Del 1: En tredimensionel beskrivelse af feltet kronisk sygdom set fra henholdsvis patientens, de pårørendes og samfundets perspektiv.
|
|
- Caroline Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Indsatsen til mennesker med kroniske sygdomme udgør nutidens største udfordring for sundhedsvæsnet. Dette skyldes, at antallet af mennesker med kroniske sygdomme stiger som følge af et ændret sygdomsmønster, bedre levevilkår og bedre muligheder for behandling af sygdomme, som tidligere var livstruende, og at befolkningen som helhed lever stadig længere end tidligere generationer. Samtidig har en tredjedel af befolkningen en eller flere kroniske sygdomme. I lyset af et samtidigt fald i andelen af mennesker i den erhvervsaktive alder opstår billedligt talt den brændende platform, som kræver væsentlige omstillinger af sundhedsvæsnet. Kronisk sygdom kan defineres som sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. I Danmark drejer det sig typisk om folkesygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, obstruktive lungesygdomme, allergi, muskel- og skeletsygdomme, gigt, kræftsygdomme og psykiatriske lidelser. Mange af de mennesker, der lever med kroniske sygdomme, har heldigvis en udmærket livskvalitet og funktionsevne og derfor kun brug for ganske lidt hjælp fra sundhedsvæsnet i hverdagen. Sygdommenes forløb, implikationer og tidsperspektivet medfører dog i mange tilfælde et stort behov for samordning og koordination på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer på tværs af sundheds- og socialsektoren. Sammenholdt med det store og stigende antal mennesker med kroniske sygdomme er et egentligt paradigmeskifte i sundhedsvæsnet nødvendigt, hvis sundhedsvæsnet skal imødekomme patienternes behov for en langt mere proaktiv, forebyggende og kontinuerlig indsats. Sundhedsvæsnets udfordringer ligger i at forebygge kroniske sygdommes opståen hos befolkningen generelt og i at sætte ind over for mennesker med højere risiko for at udvikle sygdom. Desuden er der en udfordring i at opspore, behandle og rehabilitere de mennesker, som er syge. Et altafgørende element i den sundhedsfaglige indsats består i etablering af et forpligtende partnerskab mellem den sundhedsprofessionelle og det enkelte menneske med kronisk sygdom og dettes pårørende med det mål at styrke patientens evne til at tage vare på egen situation. Der er mange fællestræk mellem en del kroniske sygdomme, og derfor arbejdes der fra sundhedsvæsnets side nationalt, regionalt og kommunalt med at udvikle indsatser, der ikke er rettet mod en enkelt diagnose. Det gælder eksempelvis tilbud om rygestop, hjælp til vægttab og muligheder for Forord 9
2 superviseret fysisk træning. Kronisk sygdom er samtidig forbundet med høj grad af multisygdom og rammer oftere sårbare grupper. Disse sammenhænge fordrer differentierede indsatser og helhedsorienteret vurdering af den enkeltes funktionsevne, således at det bliver muligt at tilbyde rette behandling til rette patient på rette tidspunkt. At arbejde med mennesker med kroniske sygdomme stiller store krav til de involverede aktører, som for alvor må gøre sig klart, at det at leve med kronisk sygdom i bogstaveligste forstand er en kronisk tilstand. Sygdommene har i forskellig grad livslange konsekvenser for den enkelte og familien. Disse konsekvenser kan eksempelvis have form af fysiske og psykiske symptomer, restriktioner i dagligdagen, sociale ulemper og økonomiske vanskeligheder. Mange patienter befinder sig i et spændingsfelt mellem dels bestræbelser på at fortsætte med at leve et almindeligt og værdigt liv, dels det skift i identitet, der kan følge med at være kronisk syg. Nogle patienter oplever ligefrem en form for degradering ved at blive betegnet som kronikere og dermed afvigere frem for at blive betegnet som almindelige mennesker, der også har en kronisk sygdom. Andre mangler anerkendelse og accept af den kroniske sygdom og de nogle gange vidtgående konsekvenser af fysisk, psykisk og social karakter, som kroniske sygdomme kan have. Dette stiller alt sammen krav til sundhedspersonale om at vise stor forståelse og respekt for den enkeltes livssituation og ydmyghed over for, at man som sundhedsprofessionel i de fleste tilfælde kun spiller en mindre rolle i den hverdag, som livet med kronisk sygdom leves i. Titlen på denne nye bog Livet med kronisk sygdom Et samfunds- og sundhedsfagligt perspektiv afspejler redaktionens ønske om at etablere et helhedsorienteret fokus på det enkelte menneskes hverdagsliv med kronisk sygdom og på sundhedsvæsnets og civilsamfundets relationer hertil. Bogen indeholder derfor ikke anvisninger på sygdomsspecifikke indsatser, men præsenterer konkrete eksempler og cases i form af patienter med specifikke kroniske sygdomme. Den tilsigtede brede tilgang afspejler sig ligeledes i bogens meget kompetente forfatterpanel. Forfatterne repræsenterer en bred vifte af fagprofessionelle, som fra forskellige perspektiver bidrager med teoretisk og/eller praktisk viden om og erfaring med centrale sundhedsfaglige emner, begreber, redskaber og indsatser til mennesker med kroniske sygdomme. Målgruppen for bogen er alt sundhedspersonale, der er involveret i forebyggelse, behandling, rehabilitering og forskning inden for indsatsen til mennesker med kroniske sygdomme. Bogen er særligt relevant for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle grupper på grund-, efter- og videreuddannelse, da de befinder sig i nøglepositioner i relation til patienter med kro- 10 Forord
3 niske sygdomme. Sygeplejersker og/eller terapeuter er ofte de fagpersoner, som patienter og pårørende har førstehåndskontakt til og tilbringer mest tid sammen med, uanset om mødet finder sted på sygehuset, i almen praksis, i et sundhedscenter eller i patientens eget hjem. Bogen kan også have interesse for læger, administratorer og ledere inden for alle områder af social- og sundhedssektoren, som er involverede i behandlingen af og strategier for en fremadrettet forstærket indsats til mennesker med kroniske sygdomme. Bogen består af tre dele og indeholder i alt 11 kapitler, der kan læses sammenhængende eller enkeltvis. Del 1: En tredimensionel beskrivelse af feltet kronisk sygdom set fra henholdsvis patientens, de pårørendes og samfundets perspektiv. Del 2: Centrale temaer i sundhedsvæsnets indsatser for mennesker med kroniske sygdomme Forebyggelse af kroniske sygdomme Stratifikation og vurdering af funktionsevne Styrkelse af egenomsorg Rehabilitering Palliation Informations- og kommunikationsteknologier som redskab for mennesker med kronisk sygdom Forløbskoordination. Del 3: Civilsamfundet og den frivillige indsats til mennesker med kroniske sygdomme. Det er redaktionens ønske, at bogen giver sundhedsprofessionelle relevant viden, som kan omsættes i konkret handling i den daglige kliniske praksis. Det er også håbet, at bogen kan inspirere alle med interesse for at bidrage til en fremadrettet velkoordineret indsats af høj faglig kvalitet for mennesker med kroniske sygdomme og dermed, at den enkelte patient kan leve både længere og bedre med en eller flere kroniske sygdomme. Juli 2013 Birthe Hellqvist Dahl, Anne Døssing og Ghita Ølsgaard Forord 11
4
5 Forfatterpræsentation Redaktører Birthe Hellqvist Dahl er sygeplejerske og master i kvalitetsledelse. Hun er uddannelsesleder og specialkonsulent inden for kroniske sygdomme på Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Hun har gennemført et større, randomiseret forskningsprojekt med fokus på effekten af casemanagement. Birthe Hellqvist Dahl er medforfatter og medredaktør til evalueringsrapporten Forstærket indsats til mennesker med kroniske sygdomme udgivet af Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Anne Døssing er sygeplejerske og cand.cur. Hun er ansat som lektor på Via University College, Højskolen for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Hun beskæftiger sig bredt med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet, men har de sidste år særligt haft fokus på sammenhængende forløb i sundhedsvæsnet og patientinddragelse. Ghita Ølsgaard er sygeplejerske og master i sundhedsinformatik. Hun er ansat på Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland og er faglig leder for området Kvalitetsudvikling. Fokus er nu akkreditering og sundhedsfaglige projekter, hvor brugerperspektivet og den kroniske patient er omdrejningspunktet. Forfattere Terkel Andersen er BA i fransk og italiensk sprog og kultur (KU) og har været formand for Danmarks Bløderforening siden Han har desuden været formand for European Organisation for Rare Diseases siden Terkel Andersen har gennem mange år været medlem af Patientklagenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. Han arbejder som sekretariatschef i Frivilligrådet, som er et politikudviklende råd med fokus på samspillet mellem civilsamfundet og det offentlige nedsat af social- og integrationsminsteren. Astrid Blom er cand.scient.soc. og ph.d. Hun er ansat i Sundhedsstyrelsen som sektionsleder i enhed for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud med ansvar for forebyggelsesindsatsen. Astrid Blom har tidligere været ansat som forskningsleder for sundhedsfremmeafdelingen på Statens Institut for Forfatterpræsentation 13
6 Folkesundhed og har tidligere arbejdet otte år i Københavns Kommunes forebyggelsesafdeling. Birthe Dinesen er cand.scient.adm. og lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Hun har en ph.d. i telehomecare fra Birthe Dinesen har desuden en sundhedsmæssig baggrund herunder bred klinisk og ledelsesmæssig erfaring. Hun har siden 2004 forsket i udvikling af telehealth-løsninger til mennesker med kroniske lidelser og livstruende sygdomme. Udgangspunktet i forskningsprojekterne har været brugerdreven innovation. Hendes forskning har fokus på patienter og pårørendes oplevelse af at bruge ny teknologi til håndtering af sygdom samt de organisatoriske og interorganisatoriske perspektiver ved anvendelse af velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. Hysse B. Forchhammer er cand.psych. og ph.d. Hun er ledende neuropsykolog på Glostrup Hospital og leder af projektet Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade. Hysse Birgitte Forchhammer er lektor på medicinstudiet i København og underviser på masteruddannelsen Sundhedsfagenes filosofi på Århus Universitet. Hun har været formand for den gruppe, der udarbejdede den første medicinske teknologivurdering om effekt af hjerneskaderehabilitering. Anne Frølich er speciallæge i intern medicin, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun har siden 2003 været overlæge på Afdeling for Sammenhængende Patientforløb på Bispebjerg Hospital og i de sidste tre år forskningsleder for kroniske sygdomme og telemedicin i Region Hovedstaden. Anne Frølich har beskæftiget sig med forskning i mere end 30 år og har været central for indførelsen af begrebet kronikermodellen til det danske sundhedsvæsen, understøttet af et sammenlignende projekt mellem det danske sundhedsvæsen og Kaiser Permanente (KP) i USA. KP indeholder i høj grad filosofien for behandling ved kronisk sygdom, som Anne Frølich over de seneste år har arbejdet med både nationalt og internationalt. Charlotte Handberg er ph.d.-studerende, MPH og sygeplejerske. Hun har siden 2010 været ansat som udviklingskonsulent og er nu ph.d.-studerende ved Sektion for klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun er ansat ved Forskning og Udvikling, MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Charlotte Handberg skriver ph.d. om mandlige kræftoverleveres manglende deltagelse i kræftrehabilitering. Hun arbejder endvidere med rehabilitering i forbin- 14 Forfatterpræsentation
7 delse med andre forsknings- og udviklingsprojekter samt i forbindelse med formidling på universitetet, professionshøjskoler og i kommune og region. Mads Lind er BA i biologi og idræt, cand.scient. i idræt, ph.d. i sociologi og psykoterapeut. Mads Lind er ansat som specialkonsulent i Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Han har gennem ansættelser i patientforening og kommune i 13 år arbejdet med adfærdsforandring og forebyggelse fra metodeudvikling til overordnet strategi. Kirsten Lomborg er sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. Hun er professor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Kirsten Lomborg har gennem en årrække forsket i sygepleje, der støtter egenomsorgen hos mennesker i alle faser af kronisk obstruktiv lungesygdom. Thomas Maribo er fysioterapeut, cand.scient.san. og ph.d. Han arbejder som rehabiliteringsforsker på MarselisborgCentret i Aarhus, hvor han også er programkoordinator for rehabilitering i forsknings- og udviklingsenheden. Thomas Maribo har lang klinisk erfaring med patienter med kroniske sygdomme og har undervist i rehabilitering på professionshøjskoler og på universitært niveau. Han har indgående kendskab til måleredskaber til monitorering af funktionsevne, herunder ikke mindst implementering i praksis, og arbejder aktuelt i et projekt, der har fokus på, hvordan man bedst overgiver information om funktionsevne mellem sygehus, kommunal sektor og primær praksis. Camilla Askov Mousing er sygeplejerske og cand.cur. Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje på Aarhus Universitet og desuden deltidsansat som lektor ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Camilla Askov Mousing interesserer sig særligt for indsatsen til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom og er aktuelt i gang med et ph.d.-projekt om non-farmakologisk palliativ indsats til KOLsyge i primær sektor. Claus Vinther Nielsen er specialist i klinisk socialmedicin og ph.d. i arbejdsmedicin. Han har beskæftiget sig med revalidering og rehabilitering i praksis, ledelse, undervisning, vejledning og forskning i mere end 35 år. Claus Vinther Nielsen er socialoverlæge og forskningsleder i Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering ved MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og professor og sektionsleder af Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Forfatterpræsentation 15
8 Hanne Søndergaard er uddannet fysioterapeut og Master of Public Health fra Aarhus Universitet. Hun har i mange år arbejdet med rehabilitering i praksis og siden 2008 med særligt fokus på rehabilitering af mennesker med kronisk nyresygdom og kvalitetsudvikling i hospitalsregi. Hanne Søndergaard har de seneste to år været ansat på MarselisborgCentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, hvor arbejdsområdet er rehabilitering med fokus på kronisk sygdom. Hun er projektleder på monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland, og underviser i temaer inden for rehabilitering, kronisk sygdom og kvalitetsudvikling. Helle Timm er mag.art. i kultursociologi og ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun er chef for og professor ved Palliativt Videncenter (PAVI), der fra 2013 er en del af et nationalt videncenter for både rehabilitering og palliation ved Syddansk Universitet. Helle Timm har i mange år arbejdet med forskning og udvikling af bl.a. palliativ indsats. Kirsten Vinther-Jensen er tandlæge, MPH, konsulent og ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun har i mange år arbejdet teoretisk og praktisk med empowerment og er nu involveret i udvikling og brug af health literacy i dansk sammenhæng. Kirsten Vinther-Jensen har siddet i arbejds- og referencegrupper for patientuddannelser og har i samarbejde med kolleger været aktiv i udvikling af et evalueringsredskab til patientuddannelser. Hun har endvidere udarbejdet en kvantitativ evaluering af patientuddannelsen Læring og mestring, hvor bl.a. effekten af en sundhedspædagogisk indsats er undersøgt. Inge Wittrup er mag.art. og ph.d. i etnografi og socialantropologi. Hun har siden 1999 arbejdet i sundhedsvæsnet med sundhedsfremme og forebyggelse, nu som programleder i Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Gennem dette arbejde har hun udviklet en stærk interesse for ulighed i sundhed, herunder specielt hvordan svage grupper i samfundet involveres i sundhedsvæsnets ydelser. Inge Wittrup har som ekstern lektor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet medvirket til at indføre faget Sundhedsantropologi. Lisbeth Ørtenblad er mag.art. i antropologi og MPH. Hun er ansat som faglig leder og konsulent i Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Lisbeth Ørtenblad har national og international erfaring med evaluering og forskning inden for sundhedsområdet, og har i mange år interesseret sig særlig for patientperspektiver. Lisbeth Øretenblad forsker i øjeblikket i multisygdom og hverdagsliv blandt mennesker med flere kroniske lidelser. 16 Forfatterpræsentation
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse
Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereEFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereTelehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet
Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mere!*( +&!,$-&(!. / !. 3! 3 4 5! " # $ %&''
! "##$ %& '() !*(+&!,$-&(!./0 1 0 2!.3!34 5 637!4( + (!6( +(!3( +3(! 3( +(!( '7 (!(,(! 4( ( 4(-3( $ ("( ( 4 ) ( *! + +," - ) 8 7 46 Formandskab, 1 repræsentant fra: kommuner, universitet og region Jacob
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereStilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse
Helle Schnor Formand Psykiatriske Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Sundhedsfremme
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereTab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19
Indhold Forord..................................... 11 Fire cases................................... 13 DEL 1 REHABILITERINGSFELTET KAPITEL 1 Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv.....
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs merePatient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab
Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereProgram: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause
Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige
Læs mereKliniske retningslinjer hvordan og hvorfor
Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs merePraktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering
Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt
Læs mereWORKSHOP OM MULTISYGDOM
19. MØDE I DANSK FORUM FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING 25.9. 2017 WORKSHOP OM MULTISYGDOM Anne Frølich Anne Jung Finn Breinholt Larsen 19. MØDE I DANSK FORUM FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING 25.9. 2017 MULTISYGDOM
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereTELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereWorkshop om SOSUassistenternes
Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans
Læs mereTelehomecare forskning
Matchmakingkonference 2011 Telehomecare forskning Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Ved Birthe Dinesen, lektor, PHD, cand.scient.adm. Agenda 1. Kort præsentation 2. Telehomecare
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereForskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereBetydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 016-2019 Sundhedskartellets udviklings- og forskningspulje Medarbejdere
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereMultisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Læs mereAnnette Wandel Vicedirektør
Annette Wandel Vicedirektør MÅLER DIREKTE PÅ BORGERNES GAVN PRO-data sikrer, at det endelige mål for sundhedsvæsnet afspejler et godt resultat for borgeren som patient. RELEVANS Sektoruafhængige Måler
Læs mereVil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?
PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereNår kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Seniorforsker, klinisk lektor. DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus Universitet, Institut
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Best.nr. HØ0115HN Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 5566 www.auh.dk Forsknings- og udviklingsstrategi Fysioterapi- og
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mere