God fornøjelse med nyhedsbrevet. Future Lab er åben

Transkript

1 Kære samarbejdspartner Velkommen tilbage fra ferie. På forventer vi, at der begynder 809 nye elever på skolen i ugerne Af dem er de 420 grundforløbselever, 243 social- og sundhedshjælperelever og de 46 er pædagogiske assistentelever. Vi gælder os til at byde dem alle sammen velkommen på skolen og håber, at de bliver glade for deres uddannelsesvalg. I dette blad kan du blandt andet læse om innovation som valgfag, hvor social- og sundhedsassistenteleverne arbejder med ideudvikling, om den nye afdelingsleder Gitte Hundstrup Nielsen i Vendsyssel og om GVU-eleven, der ville være social- og sundhedshjælper og om det første hold ambulancebehandlere, der nu er færdige. God fornøjelse med nyhedsbrevet. Direktør Lars Jakobsen Future Lab er åben Den 30. april var dagen, hvor Future Lab blev indviet. Der var inviteret gæster fra både nær og fjern til at overvære den officielle åbning. Borgmester fra Mariagerfjord kommune og formand for KKR Nordjylland Hans Christian Mårup holdt åbningstalen. Han fremhævede de spændende perspektiver, der er for Future Lab og henviste blandt andet til den aktuelle debat om indførelse af ny teknologi på ældreområdet. Direktør for Lars Jakobsen redegjorde for baggrunden for Future Labs opståen og de mange muligheder, der åbnes for forskning og brugerdrevet innovation. Formand for Regionsrådet Ulla Astmann, direktør Torben Lund Clement fra Xtel, Ph.D. M.Sc. Marco Nørskov fra Århus Universitet samt professor Henrik Scharfe fra Aalborg Universitet kom med deres perspektiv på mulighederne for samarbejde med Future Lab. De var alle enige om at Future Lab er noget helt unikt i Danmark. Henrik Schärfe mente, at der ikke nogen steder i verden er eksempel på et tilsvarende center. Hans Christian Mårup klippede herefter det røde bånd over og erklærede Future Lab for åben. Telenoid til kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Lars J. L. Jakobsen. Kontakt: Lone S. Dremstrup, pr@sosunord.dk, tlf eller Anette M. Svendsen, pr@sosunord.dk, tlf

2 Vi går i egen interesse I to social- og sundhedsassistent klasser på Aalborg/ Jammerbugt har eleverne i en periode talt skridt for deres egen personlige sundhed og for deres uddannelses ry. Vi havde et tema i undervisningen om vores egen personlig sundhed. Her skulle vi finde ud af, hvad vi kunne gøre for at aktivere os selv, gerne på en sjov måde, siger Anne Werner Riis og kigger over på Rune Jensen. Vores uddannelse har et ry, som vi ikke vil have sidende på os. Det er, at social- og sundhedsassistenternes vægt ligger i den tungere ende og nogle af os har desuden dårlig kondi. Det vil vi som ambassadører for uddannelsen gerne gøre noget ved, siger Rune. Underviserne på social- og sundhedsassistent uddannelsen, især Heidi Løvschall var hurtig til at bakkede projektet op. I løbet af kort tid var der skridttællere til alle eleverne. Vi fik endda lov til at bruge lidt undervisningstid på at udfylde skemaet med antal skridt hver morgen, siger Christina Lykke Albrechtsen. De to klasser som er inde i første skoleperiode besluttede i fællesskab at gøre det til en konkurrence i mellem klasserne. Derudover besluttede man kollektivt, at det skulle være slut med kage, sodavand og slik på bordene i lokalet. Der var tilslutning fra alle elever. Herefter var det blot at komme i gang med at få gået mest muligt hver dag. Fra venstre ses: Anne W. Riis, Rune Jensen og Christine L. Albrechtsen. Næsten skridt til sammen De gik til opgaven med stor ildhu, og der er helt sikkert blevet slidt på skosålerne i de to klasser på. Tilsammen blev det til næste skridt. Gennemsnitligt har hver elev gået omtrent skridt om dagen. Den elev der har gået flest skridt, har gået skridt på de tre uger eller gennemsnitligt cirka skridt om dagen. I konkurrence mellem de to klasser ( og ) er det hold der har vundet med skridt tilsammen. Positive bivirkninger For Anne har det haft den bivirkning, at hun har tabt sig, mens hun har talt skridt. Der er flere elever fra begge klasser som kommer med lignende udmeldinger, fortæller eleverne. Jeg har ikke målt kilo, men kan se, at bukserne sidder lidt løsere omkring taljen, siger hun. Christina siger, at det har fået os til at tænke anderledes. Den indsats, der skal ydes, er ikke så stor og kræver ikke ret meget af os selv. Rune tilføjer, vi er også blevet mere opmærksom på at lade bilen stå og gå i stedet for. Eller at tage trappen i stedet for elevatoren. Det gode udvikling kan, ifølge både Rune, Anne og Christine, nemt forsætte efter skoleopholdet. Alle tre er også enige om, at det kunne være rart, at der var lidt mere motion på skemaet. Det sker af og til at de spiller rundbold eller går en tur, men en fast skemalagt tid vil være helt fint. Det må gerne være mod en anden klasse på skolen, så der kommer lidt konkurrence ind i motionen. Det motiverer os yderligere, siger de til slut. 2

3 Innovation som valgfag Der mangler bestemt ikke kreativitet eller gode ideer til fremtidens opgaveløsning blandt social- og sundhedsassistent-eleverne. En gruppe elever på skolen har i en uge haft innovation på skemaet. I uge 19 viste de så deres projekter frem for resten af Aalborg/Jammerbugt. Projekterne er på ideplan lige nu. Hvad der skal ske med projekterne fremover, er det helt op til eleverne selv. I ugen op til fremvisningen har de arbejdet med innovation og blandt andet fået trænet deres problemløser evner godt og grundigt. Underviser Heidi Løvschall siger, forud for fremvisningen var alle eleverne igennem et specielt tilrettelagt undervisningsforløb, som man underviser i på fx Aalborg Universitet - Den Kreative Platform. De først dage blev brugt til at skabe de optimale rammer for ideudviklingen. Eleverne var underlagt helt særlige vilkår. De måtte ikke holde pauser, det var ikke tilladt at bruge ure eller at tage mobiltelefon eller computer med de dage forløbet stod på. Da rammerne var grundigt indarbejdet var det op til eleverne at stå for indholdet. Den store opgaver var at finde på ideer til Hvordan kan jeg gøre min hverdag som social- og sundhedsassistent nemmere? Vi har arbejdet med ideudvikling på konkrete og brugbare ting, som eleverne kan bruge i deres hverdag. Det gør det nemmere at arbejde med innovation. Jeg tror, at det har været en positiv oplevelse for eleverne at arbejde med innovation, siger Heidi til slut Gerne mere af samme slags Social- og sundhedsassistentelev Betinna Pejtersen fortæller om forløbet, vi var tæt på at være låst inde den første dag. De medbragte madpakken blev spist i undervisningslokalet. Det var helt ok, for det har været et rigtigt godt undervisningsforløb, hvor vi arbejdede på tværs af de almindelige klasseopdelinger. Vi begyndte med små lege for at få tanker i gang. Vi skulle blandt andet lære ikke at sige nej eller at stille spørgsmål i forbindelse med ideudviklingen. Det ødelægger den positive tankegang. Herefter skulle vi løse de opgaver, som vores undervisere kom med. De sidste to dage arbejdede vi på projektet med at gøre hverdagen nemmere. Det var så spændende, at jeg gerne ville have forsat i meget længere forløb, siger Betinna. For ikke at forstyrre den positive tankgang, fik eleverne først teorierne bag den kreative platform og de øvrige arbejdsmetoder den sidste dag på forløbet. Nu er det muligt for dem, at lege videre på hjemmebane. Eksempler på deres projekter: Chip En lille chip som skydes ind i kroppen ved indlæggelsen på et sygehus eller i en behandlingssituation. Chippen sender med jævne mellemrum informationer til en skærm som sidder for enden af sengen. Her kan lægen og plejepersonalet aflæse blodsukker, væskebalance og kropstemperatur hurtigt og nemt. Lille hjælper En robot, med bløde hænder som hjælper til med tunge løft og lignende. Kan støvsuge. Robotten frigøre de medarbejdere som ellers skulle have løst opgaven, så der bliver tid til mere personlig kontakt med borgerne. Tankestyret soldrevet og ledningsfri wc seng Sengen kan eleveres i begge ender. Midt på sengen findes et toilet modul, der kan bruges til patienter, som ikke kan komme ud af sengen. Sengen står til opladning, når den står på sin plads i sengestuen. På en QR-code på elevernes fremvisning, kunne man læse mere om funktionerne på sengen. WIM Key (USB-lignende nøgle) WIM står for Wonderful Institutions Multinøgle. Nøglen opbevares hos kommunen og aktiveres, når fx social- og sundhedsassistenten kommer på besøg. På en luftskærm kan man aflæse de seneste data om borgeren. Det kan være medicinskema, stamdata og deres dag/uge plan. Samme nøgle finde på sygehuset, så man altid har de rigtige informationer om patienterne. Man undgår blandt andet fejlmedicinering og kan hurtigt opdateres på borgerens fremtidsplaner. 3

4 To seje damer fra Hjørring tog på praktik i udlandet Det har været en rigtig god oplevelse at være i praktik i udlandet, fortæller Jonna Mikkelsen og Lis Nørgaard Thomsen, som begge er elever fra Vendsyssel. Jonna ville ønske, at der var flere elever som turde tage den udfordring, det er at komme i praktik i udlandet. Lis siger, jeg er glad for, at jeg turde gøre det. Synes vi er et par seje damer, som tør rejse ud med den alder, vi har. Lis fortæller, at hun er 58 år og Jonna er 53 år. Børnene klarer sig selv nu, og mændene synes, det var helt ok, at de tog af sted. Du skal være indstillet på, at det ikke er ferie du skal på, når du tager på praktik i udlandet. Og du skal også være indstillet på, at der skal arbejdes meget, især hvis du søger ind på Vitalise Holidays, som vi gjorde, siger Jonna og Lis. Jonna og Lis har været af sted i 5 uger på Vitalise Holidays, som er et ferie- og aflastnings-center for handicappede. Centret ligger nordøst for London, omtrent en times transporttid fra centrum af London. De to damer kender hinanden fra Vendsyssel, hvor de har gået på samme hold på social- og sundhedshjælperuddannelsen. De talte meget sammen på skolen, men turen til London har knyttet dem yderligere sammen. Vi svinger bare godt sammen, siger Lis. Forarbejde International koordinator Dorthe Thybo Kudsk siger, det er et par gæve piger, som selv har været med til at finde praktikpladsen på Vitalise Holiday. De har gjort et godt forarbejde og har sat sig ind i mulighederne på praktikpladsen. Vitalise Holidays, som ligger flere forskellige steder i England, har en fast stab af medarbejdere, men også en stor stab af frivillige medarbejdere. De frivillige bor og spiser på centret. Til gengæld arbejder de fra tidlig morgen til langt ud på aftenen (kl /23.00). Både Jonna og Lis var indstillet på at arbejde længe, mod til gengæld at få del i de mange gode oplevelser på centret. 4 Vigtig kompetence: At kunne socialisere man skal turde sætte sig ned og taler med gæsterne, siger Jonna Mikkelsen og Lis Thomsen.

5 Vores opgaver Gæsterne på Vitalise Holidays kommer der for at holde ferie. Størsteparten af gæsterne har haft en blodprop eller er kommet til skade ved en ulykke. 80 % af dem sidder i kørestol, men fungerer ellers normalt. De kommer der også, så deres familie eller bosted for en uge eller to kan få aflastning. Den tid de er på centret, skal de have nogle gode oplevelser. Centret tilbyder dem fire ugentlige udflugter, derudover kan de hygge sig sammen med andre gæster eller med personalet. Udflugterne er ture til museer, shoppingcentre, musicaloplevelser, ture til parker, og andre turistattraktioner i omegnen. Nogle uger er der tematiserede arrangementer, andre uger mere simple programmer. Der foregår også en del underholdning og aktiviteter på centret. Gæsterne vælger selv hvilke turer og aktiviteter, de vil deltage i. Vores opgave var at hjælpe gæsterne med at komme op, spise morgenmad, være med på turene/deltage i aktiviteterne, spise aftensmad med dem og hjælpe dem i seng. Opgaverne indbefattede alt fra personlig hygiejne til at skubbe kørestolen på turene. Vi havde hver vores gæst at passe på. Vi drak te, spiste, talte og hyggede os med dem. Det gik der meget tid med, siger Jonna. Fagligt Vi har lært en del engelsk, for vi måtte ikke tale dansk andet end, når vi var alene på vores værelser. Det var lige før vi også talte engelsk til hinanden, når vi endelig var alene. Når man kun taler engelsk en hel dag, er det svært at slippe det, når man har fri, siger de begge to. Jonna og Lis lærte en del om kateter og kateterpleje, især topkateter. De så ikke bleer, mens de var i praktik. Det styrker gæsternes selvværd, at de ikke lugter af urin, siger Jonna. De frivillige hjælpere på Vitalise Holiday kommer fra hele verden. Lis og Jonna kunne tælle hjælpere fra 22 nationer. Nogen kommer og er der i en kort periode, mens andre bliver der op til år. Vitalise Holiday har en filosofi om at man skal se mennesket og ikke sygdommen. Det er en filosofi som både Lis og Jonna har lært meget af og vil bruge i Danmark. Vi har begge fået mange positive og personlige tilbagemeldinger fra gæsterne på Vitalise Holiday. Det har været en fantastisk oplevelse, noget som vi vil huske mange år fremover, siger de begge to til slut. 5

6 En vilje til at ville Af uddannelseskonsulent Birgitte Klemm Hansen Det er sommer 2011 og SOSU Nord holder sommerlukket med undtagelse af enkelte medarbejdere, som holder hjulene i gang på lavt blus i varmen. Jeg sidder i Hammer Bakker på et lånt kontor med min bærbare PC og svarer på telefonspørgsmål i studievejledningen. Pludseligt banker det stille på døren der står Anne Grethe Zobbe med sin taske og spørger forsigtigt om hun må komme ind. Anne Grethe er godt forberedt hun vil gerne høre om muligheden for at komme i uddannelse her på. Hun har en kollega, som har fået merit og hun vil gerne vide, om hun også kan få merit på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Vi taler os lidt ind på hinanden og jeg fremlægger for Anne Grethe de muligheder, hun har for at tage uddannelsen som henholdsvis EUD-elev ( ordinær elev) og GVU-elev (grundlæggende voksen-elev). Anne Grethe tager sine papirer frem. Hun dokumenterer at hun har: en uddannelse som folkeskolelærer taget dele af en diplomuddannelse arbejdet et par år som aftenvagt hos en privat udbyder af døgnpleje. -og som Anne Grethe siger: nu er det på tide at få papirer på det, jeg kan. Efter at have nærlæst Anne Grethes medbragte dokumenter, står det klart at her er der mulighed for at tage uddannelse på meget kort tid. En individuel kompetencevurdering viser, at Anne Grethe har kompetencer svarerende til store dele af social- og sundhedshjælper uddannelsen og at hun dermed kan få merit for mange fag. Anne Grethe skal, for at blive social- og sundhedshjælper, bestå: 2 områdefag (sundhedsfag og aktivitets- og praktisk fag), 1 valgfrit specialefag, Førstehjælp og brandbekæmpelse, Afsluttende prøve. Da Anne Grethe har en mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer, kan hun ikke få uddannelsen betalt som GVU-elev, og hun kan heller ikke modtage løntabsgodtgørelse. Anne Grethe skal således selv betale for sit uddannelsesforløb og underhold. Anne Grethe traf en hurtig beslutning: Jeg tror godt, at jeg kan læse de to fag op selv Dog kom der senere lidt sommerfugle i maven der var jo ingen klassekammerater at læne sig op ad, reflektere sammen med eller diskutere med. Selvstudium og job i kombination Anne Grethe Zobbe blev dermed til en af s få selvstuderende social-og sundhedshjælperelever. Med denne ordning kunne Anne Grethe således passe sin aftenvagt hver anden uge og studere i den modsatte uge. Anne Grethe har i foråret 2012, deltaget i førstehjælp og brandbekæmpelse, samt i valgfrit specialefag i alt 8 dage på SOSU Nords afdeling i Hjørring. Herefter har hun med ildhu kastet sig over social- og sundhedshjælperens bøgerne og læst al litteratur op. Anne Grethe har modtaget nogle få timers vejledning i at udfærdige helhedsbeskrivelsen til de to områdefagsprøver, samt afsluttende prøves oplæg. Anne Grethe udtrykker klart, at hun har været glad for sine to vejledere, Hella Worsøe og Birgitte Klemm. En meget nervøs Anne Grethe afsluttede sin social- og sundheds-hjælperuddannelse onsdag den 20. juni 2012 med et flot 10- tal. Anne Grethe, efter eksamen: Det kan godt være, at det stadig er det samme, jeg laver med mine hænder, men oppe i mit hoved er 6

7 der blevet flyttet rundt på brikkerne. Jeg føler f. eks, ansvar på en helt anden måde nu, da det jo nu er mig, der er en af dem der har uddannelsen. Jeg kan ikke acceptere løse ender. Når jeg tager beslutninger nu, gør jeg det ud fra et solidt fagligt grundlag, som jeg ikke havde tidligere, det kan jeg helt klart mærke forskel på. Det føles trygt og rigtigt. Hvad er Grundlæggende Voksenuddannelse? Grunduddannelse for Voksne også kaldet GVU er et uddannelsestilbud til voksne over 25 år, som har en omfattende praktisk social- og sundhedsfaglig erfaring af mindst to års varighed. Disse voksne vil ofte kunne få merit for praktikuddannelsen i social- og sundhedsuddannelsen og dermed gennemføre social- og sundhedshjælperuddannelsen som et væsentligt afkortet og rent skolebaseret tilbud tilrettelagt fleksibelt, gerne over flere år. De voksne medarbejdere kan gennem et GVU-forløb opnå bevis som social- og sundhedshjælper på mere fleksible vilkår end den normalt tilrettelagte uddannelse til social- og sundhedshjælper. Kilde: Realkompetence parat til GVU-start på SOSU - uvm.dk/2008/gvusosu/hel.html Uddannelsesleder Helle Mørch Laulund Ny afdelingsleder i Vendsyssel Den 1. juni 2012 tiltrådte Gitte Hundstrup Nielsen i stillingen som afdelingsleder på Vendsyssel. Gitte Hundstrup Nielsen kommer fra en stilling, først som konsulent/underviser og siden som uddannelsesleder i Kursus- og UdviklingsCentret på. Gitte Hundstrup Nielsen har tidligere arbejdet som sundhedschef i Frederikshavn Kommune og som ældrechef i Skagen Kommune. Endvidere har hun arbejdet med uddannelse af social- og sundhedspersonale som viceskoleleder på SOSU Middelfart. Direktør Lars Jakobsen udtaler i forbindelse med Gittes tiltrædelse som afdelingsleder Gitte kommer fra egne rækker og er rigtigt godt klædt på til stillingen. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med hende som afdelingsleder. Den 1. juni 2012 tiltrådte Helle Mørch Laulund som den nye uddannelsesleder i s Kursus- og UdviklingsCenter (KUC). Helle M. Laulund kommer fra en stilling som underviser på Sygeplejeskolen i Hjørring. Derudover har hun været ansat som projektleder og sundhedskoordinator i Frederikshavn Kommune. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent fra (har også læst på indgangsåret og social- og sundhedshjælper uddannelsen), og har derefter læst sygeplejerske og senest cand. cur. Visioner for jobbet Afdelingsleder Gitte Hundstrup Nielsen siger, etik betyder meget for mig, og så vil jeg gerne være med til at udvikle den gode arbejdsplads, hvor det er rart at være, og hvor faglighed og pædagogik vægtes højt. Hvis medarbejderne trives, så har eleverne også de bedste forudsætninger og så giver det grobund for verdens bedste uddannelse. Det er vigtigt, at hele tiden er i tæt samklang med de brancher, vi samarbejder tæt med. Den opgave føler jeg mig klædt godt på til at løfte, og jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling, der allerede er sket. Ny uddannelsesleder i s Kursus- og UdviklingsCenter Helle Mørch Laulunds opgaver bliver primært at forestå den daglige pædagogiske ledelse og udvikling af KUC s undervisergruppe, ledelse og udvikling af kursusadministrationen og serviceteamet på KUC samt koordinere personaleressourcer og optimere opgaveløsningen. Der er gang i mange aktiviteter på KUC, siger Helle Mørch Laulund. Jeg vil gerne være med til at bevare den gode arbejdsplads som KUC er, men ønsker også at bidrage til udviklingen, således at afdelingen fremstår som et aktivt og dynamisk Kursus- og UdviklingsCenter. 7

8 346 til praktikvejledertræf Den 15. juni 2012 var der praktikvejledertræf på og antallet af tilmeldte oversteg langt forventningerne. Vi har fået 346 tilmeldinger til vejledertræf for praktik- og oplæringsansvarlige fra kommuner, regionen og private virksomheder, siger vicedirektør Anja Viegh Jørgensen. Det er utroligt positivt, at så mange vælger at deltage i vores praktikvejledertræf. Det er en unik måde at vedligeholde og udvikle samarbejdet om uddannelserne på. Det glæder os, at så mange har lyst til at komme og være i dialog med os om social- og sundhedsuddannelserne, siger Anja Viegh Jørgensen. Flere emner på dagsordenen i Vodskov I Vodskov var der omkring 100 deltagere fra både kommuner, somatikken og psykiatrien. Formålet med træffet er blandt andet, at styrke det i forvejen gode samarbejde mellem skolen og praktikken og det store antal tilmeldte bekræfter i sig selv samarbejdets styrke, siger afdelings-leder Per Stig Andersen Denne gang var der på programmet en gennemgang af de ændringer, der er på vej i uddan-nelsesordningen på SOSU-området og de tanker, som skolen har om, hvordan de skal omsættes til undervisning. Desuden fik vejlederne lejlighed til at arbejde med deres forståelse af de nye praktikmål, som er på vej og til hvordan man kan arbejde med dem i praksis, når man vejleder elever. Forrest med lilla tørklæde: Lona Nielsen henter inspiration på praktikvejledertræf. Som optakt til dette gruppearbejde, fik vejlederne en forsmag på cooperative learning, som er et pædagogisk redskab til at skabe struktur og aktivitet i læringsrummet. Det virkede til, at de tog rigtig godt imod dette redskab, som skabte stor aktivitet og god stemning undervejs. Der blev også informeret om Future Lab, som er skolens initiativ i forhold til at arbejde med den nye udvikling inden for velfærdsteknologi og få den integreret på skolen og i undervisningen. Endelig blev der lejlighed til at høre om de samarbejdsmuligheder, som er i elevplan, hvor skolen fremover placerer bl.a. skolevejledninger, så vejlederne også kan se dem og følge op i forhold til elevernes behov. Alt i alt en rigtig god dag i samarbejdets tegn, siger Per Stig Andersen. God kontakt med skolen og andre vejledere Daglig praktikvejleder og humanom Lona Nielsen, som er ansat på Solbakken i Brovst - i Jammerbugt Kommune, siger om praktikvejledertræf (Vodskov); Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem skolen og praktikstederne. Jeg bruger praktikvejledertræf til at samle inspiration til mit daglige arbejde, og synes det er rart, at møde de andre vejledere og personalet på skolen. I dag har vi blandt andet talt om de kommende praktikmål for uddannelserne. Rehabilitering indgår i større grad i de nye mål. Jeg tror det bliver spændende, at komme til at arbejde med det i praksis med eleverne, og se hvad det får af betydning for vores borgere. Vi skal høre om Future Lab. Jeg glæder mig til det, for den ny teknologi får stor indflydelse på vores arbejdsfelt i fremtiden. Lona Nielsen er lige blevet færdig som humanom på. Hun synes, at det er vigtigt at uddanne sig og være klædt på fagligt og personligt. Det skal vores elever også være, siger hun til slut. 8

9 Udlært ambulancebehandler Gitte Astrup Pedersen er netop blevet færdig med sin uddannelse til ambulancebehandler på. Hun er en ud af 14 udlærte, som i foråret 2012 har været med på det første hold, efter at fik muligheden for igen at uddanne ambulancebehandlere. Om 36 måneder kan de udlærte ambulancebehandlere søge om optagelse på paramediciner uddannelsen. Hvorvidt det bliver til endnu mere uddannelse, har Gitte ikke besluttet endnu. Men muligheden har hun skabt for sig selv. Før var jeg ambulanceassistent og hjalp den behandler, som jeg kørte med. Nu kan jeg selv hjælpe patienterne og har fået en god teoretisk og faglig ballast, som jeg kan bruge, når vi står i situationerne i virkeligheden, siger Gitte Astrup Pedersen. Gitte blev anbefalet at søge om optagelse og var glad for at komme i gang. Hun synes, at det nu er blevet et mere udfordrende job, og at den viden hun har fået på de teoretiske området også har gjort det mere spændende. Skoleophold og eksamen Inden eleverne begyndt på ambulancebehandler uddannelsen skulle de genopfriske teori fra ambulanceassistent uddannelsen. Eleverne fik tilsendt materialer 5-8 uger før, så der var tid til at forberede sig. Imellem skoleperioderne fik elever tilsendt cases som skulle løses, hvor sværhedsgraden var af samme karakter, som den de kommer til at opleve i praksis. Ø. fra v.: Kursus- og Udviklingschef Lene Kvist, Lars I. Madsen, Jesper R. Matthiesen, Kenneth B. Nielsen, Jørgen Hjort. N. fra v.: Mikkel E. Mikkelsen, Johnny S. Pedersen, Gitte A. Pedersen, Ernst Wedler og uddannelsesleder Helle M. Laulund. Gitte siger, det har været en god og positiv oplevelse at gå på. Undervisningen var veltilrettelagt og der var styr på det tekniske. Jeg har fået genopfriske den teori, som jeg fik på ambulanceassistent uddannelsen. Jeg har fået en del viden om medicin, som er et nyt område for mig, og har lært en del praktiske færdigheder til anvendelse i behandlingssituationerne. Det gør, at jeg føler mig rigtigt godt klædt på til at hjælpe. Uddannelsen slutter med eksamen på skolen, hvor eleverne kommer igennem en række praktiske og teoretiske opgaver, som spreder sig over et spænd af forskellige områder, de kan komme ud for i virkeligheden. Gitte synes i begyndelsen af uddannelsen, at det var en lidt skræmmende eksamensform de skulle igennem. Men under vejs er vi blevet forberedt på områderne. Det var en rigtig god oplevelse at få testet både teori og det praktiske af til eksamen og slet ikke så skræmmende, som vi forstilles os i begyndelsen, siger hun. Ø. fra v.: Kursus- og Udviklingschef Lene Kvist, Kirsten Gerster, Jens Ørst, Per S. Rathck, underviser Jette Svenningsen og uddannelsesleder Helle M. Laulund. N. fra v.: Allan N. Pedersen, Bianca S. Rothmann, Brian Jensen. 9

10 Nyt på undervisningsfronten: Metodekatalog - Cooperative Learning set med SOSU Øjne Maj 2012 METODEKATALOG Cooperative Learning med SOSU øjne Faglige, sociale og personlige kompetencer kombineret med fastholdelsesstrategier er væsentlige fokuspunkter på hele erhvervsskoleområdet. På arbejdes der altid fokuseret hen imod at eleverne opbygger og lærer deres forskellige kompetencer at kende. har derfor og i samarbejde med Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning samt EU Social Fond udarbejdet et metodekatalog som skal vise, hvordan man kan få de faglige, sociale og personlige kompetencer i spil gennem et bevidst valg af de metoder, der anvendes i undervisningen. Overskriften til metoderne er Cooperativ learning (CL), som overordnet handler om, hvordan man med øvelser kan skabe et rum, hvor læringen bliver et fælles ansvar, og hvor begreber som tillid og tryghed naturligt implementeres i klassen. Med CL i hånden får man ideer til, hvordan man kan tilrettelægge en undervisn ing, hvor eleverne bliver ansvarlige, forhold ende, argumenterende, præsenterende, ja i det hele taget aktive og deltagende i un dervisningen, samtidig med at de arbejder med udvikling af de faglige, personlige og sociale kompetencer. CL er berigende og sjovt for både elever og undervisere. Kataloget er bygget op sådan at de læringsområder, der er beskrevet er relevante både i forhold til grundforløbet og hovedforløbene. Det er undervisere fra, der har deltaget i udarbejdelsen af dette katalog. Kataloget bliver i august 2012 udleveret til alt pædagogiske personale på SOSU Nord. Kataloget kan endvidere ses på skolens hjemmeside Kurser i Future Lab Ved indvielsen af Future Lab er der blevet udbudt en række kurser i de nye teknologier. Fx ergonomi, forflytning og arbejdsmiljø samt innovation og velfærdsteknologi. Derudover tilbydes der workshops om Neather Eater, Snoezel og Telenoid. Alle kurser og workshops ligger i efteråret/vinteren Læs mere om kurserne og workshops på Future Labs hjemmeside. Scan koden her til højre og kom direkte ind på hjemmesiden. Her finder du Aalborg/Jammerbugt Storemosevej Vodskov SOSUnord@SOSUnord.dk Vendsyssel Hedevold Hjørring SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg/Himmerland Jellingvej Svenstrup SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg/Himmerland (Tradium) Kirketoften Hobro SOSUnord@SOSUnord.dk Vendsyssel (Frederikshavn Handelsskole) Kirkegade Frederikshavn SOSUnord@SOSUnord.dk Aalborg Kursus- og UdviklingsCenter Østre Alle Aalborg KUC@SOSUnord.dk 10