Praktisk Bariatri - Anno 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktisk Bariatri - Anno 2010"

Transkript

1 Praktisk Bariatri - Anno 2010 Overlæge, dr. med. Jette Ingerslev Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus Bariatri er den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt. Baros er græsk og kendt i ord som barometer og baryton. Betegnelsen bariatri er siden introduktionen i 2005 blevet benyttet i stigende grad i sundhedsfaglige sammenhænge, men også på mange andre områder så som planlægning af hospitalsbyggeri, udvikling af hjælpemidler, forflytningspraktik og psykosociale behandlingsmetoder. Hver gang et nyt bariatrisk område berøres, fremkommer der endnu flere problemer og opgaver. Fig. 1. De mange udfordringer har nu udmøntet sig i planlægning af en lærebog: Praktisk Bariatri. Denne artikel vil berøre nogle af bogens mange facetter. Generelt Gennem de sidste 20 år er antallet af overvægtige i den danske befolkning steget ganske betydeligt til nu 40 %. Overvægt giver anledning til øget forekomst af sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, gigtsyg- Fig. 1. Et bariatrisk problem afleder hurtigt flere nye problemer og udfordringer. Flere og nøjagtige data Forebyggelse Uddannelse Arbejdsskader Økonomiske konsekvenser Professionelle holdninger Etik i verbal/nonverbal kontakt Epidemologi Samfundet Holdninger Materiel Senge, madrasser, stole, badestole, vægte Gangstativer, rollatorer, stokke, get-ups Lifter, løftesegl Dyner, betræk Beklædning (Gangtøj, undertøj, sko) Nye guidelines for undersøgelse og behandling generelt Håndtering og rehabilitering Farmakologisk behandling Operative indgreb Forflytninger Konstruktion af bygninger Etageadskillelser, døre, elevatorer mm Retningslinier Arkitektur Bariatske problemområder Transport Pleje Ambulancer og bårer Busser, tog, fly Biler Hud- og sårplejemidler Elastiske forbindinger Elastiske strømper, Kanyler Kister Rustvogne Båreløftere Kirkedøre Livets sidste fase Operationslejer Undersøgelsesudstyr (ultralyd, rtg. mm) Obduktionslejer Sygehusudstyr

2 Tabel 1. Definitioner af ernæringstilstanden ud fra Body Mass Index (BMI) Klassifikationer BMI Undervægt < 18,5 Normal vægt 18,5 24,9 Overvægt 25,0 29,9 Fedme, klasse I 30,0 34,9 Fedme, klasse II 35,0 39,9 Fedme, klasse III > 40,0 Tabel 2. Forfattere, der medvirker til bogen praktisk Bariatri. Stig Ejdrup Andersen, overlæge, ph.d. Gitte Bøgedal, fysioterapeut, MLP Annette Ilfeldt, psykolog Jette Ingerslev, overlæge, dr. med. Nis Kåsbye, sygeplejerske, stud. cand. cur. Sten Madsbad, professor, overlæge, dr. med. Lars Naver, overlæge, dr. med. Henrik Rindom, misbrugsekspert Lene Plambech, ergterapeut, medicinsk antropolog, MPM Benjamin Rokholm, læge, ph.d.student Gregers Rosdahl, cand. mag. Bengt Saltin, professor, overlæge, dr. med. Søren Taubro, overlæge, dr. med. Professor, overlæge, dr. med. Th.I.A. Sørensen domme samt cancer foruden psykiske og sociale problemer. De svært overvægtige er siden 2005 blevet betegnet som bariatriske, på linje med sprogbrug i den øvrige verden (engelsk: bariatrics). Bariatriske personer/ patienter er karakteriserede ved Body Mass Index (BMI) > 35 med samtidige symptomer på overvægt eller >40 med eller uden symptomer. Tabel 1. Taljemålet er en supplerende markør for overvægt. Bariatriske patienter har eller får flere sygdomme end den øvrige befolkning. Det medfører fysiske, psykisk og sociale problemer samt mange praktiske forhindringer i hjemmene og på institutioner. Der er behov for, at bariatriske personer/ patienter bliver vurderet under en holistisk synsvinkel. Behandlerne skal være professionelle, stille positive forventninger til opgavernes løsning samt have empati. Dette fordrer specifik viden og erfaring hos de sundhedspersoner, der står med udfordringerne hjemme, på institutioner eller ved kliniske studier. Bogens mange forfattere (Tabel 2) ønsker at give deres viden videre til de sundhedspersoner, der beskæftiger sig med de bariatriske patienter i dagligdagen. Det vil sige læger og sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætister og psykologer, administratorer og økonomer, arkitekter og hjælpemiddelproducenter samt mange andre. I arbejdet med bariatriske personer/ patienter kan intet tiltag stå alene. Behandlerne skal kende hinandens undersøgelses- og behandlingsmetoder for at optimere forløbene. Epidemiologi Oplysninger om epidemiologiske data baserer sig ofte på spørgeskemaer eller telefoninterviews med heraf følgende unøjagtigheder. Mere nøjagtig information fås ved befolkningsundersøgelser, hvor der er objektive mål for højde og vægt. Research Center for Health, Glostrup, har stillet Inter99-data om BMI og livvidde fra observationer på kvinder (51,3 %) og mænd (48,7 %) til rådighed. Disse data viste, at 5,83 % af kvinderne og 3,58 % af mændene havde BMI på 35 og derover. Data fra Østerbroundersøgelserne med deltagere viste, at 3,3 % havde BMI > 35. I Storstrøms Amt forelå der svar fra praktiserende læger med ca tilmeldte borgere ud af Mindst (1,5 %) borgere var så svært overvægtige, at det gav anledning til teknisk/ praktiske problemer i praksis. Netværk af Forebyggende Sygehuse (NFS) udsendte i 2006 spørgeskemaer for at få belyst, hvor mange af landets indlagte patienter, der var bariatriske på en bestemt dato. I alt svarede 399 afdelinger, fordelt på 49 sygehuse. Det totale antal patienter var 9.773, hvoraf hvor af 343 (3,5 %) opfyldte kriterierne for at være bariatriske patienter. I 2007 blev undersøgelsen gentaget, men nu som elektronisk spørgeskema, hvor afdelingernes registreringsnumre skulle oplyses. Dette bevirkede, at svarprocenten blev mindre. Ud af indlagte patienter opfyldte 219 (4,6 %) kriterierne for at være bariatriske. Tværsnitsundersøgelsen var at betragte som en pilotundersøgelse, der skulle danne basis for fremskaffelse af mere viden og videre studier af forekomst af denne gruppe patienter. De fundne oplysninger kan give mulighed for optimeret planlægning vedrørende indkøb af hjælpemidler, indretning af lokaliteter og uddannelse af personale, ikke mindst i forflytningsteknik. Overvægt og komplikationer hertil Svær overvægt er ikke kun et kosmetisk problem. Det er også ét af de største læge magasinet 8 13

3 Tabel 3. Nogle kardiovaskulære manifestationer ved svær overvægt. Øget total blodvolumen Øger Cardiac output Øget slagvolumen Øget hjertefrekvens Øget fyldning af venstre ventrikel og øget tryk, særligt under fysisk belastning Hypertrofi af venstre atrium Hypertrofi af venstre ventrikel Øget diastolisk dysfunktion af venstre ventrikel Øget fedtaflejring i og omkring hjertet Ekg-forandringer med øget PR interval, QRS interval og QTc samt ST-depression sundhedsmæssige problemer i den vestlige verden, fordi det medfører så mange somatiske og psykiske sygdomme. 1. type2 diabetes er den hyppigste komplikation til overvægt. Omkring % er overvægtige, når diagnosen stilles. Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Dernæst følger den medicinske behandling, evt. bariatrisk kirurgi (tidligere kaldet fedmekirurgi). 2. Forhøjet blodtryk findes 5-6 gange så hyppigt hos overvægtige. Ubehandlet øger det risikoen for hjerte-karsygdomme. 3. Hjerte-kar-sygdomme er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der berører hjertet og kredsløbet, ofte udløst af forkalkning af blodkarrene. Forhøjet blodtryk og kolesterol i blodet forøger risikoen for blodpropper i hjerne, hjerte, lunger eller ben. Følgerne kan være katastrofale med apopleksi, nedsat hjerte-lungefunktion eller hævede ben. Nogle af de kardiovaskulære manifestationer af svær overvægt ses i tabel lungesymptomer skyldes fedtmassens tryk på hals, i brystkasse og bughulen og dermed nedsat lungefunktion og natlige problemer med søvnapnoe (ophør af vejrtrækning). Det trætter fysisk og psykisk på grund af nedsat ilt- og blodtilførsel til hjernen. 5. Slidgigt i knæ- og fodled samt urinsyregigt optræder 3 10 gange så hyppigt hos overvægtige. Gigt nedsætter muligheden for motion. Derved begrænses muligheden for vægttab. 6. Cancer i mave-tarmsystemet, blærehalskirtel, bryster og livmoder øges med 50 %, hvis overvægten er øget med 40 % og derover. 7. Hormonsystemerne er stort set alle indblandet i negativ retning ved overvægt. Én af følgerne er manglende frugtbarhed. 8. Øget svedproduktion, risiko for sår og infektioner samt seksuelle problemer kan være meget generende i dagligdagen. 9. Den psykiske påvirkning med risiko for sortsyn, manglende selvrespekt og depressioner gør blandt andet, at de mange fysiske problemer forstærkes. Alle de ovenstående sygdomme kan bedres ved vægttab, som langt de fleste kan opnå. Den store opgave er, at bibeholde det opnåede vægttab. Dette fordrer udholdenhed hos den overvægtige, de pårørende og terapeuterne. Udredning og planlægning Før en bariatriske patient kan blive behandlet, skal der ske en udredning i form af samtale og undersøgelse for at finde en eventuelt fysisk og/ eller psykisk forklaring på overspisning og/ eller for lidt motion. Motivationen og muligheden for at gennemføre en plan skal vurderes. Herefter kan der i fællesskab lægges en plan, der omfatter psykisk støtte samt vejledning vedrørende diætetisk, medicinsk og/ eller kirurgisk behandling samt livsstil. Der er gode grunde til at få behandlet en bariatriske tilstand. Gevinsten er en bedre fysisk og psykisk tilstand, større selvrespekt, samt et længere og bedre liv. En reduktion af vægten på 5 10 % giver således signifikant fald i blodtryk og forbedret glykæmisk kontrol med heraf følgende nedsat sygelighed og dødelighed. Bariatriske patienter ses primært af den praktiserende læge, der vurderer patientens sygehisto rie. Sammen med patienten lægges en plan for det videre forløb med stillingtagen til, om der er indikation for henvisning til diætetisk, medicinsk, psykologisk eller kirurgisk behandling. Ingen af behandlingerne kan stå alene. Det hjemlige netværk skal medinddrages tidligt i forløbet. Hvis den praktiserende læge ikke kan komme videre med gennemførelsen af en lagt plan, kan patienten henvises til et medicinsk eller kirurgisk ambulatorium med interesse for fedme. Her foretages journaloptagelse og undersøgelser. Den primære plan omfatter objektiv undersøgelse, blod- og urinprøver, elektrokardiogram og røntgen af hjerte og lunger. Ved det efterfølgende besøg foretages en samlet helbredsvurdering på baggrund af de indhentede oplysninger og prøveresultater og en fælles plan for det videre forløb kan udfærdiges. Udredningen af bariatriske patienter giver ofte praktiske og tekniske problemer. Diagnosticering omfatter ifølge Den Danske Kvalitetsmodels standard billeddannende undersøgelser, laboratorieundersøgelser, EKG, EEG, klinisk fysiologiske undersøgelser, invasive diagnostiske procedurer, genetiske undersøgelser samt psykologiske tests. Uanset hvilket speciale eller fagområde den bariatriske patient kommer i kontakt med, skal det tekniske udstyr være egnet til at stille en diagnose. Der er ofte problemer med undersøgelseslejer, der ikke kan bære de bariatriske patienter. Visse undersøgelser, såsom scanninger, kan ikke gennemføre pga. fedtlagets tykkelse. Behandling af den bariatriske patient Behandlingen af selve den bariatriske tilstand omfatter individuelt tilpasset diæt, motion, evt. medikamentel behandling eller kirurgisk indgreb. Diæt: En energireduceret kost er en forudsætning for vægttab. Sammensætningen af makronæringsstoffer (lavt fedt vs. lavt kulhydrat) er ikke afgørende for effekten. Energiindtag på kj ( kcal) per dag giver

4 vægttab på 0,5 1 kg/ uge. Næringspulvere kan anvendes til formætning eller delvist måltidserstatning. Motion: Ikke-vægtbærende motion som svømning, roning og cykling er at foretrække til svært overvægtige, da vægtbærende motion som gang, løb og aerobic sjældent er realistisk. Farmakologisk behandling: Der findes centralt virkende anoreksika som sibutramin (Reductil ) og amfepramon (Regenon ), der kan give vægttab på 3,5 4,5 kg/ 1 år sammenlignet med placebo. Det malabsorptive lægemiddel orlistat (alli, Xenical ) kan give et vægttab på 3 kg/ 1 år og dertil en lidt større bedring på insulinfølsomheden. Bariatrisk kirurgi: Sundhedsstyrelsen har i 2005 givet klare retningslinier for kirurgisk behandling af svær overvægt. I Danmark står valget mellem gastric banding og gastric by-pass operation. The Swedish Obese Subjects (SOS) har i sin prospektive undersøgelse fra haft patienter, der fik bariatrisk kirurgi, og 2.037, der fik konventionel behandling. Vægttabene var størst ved gastric by-pass sammenlignet med gastric banding, begge igen betydeligt større end kontrolgruppens. Ved opfølgning 13 år efter bariatrisk kirurgi var der et fald i mortaliteten på 31 % sammenlignet med kontrolgruppen. Understøttende foranstaltninger med kontrol og opmuntring er uundværlig. Farmakologiske aspekter De mange følgesygdomme, der skal behandles, stiller store krav til diagnostikken, men også til viden om farmakologiske forhold. Der foreligger ret sparsomme informationer og studier om farmakokinetiske forhold hos bariatriske patienter. Den totale kropsvægt, fordelingsvolumen og clearence i nyrer og lever er tilgængelige parametre. Generelt har bariatriske patienter et større fordelingsvolumen end personer med normal vægt. Det betyder, at mætningsdosis skal være større, specielt for lipofile lægemidler. Clearence i nyrer og lever vil ikke være påvirket af vægten som så. Steady state dosis afhænger af nyre- og leverfunktionen. Hydrofile lægemidler, som for eksempel digoxin, litium og aminoglycosider, bør hos bariatriske patienter doseres efter Lean Body Mass (LBM), der angiver fordelingen mellem fedt, muskel og vandmasse i kroppen (Kvinder: 1,07 x vægten 0,0148 x BMI x vægten, mænd: 1,1 x vægten 0,0128 x BMI x vægten). Det anbefales at skelne mellem akutte og kroniske behandlinger. Lægemidler, der skal gives som kronisk behandling, er afhængig af clearence og bør doseres herefter og ikke efter vægten. Hvis der anbefales doser givet efter vægten, bør der doseres efter Lean Body Mass. Psykiske aspekter I de senere år er der kommet øget fokus på de psykiske forhold hos bariatriske patienter. Hvorfor bliver man bariatrisk patient? Hvornår i livet udvikler man fedme? Der kan ligge forklaringer i opvækstforhold, kriser, traumer (seksuelle), fysiske og psykiske sygdomme. Omsorgssvigt i barndommen har i en dansk undersøgelse vist sig at kunne medføre fedme senere i livet. I bariatrien handler det ikke kun om mad. Hjernens rolle i adfærd og behandling spiller i høj grad ind, når det drejer sig om madmisbrug. Erfaringer fra misbrugsbehandling af andre typer af misbrug som alkohol, stoffer og medikamenter kan være til nytte. Et af midlerne er Den Motiverende Samtale, en evidensbaseret og videnskabelig veldokumenteret metode, der Tabel 4. Nogle praktiske overvejelser ved pasning og pleje af bariatriske patienter sengen: Der vil ofte være brug for en ekstra bred seng med et påmonteret vendesystem. Sengen skal kunne hæves og sænkes i et større interval end normalt. Patienten skal kunne trækkes mekanisk fra side til side, så rækkeafstanden ikke bliver for stor. Sengen skal være stabil og ikke vippe, når patienten sidder på kanten. Sengeheste må ikke skære ind i haserne. i sengen: Tag hensyn til, hvordan den overvægtige bedst kan tåle at ligge. Nogle ligger bedst på maven, andre med hævet hovedgærde. Meget fedt på bagdelen kræver understøttelse af ryggen. Enkelte kan ikke ligge på ryggen, fordi vægten af fedtet i værste fald kan presse hjertet til at stoppe med at slå. vending: Tunge patienter ruller med stor kraft. Brug solid sengehest, så vægten af maven ikke trækker patienten ud over kanten. nedre hygiejne: Undgå at løfte manuelt, f.eks. når patienten ligger på siden, og det øverste ben skal løftes. Brug mekanisk lift i stedet. Det er mere komfortabelt for patienten og skåner hjælperen. siddende til stående: Lad patienten få lidt vægt på fødderne, inden han eller hun rejser sig helt. Vær opmærksom på, at madrassen kan trykkes sammen og blive skrå med risiko for, at patienten glider. Sørg for at sengen eller stolen ikke skrider, hvis patienten falder tilbage, eventuelt ved at en kollega holder sengen eller stolen fast. Hjælperne skal sørge for ikke selv at blive revet med, hvis patienten falder. kropsbygning: Vær opmærksom på, at forskellige kropsbygninger giver forskellige bevægemønstre hos den overvægtige: Hvis fedtet sidder på maven, kan patienten blive trukket forover. Maven kan eventuelt bæres i en slynge eller aflastes på en rollator. skader på patienten: Brug brede stropper eller sejl, som kan fordele vægten ved løft. Spænder eller låse må ikke komme ind mellem hudfolderne, når løftebælter og andet løfteudstyr placeres. På toilettet: Kun de færreste håndvaske er stærke nok til at blive brugt som støtte. Vær sikker på, at toiletkummen kan klare vægten især hvis den er monteret på væggen. stole: Hvilestole, toiletstole og kørestole skal have ekstra bredde og dybde og være godkendt til patientens vægt. Pas på, at fedtfolder ikke hviler på ryglænets overkant det kan gøre meget ondt. Ved transport af patienter over 200 kg kan det være nødvendigt med en kørestol med motor. Kilde: Netværk af forebyggende sygehuse: Rapport Bariatri på danske sygehuse, anbefalinger og god praksis A rt i k l e n f o rt s æ t t e s s i d e 2 8 læge magasinet 8 15

5 Praktisk Bariatri Anno 2010 fortsat fra side 15 er internationalt anerkendt. Den anbefales af Sundhedsstyrelsen i den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Nyere forskning har dokumenteret, at 75 % af de mennesker, der modtager en motiverende samtale, oplever en øget motivation. Metoden er lige så effektiv som kognitiv adfærdsterapi og 12-trinsprogrammer; men på væsentlig kortere tid. Den Motiverende Samtale tager sit udgangspunkt i et respektfuldt samvær mellem rådgiver og klient (borger). Det handler om i samarbejde, at finde ud af, hvad det er, personen dybest set selv ønsker, og derfra arbejde med personens egen motivation. Metoden bygger på en ånd af empati og samarbejde og er bevidst fokuseret på relationen mellem de to samtalepartnere. Etiske betragtninger Undersøgelser viser, at der i alle grupper af medarbejdere i sundhedsvæsenet findes fordomme i forhold til bariatriske patienter (Puhl, 2001). Fordomme kan være, at overvægtige er fysisk uattraktive, mindre intelligente, dovne, har svært ved at få venner og mangler selvkontrol (Puhl 2001, Brownell 2003, SIF 2007). Sådanne opfattelser kan have konsekvenser for sundhedsprofessionelles adfærd omkring pleje og behandling af bariatriske patienter. Faktorer såsom den tid, der bruges på den bariatriske patient, empati, optimisme omkring opnåede resultater og villighed til at yde støtte, kan blive påvirket. Det kan være en stor etisk udfordring for sundhedspersonalet at stå overfor i pleje og behandling af bariatriske patienter, og hvordan såvel den enkelte som arbejdspladsen kan arbejde med denne udfordring. Gode råd om forflytningsteknik Svær overvægt medfører ikke blot konsekvenser for den enkelte overvægtige. Plejepersonalet i hjemmeplejen og på hospitalerne behandler og håndterer svært overvægtige personer med stor risiko for at blive overbelastet, nedslidt og få arbejdsskader. Undersøgelser har vist, at sundhedspersonale har seks gange så stor risiko for helbredsgener som følge af arbejdet sammenlignet med andre erhvervsgrupper (Enkvist, 2001). Mange af disse gener stammer fra arbejdet med forflytninger af plejekrævende personer. Hvis disse yderligere er svært overvægtige, stiger risikoen for belastning og skader. Ikke blot på grund af personens vægt, men også personens størrelse og kropsform har stor betydning for den belastning, som personalet kan være udsat for. I en undersøgelse foretaget af BAR SOSU (Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhedsområdet) i 2005 siger mellem 80 % og 90 % af kommunerne og sygehusene, at forflytning af svært overvægtige personer giver alvorlige eller meget alvorlige problemer. Hver femte SOSU-medarbejder foretager forflytningen uden brug af hjælpemidler og hver tredje SOSU-medarbejder oplever det daglige arbejde med patienter som fysisk anstrengende (Fallentin, 2008). Brug af hjælpemidler nedsætter den fysiske belastning hos plejepersonalet og reducerer sygefraværet (Bengtsson, 2006). Ved forflytning af bariatriske patienter er det afgørende nødvendigt at bruge hjælpemidler for, at gøre forflytningen sikker og tryg for den person som skal forflyttes og for de hjælpere, som skal foretage forflytningen. Det kan være kompliceret at vælge det rigtige hjælpemiddel. Tabel 4. Udgangspunktet for en sikker forflytning af svært overvægtige er, at hjælperne vurderer patientens funktionsniveau, egne ressourcer, bevægemønster og vægt. Hjælperen bør have en fornemmelse af, hvad hver enkelt kropsdel vejer. Hjælperen kan da vurdere, om der er behov for hjælp til pleje eller forflytning. Som tommelfingerregel vejer hoved og hals 8 % af den samlede kropsvægt, en arm 5 %, et ben 16 % og torsoen (kroppen) 50 %. I praksis vil vægtfordelingen afhænge af patientens kropsbygning. Ved undersøgelse og pleje er der behov for en større rækkeafstand end normalt. Der er brug for andre hjælpemidler, mere tid og måske assistance fra kolleger. Det er vigtigt at mindske rækkeafstanden, hvis det er muligt. Det har vist sig, at der er tiltagende problemer med arkitektoniske forhold pgra. stigende forekomst at svært overvægtige: F.eks. har det vist sig, at nogle af etagerne på et sygehus kun kan holde til én bariatrisk patient ad gangen. Dørene er for smalle, badeværelserne for små osv. Lejer og undersøgelsesmateriel er for spinkelt. Ambulancerne må bygges om. Kapeller og nogle kirker er for små. Sikkerhedsforanstaltningerne er ikke optimale for de svært overvægtige. Ikke uden grund er Arbejdsmiljøprisen 2009 gået til Lene Plambech og Gitte Bøgedals projekt og bog: Svær overvægt forflytning og etik. Samfundsmæssige aspekter Ud over de fysiske konsekvenser er der tale om betydelige økonomiske omkostninger ved svær overvægt og fedme. Omkostningerne går til behandling af overvægt og fedme samt til diagnosticering og be handling af følgesygdommene. Indirekte udgifter for samfundet er betinget af øget sygefravær, førtidspension og det produktionstab, der er forbundet med nedsat ar bejdskraft hos overvægtige personer. Endelig er der de mere uhåndgribelige udgifter for det enkelte individ, betinget af fedmens indflydelse på livskvalitet og helbredet generelt. Økonomiske beregninger af konsekvenserne af fedme viser, at fedmens andel af de samlede sundhedsudgifter ligger mellem 1 % (Frankrig) og 7,8 % (USA). Nye beregninger fra Danmark har vist, at de omkostninger, der er forbundet med fedmerelaterede kontakter til sundhedsvæsenet i 2003 beløb sig til mio. kr. svarende til 2,8 % af de danske sygehuses driftsomkostninger. De generelle meromkostninger forbundet med fedme i Danmark anslås at være 4-8 % af de samlede sundhedsudgifter. Udgifterne til bariatriske patienter er steget betydeligt de seneste år. Indlæggelsestiden er mere end fordoblet i forhold til gennemsnittet. Behovet for specielle hjælpemidler, der koster 4 6 gange det normale, er desuden steget. Det samme gælder behovet for plejepersonale. Arkitektur og bygningskonstruktioner må fremover tilpasses de større og tungere materialer. WHO-rapporten Task Force on Obesity belyser de fysiske omkostninger for individet samt sundhedsudgifter relaterede til fedme. De psykiske og sociale konsekvenser for personer med fedme er det ikke muligt at værdisætte materielt eller økono misk. Det drejer sig om oplevelse af manglende sundhed, psykosocialt stress, ængstelse, samt lavt selvværd. Rapporten beskriver social isolation, kedsomhed, træthed og depression, ringe anseelse, despekt, fordomme, mobning, højere arbejdsløshed, jobmæssig diskrimination, lav socio økonomisk status, lavere uddannelsesniveau, lavere funktionsniveau samt ulykkeligt ægteskab som hyppige konsekvenser hos personer med fedme. Det har betydelige samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, at men-

6 nesker med et lavt uddannelsesni veau har et kortere liv og flere leveår med sygdom end mennesker med et højt uddannelsesniveau. Forebyggelse og rehabilitering Årsagerne til fedme er multifaktorielle, og derfor bør der i forebyggelsen og rehabiliteringen være et tæt samarbejde mellem sektorerne. Der bør i patientforløbet fokuseres på tiltag, som hæmmer yderligere sygdom samt fremmer sundhed hos den enkelte. I Den Danske Kvalitetsmodels standarder vedrørende forebyggelse og sund hedsfremme fremgår det, at patientens sundhedsmæssige risikoprofil skal identificeres i forhold til klinisk udredning, behandling, livsstilsfaktorer samt sociale og miljømæssige forhold. Efter strukturreformen har både kommuner og regioner et ansvar for indsatsen i forhold til over vægt. Som en del af satspuljeforliget for 2005 til 2008 blev der afsat 73 mio. kr. til en kommunal indsats med henblik på at forebygge og behandle svær overvægt hos børn og unge og deres familier. Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats base ret på borgerens hele livssituation og beslutninger. Konklusion Bariatrien er et voksende område, der fordrer øget opmærksomhed, ekspertise, målrettet indsats og empati. Den planlagte bog Praktisk Bariatri vil indeholde en dybdegående behandling af de ovennævnte områder og dertil genetiske, diætetiske, samfundsmæssige og økonomiske forhold, bariatriske centre og forskning. Referencer kan fås hos forfatteren læge magasinet 8 29

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Praktisk Bariatri - forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt

Praktisk Bariatri - forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt 0.0 Praktisk Bariatri - forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt Redaktion: Jette Ingerslev, overlæge, dr. med. og Th. I.A. Sørensen (?), professor,overlæge, dr. med. (0.0) ((Kort beskrivelse

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter Svært overvægtige patienter Patientforløb, patientsikkerhed og arbejdsmiljø Formål Høj faglighed, patientsikkerhed og et godt psykisk og fysisk miljø for patienter og personale Epidemiologi Selvrapporterede

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Udbyttet af turen har overordnet været, at vi har fået viden om: Hjælpemidler Systematisering af dokumentation Bariatrisk sygepleje

Udbyttet af turen har overordnet været, at vi har fået viden om: Hjælpemidler Systematisering af dokumentation Bariatrisk sygepleje !"#$!%!&'#()*#"$!&+,!*!-$.%($.!""# 2 Baggrund I forbindelse med dataindsamlingen til Projekt Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads - er der afsat midler til at indhente viden fra

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Forflytningsundervisning

Forflytningsundervisning Forflytningsundervisning Præsentation Steen og Peter Kursister 3 Baggrunden for undervisningen Ønske om at nedsætte antallet af arbejdsskader/nedslidning Øget medarbejder trivsel Øget patient sikkerhed

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2 Algoritme 7 og 8 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan man kan læse en opgave f.eks. en forflytningsopgave. Du kan bruge algoritmerne, hvis en persons vægt eller størrelse giver anledning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Af ledende overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, og sundhedschef, Lene Plambech Hansen

Af ledende overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, og sundhedschef, Lene Plambech Hansen Af ledende overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, og sundhedschef, MPM, ergoterapeut Lene Plambech Hansen Danmarks første center for svært overvægtige Erfaringerne fra Bariatrisk Center i Fakse - BCF og BariatriProjektet

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

INDLEDNING. Indledning. eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen gråzone i algoritmerne.

INDLEDNING. Indledning. eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen gråzone i algoritmerne. Bariatriske algoritmer Lene Plambech & Gitte Bøgedal 2010 Indledning Indledning En algoritme er en beskrivelse af, hvordan man kan løse en opgave for eksempel en forflytningsopgave. I dette afsnit beskrives

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

BRUSH UP på hjælpemidler og forflytning. Udarbejdet af Bente Slivsgaard, ergonomisk kosulent

BRUSH UP på hjælpemidler og forflytning. Udarbejdet af Bente Slivsgaard, ergonomisk kosulent BRUSH UP på hjælpemidler og forflytning Udarbejdet af Bente Slivsgaard, ergonomisk kosulent Forventningsafstemning HVAD HÅBER I AT FÅ UD AF I DAG? Aktiv deltagelse & positiv tilgang 2 Åbne for muligheder

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Appetizer om Enheden for overvægtige Børn og Unge Børneafdelingen Holbæk Sygehus.

Appetizer om Enheden for overvægtige Børn og Unge Børneafdelingen Holbæk Sygehus. FSLA 10.03.2017 Appetizer om Enheden for overvægtige Børn og Unge Børneafdelingen Holbæk Sygehus. Sygeplejerskens møde med barnet og familien i Det Overvægtige Univers. Ved sygeplejerske Trine Gylstorff,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Undervisning i Basisforflytninger for fastansat personale. Undervisere: Frank Lysebjerg & Bente Slivsgaard

Undervisning i Basisforflytninger for fastansat personale. Undervisere: Frank Lysebjerg & Bente Slivsgaard Undervisning i Basisforflytninger for fastansat personale Undervisere: Frank Lysebjerg & Bente Slivsgaard Intro og præsentation Dialog omkring forflytning Grundprincipper & analysemodel Arbejde med sengen

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Rød= Berører ikke kommunerne Grøn= Kun kommunal opgave Gul= Tværsektoriel opgave Hvid= Usikker Nr Emne Evt. uddybning af målgruppe Forslag til placering i følgegruppe

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb 3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere