Refleksionsmetoder i klinisk undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksionsmetoder i klinisk undervisning"

Transkript

1 Projektrapport Refleksionsmetoder i klinisk undervisning - med afsæt i undervisningsmetoden seminar Jane Astrup, Lilli Dam & Anne-Lisbeth Pedersen VIAUC-Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus

2 Jane Astrup, Lilli Dam & Anne-Lisbeth Pedersen Projektrapport Refleksionsmetoder i klinisk undervisning - med afsæt i undervisningsmetoden seminar Vejleder: Steen Wackerhausen professor, mag.art., Ph.D. Institut for Filosofi og Idehistorie Århus Universitet ISBN : Tryk: VIAUC Sygeplejerskeuddannelsen i Århus juli 2009 Rapporten kan downloades på: Jane Astrup Lilli Dam Anne-Lisbeth Pedersen Lektor, cand.pæd, sygeplejerske Lektor, MPH, sygeplejerske Lektor Cand. Cur., sygeplejerske Tlf: tlf: tlf: Mail: Mail: mail: VIAUC Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus. Halmstadgade 2, Århus N

3 Summary. Background: The study Reflection methods in clinical education - founded in the seminar method of teaching has its roots in the educational institution of VIA-University collage, School of Nursing in Aarhus and furthermore, the study is overall rooted in the project Reflection in practice at the Research Unit for Multi-dimensional Learning (RUML), Department of Philosophy and History of ideas at the University of Aarhus. Based on the implementation of the declaration concerning educations of profession- bachelor (BEK nr 113 of ) and the declaration of nursing education (BEK nr 232 of ) the seminar has been introduced in the year 2000 as a mean of education, with the purpose of developing the students independence, co-working and reflection abilities. Purpose: The purpose of the study is to analyse and evaluate seminars as a means of education where the focus of the study will be on the following three questions. 1. What types and levels of reflection occur when teaching seminars? 2. What promotes and hampers reflection when teaching seminars? 3. How do students perceive seminars as an instrument of learning? Design: The study is a descriptive research based on data- and method triangulation. The first two questions of the study are examined through qualitative research methods with transcribed tape recordings of three seminars from three different contexts of clinical education and with focus group interview of participating students, clinical educationalists and lectures at the school. The third question is examined through a quantitative cross-sectional examination with questionnaire from 120 students. The theoretical reference of the study is educational scientist Jack Mezirows theory of adult learning and transformative learning. The coding of the seminars is done in accordance with J. Mezirows concepts of thoughtful action, reflection action and critical reflection action in a validated coding scheme developed and tested by Kember et al. Results: The analysis of the data material confirms the assumption that seminars are a suitable teaching and learning method with reflection activity, but only when central factors regarding design and subject of the seminars is uphold. Comparison of the analysis of the transcribed seminars and the focus group interviews with the three groups of students reveal a paradox. In all seminars reflection activity can be identified by coding, but according to the students, only one of the three groups experiences that the reflection leads to learning. In addition when comparing the types/levels of reflection 1

4 it can be seen that the students actively uses the term thinking by authoritatively using theories in understanding and solving of the clinical problems presented at the seminars. In the group that experiences the reflection as leading to learning, an increase in critical reflection is establish. One of the points found is, that the more speech time the students have at their disposition the more room is created for the evaluation processes that can initiate the reflections and the higher the learning is experienced by the students. All informants expressed that, a positive group dynamic, showing up prepared as well as questions from the lecturer that supports the study of the presented problems was central for the students willingness to make use of the speech time. The same opposing factors were highlighted as hindering factors for learning at the seminars. If more than 2-3 seminar contributions were held at a seminar gathering, it was seen upon as a negative for how well the students was prepared, their active participation and the amount of learning obtained. All informants referred to leading of the reflection process as crucial reflection action, but indetermination and ambivalence of the role distribution between students, clinical counsellors and lecturer is observed. Furthermore it is of significance that the clinical counsellors support the students in preparing for the seminars and in implementing of the learning after a seminar. The survey shows that the students experience seminars as a secure collective learning place that can improve the students reflection and learning. In addition the results found in the survey validate the results found in the qualitative analysis, regarding what promotes and inhibits reflection activity at a seminar. Response from the focus group as well as answers from the survey and the theoretical perspective with basis in J. Mezirow shows that lecturers and clinical representatives can qualify seminars as a means of education by focusing on creating a secure frame for the reflection activity for the students. 2

5 Indholdsfortegnelse: SUMMARY FORORD INDLEDNING PROJEKTRAPPORTENS OPBYGNING HVAD ER SEMINAR I ET LOKALT PÆDAGOGISK PERSPEKTIV HVAD ER SEMINAR I ET OVERORDNET UDDANNELSES PERSPEKTIV PROBLEMSTILLINGER I FORHOLD TIL SEMINAR SOM UNDERVISNINGSMETODE LITTERATUR OM SEMINAR Litteratursøgning i danske databaser og tidsskrifter Litteratursøgning i engelsk sprogede tidsskrifter PROJEKTETS FORMÅL, UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL OG DESIGN PROJEKTETS DESIGN PROJEKTETS TEORETISKE REFERENCERAMME HVILKE TYPER / NIVEAUER AF REFLEKSION FOREKOMMER I ET SEMINAR. HVAD FREMMER OG HÆMMER REFLEKSION I SEMINAR? DATAGENERERING Transskriberede lydfiler fra seminar samt de studerendes skriftlige oplæg Transskriberede lydfiler fra fokusgruppeinterview ANALYSE METODER I RELATION TIL DE KVALITATIVE DATA Analysemetode i relation til de transskriberede lydfiler og de tilhørende skriftlige seminaroplæg Analysemetode i relation til de transskriberede fokusgruppeinterviews ANALYSE AF TRANSSKRIBEREDE SEMINARER Frikodning / kategorisering af transskriberede seminarernes lydfiler Systematisk kodning udfra Kember et al s reflektionsniveauer Habituel action, niveau 1 non-reflective action Introspection, niveau 2 non-reflective action Thoughtful action, niveau 2 non-reflective action Content and - or process reflection, niveau 3 Reflective Action Premise reflection, niveau 4 reflective action Sammenfatning af den systematiske kodning udfra Kember et al s kodeskema Sammenfatning af fri kodning og systematisk kodning i forhold til projektets 2. undersøgelsesspørgsmål: hvilke typer og niveauer af refleksion forekommer i undervisningsmetoden seminar ANALYSE OG FORTOLKNING AF TRANSSKRIBEREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Fund i transskriberede fokusgruppeinterviews med studerende Perspektiver fra studerende i somatisk klinik på 3. semester Perspektiver fra studerende i psykiatrisk klinik på 4. semester Perspektiver fra studerende i klinik i primær sundhedstjeneste Sammenfatning af fund i fokusgruppeinterview af de studerende Fund fra transskriberede fokusgruppeinterviews med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige Hvilken betydning antages seminar at have for de studerendes læring? Hvilke faktorer vurderes som betydningsfulde for refleksion i seminar a Rammer og styring b Problemstillingen:

6 c De uddannedes spørgsmål: Hvordan opfattes rollefordelingen og samarbejde mellem underviser og kliniske repræsentanter i seminar Sammenfatning af analyse af fokusgruppeinterview med kliniske repræsentanter Fund i fokusgruppeinterviews med undervisere Hvilken betydning antages seminaret at have for de studerendes læring? Hvordan opfattes rollefordelingen og samarbejde mellem underviser og kliniske repræsentanter i seminaret? Sammenfatning af fund fra fokusgruppeinterview med undervisere Sammenfatning af fund fra fokusgruppeinterviews i forhold til projektets andet undersøgelsesspørgsmål hvad fremmer og hæmmer refleksion i seminar Gruppedynamik og atmosfære Taletid Ledelse og organisering Spørgsmål og indhold TEORETISK BELYSNING AF UDVALGTE FUND FRA ANALYSEN AF TRANSSKRIBEREDE LYDFILER OG FOKUSGRUPPEINTERVIEWS UDFRA J. MEZIROWS TEORI OM TRANSFORMATIV LÆRING Desorienteret dilemma central som afsæt for refleksion og læring Understøttelse af reflective-action og self-directed learning TVÆRSNITSUNDERSØGELSE OVER HVORDAN FORSTÅR STUDERENDE SEMINAR SOM ET LÆRINGSRUM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BLANDT STUDERENDE, SOM HAR DELTAGET I SEMINAR KONSTRUKTION AF SPØRGESKEMAET ANALYSEMETODE I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN ANALYSE OG RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Hvordan er seminar? Faktor 1: Overordnet karakteristik af seminar Faktor 2: Klinisk vejleders interventioner Faktor 3: Underviserens spørgsmål og studerendes forberedelse Faktor 4: Seminarets indhold professionsrettet Sammenfatning: Hvordan er seminar? Læringsudbytte Faktor 1E: Overordnet læringsudbytte Faktor 2E: Kobling af teori og praksis i samspil Faktor 3E: Kritisk kompetence Sammenfatning: Læringsudbytte Fordeling af den gennemsnitlige taletid blandt seminarets deltagere Resultater af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse Hvordan er seminar i forhold til læringsudbytte Taletid i forhold til hvordan seminar er Taletid i forhold til læringsudbytte Alder, hvordan er seminar og læringsudbytte Forskelle på 3. og 4. semester i forhold til hvordan seminar er og læringsudbytte Antal seminaroplæg i forhold til hvordan seminar er og læringsudbytte Andre resultater RESULTATER FRA DEN KVANTITATIVE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SET I RELATION TIL FUNDENE I DE KVALITATIVE UNDERSØGELSER DISKUSSION AF PROJEKTETS DESIGN OG METODE KONKLUSION

7 9. LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag FIGUR OVERSIGT Figur 1: Illustration af seminar som fagligt forum Figur 2: Gengivelse af Jarvis figur: Forholdet mellem praksis og personlig teori (Jarvis 2002s. 138). Figur 3: Datamateriale og metode Figur 4. Model over dialogens dynamik og intensitet i seminar fra somatisk klinik på 3. semester, psykiatrisk klinik på 4. semester og klinik i primær sundhedstjeneste på 4. semester TABEL OVERSIGT Tabel 4.1 Tabel 5.1 Tabel 5.2 Tabel 5.3 Tabel 5.4 Tabel 5.5 Gennemsnitlige antal tegn i seminar transskriptionerne fordelt på deltagerne Studerendes oplevelse af fordelt taletid for deltagere i seminar Korrelationer mellem studerendes oplevelse af hvordan seminar er og deres oplevelse af læringsudbytte Korrelationer mellem studerendes oplevelse af hvordan seminar er og deres oplevede taletid Korrelationer mellem studerendes oplevelse af læringsudbytte og deres oplevede taletid Studerendes alder og antal fordelt på semestre 5

8 Forord Gennem de seneste år er ordet refleksion blevet anvendt i stigende omfang så vel i vores hverdagssprog som i fagsproget inden for de forskellige videnskaber og professioner. Ordene refleksion og kritisk refleksion er således hyppigt forekommende ord i bekendtgørelser, studieordninger og uddannelsespraksis som f.eks. i uddannelsen til sygeplejerske. Anvendelsen af ordet refleksion i uddannelsespraksis henviser ofte både til refleksion forstået som en proces, som et mål og som en kompetence den enkelte studerende bør udvikle. Refleksion som fænomen og begreb er dog sjældent entydigt defineret eller afgrænset, hvorved det kan blive vanskeligt for studerende at lære og for undervisere at understøtte i forskellige former for undervisningspraksis. I dette projekt Refleksionsmetoder i klinisk undervisning med afsæt i undervisningsmetoden seminar har vi tre undervisere ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Århus fået mulighed for at undersøge refleksionens forekomst og proces i et afgrænset lærings- og undervisningsrum i den kliniske undervisning af sygeplejestuderende samt gøre os erfaringer med at gennemføre et udviklingsprojekt. I den forbindelse skal der rettes en tak til flere parter. For det første til Sygeplejerskeuddannelsen i Århus for finansiering, reduktion af vore arbejdsopgaver med henblik på at kunne gennemføre projektet samt rådighed over sekretærbistand til transskribering og indtastning af data. For det andet skal der rettes en tak for vejledning til professor Steen Wackerhausen, som er leder af forskningsprojekt Refleksion i praksis, Research Unit for Multi-dimentional Learning (RUML), Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. For det tredje takkes Mads Uffe Pedersen, leder af Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet for kyndig bistand og vejledning i forbindelse med gennemførelse af den kvantitative del af undersøgelsen i projektet. Sidst men ikke mindst skal rettes en stor tak til studerende, kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige og ikke mindst vore kolleger som velvilligt har stillet sig til rådighed i projektets undersøgelser. Forud for publikationen af denne projektrapport er undersøgelsens fund præsenteret og diskuteret på Sygeplejeskolen i Århus på en række møder mellem undervisere, kliniske samarbejdspartnere og skolens ledelse. Projektets fund vedrørende de organisatoriske perspektiver ved afholdelse af seminar har allerede ledt til ændringer af semesterplanernes beskrivelse af seminar (Se bilag 12). 6

9 Derudover er projektet præsenteret ved to internationale konferencer i Projektet blev præsenteret under titlen: Methods for promoting reflection and learning in group settings in clinical nurse education, guided by mentors and lectures in collaboration. April 2009 Jane Astrup, Lilli Dam og Anne-Lisbeth Pedersen 1 The 1st International Conference and Exhibition. Beyound the borders. International Nursing Education in The 21st Century. RCN Joint Education Forum, d. 5 th 7 th July 2007 Brighton, England og Knowledge in Nursing and Nursing Education. UFS 6 th Internal Research and Development Conference. 22 nd 24 th August Aarhus, Denmark. 7

10 1. Indledning Dette projekt Refleksionsmetoder i klinisk undervisning med afsæt i undervisningsmetoden seminar er et deskriptivt studie, hvor der anvendes data- og metodetriangulering. Formålet er at undersøge forekomsten af refleksion i undervisningsmetoden seminar, hvordan refleksion fremmes eller hæmmes i et seminar kontekst, samt hvordan studerende generelt opfatter undervisningsmetoden seminar som et læringsrum i klinisk undervisning. Projektet gennemføres af tre undervisere på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus (VIAUC) 2 i perioden september 2004 til september De tre undervisere har alle seminar som en del af deres daglige undervisningspraksis. Udover projektets lokale forankring i uddannelsesinstitutionen VIAUC- Sygeplejeuddannelsen i Aarhus er projektet overordnet forankret i Research Unit for Multidimentional Learning (RUML) Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, i projektet Refleksion i Praksis (Wackerhausen 2004). Projekt Refleksion i Praksis har ifølge projektbeskrivelsen til formål:.at udfolde et operationelt og kvalificeret refleksionsbegreb i teori og i praksis, som eksplicit har medtænkt hvad refleksionskompetencer består i, hvordan disse kompetencer kan erhverves eller læres, hvordan undervisnings- og praksissituationer kan organiseres socialt og fagligt for at facilitere og understøtte kreative refleksions-laboratorier, hvordan grupperefleksion kan etableres, hvordan sokratisk refleksionsdialog kan iværksættes, hvad en person skal videkunne-være-have for at være i stand til at udøve kvalificeret refleksion, hvorvidt IT-medier og fjernundervisning muliggør/besværliggør refleksion, hvilke niveauer eller dimensioner refleksion består af, hvordan begrebs- og argumentationsanalyse indgår i kvalificeret refleksion, hvilke roller kreativitet, forestillingsevne og metaforer spiller i refleksion, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at refleksion kan gøre en reel forskel i praksis, hvordan vi kan minimere vor egne blinde pletter osv (Wackerhausen 2004) Projektet er initieret af og ledet af professor Steen Wackerhausen. Det består af ca. 40 aktivt praktiserende undervisere/lektorer på 8 mellemlange Videregående Uddannelser (MVU) i Danmark, der i 22 empiriske projekter undersøger refleksionsbegrebet, som det kommer til udtryk i forskellige aspekter af undervisningspraksis i MVU-uddannelserne. Derudover har projekt Refleksion i Praksis tilknyttet forskere og ph.d. studerende, der også bidrager med teoretiske og/eller empiriske projekter. Sammenfattende kan dette projekt: Refleksionsmetoder i klinisk undervisning med afsæt i undervisningsmetoden seminar - betegnes som et udviklingsprojekt., hvor praksisforskere på 2 I projektets 3-årige forløb har den uddannelsesinstitution praktikforskerne er tilknyttet undergået 2 organisatoriske forandringer. Ved projektets start var sygeplejerskeuddannelsen i Århus en amtsligt ejet institution. Med nedlægning af amterne blev institutionen en del af JCVU, Jysk center for videregående uddannelser, hvorfor institutionen i en periode blev kaldet JCVU-sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Med etablering af professionshøjskoler og fusioneringen af flere CVU-centre er praktikforskerne pr ansat ved VIAUC-Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. 8

11 uddannelsesinstitutionelt niveau deler undersøgelsesfelt og interesse med universitetsforankret forskning og forskere. De to parter samarbejder i forskningsprocessen mhp. at udvikle viden om refleksionsbegrebet i MVU-uddannelsernes uddannelsespraksis. Efter projektperiodens afslutning og publicering af projektrapporter er der planlagt publicering af en sammenfattende antologi om refleksionsbegrebet som det kommer til udtryk teoretisk og empirisk i undervisningspraksis i MVU- uddannelserne i Danmark. Publikationen forventes færdig Projektrapportens opbygning Afsnit 1 er projektets indledning, hvor der introduceres til projektets genstandsfelt, seminar som en undervisningsmetode i klinisk undervisning set udfra såvel et lokalt som overordnet pædagogisk perspektiv, samt de problemstillinger, der aktuelt knytter sig til afholdelse af seminar. I afsnittet indgår også præsentation af litteratursøgning i tilknytning til projektet. I afsnit 2 beskrives projektets undersøgelsesspørgsmål samt projektets design. I afsnit 3 redegøres for projektets pædagogiske referenceramme i forhold til at forstå sammenhængen mellem refleksion og læring. Projektet tager afsæt i Jack Mezirows teori om transformativ læring. Afsnit 4 præsenterer projektets kvalitative undersøgelses- og analysemetoder samt analyse, fortolkning og teoretisk perspektivering af de kvalitative data. Afsnittet behandler hovedsagligt undersøgelsesspørgsmålene, der vedrører forekomsten af refleksion i undervisningsmetoden seminar, og hvordan refleksion fremmes eller hæmmes i en seminar kontekst. Afsnit 5 præsenterer projektets tværsnitsundersøgelse og svarer på undersøgelsesspørgsmålet, hvordan studerende forstår seminar som et læringsrum. Afsnit 6 præsenterer en sammenfatning af resultater fra den kvantitative undersøgelse med fund fra den kvalitative del af undersøgelsen Afsnit 7 præsenterer en kort diskussion af projektets design og metode. Afsnit 8 indeholder projektets konklusioner på baggrund af de samlede analyser og fortolkninger af data i relation til projektets undersøgelsesspørgsmål og formålet med undersøgelsen. 9

12 1.2 Hvad er seminar i et lokalt pædagogisk perspektiv Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er seminar en undervisningsmetode i den kliniske undervisning, som i curriculum-dokumenterne ved Sygeplejeskolen i Århus beskrives på følgende måde: Seminar forstås som et fagligt forum, hvor studerende, lærer, klinisk vejleder og evt. uddannelsesansvarlig sygeplejerske diskuterer et patientforløb 3 eller et sygeplejefagligt tema 4 med henblik på at få dette alsidigt belyst Formålet med seminar: - at den studerende kan fremlægge patient- eller temaforløb, præcisere væsentlige sygeplejefaglige problemstillinger og fagligt argumentere for disse - at den studerende kan indgå i en åben drøftelse om plejen og nuancere synsvinkler på egen praksis eller undersøgelse af sygeplejefaglige problemstillinger - at den studerende kan anvende og kombinere relevant teori i forhold til patient- eller temaforløb - at den studerende kan indgå i sygeplejefaglige drøftelser af andre studerendes patient- og temaforløb (bilag 1: Semesterplan for klinisk undervisning 4. semester 2006). - Seminar kan udfra denne beskrivelse forstås som en efter-refleksion på handling og læring, hvor studerende udfra egne erfaringer med sygepleje knyttet til konkrete patientforløb formulerer problemstillinger og foretager undersøgelse af disse ved at inddrage praksiserfaringer og relevant teori. Målet er at udbygge og kvalificere de studerendes personlige og faglige handlekompetence i relation til deres professionelle praksis. Endvidere skal de studerende lære sig seminarmetoden, idet de skal indgå i - og i et vist omfang bidrage til - en facilitering af refleksions- og læreprocessen i seminar bl.a. ved aktivt at indgå i drøftelsen af andre studerendes patient- og temaforløb. I forhold til de organisatoriske rammer for seminar angives det i semesterplanen, at de afvikles på det kliniske undervisningssted, at hvert seminar forum består af ca Patientforløb som studiemetode er ved sygeplejerskeuddannelsen Århus beskrevet med følgende ordlyd: Patientforløb giver den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation, få øget ansvar for sygeplejen, herunder at udføre, at formidle og at udvikle sygeplejen. Den studerende varetager alle de sygeplejeopgaver, der skal beherskes på det givne uddannelsesniveau (VIA. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2004) 4 Temaforløb er en beskreven studiemetode i klinisk praksis og beskrives som en systematisk måde at undersøge en sygeplejefaglig problemstilling indenfor sygeplejens virksomhedsfelt. Temaforløb kan have et afdækkende fokus eller et fokus, hvor specifikke interventioner afprøves (VIA. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2004). 10

13 studerende, at de studerendes kliniske vejledere samt den tilknyttede underviser fra skolen deltager, og at hver deltagende studerende er ansvarlig for et skriftligt og mundtlig oplæg til en fælles sygeplejefaglig drøftelse på max. 60 min. Oftest drøftes 2-3 oplæg pr. gang (se figur 1). Endvidere er der beskrevet, hvilket ansvar de forskellige deltagere i seminar forventes at påtage sig (VIA. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2006). Figur 1: Illustration af seminar som fagligt forum Fokusstuderende Indhold studerende 2-3 Skriftlige/mundtlige oplæg Underviser Proces Klinisk vejleder Seminar som undervisningsmetode adskiller sig dermed markant fra skolastisk undervisning, der på deduktivt vis indfører studerende i professionens begreber og teorier mhp. forståelse, analyse og interventioner i forhold til konstruerede og generelle problemstillinger i professionens praksis. I seminar er der tale om induktion, hvor studerendes egne erfaringer fra klinisk praksis formuleret i problemstillinger undersøges og diskuteres i lyset af professionens fagbegreber og teorier med henblik på at udvikle forståelse og fremsætte løsningsmuligheder. 1.3 Hvad er seminar i et overordnet uddannelses perspektiv Ses seminar i forhold til Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor (Undervisningsministeriet. BEK.nr februar 2001) og Bekendtgørelsen om Sygeplejerskeuddannelsen (Undervisningsministeriet. BEK. nr marts 2001) kan seminar forstås som en undervisningsmetode i uddannelsen, hvor man søger at imødekomme bekendtgørelsernes fordringer til uddannelsestilrettelæggelsen om at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion (Undervisningsministeriet. BEK.nr februar 2001 kap. 4 5 stk.7, Undervisningsministeriet. BEK. nr

14 marts 2001 kap.1 1). I begge Bekendtgørelser lægges vægt på, at uddannelsen tilrettelægges, så den kombinerer teoretiske og praktiske elementer med et professionsorienteret sigte, og således at der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teori og klinisk undervisning (Undervisningsministeriet. BEK.nr februar 2001 kap. 4, 5 stk. 1, Undervisningsministeriet. BEK. nr marts 2001kap. 2, 4). Tilegnelse af viden om faget, deltagelse og øvelse i faget samt refleksion over faget er i begge Bekendtgørelser centrale elementer (ibid). Kravene kan ses imødekommet i seminar ved, at seminar som undervisningsmetode bygger på et induktivt grundlag, hvor oplevede sygeplejefaglige problemstillinger gøres til genstand for undersøgelse udfra praktisk erfaring og teori. Den engelske uddannelsesforsker Peter Jarvis tilbyder et teoretisk perspektiv på udvikling af professionskompetencer, som i denne sammenhæng kan give forståelse for, hvorfor seminar er en værdifuld undervisningsmetode i en klinisk kontekst. Peter Jarvis har i sin forskning fokuseret på bl.a. professionsuddannelser og set på forholdet mellem praksis, praktisk viden og teori, og hvordan dette didaktisk bør medtænkes i forhold til den enkelte studerendes læreprocesser (Jarvis 1999 s. 7-12). Jarvis ser udvikling af professionskompetencer som bestående af to forskellige former for læreprocesser, når der veksles mellem teoretisk undervisning i en skole og klinisk undervisning i den virkelige professionspraksis. Resultatet af læreprocessen, og hvordan man arbejder videre, vil være forskelligt i de to læringsrum og afhængigt af den lærendes forudsætninger, den viden der skal læres, resultatet af læringen, samt den kontekst hvori den erhvervede viden skal anvendes. I teoretisk undervisning i en skole og ved selvstudier tilegner studerende sig, hvad Jarvis betegner som teori om praksis. Der er tale om viden som er lært kognitivt enten formidlet af en underviser eller lært på den studerendes eget initiativ. Læringen og refleksionen resulterer i, at den studerende udfra sin erfaring udvikler viden udfra forskellige typer af information. Der er tale om en ufuldkommen lærings- og vidensdannelse, der først vil blive fuldkommen forstået som en personlig og faglig viden af den studerende, når den er testet i praksis (Jarvis 1999 kap ). Når der er tale om studerendes læring i den kliniske undervisning kan man ifølge Jarvis tale om, at den studerende træder direkte ind i en praksissituation med handletvang. For at udvikle sin personlige og faglige teori om praksis må den studerende efterfølgende reflektere over og lære i forhold til sin egen erfaring i praksissituationen og udfra den teori, som er kognitivt tilegnet i den teoretiske undervisning i skolen. Jarvis afbilder læreprocessen således: 12

15 Figur 2: Gengivelse af Jarvis figur: Forholdet mellem praksis og personlig teori (Jarvis 2002s. 138). Personlig teori Læring og refleksion Teori og Metateori som Information Praksis Situation 1 Praksis Situation 2 Den stiplede linje i figuren indikerer, at der er tale om en svag forbindelse i forhold til at kunne reflektere og lære nyt udfra teori og metateori. Ifølge Jarvis vil der være behov for en guidning og formidling foretaget af en klinisk vejleder evt. sammen med en underviser, som det er tilfældet i seminar. Når denne proces fuldendes, vil den studerende have udviklet en personlig teori, der kan danne grundlag for en mere stabil handlen i en ny praksissituation ifølge figuren praksissituation 2 (Jarvis 1999 kap. 12). Pointen er, at teorier og begreber formidlet i skolen ikke bliver til personlig viden for den studerende, før de er afprøvet i praksis, og de efter afprøvningen er gjort til genstand for en lærings- og refleksionsproces. I lærings- og refleksionsprocessen undersøges hvilke dele af den kognitivt tilegnede viden, der gav mening, og som virkede i situationen. Evt. formidles ny teori og metateori mht. udvikling af en mere gyldig personlig teori for professionsudøvelsen. Udfra Jarvis s perspektiver på sammenhænge mellem praksis, praktisk viden og teori kan etablering af seminar forum netop ses som det rum for læring og refleksion, hvor de studerende fri for handletvang kan reflektere over erfarede sygeplejefaglige problemstillinger i lyset af den teori, de har tilegnet sig i den teoretiske del af deres uddannelse. Det begrænsede antal af deltagere i seminar giver endvidere plads til, at alle kan i-tale-sætte deres refleksioner. At udgangspunktet er den enkelte studerendes formulering af sygeplejefaglig problemstilling betyder endvidere, at problemet behandles fra den studerendes ståsted og ikke fra ekspertens perspektiv på problemet. Dertil kommer en yderligere facilitering af den enkeltes læreproces ved at medstuderende, kliniske vejledere og undervisere stiller spørgsmål udfra forskellige perspektiver. Sammenfattende kan det siges, at seminar fremstår som en undervisningsmetode med et stort potentiale for, at studerende kan udvikle personlig og faglig viden i forhold til egen 13

16 praksis. Seminar åbner yderligere mulighed for, at studerende udvikler en kritisk analytisk refleksionskompetence i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Spørgsmålet er imidlertid, om dette sker i praksis, og om de studerende oplever, at det sker. 1.4 Problemstillinger i forhold til seminar som undervisningsmetode Da seminar som undervisningsmetode blev indført på Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus i 1999, var det som et led i at styrke de studerendes kobling af teori og praksis. Det blev anset som en fælles opgave for kliniske vejledere og skolens undervisere, og blev derfor begrundelsen for begge parters deltagelse i seminar. Men definition og rammer for seminar i den kliniske undervisning blev ikke baseret på en eksplicit pædagogisk referenceramme og metode, hvorved seminar fremstår som et pædagogisk eksperiment, der endnu ikke er evalueret. Det er en hovedantagelse blandt mange kliniske vejledere og undervisere, at seminar er en god undervisningsmetode til at fremme de studerendes refleksioner og læring i forhold til egne erfaringer med professionsudøvelsen og udviklingen af refleksionskompetence. Der er sjældent eller aldrig blevet formuleret hvilken type af refleksion og på hvilket niveau, der forventes refleksion på. Herved bliver det noget abstrakt hvad i undervisningsmetoden seminar, som er fremmende for de studerendes refleksion og læring. Kliniske vejledere, som har deltaget i seminar sammen med forskellige undervisere fra skolen, angiver, at det overvejende er den enkelte undervisers fortolkning af formål for seminar og kriterier for seminarets gennemførelse, som dominerer form og indhold på de enkelte seminarer, dog uden at denne fortolkning er i-tale-sat. For kliniske vejledere og studerende kan denne manglende eksplicitering give en usikkerhed på formål, indhold og metode samt usikkerhed på adfærd i forhold til rolle, funktion og ansvarsfordeling i seminar. Enkelte undervisere har stillet spørgsmål ved relevansen af deres deltagelse i seminar, idet seminaret opfattes som en del af den kliniske undervisning og derfor helt og holdent anses som en opgave og et ansvarsområde for kliniske vejledere. En sådan position aktualiserer imidlertid både spørgsmålene om, hvordan forholdet mellem teori og praksis opfattes, og hvordan studerende lærer sig at handle i og udvikle sin praksis i lyset af dette forhold og de forskellige former for viden, der indgår i sygeplejeprofessionen. Ifølge udsagn fra studerende er det opfattelsen, at de studerende overvejende anser deltagelse i seminar som en chance for at lære noget om egen og andres kliniske erfaringer og praksis. Nogle studerende er mere forbeholdende og omtaler udbyttet af seminar som meget afhængig af den kliniske vejleder, den tilknyttede underviser fra skolen samt de 14

17 medstuderende, der deltager i gruppen. Nogle studerende omtaler seminaret som en eksamenslignede og stresset situation, hvor man overhøres og konfronteres med evt. manglende viden. Den manglende pædagogiske referenceramme og metode for seminar, den manglende præcisering af niveau for refleksion, samt de divergerende udsagn fra kliniske vejledere, studerende og undervisere oplever vi som interessant og problematisk. Spørgsmålet er, om den store frihed i forhold til pædagogisk referenceramme og metode i seminar faktisk befordrer de studerendes refleksioner og læring i forhold til egen erfaring, professionsudøvelse og udvikling af refleksionskompetence. Og mere specifikt hvad er det for en type/niveau for refleksion, der reelt foregår i et seminar. Kan man betegne refleksionen i seminar som en kritisk analytisk refleksion som bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen foreskriver? (Undervisningsministeriet. BEK. nr marts 2001). 1.5 Litteratur om seminar Da seminar som begreb har flere betydninger, end den specifikke forståelse af begrebet vi har præsenteret, har vores søgning af empiriske artikler ikke kunnet afgrænses til hverken semina eller undervisningsmetode. Vi har i stedet valgt at rette vores søgning mod, hvordan refleksion som begreb og som aktivitet indgår i undervisningstilrettelæggelsen i sygeplejerskeuddannelsen. Søgningen er foretaget i Den danske bog- og artikel base, i CINAHL og PsychInfo. Derudover er der specifikt søgt i følgende sygeplejefaglige udenlandske tidsskrifter: Journal of Advanced Nursing, Journal of Nursing Scholarship, International Journal of Nursing Studies, Nurse Education Today, Nurse Educator, Nurse Education in Practice og The Journal of Nursing Clinic. Søgeordene har I de engelsksprogede databaser været reflection, critical reflection, guided reflection, reflective practice, nurse-education og tilsvarende danske ord er anvendt i den danske database. Der er generelt søgt uden tidsafgrænsning, men ved gennemgang af resultater er der overvejende afgrænset til abstracts og artikler, der er skrevet indenfor den sidste 10 års periode. I den danske artikelbase var der kun 4 poster med anvendelse af søgeordene refleksion og sygepleje?, men ved gennemgang af hits med søgeordene sygepleje? og uddannelse? var der adskillige hits overvejende knyttet til klinisk undervisningspraksis, der implicit refererede til læring af sygepleje via refleksion og dialog 15

18 Litteratursøgningen i de engelsksprogede tidsskrifter gav overvejende resultater på Journal of Advanced Nursing og Nurse Education Today. I de øvrige tidsskrifter, der var udvalgt, var der ingen eller kun enkelte poster som resultat af søgeordene. Som følge heraf er der benyttet kædesøgning, hvorved flere relevante artikler er fremkommet Litteratursøgning i danske databaser og tidsskrifter Litteratursøgningen med fokus på, hvordan refleksion som begreb og som aktivitet indgår i undervisningstilrettelæggelsen i sygeplejerskeuddannelsen, afdækker, at der generelt i uddannelsestilrettelæggelsen indenfor sygeplejerskeuddannelser både herhjemme og i andre lande hersker uklarhed om begreberne refleksion, reflekterende praksis, og hvordan det kommer til udtryk i en uddannelsespraksis. Hansen M.Z. sætter i artiklen Refleksionens hvem, hvad, hvor og hvordan? fokus på refleksion og på forskellige niveauer af refleksion i relation til studerendes læringsprocesser. Artiklen er udfra et undervisningsperspektiv interessant, fordi den formidler en måde at skelne mellem forskellige niveauer for refleksion, som kan anvendes i en didaktisk sammenhæng. Forfatteren foreslår en model indeholdende 3 refleksionsniveauer: refleksion på praksisniveau, refleksion på teori niveau og refleksion på transcendentalt niveau, som udgangspunkt for at facilitere de studerendes læreprocesser (Hansen 2002). Artiklens svaghed er, at den ikke fremfører teoretisk belæg, ligesom den ikke inddrager en pædagogisk referenceramme for den samlede model. Der ses endvidere en tendens til, at de få danske referencer, der medtager begrebet refleksion og det, der kan tolkes som en refleksiv praksis, typisk beskriver begrebet refleksion som en integreret del af undervisning og læring, uden at uddybe hvad det er for en refleksion, der efterlyses. Eksempelvis henviser Skovsgaard (Skovsgaard 2004), i et studie over hvordan studerende og deres kliniske vejledere anvender dialog og refleksion i relation til klinisk undervisning, til refleksion som et afgørende redskab for den studerendes læring, uden at beskrive hvordan refleksion som redskab praktiseres og på hvilket niveau, det ønskes praktiseret. En af studiets konklusioner er endvidere, at hverken vejledere eller studerende er bevidste om betydning af refleksion som redskab i forhold til den studerendes læring af håndtering af sygeplejefaglige problemer. Undersøgelsen underbygger både den tendens, at refleksion som begreb tages for givet samtidig med, at den viser, at kliniske vejledere og studerende ikke er bevidste om, at de bruger refleksion som pædagogisk metode til læring af klinisk praksis. 16

19 I forhold til dette projekts fokus, hvilket er at undersøge refleksion i undervisningsmetoden seminar, henviser en ældre artikel til en undersøgelse af seminar som pædagogisk værktøj til at understøtte studerendes refleksion. Undersøgelsen anvender en beskrevet refleksionsmodel som baggrund for at koble teori og praksis. Undersøgelsen bygger på ca. 20 interviews fordelt på henholdsvis 6 praktikvejledere, 7 undervisere og 12 studerende (Ibsen, Kobbelgaard et al. 1997). Denne undersøgelse bekræfter, at såvel studerende som undervisere og kliniske vejledere finder, at seminar som undervisningsmetode med anvendelse af en bestemt refleksionsmodel stimulerer studerendes udvikling af refleksionskompetence. Selvom undersøgelsen hviler på en beskrevet refleksionsmodel, er der ikke beskrevet på hvilket niveau, refleksionen forventes at foregå på, ligesom der i lighed med vores problembeskrivelse heller ikke er medtænkt en mere overordnet pædagogisk referenceramme for afholdelse af seminaret i en formel uddannelse. På baggrund af gennemsyn af abstracts og med afsæt i ovenstående eksempler synes der i relation til artikler søgt i Den danske bog- og artikel base at være belæg for, at refleksion er en hyppig aktivitet, men at begrebet sjældent er defineret udfra en teoretisk pædagogisk referenceramme og medtænkt som en målrettet pædagogisk aktivitet i undervisningstilrettelæggelsen Litteratursøgning i engelsk sprogede tidsskrifter Litteratursøgning i de engelsksprogede tidsskrifter viser hen til adskillige artikler, som på baggrund af artikel gennemgang eller undersøgelse af curriculum bekræfter tendenserne fundet i de danske litteraturreferencer (Burton 2000, Cadman, Clack et al. 2003, Kuiper, Pesut 2004, Nicholl, Higgins 2004, Teekman 2000). Refleksion blev op igennem 90érne beskrevet som et kerneområde indenfor sygepleje (Kuiper, Pesut 2004). Udvikling af refleksions-kompetence blev i lyset af J. Deweys, J. Habermas og D. Schöns tænkning anskuet som grundlæggende i forhold til klinisk beslutningstagen (Kuiper, Pesut 2004), dog uden klarhed på hvordan man i sygeplejerskeuddannelsen kunne facilitere udvikling af denne kompetence. Erkendelsen af dette har medfødt en række studier, der dels har til hensigt at indkredse refleksion som begreb og som aktivitet, dels fokuserer på udvikling af didaktiske modeller, der kan bidrage til at fremme refleksionskompetence. Eksempelvis udvikler C. Johns midt i 90érne en model for guided reflection til facilitering af læring i sygeplejeuddannelsen og sygeplejeprofessionen baseret på B. Carpers arbejde om kundskabsmønstre i sygeplejen (Johns 2004, Johns, Freswater 2005). Hans model og arbejde anvendes og/ eller citeres i adskillige artikler, hvor fokus også enten er at undersøge 17

20 forekomsten af refleksion i læringskontekster, eller udvikling / undersøgelse af metoder der fremmer refleksion (Kuiper, Pesut 2004, Fowler, Chevannes 1998, Heath 1998, Heath, Freswater 2000, Liimatainen, Poskiparta et al. 2001). I de engelsksprogede artikler har vi ikke direkte fundet undersøgelser, der spejler seminaret som en metode til at facilitere refleksion i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Særligt forekommer der ingen studier, hvor refleksion og udvikling af refleksionskompetence faciliteres i et samarbejde med kliniske vejledere og undervisere fra sygeplejeskolen. I to artikler, der undersøger og evaluerer proces og resultat af gruppe refleksion i relation til uddannede sygeplejersker, bekræftes, at grupperefleksioner over oplevede erfaringer understøtter den enkelte i at opnå en større grad af frigørende og fleksibel handlekompetence (Platzer, Blake et al. 2000, Williams, Walker 2003). Grupperefleksion afspejler i sin essens undervisningsmetoden seminar, men artiklerne om grupperefleksion er skrevet ind i en anden kontekst. Det fremgår af flere artiklers referencelister, at Mezirows teori om transformativ læring (Mezirow 1981, Mezirow 1991) har dannet afsæt for studier, der har givet evidens til refleksion som central i uddannelsesmæssig sammenhæng i sygeplejeprofessionen (Liimatainen, Poskiparta et al. 2001, Platzer, Blake et al. 2000, Jensen, Joy 2005, Leung, Kember 2003, Wong, Kember et al. 1995). De engelsk sprogede artikler giver således baggrund for og inspiration til udvikling af pædagogisk begrundede refleksionsmodeller, samtidig synliggør de implicit flere former for barrierer i forhold til at arbejde med refleksion og at udvikle refleksionskompetence. Artiklernes referencelister afspejler også, at der fra midten af 1990érne og fremefter optræder et stigende antal bøger, der sætter fokus på refleksion som læringsmetode og som færdighed i sygeplejerskekontekster. Vi har bl.a. fundet inspiration fra følgende: (Johns 2000, Johns 2002, Bulman, Schutz 2005, Rolfe 1998, Rolfe 1996, Rolfe, Freswater et al. 2001). Der er i gennemgangen af artiklerne fundet belæg for, at det fortsat er centralt at udvikle refleksionskonceptet i professionsbacheloruddannelser, da det endnu er et område, der ikke er tilstrækkeligt empirisk belyst. 2. Projektets formål, undersøgelsesspørgsmål og design På baggrund af vores forståelse af seminar som forum for efter-refleksion og som et lokalt pædagogisk eksperiment, der endnu ikke er evalueret, og af litteraturens manglende 18

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Modul 13 rev. 23-01-2017 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan? Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere