YDMYG NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERS MØDE MED ARBEJDSLIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDMYG NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERS MØDE MED ARBEJDSLIVET"

Transkript

1 . SÅDAN LIDT YDMYG NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKERS MØDE MED ARBEJDSLIVET Vejleder: Jørgen Rafn Udarbejdet af: Anne Toft Hansen Susanne Dahlmann Charlotte Nimand Hansen Roskilde Universitets Center Master i Voksenuddannelse Masterprojekt Maj 2007

2 Summary This project is the final assignment in the Master in Adult Learning and Human Resource Development. Our project originates from the public debate concerning the criticism of the nurses education not being able to fulfill the requirements of the Public Health Service. The problem statement is as follows: Why is the introduction programme of importance for newly graduated nurses with a Bachelor degree in nursing when they start working in the hospital ward? Our empirical material consists of 3 individual interviews with ward head nurses and 7 log books written by newly graduated nurses during their first two weeks working as professionals. As a tool and theory for the analysis we have used the discourse analysis developed by Norman Fairclough and to a lesser degree psychological discourse analysis. Foucault s power analytic has been used to understand the relations of power that were found empirically. As a framework for understanding the sociological circumstances we have used Pierre Bourdieu`s theory on habitus, field and capital, as well as Katrin Hjort s work on modernizing of the Danish Public Section and her work concerning the implementation of the newly established semi-academic educations. In order to analyse the communities of practice in the hospital ward we used the theory of Etienne Wenger. On the basis of the analysis we can conclude that the nurses appreciate a high degree of personal welcome. It is also of importance during the continued learning process to appreciate the educational capital of the newly graduated nurse.

3 If the department doesn t manage to negotiate the practice and create room for reflection and critical analysis for the nurse it is difficult to facilitate and make use of the educational capital brought into the practice by the nurse. It is therefore of relevance that the nurses who are teaching the newly graduated focus on the learning process and that they have some knowledge in adult learning/teaching as well as an education above the academic level of the new employee. If the practice doesn t manage to combine the existing knowledge with the knowledge of the newcomers the chance of developing new knowledge within the science of nursing by exchanging know-how is missed. We are surprised to see how fast the newcomers are socialised into the communities of practise and in this way the practice has a tendency to reproduce itself.

4 Forord På vores andet modul på Master i voksenuddannelsen på RUC, er vi en gruppe der består af, én fysioterapeut, der underviser sygeplejestuderende i ergonomi samt to kliniske vejledere, der til dagligt arbejder med sygeplejestuderende i klinisk praksis. Vores interesse for projektet blev vagt af den debat, der var i 2005 omkring det store frafald på sygeplejerskeuddannelsen, og den kritik der efterfølgende kom i efteråret 2006, omkring de nyuddannede sygeplejerskers manglende praktiske færdigheder. Projektet handler om hvordan hospitalsafdelingen modtager de nyuddannede sygeplejersker og om de formår at få deres kompetencer i spil Vi har skrevet alle dele af projektet sammen, men for at leve op til de formelle krav til projektet, har vi valgt at Anne har hovedansvar for siderne , Susanne har hovedansvar for siderne og Charlotte har hovedansvaret for siderne

5 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt og problemformulering Problemformulering Struktur og indhold af masterprojektet Sygeplejerskeuddannelsens historie Socialkonstruktionismens relation til vores opgave Diskursanalyse, en teori og metode Foucault Katrin Hjort - Modernisering og professionalisering Pierre Bourdieu Felt Det sociale rum Habitus Kapital Etienne Wenger - Praksisfællesskab Begrebsafklaring Arbejdsproces og metode til analyse af empiriindsamling Gengivelse af Lises historie (Logbog 3) Tekstanalyse af Lises historie Tematisk analyse af Lises historie Nyuddannet sygeplejerske kontra studerende Uniform og identitetskort At fungere i praksis - teknisk At fungere i praksis - socialt Analyse af interviews og øvrige logbøger Analyse af Introduktion til afdelingen Analyse af Praksisfællesskab Analyse af Praktisk kompetence Analyse af Identitet i praksis Hvad har de forskellige teorier hjulpet os med Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 15.1 Spørgsmål til det semistrukturerede kvalitative interview 15.2 Logbogs temaer og introduktion til nyuddannede sygeplejersker 15.3 Brev til de nyuddannede sygeplejersker 15.4 Transskriberede logbøger Transskriberede Interview 3stk

6 1. Problemfelt og problemformulering Der var engang et lille land, som havde store problemer med deres uddannelsessystem. Det var især uddannelsen som sygeplejerske, der skabte stort røre. Det hele startede med, at der var mange, der faldt fra uddannelsen som sygeplejerske hele 33 %. Dette fik Undervisningsministeriet (UVM) op af stolen, og der blev nedsat et udvalg, der skulle undersøge, hvorfor de studerende faldt fra. Denne rapport - udarbejdet af Amternes og Kommunernes forskningsinstitut - fik navnet Sygeplejerskeuddannelsen de studerendes vurdering og frafald og var, ifølge rektor for H:S sygeplejerskeuddannelsen København CVU Øresund, Ulrik Thostrup, cand.cur, grundlag for den efterfølgende debat i medierne (Fasid jan.2007 s. 13). I forbindelse med denne problematik, blev de manglende praktiske færdigheder kædet sammen med sygeplejerskeuddannelsen, hvilket følgende citater viser: Politikken sept. 2006, Lars Dahlager: Nye sygeplejersker kan for lidt, ifølge overlæge Bent Duus, BBH De nyuddannede sygeplejersker er ikke i stand til at løse de opgaver, man med rimelighed kan forvente. De er usikre, og har ikke overblikket..det kan godt tage et ½ til et helt år før en nyuddannet sygeplejerske er kommet på omgangshøjde med sine mere garvede kollegaer Politikken, d. 2. sept. 2006, overlæge Steffen Jacobsen Hvis man ikke synes, at elementær patientpleje er nok, smart nok, akademisk nok, eller ansvarsfuldt nok, står uddannelsesinstitutioner klar til at uddanne en til jægerpilot, børshandler, filosof eller flyveleder. Det er bare at komme i gang. Og hvis faglærerne på sygeplejeskolerne har særlige behov for selvrealisering, kan jeg foreslå Søren Kirkegård Selskabet, Louisianas venner eller en akvarel tur til Toscana Kritikken er ikke ny, som Tom Anders Kjær skriver i en artikel fra tidsskrift for akademiske sygeplejersker, januar 2007: 1

7 For mere end 10 år siden hørte jeg en sygeplejerske - i hvad man kunne kalde forstanderindeklassen under almindeligt bifald fra andre sygeplejersker negativt karakterisere 1990érnes nyuddannede sygeplejersker som personer med tynde arme og store hoveder. Faktisk er enhver teoretisk undervisning af sygeplejersker blevet mødt med diskussion, siden lægerne Holger Jacobæus og Aage E. Kiær på Københavns Kommunehospital begyndte at undervise sygeplejeeleverne i teori i Den tidligere omtalte rapport fra UVM, var sammen med dominerende negative medieomtale, medvirkende til, at Bertel Haarder d. 7. september 2006, nedsatte et udvalg, der i løbet af 1½ måned skulle komme med en revision af sygeplejerskeuddannelsen med henblik på en reduktion i frafaldet (Mussmannrapport 2006). Denne rapport kom med 13 anbefalinger i forhold til uddannelsen og dens opbygning. Den første anbefaling omhandler en anden vægtning af fagområderne, der undervises i, således at de sundhedsfaglige og naturvidenskabelige fag opprioriteres på bekostning af de humanistiske og sundhedsvidenskabelige fagområder. De 12 andre anbefalinger omhandler den kliniske del af uddannelsen og en øget sammenhæng i de samlede uddannelsesforløb. (Samlet analyse af fremtidens krav til sundhedsprofessionelle 2006). Revision af sygeplejerskeuddannelsen er bestemt ikke ny. Særlige markante ændringer, skete i 1991, da uddannelsen gik fra at være en elevuddannelse til at være et studie. Igen i 2001, da det blev en professionsbacheloruddannelse og daværende undervisningsminister Margrethe Vestager præciserede dengang, at praktik og teori skulle være ligeværdige elementer i de mellemlange videregående uddannelser, samt at uddannelsernes kvalitet skulle sikres gennem hele uddannelsen. (Sygeplejersken nr. 22/2000 Kjærgaard) I følge Roskilde Dagblad d. 7. oktober 2006, tager sygeplejerskernes øverste chefer i Roskilde, sig til hovedet og undrer sig over den kritik, der har været i forhold til de nyuddannede (Roskilde Dagblad 7. okt. 2006, s.8): 2

8 Det er ikke en kritik, vi kan genkende. Tværtimod oplever vi, at de sygeplejersker, vi har fået fra den nye bachelor-uddannelse, er yderst kompetente. De har overblik, kan analysere og er gode til at kommunikere med patienterne Chefsygeplejerske Nete Maltha påpeger betydningen af de nyuddannedes kompetencer i et både presset og specialiseret sygehusvæsen: Sygehusvæsnet er i dag både presset og meget specialiseret, påpeger hun og tilføjer, at det netop derfor er så vigtigt, at sygeplejerskerne har en solid teoretisk baggrund. Det gør det meget lettere og hurtigt at lære nye praktiske ting, når de flytter rundt i systemet, fra den ene højt specialiserede afdeling, til den næste Det er ikke kun sygeplejersker, der udtrykker tilfredshed med de nyuddannede sygeplejersker. Formanden for speciallægerne, Poul Jaszczak, støtter Rektorforsamlingens Evalueringsrapport af sygeplejerskeuddannelsen (www.cvuoeresund.dk), der konkluderer, at 2 ud af 3 arbejdsgivere er tilfredse med de nyuddannede sygeplejersker. Den moderne sygeplejerske er nødt til at være på en afdeling i et stykke tid for at få en specialviden. Det handler jo ikke bare om at tørre sved af panden og holde patienten i hånden. Det handler også om at være aktive behandlere. De nyuddannede er gode, men de kan ikke løse specialopgaver fordi de under studiet har begrænset adgang til patienter (Dagens medicin 7. sept. 2006, Janne Aagaard og Kasper Tveden Jensen). Det er altså vigtigt, at hospitalerne formår at fastholde deres sygeplejersker, så de opnår denne specialviden. På denne baggrund ser vi det vigtigt, at der bliver skabt nogle rammer på hospitalerne, der er medvirkende til at de nyuddannede oplever, at deres uddannelsesmæssige kompetencer har en betydning, og at de kan få mulighed for at anvende dem i deres arbejde. Vi synes, derfor det er væsentligt at se den beskrevne problematik indefra, med nogle andre briller, end den bliver set på af medierne... 3

9 2. Problemformulering Hvorfor har introduktionsperioden betydning for nyuddannede sygeplejerskers start i hospitalsafdelingen? 3. Struktur og indhold af masterprojektet I første og andet kapitel har vi beskrevet baggrunden for opgavens omdrejningspunkt, hvor vi har trukket på forskellige mediedebatter, rapporter fra Undervisningsministeriet og Sygeplejeskolernes Rektorforsamlinger og det ender ud med en problemformulering. Kapitel 4 tager sigte på en beskrivelse af hovedtrækkene i sygeplejerskeuddannelsens historie og udvikling. Historien viser, at det er de samme problematikker, der dukker op hver gang uddannelsen bliver ændret. Den tiltagende teoretisering og akademisering er omdrejningspunktet for den offentlige debat igennem tiderne. Vi retter i, kapitel 5, blikket mod hvilken betydning socialkontruktionismens relation har for vores opgave. I vores analyse af empirien har vi valgt at bruge Faircloughs diskursanalyse og teori, for at kunne undersøge inertien og forandringer i social praksis. For at forklare de magtrelationer, som vi ser, bruger vi Foucaults teori om magt, og om hvordan den konstituerer sandheder og viden gennem samspillet mellem subjekt og sprog. I beskrivelsen af de teorier, vi anvender til at forstå vores empiri, bruger vi Katrin Hjorts sociologiske tilgang, som er den ramme teorierne udspiller sig indenfor. I forhold til en nærmere analyse, af de diskurser, vi ser, der er på spil, når de nyuddannede sygeplejersker starter i arbejdet som sygeplejerske, finder vi det relevant at inddrage Pierre Bourdieus arbejde om kapital, habitus, felt. 4

10 Kapitel 6 bruger vi Etienne Wengers virksomhedsteoretiske tilgang til at beskrive praksisfællesskabets betydning på en arbejdsplads. I kapitel 7 begrebsafklarer vi kompetence, kvalifikation, kald eller profession og fagidentitet. Kapitel 8 og 9 omhandler en kort beskrivelse af vores tilgang til indsamlingen af empirimateriale, som består af 3 interview med 2 afdelingssygeplejersker og 1 uddannelsessygeplejerske, samt 7 logbøger, der er skrevet af nyuddannede sygeplejersker de første 14 dage af deres ansættelse i en hospitalsafdeling. I analysedelen har vi valgt at gå i dybden med én af logbøgerne, skrevet af Lise og analyseret ud fra følgende temaer, som vi fandt fremtrædende: - Nyuddannede sygeplejersker kontra studerende - Uniform og identitetskort - At fungere i praksis teknisk - At fungere i praksis socialt På det øvrige empirimateriale foretager vi en mere tværgående analyse af, for på denne måde at få et indblik i, hvilke diskurser, der er på spil, når nyuddannede sygeplejersker starter på en hospitalsafdeling. Vi vil behandle følgende emner: - Introduktion til afdelingen - Praksisfællesskab - Praktisk kompetence - Identitet i praksis Kapitel 10 diskussion af vores teorier hvad har de bidraget med Kapitel 11 og 12 omhandler konklusion og perspektivering.. 5

11 4. Sygeplejerskeuddannelsens historie Københavns Kommunehospital var det første sted i Danmark, hvor en egentlig sygeplejerskeuddannelse blev etableret i Det var efter ønske fra lægerne, der havde brug for kvinder med almen dannelse og uddannelse til at udføre deres ordinationer på en samvittighedsfuld og loyal måde. DSR (Dansk Sygepleje Råd) blev oprettet i 1899, og de krævede en ensartet treårig autoriseret sygeplejerskeuddannelse. Det blev dog først i 1933, at den første lov om sygeplejersker og autorisationen blev en realitet. Der skulle gå mere end 23 år, før der kom en egentlig lov der betød, at sygeplejersker med en treårig sygeplejerskeuddannelse havde monopol på at arbejde som sygeplejerske (Munk 1998). I 1956 blev der etableret en ensartet sygeplejerskeuddannelse på landsplan, og på samme tid blev den første anordning, Anordningen om Sygeplejerskeuddannelsen 3. januar 1957, København 1957 og første cirkulære om uddannelsen, Sundhedsstyrelsens Cirkulære til sygeplejeskoler, 1957 udarbejdet. Denne uddannelse blev siden ændret ved uddannelsesreformer i hhv og Formålet med denne uddannelse var tre væsentlige forhold: - sikring af uddannelsen som en generalistuddannelse - ensartning af uddannelsen - en afkortning af uddannelsen Uddannelsen var både teoretisk og praktisk orienteret. Der var fokus på, at eleverne i den teoretiske del, blev undervist i sygeplejehandlinger og kundskaber, der kunne bruges i forhold til sygdomsbehandling og forebyggelse og i de naturvidenskabelige fag. Den praktiske del af uddannelsen var efter mesterlæreprincippet, og foregik på hospitalsafdelinger, der skulle være godkendt som uddannelsessted, ifølge Sundhedsstyrelsens Cirkulære til sygeplejeskoler i De egenskaber, der især blev lagt vægt på, var hurtighed og sikkerhed i opfattelse, orden og nøjagtighed, evne til at overkomme arbejdet, indstilling over for personlig vejledning, dømmekraft og 6

12 modenhed, personlig hygiejne, fysisk udholdenhed og psykisk balance (Munck, 1998, s,??) For at blive optaget som sygeplejeelev, skulle man have dokumenterede kundskaber i dansk, regning og naturfag. Man skulle have været 1 år i huset, have tilfredsstillende helbreds- og tandlægeattest, samt sundhedsattest fra tuberkuloseundersøgelse (Munck, 1998). I 1979 blev sygeplejerskeuddannelsen formelt ændret, og der var ønsker fremme om at gøre det til sygeplejestudium, men det blev opgivet, dels på grund af modstand fra DSR og dels fordi ejerne af skolerne ville få økonomiske problemer, da sygeplejeeleverne, ifølge forslaget, skulle tages ud af normeringerne. Resultatet var en justeret uddannelse i forhold til uddannelsen fra 1956, jf. Sundhedsstyrelsens Cirkulære til sygeplejeskoler mm, 1979 og Anordning om Sygeplejerskeuddannelsen nr. 31 af 29. januar Adgangskravene var nu blevet skærpet og det krævede folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk, engelsk, regning/matematik og fysik/kemi, og formålet med uddannelsen var ifølge Anordning nr. 31 af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen 1 stk. 2, at: sygeplejeeleven tilegner sig de fornødne kvalifikationer til udøvelse af virksomhed til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, herunder varetagelse af de hermed forbundne koordinerende, vejledende og undervisende opgaver og erhverver forudsætning for at kunne forny og tilpasse sit faglige virke i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling, samt forstår og accepterer sygeplejerskens ansvar som medicinalperson. I forhold til sygeplejerskeuddannelsen 1956, hvor det var centralt at tale om kundskaber og færdigheder, var det nu kvalifikationer, der var fokus på. Uddannelsen var stadig baseret på mesterlæreprincippet, når eleverne var i praktik. De nyuddannede var gode håndværkere med en god ballast inden for sygdomslæren og den specifikke sygepleje (Munk, 1998). 7

13 I mange år var ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen placeret i Indenrigsministeriet, men i 1988 blev sygeplejerskeuddannelsen godkendt som en videregående uddannelse og ansvaret blev efterfølgende placeret dels hos Undervisningsministeriet og dels Sundhedsstyrelsen. Det betød, at der blev indført nye adgangseksamens-, censor- og klageregler. Efter 10 år blev der i 1990 gennemført en uddannelsesreform, der ændrede uddannelsen til et videregående studie af 3 ¾ års varighed. Det var ønsket om en bedre sammenhæng og et koordineret uddannelsessystem, der var baggrunden for denne reform. Det var nu en mellemlang videregående uddannelse, da uddannelsestiden blev forlænget, og det teoretiske indhold blev øget. Kvalifikationskravene blev også ændret, reelt kræves der studentereksamen eller tilsvarende eksamen (Munck, 1998). Formålet med den nye uddannelse var: At de studerende udvikler og tilegner sig personlige og faglige kvalifikationer til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Formålet er endvidere, at den studerende erhverver forudsætning for samarbejde, for at forny sig fagligt i takt med den videnskabelig og samfundsmæssige udvikling, samt for at udvikle sygeplejefaget (Bekendtgørelse nr. 143 f 2. marts, 1, 1990). Der gik dog ikke mere end 3 år, før en evaluering påpegede en disharmoni mellem de kvalifikationer, som de studerende erhvervede sig gennem uddannelsen og de krav og forventninger, som aftagerne stillede til de nyuddannede. Uddannelsen var forskellig rundt om på landets sygeplejeskoler, og der manglede sammenhæng mellem teori og praksis, for at de nyuddannede sygeplejerskers færdigheder matchede kravene til deres kommende virksomhed som sygeplejerske. (Hvis man ser tilbage, var det næsten de samme kritikpunkter der forelå før uddannelsen i 1956 blev etableret). Med baggrund i denne evaluering, blev der lavet en omfattende Evalueringsrapport i 1996, der var igangsat efter anmodning fra Sundhedsuddannelsesrådet og formålet med evalueringen var med udgangspunkt i uddannelsens målsætning at belyse uddannelseskvaliteten i 8

14 bred forstand gennem en analyse, dels af væsentlige aspekter ved uddannelsen på de berørte uddannelsesinstitutioner, dels af de vilkår som uddannelsens fungerer under (Evalueringsrapporten 1996). Der blev lagt an til endnu en uddannelsesreform, hvis formål var at: fremme en kvalitetsmæssig udvikling i uddannelserne og at sikre et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, at der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et godt fagligt grundlag for en umiddelbar overgang til en erhvervsmæssig beskæftigelse (Evalueringsrapporten 1996) Denne evalueringsrapport lagde op til en revision af bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsen blev dog ikke godkendt som en professionsbachelor, da det ifølge daværende undervisningsminister Margrethe Vestager, skulle afvente en egentlig uddannelsesreform. Lovgrundlaget skulle sikre et kvalitetsløft til de mellemlange videregående grunduddannelser og der skulle fastlægges et niveau, procedure og kriterier for at uddannelsen kunne blive godkendt til titlen. Ifølge Margrethe Vestager, var der er tale om et kvalitetsstempel der ville medføre, at professionsbachelortitlen i sygeplejerskeuddannelsen, niveaumæssigt blev sideordnet med universiteternes bacheloruddannelse. Margrethe Vestager præciserede dengang, at praktik og teori skulle være ligeværdige elementer i de mellemlange videregående uddannelser, samt at uddannelsernes kvalitet skulle sikres gennem hele uddannelsen. (Sygeplejersken nr. 22/2000 Kjærgaard) Kommentar i forhold til Evalueringsrapporten 1996: Evalueringsrapporten om sygeplejerskeuddannelsen ser mere tilbage end frem og tager ikke højde for den udvikling, der er sket i samfundet, siden velfærdsstaten opstod (Overgaard, 1997). Evalueringsrapporten konkluderede, at de nyuddannede sygeplejersker på væsentlige områder ikke er kvalificerede til at varetage sygeplejerskens virksomhedsområder, Hovedkonklusionen er betænkelig, fordi den bygger på 9

15 data, der handler om uddannelse, og ikke om de færdiguddannede sygeplejerskers faktiske præstationer i den kliniske praksis (Overgaard, 1997) Med baggrund i denne evalueringsrapport kom der i 2001 en reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser som medførte en ny bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen og endelig en professionsbachelor i sygepleje. Op til denne reform havde Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen i 1999 publiceret en rapport Fremtidens sygeplejerskeuddannelse. Baggrund, rammer samt vilkår for og indhold i en ny sygeplejerskeuddannelse. Rapporten var en fælles forberedelse til og grundlag for arbejdet med den uddannelsesbekendtgørelse, som skulle danne rammen for professionsbacheloruddannelsen i sygepleje (Evalueringsrapport 1996). Den bærende ide, ifølge Bekendtgørelsen nr. 232, 30/3 2001, skulle være professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. I løbet af 3½ års uddannelse skulle de studerende opnå erhvervskompetence, fagkompetence og akademisk kompetence, og det stillede store krav til både de studerende, lærerne på sygeplejeskolerne og den kliniske praksis. Denne ændring i uddannelsen betød, at den blev mere akademiseret, samtidig med at den kliniske periode blev forkortet. Det skabte betænkeligheder omkring socialiseringen i forhold til sygeplejekulturen. Det betød også, at der med baggrund i den kortere kliniske uddannelse ikke længere kunne forventes, at nyuddannede sygeplejersker fra dag 1 ville kunne udøve selvstændig sygeplejevirksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen var stadig en generalistuddannelse, men blev nu anerkendt som en bacheloruddannelse på niveau med universitetsuddannelsen. De studerende var igennem hele uddannelsesforløbet å SU, og meningen med dette var, at de unge var under uddannelse, hvad enten de var i den teoretiske eller kliniske del af uddannelsen. De studerende skulle have tid til fordybelse og refleksion under deres praktikforløb. 10

16 Kommentarer omkring den nye professionsbacheloruddannelse De nyuddannede sygeplejersker har en ballast, som gør dem bedre rustet til fra starten at arbejde fuldgyldigt med andre i udviklingen af sygeplejen. Det kan være de mangler nogle praktiske kompetencer, men det gjorde de sygeplejersker der blev færdige i 1981 og 1989 også, og det er iøvrigt gældende hver gang man skifter arbejdsplads (Nielsen og Vester, Kliniske vejledere). De nye sygeplejersker ved godt de mangler kompetencer og at læringen helst skal ske gennem erfaring i et miljø, hvor vejledning, kollegial supervision og refleksioner er i fokus. De nyuddannede sygeplejersker, der er professionsbachelorer i sygepleje, har nu været ude i praksis i ca. 1½ år og det må konstateres, at praksis ikke helt lever op til det læringsmiljø, der egentlig er brug for. De nye sygeplejersker tilbydes ofte kun ½-1 måneds praktisk introduktion, da de hurtigst muligt skal indgå som arbejdskraft på lige for med resten af sygeplejerskerne, derefter uden hensyntagen til deres mindre færdigheder i praksis. (Engelsen 2006). I 2005 blev der på baggrund af Undervisningsministeriets ønske, gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse der skulle undersøge frafaldet i sygeplejerskeuddannelsen og vurdering af uddannelsen. Det var det forholdsvise høje frafald der var begyndt at blive et alvorligt problem, set i lyset af man inden for en kortere årrække, kunne forvente en betydelig afgang af sygeplejersker fra arbejdsmarkedet, samtidig med den voksende ældrebefolkning (Jensen 2006). Undersøgelsens resultater pegede overordnet på bl.a.: - En del af de akademisk orienterede studerende finder, at uddannelsen er for lidt teoretisk, og mange har lyst til at læse videre på en universitetsuddannelse i stedet for at arbejde som sygeplejerske. 11

17 - Forholdsvis mange af de praktisk orienterede studerende oplever, at de møder store og for nogle for store krav på uddannelsen. Fx at kravene til teoretisk refleksion i klinikken er for store. - Forholdsvis mange studerende tilkendegiver, at det sociale miljø kunne være bedre. En betydelig del af dem, der har afbrudt uddannelsen, har haft svært ved at falde til socialt. I samme tidsrum, var Rektorforsamlingen i gang med deres evaluering af professionsbacheloruddannelsen i sygepleje i perioden 2004 til Det var en undersøgelse der blev gennemført som en totalundersøgelse blandt dimittender, aftagere og censorer, og var baseret på besvarelser. Overordnet viste undersøgelsen at 62% af aftagerne var tilfredse med de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer, mens 15 % gav udtryk for at være utilfredse med de nyuddannedes kompetencer. Blandt dimittenderne selv var 71 % tilfredse, og kun 6 % var utilfredse med egne kompetencer. (Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen 2006). I efteråret 2006 startede der i dagbladet Politikken en debat om akademiseringen og teoretiseringen af sygeplejersken. Det medførte at undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte et udvalg, der i løbet af knap to måneder skulle komme med et forslag til en revision af sygeplejerskeuddannelsen med henblik på en reduktion i frafaldet. Udvalgets kommissorium omhandlede: - Hvordan det sikres, at de faglige kompetencer i sygeplejerskeuddannelsen svarer til arbejdsmarkedets krav - Hvordan praktikken bedst tilrettelægges i sygeplejerskeuddannelsen inden for rammerne af en professionsbacheloruddannelse 12

18 - Uddannelsesinstitutionernes initiativer herunder såvel ledelsens som undervisernes indsats for at fremme en højere gennemførselsprocent på uddannelsen. Udvalget konkluderede, at sygeplejerskeuddannelsen fortsat skulle være en 3½ årig generalistuddannelse på professionsbachelorniveau, samt at der i løbet af 2007 skulle udarbejdes en fælles national studieordning, som skulle præcisere rammerne for uddannelsen på landets uddannelsesinstitutioner. Denne nationale studieordning skal implementeres på landets sygeplejeskoler senest fra 2008 (Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen 2007). Vi kan konkludere at ændringerne i uddannelsen er foregået med øget hyppighed. Den første ændring var 34 år undervejs, og den sidste ændring var kun 7 år undervejs. Den endegyldige sandhed ser ikke ud til at eksistere i forhold til, hvordan eller hvor ofte en uddannelse skal ændres. I opgøret med troen på at der findes en objektiv sandhed har socialkonstruktionismen vundet indpas i løbet af de sidste årtier. Socialkonstruktionismen har sit udspring hos Demokrit og Platon (ca.500 f.kr.) senere hos Kant og senest i vor tid videreudviklet af bl.a. Foucault ( ) og Bourdieu ( ) (Fuglsang & Olsen 2005). 5. Socialkonstruktionismens relation til vores opgave At det netop er denne teori, der er blevet populær i vor tid, mener vi, kan skyldes kontingensen, som gør at vi mennesker i dag ofte står overfor ny viden og ser tidligere sandheder desavoueret. Viden er f.eks. traditionelt blevet opfattet som noget objektivt kendt, men bør i stedet ses som et potentiale, der kan udvikles af og i den enkelte (Rasmussen 1997). Socialkonstruktionismens nøglepræmisser er, at sandhed er relativ i forhold til kultur og epoke og sproget en forudsætning for tænkningen. Sprog bliver således konstituerende for virkeligheden. Endvidere er der fokus på processer frem for på statiske strukturer, ligesom det siges, at den sociale interaktion er konstituerende for social praksis. 13

19 Set med socialkonstruktionistiske øjne er viden og identiteter i princippet altid kontingente, men i realiteten er der fastlagte strukturer, som alligevel gør at nye konstruktioner ikke uden videre implementeres. Således kan der siges at være en vis inerti i ændring af den sociale verden gennem den diskursive praksis. Ved at forholde sig kritisk til den sociale verden, herunder sociale relationer som diskursive praksisser, der er medvirkende årsag til denne inerti, har man mulighed for at bidrage til social forandring f.eks. på en arbejdsplads. Ser man selvfølgeligheder med socialkonstruktionistiske briller, kan man stille sig spørgsmålet, om det kunne have været anderledes samt hvilke forhold er det, der gør, at en given konstruktion etableres frem for en anden. Socialkonstruktionismen indeholder altså en kritisk kraft, fordi den ikke tager det umiddelbare for givet (Jørgensen & Philips 2005). 5.1 Diskursanalyse, en teori og metode Vores problemformulering lyder: Hvorfor har introduktionsperioden betydning for nyuddannede sygeplejerskers start i hospitalsafdelingen? I arbejdet med denne problematik vil vi se på, hvilke diskurser, der er på spil i en hospitalsafdeling, når de nyuddannede starter. Foucaults diskursteori om, at diskurs er delvis konstituerende for viden, subjekter og sociale relationer ligger til grund for Fairclough s kritiske diskursteori, men Faircloughs teori hviler også på en grundig tekstanalyse actual instances of language use (sprog som social praksis) (Jørgensen & Philips 2005) og vi vælger derfor at bruge den teori, fordi vi mener, at denne form for tekstanalyse er brugbar, for at få teksten til at fortælle os så meget som muligt. Dertil hører der en makrosociologisk analyse af social praksis samt en mikorosociologisk analyse, hvor hverdagens skabes af folk gennem brug af fælles common sense regler (ibid). Fairclough s tilgang mener vi er særdeles brugbar, fordi hans metode og teori, især har til formål at undersøge reproduktion og forandringer i social praksis (ibid). 14

20 Vores tid er netop præget af kontingens, ikke mindst fordi vi oplever en vidensekspansion i højere grad end tidligere i historien. Det kan f.eks. spores som en usikkerhed i forhold til, hvordan en fagidentitet opfattes. Som en sygeplejerske udtaler i et af vores interviews: Jeg synes det er blevet sværere for sygeplejersker at definere, hvad arbejdsområde sygeplejersker har (Interview linie 470). Da vi selv arbejder i feltet er vi bevidste om nogle af forandringerne, men vi mener at kunne få et mere nuanceret og indsigtsfuldt billede ved at anvende Fairclough s kritiske diskursanalyse. Diskursanalyse kan beskrives som en socialkonstruktionistisk tilgang til at belyse forbindelserne mellem sprogbrug og social praksis. På den måde kan man få et indtryk af forbindelserne mellem diskursive praksisser og de bredere sociale og kulturelle udviklinger, som diskursiv praksis både afspejler og aktivt bidrager til (ibid). Karakteristisk for de to diskursanalytiske retninger vi trækker på er: 1) at sproget ikke er en repræsentation af virkeligheden og at 2) sproget er indlejret i systemer, hvor betydningerne skifter fra diskurs til diskurs 3) Disse diskursive mønstre reproduceres og fornys diskursivt. 4) Vedligeholdelsen og forandringen af de diskursive mønstre skal derfor søges i de konkrete kontekster, hvor sproget sættes i spil. Fairclough har udviklet en tredimensionel model, for diskursanalyse. Hovedformålet er at kunne vise relationerne mellem diskursive praksisser og bredere sociale og kulturelle udviklinger. Faircloughs synspunkt er, at den diskursive praksis både afspejler og aktivt bidrager til social og kulturel forandring. Når man analyserer diskurser skal man fokusere på to andre dimensioner nemlig den kommunikative begivenhed, som i vores tilfælde er empirien og diskursorden, som er summen af diskurstyper. Diskursorden udgøres af de 15

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece

Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece Undervisningsministeriet 2001 1 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece 1.udgave, 1. oplag,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere