Medicinmonitorering 4. kvartal Side 1 af 25

Transkript

1 Medicinmonitorering 4. kvartal Side 1 af 25

2 Medicinmonitorering, Region Nordjylland (RN) 4. kvartal Hvert kvartal udarbejder AMGROS en regionalt fordelt markedsovervågning af regionernes indkøb af medicin, og RADS har besluttet at udsende kvartalsvis monitorering på godkendte behandlingsvejledninger. Med afsæt i disse overvågninger udarbejder repræsentanter fra Sygehusapoteket, Klinisk Farmakologisk Enhed og Koncern Økonomi en overordnet orientering om udviklingen i medicinudgifterne til Udvidet Direktion og Lægemiddelkomiteen. Monitoreringen af medicinområdet udarbejdes og opdateres hvert kvartal efter en fast skabelon. Orienteringen har primært til formål at vise: Udvikling af sygehusenes medicinudgifter og anskueliggøre sammenhængen mellem disse medicinudgifter på sygehusene med de medicinudgifter, som Sygehusapoteket har til AM- GROS. Monitorering af RADS 1 -behandlingsvejledninger i forhold til målsætning og eventuelle afvigelser fra målsætningen. Overvågning af forbrug på de lægemidler, der er godkendt eller afvist af KRIS Orientering om udvalgte lægemidler Spørgsmål om og ønsker til monitoreringen kan sendes til: kliniskfarmakologiskenhed@rn.dk Indhold 1. Resumé Udvikling i udgifter til sygehusmedicin 4. kvartal Udviklingen i udgifter til AMGROS - fordelt på regioner Besparelse ved indkøb via Amgros Udvikling i lægemiddeludgifter i RN status Monitorering af lægemidler på Urologiske afdelinger i RN Immunglobuliner og forbrug på sygehusene og i primærsektor i RN RADS-monitorering KRIS lægemidler godkendt til ibrugtagning og forbrug Generelt om patentudløb Bilag Bilag RADS = Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Side 2 af 25

3 1. Resumé Udgifter til lægemidler i Region Nordjylland Udgifter til lægemidler på sygehusene i Region Nordjylland er stærkt stigende, således er der sket en stigning fra 448 mio. kr. i til 493 mio. kr. i. Dette er i alt en stigning på 45 mio. kr. svarende til en procentvis stigning på ca. 10 % i forhold til. Dette svarer til stigningen på landsplan. Lægemidler godkendt i KRIS udgjorde i alt 40 % (i alt 18 mio. kr.) af denne stigning. Nye dyre lægemidler behandlet i KRIS udgjorde i alt 39 mio. kr. i. Der må forventes en yderligere stigning i udgifter til lægemidler på sygehusene i 2014, da flere behandlingsområder med nye dyre lægemidler ikke er fuldt implementeret endnu. Hertil kommer tilgang af flere patienter til behandling med biologiske lægemidler for mave-tarm sygdomme og reumatologiske lidelser samt flere patienter med sclerose, HIV og cancer. Det er uvist hvilke potentielt dyre lægemidler, der godkendes af KRIS i løbet af 2014 samt hvilken betydning indikationsudvidelser for et par dyre lægemidler vil få. Der må forventes en øget udgift på minimum 50 mio kr. Besparelser I var der lægemidler, der gik ud af patent. Besparelsespotentialet for disse var estimeret til ca. 5 mio. kr., men der blev kun opnået en reel besparelse på 1,3 mio. kr. Dette skyldes både restordreproblemer med et lægemiddel, der gik ud af patent, men også skift i behandlingsmetode. Der forventes ikke væsentlige besparelser på lægemidler som følge af patentudløb i For øjenområdet var der i en reel besparelse på 0,4 mio. kr., eftersom et nyt lægemiddel (Eylea ) blev markedsført til behandling af våd AMD og taget i brug på øjenafdelingen i RN. RADS vejledninger RADS vejledninger er nu udarbejdet og implementeret for behandlingsområder, der omfatter de dyreste lægemidler. Ligeledes har RADS udarbejdet enkelte vejledninger, der ikke omfatter dyre lægemidler, men hvor lægemidlerne anvendes bredt og på tværs af sektorer. Lægemidler omfattet af RADS udgjorde i i alt 285 mio. kr. svarende til 58 % af de samlede lægemiddeludgifter på sygehusene i RN. Der har været en stigning fra til på i alt 27 mio. kr. Dette kan forklares ved, at der er udarbejdet og implementeret flere behandlingsvejledninger, ligeledes er enkelte nye dyre lægemidler godkendt af KRIS indarbejdet i behandlingsvejledningerne. RN lever op til målsætningerne for opfyldelse af RADS vejledninger fraset G-CSF og HIV/AIDS. Forklarende årsager fremgår af afsnittet om RADS. Monitorering af lægemidler Der er etableret national monitorering for forbrug af lægemidler, der indgår i RADS vejledninger. For en række lægemidler har det ikke været muligt at monitorere på nationalt niveau, da det kræver kendskab til individuel patientbehandling. For udvalgte områder, vil der i 2014 blive udarbejdet monitoreringsmodeller, der kan anvendes specifikt i Region Nordjylland. For lægemidler, der godkendes af KRIS, vil der i 2014 arbejdes på at få bedst mulige estimat for forventede udgifter, da disse lægemidler udgør en væsentlig udgiftspost. Side 3 af 25

4 Mio. kr 2. Udvikling i udgifter til sygehusmedicin 4. kvartal Sygehusenes totale forbrug af medicin (målt i mio. kr.) er i figur 1 gengivet for seneste 8 kvartaler (mørkeblå tidsserie). Medicinudgifterne var i 4. kvartal på i alt 129 mio. kr. De seneste 4 kvartaler har det gennemsnitlige forbrug ligget på ca. 125 mio. kr. med en markant stigende tendens de seneste 5-6 kvartaler. I forhold til er der tale om en stigning i udgifter på sygehusmedicin inkl. gebyrer på ca. 13 %. Det fremgår ligeledes af figur 1, hvorledes Sygehusapotekets udgifter til indkøb via AMGROS har udviklet sig i samme periode (røde tidsserie). I forhold til er der tale om en stigning på ca. 5 %. Der ses markante udsving i udgifterne til indkøb af medicin i de seneste 4 kvartaler. Udviklingen forklares dels af lagerforskydninger, dels af generelt øgede udgifter til medicin de seneste kvartaler, se nedenfor. Som oftest varierer Sygehusapoteket RN indkøbet i sidste kvartal af året for at justere ift. budget, hvilket aftales mellem Sygehusapoteket og RN. Således indkøbte Sygehusapoteket i 4. kvartal til lager for ca. 5 mio. kr.. Dette sker ved at indkøbe få dyre lægemidler i store mængder. Det store forbrug (kr.) modsvares af et mindre forbrug/indkøb i det efterfølgende kvartal. Ligeledes ses et stort indkøb i 2. kvartal, hvilket er begrundet af mere rationelt indkøb til sommerferieperioden. Igen ses et fald i 3. kvartal, som modsvarer indkøbet i 2. kvartal. Figur 1. Udvikling i forbrug af sygehusmedicin seneste 8 kvartaler, RN Sygehusmedicinforbrug i Region Nordjylland Perioden 1. kv kv. ( pl. niveau) kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv kv. Sygehusens samlede forbrug (bogført) Sygehusapotekets indkøb via AMGROS kv kv. 4. kv. Udover lagerforskydninger skal det bemærkes, at de to kurver normal afviger fra hinanden, da ikke al medicin anvendt på sygehusene indkøbes direkte gennem AMGROS, samt at nogle lægemidler (fx cytostatika og antibiotika) blandes på sygehusapoteket, inden det sendes til sygehusene. Dette er nærmere beskrevet i særskilt slutnote. Bilag 1 indeholder sygehusspecifikke opgørelser for udviklingen i udgifterne til medicin de seneste 8 kvartaler. Det fremgår heraf, at ca. 87 % af de samlede medicinudgifter i regionen afholdes på Aalborg Universitetshospital Udviklingen i udgifter til AMGROS - fordelt på regioner AMGROS offentliggør kvartalsvis en markedsovervågning, hvoraf det blandt andet fremgår, hvorledes regionernes udgifter til indkøb via AMGROS udvikler sig. I tabel 1 er gengivet, hvorledes udgifterne har udviklet sig siden 4. kvartal 2011 i de enkelte regioner og samlet set for hele landet. Tabel 1 viser, hvorledes årets akkumulerede udgifter til medicin udvikler sig sammenlignet med samme periode året før. Tallene for 4. kvartal udtrykker dermed i indekseret form udgiftsniveauet i sammenlignet med udgiftsniveauet i. Det fremgår af indekstallene, at udgifter til Side 4 af 25

5 AMGROS-medicin i RN i ligger over niveauet i (udtrykt ved vækstindeks 105) i øvrigt svarende til udviklingen på landsplan. Tabel 1. Regionernes vækstindeks på lægemidler (år til dato ift. sidste år til dato) Kvt. i 2011 Kvartaler i Kvartaler i Region Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland I alt Besparelse ved indkøb via Amgros Sygehusapoteket RN har i via Amgros købt ind for kr kr.. RN har i alt opnået en besparelse på kr i forhold til AIP (privatapotekernes indkøbspris). Dette er en besparelse på ca. 22 %, hvor landsgennemsnittet er på ca. 19 % (figur 2). Figur 2. Besparelse ved indkøb via Amgros beregnet pba. AIP (privatapotekernes indkøbspris) RN: besparelse i % Landgennemsnitlig besparelse i % Udvikling i lægemiddeludgifter i RN status Af figur 3 fremgår vækstindeks for lægemiddelforbrug for henholdsvis beløb (kr.) og mængde (DDD) på sygehuse i RN og i primærsektor. Udgifter til lægemidler er stigende på sygehusene i RN, således ses en stigning i vækstindeks for beløb på sygehusene fra 100 (2009) til 108 (). Der har været en mindre stigning i vækstindeks for DDD fra 100 (2009) til 103 () (DDD) i perioden. For primærsektor er der sket et væsentligt fald i vækstindeks for udgifter fra 100 (2009) til 79 (). Samtidig er der sket en stigning i vækstindeks for DDD fra 100 (2009) til 109 (). Side 5 af 25

6 Figur 3. Indekseret udvikling i lægemiddelforbrug målt i kroner (beløb*) og mængde (DDD) på sygehuse i RN og i primærsektor(2009 = 100) Beløb sygehuse DDD sygehuse Beløb primær DDD primær Lægemiddeludgifterne opgjort i reelle tal for henholdsvis primærsektor og sygehusene i RN fremgår af tabel 2. I 2009 udgjorde lægemiddeludgifterne på sygehusene i RN ca. 454 mio. kr. svarende til 37 % af RNs samlede udgifter til lægemidler. Lægemiddeludgifterne på sygehusene er fra 2009 til steget med ca. 39 mio. kr. og udgjorde i 45 % af de samlede lægemiddeludgifter for RN. I den samme periode er lægemiddelforbruget opgjort i mængde (DDD) næsten uændret. I primærsektoren er der i perioden sket et fald i lægemiddeludgifterne på 168 mio. kr. Samtidig er der sket en stigning i mængden (DDD) lægemidler anvendt. Den gennemsnitlige lægemiddelpris angivet som kr./ddd er stigende på sygehusene og faldende for primærsektoren både beregnet på tilskudsudgift og total lægemiddeludgift. Tabel 2. Lægemiddeludgifter/forbrug på sygehuse og i primærsektor i RN opgjort i beløb (kr.) og mængde (DDD) Beløb (kr.) Primær sektor* Primærsektor total** Sygehuse % % % % % % % % % % Total beløb Mængde (DDD) Primærsektor Primærsektor total** Sygehuse Total mængde % % % % % % % % % % *Primærsektor = forbrug af medicin med tilskud udskrevet på recept, svarende til den udgift / mængde, som RN betaler for svarende til total tilskudsudgift. **Primærsektor total = forbrug af medicin incl. patientandel udskrevet på recept svarende til total medicinforbrug. - Side 6 af 25

7 Millioner kr Tabel 3. De 5 dyreste lægemiddelstoffer (TOP 5) på sygehuse og primærsektoren i RN opgjort i kr. og % af totalforbrug Sygehus Generisk navn (Lægemiddel/Indikation) (% del af samlet forbrug pr. sygehus) Aalborg Universitetshospital Totalforbrug: kr Sygehus Vendsyssel Totalforbrug: kr Psykiatrien Totalforbrug: kr Sygehus Thy/Mors Totalforbrug: kr Sygehus Himmerland Totalforbrug kr Primærsektor Totaludgift kr Figur 4. Ændring i medicinudgifterne i sekundærsektoren fra og - fordelt på ATChovedgrupper 45 L* A B Infliximab (Remicade ) (7 %) (biologisk behandling reumatologi/gastroenterologi) Interferon beta-1a (Avonex ) (Sclerose) (5 %) Trastuzumab (Herceptin ) (Mammacancer) (5 %) Ranibizumab (Lucentis ) (Våd AMD - øjne) (5 %) Bevacizumab (Avastin ) (Cancer flere indikationer) (4 %) Adalimumab (Humira ) (20 %) (biologisk behandling reumatologi/gastroenterologi) Etanercept (Enbrel ) (13 %) (biologisk behandling reumatologi/gastroenterologi) Infliximab (Remicade ) (8 %) (biologisk behandling reumatologi/gastroenterologi) Abirateron (Zytiga ) (Cancer prostata) (4 %) Methotrexat (Cancer og reumatologi) (3 %) Aripiprazol (Abilify ) (Psykiatriske lidelser) (25 %) Quetiapin (Quetiapin /Seroquel ) (Psykiatriske lidelser) (19 %) Paliperidon (Invega /Xeplion ) (Psykiatriske lidelser) (16 %) Risperidon (Risperidon /Risperidal /Rispolept ) (11 %) (Psykiatriske lidelser) Olanzapin (Olanzapin /Zyprexa ) (Psykiatriske lidelser) (5 %) Abirateron (Zytiga ) (Cancer prostata) (14 %) Histrelin (Vantas ) (Cancer prostata) (7 %) Denosumab (Prolia /Xgeva ) (Knoglemetastaser) (6 %) Immunoglobuliner (Privigen ) (Flere indikationer) (5 %) Iopromid (Ultravist ) (Kontraststof) (5 %) Cefuroxim (Antibiotika) (13 %) Benzylpenicillin (Antibiotika) (8 %) Iomeprol (Iomeron ) (Kontraststof) (7 %) Kombinationer (Smofkabiven ) (Ernæring i.v.) (6 %) Immunoglobuliner (Privigen ) (Flere indikationer) (5 %) Tiotropiumbromid (Spiriva ) (KOL) (4 %) Formoterol (Delnil /Foradil )(Astma, KOL) (4 %) Methylphenidat (Concerta /Ritalin mfl.) (ADHD) (4 %) Salmeterol (Serevent /Seretide mfl.) (Astma, KOL) (3 %) Pregabalin (Lyrica ) (3 %) (Psykiatriske lidelser/neupogene smerter C D G H J Ændring Ændring -13 M N P Q R S Side 7 af 25

8 Den største ændring i lægemiddeludgifter fra til på sygehusene i RN er som forventet for ATC gruppe L (figur 4), der omfatter kemoterapi, biologisk behandling og øvrig behandling af bl.a. kræft og sclerose. Ibrugtagning er godkendt i KRIS og lægemidlerne er efterfølgende indarbejdet i RADS-vejledninger. For ATC gruppe J, der omfatter lægemidler til behandling af infektioner, svampe, HIV/AIDS og immundefekt har der fra til været en væsentlig større ændring fra til end fra 2011 til. Denne ændring skyldes især et øget forbrug af immunglobuliner og er beskrevet i et særskilt afsnit. Tabel 4. Ændring i medicinudgifterne på sygehuse i RN fra til fordelt på de 5 ATC hovedgrupper, hvor der ses størst ændring i udgifterne - Ændring i forbrug - Ændring i % L - ændring vist ved ændring over / Abirateron (Zytiga ) Bevacizumab (Avastin ) Rituximab (Mabthera ) Infliximab (Remicade ) Eculizumab (Soliris ) Pemetrexed (Alimta ) Fingolimod (Gilenya ) Interferon beta-1a (Rebif /Avonex ) Adalimumab (Humira ) J - ændring vist ved ændring over / Immunoglobuliner, normal human til iv brug Immunoglobuliner, normal human til subcutan brug Emtricitabin,tenofovirdisoproxil og efavirenz (Atripla ) Cefuroxim Caspofungin R ændring vist ved ændring over / Omalizumab (Xolair ) N - ændring vist ved ændring over / Paliperidon Risperidon Aripiprazol (Abilify ) Remifentanil (Ultiva ) Ropivacain Quetiapin B ændring vist ved ændring over / Eptacog alfa (aktiveret ) (NovoSeven ) Dalteparin (Fragmin ) Alteplase (Actilyse ) Kombinationer (I.V. ernæring ) Elektrolytter (væske terapi ) Hypertoniske opløsninger (dialysevæsker ) Human fibrinogen (Artriss ) Total for sygehuse Side 8 af 25

9 Millioner kr. Ændring i primærsektor Figur 5. Ændring i medicinudgifterne i primærsektoren fra og - fordelt på ATC hovedgrupper A B C D G H J L M N P R S V? Ændring Ændring - Det store fald i medicinudgifter i primærsektoren skyldes overvejende patentudløb på nogle af de store lægemidler, ændret ordinationsmønster grundet nye tilskudsregler og et stort fokus på rationel farmakoterapi. Af tabel 5 fremgår ændringer angivet som beløb (kr.) for primærsektor Tabel 5. Ændring (kr.) i lægemiddeludgifter i primærsektor i RN fra til fordelt på de 5 ATC hovedgrupper, hvor der er størst ændring Ændring vist ved ændring over Ændring i % B total ændring B01AF01 Rivaroxaban (Xarelto ) B01AE07 Dabigatranetexilat (Pradaxa ) B01AC24 Ticagrelor (Brilique ) B01AA03 Warfarin B01AC07 Dipyridamol (Persantin ) B01AB04 Dalteparin (Fragmin ) B01AC06 Acetylsalicylsyre G total ændring G04BD12 Mirabegron (Betmiga ) G04BE08 Tadalafil (Cialis /Adcira ) G03GA02 - Gonadotropin, human menopausal G04BE03 Sildenafil (Viagra m.fl.) G04BD07 Tolterodin (Destusitol ) R total ændring R03AC02 Salbutamol R03AC03 Terbutalin R03AK03 - Fenoterol og andre midler mod obstruktiv lunge R03BA02 Budesonid R03DC03 Montelukast (Singulair ) C total ændring C09BA05 - Ramipril og diuretica C10AA07 Rosuvastatin C07AB02 Metoprolol C10AA05 Atorvastatin N ændring over 2 mio vist total ændring N06BA04 Methylphenidat (Concerta ) Side 9 af 25

10 Millioner kr. Ændring vist ved ændring over Ændring i % N06AB10 Escitalopram N02AX02 Tramadol N06DX01 Memantin (Ebixa ) N02AB03 Fentanyl N05AH04 Quetiapin (Seroquel ) N02AA05 Oxycodon Total for primær sektor Monitorering af lægemidler på Urologiske afdelinger i RN. De urologiske afdelinger har stadig en stor udgiftsvækst (figur 6) grundet nye behandlingsmuligheder til prostatacancer. For de fleste af lægemidlerne har KRIS godkendt ibrugtagning og de indgår i vejledninger fra RADS. Der monitoreres på forbruget af Zytiga (abiraterone) hvert kvartal sammen med Xtandi (enzalutamid), docetaxel, Jevtana (cabazitaxel) og Xgeva (denosumab). Zytiga udgør den største stigning i udgifter til lægemidler, hvor ibrugtagning er godkendt af KRIS (jf. afsnit 4 vedr. KRIS, tabel 11). Xgeva (denosumab) indgår i RADS behandlingsvejledning for SRE (skeletrelaterede hændelser) og forbruget vil blive monitoreret i den kontekst fremadrettet. Præparatet kan anvendes subcutant, hvilket betyder, at patienten kan behandles uden for sygehusene, i modsætning til alternativet zoledronsyre, der skal indgives iv. Der er en betydelig prisforskel på kr. for Xgeva mod 114 kr. for iv zoledronsyre for en måneds behandling. Dette skal i givet fald opvejes mod eventuelt sparede ambulante besøg ved brug af Xgeva. Xgeva kan endvidere anvendes til patienter med dårlig nyrefunktion, hvor zoledronsyre er kontraindiceret. Forbruget på Xtand er angivet i antal pakninger til forbrugende sygehusafsnit (figur 7). Det ses, at Aalborg Universitetshospital har det største forbrug, hvilket afspejler antallet af patienter. Figur 6. Forbrug (kr.) af Xgeva, Xtandi, Zytiga samt øvrige lægemidler på Urologiske afdelinger i RN Xtandi Xgeva Zytiga Øvrige lægemidler 1-1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. Side 10 af 25

11 Figur 7. Forbrug af (antal pakninger) Xtandi på Urologiske afdelinger i RN kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Alb Urologisk amb. Nord Frh Enkeltpatient UK2 Frh Kir. Sengeafs. Urologi UK Immunglobuliner og forbrug på sygehusene og i primærsektor i RN. Immunglobuliner har indikationer indenfor flere specialer, men bruges overvejende indenfor: Infektionsmedicin til primære og sekundære immundefekter Hæmatologi til immun trombocytopeni Neurologi til visse polyneuropathier Pædiatri til en sjælden form for vaskulitis og immun trombocytopeni Almen medicin til bl.a. rejseprofylakse og som del af beredskabsmedicin i lægetasken RADS har lige godkendt vejledninger for brug af immunglobuliner indenfor 6 behandlingsområder. Immunglobuliner, der bruges på sygehusene købes via Amgros med betydelige rabatter, hvorimod immunglobuliner, der købes via privatapoteker eller direkte via Statens Serum Institut indkøbes uden rabat (tabel 6). Læger i primærsektoren kan fra Statens Serum Institut eller fra et privat apotek rekvirere immunglobuliner til anvendelse i forbindelse med konkret udsættelse for smitte, f.eks. mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies. Endvidere kan lægen rekvirere immunglobuliner til forebyggelse af rhesus-immunisering samt ved antimangelstofsyndrom. Patienter kan via recept også købe immunglobuliner via privatapoteker eller Statens Serum Institut. Tabel 6. Præparater, der indeholder human normalt immunglobulin ATC kode Lægemidler Adm. vej Styrke Indikation Pris Amgros Kr./DDD*** AUP privatapotek Kr./DDD J06BA01 Beriglobin SC* 160 mg/ml Forebyggelse af hepatitis A før og efter eksposition. J06BA01 Gammanorm SC* 165 mg/ml Substitutionsterapi ved J06BA01 Hizentra SC* 200 mg/ml primært immundefektsyndrom J06BA01 Subcuvia SC* 160 mg/ml J06BA/B06 HyQvia* SC* 100 mg/ml Substitutionsterapi hos AA03 voksne ved visse hæmatologiske sygdomme J06BA02 Kiovig IV** 100 mg/ml Anvendes på sygehuse ikke relevant J06BA02 Privigen IV** 100 mg/ml Anvendes på sygehuse ikke relevant J06BA02 Octagam IV** 50 mg/ml 100 mg/ml Anvendes på sygehuse ikke relevant *Immunglobulin til IV administreres som hospitalsbehandling ved indlæggelse eller ambulant fremmøde. ** Immunglobulin SC administreres efter oplæring som hjemmebehandling administreret af patient eller pårørende. *** Priser per DDD kan ikke sammenlignes for subcutant vs intravenøst administration. Side 11 af 25

12 I blev immunglobuliner til behandling af immundefekt (og som administreres subcutant) tilføjet listen over vederlagsfri medicin og udleveres nu i overvejende grad via relevante afdelinger på sygehusene i RN. Det er af Sundhedsstyrelsen vurderet til at være en højt specialiseret funktion. De lægemidler, der anvendes til immundefekt via den vederlagsfrie ordning er: Gammanorm, Hizentra, Subcuvia, HyQvia (tabel 6). Som det fremgår af tabel 7, er der sket en ændring i forbrug i primærsektoren opgjort i både antal og beløb. Således var totalbeløb (kr.) anvendt på immunglobuliner ca. 3 mio kr. mindre i end i. Dette indikerer, at udlevering af vederlagsfrie lægemidler til dels er slået igennem. Dog er det muligt, at der kan opnås yderligere besparelse, under forudsætning af, at Subcuvia, Gammanorm og Hizentra anvendes til immundefekt. Dette drøftes i samråd med primærsektoren. Tabel 7. Totalforbrug i antal og beløb (kr.) for immunoglobuliner (J06AB01) til subcutan anvendelse i primærsektor Mulig skift til udlevering fra Difference sygehus Antal* Beløb Antal* Beløb Antal* Beløb (kr.) (kr.) (kr.) Totale beløb (kr.)er for RN i primærsektor Total beløb (kr.) til SSI (Statens Serum Insitut) Humant Anti-D Immug Ikke relevant Humant Rabies Humant tetanus Beriglobin, opløsning, i.m Potential Subcuvia, opløsning, 160 mg/ml besparelse ca. Hizentra, opløsning, 200 mg/ml Hepatitis B kr. hvis alt skiftes til sygehusudleveret Total Beløb (kr.)er til private apoteker* Total enkeltperson på recept Ikke Beriglobin, opløsning, i.m Subcuvia (160 mg/ml) inj.væske, Relevant Total almen prakt. læger rekv fra regionens positivliste** Subcuvia (160 mg/ml) inj.væske, Potential Vivaglobin (udgået) besparelse ca. Gammanorm(165 mg/ml) inj.væske kr. hvis alt skiftes til sygehusudleveret * Antal dækker over flere pakningsstørrelser fx 10 og 20 ml.. Som det fremgår af tabel 8 er udgifter til immunglobuliner steget på sygehusene i RN fra til med ca. 5 mio. kr. Immunglobuliner til subcutan anvendelse udgør en stigning på ca. 2 mio. kr., denne stigning kan skyldes, sygehusenes vederlagsfrie udlevering vederlagsfrit til patienter, men det kan ligeledes skyldes behandling i forhold til udvidet indikationsområde. Der forventes også i 2014 et øget forbrug i både DDD og Kr. Side 12 af 25

13 Tusinde DDD Millioner kr. Tabel 8. Totalforbrug af immunglobuliner i mængde (DDD) og beløb (kr.) til subcutan og intravenøs anvendelse på sygehuse i RN Difference Generisk navn Mængde (DDD) Beløb (kr.) Mængde (DDD) Beløb (kr.) Mængde (DDD) Beløb (kr.) J06BA01 Immunoglobuliner, normal human (subcutan) J06BA02 Immunoglobuliner, normal human (intravenøs) Total Figur 8a. Totalforbrug opgjort i beløb (kr.) af immunglobuliner (J06AB01/J06AB02) på sygehuse i RN kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Subcutan kr. Intravenøs kr Total kr. Figur 8b. Totalforbrug opgjort mængde (DDD) af immunglobuliner (J06AB01/J06AB02) på sygehuse i RN Subcutan DDD Intravenøs DDD Total DDD En sammenligning på tværs af regioner er vanskelig, da ikke alle regioner har implementeret den vederlagsfri udlevering af immunglobuliner på samme høje niveau som RN og RM. Denne udlevering af hensigtsmæssig set ud fra en samlet økonomisk betragtning i de enkelte regioner, da lægemidlerne er betydeligt billigere i indkøb. Side 13 af 25

14 Fig. 9. Samlet forbrug på sygehuse i Danmark af immunglobulinger (J06AB01/J06AB02) opgjort i mængde (DDD)/1.000 indb kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Fig. 9. Samlet forbrug på sygehuse i Danmark af immunglobulinger (J06AB01/J06AB02) opgjort i beløb (kr.)/1.000 indb kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark 3. RADS-monitorering I tabel 9 ses oversigt over de godkendte RADS vejledninger, igangsatte monitoreringer, målsætning og efterlevelse af behandlingsvejledninger. Ved afvigelser fra målsætning er bemærkninger anført nedenfor tabellen. I tabellen er angivet, hvorvidt en vejledning er implementeret, afventer eller er undervejs. RADS-monitorering fra AMGROS 4. kvartal r danner grundlag for tabel 9.,. Tabel 9. Oversigt over godkendte RADS-vejledninger, monitorering og efterlevelse i RN Behandlingsvejledning Dato for første godkendelse Status* behandlingsvejledning Version Målsætning (%) Efterlevelse** (%) Sclerose April 2011 Implementeret 2 Ingen Ikke relevant Hepatitis April 2011 Implementeret HIV/AIDS April 2011 Implementeret a G-CSF November 2011 Implementeret b Aromatasehæmmere Januar Implementeret Røntgenkontraststoffer Januar Implementeret 1 Ingen Ingen Side 14 af 25

15 Behandlingsvejledning Dato for første godkendelse Status* behandlingsvejledning Version Målsætning (%) Efterlevelse** (%) Prostatacancer, endokrin Maj Implementeret Biologisk behandling af reumatologiske lidelser Maj Implementeret Biologisk behandling af dermatologiske lidelser Januar 1 Ingen behandling i RN Biologisk behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Januar Implementeret 1 Ingen Bemærkning c Systemisk antimykotisk behandling Maj Implementeret 1 Ingen Ingen Kronisk Myeloid leukæmi (CML) Oktober Implementeret 1 Ingen Ingen Akromegali forårsaget af hypofysetumor Januar Dec 1 Ingen Ingen Antitrombose Januar Juli 1 Ingen Ingen SRE hos patienter ved knoglemetastaser ved solide tumorer Januar Oktober 1 Ingen Bemærkning d Kolorektalcancer Juni Januar Ingen Ingen November Nyrecellecancer April 1 Ingen behandling i RN Øvre grænse: Øvre Grænse: Nedre grænse: Nedre grænse: 27 under 27 Psykotiske tilstande Juni April Bemærkning e Symptombehandling ved multipel Relevant primær sclerose Januar sektor 1 Ikke relevant Ikke relevant Anvendelse af væksthormon hos November børn og voksne Afventer 1 Afventer Afventer Aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD), diabetisk makulaødem November og retinal venetrombose Afventer 1 Afventer Afventer Metastatisk kastrationsresistent prostatacancer Januar 2014 Afventer 1 Afventer Afventer Immunglobuliner Januar 2014 Afventer 1 Afventer Afventer Tromboprofylakse ved ortopædkirurgi April 2014 Afventer 1 Afventer Afventer *Implementeret = implementeret i RN og monitoreres; dato = forventet dato for implementeringsstart; Afventer = proces vedr. estimat for forventet forbrug af lægemidler og Amgrosudbud. ** Ved udvalgte områder, vil der blive anført bemærkninger. a) HIV/AIDS Monitorering af efterlevelse af behandlingsvejledning for HIV omfatter rekommandationer for nye patienter. At RN ligger på 2 % skyldes lavere tilgang af nye patienter endestimeret. b) G-CSF Efterlevelsen af RADS vejledningen for området er på 49 %, hvilket er lige under målsætningen for området. Målsætningen for området er at 50 % af forbruget skal ligge på det biosimilære filgrastim Zarzio i forhold til totalforbrug af filgrastim. Forbrugsmønsteret for RN er ændret hen over fra en efterlevelse på 78 % til 49 %, hvilket i stor udstrækning kan forklares ved en ændring på Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Forbruget er drøftet med afdelingen. Side 15 af 25

16 c) Biologisk behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Der er et ønske om, at 80 % af forbruget ligger på Remicade (målt som DDD forbrug af Remicade i forhold til DDD total for biologiske lægemidler). I 4. kvartal er 89 % af forbruget på Remicade. d) SRE (skeletrelaterede hændelser) hos patienter ved knoglemetastaser ved solide tumorer I RADS vejledingen rekommanderes behandling med bisfosfonat til brug både oralt og intravenøst på linje med det subcutant administrerede Xgeva afhængig af hvilket kemoterapiregime, der gives. Der er således ikke opsat behandlingsmål for terapiområdet. Lægemiddelforbruget for lægemidler til intravenøs (zoledronsyre) og subcutan (denozomab ~ Xgeva ) brug følges for det urologiske område (afsnit 2.4). Fremadrettet følges dette forbrug også for det onkologiske speciale. For RN har der været en væsentlig stigning i antal DDD af Xgeva (tabel 10a). På trods af dette er der i perioden sket en besparelse i behandling af SRE (tabel 10b.). Dette kan forklares ved patentudløb af zoledronsyre 4 mg iv. Tabel 10a. Forbrug opgjort i mængde (DDD) i RN Tabel 10b. Forbrug opgjort i beløb (kr.) i RN e) Psykotiske tilstande Der har været afholdt møde med Psykiatrien for implementering af RADS lægemiddelrekommandationer, hvor der indgår 5 lægemiddelstoffer (quetiapin, amisulprid, risperidon, aripiprazol, paliperidon) som 1. og 2. valg. Psykiatrien RN har af de 5 lægemidler udvalgt 3 lægemidler (aripiprazol, quetiapin og risperidon) til 1. og 2. valg, da det overvejende er disse lægemidler, der anvendes i RN og som personalet derfor kender. Der monitoreres på forbruget af de 5 lægemidler (1. og 2. valg), der indgår i RADS vejledningen. Forbruget opgjort som mængde (DDD) har for RN en nedre grænse på 58 %. I 4. kvartal er efterlevelsen i RN 59 %. RADS har udpeget 3 lægemiddelstoffer (sertindol, ziprasidon, olanzapin) som 3. valg og må udgøre max 27 %.. Dvs. samlet overholder RN Side 16 af 25

17 Millioner kr. de opstillede målsætninger. Der er ligeledes opstillet mål på klinikniveau. Enkelte klinikker overholder ikke målsætningen for nedre grænse for 1. og 2. valg. Dette kan dog forklares ved, at vejledningen skal implementeres i klinikken. Forbruget følges. 4. KRIS lægemidler godkendt til ibrugtagning og forbrug. Beløb(kr.) til lægemidler, som er godkendt til ibrugtagning af KRIS, fortsætter med at stige (figur 11). Detaljerede oplysninger om de enkelte lægemidler fremgår af bilag. Figur 11. Forbrugsudvikling i RN af lægemidler godkendt af KRIS til ibrugtagning godkendt ibrugtagning afvist ibrugtagning kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Som det fremgår af tabel 11 udgjorde lægemidler godkendt til ibrugtagning af KRIS i RN ca. 21 mio. kr. i og 39 mio. kr. i med en vækstindeks på 183. Beløb (kr.) til lægemidler, som er behandlet i KRIS, men afvist udgjorde i RN ca kr. i og kr. i svarende til en vækstindeks på 162. Det må forventes, at Beløb (kr.) til lægemidler, der behandles i KRIS, fortsætter med at stige i Lignende trend ses i de øvrige regioner. Tabel 11. Lægemiddelforbrug opgjort i beløb (kr.) i RN for lægemidler behandlet af KRIS ATC Generisk navn Præparatnavn Difference Vækst Godkendt af KRIS L02BX03 Abirateron Zytiga L01XC07 Bevacizumab Avastin L04AA25 Eculizumab Soliris L04AX04 Lenalidomid Revlimid L01XE16 Crizotinib Xalkori L01**** Antineoplastiske stoffer Xtandi L01XC13 Pertuzumab Perjeta L01XE14 Bosutinib Bosulif L01XE18 Ruxolitinib Jakavi L01BC05 Gemcitabin Gemcitabin L01XA01 Cisplatin Cisplatin L01XE04 Sunitinib Sutent Afvist af KRIS (Ikke godkendt) L01AA09 Bendamustin Bendamustin S01AX** Andre antiinfectiva Jetrea Side 17 af 25

18 5. Generelt om patentudløb Et patent på et lægemiddel gælder grundlæggende i 20 år med mulighed for forlængelse i 5 år, dvs. som udgangspunkt i alt 25 år. Patentet udtages typisk på et meget tidligt tidspunkt, hvorfor hele udviklings- og godkendelsesprocessen udgør en del af patentperioden. Derfor giver en EUforordning fra 2009 mulighed for et beskyttelsescertifikat gældende i maksimalt 15 år fra tidspunktet for den første markedsføringstilladelse, en såkaldt SPC (Supplementary Protection Certificate)- forlængelse. I forbindelse med patentudløb ses det ofte, at prisen på et lægemiddel falder betydeligt på grund af fremkomsten af identiske udgaver af lægemidlet fra andre producenter, såkaldte generika. Imidlertid er der flere forhold, der kan påvirke denne proces, bl.a. at der skal være tilgængelige generika på markedet erfaringen viser generelt, at jo større omsætning jo flere generika, dvs. større konkurrence. Eksistensen af generika, der er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA) er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse introduceres på det danske marked. Dels skal generika efter godkendelse hos EMA endeligt godkendes af EU-kommissionen for at opnå europæisk markedsføringstilladelse, hvilket kan vare op til 6 måneder. Dels markedsføres generika oftest først, når patent er udløbet i alle lande i EU for at undgå evt. retssager o.l. vedrørende patentrettigheder. Som udgangspunkt prissættes generika ikke før end markedsintroduktion, men erfaringsmæssigt vil tilstedeværelsen af et eller flere generiske lægemidler reducere prisen med omkring %. Ift. biologiske lægemidler vil patentudløb give mulighed for biosimilære lægemidler, idet der ikke kan fremstilles generika af biologiske lægemidler. Tilstedeværelsen af et eller flere biosimilære lægemidler vil medføre et relativt mindre prisfald, erfaringsmæssigt %, da fremstillingsprocessen er betydeligt mere kompliceret og dermed omkostningstung. Patentudløb mm. i 2014 På det danske marked udløber patentet på ca. 20 lægemidler i 2014 (tabel 12). Imidlertid er der på nuværende tidspunkt ingen umiddelbare økonomiske fordele forbundet hermed. Det kan skyldes flere faktorer: Escitaloprams (Cipralex ) hovedpatent er tidligere udløbet (besparelsen er opnået i ) og det aktuelle patentudløb vedrører kun en særlig administrationsform, f.eks. sugetablet. Duloxetin (Cymbalta, Yentreve, Xeristar ) har ingen generisk konkurrence på nuværende tidspunkt. Dette kan skyldes at præparatet stadig er patentbeskyttet i USA eller at der er søgt SPC-forlængelse. De tre eksisterende produkter markedsføres alle af samme firma, Eli Lilly, og repræsenterer ikke nogen prismæssig konkurrence. Samme problemstilling gør sig gældende for andre omkostningstunge præparater, som trastuzumab (Herceptin ), cetuximab (Erbitux ) og paliperidon (Invega ). Aktuelt er der således ikke udsigt til et betydeligt besparelsespotentiale i nogle af sektorerne på grundlag af patentudløb i Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) behandler aktuelt en række ansøgninger om godkendelse af generiske og biosimilære lægemidler (tabel 13). Hvorvidt nogle af disse vil kunne medføre besparelsesmuligheder, er på nuværende tidspunkt uklart. Side 18 af 25

19 Tabel 12. Patentudløb på det danske marked i (der er kun medtaget lægemidler med en vis omsætning) ATC Kode Firma Handelsnavn Patentudløbsdato Relenza J05AH01 GlaxoSmithKline Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen Pharma ReFacto B02BD02 Pfizer Patent- og Varemærkestyrelsen Dukoral J07AE01 Crucell Sweden AB Thomson Reuters Lysodren L01XX23 HRA Thomson Reuters Cipralex N06AB10 Lundbeck Pharma Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen A/S Kentera G04BD0 Orion Pharma Thomson Reuters 4 Avelox J01MA14 Bayer Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen Ziagen J05AF06 ViiV Healthcare Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen Erbitux L01XC06 Merck Thomson Reuters Herceptin L01XC03 Roche Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen Kilde Firazyr B06AC02 Jerini Patent- og Varemærkestyrelsen Cymbalta N06AX21 Eli lilly Thomson Reuters Xeristar N06AX21 Eli lilly Thomson Reuters Yentreve N06AX21 Eli lilly Thomson Reuters Invega N05AX13 Janssen-Cilag Patent- og Varemærkestyrelsen Pegintron L03AB10 MSD Danmark Thomson Reuters Xagrid L01XX35 Shire Thomson Reuters Zyban N06AX12 GlaxoSmithKline Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen Pharma Celebra M01AH0 Pfizer Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen 1 Azopt S01EC04 Alcon Thomson Reuters og Patent- og Varemærkestyrelsen Tabel 13. EMA-ansøgninger om godkendelse af generiske eller biosimilære lægemidler (januar 2014) Udover patientudløb bør opmærksomhed også henledes på udvidelsen af indikationsområde for dyre lægemidler. Præparatet, omalizumab (Xolair ), som hidtil kun har været godkendt til behandling af svær allergisk astma, dvs. hos et begrænset antal patienter. EMA har januar 2014 godkendt, at præparatet også kan anvendes til kronisk nældefeber. Dette vil, såfremt ændringen også godkendes af EU-kommissionen, øge det mulige antal patienter betydeligt. Side 19 af 25

20 Tusinde Mio. kr Bilag 1 Nedenstående 5 grafer viser udviklingen i udgifterne til medicin de seneste 8 kvartaler fordelt på regionens sygehuse. På årsbasis udgør forbruget på Aalborg Universitetshospital ca. 87 % af regionens samlede medicinudgifter. De seneste 4 kvartaler udgør forbruget inkl. gebyrer på Aalborg Universitetshospital 430 mio. kr. ud af regionens samlede forbrug på 500 mio. kr. Figur 13. Forbrug af sygehusmedicin Aalborg Universitetshospital (mio. kr.) kv kv. Aalborg Sygehus - Sygehusmedicinforbrug Perioden 1. kv kv. ( pl. niveau) 3. kv. 4. kv kv. 2. kv kv. 4. kv. Figur 14. Forbrug af sygehusmedicin Sygehus Vendsyssel (i hele kr.) Sygehus Vendsyssel - Sygehusmedicinforbrug Perioden 1. kv kv. ( pl. niveau) kv kv. 3. kv kv kv kv kv. 4. kv. Side 20 af 25

21 Tusinde Tusinde Tusinde Figur 15. Forbrug af sygehusmedicin Sygehus Thy-Mors (i hele kr.) Thy-Mors Sygehus - Sygehusmedicinforbrug Perioden 1. kv kv. ( pl. niveau) kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. Figur 16. Forbrug af sygehusmedicin Sygehus Himmerland (i hele kr.) Sygehus Himmerland - Sygehusmedicinforbrug Perioden 1. kv kv. ( pl. niveau) kv kv. 3. kv. 4. kv kv kv kv kv. 884 Figur 17. Forbrug af sygehusmedicin i Psykiatrien RN (i hele kr.) kv kv. Psykiatrien - Sygehusmedicinforbrug Perioden. 1. kv kv. ( pl. niveau) kv. 4. kv. 1. kv kv. 3. kv. 4. kv. Side 21 af 25

22 Bilag 2 ATC beskrivelse Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer Klinik Kirurgi og kræftbehandling Antistoflægemiddelkonjugat bestående af rekombinant monoklonalt CD30- antistof bundet til monomethylauritsatin E (antimikrotubulus-middel). Præparatnavn Indholdsstof Godkendt Ja/Nej Ansøgning behandlet Dato Sutent Sunitinib Ja december Adcetris Brentuximab Vedotin Indikation ift. KRIS Højt moderat differentierede, inoperabel neuroendokrine pankreas-tumorer (pnet) Ja januar Recidiverende eller refraktær CD30 + Hodgkin lymfom, enten efter autolog stamcelletransplantation eller efter mindst to tidligere behandlinger, når ASCT eller flerstofs kemoterapi er ikke en behandlingsmulighed. Endvidere til recidiverende eller refraktær systemisk anaplastisk storcellet lymfom. Godkendt til andre indikationer Gastro-intestinal stromal tumour (GIST) efter behandlingssvigt med imatinib.fremskredent renalcellekarcinom Nej Relevant afdeling ift KRIS monitorering Onkologisk Afdeling Aalborg (evt Hjørring) Hæmatologisk Afdeling Aalborg Ekstra opfølgning ift effekt via KRIS Estimeret pris pr. patient/år ift evt nuværende behandling Klinik ja Klinik Medicin Antal patienter i RN Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer. Rekombinant humaniseret monoklonalt antistof til behandling af paroksystisk nocturnal hæmoglobinuri (PNH) og atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom (ahus). Jakavi Ruxolitinib Ja januar Myelofibrose med stor milt og /eller hypermetabole symptomer, som ikke har effekt af enten Hydroxurea eller Interferon alpha2 Soliris Eculizumab Ja januar Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom Nej Paroksystisk nocturnal hæmoglobinuri (PNH) Hæmatologisk Afdeling Aalborg Nefrologisk Afdeling Aalborg ja Klinik Medicin 3-5 nej ca /år Klinik Medicin 1-2 Side 22 af 25

23 ATC beskrivelse Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer. Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer. Præparatnavn Afinitor, Votubia Indholdsstof Godkendt Ja/Nej Ansøgning behandlet Dato Indikation ift. KRIS Everolimus nej februar I kombination med exemestan til en undergruppe af patienter med brystkræft. Ansøgning 1. og 2. linje behandling. Xalkori Crizotinib Ja marts 2. linie behandling eller senere til ikke-småcellet lungecancer patienter, som tidligere har fået 1. linie kemoterapi. Godkendt til andre indikationer Fremskredent renalcellekarcinom, hvor sygdommen er progredieret trods VEGFmålrettet terapi. Pancerascancer nej Relevant afdeling ift KRIS monitorering Onkologisk Afdeling Aalborg og Hjørring (evt Lungemedicinsk) Ekstra opfølgning ift effekt via KRIS Ja Estimeret pris pr. patient/år ift evt nuværende behandling merbeløb (kr.) ift. standardbehandling ca kr/6,9 mdr. Klinik Klinik Kirurgi og kræftbehandling Klinik Kirurgi og kræftbehandling Antal patienter i RN 5 Cytostatikum. Antimetabolit. Fluorsubstitueret deoxycytidin-analog. Cytostatikum, tungmetalkompleks med væsentligst alkylerende virkning. Rekombinant monoklonalt antineoplastisk antistof. Androgen biosyntesehæmmer. CFTR-modulator (potentiator) Gemcitabin Ja april 1. linie behandling af inoperabel kræft i galdeveje (cisplatin/ gemcitabin) Cisplatin Ja april 1. linie behandling af inoperabel kræft i galdeveje (cisplatin/ gemcitabin) Perjeta Pertuzumab Ja april sammen med docetaxel som 1. linie behandling af patienter med HER-2 positiv metastaserende eller lokalt avanceret brystkræft Zytiga Abiraterone Ja april 1. linie behandling af patienter med uhelbredelig metastaserende kastrationsresistent prostatacancer Kalydeco Ivacaftor Ja april Cystisk fibrose med kendt mutation i CFTR-gen Ja mange andre cancertyper Ja mange andre cancertyper nej nej nej Onkologisk Afdeling Onkologisk Afdeling Onkologisk Afdelinger (evt Mammakirurgisk?) Urologisk Afdeling Aalborg og Frederikshavn (evt. Onkologisk Afdelinger?). Pædiatrisk /Lungemedicinsk? nej nej ja /år / måned i gsn 18,5 mdr. = Kr. nej CA /10 mdr. Klinik Kirurgi og kræftbehandling Klinik Kirurgi og kræftbehandling Klinik Kvinde- Barn & Urinvejskirurgi ja kr./år i og 20 i 2014 STM ca 10, AUH??, SVE?? I alt ca Side 23 af 25

24 ATC beskrivelse Rekombinant monoklonalt antineoplastisk antistof. Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer. Præparatnavn Avastin Bevacizumab Indholdsstof Godkendt Ja/Nej Ansøgning behandlet Dato Indikation ift. KRIS Ja juni 2. linje behandling hos voksne med første recidiv af epithelial cancer i ovarie, tuba eller peritoneum, såfremt der ikek tidligere var givet en VEGF-hæmmer Bosulif Bosutinib Ja juni 3. linje behanding af CML med resistens/intolerance overfor 1. og 2. valg Antiandrogen. Xtandi Enzatulamid Ja september Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer. Thalidomid og analoger 3. linje (eller senere) standardbehandling af mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mcrcp), hvis sygdom er prodigeret under eller efter Docetaxelbehandling. Det er en forudsætning for anbefalingen, at lægemidlet ikke anvendes efter brug af Abirateron (Zytiga) Giotrif Afatinib Ja oktober Standardbehandling af Epidermall Growth Factor Receptor (EGRF) TKI-naive voksne patienter med lokalt avanceret eller metastaserende ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med aktiverende EGFR-mutation(er) Revlimid Klinik Kirurgi og kræftbehandling Lenalodomid Ja oktober Transfusionsafhængige patienter med lav eller intermediær-1 myelodysplastisk syndrom (MDS) med kromosomforandringen deletion 5q og utilstrækkelig effekt af anden behandling Godkendt til andre indikationer ja, mange cancertyper nej nej Relevant afdeling ift KRIS monitorering Gynækologisk, Onkologisk Hæmatologisk Afdeling Aalborg Urologiske Afdelinger i Aalborg, Frederikshavn og Sygehus Thy / Mors Ekstra opfølgning ift effekt via KRIS Estimeret pris pr. patient/år ift evt nuværende behandling Klinik nej Klinik Kirurgi og kræftbehandling og Klinik Kvinde- Barn & Urinvejskirurgi nej (indgår i RADSvejledning) nej, men indgår i RADS vejledning omkostningsneutralt ift Tasigna og Sprycel. MerBeløb (kr.) ift Glivec på ca /pt/år ca nej Onkologisk Afdeling Beløb (kr.)sneutralt hvis det erstatter anden TKI Klinik Medicin Klinik Kvinde- Barn & Urinvejskirurgi nej Hæmatologisk Afdeling Klinik Medicin 1-2 Antal patienter i RN 20 Side 24 af 25

25 ATC beskrivelse Præparatnavn Indholdsstof Godkendt Ja/Nej Ansøgning behandlet Dato Indikation ift. KRIS Godkendt til andre indikationer Relevant afdeling ift KRIS monitorering Ekstra opfølgning ift effekt via KRIS Estimeret pris pr. patient/år ift evt nuværende behandling Klinik Antal patienter i RN Rekombinant monoklonalt antineoplastisk antistof. Yervoy Ipilimumab Ja december Ipilimumab anbefales som 1. linjebehandling af patienter med metastaserende malignt melanom i performance status 0-2 uden symptomgivende cerebrale metastaser 0 Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer. Tafinlar Dabrafenib Ja december Dabrafenib anbefales som standardbehandling af patienter med metastaserende BRAF V600-muteret ubehandlet eller tidligere medicinsk behandlet malignt melanom. KRIS anbefaler Dabrafenib anvendt som: 0 1. linjebehandling til BRAFmuterede patienter, der ikke er kandidater til IL-2 og interferon 2. og 3. linjebehandling til BRAF-muterede patienter, der ikke er kandidater til Ipilimumab-behandling 2. og 3. linjebehandling til BRAF-muterede patienter, der ikke tidligere har modtaget BRAF-hæmmer behandling Side 25 af 25