YDMYG NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERS MØDE MED ARBEJDSLIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDMYG NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERS MØDE MED ARBEJDSLIVET"

Transkript

1 . SÅDAN LIDT YDMYG NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERS MØDE MED ARBEJDSLIVET Vejleder: Jørgen Rafn Udarbejdet af: Anne Toft Hansen Susanne Dahlmann Charlotte Nimand Hansen Roskilde Universitets Center Master i Voksenuddannelse Masterprojekt Maj 2007

2 Summary This project is the final assignment in the Master in Adult Learning and Human Resource Development. Our project originates from the public debate concerning the criticism of the nurses education not being able to fulfill the requirements of the Public Health Service. The problem statement is as follows: Why is the introduction programme of importance for newly graduated nurses with a Bachelor degree in nursing when they start working in the hospital ward? Our empirical material consists of 3 individual interviews with ward head nurses and 7 log books written by newly graduated nurses during their first two weeks working as professionals. As a tool and theory for the analysis we have used the discourse analysis developed by Norman Fairclough and to a lesser degree psychological discourse analysis. Foucault s power analytic has been used to understand the relations of power that were found empirically. As a framework for understanding the sociological circumstances we have used Pierre Bourdieu`s theory on habitus, field and capital, as well as Katrin Hjort s work on modernizing of the Danish Public Section and her work concerning the implementation of the newly established semi-academic educations. In order to analyse the communities of practice in the hospital ward we used the theory of Etienne Wenger. On the basis of the analysis we can conclude that the nurses appreciate a high degree of personal welcome. It is also of importance during the continued learning process to appreciate the educational capital of the newly graduated nurse.

3 If the department doesn t manage to negotiate the practice and create room for reflection and critical analysis for the nurse it is difficult to facilitate and make use of the educational capital brought into the practice by the nurse. It is therefore of relevance that the nurses who are teaching the newly graduated focus on the learning process and that they have some knowledge in adult learning/teaching as well as an education above the academic level of the new employee. If the practice doesn t manage to combine the existing knowledge with the knowledge of the newcomers the chance of developing new knowledge within the science of nursing by exchanging know-how is missed. We are surprised to see how fast the newcomers are socialised into the communities of practise and in this way the practice has a tendency to reproduce itself.

4 Forord På vores andet modul på Master i voksenuddannelsen på RUC, er vi en gruppe der består af, én fysioterapeut, der underviser sygeplejestuderende i ergonomi samt to kliniske vejledere, der til dagligt arbejder med sygeplejestuderende i klinisk praksis. Vores interesse for projektet blev vagt af den debat, der var i 2005 omkring det store frafald på sygeplejerskeuddannelsen, og den kritik der efterfølgende kom i efteråret 2006, omkring de nyuddannede sygeplejerskers manglende praktiske færdigheder. Projektet handler om hvordan hospitalsafdelingen modtager de nyuddannede sygeplejersker og om de formår at få deres kompetencer i spil Vi har skrevet alle dele af projektet sammen, men for at leve op til de formelle krav til projektet, har vi valgt at Anne har hovedansvar for siderne , Susanne har hovedansvar for siderne og Charlotte har hovedansvaret for siderne

5 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt og problemformulering Problemformulering Struktur og indhold af masterprojektet Sygeplejerskeuddannelsens historie Socialkonstruktionismens relation til vores opgave Diskursanalyse, en teori og metode Foucault Katrin Hjort - Modernisering og professionalisering Pierre Bourdieu Felt Det sociale rum Habitus Kapital Etienne Wenger - Praksisfællesskab Begrebsafklaring Arbejdsproces og metode til analyse af empiriindsamling Gengivelse af Lises historie (Logbog 3) Tekstanalyse af Lises historie Tematisk analyse af Lises historie Nyuddannet sygeplejerske kontra studerende Uniform og identitetskort At fungere i praksis - teknisk At fungere i praksis - socialt Analyse af interviews og øvrige logbøger Analyse af Introduktion til afdelingen Analyse af Praksisfællesskab Analyse af Praktisk kompetence Analyse af Identitet i praksis Hvad har de forskellige teorier hjulpet os med Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 15.1 Spørgsmål til det semistrukturerede kvalitative interview 15.2 Logbogs temaer og introduktion til nyuddannede sygeplejersker 15.3 Brev til de nyuddannede sygeplejersker 15.4 Transskriberede logbøger Transskriberede Interview 3stk

6 1. Problemfelt og problemformulering Der var engang et lille land, som havde store problemer med deres uddannelsessystem. Det var især uddannelsen som sygeplejerske, der skabte stort røre. Det hele startede med, at der var mange, der faldt fra uddannelsen som sygeplejerske hele 33 %. Dette fik Undervisningsministeriet (UVM) op af stolen, og der blev nedsat et udvalg, der skulle undersøge, hvorfor de studerende faldt fra. Denne rapport - udarbejdet af Amternes og Kommunernes forskningsinstitut - fik navnet Sygeplejerskeuddannelsen de studerendes vurdering og frafald og var, ifølge rektor for H:S sygeplejerskeuddannelsen København CVU Øresund, Ulrik Thostrup, cand.cur, grundlag for den efterfølgende debat i medierne (Fasid jan.2007 s. 13). I forbindelse med denne problematik, blev de manglende praktiske færdigheder kædet sammen med sygeplejerskeuddannelsen, hvilket følgende citater viser: Politikken sept. 2006, Lars Dahlager: Nye sygeplejersker kan for lidt, ifølge overlæge Bent Duus, BBH De nyuddannede sygeplejersker er ikke i stand til at løse de opgaver, man med rimelighed kan forvente. De er usikre, og har ikke overblikket..det kan godt tage et ½ til et helt år før en nyuddannet sygeplejerske er kommet på omgangshøjde med sine mere garvede kollegaer Politikken, d. 2. sept. 2006, overlæge Steffen Jacobsen Hvis man ikke synes, at elementær patientpleje er nok, smart nok, akademisk nok, eller ansvarsfuldt nok, står uddannelsesinstitutioner klar til at uddanne en til jægerpilot, børshandler, filosof eller flyveleder. Det er bare at komme i gang. Og hvis faglærerne på sygeplejeskolerne har særlige behov for selvrealisering, kan jeg foreslå Søren Kirkegård Selskabet, Louisianas venner eller en akvarel tur til Toscana Kritikken er ikke ny, som Tom Anders Kjær skriver i en artikel fra tidsskrift for akademiske sygeplejersker, januar 2007: 1

7 For mere end 10 år siden hørte jeg en sygeplejerske - i hvad man kunne kalde forstanderindeklassen under almindeligt bifald fra andre sygeplejersker negativt karakterisere 1990érnes nyuddannede sygeplejersker som personer med tynde arme og store hoveder. Faktisk er enhver teoretisk undervisning af sygeplejersker blevet mødt med diskussion, siden lægerne Holger Jacobæus og Aage E. Kiær på Københavns Kommunehospital begyndte at undervise sygeplejeeleverne i teori i Den tidligere omtalte rapport fra UVM, var sammen med dominerende negative medieomtale, medvirkende til, at Bertel Haarder d. 7. september 2006, nedsatte et udvalg, der i løbet af 1½ måned skulle komme med en revision af sygeplejerskeuddannelsen med henblik på en reduktion i frafaldet (Mussmannrapport 2006). Denne rapport kom med 13 anbefalinger i forhold til uddannelsen og dens opbygning. Den første anbefaling omhandler en anden vægtning af fagområderne, der undervises i, således at de sundhedsfaglige og naturvidenskabelige fag opprioriteres på bekostning af de humanistiske og sundhedsvidenskabelige fagområder. De 12 andre anbefalinger omhandler den kliniske del af uddannelsen og en øget sammenhæng i de samlede uddannelsesforløb. (Samlet analyse af fremtidens krav til sundhedsprofessionelle 2006). Revision af sygeplejerskeuddannelsen er bestemt ikke ny. Særlige markante ændringer, skete i 1991, da uddannelsen gik fra at være en elevuddannelse til at være et studie. Igen i 2001, da det blev en professionsbacheloruddannelse og daværende undervisningsminister Margrethe Vestager præciserede dengang, at praktik og teori skulle være ligeværdige elementer i de mellemlange videregående uddannelser, samt at uddannelsernes kvalitet skulle sikres gennem hele uddannelsen. (Sygeplejersken nr. 22/2000 Kjærgaard) I følge Roskilde Dagblad d. 7. oktober 2006, tager sygeplejerskernes øverste chefer i Roskilde, sig til hovedet og undrer sig over den kritik, der har været i forhold til de nyuddannede (Roskilde Dagblad 7. okt. 2006, s.8): 2

8 Det er ikke en kritik, vi kan genkende. Tværtimod oplever vi, at de sygeplejersker, vi har fået fra den nye bachelor-uddannelse, er yderst kompetente. De har overblik, kan analysere og er gode til at kommunikere med patienterne Chefsygeplejerske Nete Maltha påpeger betydningen af de nyuddannedes kompetencer i et både presset og specialiseret sygehusvæsen: Sygehusvæsnet er i dag både presset og meget specialiseret, påpeger hun og tilføjer, at det netop derfor er så vigtigt, at sygeplejerskerne har en solid teoretisk baggrund. Det gør det meget lettere og hurtigt at lære nye praktiske ting, når de flytter rundt i systemet, fra den ene højt specialiserede afdeling, til den næste Det er ikke kun sygeplejersker, der udtrykker tilfredshed med de nyuddannede sygeplejersker. Formanden for speciallægerne, Poul Jaszczak, støtter Rektorforsamlingens Evalueringsrapport af sygeplejerskeuddannelsen (www.cvuoeresund.dk), der konkluderer, at 2 ud af 3 arbejdsgivere er tilfredse med de nyuddannede sygeplejersker. Den moderne sygeplejerske er nødt til at være på en afdeling i et stykke tid for at få en specialviden. Det handler jo ikke bare om at tørre sved af panden og holde patienten i hånden. Det handler også om at være aktive behandlere. De nyuddannede er gode, men de kan ikke løse specialopgaver fordi de under studiet har begrænset adgang til patienter (Dagens medicin 7. sept. 2006, Janne Aagaard og Kasper Tveden Jensen). Det er altså vigtigt, at hospitalerne formår at fastholde deres sygeplejersker, så de opnår denne specialviden. På denne baggrund ser vi det vigtigt, at der bliver skabt nogle rammer på hospitalerne, der er medvirkende til at de nyuddannede oplever, at deres uddannelsesmæssige kompetencer har en betydning, og at de kan få mulighed for at anvende dem i deres arbejde. Vi synes, derfor det er væsentligt at se den beskrevne problematik indefra, med nogle andre briller, end den bliver set på af medierne... 3

9 2. Problemformulering Hvorfor har introduktionsperioden betydning for nyuddannede sygeplejerskers start i hospitalsafdelingen? 3. Struktur og indhold af masterprojektet I første og andet kapitel har vi beskrevet baggrunden for opgavens omdrejningspunkt, hvor vi har trukket på forskellige mediedebatter, rapporter fra Undervisningsministeriet og Sygeplejeskolernes Rektorforsamlinger og det ender ud med en problemformulering. Kapitel 4 tager sigte på en beskrivelse af hovedtrækkene i sygeplejerskeuddannelsens historie og udvikling. Historien viser, at det er de samme problematikker, der dukker op hver gang uddannelsen bliver ændret. Den tiltagende teoretisering og akademisering er omdrejningspunktet for den offentlige debat igennem tiderne. Vi retter i, kapitel 5, blikket mod hvilken betydning socialkontruktionismens relation har for vores opgave. I vores analyse af empirien har vi valgt at bruge Faircloughs diskursanalyse og teori, for at kunne undersøge inertien og forandringer i social praksis. For at forklare de magtrelationer, som vi ser, bruger vi Foucaults teori om magt, og om hvordan den konstituerer sandheder og viden gennem samspillet mellem subjekt og sprog. I beskrivelsen af de teorier, vi anvender til at forstå vores empiri, bruger vi Katrin Hjorts sociologiske tilgang, som er den ramme teorierne udspiller sig indenfor. I forhold til en nærmere analyse, af de diskurser, vi ser, der er på spil, når de nyuddannede sygeplejersker starter i arbejdet som sygeplejerske, finder vi det relevant at inddrage Pierre Bourdieus arbejde om kapital, habitus, felt. 4

10 Kapitel 6 bruger vi Etienne Wengers virksomhedsteoretiske tilgang til at beskrive praksisfællesskabets betydning på en arbejdsplads. I kapitel 7 begrebsafklarer vi kompetence, kvalifikation, kald eller profession og fagidentitet. Kapitel 8 og 9 omhandler en kort beskrivelse af vores tilgang til indsamlingen af empirimateriale, som består af 3 interview med 2 afdelingssygeplejersker og 1 uddannelsessygeplejerske, samt 7 logbøger, der er skrevet af nyuddannede sygeplejersker de første 14 dage af deres ansættelse i en hospitalsafdeling. I analysedelen har vi valgt at gå i dybden med én af logbøgerne, skrevet af Lise og analyseret ud fra følgende temaer, som vi fandt fremtrædende: - Nyuddannede sygeplejersker kontra studerende - Uniform og identitetskort - At fungere i praksis teknisk - At fungere i praksis socialt På det øvrige empirimateriale foretager vi en mere tværgående analyse af, for på denne måde at få et indblik i, hvilke diskurser, der er på spil, når nyuddannede sygeplejersker starter på en hospitalsafdeling. Vi vil behandle følgende emner: - Introduktion til afdelingen - Praksisfællesskab - Praktisk kompetence - Identitet i praksis Kapitel 10 diskussion af vores teorier hvad har de bidraget med Kapitel 11 og 12 omhandler konklusion og perspektivering.. 5

11 4. Sygeplejerskeuddannelsens historie Københavns Kommunehospital var det første sted i Danmark, hvor en egentlig sygeplejerskeuddannelse blev etableret i Det var efter ønske fra lægerne, der havde brug for kvinder med almen dannelse og uddannelse til at udføre deres ordinationer på en samvittighedsfuld og loyal måde. DSR (Dansk Sygepleje Råd) blev oprettet i 1899, og de krævede en ensartet treårig autoriseret sygeplejerskeuddannelse. Det blev dog først i 1933, at den første lov om sygeplejersker og autorisationen blev en realitet. Der skulle gå mere end 23 år, før der kom en egentlig lov der betød, at sygeplejersker med en treårig sygeplejerskeuddannelse havde monopol på at arbejde som sygeplejerske (Munk 1998). I 1956 blev der etableret en ensartet sygeplejerskeuddannelse på landsplan, og på samme tid blev den første anordning, Anordningen om Sygeplejerskeuddannelsen 3. januar 1957, København 1957 og første cirkulære om uddannelsen, Sundhedsstyrelsens Cirkulære til sygeplejeskoler, 1957 udarbejdet. Denne uddannelse blev siden ændret ved uddannelsesreformer i hhv og Formålet med denne uddannelse var tre væsentlige forhold: - sikring af uddannelsen som en generalistuddannelse - ensartning af uddannelsen - en afkortning af uddannelsen Uddannelsen var både teoretisk og praktisk orienteret. Der var fokus på, at eleverne i den teoretiske del, blev undervist i sygeplejehandlinger og kundskaber, der kunne bruges i forhold til sygdomsbehandling og forebyggelse og i de naturvidenskabelige fag. Den praktiske del af uddannelsen var efter mesterlæreprincippet, og foregik på hospitalsafdelinger, der skulle være godkendt som uddannelsessted, ifølge Sundhedsstyrelsens Cirkulære til sygeplejeskoler i De egenskaber, der især blev lagt vægt på, var hurtighed og sikkerhed i opfattelse, orden og nøjagtighed, evne til at overkomme arbejdet, indstilling over for personlig vejledning, dømmekraft og 6

12 modenhed, personlig hygiejne, fysisk udholdenhed og psykisk balance (Munck, 1998, s,??) For at blive optaget som sygeplejeelev, skulle man have dokumenterede kundskaber i dansk, regning og naturfag. Man skulle have været 1 år i huset, have tilfredsstillende helbreds- og tandlægeattest, samt sundhedsattest fra tuberkuloseundersøgelse (Munck, 1998). I 1979 blev sygeplejerskeuddannelsen formelt ændret, og der var ønsker fremme om at gøre det til sygeplejestudium, men det blev opgivet, dels på grund af modstand fra DSR og dels fordi ejerne af skolerne ville få økonomiske problemer, da sygeplejeeleverne, ifølge forslaget, skulle tages ud af normeringerne. Resultatet var en justeret uddannelse i forhold til uddannelsen fra 1956, jf. Sundhedsstyrelsens Cirkulære til sygeplejeskoler mm, 1979 og Anordning om Sygeplejerskeuddannelsen nr. 31 af 29. januar Adgangskravene var nu blevet skærpet og det krævede folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk, engelsk, regning/matematik og fysik/kemi, og formålet med uddannelsen var ifølge Anordning nr. 31 af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen 1 stk. 2, at: sygeplejeeleven tilegner sig de fornødne kvalifikationer til udøvelse af virksomhed til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, herunder varetagelse af de hermed forbundne koordinerende, vejledende og undervisende opgaver og erhverver forudsætning for at kunne forny og tilpasse sit faglige virke i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling, samt forstår og accepterer sygeplejerskens ansvar som medicinalperson. I forhold til sygeplejerskeuddannelsen 1956, hvor det var centralt at tale om kundskaber og færdigheder, var det nu kvalifikationer, der var fokus på. Uddannelsen var stadig baseret på mesterlæreprincippet, når eleverne var i praktik. De nyuddannede var gode håndværkere med en god ballast inden for sygdomslæren og den specifikke sygepleje (Munk, 1998). 7

13 I mange år var ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen placeret i Indenrigsministeriet, men i 1988 blev sygeplejerskeuddannelsen godkendt som en videregående uddannelse og ansvaret blev efterfølgende placeret dels hos Undervisningsministeriet og dels Sundhedsstyrelsen. Det betød, at der blev indført nye adgangseksamens-, censor- og klageregler. Efter 10 år blev der i 1990 gennemført en uddannelsesreform, der ændrede uddannelsen til et videregående studie af 3 ¾ års varighed. Det var ønsket om en bedre sammenhæng og et koordineret uddannelsessystem, der var baggrunden for denne reform. Det var nu en mellemlang videregående uddannelse, da uddannelsestiden blev forlænget, og det teoretiske indhold blev øget. Kvalifikationskravene blev også ændret, reelt kræves der studentereksamen eller tilsvarende eksamen (Munck, 1998). Formålet med den nye uddannelse var: At de studerende udvikler og tilegner sig personlige og faglige kvalifikationer til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Formålet er endvidere, at den studerende erhverver forudsætning for samarbejde, for at forny sig fagligt i takt med den videnskabelig og samfundsmæssige udvikling, samt for at udvikle sygeplejefaget (Bekendtgørelse nr. 143 f 2. marts, 1, 1990). Der gik dog ikke mere end 3 år, før en evaluering påpegede en disharmoni mellem de kvalifikationer, som de studerende erhvervede sig gennem uddannelsen og de krav og forventninger, som aftagerne stillede til de nyuddannede. Uddannelsen var forskellig rundt om på landets sygeplejeskoler, og der manglede sammenhæng mellem teori og praksis, for at de nyuddannede sygeplejerskers færdigheder matchede kravene til deres kommende virksomhed som sygeplejerske. (Hvis man ser tilbage, var det næsten de samme kritikpunkter der forelå før uddannelsen i 1956 blev etableret). Med baggrund i denne evaluering, blev der lavet en omfattende Evalueringsrapport i 1996, der var igangsat efter anmodning fra Sundhedsuddannelsesrådet og formålet med evalueringen var med udgangspunkt i uddannelsens målsætning at belyse uddannelseskvaliteten i 8

14 bred forstand gennem en analyse, dels af væsentlige aspekter ved uddannelsen på de berørte uddannelsesinstitutioner, dels af de vilkår som uddannelsens fungerer under (Evalueringsrapporten 1996). Der blev lagt an til endnu en uddannelsesreform, hvis formål var at: fremme en kvalitetsmæssig udvikling i uddannelserne og at sikre et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, at der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et godt fagligt grundlag for en umiddelbar overgang til en erhvervsmæssig beskæftigelse (Evalueringsrapporten 1996) Denne evalueringsrapport lagde op til en revision af bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsen blev dog ikke godkendt som en professionsbachelor, da det ifølge daværende undervisningsminister Margrethe Vestager, skulle afvente en egentlig uddannelsesreform. Lovgrundlaget skulle sikre et kvalitetsløft til de mellemlange videregående grunduddannelser og der skulle fastlægges et niveau, procedure og kriterier for at uddannelsen kunne blive godkendt til titlen. Ifølge Margrethe Vestager, var der er tale om et kvalitetsstempel der ville medføre, at professionsbachelortitlen i sygeplejerskeuddannelsen, niveaumæssigt blev sideordnet med universiteternes bacheloruddannelse. Margrethe Vestager præciserede dengang, at praktik og teori skulle være ligeværdige elementer i de mellemlange videregående uddannelser, samt at uddannelsernes kvalitet skulle sikres gennem hele uddannelsen. (Sygeplejersken nr. 22/2000 Kjærgaard) Kommentar i forhold til Evalueringsrapporten 1996: Evalueringsrapporten om sygeplejerskeuddannelsen ser mere tilbage end frem og tager ikke højde for den udvikling, der er sket i samfundet, siden velfærdsstaten opstod (Overgaard, 1997). Evalueringsrapporten konkluderede, at de nyuddannede sygeplejersker på væsentlige områder ikke er kvalificerede til at varetage sygeplejerskens virksomhedsområder, Hovedkonklusionen er betænkelig, fordi den bygger på 9

15 data, der handler om uddannelse, og ikke om de færdiguddannede sygeplejerskers faktiske præstationer i den kliniske praksis (Overgaard, 1997) Med baggrund i denne evalueringsrapport kom der i 2001 en reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser som medførte en ny bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen og endelig en professionsbachelor i sygepleje. Op til denne reform havde Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen i 1999 publiceret en rapport Fremtidens sygeplejerskeuddannelse. Baggrund, rammer samt vilkår for og indhold i en ny sygeplejerskeuddannelse. Rapporten var en fælles forberedelse til og grundlag for arbejdet med den uddannelsesbekendtgørelse, som skulle danne rammen for professionsbacheloruddannelsen i sygepleje (Evalueringsrapport 1996). Den bærende ide, ifølge Bekendtgørelsen nr. 232, 30/3 2001, skulle være professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. I løbet af 3½ års uddannelse skulle de studerende opnå erhvervskompetence, fagkompetence og akademisk kompetence, og det stillede store krav til både de studerende, lærerne på sygeplejeskolerne og den kliniske praksis. Denne ændring i uddannelsen betød, at den blev mere akademiseret, samtidig med at den kliniske periode blev forkortet. Det skabte betænkeligheder omkring socialiseringen i forhold til sygeplejekulturen. Det betød også, at der med baggrund i den kortere kliniske uddannelse ikke længere kunne forventes, at nyuddannede sygeplejersker fra dag 1 ville kunne udøve selvstændig sygeplejevirksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen var stadig en generalistuddannelse, men blev nu anerkendt som en bacheloruddannelse på niveau med universitetsuddannelsen. De studerende var igennem hele uddannelsesforløbet å SU, og meningen med dette var, at de unge var under uddannelse, hvad enten de var i den teoretiske eller kliniske del af uddannelsen. De studerende skulle have tid til fordybelse og refleksion under deres praktikforløb. 10

16 Kommentarer omkring den nye professionsbacheloruddannelse De nyuddannede sygeplejersker har en ballast, som gør dem bedre rustet til fra starten at arbejde fuldgyldigt med andre i udviklingen af sygeplejen. Det kan være de mangler nogle praktiske kompetencer, men det gjorde de sygeplejersker der blev færdige i 1981 og 1989 også, og det er iøvrigt gældende hver gang man skifter arbejdsplads (Nielsen og Vester, Kliniske vejledere). De nye sygeplejersker ved godt de mangler kompetencer og at læringen helst skal ske gennem erfaring i et miljø, hvor vejledning, kollegial supervision og refleksioner er i fokus. De nyuddannede sygeplejersker, der er professionsbachelorer i sygepleje, har nu været ude i praksis i ca. 1½ år og det må konstateres, at praksis ikke helt lever op til det læringsmiljø, der egentlig er brug for. De nye sygeplejersker tilbydes ofte kun ½-1 måneds praktisk introduktion, da de hurtigst muligt skal indgå som arbejdskraft på lige for med resten af sygeplejerskerne, derefter uden hensyntagen til deres mindre færdigheder i praksis. (Engelsen 2006). I 2005 blev der på baggrund af Undervisningsministeriets ønske, gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse der skulle undersøge frafaldet i sygeplejerskeuddannelsen og vurdering af uddannelsen. Det var det forholdsvise høje frafald der var begyndt at blive et alvorligt problem, set i lyset af man inden for en kortere årrække, kunne forvente en betydelig afgang af sygeplejersker fra arbejdsmarkedet, samtidig med den voksende ældrebefolkning (Jensen 2006). Undersøgelsens resultater pegede overordnet på bl.a.: - En del af de akademisk orienterede studerende finder, at uddannelsen er for lidt teoretisk, og mange har lyst til at læse videre på en universitetsuddannelse i stedet for at arbejde som sygeplejerske. 11

17 - Forholdsvis mange af de praktisk orienterede studerende oplever, at de møder store og for nogle for store krav på uddannelsen. Fx at kravene til teoretisk refleksion i klinikken er for store. - Forholdsvis mange studerende tilkendegiver, at det sociale miljø kunne være bedre. En betydelig del af dem, der har afbrudt uddannelsen, har haft svært ved at falde til socialt. I samme tidsrum, var Rektorforsamlingen i gang med deres evaluering af professionsbacheloruddannelsen i sygepleje i perioden 2004 til Det var en undersøgelse der blev gennemført som en totalundersøgelse blandt dimittender, aftagere og censorer, og var baseret på besvarelser. Overordnet viste undersøgelsen at 62% af aftagerne var tilfredse med de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer, mens 15 % gav udtryk for at være utilfredse med de nyuddannedes kompetencer. Blandt dimittenderne selv var 71 % tilfredse, og kun 6 % var utilfredse med egne kompetencer. (Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen 2006). I efteråret 2006 startede der i dagbladet Politikken en debat om akademiseringen og teoretiseringen af sygeplejersken. Det medførte at undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte et udvalg, der i løbet af knap to måneder skulle komme med et forslag til en revision af sygeplejerskeuddannelsen med henblik på en reduktion i frafaldet. Udvalgets kommissorium omhandlede: - Hvordan det sikres, at de faglige kompetencer i sygeplejerskeuddannelsen svarer til arbejdsmarkedets krav - Hvordan praktikken bedst tilrettelægges i sygeplejerskeuddannelsen inden for rammerne af en professionsbacheloruddannelse 12

18 - Uddannelsesinstitutionernes initiativer herunder såvel ledelsens som undervisernes indsats for at fremme en højere gennemførselsprocent på uddannelsen. Udvalget konkluderede, at sygeplejerskeuddannelsen fortsat skulle være en 3½ årig generalistuddannelse på professionsbachelorniveau, samt at der i løbet af 2007 skulle udarbejdes en fælles national studieordning, som skulle præcisere rammerne for uddannelsen på landets uddannelsesinstitutioner. Denne nationale studieordning skal implementeres på landets sygeplejeskoler senest fra 2008 (Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen 2007). Vi kan konkludere at ændringerne i uddannelsen er foregået med øget hyppighed. Den første ændring var 34 år undervejs, og den sidste ændring var kun 7 år undervejs. Den endegyldige sandhed ser ikke ud til at eksistere i forhold til, hvordan eller hvor ofte en uddannelse skal ændres. I opgøret med troen på at der findes en objektiv sandhed har socialkonstruktionismen vundet indpas i løbet af de sidste årtier. Socialkonstruktionismen har sit udspring hos Demokrit og Platon (ca.500 f.kr.) senere hos Kant og senest i vor tid videreudviklet af bl.a. Foucault ( ) og Bourdieu ( ) (Fuglsang & Olsen 2005). 5. Socialkonstruktionismens relation til vores opgave At det netop er denne teori, der er blevet populær i vor tid, mener vi, kan skyldes kontingensen, som gør at vi mennesker i dag ofte står overfor ny viden og ser tidligere sandheder desavoueret. Viden er f.eks. traditionelt blevet opfattet som noget objektivt kendt, men bør i stedet ses som et potentiale, der kan udvikles af og i den enkelte (Rasmussen 1997). Socialkonstruktionismens nøglepræmisser er, at sandhed er relativ i forhold til kultur og epoke og sproget en forudsætning for tænkningen. Sprog bliver således konstituerende for virkeligheden. Endvidere er der fokus på processer frem for på statiske strukturer, ligesom det siges, at den sociale interaktion er konstituerende for social praksis. 13

19 Set med socialkonstruktionistiske øjne er viden og identiteter i princippet altid kontingente, men i realiteten er der fastlagte strukturer, som alligevel gør at nye konstruktioner ikke uden videre implementeres. Således kan der siges at være en vis inerti i ændring af den sociale verden gennem den diskursive praksis. Ved at forholde sig kritisk til den sociale verden, herunder sociale relationer som diskursive praksisser, der er medvirkende årsag til denne inerti, har man mulighed for at bidrage til social forandring f.eks. på en arbejdsplads. Ser man selvfølgeligheder med socialkonstruktionistiske briller, kan man stille sig spørgsmålet, om det kunne have været anderledes samt hvilke forhold er det, der gør, at en given konstruktion etableres frem for en anden. Socialkonstruktionismen indeholder altså en kritisk kraft, fordi den ikke tager det umiddelbare for givet (Jørgensen & Philips 2005). 5.1 Diskursanalyse, en teori og metode Vores problemformulering lyder: Hvorfor har introduktionsperioden betydning for nyuddannede sygeplejerskers start i hospitalsafdelingen? I arbejdet med denne problematik vil vi se på, hvilke diskurser, der er på spil i en hospitalsafdeling, når de nyuddannede starter. Foucaults diskursteori om, at diskurs er delvis konstituerende for viden, subjekter og sociale relationer ligger til grund for Fairclough s kritiske diskursteori, men Faircloughs teori hviler også på en grundig tekstanalyse actual instances of language use (sprog som social praksis) (Jørgensen & Philips 2005) og vi vælger derfor at bruge den teori, fordi vi mener, at denne form for tekstanalyse er brugbar, for at få teksten til at fortælle os så meget som muligt. Dertil hører der en makrosociologisk analyse af social praksis samt en mikorosociologisk analyse, hvor hverdagens skabes af folk gennem brug af fælles common sense regler (ibid). Fairclough s tilgang mener vi er særdeles brugbar, fordi hans metode og teori, især har til formål at undersøge reproduktion og forandringer i social praksis (ibid). 14

20 Vores tid er netop præget af kontingens, ikke mindst fordi vi oplever en vidensekspansion i højere grad end tidligere i historien. Det kan f.eks. spores som en usikkerhed i forhold til, hvordan en fagidentitet opfattes. Som en sygeplejerske udtaler i et af vores interviews: Jeg synes det er blevet sværere for sygeplejersker at definere, hvad arbejdsområde sygeplejersker har (Interview linie 470). Da vi selv arbejder i feltet er vi bevidste om nogle af forandringerne, men vi mener at kunne få et mere nuanceret og indsigtsfuldt billede ved at anvende Fairclough s kritiske diskursanalyse. Diskursanalyse kan beskrives som en socialkonstruktionistisk tilgang til at belyse forbindelserne mellem sprogbrug og social praksis. På den måde kan man få et indtryk af forbindelserne mellem diskursive praksisser og de bredere sociale og kulturelle udviklinger, som diskursiv praksis både afspejler og aktivt bidrager til (ibid). Karakteristisk for de to diskursanalytiske retninger vi trækker på er: 1) at sproget ikke er en repræsentation af virkeligheden og at 2) sproget er indlejret i systemer, hvor betydningerne skifter fra diskurs til diskurs 3) Disse diskursive mønstre reproduceres og fornys diskursivt. 4) Vedligeholdelsen og forandringen af de diskursive mønstre skal derfor søges i de konkrete kontekster, hvor sproget sættes i spil. Fairclough har udviklet en tredimensionel model, for diskursanalyse. Hovedformålet er at kunne vise relationerne mellem diskursive praksisser og bredere sociale og kulturelle udviklinger. Faircloughs synspunkt er, at den diskursive praksis både afspejler og aktivt bidrager til social og kulturel forandring. Når man analyserer diskurser skal man fokusere på to andre dimensioner nemlig den kommunikative begivenhed, som i vores tilfælde er empirien og diskursorden, som er summen af diskurstyper. Diskursorden udgøres af de 15

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere