Refleksionsmetoder i klinisk undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksionsmetoder i klinisk undervisning"

Transkript

1 Projektrapport Refleksionsmetoder i klinisk undervisning - med afsæt i undervisningsmetoden seminar Jane Astrup, Lilli Dam & Anne-Lisbeth Pedersen VIAUC-Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus

2 Jane Astrup, Lilli Dam & Anne-Lisbeth Pedersen Projektrapport Refleksionsmetoder i klinisk undervisning - med afsæt i undervisningsmetoden seminar Vejleder: Steen Wackerhausen professor, mag.art., Ph.D. Institut for Filosofi og Idehistorie Århus Universitet ISBN : Tryk: VIAUC Sygeplejerskeuddannelsen i Århus juli 2009 Rapporten kan downloades på: Jane Astrup Lilli Dam Anne-Lisbeth Pedersen Lektor, cand.pæd, sygeplejerske Lektor, MPH, sygeplejerske Lektor Cand. Cur., sygeplejerske Tlf: tlf: tlf: Mail: Mail: mail: VIAUC Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus. Halmstadgade 2, Århus N

3 Summary. Background: The study Reflection methods in clinical education - founded in the seminar method of teaching has its roots in the educational institution of VIA-University collage, School of Nursing in Aarhus and furthermore, the study is overall rooted in the project Reflection in practice at the Research Unit for Multi-dimensional Learning (RUML), Department of Philosophy and History of ideas at the University of Aarhus. Based on the implementation of the declaration concerning educations of profession- bachelor (BEK nr 113 of ) and the declaration of nursing education (BEK nr 232 of ) the seminar has been introduced in the year 2000 as a mean of education, with the purpose of developing the students independence, co-working and reflection abilities. Purpose: The purpose of the study is to analyse and evaluate seminars as a means of education where the focus of the study will be on the following three questions. 1. What types and levels of reflection occur when teaching seminars? 2. What promotes and hampers reflection when teaching seminars? 3. How do students perceive seminars as an instrument of learning? Design: The study is a descriptive research based on data- and method triangulation. The first two questions of the study are examined through qualitative research methods with transcribed tape recordings of three seminars from three different contexts of clinical education and with focus group interview of participating students, clinical educationalists and lectures at the school. The third question is examined through a quantitative cross-sectional examination with questionnaire from 120 students. The theoretical reference of the study is educational scientist Jack Mezirows theory of adult learning and transformative learning. The coding of the seminars is done in accordance with J. Mezirows concepts of thoughtful action, reflection action and critical reflection action in a validated coding scheme developed and tested by Kember et al. Results: The analysis of the data material confirms the assumption that seminars are a suitable teaching and learning method with reflection activity, but only when central factors regarding design and subject of the seminars is uphold. Comparison of the analysis of the transcribed seminars and the focus group interviews with the three groups of students reveal a paradox. In all seminars reflection activity can be identified by coding, but according to the students, only one of the three groups experiences that the reflection leads to learning. In addition when comparing the types/levels of reflection 1

4 it can be seen that the students actively uses the term thinking by authoritatively using theories in understanding and solving of the clinical problems presented at the seminars. In the group that experiences the reflection as leading to learning, an increase in critical reflection is establish. One of the points found is, that the more speech time the students have at their disposition the more room is created for the evaluation processes that can initiate the reflections and the higher the learning is experienced by the students. All informants expressed that, a positive group dynamic, showing up prepared as well as questions from the lecturer that supports the study of the presented problems was central for the students willingness to make use of the speech time. The same opposing factors were highlighted as hindering factors for learning at the seminars. If more than 2-3 seminar contributions were held at a seminar gathering, it was seen upon as a negative for how well the students was prepared, their active participation and the amount of learning obtained. All informants referred to leading of the reflection process as crucial reflection action, but indetermination and ambivalence of the role distribution between students, clinical counsellors and lecturer is observed. Furthermore it is of significance that the clinical counsellors support the students in preparing for the seminars and in implementing of the learning after a seminar. The survey shows that the students experience seminars as a secure collective learning place that can improve the students reflection and learning. In addition the results found in the survey validate the results found in the qualitative analysis, regarding what promotes and inhibits reflection activity at a seminar. Response from the focus group as well as answers from the survey and the theoretical perspective with basis in J. Mezirow shows that lecturers and clinical representatives can qualify seminars as a means of education by focusing on creating a secure frame for the reflection activity for the students. 2

5 Indholdsfortegnelse: SUMMARY FORORD INDLEDNING PROJEKTRAPPORTENS OPBYGNING HVAD ER SEMINAR I ET LOKALT PÆDAGOGISK PERSPEKTIV HVAD ER SEMINAR I ET OVERORDNET UDDANNELSES PERSPEKTIV PROBLEMSTILLINGER I FORHOLD TIL SEMINAR SOM UNDERVISNINGSMETODE LITTERATUR OM SEMINAR Litteratursøgning i danske databaser og tidsskrifter Litteratursøgning i engelsk sprogede tidsskrifter PROJEKTETS FORMÅL, UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL OG DESIGN PROJEKTETS DESIGN PROJEKTETS TEORETISKE REFERENCERAMME HVILKE TYPER / NIVEAUER AF REFLEKSION FOREKOMMER I ET SEMINAR. HVAD FREMMER OG HÆMMER REFLEKSION I SEMINAR? DATAGENERERING Transskriberede lydfiler fra seminar samt de studerendes skriftlige oplæg Transskriberede lydfiler fra fokusgruppeinterview ANALYSE METODER I RELATION TIL DE KVALITATIVE DATA Analysemetode i relation til de transskriberede lydfiler og de tilhørende skriftlige seminaroplæg Analysemetode i relation til de transskriberede fokusgruppeinterviews ANALYSE AF TRANSSKRIBEREDE SEMINARER Frikodning / kategorisering af transskriberede seminarernes lydfiler Systematisk kodning udfra Kember et al s reflektionsniveauer Habituel action, niveau 1 non-reflective action Introspection, niveau 2 non-reflective action Thoughtful action, niveau 2 non-reflective action Content and - or process reflection, niveau 3 Reflective Action Premise reflection, niveau 4 reflective action Sammenfatning af den systematiske kodning udfra Kember et al s kodeskema Sammenfatning af fri kodning og systematisk kodning i forhold til projektets 2. undersøgelsesspørgsmål: hvilke typer og niveauer af refleksion forekommer i undervisningsmetoden seminar ANALYSE OG FORTOLKNING AF TRANSSKRIBEREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Fund i transskriberede fokusgruppeinterviews med studerende Perspektiver fra studerende i somatisk klinik på 3. semester Perspektiver fra studerende i psykiatrisk klinik på 4. semester Perspektiver fra studerende i klinik i primær sundhedstjeneste Sammenfatning af fund i fokusgruppeinterview af de studerende Fund fra transskriberede fokusgruppeinterviews med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige Hvilken betydning antages seminar at have for de studerendes læring? Hvilke faktorer vurderes som betydningsfulde for refleksion i seminar a Rammer og styring b Problemstillingen:

6 c De uddannedes spørgsmål: Hvordan opfattes rollefordelingen og samarbejde mellem underviser og kliniske repræsentanter i seminar Sammenfatning af analyse af fokusgruppeinterview med kliniske repræsentanter Fund i fokusgruppeinterviews med undervisere Hvilken betydning antages seminaret at have for de studerendes læring? Hvordan opfattes rollefordelingen og samarbejde mellem underviser og kliniske repræsentanter i seminaret? Sammenfatning af fund fra fokusgruppeinterview med undervisere Sammenfatning af fund fra fokusgruppeinterviews i forhold til projektets andet undersøgelsesspørgsmål hvad fremmer og hæmmer refleksion i seminar Gruppedynamik og atmosfære Taletid Ledelse og organisering Spørgsmål og indhold TEORETISK BELYSNING AF UDVALGTE FUND FRA ANALYSEN AF TRANSSKRIBEREDE LYDFILER OG FOKUSGRUPPEINTERVIEWS UDFRA J. MEZIROWS TEORI OM TRANSFORMATIV LÆRING Desorienteret dilemma central som afsæt for refleksion og læring Understøttelse af reflective-action og self-directed learning TVÆRSNITSUNDERSØGELSE OVER HVORDAN FORSTÅR STUDERENDE SEMINAR SOM ET LÆRINGSRUM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BLANDT STUDERENDE, SOM HAR DELTAGET I SEMINAR KONSTRUKTION AF SPØRGESKEMAET ANALYSEMETODE I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN ANALYSE OG RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Hvordan er seminar? Faktor 1: Overordnet karakteristik af seminar Faktor 2: Klinisk vejleders interventioner Faktor 3: Underviserens spørgsmål og studerendes forberedelse Faktor 4: Seminarets indhold professionsrettet Sammenfatning: Hvordan er seminar? Læringsudbytte Faktor 1E: Overordnet læringsudbytte Faktor 2E: Kobling af teori og praksis i samspil Faktor 3E: Kritisk kompetence Sammenfatning: Læringsudbytte Fordeling af den gennemsnitlige taletid blandt seminarets deltagere Resultater af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse Hvordan er seminar i forhold til læringsudbytte Taletid i forhold til hvordan seminar er Taletid i forhold til læringsudbytte Alder, hvordan er seminar og læringsudbytte Forskelle på 3. og 4. semester i forhold til hvordan seminar er og læringsudbytte Antal seminaroplæg i forhold til hvordan seminar er og læringsudbytte Andre resultater RESULTATER FRA DEN KVANTITATIVE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SET I RELATION TIL FUNDENE I DE KVALITATIVE UNDERSØGELSER DISKUSSION AF PROJEKTETS DESIGN OG METODE KONKLUSION

7 9. LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag FIGUR OVERSIGT Figur 1: Illustration af seminar som fagligt forum Figur 2: Gengivelse af Jarvis figur: Forholdet mellem praksis og personlig teori (Jarvis 2002s. 138). Figur 3: Datamateriale og metode Figur 4. Model over dialogens dynamik og intensitet i seminar fra somatisk klinik på 3. semester, psykiatrisk klinik på 4. semester og klinik i primær sundhedstjeneste på 4. semester TABEL OVERSIGT Tabel 4.1 Tabel 5.1 Tabel 5.2 Tabel 5.3 Tabel 5.4 Tabel 5.5 Gennemsnitlige antal tegn i seminar transskriptionerne fordelt på deltagerne Studerendes oplevelse af fordelt taletid for deltagere i seminar Korrelationer mellem studerendes oplevelse af hvordan seminar er og deres oplevelse af læringsudbytte Korrelationer mellem studerendes oplevelse af hvordan seminar er og deres oplevede taletid Korrelationer mellem studerendes oplevelse af læringsudbytte og deres oplevede taletid Studerendes alder og antal fordelt på semestre 5

8 Forord Gennem de seneste år er ordet refleksion blevet anvendt i stigende omfang så vel i vores hverdagssprog som i fagsproget inden for de forskellige videnskaber og professioner. Ordene refleksion og kritisk refleksion er således hyppigt forekommende ord i bekendtgørelser, studieordninger og uddannelsespraksis som f.eks. i uddannelsen til sygeplejerske. Anvendelsen af ordet refleksion i uddannelsespraksis henviser ofte både til refleksion forstået som en proces, som et mål og som en kompetence den enkelte studerende bør udvikle. Refleksion som fænomen og begreb er dog sjældent entydigt defineret eller afgrænset, hvorved det kan blive vanskeligt for studerende at lære og for undervisere at understøtte i forskellige former for undervisningspraksis. I dette projekt Refleksionsmetoder i klinisk undervisning med afsæt i undervisningsmetoden seminar har vi tre undervisere ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Århus fået mulighed for at undersøge refleksionens forekomst og proces i et afgrænset lærings- og undervisningsrum i den kliniske undervisning af sygeplejestuderende samt gøre os erfaringer med at gennemføre et udviklingsprojekt. I den forbindelse skal der rettes en tak til flere parter. For det første til Sygeplejerskeuddannelsen i Århus for finansiering, reduktion af vore arbejdsopgaver med henblik på at kunne gennemføre projektet samt rådighed over sekretærbistand til transskribering og indtastning af data. For det andet skal der rettes en tak for vejledning til professor Steen Wackerhausen, som er leder af forskningsprojekt Refleksion i praksis, Research Unit for Multi-dimentional Learning (RUML), Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. For det tredje takkes Mads Uffe Pedersen, leder af Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet for kyndig bistand og vejledning i forbindelse med gennemførelse af den kvantitative del af undersøgelsen i projektet. Sidst men ikke mindst skal rettes en stor tak til studerende, kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige og ikke mindst vore kolleger som velvilligt har stillet sig til rådighed i projektets undersøgelser. Forud for publikationen af denne projektrapport er undersøgelsens fund præsenteret og diskuteret på Sygeplejeskolen i Århus på en række møder mellem undervisere, kliniske samarbejdspartnere og skolens ledelse. Projektets fund vedrørende de organisatoriske perspektiver ved afholdelse af seminar har allerede ledt til ændringer af semesterplanernes beskrivelse af seminar (Se bilag 12). 6

9 Derudover er projektet præsenteret ved to internationale konferencer i Projektet blev præsenteret under titlen: Methods for promoting reflection and learning in group settings in clinical nurse education, guided by mentors and lectures in collaboration. April 2009 Jane Astrup, Lilli Dam og Anne-Lisbeth Pedersen 1 The 1st International Conference and Exhibition. Beyound the borders. International Nursing Education in The 21st Century. RCN Joint Education Forum, d. 5 th 7 th July 2007 Brighton, England og Knowledge in Nursing and Nursing Education. UFS 6 th Internal Research and Development Conference. 22 nd 24 th August Aarhus, Denmark. 7

10 1. Indledning Dette projekt Refleksionsmetoder i klinisk undervisning med afsæt i undervisningsmetoden seminar er et deskriptivt studie, hvor der anvendes data- og metodetriangulering. Formålet er at undersøge forekomsten af refleksion i undervisningsmetoden seminar, hvordan refleksion fremmes eller hæmmes i et seminar kontekst, samt hvordan studerende generelt opfatter undervisningsmetoden seminar som et læringsrum i klinisk undervisning. Projektet gennemføres af tre undervisere på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus (VIAUC) 2 i perioden september 2004 til september De tre undervisere har alle seminar som en del af deres daglige undervisningspraksis. Udover projektets lokale forankring i uddannelsesinstitutionen VIAUC- Sygeplejeuddannelsen i Aarhus er projektet overordnet forankret i Research Unit for Multidimentional Learning (RUML) Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, i projektet Refleksion i Praksis (Wackerhausen 2004). Projekt Refleksion i Praksis har ifølge projektbeskrivelsen til formål:.at udfolde et operationelt og kvalificeret refleksionsbegreb i teori og i praksis, som eksplicit har medtænkt hvad refleksionskompetencer består i, hvordan disse kompetencer kan erhverves eller læres, hvordan undervisnings- og praksissituationer kan organiseres socialt og fagligt for at facilitere og understøtte kreative refleksions-laboratorier, hvordan grupperefleksion kan etableres, hvordan sokratisk refleksionsdialog kan iværksættes, hvad en person skal videkunne-være-have for at være i stand til at udøve kvalificeret refleksion, hvorvidt IT-medier og fjernundervisning muliggør/besværliggør refleksion, hvilke niveauer eller dimensioner refleksion består af, hvordan begrebs- og argumentationsanalyse indgår i kvalificeret refleksion, hvilke roller kreativitet, forestillingsevne og metaforer spiller i refleksion, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at refleksion kan gøre en reel forskel i praksis, hvordan vi kan minimere vor egne blinde pletter osv (Wackerhausen 2004) Projektet er initieret af og ledet af professor Steen Wackerhausen. Det består af ca. 40 aktivt praktiserende undervisere/lektorer på 8 mellemlange Videregående Uddannelser (MVU) i Danmark, der i 22 empiriske projekter undersøger refleksionsbegrebet, som det kommer til udtryk i forskellige aspekter af undervisningspraksis i MVU-uddannelserne. Derudover har projekt Refleksion i Praksis tilknyttet forskere og ph.d. studerende, der også bidrager med teoretiske og/eller empiriske projekter. Sammenfattende kan dette projekt: Refleksionsmetoder i klinisk undervisning med afsæt i undervisningsmetoden seminar - betegnes som et udviklingsprojekt., hvor praksisforskere på 2 I projektets 3-årige forløb har den uddannelsesinstitution praktikforskerne er tilknyttet undergået 2 organisatoriske forandringer. Ved projektets start var sygeplejerskeuddannelsen i Århus en amtsligt ejet institution. Med nedlægning af amterne blev institutionen en del af JCVU, Jysk center for videregående uddannelser, hvorfor institutionen i en periode blev kaldet JCVU-sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Med etablering af professionshøjskoler og fusioneringen af flere CVU-centre er praktikforskerne pr ansat ved VIAUC-Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. 8

11 uddannelsesinstitutionelt niveau deler undersøgelsesfelt og interesse med universitetsforankret forskning og forskere. De to parter samarbejder i forskningsprocessen mhp. at udvikle viden om refleksionsbegrebet i MVU-uddannelsernes uddannelsespraksis. Efter projektperiodens afslutning og publicering af projektrapporter er der planlagt publicering af en sammenfattende antologi om refleksionsbegrebet som det kommer til udtryk teoretisk og empirisk i undervisningspraksis i MVU- uddannelserne i Danmark. Publikationen forventes færdig Projektrapportens opbygning Afsnit 1 er projektets indledning, hvor der introduceres til projektets genstandsfelt, seminar som en undervisningsmetode i klinisk undervisning set udfra såvel et lokalt som overordnet pædagogisk perspektiv, samt de problemstillinger, der aktuelt knytter sig til afholdelse af seminar. I afsnittet indgår også præsentation af litteratursøgning i tilknytning til projektet. I afsnit 2 beskrives projektets undersøgelsesspørgsmål samt projektets design. I afsnit 3 redegøres for projektets pædagogiske referenceramme i forhold til at forstå sammenhængen mellem refleksion og læring. Projektet tager afsæt i Jack Mezirows teori om transformativ læring. Afsnit 4 præsenterer projektets kvalitative undersøgelses- og analysemetoder samt analyse, fortolkning og teoretisk perspektivering af de kvalitative data. Afsnittet behandler hovedsagligt undersøgelsesspørgsmålene, der vedrører forekomsten af refleksion i undervisningsmetoden seminar, og hvordan refleksion fremmes eller hæmmes i en seminar kontekst. Afsnit 5 præsenterer projektets tværsnitsundersøgelse og svarer på undersøgelsesspørgsmålet, hvordan studerende forstår seminar som et læringsrum. Afsnit 6 præsenterer en sammenfatning af resultater fra den kvantitative undersøgelse med fund fra den kvalitative del af undersøgelsen Afsnit 7 præsenterer en kort diskussion af projektets design og metode. Afsnit 8 indeholder projektets konklusioner på baggrund af de samlede analyser og fortolkninger af data i relation til projektets undersøgelsesspørgsmål og formålet med undersøgelsen. 9

12 1.2 Hvad er seminar i et lokalt pædagogisk perspektiv Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er seminar en undervisningsmetode i den kliniske undervisning, som i curriculum-dokumenterne ved Sygeplejeskolen i Århus beskrives på følgende måde: Seminar forstås som et fagligt forum, hvor studerende, lærer, klinisk vejleder og evt. uddannelsesansvarlig sygeplejerske diskuterer et patientforløb 3 eller et sygeplejefagligt tema 4 med henblik på at få dette alsidigt belyst Formålet med seminar: - at den studerende kan fremlægge patient- eller temaforløb, præcisere væsentlige sygeplejefaglige problemstillinger og fagligt argumentere for disse - at den studerende kan indgå i en åben drøftelse om plejen og nuancere synsvinkler på egen praksis eller undersøgelse af sygeplejefaglige problemstillinger - at den studerende kan anvende og kombinere relevant teori i forhold til patient- eller temaforløb - at den studerende kan indgå i sygeplejefaglige drøftelser af andre studerendes patient- og temaforløb (bilag 1: Semesterplan for klinisk undervisning 4. semester 2006). - Seminar kan udfra denne beskrivelse forstås som en efter-refleksion på handling og læring, hvor studerende udfra egne erfaringer med sygepleje knyttet til konkrete patientforløb formulerer problemstillinger og foretager undersøgelse af disse ved at inddrage praksiserfaringer og relevant teori. Målet er at udbygge og kvalificere de studerendes personlige og faglige handlekompetence i relation til deres professionelle praksis. Endvidere skal de studerende lære sig seminarmetoden, idet de skal indgå i - og i et vist omfang bidrage til - en facilitering af refleksions- og læreprocessen i seminar bl.a. ved aktivt at indgå i drøftelsen af andre studerendes patient- og temaforløb. I forhold til de organisatoriske rammer for seminar angives det i semesterplanen, at de afvikles på det kliniske undervisningssted, at hvert seminar forum består af ca Patientforløb som studiemetode er ved sygeplejerskeuddannelsen Århus beskrevet med følgende ordlyd: Patientforløb giver den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation, få øget ansvar for sygeplejen, herunder at udføre, at formidle og at udvikle sygeplejen. Den studerende varetager alle de sygeplejeopgaver, der skal beherskes på det givne uddannelsesniveau (VIA. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2004) 4 Temaforløb er en beskreven studiemetode i klinisk praksis og beskrives som en systematisk måde at undersøge en sygeplejefaglig problemstilling indenfor sygeplejens virksomhedsfelt. Temaforløb kan have et afdækkende fokus eller et fokus, hvor specifikke interventioner afprøves (VIA. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2004). 10

13 studerende, at de studerendes kliniske vejledere samt den tilknyttede underviser fra skolen deltager, og at hver deltagende studerende er ansvarlig for et skriftligt og mundtlig oplæg til en fælles sygeplejefaglig drøftelse på max. 60 min. Oftest drøftes 2-3 oplæg pr. gang (se figur 1). Endvidere er der beskrevet, hvilket ansvar de forskellige deltagere i seminar forventes at påtage sig (VIA. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus 2006). Figur 1: Illustration af seminar som fagligt forum Fokusstuderende Indhold studerende 2-3 Skriftlige/mundtlige oplæg Underviser Proces Klinisk vejleder Seminar som undervisningsmetode adskiller sig dermed markant fra skolastisk undervisning, der på deduktivt vis indfører studerende i professionens begreber og teorier mhp. forståelse, analyse og interventioner i forhold til konstruerede og generelle problemstillinger i professionens praksis. I seminar er der tale om induktion, hvor studerendes egne erfaringer fra klinisk praksis formuleret i problemstillinger undersøges og diskuteres i lyset af professionens fagbegreber og teorier med henblik på at udvikle forståelse og fremsætte løsningsmuligheder. 1.3 Hvad er seminar i et overordnet uddannelses perspektiv Ses seminar i forhold til Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor (Undervisningsministeriet. BEK.nr februar 2001) og Bekendtgørelsen om Sygeplejerskeuddannelsen (Undervisningsministeriet. BEK. nr marts 2001) kan seminar forstås som en undervisningsmetode i uddannelsen, hvor man søger at imødekomme bekendtgørelsernes fordringer til uddannelsestilrettelæggelsen om at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion (Undervisningsministeriet. BEK.nr februar 2001 kap. 4 5 stk.7, Undervisningsministeriet. BEK. nr

14 marts 2001 kap.1 1). I begge Bekendtgørelser lægges vægt på, at uddannelsen tilrettelægges, så den kombinerer teoretiske og praktiske elementer med et professionsorienteret sigte, og således at der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teori og klinisk undervisning (Undervisningsministeriet. BEK.nr februar 2001 kap. 4, 5 stk. 1, Undervisningsministeriet. BEK. nr marts 2001kap. 2, 4). Tilegnelse af viden om faget, deltagelse og øvelse i faget samt refleksion over faget er i begge Bekendtgørelser centrale elementer (ibid). Kravene kan ses imødekommet i seminar ved, at seminar som undervisningsmetode bygger på et induktivt grundlag, hvor oplevede sygeplejefaglige problemstillinger gøres til genstand for undersøgelse udfra praktisk erfaring og teori. Den engelske uddannelsesforsker Peter Jarvis tilbyder et teoretisk perspektiv på udvikling af professionskompetencer, som i denne sammenhæng kan give forståelse for, hvorfor seminar er en værdifuld undervisningsmetode i en klinisk kontekst. Peter Jarvis har i sin forskning fokuseret på bl.a. professionsuddannelser og set på forholdet mellem praksis, praktisk viden og teori, og hvordan dette didaktisk bør medtænkes i forhold til den enkelte studerendes læreprocesser (Jarvis 1999 s. 7-12). Jarvis ser udvikling af professionskompetencer som bestående af to forskellige former for læreprocesser, når der veksles mellem teoretisk undervisning i en skole og klinisk undervisning i den virkelige professionspraksis. Resultatet af læreprocessen, og hvordan man arbejder videre, vil være forskelligt i de to læringsrum og afhængigt af den lærendes forudsætninger, den viden der skal læres, resultatet af læringen, samt den kontekst hvori den erhvervede viden skal anvendes. I teoretisk undervisning i en skole og ved selvstudier tilegner studerende sig, hvad Jarvis betegner som teori om praksis. Der er tale om viden som er lært kognitivt enten formidlet af en underviser eller lært på den studerendes eget initiativ. Læringen og refleksionen resulterer i, at den studerende udfra sin erfaring udvikler viden udfra forskellige typer af information. Der er tale om en ufuldkommen lærings- og vidensdannelse, der først vil blive fuldkommen forstået som en personlig og faglig viden af den studerende, når den er testet i praksis (Jarvis 1999 kap ). Når der er tale om studerendes læring i den kliniske undervisning kan man ifølge Jarvis tale om, at den studerende træder direkte ind i en praksissituation med handletvang. For at udvikle sin personlige og faglige teori om praksis må den studerende efterfølgende reflektere over og lære i forhold til sin egen erfaring i praksissituationen og udfra den teori, som er kognitivt tilegnet i den teoretiske undervisning i skolen. Jarvis afbilder læreprocessen således: 12

15 Figur 2: Gengivelse af Jarvis figur: Forholdet mellem praksis og personlig teori (Jarvis 2002s. 138). Personlig teori Læring og refleksion Teori og Metateori som Information Praksis Situation 1 Praksis Situation 2 Den stiplede linje i figuren indikerer, at der er tale om en svag forbindelse i forhold til at kunne reflektere og lære nyt udfra teori og metateori. Ifølge Jarvis vil der være behov for en guidning og formidling foretaget af en klinisk vejleder evt. sammen med en underviser, som det er tilfældet i seminar. Når denne proces fuldendes, vil den studerende have udviklet en personlig teori, der kan danne grundlag for en mere stabil handlen i en ny praksissituation ifølge figuren praksissituation 2 (Jarvis 1999 kap. 12). Pointen er, at teorier og begreber formidlet i skolen ikke bliver til personlig viden for den studerende, før de er afprøvet i praksis, og de efter afprøvningen er gjort til genstand for en lærings- og refleksionsproces. I lærings- og refleksionsprocessen undersøges hvilke dele af den kognitivt tilegnede viden, der gav mening, og som virkede i situationen. Evt. formidles ny teori og metateori mht. udvikling af en mere gyldig personlig teori for professionsudøvelsen. Udfra Jarvis s perspektiver på sammenhænge mellem praksis, praktisk viden og teori kan etablering af seminar forum netop ses som det rum for læring og refleksion, hvor de studerende fri for handletvang kan reflektere over erfarede sygeplejefaglige problemstillinger i lyset af den teori, de har tilegnet sig i den teoretiske del af deres uddannelse. Det begrænsede antal af deltagere i seminar giver endvidere plads til, at alle kan i-tale-sætte deres refleksioner. At udgangspunktet er den enkelte studerendes formulering af sygeplejefaglig problemstilling betyder endvidere, at problemet behandles fra den studerendes ståsted og ikke fra ekspertens perspektiv på problemet. Dertil kommer en yderligere facilitering af den enkeltes læreproces ved at medstuderende, kliniske vejledere og undervisere stiller spørgsmål udfra forskellige perspektiver. Sammenfattende kan det siges, at seminar fremstår som en undervisningsmetode med et stort potentiale for, at studerende kan udvikle personlig og faglig viden i forhold til egen 13

16 praksis. Seminar åbner yderligere mulighed for, at studerende udvikler en kritisk analytisk refleksionskompetence i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Spørgsmålet er imidlertid, om dette sker i praksis, og om de studerende oplever, at det sker. 1.4 Problemstillinger i forhold til seminar som undervisningsmetode Da seminar som undervisningsmetode blev indført på Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus i 1999, var det som et led i at styrke de studerendes kobling af teori og praksis. Det blev anset som en fælles opgave for kliniske vejledere og skolens undervisere, og blev derfor begrundelsen for begge parters deltagelse i seminar. Men definition og rammer for seminar i den kliniske undervisning blev ikke baseret på en eksplicit pædagogisk referenceramme og metode, hvorved seminar fremstår som et pædagogisk eksperiment, der endnu ikke er evalueret. Det er en hovedantagelse blandt mange kliniske vejledere og undervisere, at seminar er en god undervisningsmetode til at fremme de studerendes refleksioner og læring i forhold til egne erfaringer med professionsudøvelsen og udviklingen af refleksionskompetence. Der er sjældent eller aldrig blevet formuleret hvilken type af refleksion og på hvilket niveau, der forventes refleksion på. Herved bliver det noget abstrakt hvad i undervisningsmetoden seminar, som er fremmende for de studerendes refleksion og læring. Kliniske vejledere, som har deltaget i seminar sammen med forskellige undervisere fra skolen, angiver, at det overvejende er den enkelte undervisers fortolkning af formål for seminar og kriterier for seminarets gennemførelse, som dominerer form og indhold på de enkelte seminarer, dog uden at denne fortolkning er i-tale-sat. For kliniske vejledere og studerende kan denne manglende eksplicitering give en usikkerhed på formål, indhold og metode samt usikkerhed på adfærd i forhold til rolle, funktion og ansvarsfordeling i seminar. Enkelte undervisere har stillet spørgsmål ved relevansen af deres deltagelse i seminar, idet seminaret opfattes som en del af den kliniske undervisning og derfor helt og holdent anses som en opgave og et ansvarsområde for kliniske vejledere. En sådan position aktualiserer imidlertid både spørgsmålene om, hvordan forholdet mellem teori og praksis opfattes, og hvordan studerende lærer sig at handle i og udvikle sin praksis i lyset af dette forhold og de forskellige former for viden, der indgår i sygeplejeprofessionen. Ifølge udsagn fra studerende er det opfattelsen, at de studerende overvejende anser deltagelse i seminar som en chance for at lære noget om egen og andres kliniske erfaringer og praksis. Nogle studerende er mere forbeholdende og omtaler udbyttet af seminar som meget afhængig af den kliniske vejleder, den tilknyttede underviser fra skolen samt de 14

17 medstuderende, der deltager i gruppen. Nogle studerende omtaler seminaret som en eksamenslignede og stresset situation, hvor man overhøres og konfronteres med evt. manglende viden. Den manglende pædagogiske referenceramme og metode for seminar, den manglende præcisering af niveau for refleksion, samt de divergerende udsagn fra kliniske vejledere, studerende og undervisere oplever vi som interessant og problematisk. Spørgsmålet er, om den store frihed i forhold til pædagogisk referenceramme og metode i seminar faktisk befordrer de studerendes refleksioner og læring i forhold til egen erfaring, professionsudøvelse og udvikling af refleksionskompetence. Og mere specifikt hvad er det for en type/niveau for refleksion, der reelt foregår i et seminar. Kan man betegne refleksionen i seminar som en kritisk analytisk refleksion som bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen foreskriver? (Undervisningsministeriet. BEK. nr marts 2001). 1.5 Litteratur om seminar Da seminar som begreb har flere betydninger, end den specifikke forståelse af begrebet vi har præsenteret, har vores søgning af empiriske artikler ikke kunnet afgrænses til hverken semina eller undervisningsmetode. Vi har i stedet valgt at rette vores søgning mod, hvordan refleksion som begreb og som aktivitet indgår i undervisningstilrettelæggelsen i sygeplejerskeuddannelsen. Søgningen er foretaget i Den danske bog- og artikel base, i CINAHL og PsychInfo. Derudover er der specifikt søgt i følgende sygeplejefaglige udenlandske tidsskrifter: Journal of Advanced Nursing, Journal of Nursing Scholarship, International Journal of Nursing Studies, Nurse Education Today, Nurse Educator, Nurse Education in Practice og The Journal of Nursing Clinic. Søgeordene har I de engelsksprogede databaser været reflection, critical reflection, guided reflection, reflective practice, nurse-education og tilsvarende danske ord er anvendt i den danske database. Der er generelt søgt uden tidsafgrænsning, men ved gennemgang af resultater er der overvejende afgrænset til abstracts og artikler, der er skrevet indenfor den sidste 10 års periode. I den danske artikelbase var der kun 4 poster med anvendelse af søgeordene refleksion og sygepleje?, men ved gennemgang af hits med søgeordene sygepleje? og uddannelse? var der adskillige hits overvejende knyttet til klinisk undervisningspraksis, der implicit refererede til læring af sygepleje via refleksion og dialog 15

18 Litteratursøgningen i de engelsksprogede tidsskrifter gav overvejende resultater på Journal of Advanced Nursing og Nurse Education Today. I de øvrige tidsskrifter, der var udvalgt, var der ingen eller kun enkelte poster som resultat af søgeordene. Som følge heraf er der benyttet kædesøgning, hvorved flere relevante artikler er fremkommet Litteratursøgning i danske databaser og tidsskrifter Litteratursøgningen med fokus på, hvordan refleksion som begreb og som aktivitet indgår i undervisningstilrettelæggelsen i sygeplejerskeuddannelsen, afdækker, at der generelt i uddannelsestilrettelæggelsen indenfor sygeplejerskeuddannelser både herhjemme og i andre lande hersker uklarhed om begreberne refleksion, reflekterende praksis, og hvordan det kommer til udtryk i en uddannelsespraksis. Hansen M.Z. sætter i artiklen Refleksionens hvem, hvad, hvor og hvordan? fokus på refleksion og på forskellige niveauer af refleksion i relation til studerendes læringsprocesser. Artiklen er udfra et undervisningsperspektiv interessant, fordi den formidler en måde at skelne mellem forskellige niveauer for refleksion, som kan anvendes i en didaktisk sammenhæng. Forfatteren foreslår en model indeholdende 3 refleksionsniveauer: refleksion på praksisniveau, refleksion på teori niveau og refleksion på transcendentalt niveau, som udgangspunkt for at facilitere de studerendes læreprocesser (Hansen 2002). Artiklens svaghed er, at den ikke fremfører teoretisk belæg, ligesom den ikke inddrager en pædagogisk referenceramme for den samlede model. Der ses endvidere en tendens til, at de få danske referencer, der medtager begrebet refleksion og det, der kan tolkes som en refleksiv praksis, typisk beskriver begrebet refleksion som en integreret del af undervisning og læring, uden at uddybe hvad det er for en refleksion, der efterlyses. Eksempelvis henviser Skovsgaard (Skovsgaard 2004), i et studie over hvordan studerende og deres kliniske vejledere anvender dialog og refleksion i relation til klinisk undervisning, til refleksion som et afgørende redskab for den studerendes læring, uden at beskrive hvordan refleksion som redskab praktiseres og på hvilket niveau, det ønskes praktiseret. En af studiets konklusioner er endvidere, at hverken vejledere eller studerende er bevidste om betydning af refleksion som redskab i forhold til den studerendes læring af håndtering af sygeplejefaglige problemer. Undersøgelsen underbygger både den tendens, at refleksion som begreb tages for givet samtidig med, at den viser, at kliniske vejledere og studerende ikke er bevidste om, at de bruger refleksion som pædagogisk metode til læring af klinisk praksis. 16

19 I forhold til dette projekts fokus, hvilket er at undersøge refleksion i undervisningsmetoden seminar, henviser en ældre artikel til en undersøgelse af seminar som pædagogisk værktøj til at understøtte studerendes refleksion. Undersøgelsen anvender en beskrevet refleksionsmodel som baggrund for at koble teori og praksis. Undersøgelsen bygger på ca. 20 interviews fordelt på henholdsvis 6 praktikvejledere, 7 undervisere og 12 studerende (Ibsen, Kobbelgaard et al. 1997). Denne undersøgelse bekræfter, at såvel studerende som undervisere og kliniske vejledere finder, at seminar som undervisningsmetode med anvendelse af en bestemt refleksionsmodel stimulerer studerendes udvikling af refleksionskompetence. Selvom undersøgelsen hviler på en beskrevet refleksionsmodel, er der ikke beskrevet på hvilket niveau, refleksionen forventes at foregå på, ligesom der i lighed med vores problembeskrivelse heller ikke er medtænkt en mere overordnet pædagogisk referenceramme for afholdelse af seminaret i en formel uddannelse. På baggrund af gennemsyn af abstracts og med afsæt i ovenstående eksempler synes der i relation til artikler søgt i Den danske bog- og artikel base at være belæg for, at refleksion er en hyppig aktivitet, men at begrebet sjældent er defineret udfra en teoretisk pædagogisk referenceramme og medtænkt som en målrettet pædagogisk aktivitet i undervisningstilrettelæggelsen Litteratursøgning i engelsk sprogede tidsskrifter Litteratursøgning i de engelsksprogede tidsskrifter viser hen til adskillige artikler, som på baggrund af artikel gennemgang eller undersøgelse af curriculum bekræfter tendenserne fundet i de danske litteraturreferencer (Burton 2000, Cadman, Clack et al. 2003, Kuiper, Pesut 2004, Nicholl, Higgins 2004, Teekman 2000). Refleksion blev op igennem 90érne beskrevet som et kerneområde indenfor sygepleje (Kuiper, Pesut 2004). Udvikling af refleksions-kompetence blev i lyset af J. Deweys, J. Habermas og D. Schöns tænkning anskuet som grundlæggende i forhold til klinisk beslutningstagen (Kuiper, Pesut 2004), dog uden klarhed på hvordan man i sygeplejerskeuddannelsen kunne facilitere udvikling af denne kompetence. Erkendelsen af dette har medfødt en række studier, der dels har til hensigt at indkredse refleksion som begreb og som aktivitet, dels fokuserer på udvikling af didaktiske modeller, der kan bidrage til at fremme refleksionskompetence. Eksempelvis udvikler C. Johns midt i 90érne en model for guided reflection til facilitering af læring i sygeplejeuddannelsen og sygeplejeprofessionen baseret på B. Carpers arbejde om kundskabsmønstre i sygeplejen (Johns 2004, Johns, Freswater 2005). Hans model og arbejde anvendes og/ eller citeres i adskillige artikler, hvor fokus også enten er at undersøge 17

20 forekomsten af refleksion i læringskontekster, eller udvikling / undersøgelse af metoder der fremmer refleksion (Kuiper, Pesut 2004, Fowler, Chevannes 1998, Heath 1998, Heath, Freswater 2000, Liimatainen, Poskiparta et al. 2001). I de engelsksprogede artikler har vi ikke direkte fundet undersøgelser, der spejler seminaret som en metode til at facilitere refleksion i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Særligt forekommer der ingen studier, hvor refleksion og udvikling af refleksionskompetence faciliteres i et samarbejde med kliniske vejledere og undervisere fra sygeplejeskolen. I to artikler, der undersøger og evaluerer proces og resultat af gruppe refleksion i relation til uddannede sygeplejersker, bekræftes, at grupperefleksioner over oplevede erfaringer understøtter den enkelte i at opnå en større grad af frigørende og fleksibel handlekompetence (Platzer, Blake et al. 2000, Williams, Walker 2003). Grupperefleksion afspejler i sin essens undervisningsmetoden seminar, men artiklerne om grupperefleksion er skrevet ind i en anden kontekst. Det fremgår af flere artiklers referencelister, at Mezirows teori om transformativ læring (Mezirow 1981, Mezirow 1991) har dannet afsæt for studier, der har givet evidens til refleksion som central i uddannelsesmæssig sammenhæng i sygeplejeprofessionen (Liimatainen, Poskiparta et al. 2001, Platzer, Blake et al. 2000, Jensen, Joy 2005, Leung, Kember 2003, Wong, Kember et al. 1995). De engelsk sprogede artikler giver således baggrund for og inspiration til udvikling af pædagogisk begrundede refleksionsmodeller, samtidig synliggør de implicit flere former for barrierer i forhold til at arbejde med refleksion og at udvikle refleksionskompetence. Artiklernes referencelister afspejler også, at der fra midten af 1990érne og fremefter optræder et stigende antal bøger, der sætter fokus på refleksion som læringsmetode og som færdighed i sygeplejerskekontekster. Vi har bl.a. fundet inspiration fra følgende: (Johns 2000, Johns 2002, Bulman, Schutz 2005, Rolfe 1998, Rolfe 1996, Rolfe, Freswater et al. 2001). Der er i gennemgangen af artiklerne fundet belæg for, at det fortsat er centralt at udvikle refleksionskonceptet i professionsbacheloruddannelser, da det endnu er et område, der ikke er tilstrækkeligt empirisk belyst. 2. Projektets formål, undersøgelsesspørgsmål og design På baggrund af vores forståelse af seminar som forum for efter-refleksion og som et lokalt pædagogisk eksperiment, der endnu ikke er evalueret, og af litteraturens manglende 18

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Den kliniske vejleders forståelse af refleksion

Den kliniske vejleders forståelse af refleksion Afgangsprojekt Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse Viden- og udviklingscentret, Sundheds CVU Aalborg Den kliniske vejleders forståelse af refleksion - set i relation

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 12 Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 12 Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter sig mod enkelte eller grupper af patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Selvevaluering i forhold til Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Statusrapport Hospitalsenhed Midt 2013 Udarbejdet af HR-uddannelse, HE Midt Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere