behandling Den danske sundhedsstyrelse har generelt en afventende holdning, når det gælder komplementær og alternativ behandling (KAB). Affødt bl.a. af befolkningens stigende interesse for og forbrug af KAB har Sundhedsstyrelsen dog gjort flere tiltag, som uddybes i nedenstående. Sundhedsstyrelsen har ikke en egentlig definition af KAB, men benytter følgende beskrivelse: Området for alternativ behandling er karakteriseret ved at være komplekst og svært at overskue, idet det omfatter behandling og metoder lige fra det videnskabeligt beskrevne til det mere eller mindre udokumenterede. Kvalitet, virkninger, bivirkninger og interaktioner ved alternativ medicin og behandling er således kun i begrænset omfang dokumenteret, men der er sjældent alvorlige bivirkninger eller komplikationer hertil, om end der i nogle tilfælde er set interaktioner med lægemidler. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling I 1985 nedsatte Sundhedsstyrelsen et kontaktorgan mellem foreninger af alternative behandlere og Sundhedsstyrelsen vedrørende alternative helbredelsesmetoder og -midler. Kontaktorganet kaldes i dag Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling. Rådet beskæftiger sig med generelle, overordnede spørgsmål og strategier og tager sig ikke af konkrete sager og forskning. Rådets kommissorium kan ændres efter behov som følge af udviklingen på området. I

2 2 det nuværende kommissorium skal Rådet: 1. være det overordnede, centrale samarbejdsforum mellem myndigheder og alternative behandlere, repræsenteret via respektive paraplyorganisationer 2. være sammensat af et repræsentativt udsnit af udøvere inden for alternativ behandling, både fra registreringsansvarlige og ikke-registreringsansvarlige organisationer 3. være forum for tillidsfuld meningsudveksling mellem alternative behandlere og Sundhedsstyrelsen 4. bistå og inspirere Sundhedsstyrelsen i forbindelse med rådgivning af andre styrelser, ministerier, institutioner, alternative brancheforeninger mv. 5. være forum for gensidig orientering om nye love, regelsæt og udvikling inden for området, herunder om EU-initiativer samt om danske lovgivningsinitiativer vedrørende alternativ behandling og naturmedicin 6. være inspirator til igangsættelse af brobygningsprojekter mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere 7. være idé- og initiativskabende forum for relevante udviklingsrelaterede emner inden for det alternative behandlingsområde 8. medvirke til formidling af viden om det alternative område til det etablerede sundhedsvæsen og offentligheden 9. arbejde for en faglig højnelse af den alternative behandlerbranche 10. drøfte integrering af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen Se i øvrigt: for%20ssts%20raad.aspx Sundhedsstyrelsens vejledning til landets sygehuse Sundhedsministeriet bad i år 2000 Sundhedsstyrelsen om at udsende et brev til landets sygehuse vedrørende patienters brug af alternativ behandling under indlæggelse på sygehus. Brevet indeholder en opfordring til så vidt muligt at acceptere patienters ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse på et sygehus og en generel opfordring til, at sygehusafdelinger ikke modsætter sig patienters ønske om at anvende alternativ behandling under indlæggelse. Det

3 3 lægefaglige ansvar påpeges, da der står, at den ansvarlige læge bør tage stilling til, om den ønskede behandling kan ske uden gene for arbejdet på afdelingen. Hvis lægen er bekendt med, at behandlingen vil kunne indebære risiko for patienten, skal lægen informere om det og fraråde behandlingen. Desuden understreges det, at sygehuset ikke afholder udgifterne til den alternative behandling. Fra samtaler med sundhedspersonale og studerende er indtrykket, at kun få afdelinger er bekendt med denne vejledning. Se hele brevets indhold på: Registreringsordning for alternative behandlere (RAB) Efter forarbejde af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling og på baggrund af en stigende politisk bevågenhed på området, trådte lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere i kraft i Målet med lovgivningen er først og fremmest at give brugerne bedre mulighed for at finde de behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. Endvidere gives brugerne en mulighed for at klage til den registrerende brancheorganisation. Loven giver de alternative behandlere mulighed for at erhverve sig titlen Registreret Alternativ Behandler (RAB). Registreringen foregår via brancheforeningerne, som godkendes af Sundhedsstyrelsen på baggrund af nærmere fastsatte krav. Kravene til brancheorganisationerne er bl.a., at de har eksisteret i minimum 2 år, at de har demokratiske vedtægter, etiske retningslinjer for god klinisk praksis og et klagenævn. Desuden skal de have en liste over RAB-registrerede behandlere på deres hjemmesider. Kravene til behandlerne er, at de har en sundhedsmæssig uddannelse på minimum 660 lektioner, heraf 250 i det primære fagområde (altså den alternative behandlingsform), at de overholder krav om journalføring og efteruddannelse, og at de overholder brancheforeningens vedtægter, etiske regler samt regelsæt for god klinisk praksis. Der er på nuværende tidspunkt 20 godkendte brancheorganisationer, som kan findes via Sundhedsstyrelsens hjemmeside: g/godkendte_foreninger.aspx Sundhedsstyrelsen påpeger, at den nye registreringsordning ikke er en blåstempling af behandlerne eller behandlingsformerne, og at den ikke fører tilsyn med de alternative behandlere. Sundhedsstyrelsens ansvar er altså ikke at se på selve den alternative behandlervirksomhed, men

4 4 udelukkende om autorisationslovgivningen (se særskilt afsnit herom) er overtrådt. Behandleren er stadig underlagt autorisationsloven kap. 26, og kan meldes til politiet, hvis man mener, den er overtrådt. Se bekendtgørelse om RAB: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=9925 Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling På grundlag af et strategiforslag fra Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling besluttede Folketinget i 1998 at oprette et uafhængigt videns- og forskningscenter for alternativ behandling. Debatten fra dengang afslører, at et mindretal i Folketinget ønskede, at centeret skulle arbejde frem mod anerkendelse og fremme af virksomme alternative behandlingsformer. Det blev imidlertid besluttet, at man skulle forholde sig afventende til centerets resultater og først derefter tage stilling til en evt. blåstempling af virksomme behandlingsformer. Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) blev således startet i juni 2000 som en selvejende institution, nu under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med bopæl i Århus. Centerets formål er: At øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området samt fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere. Centerets definition af begrebet alternativ behandling er: Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner Behandlingsformer udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der ellers hovedsageligt anvendes uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation Kernen i centerets arbejde er den omfattende hjemmeside, som indeholder oplysninger om komplementær og alternativ behandling (KAB) på flere niveauer. Herudover uddeler bestyrelsen årligt midler til forskning i alternativ behandling og naturmedicin i størrelsesordenen 1 mio. kr. Ansøgningerne vurderes forskningsfagligt af Det Strategiske Forskningsråd. En ekstrabevilling på finansloven på 10 mio. kr. til forskning i alternativ behandling blev i 2005 anvendt til at støtte

5 5 etableringen af to større tværgående forskergrupper knyttet til henholdsvis Københavns Universitet (KUFAB) og Syddansk Universitet (CCESCAM). ViFABs bestyrelse består af 11 medlemmer og er sammensat af bl.a. repræsentanter for: De alternative organisationer Det etablerede sundhedsvæsen Danske patienter Indenrigs- og Sundhedsministeriet Se Forskning i alternativ behandling i Danmark I Danmark eksisterer to tværvidenskabelige forskningsmiljøer, som begge blev etableret med udgangspunkt i bevillinger fra ViFAB i CCESCAM Ved Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling er tilknyttet forskere fra Århus Universitet og Syddansk Universitet. Centret er ledet af professor Helle Johannessen og forankret ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Frem til 2009 er gennemført en række projekter med fokus på komplementær og alternativ behandling i relation til kræftsygdomme. I perioden gennemføres projektet tværdisciplinær evaluering af effekt af individualiserede komplementære behandlinger med støtte fra Statens Strategiske Forskningsråd. Ydermere er Helle Johannessen den danske koordinator på projektet CAMbrella, der med støtte fra EU-kommissionen skal kortlægge brugen af alternativ behandling i Europa (http://www.cambrella.eu/cambrella/ca.html). For yderligere information om CCESCAM samt aktuelle og afsluttede forskningsprojekter se: Der kan også læses om CCESCAM i et temanummer om alternativ behandling i Ny Viden fra oktober Ny Viden er Syddansk Universitets officielle blad: _formidling/pdf%20filer/sdu%20nyviden%2010% ashx

6 6 Ny Viden, særnummer oktober 2009, har en artikel om alternativ behandling af Helle Johannessen; KUFAB Forskningsgruppen vedrørende Alternativ Behandling henhører under center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Gruppen er ledet af professor Bo Jacobsen, og i perioden har forskningen rettet sig mod de tre alternative behandlingsformer meditation, akupunktur og zoneterapi samt sygdommene kræft og sclerose. Se: for yderligere information om gruppen og de tilhørende forskningsprojekter. Andre fora (uden universitetstilknytning) Galilei er en weblog, der indeholder informationer og meninger om den politiske og videnskabelige udvikling vedrørende KAB. Redaktør er journalist Jesper Madsen, som også deltager i CAMbrellaprojektet. Se: KOMBIS er et kompetenceforum for brobygning i sundhedsarbejde, aktuelt med ph.d.-stipendiat og KAB-forsker Lasse Skovgaard som formand, se Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen beskæftiger sig også med alternativ behandling og formidler bl.a. sine overbevisninger samt informationer om diverse terapier på en personlig hjemmeside se Læge og videnskabsjournalist Jerk Langer figurerer hyppigt i diverse medier i forbindelse med rådgivning om naturlægemidler og kosttilskud m.v. Han fungerer desuden som rådgiver for Sundhedsstyrelsen i den forbindelse, se Udbudsanalysen Udbudsanalysen er gennemført i i regi af CCESCAM og fremhæves her, da den beskæftiger sig med at beskrive udbyderne af alternativ behandling i Danmark. Analysen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og finder, at aktive, organiserede udbydere af komplementær og alternativ behandling bl.a. er kendetegnet ved at: 83 % er kvinder med en gennemsnitsalder på 49 år

7 7 Hovedparten har en anden erhvervsmæssig baggrund end KAB, og blandt disse har 29 % en sundhedsmæssig baggrund Udbyderne i gennemsnit anvender to arbejdsår til deres KAB-uddannelse, de fortsætter med at uddanne sig, og 85 % opfylder kravene til RAB-registrering 2/3 af undersøgelsens respondenter dækker over de store KAB-typer, som omfatter zoneterapi, massage, akupunktur og kranio-sakral terapi Hele rapporten er tilgængelig på pport_ ashx Alternativ behandling og de sundhedsprofessionelle Dansk Sygeplejeråd (DSR) DSR har ikke en selvstændig politik på området. DSR godkendte imidlertid i 2006 oprettelsen af et Fagligt Selskab under DSR for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling (FS-KAB). FS-KAB er medlem af Dansk Sygeplejeselskab og bliver som sådan taget med på råd ved officielle høringer inden for sundhedsområdet. Selskabet har som overordnede formål: At fremme brobygningen og brug af KAB i sundhedsvæsnet At fremme en sygepleje, der styrker menneskets selvhelbredende kræfter Selskabet tilslutter sig ViFABs definition af alternativ behandling, men har valgt at anvende det udvidede begreb komplementær og alternativ behandling dels med bevidstheden om at megen alternativ behandling anvendes komplementært til den behandling, som tilbydes af det etablerede sundhedsvæsen, og dels for at lægge sig op ad det internationalt anvendte begreb Complementary and Alternative Medicine (CAM). DSR er via FS-KAB repræsenteret med et medlem i ViFABs bestyrelse. Se: og Lægeforeningens politik Lægeforeningens Sundhedskomité udarbejdede i 2004 et debatoplæg, som blev efterfulgt af det

8 8 nuværende politikpapir om alternativ behandling. Hvor debatoplægget lægger sig op ad ViFABs åbne definition, har politikpapiret en overvejende biomedicinsk tilgang i sin afgrænsning af alternativ behandling. I debatoplægget arbejdede man således ud fra følgende definition: Alternativ behandling omfatter de terapiformer, diagnostiske procedurer samt sundhedsprodukter, som aktuelt ligger uden for, hvad der tilbydes i det etablerede danske sundhedsvæsen. I politikpapiret siger man til gengæld, at: Alternative behandlinger er behandlinger, der ikke er lægevidenskabeligt dokumenterede. Behandlinger betragtes ikke som alternative, når der foreligger dokumentation for deres effekt. Lægeforeningen er repræsenteret med et medlem i ViFABs bestyrelse. Se hele politikpapiret på: %C3%A6geforeningen%20mener/Politik/POLITIKPAPIRER/ALTERNATIV_BEHANDLING Foreninger af alternative læger I 2010 er dannet et interessenetværk for spirituelt interesserede læger. Netværket har aktuelt 49 medlemmer, se mere på Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur har eksisteret siden 1974, se mere på Undervisning af studerende inden for sundhedsvæsnet Professionshøjskolerne Henholdsvis University College Sjælland i Næstved og University College Nordjylland i Aalborg udbyder to gange årligt valgfag på 7. semester i komplementær og alternativ behandling svarende til 10 ECTS point. Valgfaget udbydes tværfagligt og har bl.a. til formål, at de studerende udvikler forståelse for patientens perspektiv og proces i valg af alternativ behandling samt støtter patienten til at finde relevante og troværdige oplysninger om brugen heraf. De øvrige professionshøjskoler

9 9 har ikke noget aktuelt undervisningstilbud om alternativ behandling. Medicinstudierne Medicinstudierne giver som noget nyt 1 times undervisning i naturmedicin. Undervisningen tager udgangspunkt i det faktum, at mange danskere anvender naturmedicin, og kommende læger bør være opmærksomme på bivirkninger. Ved Syddansk Universitet afholdes endvidere en forelæsning om alternativ behandling mere bredt, ligesom der i har været udbudt valgfag om alternativ behandling på BA-niveau. De medicinstuderende ved Københavns Universitet har en interessegruppe: Medicinstuderendes interesseorganisation for komplementær og alternativ medicin, MIKAM, som er åben for alle ved Det Sundhedsvidenskabelige fakultet. Alternativ behandling og brugerperspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført generelle undersøgelser, hvor der er indsamlet data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor. I alle undersøgelser er brug af alternativ behandling belyst ved, at svarpersonerne er blevet præsenteret for en række alternative behandlingsformer og bedt om at angive deres forbrug heraf. Der ses et generelt stigende forbrug af alternativ behandling. Undersøgelsen fra 2005 viser, at 45,2 % af den danske befolkning har anvendt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv, heraf 22,5 % inden for det sidste år. Til sammenligning viser undersøgelsen fra 1987, at kun 23 % havde anvendt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv. De hyppigst anvendte alternative behandlingsformer er massage, zoneterapi og akupunktur. Akupunktur er den behandlingsform, der har haft den største stigning, mens zoneterapi fastholder sin position som den mest brugte alternative behandlingsform i Danmark, hvilket tilskrives en tidlig organisering blandt zoneterapeuterne her i landet. Danskere bruger således stort set de samme alternative behandlingsformer, som resten af den europæiske befolkning bortset fra det større brug af zoneterapi. Blandt brugerne ses en overvægt af kvinder og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Data fra en specifik undersøgelse fra 2003 viser, at behandling af milde symptomer eller lidelser og forebyggelse eller øget velvære er de hyppigst angivne årsager til brugen af alternativ behandling. Brug af alternativ behandling begrundes også med ønsket om at tage aktivt del i egen helbredelse og at mindske risikoen for bivirkninger ved

10 10 lægemidler eller anden behandling. Godt 40 % begrunder, at den alternative behandling supplerer en behandling i det etablerede sundhedsvæsen (se Lønroth og Ekholm, 2006). Se kapitler om sygdomsadfærd: 0SUSY.aspx Artikel af Lønroth: Patientforeninger Flere patientforeningers aktiviteter har udgangspunkt i et bruger- og patientperspektiv både i form af generel oplysning og på baggrund af de problemstillinger, patienter henvender sig med. Eksempelvis kan man på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside finde gode råd til overvejelser, før man som kræftpatient søger alternativ behandling. Der foreligger også beskrivelser af forskellige alternative behandlingsformer og relevant forskning på området. Noget tilsvarende kan findes ved eksempelvis Astma- og Allergiforbundet og Scleroseforeningen. ing2.htm Links til flere patientforeninger kan findes hos paraplyorganisationen Danske Patienter på: Lovgivning Den danske lovgivning på området er liberal sammenlignet med lovgivningen i Mellem og Sydeuropa, hvor der kræves en autoriseret uddannelse for at kunne tage syge i behandling. Autorisationsloven D. 1/ kom der en ny samlet autorisationslov for sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed. Loven erstatter tidligere fagspecifikke autorisationslove (lov om sygeplejersker, lægeloven m.v.). Formålet med loven er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser. Loven giver ret til at anvende en bestemt titel og for nogles vedkommende udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed.

11 11 Interessant i forhold til udøvelse af komplementær og alternativ behandling er kapitel 26 og 27, hvis indhold tidligere var en del af Lægeloven, populært kaldet kvaksalverloven. I kapitel 26, som beskriver øvrige bestemmelser om sundhedsfaglig virksomhed, skelnes mellem autoriserede sundhedspersoner, som er underlagt visse pligter og Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol, og ikke-autoriserede personer, som må tage syge i kur forudsat, at de ikke overtræder visse bestemmelser. Disse bestemmelser indebærer, at man ikke må udsætte nogens helbred for påviselig fare. Endvidere må en person, der ikke har autorisation som læge, ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom. Man må heller ikke foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende receptpligtige lægemidler, røntgen- eller radiumbehandling eller anvende apparater, der kræver autorisation. Det påpeges, at nåleakupunktur ikke er omfattet af bestemmelsen om operative indgreb, hvilket er en ændring fra den tidligere lovgivning. Ændringen betød, at akupunktører fra d. 1/ ikke længere behøvede lægesupervision. Det fremgår bl.a. af kapitel 27, som beskriver straffebestemmelserne, at man ikke må vække forestilling om at være autoriseret, hvis man ikke er det. Ligeledes må man ikke udøve virksomhed inden for et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer. I forhold til de særligt smitsomme sygdomme påpeges det, at manglende lægekyndighed til at erkende en sygdoms natur, ikke frikender pågældende ikke-autoriserede sundhedsperson for straf. Både for autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner gælder lov om markedsføring, som bl.a. siger, at der ikke må anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser i markedsføringen af den pågældende sundhedsydelse. Lov om markedsføring overtrædes oftere af alternative behandlere end Autorisationsloven. Lov nr af 17. dec om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed kan findes på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Lov nr. 326 af 6. Maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=9718 Lovgivning vedr. lægemidler og kosttilskud Der sælges årligt for 1 milliard kroner såkaldt naturmedicin/alternativ medicin, vitaminer og mineraler. Den seneste sundheds- og sygelighedsundersøgelse viser, at 15,5 % af befolkningen har anvendt sådanne produkter inden for de sidste 14 dage. Tal fra de store patientforeninger som

12 12 Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Gigtforeningen viser, at omkring 50 % af disse patientgrupper benytter produkterne (se i øvrigt: Ranniers og Christensen, 2008). Produkterne kan have bivirkninger og kan interagere med lægeordineret medicin. Da mange bruger det sammen med etableret behandling, er det vigtigt at have fokus på området, selvom bivirkningerne ved produkterne er sjældnere og ofte ikke særlig alvorlige. Betegnelserne alternativ medicin, naturmedicin, urtemedicin m.v. bruges i flæng, og der hersker nogen forvirring omkring, hvad betegnelserne egentlig dækker over. I det følgende søges der at skabe klarhed med udgangspunkt i lovgivningen og de tilhørende definitioner. I Lægemiddelloven bruger man betegnelsen lægemidler om produkter som indeholder stoffer, som forebygger eller behandler sygdom. Stærke vitaminpræparater er således lægemidler, medens almindelige vitaminpræparater ikke er lægemidler, men kosttilskud, og som sådan hører de ind under fødevarelovgivningen. Det er vigtigt at forstå, at selvom et farmakologisk aktivt stof i et lægemiddel stammer fra en plante, så er det ikke ensbetydende med, at det er et naturlægemiddel. Mange lægemidler er udviklet på basis af planter, hvorfra man har ekstraheret og opkoncentreret det aktive stof (fx hjertemidlet digoxin fra digitalisplanten). Senere har man så lært at fremstille nogle af stofferne syntetisk. Man kan derfor sige, at den væsentligste forskel mellem almindelige lægemidler og naturlægemidler ligger i koncentrationen af det aktive stof, dvs. styrken af lægemidlet. Lægemidler Lægemiddelstyrelsen, opdeler lægemidler i: 1. almindelige lægemidler 2. naturlægemidler 3. traditionelle plantelægemidler 4. homøopatiske lægemidler 5. stærke vitamin- og mineralpræparater 1. Almindelige lægemidler opdeles i receptpligtige og håndkøbslægemidler. De skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen eller Europa-Kommissionen, før de må sælges i Danmark. Lægemiddelstyrelsen vurderer den videnskabelige dokumentation bag produktets virkning samt bivirkninger og interaktioner. Dokumentationen for ønskede og uønskede virkninger er baseret på prækliniske studier i laboratoriet og kliniske studier i mennesker.

13 13 2. Naturlægemidler indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. De er typisk fremstillet ud fra planteekstrakter eller pulveriserede plantedele. Naturlægemidler er kun til indtagelse gennem munden, til brug på huden eller til lokalt brug på slimhinder. De skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, inden de kan sælges. Lægemiddelstyrelsen stiller krav til fremstilling, til kvaliteten, til sikkerheden og til virkningen af produktet. Kravene til sikkerhed og virkning er baseret på viden, der findes i faglitteraturen om lægeplanten eller ekstraktet, og ikke nødvendigvis på kliniske studier af det enkelte produkt. Naturlægemidler skal indeholde et produktresume om anvendelse, bivirkninger, interaktion og kontraindikation i et almindeligt sprog. 3. Traditionelle plantelægemidler er en ny gruppe af lægemidler, hvor den godkendte brug af produktet alene er baseret på langvarig tradition og erfaring med planten eller planterne. Traditionelle plantelægemidler skal, som andre lægemidler, godkendes, inden de må markedsføres. Godkendelsen bygger på krav til fremstilling, kvalitet og sikkerhed, samt til den traditionelle anvendelse. Ved traditionel anvendelse forstås, at produktet, eller et tilsvarende, har været brugt medicinsk i en periode på mindst 30 år, heraf mindst 15 år i et EU-land. 4. Homøopatiske lægemidler er lægemidler fremstillet af stoffer ud fra en særlig homøopatisk fremstillingsmetode, som er nærmere beskrevet i den europæiske farmakopé eller en anden national farmakopé (farmakopéer indeholder officielt anerkendte metoder til produktion af lægemiddelstoffer). Homøopati bygger ikke på de almindelige naturvidenskabelige principper om dosis-virkningssammenhæng, men på den tyske 1700-tals læge Hahnemanns teori om, at et stof i en stærkt fortyndet form, fremstillet gennem gentagne fortyndinger, vil kunne behandle samme symptomer, som de symptomer stoffet vil give, hvis det indtages i normaldosis til en rask person. Fortyndingsgraden af stofferne er oftest angivet i decimalfortyndinger D, som angiver, hvor mange gange udgangsstoffet er fortyndet 10 gange. D6 angiver således, at der i 6 trin er fortyndet 10 gange hver gang, til en slutkoncentration på Lægemiddelstyrelsen stiller krav til fremstillere af homøopatiske lægemidler med hensyn til lokaler, råvarer, personale m.m. for at så sikre, at produkterne er fremstillet efter de særlige principper, der gælder for denne type lægemidler. Homøopatiske lægemidler i Danmark kan ikke godkendes med angivelse af en virkning. Homøopatiske lægemidler skal være anmeldt til eller

14 14 godkendt af Lægemiddelstyrelsen inden markedsføring. De overordnede rammer for krav til homøopatiske lægemidler er beskrevet i de europæiske lægemiddeldirektiver. 5. Stærke vitamin- og mineralpræparater er betegnelsen for en gruppe lægemidler i doseret form, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitaminer og mineraler er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitamin og mineralpræparater må kun sælges i Danmark som lægemidler, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Ved godkendelsen stiller Lægemiddelstyrelsen de samme krav til fremstilling, kvalitet og dokumentation for sikkerhed som naturlægemidler. Præparaterne kan kun godkendes til at forebygge og behandle såkaldte mangeltilstande. Kosttilskud Kosttilskud er produkter, der supplerer den normale kost med næringsstoffer, fx almindelige vitamin- og mineralpræparater. Det kan også være fx olier med højt indhold af essentielle fedtsyrer. Kosttilskud kan desuden også være produkter, der har en anden fysiologisk virkning, fx midler der virker slankende eller hæmmer almindelig snorken. Det kan også være produkter, der forbedrer hud, hår og negle, eller produkter der giver bedre hukommelse, eller som styrker immunsystemet eller modvirker træthed. Men kosttilskud er ikke produkter, der sælges med henblik på at helbrede sygdomme, da sådanne produkter er lægemidler. Kosttilskud skal overholde fødevarelovgivningen og herunder kosttilskudsbekendtgørelsen. Kosttilskud skal ikke godkendes før markedsføringen, men alle kosttilskud skal anmeldes til Fødevarestyrelsen med henblik på en registrering. De skal efterleve en række krav om bl.a. holdbarhed, hygiejne og mærkning, og dette kontrolleres via stikprøvekontroller. Producenten må ikke reklamere med, at de kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme, men gerne at de har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, hvis der er dokumentation for denne. Der kan forekomme interaktioner og bivirkninger, men disse registreres ikke. Ofte kan producenten selv afgøre, om et lægemiddel skal sælges som kosttilskud eller naturlægemiddel (fx ginseng, tranebær, hvidløg, echinacae, fiskeolier, m.m.). Kravene til godkendelse som naturlægemiddel frem for kosttilskud fordyrer produktet, men øger sikkerheden for brugeren. Bekendtgørelse om kosttilskud: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=7822

15 15 Fødevarestyrelsen: Lægemiddelloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10187 Læs mere på: Læs om interaktioner på: Litteratur Lønroth, HL, Ekholm, O (2006). Alternativ behandling i Danmark. Ugeskrift for læger feb: Ranneries, A, Christensen, B (2008). Naturmedicin og kosttilskud. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 86: Forfattere Bodil Gyllembourg Lissau, Cand.med.vet, toksikolog og sygeplejerske B.N. Arbejder som sygeplejerske i Rudersdal Kommunes ældreområde inden for rehabilitering og palliation. Anita Lunde, sygeplejerske og cand.cur. Videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet Birgitte Rasmussen, sygeplejerske og cand.cur. Lektor ved University College Nordjylland Alle bestyrelsesmedlemmer i Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling.

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL KOMPLEMENTÆR ALTERNATIV BEHANDLING - SYGEPLEJERSKERS ROLLE Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

EN UDREDNING OM RÅDETS ARBEJDE 2001-2007. Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling, november 2007

EN UDREDNING OM RÅDETS ARBEJDE 2001-2007. Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling, november 2007 EN UDREDNING OM RÅDETS ARBEJDE 2001-2007 2007 Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling, november 2007 Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord:

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Kosttilskud og naturlægemidler. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem.

Kosttilskud og naturlægemidler. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem. Kosttilskud og naturlægemidler AF JERK W. LANGER FOTOS: COPYRIGHT JERK W. LANGER Umiddelbart er det nærliggende at opfatte kosttilskud, naturlægemidler,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 93 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Dato 8. februar 2013 Sagsnr. 2012081031 mdn mdn@dkma.dk Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Københavns Miljø TV Allégade 12, st. 2000 Frederiksberg. Att. Peter Marsling

Københavns Miljø TV Allégade 12, st. 2000 Frederiksberg. Att. Peter Marsling Københavns Miljø TV Allégade 12, st. 2000 Frederiksberg Att. Peter Marsling RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 2. juli 2009 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

INDHOLD ÅRSBERETNING 2010 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19

INDHOLD ÅRSBERETNING 2010 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19 Årsberetning 2010 INDHOLD Forord... 2 1. Præsentation af ViFAB... 3 2. ViFABs aktiviteter i 2010... 4 2.1 Formidling... 4 2.1.1 Information målrettet kronisk og langvarigt syge... 5 2.1.2 Information om

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

ZoneConnection Terapeutforening (zct)

ZoneConnection Terapeutforening (zct) 1. Foreningens navn og hjemsted ZoneConnection Terapeutforening (zct) Foreningens navn er ZoneConnection Terapeutforening (zct). Foreningen har hjemsted på den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Bekendtgørelse om kosmetisk behandling

Bekendtgørelse om kosmetisk behandling Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 151 Offentligt Bekendtgørelse om kosmetisk behandling I medfør af 18, 21, 22, stk. 3, 71, stk. 2-4, 72 og 91 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

BEK nr 1245 af 24/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-11-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Senere ændringer til forskriften

BEK nr 1245 af 24/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-11-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Senere ændringer til forskriften BEK nr 1245 af 24/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-11-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 132 af 16/01/2009 BEK nr 1484 af 15/12/2009 Lovgivning forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om kosmetisk behandling

Bekendtgørelse om kosmetisk behandling Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om kosmetisk behandling I medfør af 18, 21, 22, stk. 3, 71, stk. 2-4, 72 og 91 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

Læs mere

ÅRSBERETNING 2008 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19

ÅRSBERETNING 2008 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19 ÅRSBERETNING 2008 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. ViFABs aktiviteter i 2008... 3 2.1 Forankring og formidling af viden... 3 2.1.1 Information om folkesygdomme og alternativ behandling... 4 2.1.2 Udvikling

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om kosmetisk behandling

Bekendtgørelse for Færøerne om kosmetisk behandling Bekendtgørelse for Færøerne om kosmetisk behandling I medfør af 18, 21, 22, stk. 3, 71, stk. 2-4 og 6, 72 og 91 lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, som sat i kraft

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder UDKAST Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet?...

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012

ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012 ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012 ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012 INDHOLD Forord... 3 1. ViFABs oprettelse... 4 1.1 Før ViFAB... 4 1.2 ViFAB bliver til... 4 2. Øge viden om og kendskabet til

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Naturmedicin og kosttilskud

Naturmedicin og kosttilskud 866 ALTERNATIV BEHANDLING Naturmedicin og kosttilskud Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen Den tredje og sidste artikel i serien om alternativ behandling er om naturmedicin og kosttilskud. Den rummer

Læs mere

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat

Sundhedsapps. Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Christian Vinding Thomsen, Partner, Advokat Sundhedsapps Den retlige regulering et overblik : Reklame for lægemidler Markedsføring af sundhedsydelser Medicinsk udstyr (CE-mærkning og reklame)

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Projekt Nordisk Kortlægning

Projekt Nordisk Kortlægning Projekt Nordisk Kortlægning - brug af konventionelle og alternative behandlinger blandt medlemmer af de nordiske MS-forbund Resultatrapport Sommer 2014 Lasse Skovgaard Indhold 1. Indledning... 3 2. Metoder...

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr UDKAST Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr I medfør af 2 c, stk. 4, 2 d, stk. 1, 2 e, stk. 2, og 6, stk. 2, i lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Hvilke fordele får du af at være medlem af DSKH? Der er 3 medlemskategorier:

Hvilke fordele får du af at være medlem af DSKH? Der er 3 medlemskategorier: DANSK SELSKAB FOR KLASSISK HOMØOPATI Kære homøopat Bestyrelsen og medlemmerne i Dansk Selskab for Klassisk Homøopati er glade for din interesse og håber at kunne byde dig velkommen som medlem i foreningen.

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om distribution af lægemidler 1)

Bekendtgørelse om distribution af lægemidler 1) BEK nr 1243 af 12/12/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 186 af 22/02/2007 BEK nr 1100 af 12/11/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne Høringsliste ATP Aarhus Universitet Aalborg Universitet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP Advokatrådet, Akademikerne Alzheimer foreningen, Ankestyrelsen Anker Fjord Hospice Arresødal

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 14. november 2014 J.nr. 5-6610-5/1 /miu

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 14. november 2014 J.nr. 5-6610-5/1 /miu Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 14. november 2014 J.nr. 5-6610-5/1 /miu Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling fredag den

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere