Systematisk medicingennemgang i almen praksis

Transkript

1 161 Systematisk medicingennemgang i almen praksis Didi Schrøder Et polyfarmaciprojekt i Viborg Amt Systematisk medicingennemgang er en struktureret og kritisk undersøgelse af den samlede medicinering sammen med patienten. I Viborg Amt har man udviklet et egnet værktøj hertil, og efter et succesfyldt pilotprojekt har man indgået en 2-aftale om patienter, der dagligt behandles med mere end 5 forskellige lægemidler. BIOGRAFI: Forfatter er farmaceutisk kandidat og humanbiolog fra 1993, siden 2002 ansat som amtslig lægemiddelkonsulent i Viborg Amt. Hovedarbejdsområder er rationel lægemiddelterapi og klinisk farmaci. FORFATTERS ADRESSE: Viborg Amt, Sundhedsforvaltningen. sufdra@vibamt.dk Der har længe været fokus på rationelt lægemiddelvalg i amterne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sin betænkning af 2004 (1) sat fokus på initiativer, der sikrer rationel lægemiddelanvendelse, herunder at sikre hensigtsmæssig polyfarmaci, compliance og ikke mindst sikre øget fokus på patientsikkerhed. I april 2003 blev der indgået en samarbejdsaftale om medicinordinationspraksis i Viborg Amt. Aftalen blev indgået mellem Sundhedsudvalget og Praksisudvalget for alment praktiserende læger i Viborg Amt. Et af punkterne i aftalen var at igangsætte et kvalitetsudviklingsprojekt. I 2005 valgte Samarbejdsudvalget derfor, med udgangspunkt i samarbejdsaftalen og betænkningen, at igangsætte et pilotprojekt med fokus på polyfarmaci. Det vides, at patienter, der får relativ mange lægemidler, har en øget risiko for at opleve lægemiddelrelaterede problemer som øget følsomhed over for og risiko for bivirkninger, øget risiko for interaktioner og dårlig compliance (2). I dag er medicinering en udbredt klinisk behandlingsmetode. Mange patienter får ordineret flere forskellige lægemidler samtidig med, at de sættes i langtidsbehandling. Det at sikre, at patienter får et maksimalt udbytte af deres medicin, er efterhånden noget af en udfordring. De praktiserende læger indtager en central

2 162 POLYFARMACI Hvad er polyfarmaci? I Viborg Amt defineres polyfarmaci som indtagelse af mere end 5 lægemidler dagligt. Boks 1. Polyfarmaci kan være: Hensigtsmæssig fordi undersøgelser har vist, at en kombination af flere lægemidler kan gøre noget godt for patienten. Gode aktuelle eksempler er type II-diabetes, hjerteinsufficiens og astma. Uhensigtsmæssig en kombination af flere lægemidler, som ikke giver optimal behandling for patienten. Det koster penge for både patienten og samfundet, og kan resultere i en øget sygeliggørelse af patienten med risiko for bivirkninger, interaktioner, overmedicinering og manglende compliance. For at hindre uhensigtsmæssig polyfarmaci kræver det et lægeligt fokus på bestemte patientgrupper og at undgå uheldige omstændigheder, der medvirker til øget risiko for lægemiddelrelaterede problemer. Systematisk medicingennemgang Fig. 1. Hensigten og formålet med systematisk medicingennemgang. Forebygge Lægemiddelrelaterede problemer og patienten Opfange Løse Følge op Hensigtsmæssig polyfarmaci plads, når det gælder om at sikre patienten en fyldestgørende gennemgang af den samlede medicinering set i forhold til patientens almene tilstand. Et nyttigt redskab hertil er en praktisk guideline til indførelse af systematisk medicingennemgang i almen praksis. Hensigten er at sikre, at lægemiddelrelaterede problemer forebygges, opfanges og løses samt at sikre opfølgning på igangsatte handlinger (Fig. 1). Polyfarmaciprojektet I foråret 2005 gennemførte Sundhedsforvaltningen i samarbejde med to lægepraksis pilotprojektet»systematisk medicingennemgang af polyfarmacipatienter i almen praksis«. Selve projektet forløb i 3 måneder. Til udvikling og implementering af værktøjer til systematisk medicingennemgang blev der blandt andet hentet inspiration fra England. En god og anvendelig

3 163 Level 3 CLINICAL MEDICATION REVIEW Level 2 TREATMENT REVIEW Face-to-face review og medicines and condition Level 0 AD-HOC Level 1 PRESCRIPTION REVIEW Technical review of list of patient s medicines Review of medicines with patient s full notes Unstructured, opportunistic Fig. 2. Niveauer i medicingennemgang. Kun niveau 3 tager udgangspunkt i patientens fulde notater sammenholdt med patientens egne kliniske erfaringer. guide er (3), som tager fokus på praktisk håndtering af medicingennemgang i primærsektoren, specielt med udgangspunkt i ældre patienter og patienter i langtidsbehandling. PROJEKTBESKRIVELSE En systematisk medicingennemgang blev udført som en del af en medicinkonsultation, hvor hovedfokus var på patientens medicin og ikke på sygdomsdiagnose. Systematisk medicingennemgang omfattede en grundig gennemgang af patientens ordinationer. Kravet var, at en medicinkonsultation skulle omfatte en medicingennemgang svarende til trin 3 på medicingennemgangstrappen (Fig. 2), som til forskel fra de nederste trin involverer patienten. En gennemgang, som krævede indsigt i patientens journal og ikke mindst en personlig snak med patienten om dennes erfaringer med medicinen. Formålet med en medicinkonsultation var at identificere følgende: a) ikkeoptimal behandling af erkendte sygdomme b) bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og kontraindikationer c) compliance-problemer. På baggrund af viden indhentet fra journalen og patienten vurderede lægen, om der var præparater, der kunne seponeres eller omlægges ved dosisændring eller

4 164 POLYFARMACI Alle ordinationer blev vurderet ud fra kriterierne: Effekt Dosering Indikation Om patienten var klar over indikationen for og den rette brug af de enkelte præparater Bivirkninger Interaktioner mellem de forskellige præparater Kontraindikationer Behandlingsvarighed Om behandlingen krævede efterkontrol Pris Boks 2. Fig. 3. Et eksempel på et registreringsskema, som blev anvendt i forbindelse med pilotprojektet. nyordination med henblik på behandlingsoptimering. Patienter, som indgik i projektet, blev opfanget via sekretæren ved receptfornyelse, ved aktiv søgning i praksis edbsystem eller i forbindelse med anden konsultation, hvor lægen vurderede, at en medicingennemgang kunne være til gavn for patienten. Procedure for opsporing af patienter blev tilrettelagt af den enkelte praksis. DATAINDSAMLINGSMETODE Pilotpraksis skulle løbende notere tidsforbruget i forbindelse med konsultationen, erfaringer og idéer, som kunne have betydning for udvikling og senere implementering af værktøjet. Efter hver medicinkonsultation blev et registreringsskema (Fig. 3) udfyldt og faxet til Sundhedsforvaltningen. Ti tilfældigt udvalgte registreringsskemaer blev sendt til Klinisk Farmakologisk Center i Århus. Klinisk Farmakologisk

5 165 Center gav en farmakologisk feedback til de to deltagende praksis. Registreringsskemaerne og den samlede vurderingen fra Klinisk Farmakologisk Center indgik i evalueringen af projektet. En grundig medicingennemgang indeholder typisk: Forberedelse, hvor data vedrørende den enkelte patients ordinationer indsamles både via journalen og patientinterview. AFREGNING I PILOTPROJEKTPERIODEN I forbindelse med pilotprojektet blev der indgået en aftale om to 2-tillægsydelser. Begge ydelser omfattede en særlig honorering mod, at de praktiserende læger foretog en omfattende kontrol af patientens samlede medicinordinationer. Første 2-tillægsydelse omfattede forberedelse og konsultation af 20 minutter til en grundtakst på 193,32 kr. Anden 2-tillægsydelse var en opfølgningskonsultation af 10 minutters varighed til en grundtakst på 96,66 kr. Tillægsydelserne kunne tages i forbindelse med almindelig konsultation i praksis eller sygebesøg (på plejehjem). FORMÅL Formålet med pilotprojektet var, at: udvikle og afprøve værktøjer til systematisk medicingennemgang høste erfaringer vedrørende omfanget af uhensigtsmæssig polyfarmaci og tidsforbruget ved en systematisk medicingennemgang. Målet var, at 100 polyfarmacipatienter skulle modtage en gennemgang af deres medicin i løbet af de 3 måneder, pilotprojektet varede. PATIENTINKLUSIONSKRITERIER Alle polyfarmacipatienter, der får mere end 5 præparater i fastdosering, uanset alder og lidelser. Medicingennemgang, hvor alle data vurderes med henblik på optimal og rationel lægemiddelbehandling. Det videre behandlingsforløb og -mål aftales med patienten. Tid til opfølgning aftales. Opfølgning, hvor der følges op på igangsatte interventioner for at sikre fortsat optimal og rationel lægemiddelbehandling. Boks 3. SUCCESKRITERIER At udvikle et godt og anvendeligt redskab til systematisering af en medicingennemgang af polyfarmacipatienters samlede medicinering. VÆRKTØJET Pilotpraksis fik udleveret en værktøjskasse indeholdende et registreringsskema (Fig. 3) og et lamineret A4-ark med proceduren for systematisk medicingennemgang (Fig. 4) med relevante tjekpunkter på bagsiden (4) samt nedenstående skriftlige vejledning. Systematisk medicingennemgang Principperne i systematisk medicingennemgang: alle patienter får mulighed for at stille spørgsmål og fremhæve lægemiddelrelaterede problemer medvirke til, at den enkelte patient får forbedret eller optimeret sin lægemiddelbehandling gennemgangen foretages på en syste-

6 166 POLYFARMACI matisk metode af en kompetent fagperson alle ændringer, som igangsættes, er aftalt med patienten der følges op på igangsatte ændringer gennemgangen er dokumenteret i patientens journal. Opsamling af data Nedskriv aktuel medicin og kliniske problemstillinger a) Identificer alle lægemidler, som patienten tager b) Identificer alle indikationer Patientinterview a) Bekræft at patienten tager det rigtige lægemiddel, i den rigtige dosis, på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt b) Bekræft at indikationen stadig er til stede Evaluering Gennemgå aktuelle kliniske problemer og lægemidler a) Overvej om der fortsat er behov b) Identificer ikkeoptimal behandling af erkendte sygdomme c) Identificer bivirkninger d) Identificer lægemiddelinteraktioner og kontraindikationer e) Overvej rationel farmakoterapi (økonomisk og klinisk rationelt) Implementering Medicingennemgangen har ført til ændringer Indgå aftale med patienten eller pårørende omkring lægemiddelændringer Sæt en ny dato for evt. opfølgning på igangsatte ændringer Fig. 4. Procedure for systematisk medicingennemgang. Medicingennemgangen har ikke ført til ændringer Sæt en ny dato for næste medicingennemgang om 12 måneder

7 167 TRIN 1: FORBEREDELSESFASEN, OPSAMLING AF DATA Patientens samlede journal gennemgås. Patientens kliniske historie sammenkædes med den aktuelle medicin og diagnose/indikation. Det kan være lidt af et detektivarbejde at få kendskab til al den medicin, patienten indtager. Ud over egne journaler og PEM (den personlige elektroniske medicinprofil) er den sikreste måde, at opnå ordentlig information om lægemiddelforbruget, at gennemgå al den medicin, patienten har stående i medicinskabet i hjemmet. Bed derfor patienten om at tage al sin medicin med til konsultationen. Et godt samarbejde med plejehjemspersonalet eller hjemmeplejen kan også give yderligere oplysninger om patientens medicinering. Ud fra patientens journal registreres: al ordineret medicin, præparat, styrke og dosis, både fast og p.n.-medicin (der er ikke krav om registrering af hvad patienten tager af naturlægemidler og håndkøbslægemidler) primærindikationen tjek eventuelle laboratoriesvar får patienten medicin, der kræver efterkontrol? Hvornår er det sidst sket, og hvornår skal der følges op? Patienten interviewes med henblik på at klarlægge følgende: er patienten klar over indikationen for og rette brug af de enkelte præparater? oplever patienten effekt af sin medicin? har patienten bivirkninger? TRIN 2: EVALUERINGSFASEN, MEDICINKONSULTATIONEN Patientsamtalen har til formål at bidrage til en mere hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse, hvor lægemiddelrelaterede problemer bliver identificeret, løst eller forebygget sammen med patienten. I løbet af medicinkonsultationen klarlægges: hvad patienten aktuelt får af medicin hvordan patienten oplever lægemidlets effekt om patienten er klar over indikationen for og rette brug af de enkelte præparater om patienten har symptomer, der kan skyldes bivirkninger. På baggrund af de registrerede data vurderer lægen, om der: fortsat er behov for medicin. Er der præparater, der kan seponeres? er præparater, der med fordel kan omlægges af hensyn til behandlingsoptimering, compliance, interaktioner, bivirkninger, kontraindikationer eller rationel farmakoterapi? TRIN 3: OPFØLGNINGSFASEN resultatet af medicinkonsultationen leder hen imod en aftale med patienten eller plejeren om det videre behandlingsforløb patienten skal informeres om eventuelle ændringer i behandlingen, og om behandlingen kræver opfølgning medicinoversigten opdateres og aftaler registreres en eventuel opfølgningsdato fastsættes, eller der fastsættes en revurde-

8 168 POLYFARMACI ringsdato for næste medicingennemgang om 12 måneder. PRAKSISPERSONALETS ROLLE Der er tale om et samspil mellem praksispersonalet, patienten og lægen. Praksispersonalet skal være med til at opfange relevante polyfarmacipatienter og sammen med lægen sikre en systematisk gennemgang, hvor hovedfokus er på patientens samlede medicinering set i relation til patientens almentilstand. Praksispersonalets rolle i relation til polyfarmaci centrerer sig om 2 væsentlige funktioner: at opfange og identificere polyfarmacipatienter. Det er velkendt, at praksispersonalet ofte har første kontakt til patienten. Derfor er det også praksispersonalet, som bedst er i stand til at identificere problemer, der opstår pga. polyfarmaci. Patienten kan eksempelvis ændre adfærd eller bestille sin medicin for tidligt/for sent i forhold til sidste bestilling. Det kan være nødvendigt for praksispersonalet at have et godt kendskab til de almindeligste medicinbivirkninger, så de kan reagere ved første kontakt med patienten at gøre opmærksom på problemet ved at indhente relevante oplysninger vedrørende patientens medicinering. Når først der er identificeret et problem, er det væsentligt at gribe ind ved mistanke om polyfarmaci. Det skal naturligvis foregå i et tæt samarbejde med lægen. Resultatopgørelse Pilotprojektet viste, at hver ottende lægemiddelordination var uhensigtsmæssig, hvilket førte til stop af behandling (seponering), dosisændring eller nyordination. Der var i alt 66 patienter, som fik en medicinkonsultation, hvor fokus alene var på patientens medicinering. Patienterne, der havde en gennemsnitsalder på 77 år og samtidig led af kroniske sygdomme som hypertension, hjertesvigt, diabetes og astma/kol, fik i gennemsnit 9 lægemidler. Der blev i alt vurderet 597 præparater. Antallet af præparater var efter endt medicingennemgang reduceret til 561 præparater. Forskellen mellem ordinationer før og efter blev opgjort: som seponeret, hvis lægemidlet ikke kunne genfindes i ordinationer efter en medicingennemgang som nyordination (tæller også ved erstatning for andre lægemidler fx ved analog substitution eller mere rationelt hensigtsmæssige), når ordinationen ikke kunne genfindes i ordinationerne før medicingennemgangen og som ingen intervention, når der ikke var forskel i ordinationerne før og efter. Der blev i alt udført 133 interventioner (Fig. 5) med følgende procentvise fordeling: 33% dosisændring 30% seponeringer 16% nyordinationer. Der blev i gennemsnit foretaget ca. 2 interventioner pr. medicingennemgang. I 58% af medicingennemgangene blev

9 169 Fig. 5. Fordelingen af de i alt 133 interventioner som følge af medicinkonsultation. Antal Dosisændringer Seponeringer Ingen Nyordinationer interventioner Interventionstype der fundet compliance-problemer og/eller ikkerationelle ordinationer, som var årsag til en del af interventionerne. Tabel 1 viser typiske eksempler på interventioner udført i forbindelse med systematisk medicingennemgang i pilotprojektperioden. TIDSFORBRUGET Forberedelse og konsultation tog i gennemsnit 24 minutter. Opfølgningen tog 15 minutter i gennemsnit. Specielt i opstartsfasen tog det betydelig længere tid, men en vis rutine nedbragte forbruget senere. EVALUERING AF VÆRKTØJET De to praksis vurderede, at registreringsskemaet (Fig. 3) havde fungeret som et redskab til at få overblik og som støtte i forbindelse med patientsamtalen, men næppe ville være relevant i en permanent ordning. Her ville et udskrift fra lægens eget system være en brugbar erstatning. Proceduren»systematisk medicingennemgang«flowskemaet (Fig. 4) der viser hovedtrækkene i en medicingennemgang, fungerede som et godt og brugbart værktøj, som reminder og til at sikre systematikken i processen. ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET Interview af de to tovholdere fra pilotpraksis viste, at det var svært at implementere processen og få kolleger til at deltage. Det var vigtigt, at»gryden«blev holdt i kog hele tiden. De var enige om, at det var vigtigt at involvere praksispersonalet i opsporing af relevante patienter. Begge praksis efterlyste i den forbindelse en guideline til sikring af en systematisk opsporing af patienter. Der var stor tilfredshed blandt lægerne med muligheden for at tage en ydelse, der stod mål med den ekstra indsats, som en systematisk medicingennemgang krævede. De fik en systematisk metode til at få styr på eller overblik over deres patienters medicinordinationer. Det medførte, at der blev ryddet op i medicinoversigterne med korrekte indikationer og ICPCkodning. Samtidig havde implementering af proceduren haft en afsmittende effekt på de øvrige konsultationer, der automatisk

10 170 POLYFARMACI Nyordination (tillæg) 1. Hjertemagnyl 75 mg 2. Blodtryksmedicin ACE-hæmmer eller AT-II-antagonister 3. Prednisolonkur Nyordinationer som erstatning for andre lægemidler 1. Imigran tabletter blev erstattet af Migea Rapid pga. stort forbrug af Imigran 2. Captol 25 mg ændres til Triatec 5 mg 3. Cozaar 50 mg + Centyl mite m. KCl ændres til Cozaar Comp 4. Celebra 200 mg ændres til Tradolac pga. bivirkninger 5. Spirocort 200 µg 1sug 2 + Oxis 9 µg ændres til Symbicort 1 sug 2 Dosisændring/justering 1. Kaleorid og vanddrivende 2. Hjertemagnyl 150 mg ændres til 75 mg 3. Steroidinhalation til KOL-patienter 4. Dosisreduktion af smertestillende 5. Kolesterolsænkende midler Seponerede præparater 1. Kaleorid 2. Furix ved incomp. cordis 3. Fosamax seponeres pga. diaré 4. Stofskiftepræparater, ikke længere indikation 5. Seponering af antidepressiva 6. Seponering af hormontilskud 7. Ned- og udtrapning af benzodiazepiner og sovemedicin 8. Udtrapning af prednisolonkur Andet 1. Papaverin og Kinin forsøges seponeret, men patienten synes det hjælper 2. Ny instruktion i brug af devices i KOL-behandling pga. luftproblemer. Opfølgning en uge senere viser, at det har hjulpet 3. Har glemt at tage Unikalk +D-vitamin i forbindelse med en prednisolonkur 4. Lægen vil prøve andet end Bricanyl turbo for luft, men det vil patienten ikke 5. Patienten justerer egenhændig sin blodtryksmedicin Tabel 1. Eksempler på interventioner fra systematisk medicingennemgang. havde medført øget opmærksomhed på andre patienters medicinering. Mange patienter gav spontant udtryk for en stor tilfredshed med medicingennemgangen. Hertil kom, at flere patienter fik forbedret deres compliance og undgik uhensigtsmæssig polyfarmaci. Tilbagemeldingen fra Klinisk Farmakologisk Center gav begge praksis en god sparring og stof til eftertanke. Det var en god idé med sparring, som i fremtiden kunne være mellem to eller flere praksis. ØKONOMIEN Udgiften til de 66 medicingennemgange udgjorde ,76 kr. For de penge opnåede de to praksis en reduktion i antallet af lægemidler på 6%. I 2004 var den gennemsnitlige tilskudsudgift pr. døgndosis 3,26 kr., svarende til en gennemsnitlig årlig tilskuds-

11 171 Indholdsfortegnelse Hvad er polyfarmaci? 2 Hvilke patienter kræver øget fokus? 3 Hvornår er der øget risiko for lægemiddelrelaterede problemer? 3 Hvordan undgås uhensigtsmæssig polyfarmaci? 4 Systematisk medicingennemgang i praksis 4 Hyppige symptomer, som kan skyldes medicinbivirkninger 7 Top 10 over lægemidler som fører til indlæggelse 7 Lægemidler, som er specielt problematiske med hensyn til interaktioner 8 Hvornår er der risiko for dårlig compliance? 8 Interventioner 9 Rationel farmakoterapi 10 Vil du vide mere? 11 Fig. 6. Pixibogen. Hensigtsmæssig polyfarmaci i Viborg Amt. udgift pr. døgndosis på 1.189,48 kr. I pilotprojektet blev der seponeret 36 døgndoser svarende til en skønnet tilskudsudgift på kr. Projektet opnåede derfor en samlet skønnet besparelse på ,24 kr. (når udgiften til konsultationerne er trukket fra) eller 449,62 kr. pr. patient. Fra pilotprojekt til 2-aftale Selvom pilotprojektet viste, at indsatsen kunne tjene sig selv hjem, var formålet med en forsøgsaftale først og fremmest at minimere lægemiddelrelaterede problemer og sikre hensigtsmæssig polyfarmaci for dermed at højne kvaliteten i almen praksis. Samarbejdsudvalget godkendte efterfølgende en 2-aftale om systematisk medicingennemgang i almen praksis gældende frem til oktober Erfaringer og resultater fra pilotprojektet blev inddraget i færdiggørelse af den endelig forsøgsaftale. Desuden har Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Praksisudvalget og Kvalitetsudviklingsudvalget udgivet en»værktøjskasse«en praktisk vejledning i hensigtsmæssig polyfarmaci i Viborg Amt (4) (Fig. 6).»Værktøjskassen«var tænkt som en idékasse, hvor praksis kunne hente inspiration til det videre arbejde med at opspore og håndtere polyfarmacipatienter. FORSØGSAFTALEN Siden 1. oktober 2005 har lægerne fået et honorar for at foretage systematisk medicingennemgang. Der ydes ud over konsultations- eller sygebesøgshonoraret en tillægsydelse for medicingennemgang af polyfarmacipatienter, som fastsættes til et

12 172 POLYFARMACI grundbeløb på 193,32 kr. pr. patient pr. år svarende til 2 moduler a 10 minutter. Opfølgning på medicingennemgangen foregår som en almindelig konsultation til forskel fra pilotprojektet. Ydelsen omfatter en medicingennemgang for patienter, der får mere end 5 lægemidler. Der stilles ingen krav til alder eller lidelse. De praktiserende læger forpligter sig til at sikre patientens inddragelse i den foreslåede behandling. Herved opnås der fokus på non-compliance og de omkostninger, som for patienten og samfundet er forbundet med præparatvalget. Desuden har den praktiserende læge ret til at foretage opsøgende virksomhed som led i opfølgning på lægemiddelbehandlingen og modtage honorering herfor. For at få honorar for systematisk medicingennemgang skal mindst 1 læge pr. praksis deltage i et efteruddannelseskursus. EFTERUDDANNELSESKURSUS Pilotprojektets resultater og forsøgsaftalen blev formidlet til amtets øvrige praksis på et aftenskursus, som blev afholdt for både læger og praksispersonale. Kurset blev afholdt først i oktober Kurset omhandlede polyfarmaciproblematikken relateret til den ældre medinske patient et input fra Klinisk Farmakologisk Center i Århus og praktisk håndtering af systematisk medicingennemgang i praksis et input fra de to pilotpraksis. Formålet med kurset var at sikre kvaliteten og implementeringen af systematisk medicingennemgang. Praksis, der var forhindret i at deltage i kurset, fik efterfølgende tilbudt et besøg af den amtslige lægemiddelkonsulent, hvor principperne for systematisk medicingennemgang blev gennemgået. EVALUERING AF FORSØGSAFTALEN I alt 60 praksis kan tage ydelsen. Fra oktober 2005 til og med april 2006 har 51 praksis udført 981 medicingennemgange. Evaluering vil dels tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse, som sker via udtræk fra amtets interne databaser, en kvalitativ undersøgelse, som tager udgangspunkt i en patientundersøgelse, og interview af tilfældigt udvalgte praksis. Ultimo 2006 bliver der afholdt et opfølgningsseminar, hvor praksis får mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte metoden»systematisk medicingennemgang«. Evalueringen vil danne baggrund for udvikling af en systematisk metode, som bør anvendes ved systematisk medicingennemgang i de nye ydelser i Landsoverenskomsten. FORVENTNINGER TIL FORSØGSAFTALEN Det forventes, at i alt 50 lægepraksis vil tage imod forsøgsaftalen. Hver af disse praksis vil udføre 3 konsultationer pr. måned. Derved vil i alt patienter få en systematisk medicingennemgang årligt. De direkte forbundne merudgifter i medfør af aftalen skønnes at udgøre kr. Pilotprojektet viste, at det gennemsnitslige forbrug var 9 døgndoser pr. patient. Reduktionen i medicinforbruget var i pilotprojektet på 6%. Det forudsættes, at amtet i forbindelse med forsøgsaftalen opnår en reduktion på 3%, hvilket med en gennemsnitlig tilskudsudgift pr. døgndosis på 3,26 kr. vil medføre en umiddelbar udgiftsreduktion på ca kr. Hertil kommer imidlertid en række

13 173 fordele, som umiddelbart ikke kan opgøres økonomisk. Det drejer sig om eventuelle mindreudgifter til færre akutte konsultationer, færre sygehusindlæggelser pga. lægemiddelrelaterede problemer, en mere rationel lægemiddelanvendelse samt forbedret patientsikkerhed og livskvalitet som følge af en mere systematisk indsats. Forsøgordningen vil uden tvivl give Viborg Amts læger et godt afsæt til opfyldelse af den nye overenskomst, hvor den nuværende»forsøgsydelse«overgår til at blive anvendt systematisk som en del af ydelserne: opsøgende hjemmebesøg og aftalt forebyggelseskonsultation. LITTERATUR 1. Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler. En betænkning afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kapitel 8: Det rationelle lægemiddelvalg og Kapitel 9: Den rationelle lægemiddelanvendelse. kap08.html og medicintilskud/kap09.html 2. Henriksen C, Vass M. Medicin til ældre. Rationel Farmakoterapi 2005; 1: Room for review: a guide to medication review. medication-review/room-for-review 4. under fanen»praksisinformationviborg amt«. Yderligere information kan fås ved henvendelse til forfatteren. Interessekonflikter: ingen angivet.