Praktisk Bariatri - Anno 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktisk Bariatri - Anno 2010"

Transkript

1 Praktisk Bariatri - Anno 2010 Overlæge, dr. med. Jette Ingerslev Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus Bariatri er den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt. Baros er græsk og kendt i ord som barometer og baryton. Betegnelsen bariatri er siden introduktionen i 2005 blevet benyttet i stigende grad i sundhedsfaglige sammenhænge, men også på mange andre områder så som planlægning af hospitalsbyggeri, udvikling af hjælpemidler, forflytningspraktik og psykosociale behandlingsmetoder. Hver gang et nyt bariatrisk område berøres, fremkommer der endnu flere problemer og opgaver. Fig. 1. De mange udfordringer har nu udmøntet sig i planlægning af en lærebog: Praktisk Bariatri. Denne artikel vil berøre nogle af bogens mange facetter. Generelt Gennem de sidste 20 år er antallet af overvægtige i den danske befolkning steget ganske betydeligt til nu 40 %. Overvægt giver anledning til øget forekomst af sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, gigtsyg- Fig. 1. Et bariatrisk problem afleder hurtigt flere nye problemer og udfordringer. Flere og nøjagtige data Forebyggelse Uddannelse Arbejdsskader Økonomiske konsekvenser Professionelle holdninger Etik i verbal/nonverbal kontakt Epidemologi Samfundet Holdninger Materiel Senge, madrasser, stole, badestole, vægte Gangstativer, rollatorer, stokke, get-ups Lifter, løftesegl Dyner, betræk Beklædning (Gangtøj, undertøj, sko) Nye guidelines for undersøgelse og behandling generelt Håndtering og rehabilitering Farmakologisk behandling Operative indgreb Forflytninger Konstruktion af bygninger Etageadskillelser, døre, elevatorer mm Retningslinier Arkitektur Bariatske problemområder Transport Pleje Ambulancer og bårer Busser, tog, fly Biler Hud- og sårplejemidler Elastiske forbindinger Elastiske strømper, Kanyler Kister Rustvogne Båreløftere Kirkedøre Livets sidste fase Operationslejer Undersøgelsesudstyr (ultralyd, rtg. mm) Obduktionslejer Sygehusudstyr

2 Tabel 1. Definitioner af ernæringstilstanden ud fra Body Mass Index (BMI) Klassifikationer BMI Undervægt < 18,5 Normal vægt 18,5 24,9 Overvægt 25,0 29,9 Fedme, klasse I 30,0 34,9 Fedme, klasse II 35,0 39,9 Fedme, klasse III > 40,0 Tabel 2. Forfattere, der medvirker til bogen praktisk Bariatri. Stig Ejdrup Andersen, overlæge, ph.d. Gitte Bøgedal, fysioterapeut, MLP Annette Ilfeldt, psykolog Jette Ingerslev, overlæge, dr. med. Nis Kåsbye, sygeplejerske, stud. cand. cur. Sten Madsbad, professor, overlæge, dr. med. Lars Naver, overlæge, dr. med. Henrik Rindom, misbrugsekspert Lene Plambech, ergterapeut, medicinsk antropolog, MPM Benjamin Rokholm, læge, ph.d.student Gregers Rosdahl, cand. mag. Bengt Saltin, professor, overlæge, dr. med. Søren Taubro, overlæge, dr. med. Professor, overlæge, dr. med. Th.I.A. Sørensen domme samt cancer foruden psykiske og sociale problemer. De svært overvægtige er siden 2005 blevet betegnet som bariatriske, på linje med sprogbrug i den øvrige verden (engelsk: bariatrics). Bariatriske personer/ patienter er karakteriserede ved Body Mass Index (BMI) > 35 med samtidige symptomer på overvægt eller >40 med eller uden symptomer. Tabel 1. Taljemålet er en supplerende markør for overvægt. Bariatriske patienter har eller får flere sygdomme end den øvrige befolkning. Det medfører fysiske, psykisk og sociale problemer samt mange praktiske forhindringer i hjemmene og på institutioner. Der er behov for, at bariatriske personer/ patienter bliver vurderet under en holistisk synsvinkel. Behandlerne skal være professionelle, stille positive forventninger til opgavernes løsning samt have empati. Dette fordrer specifik viden og erfaring hos de sundhedspersoner, der står med udfordringerne hjemme, på institutioner eller ved kliniske studier. Bogens mange forfattere (Tabel 2) ønsker at give deres viden videre til de sundhedspersoner, der beskæftiger sig med de bariatriske patienter i dagligdagen. Det vil sige læger og sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætister og psykologer, administratorer og økonomer, arkitekter og hjælpemiddelproducenter samt mange andre. I arbejdet med bariatriske personer/ patienter kan intet tiltag stå alene. Behandlerne skal kende hinandens undersøgelses- og behandlingsmetoder for at optimere forløbene. Epidemiologi Oplysninger om epidemiologiske data baserer sig ofte på spørgeskemaer eller telefoninterviews med heraf følgende unøjagtigheder. Mere nøjagtig information fås ved befolkningsundersøgelser, hvor der er objektive mål for højde og vægt. Research Center for Health, Glostrup, har stillet Inter99-data om BMI og livvidde fra observationer på kvinder (51,3 %) og mænd (48,7 %) til rådighed. Disse data viste, at 5,83 % af kvinderne og 3,58 % af mændene havde BMI på 35 og derover. Data fra Østerbroundersøgelserne med deltagere viste, at 3,3 % havde BMI > 35. I Storstrøms Amt forelå der svar fra praktiserende læger med ca tilmeldte borgere ud af Mindst (1,5 %) borgere var så svært overvægtige, at det gav anledning til teknisk/ praktiske problemer i praksis. Netværk af Forebyggende Sygehuse (NFS) udsendte i 2006 spørgeskemaer for at få belyst, hvor mange af landets indlagte patienter, der var bariatriske på en bestemt dato. I alt svarede 399 afdelinger, fordelt på 49 sygehuse. Det totale antal patienter var 9.773, hvoraf hvor af 343 (3,5 %) opfyldte kriterierne for at være bariatriske patienter. I 2007 blev undersøgelsen gentaget, men nu som elektronisk spørgeskema, hvor afdelingernes registreringsnumre skulle oplyses. Dette bevirkede, at svarprocenten blev mindre. Ud af indlagte patienter opfyldte 219 (4,6 %) kriterierne for at være bariatriske. Tværsnitsundersøgelsen var at betragte som en pilotundersøgelse, der skulle danne basis for fremskaffelse af mere viden og videre studier af forekomst af denne gruppe patienter. De fundne oplysninger kan give mulighed for optimeret planlægning vedrørende indkøb af hjælpemidler, indretning af lokaliteter og uddannelse af personale, ikke mindst i forflytningsteknik. Overvægt og komplikationer hertil Svær overvægt er ikke kun et kosmetisk problem. Det er også ét af de største læge magasinet 8 13

3 Tabel 3. Nogle kardiovaskulære manifestationer ved svær overvægt. Øget total blodvolumen Øger Cardiac output Øget slagvolumen Øget hjertefrekvens Øget fyldning af venstre ventrikel og øget tryk, særligt under fysisk belastning Hypertrofi af venstre atrium Hypertrofi af venstre ventrikel Øget diastolisk dysfunktion af venstre ventrikel Øget fedtaflejring i og omkring hjertet Ekg-forandringer med øget PR interval, QRS interval og QTc samt ST-depression sundhedsmæssige problemer i den vestlige verden, fordi det medfører så mange somatiske og psykiske sygdomme. 1. type2 diabetes er den hyppigste komplikation til overvægt. Omkring % er overvægtige, når diagnosen stilles. Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Dernæst følger den medicinske behandling, evt. bariatrisk kirurgi (tidligere kaldet fedmekirurgi). 2. Forhøjet blodtryk findes 5-6 gange så hyppigt hos overvægtige. Ubehandlet øger det risikoen for hjerte-karsygdomme. 3. Hjerte-kar-sygdomme er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der berører hjertet og kredsløbet, ofte udløst af forkalkning af blodkarrene. Forhøjet blodtryk og kolesterol i blodet forøger risikoen for blodpropper i hjerne, hjerte, lunger eller ben. Følgerne kan være katastrofale med apopleksi, nedsat hjerte-lungefunktion eller hævede ben. Nogle af de kardiovaskulære manifestationer af svær overvægt ses i tabel lungesymptomer skyldes fedtmassens tryk på hals, i brystkasse og bughulen og dermed nedsat lungefunktion og natlige problemer med søvnapnoe (ophør af vejrtrækning). Det trætter fysisk og psykisk på grund af nedsat ilt- og blodtilførsel til hjernen. 5. Slidgigt i knæ- og fodled samt urinsyregigt optræder 3 10 gange så hyppigt hos overvægtige. Gigt nedsætter muligheden for motion. Derved begrænses muligheden for vægttab. 6. Cancer i mave-tarmsystemet, blærehalskirtel, bryster og livmoder øges med 50 %, hvis overvægten er øget med 40 % og derover. 7. Hormonsystemerne er stort set alle indblandet i negativ retning ved overvægt. Én af følgerne er manglende frugtbarhed. 8. Øget svedproduktion, risiko for sår og infektioner samt seksuelle problemer kan være meget generende i dagligdagen. 9. Den psykiske påvirkning med risiko for sortsyn, manglende selvrespekt og depressioner gør blandt andet, at de mange fysiske problemer forstærkes. Alle de ovenstående sygdomme kan bedres ved vægttab, som langt de fleste kan opnå. Den store opgave er, at bibeholde det opnåede vægttab. Dette fordrer udholdenhed hos den overvægtige, de pårørende og terapeuterne. Udredning og planlægning Før en bariatriske patient kan blive behandlet, skal der ske en udredning i form af samtale og undersøgelse for at finde en eventuelt fysisk og/ eller psykisk forklaring på overspisning og/ eller for lidt motion. Motivationen og muligheden for at gennemføre en plan skal vurderes. Herefter kan der i fællesskab lægges en plan, der omfatter psykisk støtte samt vejledning vedrørende diætetisk, medicinsk og/ eller kirurgisk behandling samt livsstil. Der er gode grunde til at få behandlet en bariatriske tilstand. Gevinsten er en bedre fysisk og psykisk tilstand, større selvrespekt, samt et længere og bedre liv. En reduktion af vægten på 5 10 % giver således signifikant fald i blodtryk og forbedret glykæmisk kontrol med heraf følgende nedsat sygelighed og dødelighed. Bariatriske patienter ses primært af den praktiserende læge, der vurderer patientens sygehisto rie. Sammen med patienten lægges en plan for det videre forløb med stillingtagen til, om der er indikation for henvisning til diætetisk, medicinsk, psykologisk eller kirurgisk behandling. Ingen af behandlingerne kan stå alene. Det hjemlige netværk skal medinddrages tidligt i forløbet. Hvis den praktiserende læge ikke kan komme videre med gennemførelsen af en lagt plan, kan patienten henvises til et medicinsk eller kirurgisk ambulatorium med interesse for fedme. Her foretages journaloptagelse og undersøgelser. Den primære plan omfatter objektiv undersøgelse, blod- og urinprøver, elektrokardiogram og røntgen af hjerte og lunger. Ved det efterfølgende besøg foretages en samlet helbredsvurdering på baggrund af de indhentede oplysninger og prøveresultater og en fælles plan for det videre forløb kan udfærdiges. Udredningen af bariatriske patienter giver ofte praktiske og tekniske problemer. Diagnosticering omfatter ifølge Den Danske Kvalitetsmodels standard billeddannende undersøgelser, laboratorieundersøgelser, EKG, EEG, klinisk fysiologiske undersøgelser, invasive diagnostiske procedurer, genetiske undersøgelser samt psykologiske tests. Uanset hvilket speciale eller fagområde den bariatriske patient kommer i kontakt med, skal det tekniske udstyr være egnet til at stille en diagnose. Der er ofte problemer med undersøgelseslejer, der ikke kan bære de bariatriske patienter. Visse undersøgelser, såsom scanninger, kan ikke gennemføre pga. fedtlagets tykkelse. Behandling af den bariatriske patient Behandlingen af selve den bariatriske tilstand omfatter individuelt tilpasset diæt, motion, evt. medikamentel behandling eller kirurgisk indgreb. Diæt: En energireduceret kost er en forudsætning for vægttab. Sammensætningen af makronæringsstoffer (lavt fedt vs. lavt kulhydrat) er ikke afgørende for effekten. Energiindtag på kj ( kcal) per dag giver

4 vægttab på 0,5 1 kg/ uge. Næringspulvere kan anvendes til formætning eller delvist måltidserstatning. Motion: Ikke-vægtbærende motion som svømning, roning og cykling er at foretrække til svært overvægtige, da vægtbærende motion som gang, løb og aerobic sjældent er realistisk. Farmakologisk behandling: Der findes centralt virkende anoreksika som sibutramin (Reductil ) og amfepramon (Regenon ), der kan give vægttab på 3,5 4,5 kg/ 1 år sammenlignet med placebo. Det malabsorptive lægemiddel orlistat (alli, Xenical ) kan give et vægttab på 3 kg/ 1 år og dertil en lidt større bedring på insulinfølsomheden. Bariatrisk kirurgi: Sundhedsstyrelsen har i 2005 givet klare retningslinier for kirurgisk behandling af svær overvægt. I Danmark står valget mellem gastric banding og gastric by-pass operation. The Swedish Obese Subjects (SOS) har i sin prospektive undersøgelse fra haft patienter, der fik bariatrisk kirurgi, og 2.037, der fik konventionel behandling. Vægttabene var størst ved gastric by-pass sammenlignet med gastric banding, begge igen betydeligt større end kontrolgruppens. Ved opfølgning 13 år efter bariatrisk kirurgi var der et fald i mortaliteten på 31 % sammenlignet med kontrolgruppen. Understøttende foranstaltninger med kontrol og opmuntring er uundværlig. Farmakologiske aspekter De mange følgesygdomme, der skal behandles, stiller store krav til diagnostikken, men også til viden om farmakologiske forhold. Der foreligger ret sparsomme informationer og studier om farmakokinetiske forhold hos bariatriske patienter. Den totale kropsvægt, fordelingsvolumen og clearence i nyrer og lever er tilgængelige parametre. Generelt har bariatriske patienter et større fordelingsvolumen end personer med normal vægt. Det betyder, at mætningsdosis skal være større, specielt for lipofile lægemidler. Clearence i nyrer og lever vil ikke være påvirket af vægten som så. Steady state dosis afhænger af nyre- og leverfunktionen. Hydrofile lægemidler, som for eksempel digoxin, litium og aminoglycosider, bør hos bariatriske patienter doseres efter Lean Body Mass (LBM), der angiver fordelingen mellem fedt, muskel og vandmasse i kroppen (Kvinder: 1,07 x vægten 0,0148 x BMI x vægten, mænd: 1,1 x vægten 0,0128 x BMI x vægten). Det anbefales at skelne mellem akutte og kroniske behandlinger. Lægemidler, der skal gives som kronisk behandling, er afhængig af clearence og bør doseres herefter og ikke efter vægten. Hvis der anbefales doser givet efter vægten, bør der doseres efter Lean Body Mass. Psykiske aspekter I de senere år er der kommet øget fokus på de psykiske forhold hos bariatriske patienter. Hvorfor bliver man bariatrisk patient? Hvornår i livet udvikler man fedme? Der kan ligge forklaringer i opvækstforhold, kriser, traumer (seksuelle), fysiske og psykiske sygdomme. Omsorgssvigt i barndommen har i en dansk undersøgelse vist sig at kunne medføre fedme senere i livet. I bariatrien handler det ikke kun om mad. Hjernens rolle i adfærd og behandling spiller i høj grad ind, når det drejer sig om madmisbrug. Erfaringer fra misbrugsbehandling af andre typer af misbrug som alkohol, stoffer og medikamenter kan være til nytte. Et af midlerne er Den Motiverende Samtale, en evidensbaseret og videnskabelig veldokumenteret metode, der Tabel 4. Nogle praktiske overvejelser ved pasning og pleje af bariatriske patienter sengen: Der vil ofte være brug for en ekstra bred seng med et påmonteret vendesystem. Sengen skal kunne hæves og sænkes i et større interval end normalt. Patienten skal kunne trækkes mekanisk fra side til side, så rækkeafstanden ikke bliver for stor. Sengen skal være stabil og ikke vippe, når patienten sidder på kanten. Sengeheste må ikke skære ind i haserne. i sengen: Tag hensyn til, hvordan den overvægtige bedst kan tåle at ligge. Nogle ligger bedst på maven, andre med hævet hovedgærde. Meget fedt på bagdelen kræver understøttelse af ryggen. Enkelte kan ikke ligge på ryggen, fordi vægten af fedtet i værste fald kan presse hjertet til at stoppe med at slå. vending: Tunge patienter ruller med stor kraft. Brug solid sengehest, så vægten af maven ikke trækker patienten ud over kanten. nedre hygiejne: Undgå at løfte manuelt, f.eks. når patienten ligger på siden, og det øverste ben skal løftes. Brug mekanisk lift i stedet. Det er mere komfortabelt for patienten og skåner hjælperen. siddende til stående: Lad patienten få lidt vægt på fødderne, inden han eller hun rejser sig helt. Vær opmærksom på, at madrassen kan trykkes sammen og blive skrå med risiko for, at patienten glider. Sørg for at sengen eller stolen ikke skrider, hvis patienten falder tilbage, eventuelt ved at en kollega holder sengen eller stolen fast. Hjælperne skal sørge for ikke selv at blive revet med, hvis patienten falder. kropsbygning: Vær opmærksom på, at forskellige kropsbygninger giver forskellige bevægemønstre hos den overvægtige: Hvis fedtet sidder på maven, kan patienten blive trukket forover. Maven kan eventuelt bæres i en slynge eller aflastes på en rollator. skader på patienten: Brug brede stropper eller sejl, som kan fordele vægten ved løft. Spænder eller låse må ikke komme ind mellem hudfolderne, når løftebælter og andet løfteudstyr placeres. På toilettet: Kun de færreste håndvaske er stærke nok til at blive brugt som støtte. Vær sikker på, at toiletkummen kan klare vægten især hvis den er monteret på væggen. stole: Hvilestole, toiletstole og kørestole skal have ekstra bredde og dybde og være godkendt til patientens vægt. Pas på, at fedtfolder ikke hviler på ryglænets overkant det kan gøre meget ondt. Ved transport af patienter over 200 kg kan det være nødvendigt med en kørestol med motor. Kilde: Netværk af forebyggende sygehuse: Rapport Bariatri på danske sygehuse, anbefalinger og god praksis A rt i k l e n f o rt s æ t t e s s i d e 2 8 læge magasinet 8 15

5 Praktisk Bariatri Anno 2010 fortsat fra side 15 er internationalt anerkendt. Den anbefales af Sundhedsstyrelsen i den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Nyere forskning har dokumenteret, at 75 % af de mennesker, der modtager en motiverende samtale, oplever en øget motivation. Metoden er lige så effektiv som kognitiv adfærdsterapi og 12-trinsprogrammer; men på væsentlig kortere tid. Den Motiverende Samtale tager sit udgangspunkt i et respektfuldt samvær mellem rådgiver og klient (borger). Det handler om i samarbejde, at finde ud af, hvad det er, personen dybest set selv ønsker, og derfra arbejde med personens egen motivation. Metoden bygger på en ånd af empati og samarbejde og er bevidst fokuseret på relationen mellem de to samtalepartnere. Etiske betragtninger Undersøgelser viser, at der i alle grupper af medarbejdere i sundhedsvæsenet findes fordomme i forhold til bariatriske patienter (Puhl, 2001). Fordomme kan være, at overvægtige er fysisk uattraktive, mindre intelligente, dovne, har svært ved at få venner og mangler selvkontrol (Puhl 2001, Brownell 2003, SIF 2007). Sådanne opfattelser kan have konsekvenser for sundhedsprofessionelles adfærd omkring pleje og behandling af bariatriske patienter. Faktorer såsom den tid, der bruges på den bariatriske patient, empati, optimisme omkring opnåede resultater og villighed til at yde støtte, kan blive påvirket. Det kan være en stor etisk udfordring for sundhedspersonalet at stå overfor i pleje og behandling af bariatriske patienter, og hvordan såvel den enkelte som arbejdspladsen kan arbejde med denne udfordring. Gode råd om forflytningsteknik Svær overvægt medfører ikke blot konsekvenser for den enkelte overvægtige. Plejepersonalet i hjemmeplejen og på hospitalerne behandler og håndterer svært overvægtige personer med stor risiko for at blive overbelastet, nedslidt og få arbejdsskader. Undersøgelser har vist, at sundhedspersonale har seks gange så stor risiko for helbredsgener som følge af arbejdet sammenlignet med andre erhvervsgrupper (Enkvist, 2001). Mange af disse gener stammer fra arbejdet med forflytninger af plejekrævende personer. Hvis disse yderligere er svært overvægtige, stiger risikoen for belastning og skader. Ikke blot på grund af personens vægt, men også personens størrelse og kropsform har stor betydning for den belastning, som personalet kan være udsat for. I en undersøgelse foretaget af BAR SOSU (Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhedsområdet) i 2005 siger mellem 80 % og 90 % af kommunerne og sygehusene, at forflytning af svært overvægtige personer giver alvorlige eller meget alvorlige problemer. Hver femte SOSU-medarbejder foretager forflytningen uden brug af hjælpemidler og hver tredje SOSU-medarbejder oplever det daglige arbejde med patienter som fysisk anstrengende (Fallentin, 2008). Brug af hjælpemidler nedsætter den fysiske belastning hos plejepersonalet og reducerer sygefraværet (Bengtsson, 2006). Ved forflytning af bariatriske patienter er det afgørende nødvendigt at bruge hjælpemidler for, at gøre forflytningen sikker og tryg for den person som skal forflyttes og for de hjælpere, som skal foretage forflytningen. Det kan være kompliceret at vælge det rigtige hjælpemiddel. Tabel 4. Udgangspunktet for en sikker forflytning af svært overvægtige er, at hjælperne vurderer patientens funktionsniveau, egne ressourcer, bevægemønster og vægt. Hjælperen bør have en fornemmelse af, hvad hver enkelt kropsdel vejer. Hjælperen kan da vurdere, om der er behov for hjælp til pleje eller forflytning. Som tommelfingerregel vejer hoved og hals 8 % af den samlede kropsvægt, en arm 5 %, et ben 16 % og torsoen (kroppen) 50 %. I praksis vil vægtfordelingen afhænge af patientens kropsbygning. Ved undersøgelse og pleje er der behov for en større rækkeafstand end normalt. Der er brug for andre hjælpemidler, mere tid og måske assistance fra kolleger. Det er vigtigt at mindske rækkeafstanden, hvis det er muligt. Det har vist sig, at der er tiltagende problemer med arkitektoniske forhold pgra. stigende forekomst at svært overvægtige: F.eks. har det vist sig, at nogle af etagerne på et sygehus kun kan holde til én bariatrisk patient ad gangen. Dørene er for smalle, badeværelserne for små osv. Lejer og undersøgelsesmateriel er for spinkelt. Ambulancerne må bygges om. Kapeller og nogle kirker er for små. Sikkerhedsforanstaltningerne er ikke optimale for de svært overvægtige. Ikke uden grund er Arbejdsmiljøprisen 2009 gået til Lene Plambech og Gitte Bøgedals projekt og bog: Svær overvægt forflytning og etik. Samfundsmæssige aspekter Ud over de fysiske konsekvenser er der tale om betydelige økonomiske omkostninger ved svær overvægt og fedme. Omkostningerne går til behandling af overvægt og fedme samt til diagnosticering og be handling af følgesygdommene. Indirekte udgifter for samfundet er betinget af øget sygefravær, førtidspension og det produktionstab, der er forbundet med nedsat ar bejdskraft hos overvægtige personer. Endelig er der de mere uhåndgribelige udgifter for det enkelte individ, betinget af fedmens indflydelse på livskvalitet og helbredet generelt. Økonomiske beregninger af konsekvenserne af fedme viser, at fedmens andel af de samlede sundhedsudgifter ligger mellem 1 % (Frankrig) og 7,8 % (USA). Nye beregninger fra Danmark har vist, at de omkostninger, der er forbundet med fedmerelaterede kontakter til sundhedsvæsenet i 2003 beløb sig til mio. kr. svarende til 2,8 % af de danske sygehuses driftsomkostninger. De generelle meromkostninger forbundet med fedme i Danmark anslås at være 4-8 % af de samlede sundhedsudgifter. Udgifterne til bariatriske patienter er steget betydeligt de seneste år. Indlæggelsestiden er mere end fordoblet i forhold til gennemsnittet. Behovet for specielle hjælpemidler, der koster 4 6 gange det normale, er desuden steget. Det samme gælder behovet for plejepersonale. Arkitektur og bygningskonstruktioner må fremover tilpasses de større og tungere materialer. WHO-rapporten Task Force on Obesity belyser de fysiske omkostninger for individet samt sundhedsudgifter relaterede til fedme. De psykiske og sociale konsekvenser for personer med fedme er det ikke muligt at værdisætte materielt eller økono misk. Det drejer sig om oplevelse af manglende sundhed, psykosocialt stress, ængstelse, samt lavt selvværd. Rapporten beskriver social isolation, kedsomhed, træthed og depression, ringe anseelse, despekt, fordomme, mobning, højere arbejdsløshed, jobmæssig diskrimination, lav socio økonomisk status, lavere uddannelsesniveau, lavere funktionsniveau samt ulykkeligt ægteskab som hyppige konsekvenser hos personer med fedme. Det har betydelige samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, at men-

6 nesker med et lavt uddannelsesni veau har et kortere liv og flere leveår med sygdom end mennesker med et højt uddannelsesniveau. Forebyggelse og rehabilitering Årsagerne til fedme er multifaktorielle, og derfor bør der i forebyggelsen og rehabiliteringen være et tæt samarbejde mellem sektorerne. Der bør i patientforløbet fokuseres på tiltag, som hæmmer yderligere sygdom samt fremmer sundhed hos den enkelte. I Den Danske Kvalitetsmodels standarder vedrørende forebyggelse og sund hedsfremme fremgår det, at patientens sundhedsmæssige risikoprofil skal identificeres i forhold til klinisk udredning, behandling, livsstilsfaktorer samt sociale og miljømæssige forhold. Efter strukturreformen har både kommuner og regioner et ansvar for indsatsen i forhold til over vægt. Som en del af satspuljeforliget for 2005 til 2008 blev der afsat 73 mio. kr. til en kommunal indsats med henblik på at forebygge og behandle svær overvægt hos børn og unge og deres familier. Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats base ret på borgerens hele livssituation og beslutninger. Konklusion Bariatrien er et voksende område, der fordrer øget opmærksomhed, ekspertise, målrettet indsats og empati. Den planlagte bog Praktisk Bariatri vil indeholde en dybdegående behandling af de ovennævnte områder og dertil genetiske, diætetiske, samfundsmæssige og økonomiske forhold, bariatriske centre og forskning. Referencer kan fås hos forfatteren læge magasinet 8 29

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Praktisk Bariatri - forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt

Praktisk Bariatri - forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt 0.0 Praktisk Bariatri - forebyggelse, udredning og behandling af svær overvægt Redaktion: Jette Ingerslev, overlæge, dr. med. og Th. I.A. Sørensen (?), professor,overlæge, dr. med. (0.0) ((Kort beskrivelse

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter Svært overvægtige patienter Patientforløb, patientsikkerhed og arbejdsmiljø Formål Høj faglighed, patientsikkerhed og et godt psykisk og fysisk miljø for patienter og personale Epidemiologi Selvrapporterede

Læs mere

Værdig kontakt og sikker håndtering

Værdig kontakt og sikker håndtering Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Af ledende overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, og sundhedschef, Lene Plambech Hansen

Af ledende overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, og sundhedschef, Lene Plambech Hansen Af ledende overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, og sundhedschef, MPM, ergoterapeut Lene Plambech Hansen Danmarks første center for svært overvægtige Erfaringerne fra Bariatrisk Center i Fakse - BCF og BariatriProjektet

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning Interviewrapport Den 18. november 2009 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 Fællesønske... 4 Baggrund... 4 Kondensering og kategorisering...

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere