3 Det Etiske Råd Nye talerør til etikken 9 Fem gode tips fra webmasteren 10 Etik til alle 12 Medlemmer af Det Etiske Råd 2010 Det Etiske Råds

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Det Etiske Råd 2010 5 Nye talerør til etikken 9 Fem gode tips fra webmasteren 10 Etik til alle 12 Medlemmer af Det Etiske Råd 2010 Det Etiske Råds"

Transkript

1 Årsberetning 2010

2 3 Det Etiske Råd Nye talerør til etikken 9 Fem gode tips fra webmasteren 10 Etik til alle 12 Medlemmer af Det Etiske Råd 2010 Det Etiske Råds aktiviteter Medicin ej blot til sygdom, også til optimering! 19 Teknologiens etiske dilemmaer 22 Rådets sammensætning pr. januar 2011

3 Det Etiske Råd 2010 DET ER ABSOLUT EN UDFORDRING at kommunikere om komplicerede bioetiske emner. Og det gør det ikke nemmere, at mange af de teknikker og metoder, der danner grundlag for Rådets anbefalinger, ofte først får indflydelse på vores liv flere år ude i fremtiden. Ikke desto mindre er det Rådets arbejde at klarlægge og udrede etiske dilemmaer, inden den nye teknologi bliver en del af vores hverdag. På samme måde er Rådet forpligtet til at have fokus på de evigt aktuelle debatter om fx abort, aktiv dødshjælp og organdonation og det stiller krav til kommunikationen! For at løse Rådets formidlingsopgaver, har vi i 2010 taget flere værktøjer i brug: vi har i samarbejde med Danmarks Radio fået produceret tre tv-udsendelser, vi har skruet op for frekvensen af debatarrangementer, og vi er i fuld gang med at udnytte mulighederne på Rådets website. Alt sammen i bestræbelserne på at gøre Rådets arbejde endnu mere synligt og tilgængeligt for politikere og borgere. I 2010 stod Rådet over for en større udskiftning af medlemmer, heriblandt Peder Agger. Vi vil gerne sige Peder tak for hans arbejde som formand i Rådet igennem de seneste tre år. Peder har gjort et kolossalt arbejde især med hans engagement i det internationale arbejde, hans fokus på natur, miljø og fødevarer og ikke mindst hans målrettede indsats for at udvikle Rådets kommunikationsplatforme. Vi glæder os til at fortsætte dette arbejde og videreudvikle Rådets rolle som central samfundsdebattør. Jacob Birkler Lise Wied Kirkegaard 3

4 formidling og debat

5 Nye talerør til etikken Det Etiske Råd har altid haft formidling og debat som en af sine vigtigste opgaver. På trods af en bred palet af produkter og events fra den klassiske redegørelse til konferencer og debatmøder kan det være vanskeligt at formidle de vigtige og svære etiske dilemmaer ud til den brede befolkning. I 2010 tog Rådet atter udfordringen op, hvilket resulterede i nye samarbejdspartnere og et øget fokus på nye og eksisterende kommunikationskanaler. HVEM VIL HA ET ÆBLE?, gjalder det fra rådsmedlem Rikke Bagger Jørgensen i et forsøg på at overdøve de 150 gymnasieelever, der er samlet i aulaen på Køge gymnasium en formiddag i oktober Eleverne har været piloter på Det Etiske Råds undervisningssite hvor en ny case om GMO netop er blevet lanceret. Rådet har samarbejdet med udvalgte gymnasieklasser og afholder i forbindelse med lanceringen en formiddag med debat om GMO på Køge Gymnasium. De indbudte oplægsholdere tæller både rådsmedlemmer, debattører og politikere. Vi vil gerne gøre en særlig indsats i forholdet til de unge, hvor den kommunikative tilgang gør det oplagt at bruge en lidt anden form. Ikke desto mindre er både vores temasider og Etisk Forum for Unge en stor succes, og vi vil udnytte erfaringer fra disse tiltag, når vi planlægger nye kommunikationsaktiviteter, siger formand Jacob Birkler. Casen om GMO er den nyeste i rækken af de syv cases, der kan læses på Debat á la forsamlingshus På Køge Gymnasium er Mickey Gjerris, der er lektor på KU og teolog, i gang med at holde brandtale imod brugen af GMO er. Det at blande sig i naturen på en så detaljeret måde er grundlæggende forkert og unaturligt, er blandt andet et af hans budskaber. Budskaber, holdninger og etisk argumentation var også tre vigtige komponenter, da Rådet i sommeren og efteråret 2010 afholdte seks debatarrangementer på henholdsvis Café Katz og CaféTeatret i København. Powerpoint-slides måtte lade livet for Det Levende Ord, når rådsmedlemmer gik i clinch med eksterne debattører og diskussionslystne tilhørere. Denne for nogle lidt gammeldags form kan umiddelbart lede 5

6 Nye talerør til etikken tankerne hen på formidlingsklenodier som Højlunds forsamlingshus, men det ser Rådets formand som en vigtig styrke for Rådet: Det er vigtigt, at vi rejser debatter på forskellige platforme, så alle kommer til orde. Der er en særlig intimitet forbundet med det at diskutere i et åbent forum, hvor man kan se hinanden i øjnene, siger Jacob Birkler. Etik-tv Men det var ikke kun de klassiske formidlingsformer, der blev støvet af og tilpasset 2010-formatet, for Rådet blev også en del af Danmarks Radios videnskabssatsning Danskernes Akademi. Den 7. december 2010 blev den første etik-udsendelse ud af tre vist på DR2. Udsendelsen Kroppen som genbrug omhandlede organdonation og foldede blandt andet spørgsmålet om informeret og formodet samtykke ud, samtidig med at seerne fik indblik i Rådets historie og virke. Herefter fulgte udsendelserne Aktiv dødshjælp debatten der ikke vil dø og Fosterdiagnostik og etik. Men hvorfor skal Rådet overhovedet på skærmen? Et samarbejde med Danmarks Radio er en god mulighed for at nå ud til rigtig mange danskere. Desuden er Danskernes Akademi en platform, der på en sober og lødig måde kan præsentere debattens enighed og uenighed og ikke mindst nuancerne indimellem, mener formand Jacob Birkler. Alle udsendelser er tilgængelige på Danskernes Akademis videns- og undervisningsportal samt på Rådets eget website. Fremtidens borgere fremtidens medier På Køge Gymnasium begynder en formiddag med etik og GMO på skoleskemaet at lakke mod enden. Arrangementet slutter med at daværende formand for Rådet, Peder Agger, opfordrer de unge til at være kritiske, engagerede og at tage stilling, for: Det er jer, der er fremtidens borgere og beslutningstagere, som han formulerer det. Det er da også de såkaldte fremtidsborgere, nemlig de unge, der er den primære målgruppe på Rådets temasider, hvorimod Rådets hovedsite skal være tilgængeligt og brugervenligt for alle og dermed ramme en bredere målgruppe. Det gøres ifølge formand Jacob Birkler ved at have et konstant fokus på behov og udvikling: Rådets kommunikation skal inddrage hele spændvidden fra den hurtige nyhed på hjemmesiden til den udførlige rapport i elektronisk bogform, fra det korte videoklip på nettet til den længere videoformidling. Kort sagt bliver Rådets fremtidige kommunikation langt mere 6 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2010

7 fleksibel. Det skyldes ikke mindst, at Rådet nu har fået et website, der kan omfavne mange forskellige genrer og imødekomme de behov og krav, som vi og vores målgrupper har til webmediet. Vi skal hele tiden have fokus på medieudviklingen, så Rådet kan møde sine målgrupper på de platforme, hvor de er, slutter Jacob Birkler. > Links

8

9 Fem gode tips fra webmasteren Rådets nye website gik i luften i oktober 2010 læs webmasterens fem gode tips til at navigere rundt på sitet. WEBMASTER Jesper Møller-Fink har været ansvarlig for at få Rådets nye website i luften. Her er hans bud på, hvad du er nødt til at browse forbi, når du besøger 1) Video-interviews med Rådets medlemmer Min yndlingssektion på sitet. Det er interessant at få indsigt i, hvilke tanker medlemmerne har gjort sig om Rådet og ikke mindst om deres egen rolle og med levende billeder kommer man bare lidt tættere på! Samtidig kan jeg godt lide, at medlemmernes udsagn er så forskellige, det afspejler bredden i Rådet. 2) Nyhedsfeed og nyhedsbrev Endelig har vi fået vores egen distributionskanal! For at gøre den så synlig som muligt, er den placeret på forsiden af sitet, så du med det samme får sidste nyt om Rådet eller medlemmerne, når du åbner siden. Hvis du ikke er til løbende RSS-feeds, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet, der udkommer en gang om måneden og som giver et samlet overblik over månedens vigtigste nyheder. 3) Anbefalinger Rådets anbefalinger er den kategori af formidling, der er mest læst på websitet og derfor har den fået sin helt egen fane. Vi udvider løbende i takt med, at Rådet udarbejder nye anbefalinger, men allerede nu kan du finde Rådets holdninger til emner som stamceller, organdonation og kunstig befrugtning. 4) Kalender Her får du et nemt og hurtigt overblik over, hvilke arrangementer Rådet afholder i den nærmeste fremtid, rådsmøder og arbejdsgruppemøder samt internationale møder, som Rådet deltager i. 5) Temauniverser På denne platform vil jeg næsten sige, at der er dømt fri leg. Under temauniverserne har vi samlet alle Rådets større digitale projekter, fra undervisning i genetik til temasites om fx menneskelig optimering. Det giver god mulighed for at fordybe sig i et bestemt emne. 9

10 Etik for alle Læs formandens vision for Rådet i 2011 DET ER VIGTIGT, at Rådet stadig kommer ud og gør opmærksom på sig selv og sine aktiviteter, fordi etik angår alle og har betydning for alle. Det Etiske Råd er sat i verden for at udbrede, debattere og skabe gode rammer for debat om de etiske spørgsmål. Det er en af Rådets vigtigste opgaver og samtidig en af de sværeste. Vi ved, at kendskabsgraden til Rådet er stor i befolkningen, men vi kunne godt tænke os at gøre etik endnu mere nærværende i folks bevidsthed, for det kræver både eftertanke og omtanke at kunne navigere i en verden, hvor teknologien nogle gange løber stærkere, end vi kan følge med. Rådet skal ikke tale til danskerne, men tale med danskerne. Rådet er ikke det, der ved mest eller ved bedst, men vi vil gerne være dem, der sætter gang i debatten. Vi vil gerne vise omverdenen, at Rådet ikke er et professionelt bekymringsorgan, der er sat i verden for at bremse alle teknologiske fremskridt og mistænkeliggøre gode initiativer og fremdrift i samfundet. I stedet må vi fortsat pejle efter de stigende og mange forskellige veje, hvorigennem danskerne kommunikerer og desuden tale samme sprog. Vi skal derfor spille på mange strenge. Det skrevne og det talte. Lyd og billede. Det korte og det lange. Det specifikke og det generelle. Det hurtige og det langsomme. Det handler både om at kunne favne bredt, men også om at kunne fokusere på nogle helt specifikke målgrupper. Kommunikation betyder meddelelse, og vi skal netop dele vores aktiviteter med hele den danske befolkning. Det er der intet nyt i, men i dag foregår den offentlige kommunikation og debat gennem mange forskellige kommunikationsveje, som vi skal være bedre til at benytte os af. Til gengæld er det så også op til borgere, fagfolk og interessenter at gribe bolden, når vi kaster den. Eller sagt med andre ord: vi åbner ballet og I er alle inviteret! 10 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2010

11

12 Medlemmer af Det Etiske Råd 2010 Det Etiske Råd er en samfundsinstitution, der i dialog med politikere og befolkning sætter menneskenære etiske emner til debat. Rådet er et uafhængigt råd, der skal rådgive politikerne og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med nye bioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets 17 medlemmer er udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd og en række ministerier. Medlemmerne udpeges for en treårig periode; loven giver mulighed for genudpegning en gang. 12 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2010

13 LENE JENSEN Cand. polit. Lene Jensen er født 1964 og er direktør i Danmarks Bløderforening og i Sjældne Diagnoser. Her arbejder hun for, at mennesker med blødersygdomme og andre sjældne sygdomme får samme muligheder som andre i samfundet. Lene Jensen har været næstformand for Socialdemokratiet samt medlem af Folketinget fra THOMAS G. JENSEN Dr. med. Thomas G. Jensen er født 1961 og er professor i Medicinsk Genetik ved Aarhus Universitet. Han arbejder med genterapi og stamcelleforskning og han er derudover en flittig foredragsholder og debattør af bioetiske emner. Thomas G. Jensen er formand for Dansk Selskab for Medicinsk Genetik og medlem af Nordisk Bioetik Komite. RIKKE BAGGER JØRGENSEN Ph.d. Rikke Bagger Jørgensen er født 1950 og er seniorforsker ved Risøs Forskningscenter for Vedvarende Energi. Hun forsker i klimaforandringernes effekter på biodiversitet og planteproduktion. Rikke Bagger Jørgensen er medlem af Nordisk Bioetik Komité og sidder i bestyrelsen for Center for Bioetik og Risikovurdering. LENE KATTRUP Cand. med. vet, dyrlæge Lene Kattrup er født i 1954 og har arbejdet som praktiserende dyrlæge i en årrække. Desuden erfaring fra beskæftigelse i medicinalsektoren, offentlig fødevarekontrol, forsikringsbranchen m.m. Er samfundsdebattør med fokus på etiske emner relateret til natur og miljø, forbrugerbeskyttelse og sygdomsforebyggelse samt pleje- og omsorgsfunktioner. Igennem mange år en særlig interesse for dyreværn og dyrevelfærd. PEDER MOURITSEN Landmandsuddannet Peder Mouritsen er født 1957 og ejer et landbrug, der producerer mælk fra 320 køer, opfeder 180 tyrekalve og op til slagtesvin årligt. Peder Mouritsen er beskæftiget med erhvervs- og virksomhedspolitik, engageret i en række erhvervsforeninger og formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. ELSEBETH GERNER NIELSEN Cand. rer. soc. Elsebeth Gerner Nielsen er født 1960 og er rektor for Designskolen Kolding. Hun har gennem sin karriere beskæftiget sig med kultur og folkeoplysning. Hun var medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra , og fra var hun kulturminister. KARIN VERLAND Læge Karin Verland er født 1958 og driver firmaet Phoenixpharma, der leverer konsulentydelser inden for medicinalbranchen. Karin Verland har haft en række ledende stillinger inden for medicinalvirksomheder og virksomheder, der laver udstyr til hospitaler. Hun har været formand for Lægemiddelindustriforeningen og sidder i en række bestyrelser i dansk erhvervsliv. PETER ØHRSTRØM Dr. scient. Peter Øhrstrøm er født 1949 og er professor i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet. Hans forskning omfatter emner som tidsbegrebet, logik og etik. Peter Øhrstrøm sidder i repræsentantskabet for Teknologirådet og har i en årrække siddet i den regionale videnskabsetiske komité i Aalborg. PEDER AGGER Cand. scient. Formand for Det Etiske Råd Peder Agger er født 1940 og er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med miljøplanlægning og naturbeskyttelse. Han er ved siden af Det Etiske Råd engageret i Planfagligt Udvalg og forretningsudvalget i Danmarks Naturfredningsforening og har tidligere siddet i blandt andre Det Økologiske Råd og Naturrådet. JON ANDERSEN Cand. jur. Jon Andersen er født 1947 og er kommitteret hos Folketingets Ombudsmand. Her beskæftiger han sig med sager, der har EU-retlige aspekter og sager, der har at gøre med tortur og nedværdigende behandling. Jon Andersen har undervist i mange år ved Københavns Universitet og er forfatter til flere lærebøger om forvaltningsret. KLAVS BIRKHOLM Journalist Klavs Birkholm er født 1947 og arbejder selvstændigt som foredragsholder, underviser og samfundsdebattør. Han beskæftiger sig særligt med natursyn, menneskesyn og folkestyrets idé og historie. Igennem mange år var Klavs Birkholm radiovært på P1 s Agenda, og han har været højskoleforstander og redaktør, blandt andet ved Dagbladet Information. JACOB BIRKLER Ph.d., cand. mag. Jacob Birkler er født 1974 og har været lektor på jordemoderuddannelsen i Esbjerg siden 2004, hvor han underviser i etik. Han er uddannet filosof med en ph.d. i medicinsk etik. Jacob Birkler er derudover flittig foredragsholder samt forfatter til adskillige lærebøger om etik i sundhedsvæsenet. BIRTE BOELT Cand. agro. Birte Boelt er født 1960 og er forskningsleder ved Institut for Genetik og Bioteknologi på Aarhus Universitet. Hun arbejder med forskning i fødevarer, jordbrugsproduktion og miljø. Birte Boelt sidder desuden i en række udvalg inden for fødevareområdet blandt andet det EU- baserede Plants for the Future. NIELS JØRGEN CAPPELØRN Dr.phil. et theol. h.c. Niels Jørgen Cappelørn er født 1945 og er direktør for Søren Kierkegaard Forskningscentret ved Københavns Universitet. ELISABETH DONS CHRISTENSEN Cand. mag og cand. theol. GUNNA CHRISTIANSEN Dr. med. Gunna Christiansen er født 1940 og er professor og institutleder ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet. Hun forsker i mikroorganismers molekylære biologi og har arbejdet med gensplejsning siden Gunna Christiansen er engageret i en række forskningsnetværk og er medejer af en biotekvirksomhed. LOTTE HVAS Dr. med. Næstformand i Det Etiske Råd. Lotte Hvas er født 1954 og er praktiserende læge samt tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet. Som forsker og debattør interesserer Lotte Hvas sig specielt for forebyggelsens etik, screening og fosterdiagnostik. Lotte Hvas forsvarede i 2008 doktorafhandlingen: Medicin til raske en syg ide? Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder. Elisabeth Dons Christensen er født 1944 og er biskop i Ribe Stift. Som biskop administrerer hun Folkekirkens forhold inden for Ribe Stift. Elisabeth Dons Christensen har tidligere fungeret som gymnasielærer og er formand for Ribe Katedralskole.

14 Det Etiske Råds aktiviteter HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR Vedrørende høring om forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (målretning af kontaktpersonordningen, elektroniske medicinoplysninger og Det Danske Vaccinationsregister) Vedrørende høring af udkast til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (tvungen opfølgning efter udskrivning) Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR HØRINGSSVAR Det Etiske Råds kommentarer til Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring, april 2010 Vedrørende udkast af 22. juni 2010: Redegørelse om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling Det Etiske Råds kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelser til psykiatriloven Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af apotekerloven Vedrørende udkast til bekendtgørelse om betaling for bestemte behandlinger med kunstig befrugtning Medlemmer af arbejdsgruppen Forebyggelsens Etik skriver debatindlæg om sundhed på arbejdspladsen på Politikens website National Ethics Councils Forum i Bruxelles møde for etiske råd og komiteer i EU-landene UDTALELSE Anvendelse af levende børn som donorer (brev til indenrigs- og sundhedsministeren fra Det Etiske Råd og Børnerådet) DEBATARRANGEMENT om aktiv dødshjælp på CaféTeatret i København DEBATARRANGEMENT om organdonation på CaféTeatret i København Lancering af gymnasiecase om GMO på undervisningssitet Erhvervspraktikanter Seminar i Kenya arrangeret af FNs organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation UNESCO Udsendelse om organdonation og Det Etiske Råd sendt i Danskernes Akademi på DR HØRINGSSVAR National Ethics Councils Forum i Madrid møde for etiske råd og komiteer i EU-landene Lancering af gymnasiecase om stamcellekød på undervisningssitet J A N U A R Homo artefakt sociale robotter og cyborgteknologi F E B R U A R Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje (betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.) M A R T S Global Summit i Singapore mødeforum arrangeret af World Health Organisation, FN UNDERVISNINGSMATERIALE Etisk Forum for Unge 2011: Organdonation livet og døden REDEGØRELSE Vores mad og det globale klima etik til en varmere klode A P R I L M A J DEBATARRANGEMENT om reproduktionsteknikker på Café Katz i København DEBATARRANGEMENT om GMO på Café Katz i København J U N I Lancering af Rådets nye website og nye visuelle identitet Medlemmer af arbejdsgruppen Forebyggelsens Etik skriver debatindlæg om gentest på Politikens website J U L I A U G U S T S E P T E M B E R DEBATARRANGEMENT om Klima og fødevarer på CaféTeatret i København DEBATARRANGEMENT om gentest på CaféTeatret i København O K T O B E R REDEGØRELSE Det Fælles Medicinkort fortrolighed og tilgængelig i sundhedssektoren N O V E M B E R REDEGØRELSE Medicinsk optimering etiske overvejelser og anbefalinger REDEGØRELSE Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker D E C E M B E R

15

16 edicinsk optimering

17 Medicin - ej blot til sygdom, også til optimering! ER DET GODT ELLER DÅRLIGT, hvis flere mennesker i fremtiden vælger den medicinske vej til endnu bedre præstationer og evner i forbindelse med uddannelse, på jobbet eller i privatlivet? Begrebet medicinsk optimering vækker bekymring hos nogle, mens andre ser det som en legal udvidelse af det moderne menneskes muligheder. I november 2010 udgav Rådet redegørelsen Medicinsk optimering etiske overvejelser og anbefalinger. BEFOLKNINGENS HOLDNING til medicinforbrug flytter sig i disse år. Det sker samtidig med, at hjernestimulerende medicintyper, som fx methylphenidat (Ritalin) og modafinil, udvikles og udbredes mere og mere. Det er medicin, der blandt andet bruges til at behandle børn og voksne, der er diagnosticeret med adfærdslidelsen ADHD. Men udover sygdomsbehandling kan også raske mennesker bruge præparaterne til at forbedre deres koncentration og hukommelse. I USA har man i løbet af de seneste par år kunnet se en tendens til, at raske hjernedoper sig, og også i Danmark tyder undersøgelser på, at tendensen er på vej. Udviklingen rummer masser af etiske dilemmaer, for medicinsk optimering rejser ikke blot spørgsmål om de risici, der er ved at påvirke den raske hjerne. Den giver også anledning til en debat om, hvorvidt alle midler til forbedring af menneskelige evner etisk set er lige acceptable. Hovedoverskrifterne for de etiske problemer ved medicinsk optimering er blandt andre autenticitet, retfærdighed og sameksistens mellem mennesker. I redegørelsen giver Rådet i alt fire anbefalinger, hvoraf der er enstemmighed om to. Den første af de to anbefalinger, som alle rådsmedlemmer tilslutter sig, angår behovet for at rejse en offentlig debat om emnet, mens den anden er en opfordring til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser om at indføre en klar politik om brugen af præstationsfremmende medicin. De to øvrige anbefalinger angår, hvorvidt der bør indføres særskilt lovgivning for at forhindre eller begrænse medicinsk optimering og indikationsområdet for præstationsfremmende medicin. 15

18 Medicin - ej blot til sygdom, også til optimering! Klavs Birkholm Medlem af Det Etiske Råd og formand for Rådets arbejdsgruppe om medicinsk optimering Hvad er din holdning til, at medicin er ved at skifte fra udelukkende at være et sygdomsafhjælpende middel til at blive et hjælpemiddel, der kan optimere et menneskes evner? Det er en kedelig udvikling af flere grunde. For det første fordi medicinsk optimering manipulerer med menneskets hjerne, uden at vi til bunds forstår de biologiske virkninger og følgevirkninger. For det andet fordi medicinsk optimering skaber unfair vilkår i den almindelige kappestrid om job og anerkendelse. For det tredje fordi medicinsk optimering kan gøre os fremmed for vores egne præstationer, så snart dopingeffekten fordamper. Og for det fjerde fordi medicinsk optimering kan gøre os alle til slaver i en ubønhørlig jagt på det perfekte. Hvordan bør det danske samfund forholde sig til denne tendens? Medicinsk optimering truer samfundet, fordi fænomenet kan fremkalde en hidtil uset intolerance. Meningen med at tage medicin for at forbedre hukommelse, koncentration og følelsesmæssig balance er jo at dække over vores svagheder. Indtil nu har vi altid accepteret, at nogle er mere kede af det, andre mere glade, nogle er generte, andre buser på, nogle er hurtigt opfattende, andre skal have mere tid. Hele vores samfundsfællesskab bygger på forskelligheden. Men nu starter jagten på det perfekte menneske og dem, der ikke perfektionerer sig, er selv ude om det. Den udvikling bør samfundet beskytte sig selv imod. Hvem bør være ansvarlig for at løse problemet? Meningen med folkestyret er jo, at de politiske organer, i særdeleshed folketing og regering, skal fastsætte samfundets udviklingsretning og de værdier, der skal bygges på i overensstemmelse med vælgerflertallets ønsker. Så det siger sig selv, at den omsiggribende tendens til medicinsk optimering nu også er på vej på folkestyrets dagsorden. 16 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2010

19 Peder Agger Formand for Det Etiske Råd Hvad er din holdning til, at medicin er ved at skifte fra udelukkende at være et sygdomsafhjælpende middel til at blive et hjælpemiddel, der kan optimere et menneskes evner? Hjælpemidler, der kan optimere menneskers evner, er noget, vi har kendt til længe. Og jeg nægter her at skelne medicin fra rusmidler. Jeg drikker kaffe om aftenen for at holde mig vågen, tager vitaminer om vinteren for at holde snue på afstand og nipper til velkomstdrikken for at fjerne min generthed. Som sådan ser jeg ikke noget afgørende nyt. Men hvis brugen af optimerende stoffer nu er ved at udbrede sig, i et omfang og på måder vi ikke kan overskue, er der alligevel god grund til at gå frem med forsigtighed. Hvordan bør det danske samfund forholde sig til denne tendens? Da konsekvenserne kan være mangeartede, bør udviklingen overvåges nøje. Her tænker jeg ikke kun på den ødelæggende ulighed, som i stigende grad præger vores samfund, og som også kan forventes at slå igennem på dette område, så de i forvejen velstillede blot opnår endnu en fordel. Jeg tænker først og fremmest på faren for, at den ønskede virkning ledsages af mere eller mindre uforudsete bivirkninger. Selv har jeg altid af den grund holdt mig på afstand af nye stoffer, men til gengæld indtaget så meget des mere af dem, vi allerede kender: kaffen, alkoholen og tobakken. Hvem bør være ansvarlig for at løse problemet? Det offentlige bør tage ansvar for at gennemføre den nødvendige overvågning og forskning, tage sig af de mennesker, som rammes af følgerne af overdrevent brug, og så i øvrigt gennem oplysning, undervisning og hensigtsmæssige afgifter, m.m. søge at mindske misbrug. At gribe til lovgivning med forbud og straf tror jeg ikke meget på. Det kan let gøre mere skade end gavn. Forbuddet mod hash er her et eksempel til eftertanke. Man kan ikke lovgive sig ud af alle problemer. Nogle gange, som her, er oplyst debat det mest virkningsfulde.

20 omtanke

21 Teknologiens etiske dilemmaer Det Etiske Råd forholder sig til teknologier, der har potentiale til at ændre vores verden fuldstændigt. I hvert fald hvis de bliver brugt til alt det, det faktisk er muligt at bruge dem til. En af Rådets væsentligste opgaver er at gøre opmærksom på, at nye teknologier bruges med omtanke i forhold til de nuværende værdier, vores samfund bygger på. I 2010 UDGAV RÅDET redegørelser, udtalelser og høringssvar, hvoraf størstedelen havde nye teknologier som omdrejningspunkt. Desuden fik Rådet produceret tre udsendelser om etik til Danmarks Radio om henholdsvis organdonation, aktiv dødshjælp og fosterdiagnostik. De første to temaer er klassiske etiske dilemmaer, mens fosterdiagnostik netop er et godt eksempel på en teknologi, det kan blive nødvendigt at sætte grænser for i fremtiden, fordi det kan vende op og ned på helt grundlæggende værdier i vores samfund. Samfundsregulering eller frit valg Eksemplet med fosterdiagnostik tager udgangspunkt i, at det måske snart er muligt at udføre fosterdiagnostik ved at tage en blodprøve fra moderen i 8. graviditetsuge. Det betyder, at kvinden kan få en stor mængde information om fosteret allerede inden grænsen for fri abort ved udløbet af 12. graviditetsuge. Og jo bedre, forskerne bliver til at forstå de enkelte geners funktion, jo flere oplysninger kan kvinden få om det kommende barns egenskaber. Det kan fx være oplysninger om barnets køn, faderskabet, alvorlige sygdomme og dispositioner for en række mere eller mindre alvorlige sygdomme som brystkræft, astma og diabetes. Men ingen ved, hvor grænsen går for, hvad vi kan få at vide om et menneskes egenskaber ved at kende dets gener, så måske bliver der på et tidspunkt tale om meget mere detaljerede informationer. Spørgsmålet er nu, om vi som samfund vil give mulighed for, at en gravid kvinde kan få udført en provokeret abort, hvis fosteret har nogle egenskaber eller dispositioner, hun ikke bryder sig om? Er det ligegyldigt, om et fravalg sker på grund af barnets køn, faderskabet eller en disposition for brystkræft, diabetes eller astma? Hvis man vil svare på spørgsmålene, kan det være frugtbart at begynde med at spørge til, hvad 19

22 Teknologiens etiske dilemmaer der vil ske, hvis vi slet ikke begrænser brugen af metoderne. Vil det ændre vores opfattelse af dette at få børn, fordi vi hen ad vejen vil blive mindre og mindre tolerante i forhold til, hvilke afvigelser vi vil godtage hos det kommende barn? Og vil vi i så fald også få en anden opfattelse af at være forældre, fordi vores holdning til barnet allerede fra begyndelsen vil være en anden end nu? Og vil dette i sidste ende smitte af på den måde, vi er sammen i familien på? Hvis svarene på de tre spørgsmål er ja, er det ikke en overdrivelse at sige, at fosterdiagnostikken kan ændre vores verden fuldstændigt, hvis vi lader der være frit valg på alle hylder! De fleste af os lærer et langt stykke af vejen os selv og spillereglerne for samværet med den anden at kende gennem det liv, vi lever, de holdninger, vi støder på, og hos vores familie. Så hvis livet med hinanden og holdningerne til hinanden ændrer sig, så ændrer vores verden og vores billede af os selv sig også! Optimering, it-teknologi og stamcelleforskning I 2010 har Rådet taget stilling og givet anbefalinger til teknologier, der potentielt kan ændre vores verden og måske allerede er i gang med det. Rådets stillingtagen lægger op til en brug af teknikkerne, som ikke rummer alt for store faldgruber for det enkelte menneske og vores fælles liv med hinanden. Hvordan anbefalinger om denne brug skal udformes, har medlemmerne dog ikke altid været enige om. I redegørelsen Medicinsk optimering etiske overvejelser og anbefalinger er et af spørgsmålene, om brugen af optimerende medicin på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren kan svække grundlaget for vores solidaritet og samfundsfællesskab, fordi det enkelte menneske selv gøres ansvarlig for sin arbejdsevne og sit talent. I redegørelsen Det fælles medicinkort tilgængelighed og fortrolighed i sundhedssektoren bliver det blandt andet diskuteret, hvordan det enkelte menneskes integritet og selvbestemmelse kan bibeholdes nu, hvor de nye IT-teknologier gør det muligt at give en bred kreds af personer adgang til oplysninger om den enkelte borgers medicinforbrug. Endelig er et af problemerne i redegørelsen Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker, om forskning i at lave æg- og sædceller ud fra menneskelige kropsceller bør tillades i betragtning af den ændring af den menneskelige reproduktion, en sådan forskning i princippet kunne føre med sig. 20 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2010

4 Fremtidens fosterdiagnostik 10 Mediedækning 2009: Masser af etik i spalterne 12 Kødet og klimaet en etisk udfordring 16 Etik på tværs af grænser og

4 Fremtidens fosterdiagnostik 10 Mediedækning 2009: Masser af etik i spalterne 12 Kødet og klimaet en etisk udfordring 16 Etik på tværs af grænser og Årsberetning 2009 Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der skal rådgive politikerne og skabe offentlig debat om etiske spørgsmål i forbindelse med nye bioteknologier, der berører mennesker, natur, miljø

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København N Tel +45 35 37 58 33 www.etiskraad.dk J.nr.: 1101822 Dok.: 445416/UH 24. februar

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Deltag på et intensivt seminar om Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Det får du ud af at deltage på seminaret: n Lær, hvordan coaching anvendes som udviklingsredskab n Skab større

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører,

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører, Informations medieskole: foråret 2014 Lær at bruge nyhedsmedierne, så de kan bruge dig og din forskning uden at du kaster din faglighed og saglighed overbord. Som forsker balancerer man på et tveægget

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

2. december 2009 kl. 9:00-16:00 Dansk Designcenter - København. Bag om stjernerne. Konference om EF-domstolen som regelsætter

2. december 2009 kl. 9:00-16:00 Dansk Designcenter - København. Bag om stjernerne. Konference om EF-domstolen som regelsætter 2. december 2009 kl. 9:00-16:00 Dansk Designcenter - København Bag om stjernerne Konference om EF-domstolen som regelsætter Sid med på første række Deltag, når førende eksperter i EU og dets betydning

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Det Etiske Råd Årsberetning 2006

Det Etiske Råd Årsberetning 2006 Det Etiske Råd Årsberetning 2006 1. Indledning... 3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2006... 4 Undervisningsmateriale om aktiv dødshjælp til Etisk Forum for Unge... 4 Redegørelse om et DNA-profil-register...

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere