Årsberetning 2013/2014. Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen

Transkript

1 Årsberetning 2013/2014 Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen 1

2 Indholdsfortegnelse Resume og anbefalinger... 3 Indledning Censorkorpsets sammensætning Ansøgningsrunde og valg til Censorformandskabet Årets arbejde i Censorformandskabet Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Censorallokering Indberetninger fra censorer om væsentlige problemer på uddannelserne Høringer Censoruddannelse Møder Klager over censorer Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Prøveformerne Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager Årets temaer Evaluering af skabelonen Statistik Statistik på allokeringerne Survey om årets temaer

3 Beretning fra Censorformandskabet for Sygeplejerskeuddannelsen Resume og anbefalinger Sammenfattende kan det konkluderes, at afviklingen af de eksterne prøver i Sygeplejerskeuddannelsen er forløbet stort set problemfrit sygeplejestuderende har i perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 været til eksterne prøver, som ifølge censorrapporterne ikke har givet anledning til generelle kritiske bemærkninger til Sygeplejerskeuddannelsens kvalitet. På baggrund af censorrapporterne vurderes det, at det faglige niveau i Sygeplejerskeuddannelsen er meget tilfredsstillende. Censorerne har dog få kritiske bemærkninger, som kan relateres til enkeltstående eksaminationer. I gennemgangen af censorrapporterne påpeges det flere steder, at eksaminationstiden og længden af skriftlige opgaver generelt er blevet reduceret til et minimum. Det reducerede omfang gør det sværere at teste de studerende i dybden, og det er dermed blevet sværere at få et reelt bedømmelsesgrundlag. Det anbefales, at eksaminationstiden og omfanget af skriftlige opgaver på flere uddannelsesinstitutioner øges, således det er lettere at teste de studerende i læringsudbytterne og dermed få et reelt bedømmelsesgrundlag. Eksaminationstiden ved gruppeeksamen bør være afhængig af antal gruppemedlemmer. Gruppeeksamen med flere end 3-4 gruppemedlemmer er en stor udfordring for både stærke og svage studerende, eksaminatorer og censorer. Udfordringen er at sikre alle gruppens studerende nogenlunde lige stor taletid. Censorformandskabet anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne indarbejder i deres prøvekriterier, at en gruppestørrelse max. må være på 4 studerende. Formodning om eksamenssnyd og reel eksamenssnyd giver anledning til en del henvendelser til Censorformandskabet. Det anbefales, at Ministeriet udformer en politik på området. Det anbefales, at uddannelsesinstitutionerne systematisk informerer de studerende om eksamenssnyd og konsekvenserne af at snyde. Desuden ser Censorformandskabet frem til, at alle opgaver scannes for plagiat i Wiseflow. Censureringsområdet er blevet mere komplekst, specielt i form af mange løbende ændringer, nye eksaminationsformer, og desuden udtrykkes et ønske om netværksdannelser. Aftagercensorerne har et specielt behov for introduktion og uddannelse til censorfunktionen. Censorformandskabet anbefaler, at der indføres obligatorisk censoruddannelse for alle censorer i professionsbacheloruddannelserne. Censorhonoreringen har gjort det svært at rekruttere aftagercensorer, da censorhonoreringen i flere tilfælde er lavere end censors faste daglige aflønning. Censorerne påpeger uligheder i forhold til censortidsnormer (ikke aflønningssatser) og betalt/ikke betalt transporttid i professionsbacheloruddannelserne. Det anbefales, at tidsnormerne for censorhonoreringen fastsættes centralt. Beskedfeltet i censorbestillingen er hos nogle få institutioner ikke korrekt udfyldt, med den konsekvens at de manglende informationer efterfølgende skaber unødige konflikter. Få institutioner har ikke forståelse for formalia. Problematikken er i flere 3

4 omgange påpeget overfor institutionerne. Censorformandskabet vil stadig kontakte institutioner, som har mangelfulde oplysninger i censorbestillingen. En uddannelsesinstitution har dokumentation på, at studerende ikke skal angive individuelle andele i gruppefremstillede bachelorprojekter. Det har skabt forvirring blandt censorerne, det anbefales, at Ministeriet kommer med en officiel klar udmelding til glæde for studerende, eksaminatorer og censorer. Censorformandskabet har gennem året været involveret i forskellige problemstillinger, som i samarbejde med uddannelsernes lederrepræsentanter er løst tilfredsstillende. Censorrapporterne indikerer, at de enkelte uddannelsesinstitutioner har administrative og servicefunktioner, som i enkelte situationer ikke fungerer tilfredsstillende. De nye studieadministrative enheder har på nogle få institutioner haft udfordringer i samarbejdet med censorerne. Censorformandskabet påpeger løbende disse problemstillinger. Desuden anbefaler Censorformandskabet, at uddannelsesinstitutionerne udarbejder censorkontrakter. Indledning Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen vil med denne beretning give Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, censorerne og uddannelsesinstitutionerne en orientering om og status på de aktiviteter, som Censorformandskabet har været involveret i, i censureringsåret fra 1. august 2013 til 31. juli Censorerne i Sygeplejerskeuddannelsen har medvirket ved forskellige prøvetyper på uddannelsens 5 eksterne prøver studerende har været til eksamen i perioden. Baggrunden for beretningen er censorernes rapporter, Censorformandskabets aktiviteter og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers krav til censorformandskabernes årsberetninger. Censorformandskabet vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til censorerne, uddannelseslederne, censorformandskaberne i de mellemlange videregående uddannelser, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og øvrige samarbejdspartnere for et godt samarbejde. Censorformandskabet består af en censorformand og en censornæstformand, der er valgt blandt censorerne for perioden Desuden har Censorformandskabet tilknyttet en sekretær. Censorformand for Sygeplejerskeuddannelsen Steen Hundborg Kong Sigfreds Vej Randers NV Tlf.: Mail: Hundborg@mail.dk Arbejde: Lektor, cand.cur. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers 4

5 Jens Otto Kraghs Plads Randers C Tlf.: Censornæstformand Lone Sandahl Strandvænget Højslev Tlf.: Mail: Lone.Sandahl@fiberpost.dk Arbejde: Chefsygeplejerske, cand.cur., MPA Sygehus Thy-Mors Højtoftevej 2 Postboks Thisted Tlf.: Sekretær Karina Gram Professionshøjskolernes Censorsekretariat Lembckesvej Haderslev Tlf.: Mail: pc@ucsyd.dk 5

6 1. Censorkorpsets sammensætning Ved årsskiftet 2013/2014 blev et nyt censorkorps etableret ved Sygeplejerskeuddannelsen, idet korpsets 361 censorers beskikkelser udløb pr. 31. januar Det nye censorkorps er valgt efter de beskrevne beskikkelsesprocedurer og opfylder formalia i 24 i BEK nr (Eksamensbekendtgørelsen). 376 ansøgere blev beskikket som censorer ved Sygeplejerskeuddannelsen i en 4-årig periode fra 1. februar 2014 til 31. januar Af de 376 censorer kommer 255 censorer (68 %) fra stillinger på Professionshøjskolerne (i rapporten benævnt som interne censorer) og 121 (32 %) kommer fra aftagerområdet, som typisk er uddannelsesansvarlige sygeplejersker, ledere fra både primær- og sekundærsektoren, konsulenter, ph.d.-studerende m.m. Det nye censorkorps opfylder dermed ikke helt kravet om, at mindst en tredjedel af censorerne skal have deres hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne. 49 % af censorerne kom i sidste beskikkelsesperiode fra aftagerområdet. Det betyder, at censorkorpset har 17 % færre censorer fra aftagerområdet. Det færre antal censorer fra aftagerområdet skyldes, at det er blevet sværere at få fri fra det faste job, og at censorhonoreringen i de fleste tilfælde er lavere end aftagers faste lønindkomst. Det er Censorformandskabets indtryk, at de 376 censorer er tilstrækkelig til at dække censureringsbehovet. Korpset er øget med 15 censorer i forhold til sidste beskikkelsesperiode. I perioden har én censor ønsket at blive afbeskikket, og én censor er afgået ved døden. Censorformandskabet har ikke modtaget henvendelser om problemer med at dække censureringen. I fem tilfælde har det været nødvendigt at inddrage ad hoc censorer, det skyldes akut sygdom hos censor. Alle studerende er kommet til eksamen på den fastlagte dato. Censorformandskabet følger løbende behovet for censordækning, specielt set i lyset af, at der i moduluddannelsen er 5 eksterne prøver. Der er 26 mandlige censorer i censorkorpset, som svarer til 6,9 %, og 350 kvinder. Censorkorpset har ikke en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, men pæn repræsentation af mandlige censorer i forhold til, at den danske sygeplejerskebestand består af 3,5 % mandlige sygeplejersker. Der er i øjeblikket tilknyttet en udenlandsk censor til korpset. En særdeles kvalificeret underviser fra Tasmanien, som censurerer skriftlige engelsksprogede opgaver. Ordningen med beskikkelsen af den tasmanske censor skal evalueres ved udgangen af Censorformandskabet har beskikket 3 censorer, som kommer fra Færøerne. Censorformandskabet vil fortsætte rekrutteringsarbejdet af udenlandske censorer for at leve op til Eksamensbekendtgørelsens intentioner. 6

7 1.1 Ansøgningsrunde og valg til Censorformandskabet Der var i perioden fra medio oktober til 1. december 2013 indkaldelse af ansøgninger til censorbeskikkelse ved Sygeplejerskeuddannelsen i perioden 1. februar 2014 til 31. januar Der indkom i alt 481 ansøgninger, 9 ansøgere var ikke kvalificerede, og af det samlede antal ansøgninger kom kun 123 fra aftagergruppen. Alle ansøgninger blev indtastet elektronisk med vedhæftede bilag. Samtlige ansøgninger blev læst af censorformand, censornæstformand og sekretær. 376 ansøgere blev beskikket som censorer i perioden. 105 ansøgere fik afslag på deres ansøgninger. Det er første gang, at Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen har givet kvalificerede ansøgere afslag på deres ansøgning om censorbeskikkelse. 6 af de ansøgere, som har fået afslag, har klaget til Censorformandskabet, Ministeriet og Dansk Sygeplejeråd over afslagene. Ingen af klagerne har fået medhold. Det er Censorformandskabets opfattelse, at nogle af ansøgerne har set det som en ret at blive censor og ikke en mulighed. Nogle af de afviste ansøgere har påpeget, at Censorformandskabet burde beskikke alle kvalificerede ansøgere. Det er Censorformandskabets opfattelse, at censurering kræver rutine og erfaring, og at 4 censureringsopgaver pr. år er mindstemålet for at opnå en vis erfaring og rutine, hvorfor et censorkorps på 376 censorer giver gennemsnitlig 4 opgaver pr. censor. I foråret 2014 var der valg til Censorformandskabet blandt korpsets medlemmer. Valget blev afholdt i overensstemmelse med formalia i Eksamensbekendtgørelsen. Steen Hundborg og Lone Sandahl genopstillede, men ingen andre kandidater ønskede at opstille, hvorfor det tidligere Censorformandskab blev genvalgt. Det nyetablerede Censorformandskab er glade for valget og ser frem til 4 nye år med masser af udfordringer. 2. Årets arbejde i Censorformandskabet 2.1 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Censorformandskabet har flere samarbejdsflader, samarbejdet med nogle af dem beskrives i det følgende. Censorformandskabet afholder to årlige møder med Udvalget for ressource og personaleforhold fra Ledernetværket ved Sygeplejerskeuddannelsen. Udvalget består af seks lederrepræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen, som sammen med censorformanden og censornæstformanden afholder møderne i marts og september. Alle møder afholdes med dagsorden og referat. På fællesmøderne blev bl.a. drøftet: Beskedfeltet i censorbestillingen. Feltet ønskes udfyldt med oplysninger om: 1. Aflønning - tidsnormer 7

8 2. Timeantal pr. opgave 3. Opgavernes omfang 4. Hvornår censor modtager opgaverne 5. Tidspunkt for mundtlig eksamen 6. Honorering for evt. aflyste opgaver 7. Andre specielle forhold f.eks. parkering I efteråret 2013 blev den kommende beskikkelsesrunde drøftet, bl.a. kompetencekrav til det kommende censorkorps. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte på vegne af Ledernetværket en evaluering af de igangværende forsøg med at reducere prøveantallet på Sygeplejerskeuddannelsen. Censorformanden deltog sammen med en censor i evalueringen. Det fremgik af projektbeskrivelsen, at der skulle gennemføres to interview med censorer. Interviewet omhandlede følgende to spørgsmål: Er de centrale læringsmål, som er fastsat for modul 13 og modul 14 i den nationale studieordning, fortsat omfattet af udprøvning i forsøgsordningen? Hvordan vurderer censorerne fordele og ulemper ved forsøgsordningen? Censorformandskabet ønskede, at forsøgsordningen skulle gøres permanent, men var klar over, at det krævede en bekendtgørelsesændring. Censorformandskabet har fremsendt liste over potentielle ansøgere, som ønsker censorbeskikkelse, Ledernetværket havde ingen kommentarer til listen. Desuden har Censorformandskabet løbende kontakt med flere af uddannelseslederne om specifikke forhold, som relaterer sig til deres uddannelsesinstitution. En uddannelsesinstitution, som har modtaget en del kritik for en enkelt at deres prøver, har rettet op på en del af kritikken. Censorformandskabet har drøftet uheldige konsekvenser af ukorrekte oplysninger på institutionens censorbestilling med en uddannelsesleder, Censorformandskabet håber, at institutionen fremadrettet vil medvirke til at udfylde feltet korrekt, således unødige konflikter forebygges. Generelt har Censorformandskabet et udmærket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. 2.2 Censorallokering Allokering af censorer varetages af Professionshøjskolernes Censorsekretariat. To censorer forespørges om en aktuel prøve ad gangen, hovedparten af prøverne afsættes ved den første mailkontakt mellem sekretariat og censor. Såfremt prøven ikke afsættes, udsendes mailen til en større gruppe af censorer. Det er aftalt, at uddannelsesinstitutionerne må forespørge en censor om en omprøve, såfremt censor har været til den ordinære prøve. Allokeringsarbejdet forløber professionelt og generelt uproblematisk. Censorformanden er altid involveret i allokeringsspørgsmål, som ikke forløber efter aftalerne, eksempelvis når uddannelsesinstitutioner selv har taget kontakt til bestemte censorer, sygdom og uklare censorbestillinger. 8

9 Forespørgselsrutinen: Når Censorsekretariatet modtager en censorbestilling, findes der potentielle censorer efter følgende kriterier: Censorerne skal være beskikket i prøvens kvalifikation. Censorerne må ikke være ansat i det UC, der afholder prøven, og censor må ikke have været ansat i det pågældende UC indenfor de sidste 2 år. Censorerne må ikke have været bedømmere sammen med eksaminator(erne) indenfor de sidste 2 år. Censorerne, der er allokeret til anden mundtlig eller klinisk prøve på samme prøvedato/-datoer, vil ikke modtage en forespørgsel. Når censorer, der potentielt kan bruges, er sorteret, udsendes forespørgsler efter følgende kriterier: Hvor mange studerende censorerne har censureret indenfor de sidste 12 måneder. Censorernes afstand i fugleflugtslinje fra bopæl til eksamenssted. Antallet af censorer, der bliver forespurgt pr. dag pr. prøve, er som hovedregel 2 censorer, men hvis der er kort tid indtil, at prøven skal afholdes, sættes dette antal op. Allokeringsrutinen: De censorer, der accepterer forespørgslen, deltager i en udvælgelsesprocedure den efterfølgende dag. Systemet allokerer den censor, der har censureret færrest eksaminander indenfor de sidste 12 måneder. Er der to censorer, der har lige mange eksaminander, vælges der på grundlag af afstand. Den censor, som allokeres til prøven, får en allokeringsmail dagen efter accepten. Hvis censor ikke får allokeringsmail dagen efter accepten, er prøven allokeret til anden side. 2.3 Indberetninger fra censorer om væsentlige problemer på uddannelserne Censorerne har i det forgangne år ikke foretaget indberetninger jf. 30 i BEK nr To problemstillinger i relation til eksamenssnyd har været drøftet som genstande for indberetning. I begge situationer har uddannelsesinstitutionen handlet kompetent på problemstillingerne. 2.4 Høringer Censorformandskabet har udarbejdet et høringssvar til BEK nr Høringssvaret var: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Der er fortsat en del steder, hvor der står uddannelsesinstitution - bør konsekvensrettes til institution i hele teksten 25 - det bør vel fremgå at valget af det nye censorkorps afholdes af de udbydende institutioner? Det er fint, at det nu fremgår at man ikke må have haft ansættelse ved institutionen 9

10 inden for de sidste 2 år. 2.5 Censoruddannelse Censorformandskabet har i samarbejde med censorformandskaberne for Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Jordemoder-, Lærer-, Pædagog-, Radiograf-, Socialrådgiver-, Tekstildesign, -håndværk og formidling og professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed ansøgt om økonomiske midler til et projekt, hvis formål er at udvikle et e-learningmodul for censorer i området. Ansøgningen er fremsendt til Professionshøjskolernes Rektorkollegium den 8. januar Det er den 26. september 2014 blevet fremført på Censorsekretariatets Styregruppemøde, at Ministeriet vil indgå i et censorkvalificeringsprojekt. 2.6 Møder Censorformandskabet deltager i en række interne og eksterne møder samt andre aktiviteter. I det følgende beskrives nogle af de væsentligste af Censorformandskabets mødeaktiviteter mv. Interne møder: Censorformandskabet har afholdt 7 interne møder i perioden. Mødefrekvensen har været påvirket af censorbeskikkelse, sagsbehandling, forespørgsler, økonomi, udviklingsopgaver m.m. Møder med censorerne: Censorformandskabet har afholdt tre dialogmøder i efteråret 2013 med censorerne, hvor censorbeskikkelse i perioden blev drøftet. Dagsorden ved møderne var: Ny sekretær Drøftelser af perspektiver på censorbeskikkelse i perioden Årsberetning Evt. Censorerne har vurderet møderne som informative, veltilrettelagt og med et godt udbytte. Introduktionsdage for nye censorer: I foråret 2014 har der været afholdt to introduktionsdage for nye censorer. Indholdet på dagene har været: At være beskikket censor rettigheder og pligter Eksamen, votering og håndtering af voteringssituationer Andre forhold i censorvirket Eksamenssnyd Kort om klage- og ankesager Spørgsmål og afslutning 10

11 84 censorer har deltaget i de to introduktionsdage. De har vurderet det faglige indhold som en forudsætning for at kunne varetage censorrollen på kompetent vis. Censorerne efterlyser flere uddannelsestilbud i form af temadage, e-learning og netværksdannelse. Møde med DSR: Censorformandskabet har ikke deltaget i møder med Dansk Sygeplejeråd. Det er stadig Censorformandskabets opfattelse, at censurering og Censorformandskabets funktioner er underkendt og næsten usynlig blandt DSR s medlemmer. Censorformandskabet har modtaget en henvendelse fra DSR, idet en ansøger var utilfreds med afslag på sin ansøgning om censorbeskikkelse. Censorformandskabet redegjorde for ansøgningsprocedure, kriterier for udvælgelse af censorer og beklagede, at det ikke var muligt at beskikke alle ansøgere. Møder i Styregruppen for Professionshøjskolernes Censorsekretariat (PC): Censorformanden har deltaget i to styregruppemøder i PC, hvor repræsentanter fra Ledernetværkene og Censorformandskaberne deltog. På møderne blev der bl.a. drøftet implementering af uddannelser i PC, systemudvikling, censoruddannelse, E- learning system for censorer, sammensætning af styregruppen, rekruttering af internationale censorer og sekretariatets økonomi. På et af møderne præsenterede firmaet UNIwise baggrunden for eksamenssystemet Wiseflow. UNIwise viste eksempler på systemet. UCN, VIA UC og UCC er med i pilotprojektet, hvor systemet testes. Fra august 2014 implementeres det på de resterende UC ere. Det er tanken, at systemet skal være fuldt tilgængeligt pr. 1. januar 2015 for alle Professionshøjskolernes uddannelser. Beslutningen er truffet af Professionshøjskolerne, og censorformændene fra Bioanalytiker- og Læreruddannelsen har været med til udvælgelse af systemet. Censorformandskabet tilbyder censorerne introduktion til Wiseflow på møder i efteråret Møder med øvrige censorformandskaber i MVU erne: Censorformandskabet har deltaget i et møde med de øvrige censorformandskaber i de mellemlange videregående uddannelser. På mødet blev drøftet: Mødet med Ministeriet blev evalueret Wiseflows muligheder, begrænsninger, beslutningsprocesser og implementering blev drøftet Der blev gjort opmærksom på, at der er indsendt en ansøgning til Rektorkollegiet vedr. midler til censoruddannelse, men at der endnu ikke var kommet svar trods rykkere. Det blev pointeret, at det er vigtigt, at censorerne og specielt aftagercensorerne bliver klædt på til censoropgaven Klager over censorer blev drøftet, der er forskellig praksis på de forskellige uddannelser. Der blev gjort opmærksom på, at Sygeplejerskeuddannelsen har en klageprocedure, men at der er få klager over censorer 11

12 Møder i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Censorformandskabet har deltaget i et heldagsmøde i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor årsberetninger generelt og årets tema blev drøftet og introduceret. Programmet var: Velkomst ved Kontorchef Jette Søgren Nielsen. Censorernes rolle i styrelsens tilsyn mv. Herunder præsentation af den ny styrelse og dens opgaver, herunder forventningerne til censorområdet Oplæg om tendenser i årsberetningerne og spørgsmål ved fuldmægtig Helle Bitsch Bay Herunder også evaluering af den nye skabelon Eksternt oplæg om eksamensformer, der afspejler dybdelæring ved Torben K. Jensen fra Århus Universitet Kort præsentation af konklusionerne fra karakterskala evalueringen ved specialkonsulent Bo Söderberg fra Danmarks Evalueringsinstitut /(EVA) Censorformandskabet har løbende haft kontakt til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers sagsbehandlere og jurister med henblik på afklaring af aktuelle problemstillinger i relation til censur og anden sagsbehandling. Samarbejdet har været upåklageligt. Det er Censorformandskabets opfattelse, at alle mødeaktiviteter er til glæde og gavn for Censorformandskabets virke. 2.7 Klager over censorer Censorformandskabet har modtaget to klager over censorer. Begge klager er fremsendt af uddannelsesinstitutionernes ledere. Den første klagesag omhandlede censors manglende kendskab til 29 i Eksamensbekendtgørelsen. Censor kunne ikke svare på klagen, da hun ikke var i besiddelse af personlige notater fra prøveforløbet. Censorformandskabet fandt det kritisabelt, at censor ikke var orienteret om formalia og handlede efter det. Censor blev ikke beskikket ved den efterfølgende beskikkelsesrunde. Den anden klagesag omhandlede samarbejdet mellem eksaminator og censor. Der blev klaget over, at censor kom for sent og efterfølgende var optaget af at have fået en parkeringsbøde. Eksaminationsdagen var efter uddannelsesinstitutionens opfattelse præget af uro og usikkerhed om, om censor kom til tiden ved de efterfølgende eksaminationer. Desuden blev censor beskrevet som uengageret i censureringsarbejdet. Censors opfattelse af dagen var anderledes. Censor medgav, at hun var forsinket ca. 30 minutter pga. vejarbejde, var kørt hjemmefra i god tid og kontaktede skolen for at gøre opmærksom på forsinkelsen. Censor mener, at skolen burde have gjort alle censorer den pågældende dag opmærksom på trafikale problemer tæt på Campus, hvor eksamen foregik. I frokostpausen skulle censor hente noget i sin bil og opdagede parkeringsbøden, men blev ikke forsinket til den efterfølgende eksamination. Censors opfattelse af eksamensdagen er, at den naturvidenskabelige underviser havde svært ved at stille spørgsmål i sygepleje, som 12

13 også var en del af eksaminationsgrundlaget. Censor anfører:...eksaminationerne forløb ikke optimalt ud fra de krav og regler der er gældende for modulet. Dette har jeg gjort opmærksom på i min censor indberetning (CF: her menes censorrapport). Jeg oplevede eksaminator stillede uddybende spørgsmål i anatomi og fysiologi og meget mangelfulde spørgsmål i faget Sygepleje. Jeg oplevede at eksaminator havde svært ved at eksaminere bredt i de fag, der er opstillet for eksamen på modul 3, hvilket bevirkede at eksamen blev præget af overfladiske spørgsmål ift sygeplejefaget. Eksaminator oplyste mig at han var uddannet biolog, hvilket måske kan forklare manglerne i de eksamens spørgsmål, der blev stillet til de studerende. Flere gange måtte jeg træde til og stille sygeplejefaglige spørgsmål, for at sikre at de studerende også blev eksamineret i dette. Jeg oplevede også at eksaminator 8 min før eksamens afslutning løb tør for spørgsmål, hvor jeg måtte tage over. Altså alt i alt var det manglende og en ikke særlig fyldestgørende eksaminationer. Jeg mener at man på XXX Sygeplejeskole skal drøfte, hvordan man kvalificerer ikke uddannede Sygeplejelærer til at varetage eksamen, hvori der også skal eksamineres i faget Sygepleje... Censorformandskabet har drøftet sagen med lederen af uddannelsesinstitutionen, som er opmærksom på problemstillingen. 3. Grundlaget for eksamen Grundlaget for eksamen er sygeplejerskeuddannelsens 5 eksterne prøver. Censorerne har i perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 medvirket ved prøver, og i alt studerende er blevet eksamineret på Sygeplejerskeuddannelsens 21 udbudssteder på de 7 Professionshøjskoler. Nedenstående viser fordelingen på de 5 eksterne prøver: Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession-kundskabsgrundlag og metoder Antal prøver: 411 Antal studerende: Modul 10: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Antal prøver: 375 Antal studerende: Modul 9: Sygepleje, etik og viden baseret virksomhed Antal prøver: 337 Antal studerende: Modul 7: Sygepleje, relationer og interaktioner Antal prøver: 324 Antal studerende: Modul 3: Sygepleje, somatik sygdom og lidelse 13

14 Antal prøver: 334 Antal studerende: Fagligt niveau Censorerne afgiver efter hver censureringsopgave en såkaldt censorrapport. Censorrapporten udfyldes elektronisk på Censorsekretariatets hjemmeside. Når censorrapporten er udfyldt, er den tilgængelig for henholdsvis Censorformandskabet, eksamensadministrationen og eksaminatoren. Censorformandskabet har modtaget censorrapporter ud af rapporter, hvilket svarer til 99,7 %. Den høje indberetningsprocent skyldes, at censorerne er ansvarlige med at udfylde rapporterne, i de tilfælde, hvor censor ikke får udfyldt rapporten, udsendes en rykker fra sekretariatet. De 5 manglende rapporter skyldes dels dødsfald hos en censor og langvarig sygdom hos en anden censor. I det følgende findes en opsummering af censorrapporterne. Vurderer du, at prøven er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser? Svar Antal % Ja ,6 % Nej 14 0,9 % Intet svar -7-0,4 % Total ,0 % Det er med stor tilfredshed, at 99,6 % af samtlige prøver blev afviklet i overensstemmelse med formalia i bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser. I de 14 eksaminationer, som ikke blev afviklet i overensstemmelse med ovennævnte formalia, anfører censorerne forskellige bevæggrunde til, at de ikke vurderede, at prøven er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser. Censor anfører, at eksaminator ikke eksaminerede i alle fagområder på modul 7, men kun et enkelt. En uddannelsesinstitution har ikke en tydelig tidsangivelse for antal minutter til eget mundtligt oplæg ved mundtlig eksamen. En censor skriver, at bachelorprojekter fra en enkelt institution er udarbejdet efter institutionens opskrift. Tre censorer skriver, at tre bachelorprojekter ikke tog afsæt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, men tog afsæt i henholdsvis et forskningsspørgsmål, en organisatorisk problemstilling og professionskriterier. En anden censor bemærker, at de skriftlige opgaver på modul 3 på en bestemt uddannelsesinstitution er meget ensartede, og at der ikke er udarbejdet prøvekriterier, hvilket betyder, at opgaverne er svære at bedømme! En eksamenssituation gav anledning til usikkerhed hos de studerende. Det fremgik ikke klart af kriterierne, om de studerende eller eksaminator valgte, hvilket af de tre 14

15 eksamensspørgsmål, som den studerende skulle eksamineres i ved det efterfølgende mundtlige forsvar. Tre censorer skriver, at de skriftlige opgaver ikke blev bedømt pga. eksamenssnyd. To censorer påpeger, at det ikke fremgik tydeligt af kriterierne, hvilke hjælpemidler de studerende måtte medbringe. En institution har ikke angivet gruppestørrelser i kriterierne. To censorer påpeger, at der er forskellige holdinger til, om de studerende skal angive individuelle andele i gruppefremstillede bachelorprojekter. Flere af kommentarerne er enkeltstående, de er tilgængelig for uddannelsesinstitutionerne, og det er Censorformandskabets opfattelse, at der vil blive arbejdet med disse. Censorformandskabet tager kontakt til en uddannelsesinstitution, hvor der påpeges en række problemstillinger i relation til den eksterne prøve efter modul 3. Blev den studerende testet tilstrækkeligt dybt i pensum? Svar Antal % Ja ,7 % Nej 45 2,7 % Intet svar -7-0,4 % Total ,0 % 45 eksamenssituationer er vurderet til, at den studerende ikke blev testet tilstrækkeligt dybt i pensum. Flere censorer angiver også andre steder i censorrapporterne, at den korte eksaminationstid og få antal tegn i relation til skriftlige opgaver ikke muliggør en tilstrækkelig dyb testning i pensum. Desuden anføres gruppeeksamen med kort eksaminationstid som problematisk i forhold til at teste de studerende dybt nok i pensum. Det anføres flere steder i censorrapporterne, at eksaminationstiden er blevet beskåret. Desuden skævvrider nogle få uddannelsesinstitutioner tiden ved eksempelvis at give eksaminanden mulighed for at udarbejde et oplæg på 10 minutter ud af den samlede eksaminationstid på 20 minutter. Problemstillingen bevirker, at bedømmerne ikke får et reelt bedømmelsesgrundlag. Havde du en formodning om eksamenssnyd? Svar Antal % Ja 39 2,4 % Nej ,1 % Intet svar -7-0,4 % Total ,0 % Formodning om eksamenssnyd er steget fra 24 formodninger i sidste periode til 39 formodninger i denne periode. Problematikken har også givet anledning til 92 kontakter enten pr. telefon eller mail til Censorformandskabet. Kontakterne handler om, hvad eksamenssnyd er, hvordan håndteres det, forskelligartede holdninger til snyd, og om snyd skal bedømmes. Det er Censorformandskabets opfattelse, at eksamenssnyd skal forebygges ved, at uddannelsesinstitutionerne drøfter problematikken med de studerende, da nogle studerende ikke ved, hvad 15

16 eksamenssnyd er, og ikke kender konsekvenserne af at snyde. Censorformandskabet ser frem til, at alle skriftlige opgaver scannes for plagiat i den digitale platform Wiseflow. Karakterfordelingen på sygeplejerskeuddannelsens 5 eksterne prøver: Fordelingen bygger på karakterindberetninger. Karakter Antal % ,3 % ,4 % ,2 % ,2 % ,7 % ,5 % ,7 % Total ,0 % Gennemsnit 7,62 Bachelorprojekt: Antal prøver 381 Antal karakterindberetninger 381 Karakter Antal % ,0 % ,9 % ,6 % ,0 % ,1 % ,3 % ,1 % Total ,0 % Gennemsnit 8,62 Øvrige eksterne prøver på modul 3, 7, 9 og 10: Antal prøver Antal karakterindberetninger Karakter Antal % ,3 % ,2 % ,6 % ,2 % ,3 % ,4 % ,0 % Total ,0 % Gennemsnit 7,41 16

17 Konklusion: Grundlaget for vurdering af eksamen beror på grundig og systematisk gennemgang af censorrapporter fra eksaminationer af sygeplejestuderende. 17 bemærkninger har omhandlet det faglige niveau. Censorformandskabets opfattelse er, at disse få bemærkninger af faglig karakter i flere situationer kan relateres til eksaminator, og i fem situationer kan relateres til de studerendes faglige niveau. De få bemærkninger giver ikke anledning til yderligere bemærkninger eller handlinger, end at uddannelsens ledere er opmærksomme på problemerne. Flere censorer bemærker, at det er blevet sværere at skabe et reelt bedømmelsesniveau, grundet en kortere eksaminationstid, eksempelvis minutter (inkl. den studerendes oplæg) til en ren mundtlig eksamination, hvor der skal indgå flere fagområder. En censor skriver, at hun skulle rette skriftlige opgaver på tegn (svarende til ca. 6 sider), hvor fagområderne sygepleje, farmakologi og sygdomslære indgik, hvilket er alt for lidt til at kunne få et reelt bedømmelsesgrundlag. Der var færre bemærkninger til den eksterne prøve efter modul 3, som består af fagene ernæring, sygepleje, anatomi og fysiologi, genetik samt sygdomslære, end sidste år. Det skyldes formentlig, at en uddannelsesinstitution, som tidligere har haft et prøvegrundlag på 10 siders skriftlig opgave uden mundtlig forsvar, har øget omfanget til 12 sider. Det bemærkes dog, at de skriftlige prøver er meget ensartede, at der mangler prøvekriterier, at opgaverne er svære at rette, og at eksaminatorerne har forskellige holdninger til de skriftlige opgaver. De studerende skal anvende sygeplejeprocessen som metodisk tilgang, men nogle eksaminatorer tillader de studerende at arbejde med potentielle problemområder, andre gør ikke. Censorformandskabet vil ønske, at institutionen vil udarbejde prøvekriterier, frem for at lade modulets læringsudbytter fremstå som kriterier. Flere bemærkninger fra censorrapporterne kan rubriceres som administrative og servicebemærkninger. Eksempelvis fremsendes opgaver uden de studerendes navne eller studienummer. Det er problematisk, at mange eksaminatorer er involveret i få opgaver, da censor skal forholde sig til flere kontakter. Uddannelsesinstitutionerne ønsker karakterlister retur, men kan ikke betale for returportoen m.m. Det faglige niveau kan også vurderes på, at der i Sygeplejerskeuddannelsen er givet karakteren 7,62 i gennemsnit, hvilket vurderes som meget tilfredsstillende. Det er Censorformandskabets opfattelse, at uddannelsens faglige niveau er meget tilfredsstillende og matcher behovene på arbejdsmarkedet, og at de nyuddannede sygeplejersker har relevante forudsætninger for videreuddannelse. 3.2 Prøveformerne Uddannelsesinstitutionerne definerer selv prøveformerne. Censor forholder sig til, om de er gennemført i overensstemmelse med formalia: 17

18 Vurderer du, at prøven blev gennemført i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordning og kriterier for prøven? Svar Antal % Ja ,2 % Nej 20 1,2 % Intet svar -7-0,4 % Total ,0 % Det er meget tilfredsstillende, at 99,2 % af samtlige prøver blev afviklet i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordningen og kriterier for prøven. Sidste år blev 95,6 % af alle prøver gennemført i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordning og kriterier for prøven. I de 20 eksaminationer, hvor prøven ikke blev gennemført i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordning og kriterier for prøven, er årsagerne bl.a. at eksaminationstiden er 15 minutter til at vurdere et hel moduls læringsudbytter, formalia om gruppestørrelsen ikke blev overholdt, og at de studerendes skriftlige opgaver er mere omfattende, end kriterierne tillader. En censor gør opmærksom på, at hun ikke blev gjort opmærksom på, at en gruppe studerende havde fået dispensation for at måtte ændre på gruppestørrelsen. Flere censorer gør opmærksom på, at institutionerne fastsætter meget korte eksaminationstider og skriftlige opgaver med få tegn, formentlig for at spare på censureringsudgifterne, men det er umuligt at bedømme den studerendes læringsudbytte på den korte eksaminationstid og det begrænsede skriftlige materiale. Censorformandskabet ønsker at drøfte mere ensartede prøvevilkår for de studerende på landets sygeplejerskeuddannelser, da de forekommer noget forskellige på fire af de fem eksterne prøver. Kriterier for bacheloreksamen nævnes ikke, da disse efterhånden er blevet meget ensartet på landsplan. Bortset fra, at en uddannelsesinstitution ikke har kriterier på, at de studerende skal angive individuelle andele i gruppefremstillede produkter. Uddannelsesinstitutionen har dokumentation fra Ministeriet på, at studerende ikke skal angive individuelle andele i gruppefremstillede bachelorprojekter. Dokumentationen har skabt forvirring blandt censorerne. 3.3 Informationen fra uddannelsesinstitutionerne På baggrund af censorrapporterne kan det konkluderes på de få kommentarer, at informationerne fra uddannelsesinstitutionerne er tilfredsstillende, hvad angår prøverne. Informationerne i beskedfeltet i censorbestillingen er på få uddannelsesinstitutioner ikke tilfredsstillende se tidligere. 18

19 3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Se under fagligt niveau. 3.5 Ensartet og retfærdig behandling Censorerne blev også i censorrapporterne spurgt om: Vurderer du, at de studerende fik ensartede vilkår og en bedømmelse af eksamenspræstationen i overensstemmelse med angivne regler for eksamination og karakterfastsættelse? Svar Antal % Ja ,0 % Nej 23 1,4 % Intet svar -7-0,4 % Total ,0 % I 23 eksaminationer har censor vurderet, at de studerende ikke fik ensartede vilkår. Det skyldes i to situationer, at censor har vurderet, at det er komplekst at eksaminere og vurdere en gruppe på fem studerende. At gruppemedlemmer med individuel eksamination har mulighed for at tale sammen om eksamensspørgsmål. At eksaminationstiden er den samme, uanset om gruppen består at to, tre eller fire eksaminander. At den fastlagte eksaminationstid overskrides. At den studerende er tildelt eller ikke tildelt forlænget eksaminationstid typisk på grund af problemer med ordblindhed samt andre forhold. I alle situationer har censor påtalt problemstillingen, som uddannelsesinstitutionerne retter op på. 4. Klager og ankesager Censorformandskabet kender ikke omfanget af klagesager på Sygeplejerskeuddannelsen, da sagsbehandlingen varetages på den enkelte uddannelsesinstitution. I perioden har Censorformandskabet varetaget sagsbehandlingen af en ankesag: Ankesagen omhandlede bedømmelsen af en ren 10 siders skriftlig opgave efter den eksterne prøve på modul 3. Klager var utilfreds med karakteren 02. Han henviser til talrige indskrevne kommentarer i opgavesættet, at andre studerende, med nogenlunde samme kvalitet af det skriftlige produkt, havde fået en højere karakter og endelig, at han i kraft af sin tidligere uddannelse burde ligge højere i bedømmelsen. Klager fik afslag på sin klage over bedømmelsen. De oprindelige bedømmere havde omfattende kommentarer i opgavesættet, og uddannelsesinstitutionen fastholdte den oprindelige bedømmelse på karakteren 02. Klager ankede afgørelsen. Ankenævnet har vurderet, at de tre oprindelige bedømmere har udfærdiget en 19

20 særdeles grundig dokumentation for fastholdelse af karakteren 02. Ankenævnet har ingen kommentarer til de tre oprindelige bedømmers vurderinger. Ankenævnet fastholdte de oprindelige bedømmeres vurdering. Klager fik ikke medhold i sin sag. 5. Årets temaer Censorformandskabet har belyst årets tema om gruppeeksamen og karaktergivning fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ved at udsende en Survey-undersøgelse til samtlige censorer. Spørgsmålene i undersøgelsen er udformet af Censorformandskabet med det sigte, at de falder i tråd med de områder, som ønskes belyst i forbindelse med gruppeeksamen og karaktergivning. Af de 376 censorer har 250 censorer besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 66 %, i modsætning til sidste år, hvor 55 % af censorerne svarede på Survey-undersøgelsen om tværfaglighed og internationalisering. Det kan forekomme som en ikke-tilfredsstillende svarprocent set i lyset af, at censorerne er aktive og engagerede. Ingen af de censorer, som har besvaret spørgeskemaet, har fundet spørgsmålene uvedkommende. Første tema var gruppeeksamen, hvor der indgik 10 spørgsmål. Andet tema var karaktergivning, hvor der indgik 6 spørgsmål. Spørgsmål og svar er fremstillet i kapitel 7, og Censorformandskabets bemærkninger og konklusioner er anført herunder. Gruppeeksamen På baggrund af undersøgelsen er det Censorformandskabets opfattelse, at censorerne har taget godt imod gruppeeksamen og overvejende finder eksamensformen relevant i Sygeplejerskeuddannelsen. Flere finder bedømmelsen ved gruppeeksamen kompleks, og anbefaler øvelser i at bedømme gruppeeksamen. Desuden er der markant flertal for gruppestørrelser på 3-4 medlemmer. Se resultatet af undersøgelsen i kapitel 7. Karaktergivning Det er Censorformandskabets opfattelse, at karaktergivning efter 7-trinsskalaen er godt implementeret. Censorerne finder den relevant i Sygeplejerskeuddannelsen, den fungerer i relation til kriterier, men det kan være komplekst at vurdere eksaminer. Se resultatet af undersøgelsen i kapitel Evaluering af skabelonen Skabelonen har fungeret upåklageligt. Det er dog uklart, hvorfor Ministeriet stadig efterspørger antal klagesager, da Censorformandskabet ikke ligger inde med disse tal. 20

21 7. Statistik 7.1 Statistik på allokeringerne Afstand til eksaminationssted Dækker perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Afstand Antal % ,3 % ,7 % ,9 % ,3 % ,4 % ,2 % ,1 % Total ,0 % Censorernes køreafstand er ofte drøftet, typisk i et økonomisk og tidsperspektiv. Det kan af figuren aflæses, at de fleste censorer har en afstand på under 50 km. til uddannelsesinstitutionen. De fleste uddannelsesinstitutioner rekvirerer også censorer til fremmøde ud fra nærhedsprincippet, og ud fra spredningsprincippet når det gælder rene skriftlige opgaver. Reglen om, at samme censor og eksaminator højst på sidde overfor hinanden en gang indenfor to år, har i alle censureringer været overholdt, med en enkelt undtagelse. Undtagelsen skyldtes, at en eksaminator blev syg, hvor en anden eksaminator sprang til, hvilket kom til at betyde, at de to bedømmere kom til at sidde overfor hinanden to gange i en 2-årig periode. En uddannelsesleder har henvendt sig til Censorformandskabet, da hun syntes, at det var de samme censorer, som kom på uddannelsesinstitutionen. Uddannelseslederen blev opfordret til at anvende spredningsprincippet ved censorbestillinger, frem for konsekvent at anvende nærhedsprincippet. Aldersfordeling på allokerede censorer Dækker perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Aldersgruppe Antal % ,3 % ,4 % ,2 % ,6 % ,5 % Total ,0 % Fordelingen afspejler censorkorpsets alderssammensætning. 21

22 Fordeling af intern/aftager blandt allokerede censorer Dækker perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Gruppe Antal % Intern ,7 % Aftager ,3 % Total ,0 % Fordelingen af aftagere og interne censorer er den gennemsnitlige fordeling i perioden. Antal allokeringer pr. censor Dækker perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Allokeringer Antal % ,3 % ,0 % ,9 % ,1 % ,3 % ,3 % Total ,0 % Tallene dækker det antal censorer, der er blevet tilbudt en prøve i perioden. Censorer, som har fået tilbudt prøver, men ikke er blevet allokeret til en prøve, optræder under "Allokeringer 0". Antal studerende pr. censor Dækker perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Studerende Antal % ,3 % ,6 % ,5 % ,4 % ,2 % ,4 % ,1 % ,1 % ,4 % Total ,0 % Fordelingen viser antal studerende pr. censor. Det kan aflæses, at 17 censorer har haft over 100 studerende til eksamen. Tallene dækker over, at censor har haft flere skriftlige opgaver af få sider. 22

23 7.2 Survey om årets temaer Gruppeeksamen Vurderer du, at gruppeeksamen er en relevant eksamensform i Sygeplejerskeuddannelsen? Ja (195) Nej (24) Ved ikke (31) Vurderer du, at gruppeeksamen afspejler arbejdsmarkedets måder at arbejde på? Ja (191) Nej (20) Ved ikke (37) Får de studerende i gruppen forskellige karakterer? Altid (9) Ofte (211) Aldrig (6) Vurderer du, at gruppeeksamen er udbytterig for de studerende? Ja (172) Nej (18) Ved ikke (58) Vurderer du, at det gruppeproducerede skriftlige produkt skal indgå i bedømmelsen? Ja (178) Nej (34) Ved ikke (34) 23

24 Vurderer du, at kriterierne for gruppeeksamen er fyldestgørende beskrevet? Ja (121) Nej (29) Ved ikke (95) Vurderer du, at gruppeeksamen giver de studerende ensartede vilkår? Ja (137) Nej (58) Ved ikke (51) Vurderer du, at de studerende ved gruppeeksamen får en retfærdig og pålidelig bedømmelse? Ja (168) Nej (29) Ved ikke (50) Vurderer du, at bedømmelsen ved en gruppeeksamen er: Meget komplekst (34) Komplekst (161) Nem (40) Hvilken gruppestørrelse, vurderer du, er mest hensigtsmæssig? 3 studerende (113) 4 studerende (58) 2 studerende (56) 5 studerende (8) 24

25 Karaktergivning Vurderer du, at karaktergivning i Sygeplejerskeuddannelsen er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov? Ja (165) Nej (11) Ved ikke (70) Vurderer du, at karaktergivning er relevant i Sygeplejerskeuddannelsen? Ja (236) Nej (5) Ved ikke (9) Vurderer du, at karakterskalaen er anvendelig i forhold til kriterier/målbeskrivelsen? Ja (215) Nej (16) Ved ikke (15) Vurderer du, at karaktergivningen er i overensstemmelse med den udvikling, der er sket i samfundet? Ja (192) Nej (9) Ved ikke (45) Vurderer du, at samarbejdet med medbedømmer om karaktergivning er: Nemt (169) Komplekst (73) Meget komplekst (3) 25

26 Er du fortrolig med at anvende 7-trinsskalaen? Ja (247) Nej (2) Censorformandskabet vil takke censorerne for et meget engageret samarbejde med det klare formål at være med til at kvalitetssikre Sygeplejerskeuddannelsen. Øvrige samarbejdspartnere takkes for et godt og konstruktivt samarbejde. Venlig hilsen Lone Sandahl og Steen Hundborg Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen September