SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2009"

Transkript

1 SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport

2 1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET STRATEGISK OG ØKONOMISK RAMME FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN I DANMARK SOCIALFONDSPROGRAMMET OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM RESULTATER OG ANALYSE AF FORLØBET En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer som er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger Detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. udbetalingsanmodning Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater De finansielle resultater og målopfyldelse Programanvendelsen jf. Lissabonstrategiens øremærkningskategorier Støtte efter målgruppe Overvågningsudvalget 2009* OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN* VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST * Dialog og kompetenceudvikling* Administrative regler og procedurer* Statsstøtte* ÆNDRINGER I KONTEKSTEN OMKRING DET OPERATIONELLE PROGRAM* Ændringer af nationale regler 2008* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Sammenfatning af den socioøkonomiske situation og tendenser for globale mål EVENTUEL VÆSENTLIG ÆNDRING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 57 I FORORDNING (EF) NR. 1083/2006* KOMPLEMENTARITET MED ANDRE INSTRUMENTER* Administrativ koordination med anden EU-støtte* Programmernes bidrag til Østersøstrategien* TILSYNSFORANSTALTNINGER* Artikel 62* Funktionsadskillelse mellem og inden for tilsynsmyndighederne* Central udpeget revision* Rapportering og overvågning mellem forvaltningsmyndigheden i EBST og det organ, der har fået pålagt opgaven* Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedrørende dataindsamling* Evalueringsindsatsen 2009* GENNEMFØRELSEN AF DE ENKELTE PRIORITEREDE OPGAVER PRIORITET 1: EN KVALIFICERET ARBEJDSSTYRKE Gennemførelse prioritet Gennemførelsen på Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Gennemførelsen på Anvendelsen af ny teknologi Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende PRIORITET 2: UDVIDELSE AF ARBEJDSSTYRKEN Gennemførelsen af prioritet 2: Gennemførelsen af Udvikling af menneskelige ressourcer Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST ESF-PROGRAMMER: SAMMENHÆNG OG KONCENTRATION VÆSENTLIG UDVIKLING I DE NATIONALE OG REGIONALE POLITIKKER Kommissionens opfølgning på Danmarks nationale reformprogram Investering i viden og innovation Frigørelse af erhvervspotentialet Modernisering af arbejdsmarkederne og investering i mennesker

3 Energi og klima BIDRAGET FRA ESF TIL AT GENNEMFØRE RETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER I DEN EUROPÆISKE BESKÆFTIGELSESSTRATEGI TEKNISK ASSISTANCE INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN KOMMUNIKATIONSHANDLINGSPLANEN REGIONALT.DK - PROJEKTDATABASE ÅRLIG EVENT INFORMATIONSPRODUKTER FLAGNING VÆKSTFORAENES INFORMATION TIL POTENTIELLE ANSØGERE OG TILSKUDSMODTAGERE INFORMATIONSGRUPPE BILAG 1: ÅRSRAPPORT 2009 SOCIALFONDEN TOTALOVERSIGTER OVER OPLYSNINGER OM PROGRAMMETS MÅL OG INDIKATORER, SOM INDTASTET I KOMMISSIONENS SFC-DATABASE. OPGJORT PR , 2009 AKKUMULERET I TABELLER KAN AFRUNDING MEDFØRE, AT TAL- LENE IKKE SUMMER TIL TOTALEN 3

4 1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET OPERATIONELT PROGRAM ÅRLIG GENNEMFØRELSESRA- PORT Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr. CCI nr.: 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Rapporteringsår: 2009 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af årsrapporten: 14. juni 2010 Det danske socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Inden fremsendelse til Kommissionen skal årsrapporten godkendes af Overvågningsudvalg (OU) og årsrapporten 2009 forelægges udvalget 14. juni I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten har forvaltningsmyndigheden indhentet og indarbejdet bidrag fra de enkelte regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammerne, den konkrete prioritering af indsatsområder under programmerne og implementering af den administrative praksis. Figur 1.1: Den strategiske tragt EBST indsendte i slutningen af 2009 Strategisk Rapport til Kommissionen som opfølgning på den programstrategi, der danner grundlag for den danske strukturfondsindsats. I 2009 er der ved en ekstern evaluator gennemført en temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden Begge rapporter vil indgå i årsrapporten. 1.1 Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Tragten (fig. 1.1) fra Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) viser, hvordan strukturfondsindsatsen i Danmark ud over at støtte op om Lissabon-målene skal understøtte såvel regeringens globaliseringsstrategi som de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og dermed sikre, at den samlede regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. 4

5 Hertil kommer de gensidigt forpligtende politisk-strategiske regionale partnerskabsaftaler mellem regeringen og Danmarks seks vækstfora om vækst og erhvervsudvikling 1. Partnerskabsaftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Det er den helt overordnede målsætning for den danske strukturfondsindsats, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i verden målt ved BNP pr indbygger 2. Den danske strukturfondsindsats udmøntes gennem regional- og socialfondsprogrammet. For hele programperioden er Danmark tildelt ca. 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfondsprogrammet og regionalfondsprogrammet, svarende til ca ,2 mio. kr. for hvert program jf. fig Figur 1.2: Strukturfondsmidlerne i Danmark. Tildelingen til Danmark pr. prioritet under Socialfonden og Regionalfonden. DKK pr. prioritet for hele strukturfondsperioden (2007-priser) Strukturfondsindsatsen De nationale danske programmer Socialfonden Prioritet 1 Bedre job 1.332,9 mio. kr. Socialfonden Prioritet 2 Flere job 493,0 mio. kr. Regionalfonden Prioritet 1 Innovation og viden 1.825,9 mio. kr. Note: På hvert program er der en prioritet på Teknisk Assistance på 72,3 mio. kr. I den danske NSRF er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. af BNP), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSFR s. 69) 3. Strukturfondsindsatsen skal sammen med den øvrige nationale, regionale og lokale indsats føre frem mod de globale mål i 2013 inden for vækstkilderne, som beskrevet i kapitel 2. 1 Partnerskabsaftalerne om regional erhvervsudvikling er et initiativ i globaliseringsstrategien. Aftalernes proces og indhold kan følges på 2 Nationale Strategiske Referenceramme s

6 Som det fremgår af fig. 1.2, er den danske indsats for målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse fokuseret mod hovedindsatsområderne Flere og bedre job og "Bedre viden og innovation til sikring af vækst" i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Strukturfondsindsatsen skal også tage en række tværgående hensyn blandt andet ift. ligestilling, miljø, beskæftigelsesudviklingen samt hensyn til byer og yderområder. Ønsket om sammenhæng reflekteres også i høj grad i det danske administrative set-up, hvor de regionale vækstfora har retten til at prioritere strukturfondsmidlerne og indstille til staten (Erhvervs- og Byggestyrelsen) om anvendelsen af midlerne Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Figur 1.3: Oversigt over socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder Kilde: Socialfondsprogrammet s. 5 Socialfondsprogrammet består af to programprioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Derudover er der en prioritet for teknisk assistance. 3 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. 4 jf. lov om erhvervsfremme 10 og bekendtgørelse nr. 358 om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. 6

7 De fire vækstkilder er indsatsområder under de to programprioriteter. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med implementeringen af programmet. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariaters indstillinger i kapitel 3, som omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler sammenhæng i den danske strukturfondsindsats, kapitel 5 Teknisk Assistance og kapitel 6 er en gennemgang af informationstiltag i

8 2 OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen. Det er en gennemgang af aktivitetsudviklingen og den finansielle udvikling på de to overordnede prioriteter. Kapitlet indeholder også en gennemgang af de globale mål, de tværgående hensyn og artikel 10 i socialfondsforordningen. Der redegøres for udviklingen i den nationale rammesætning, det regionalpolitiske set-up, væsentlige socioøkonomiske ændringer, ændret lovgivning, de væsentligste udfordringer i 2009, og hvilke tiltag der er blevet sat i værk for at imødekomme dem. Afslutningsvis redegøres for tilsynsforanstaltninger Resultater og analyse af forløbet Afsnit , som er rene tabeloplysninger, er indeholdt i bilag 1. De væsentligste data fra bilag 1 er brugt og forklaret i afsnit nedenfor En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer som er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger Detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. udbetalingsanmodning Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Disse oplysninger er behandlet i årsrapportens kapitel 2 og Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er ikke tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse For at styrke de regionale vækstvilkår og udbuddet af arbejdskraft både i bredden og i dybden er socialfondsprogrammet indholdsmæssigt og finansielt opdelt på to prioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) til at styrke de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. Der blev afsat 73 % af EU-midlerne (ca mio. kr.) i den 7-årige programperiode. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) til at styrke de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Der blev afsat 27 % af EU-midlerne (ca. 493 mio. kr.) i den 7-årige programperiode. Under både prioritet 1 og 2 skelnes mellem to projekttyper: 8

9 Projekttype A: Aktiviteten er rettet mod den enkelte deltager og sigter på at opkvalificere personens kompetencer. Projekttype B: Aktiviteten er rettet mod virksomheder/institutioner/organisationer og sigter på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og rekrutteringsgrundlag. I socialfondsprogrammet er opstillet en række mål og indikatorer under de enkelte prioriter og indsatsområder. Inputindikator: Måler antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. Oplysningerne registreres i forbindelse med ansøgning. Outputindikator: Måler de umiddelbare projektresultater og den faktiske deltagelse. I projekter, som vedrører kompetenceudvikling for personer, opgøres deltagelsen og resultaterne løbende. I de øvrige projekter for virksomheder/institutioner/organisationer opgøres deltagelse og resultater ved projektafslutning. Resultatindikator: Måler de faktiske effekter. Opgøres i lighed med outputindikatoren løbende for deltagende personer og ved projektafslutning for deltagende virksomheder/institutioner/organisationer. Afsnit beskriver ordninger vedrørende dataindsamling Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater I årsrapporterne for 2007 og 2008 var det vanskeligt at vurdere målopfyldelsen, da der kun var igangsat forholdsvis få projekter. I perioden er der igangsat så mange projekter, at man kan begynde at vurdere graden af målopfyldelse. Oversigt over resultatmål for den samlede socialfondsindsats opdelt på prioriteter. Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke - bedre job, 73 % af rammen. Projekttype A (personer): personer har som følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. Projekttype B (virksomheder/institutioner/organisationer): 600 virksomheder/institutioner/organisationer har som følge af deres projektdeltagelse udviklet/implementeret nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer/produkter. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken - flere job, 27 % af rammen. Projekttype A (personer): personer er som følge af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse/kommet tættere herpå/har hævet deres kompetenceniveau. Projekttype B (virksomheder/institutioner/organisationer): 200 virksomheder/institutioner/organisationer indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. 9

10 De følgende skemaer beskriver målopfyldelsen baseret på de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater og de faktiske resultater. De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerprojekter). For type B projekter (virksomheder/institutioner/organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning. Langt de fleste socialfondsprojekter er flerårige projekter. Der var ultimo 2009 igangsat 112 projekter og kun afsluttet syv socialfondsprojekter (to projekter under prioritet 1 og fem projekter under prioritet 2). De afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på godt 4 mio. kr., svarende til under 1/4 % af den samlede socialfondsramme. Det er derfor ikke overraskende, at graden af faktisk målopfyldelse i de følgende skemaer generelt er marginal. De igangværende type A projekters faktiske resultater (der opgøres løbende) er medtalt disse projekter vil fortsætte med at levere resultater de kommende år i takt med, at de bliver færdige. I de kommende årsrapporter bliver det gradvist mere og mere relevant at betragte den faktiske målopfyldelse, men i nærværende rapport er det mest relevant at betragte den forventede målopfyldelse set i forhold til tilsagnsmidlerne. Der er tale om forventet målopfyldelse hos projekterne på tilsagnstidspunktet med de forhold, det giver. Prioritet 1 Tabel 2.1 Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under prioritet 1 Faktiske 1) Forventede 2) Type Resultater prioritet 1 Endeligt mål for resultat akkumuleret %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr og i pct. af prioritetens rammen 1A 1A - Personer der som følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job (f) 5 % % 1B 1B - Antal virksomheder/institutioner/organisationer der som følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer/produkter (a) 0,2 % % 397,3 mio. kr (30,2 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 1 afsluttet projekt. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. 10

11 Prioritet 1 Ultimo 2009 var der givet tilsagn for ca. 30 % (397,3 mio. kr.) af prioritet 1 s ramme jf. tabel 2.1. De igangsatte projekter forventer at opkvalificere over personers kompetencer. Dette ville svare til en forventet målopfyldelse på ca. 58 %. Den faktiske målopfyldelse er foreløbig kun ca. 5 % for type A projekterne (kompetenceudvikling af personer), hvilket afspejler, at mange projekter er et godt stykke fra at være afsluttet. For type B projekterne (virksomheder, institutioner, organisationer), hvor resultatet opgøres ved projektafslutning, var der under prioritet 1 endnu kun afsluttet 1 projekt med EU-støtte på 1,2 mio. kr., som indgår i resultatoplysningerne. De igangsatte projekter forventer, at over virksomheder/institutioner/organisationer vil udvikle eller implementere nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. Det vil være betydeligt over målet for hele perioden (600). Man vil kunne overveje at opjustere målet, men først bør der afsluttes flere projekter og indhentes flere faktiske resultater. Prioritet 2 Tabel 2.2 Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under prioritet 2 Faktiske 1) Forventede 2) - Type Resultater prioritet 2 Endeligt mål for Resultat akkumuleret %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr og i pct. af prioritetens rammen 2A 2A - Antal personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau (f) 5 % % 174,5 mio. kr. 2B 2B Antal virksomheder/institutioner/organisationer, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur (a) % (35,4 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 2 afsluttede projekter.. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. Prioritet 2 Ultimo 2009 var der givet tilsagn for ca. 35 % af rammen under prioritet 2 (174,5 mio. kr.), jf. tabel 2.2. De igangsatte projekter forventer at opkvalificere over personer, hvilket vil svare til en forventet målopfyldelse på næsten 80 %. Den faktiske målopfyldelse er forholdsvis lav, hvilket ligesom under prioritet 1 afspejler, at forholdsvis få projekter er afsluttet. De igangsatte projekter forventer, at 640 virksomheder vil indgå i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af 11

12 iværksætterkulturen. Begge de to afsluttede type B projekter (EUstøtte 1,1 mio. kr.), har oplyst, at ingen virksomheder / institutioner / organisationer har indgået i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkulturen (2 B indikatoren), Der foreligger dog oplysninger om, at 5 virksomheder / institutioner / organisationer, som et resultat af indsatsen, har forbedret muligheden for at rekruttere nye medarbejder samt fastholde eksisterende medarbejdere. Man vil kunne overveje som under prioritet 1 - at opjustere målet, men først bør der afsluttes flere projekter og indhentes flere faktiske resultater. Det samlede resultat (prioritet 1 og prioritet 2) Resultatet af den hidtidige indsats for både prioritet 1 og prioritet 2, hvor deltagere har afsluttet et kompetenceudviklingsforløb på et socialfondsprojekt, viser, at 75 % af deltagerne i socialfondsaktiviteter i perioden har tilkendegivet at have opnået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Hver femte ledige eller person uden for arbejdsstyrken havde opnået beskæftigelse i løbet af den periode, de deltog i et socialfondsprojekt. Tabel 2.3 og 2.4 neden for viser faktiske resultater for de igangværende projekters deltagere fordelt for prioritet 1 og 2 og indsatsområderne under de enkelte prioriteter. I alt indgår personer i resultatet (Prioritet 1: personer, prioritet 2: 881 personer). På tværs af de to programprioriteter og bag de samlede oplysninger om disse personers faktiske resultater har forvaltningsmyndigheden oplysninger om følgende: beskæftigede personer har forøget deres kompetenceniveau inden for nuværende jobfunktioner (horisontalt) eller i forhold til nye jobfunktioner (vertikalt). (Ud af beskæftigede deltagere) 156 ledige personer er kommet i beskæftigelse (Ud af 733 ledige deltagere) 46 personer har etableret selvstændig virksomhed 15 personer uden for arbejdsstyrken er overgået til at være en del af arbejdsstyrken 496 personer har fået nye jobfunktioner som led i indsatsen. På tværs af prioriteterne fremgår det af årsrapportens tabeller over deltagergennemførelsen, at ultimo 2009 var der foreløbig igangsat deltagerforløb i projekterne. Projekterne vil fortsætte med at oprette deltagerforløb. Bag oplysningerne om angivelsen af de forventede resultater, som tilsagnsmodtagerne har oplyst på ansøgningstidspunktet, ligger der også mere konkrete oplysninger om indholdet: 12

13 personer vil få forøget deres kompetenceniveau inden for nuværende jobfunktioner (horisontalt) eller i forhold til nye jobfunktioner (vertikalt) ledige vil komme i beskæftigelse personer vil starte egen virksomhed virksomheder/institutioner/organisationer vil indføre nye samarbejdsformer/organisationsformer/modeller og produkter som retter sig mod en kvalificeret og udvidet arbejdsstyrke. Ovenstående resultater er prioritetsopdelt i kapitel 3. Indsatsområdernes bidrag til resultatopfyldelsen Gennemførelsen på indsatsområdeniveau er udførligt behandlet i årsrapportens kapitel 3. Nedenstående tabeller viser de faktiske og forventede resultater op mod de fysiske mål på indsatsområdeniveauet. Som nævnt ovenfor kan de faktiske resultater kun opgøres for afsluttede projekter (et afluttet type B projekt på prioritet 1 og 2 type B projekter på prioritet 2) og for igangværende type A projekter. 13

14 Tabel 2.3: Målopfyldelsen på indsatsområdernes resultatmål samt den forventede målopfyldelse jf. ansøgninger, prioritet 1, Faktiske 1) Forventede 2) Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Endeligt mål Resultat akkumuleret %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af igangsatte aktiviteter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) og i pct. af prioritetens tilsagnsbeløb Udvikling af menneskelige ressourcer ,1 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til deres nuværende eller nyt job Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter (f) 11 % % 200 1(a) 0,2 % % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (89 %) Innovation, videndeling og videnopbygning 7 29,1 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til deres nuværende eller et nyt job indenfor innovation Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter (f) % 200 (a) % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (7 %) Anvendelse af ny teknologi 6 14,1 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for anvendelse af ny teknologi Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har introduceret nye samarbejdsformer / processer / produkter vedrørende ny teknologi =Ingen deltagere afsluttet0(f) % 200 (a) % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (4 %) Prioritet 1 i alt ,3 Resultatmål, personer % % Resultatmål, virksomheder / institutioner / organisationer 600 1(a) 0,2 % % (100 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 1 afsluttet projekt.. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. 14

15 Tabel 2.4: Målopfyldelsen på indsatsområdernes resultatmål samt den forventede målopfyldelse jf. ansøgninger, prioritet 2, Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Endeligt mål Resultat akkumuleret Faktiske 1) Forventede 2) %- opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af igangsatte aktiviteter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) og i pct. af prioritetens tilsagnsbeløb Udvikling af menneskelige ressourcer ,6 Personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau. Virksomheder / institutioner / organisationer, der indgår i samarbejde og netværk og udvikling af organisationer og strategier vedr. udvidelse af arbejdsstyrken (f) 13 % % 100 0(a) 0 % % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (79 %) Etablering og udvikling af nye virksomheder 14 36,9 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / blevet selvstændige / har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Virksomheder / institutioner / organisationer, der er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur (f) 2 % % 100 (a) % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder (21 %) Anvendelse af ny teknologi 0 0 Personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse, kommet tættere på arbejdsmarkedet / har forbedret deres kompetenceniveau vedr. ny teknologi (f) 0 % 0 0 % Der er ikke rammebeløb på indsatsområder 0 % Prioritet 2 i alt ,5 Resultatmål, personer % % Resultatmål, virksomheder / institutioner / organisationer 200 0(a) 0,2 % % (100 %) 1) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 2 afsluttde projekter.. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater. Sammenfattende kan det siges om udviklingen på programmets indsatsområder, at der med undtagelse af ny teknologi på prioritet 2, var igangsat aktiviteter på alle indsatsområder. Nedenstående tendenser kan også aflæses af forventningerne til deltagerantallet og i tallene over aktivitetsgennemførelsen, jf. kapitel 3 i årsrapporten. 15

16 Udvikling af menneskelige ressourcer har i perioden været det højest prioriterede indsatsområde på begge prioriteter. Indsatsområdet er højt eller meget højt prioriterede i alle de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, og hhv. 89 % og 79 % af tilsagnsbeløbene på hhv. prioritet 1 og 2 er placeret her. Etablering og udvikling af nye virksomheder, der alene findes på prioritet 2, udgjorde en femtedel af prioritet 2 indsatsen målt på tilsagnsbeløb, og var det næststørste indsatsområde i socialfondsindsatsen. Innovation, videndeling og videnopbygning, der alene findes på prioritet 1, udgjorde 7 % af prioritet 1 indsatsen målt på tilsagn. Indsatsområdet var i 2009 højt eller meget højt placeret i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Der var dog tilsyneladende mindre fokus på socialfondsprogrammets muligheder for innovationsindsats i den konkrete udmøntning, og to af de regionale vækstfora havde endnu ikke igangsat aktiviteter på området. Indsatsen inden for Anvendelse af ny teknologi, som findes på begge prioriteter, bidrog til prioritet 1 med 4 % af tilsagnene, mens der ikke var igangsat aktiviteter på området på prioritet 2. Det er fortsat et opmærksomhedspunkt at få igangsat projekter på dette område. Om projektgenerering inden for Anvendelse af ny teknologi nævner evaluator i temaevalueringen 2009, at adgangen til ny teknologi er det område, som projekterne har lavest incitament til at give sig i kast med. Både EBST og de regionale vækstfora arbejder løbende på at blive bedre til at effektmåle strukturfondsprojekterne. Der er bl.a. i 2009 skrevet en guide om effektmåling, som kan downloades af strukturfondsansøgere. Guiden indeholder konkrete værktøjer og gode råd til effektmåling. I 2010 revideres ansøgningsskemaet bl.a. for at øge fokus på projekternes effekter. I forbindelse med den strategiske evaluering 2010 er følgende evalueringsspørgsmål rejst til brug for et tjek af indikatorsystemet. Sammenholdt med programmernes fremdrift er output, resultater og virkninger så i overensstemmelse med de forventede mål? Har den ændrede socioøkonomiske situation i negativ eller positiv retning påvirket realiserbarheden af programmernes opstillede mål? Er indikatorsystemet velegnet til at beskrive programmernes nøjagtige fremdrift? Opfølgning på de globale mål og den socioøkonomiske udvikling Socialfondsindsatsen skal sammen med regionalfondsindsatsen bidrage til at indfri en række generelle ( globale ) mål, jf. strukturfondsprogrammerne. 16

17 De globale mål De globale mål frem mod 2013 i socialfondsprogrammet er, jf. fig. 2.1, opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: 1. Udvikling af menneskelige ressourcer, 2. Innovation, videndeling og videnopbygning, 3. Anvendelsen af ny teknologi samt 4. Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i socialfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit Generelt har den økonomiske afmatning, som begyndte i midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager på og i den årlige regionale konkurrenceevneredegørelse. Fig. 2.1: De globale mål i socialfondsprogrammet Udvikling af menneskelige ressourcer Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Socialfondsprogrammets globale mål Innovation, videndeling og videnopbygning I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (udgangspunkt: 40 % i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de fem mest innovative lande i EU (udgangspunkt: nr. 10 i CIS3, ) Anvendelsen af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 % (udgangspunkt 56 % i 2005) Etablering og udvikling af nye virksomheder I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (udgangspunkt 8,5 % i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere som udvikler sig til vækstiværksættere forøget til 13 % (udgangspunkt: ca. 5 % i 2003) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. 17

18 Udvikling af menneskelige ressourcer: Globale mål i programmet: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003). Erhvervsfrekvens Den oprindelige målsætning i socialfondsprogrammet er baseret på en arbejdsstyrke omfattende de årige. Som følge af reformer i Danmark er definitionen imidlertid ændret til år. Det globale mål i socialfondsprogrammet er fortsat at fastholde erhvervsfrekvensen på 2005-niveauet, hvilket med den nye definition vil sige mindst 78,0 %. Dette mål var opfyldt i 2008, hvor hele landets erhvervsfrekvens var 79,1 %. Samtlige regioner oplevede i perioden 2006 til 2008 en positiv udvikling og opfyldte i 2008 det globale mål. Uddannelse De oprindelige målindikatorer i socialfondsprogrammet om en uddannelsesdeltagelse på 30 % af de årige og uddannelsesdeltagelse på 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år er ligesom i Konkurrenceevneredegørelsen ændret til at omfatte de årige med henblik på at give et mere retvisende billede af deltagelsen i voksenog efteruddannelse. Ved at ændre afgrænsningen til årige undgås den forholdsvis store andel af de årige, der deltager i det ordinære uddannelsessystem 5. Med den nye definition var udgangspunktet i 2005, at 25 % af alle de årige inden for de seneste fire uger deltog i uddannelse (mod 27 % med den gamle definition). Den oprindelige målsætning om en 3 % point stigning svarer således til, at Danmark med den nye definition skal op på 28 % i Dette mål var opfyldt i 2008, hvor andelen af de år, der havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger, var godt 28 %. For uddannelsesaktiviteten blandt de ufaglærte i aldersgruppen år er udgangspunktet med den nye definition 10,5 % (2003 niveau). Med den oprindelige målsætning om en 5 % point stigning svarer dette til en målsætning om at nå op på 15,5 % i Dette mål var op- 5 Konkurrenceevneredegørelsen 2009 (regeringen) 18

19 fyldt i 2008, hvor 19,6 % af de ufaglærte mellem år havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger. Beskæftigelsesfrekvens Definitionen af beskæftigelsesfrekvensen er i lighed med erhvervsfrekvensen ændret til at omfatte årige i stedet for årige. Med den nye definition er målsætningen, at beskæftigelsesfrekvensen i 2013 skal være 74,3 % (mod 74,2 % i 2005). Det svarer til den oprindelige målsætning om en stigning på 0,1 pct.point. Det globale mål var opfyldt i 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen på landsplan var 77,4 % (seneste data). Samtlige regioner oplevede en betydelig stigning i beskæftigelsesfrekvensen i perioden frem til 2008 og opfyldte alle det globale mål. Siden 2008 er beskæftigelsen i Danmark reduceret kraftigt som følge af den økonomiske afmatning. På landsplan faldt den samlede beskæftigelse med ca personer fra 3. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009, jf. figur 2.2. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene, handel- og transportsektoren, finansiering og forretningsservice samt bygge- og anlægssektoren. Der er således ikke tvivl om, at beskæftigelsesfrekvensen i 2009, som endnu ikke er offentliggjort, vil være betydeligt lavere end i Figur 2.2: Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv kv (1000 personer) (sæsonkorrigeret) K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Innovation: Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Konkurrenceevneredegørelse 2009 viser, at Danmark kun indtager en tiende plads målt på andel innovative virksomheder. De nyeste danske tal er fra og viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne i perioden er stort set uændret 19

20 sammenlignet med , jf. figur I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er ca. 45 % af virksomhederne innovative, mens det i Region Syddanmark og Region Nordjylland er ca. 40 %. I Region Sjælland er kun ca. hver tredje virksomhed innovativ, og andelen er reduceret mærkbart i sammenlignet med Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 42 %. Dermed opfylder Danmark endnu ikke det globale mål i socialfondsprogrammet om 50 % innovative virksomheder. Figur 2.3: Andel innovative virksomheder i regionerne, og Pct Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i % af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Anvendelse af ny teknologi: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 %. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.4: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk; Bruger e-læring i alt. Der er mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.4. Region Hovedstaden ligger generelt lidt over landsgennemsnittet. I lyset af de nye IKT-indikatorer vil der være behov for at revidere det globale mål for anvendelse af ny teknologi Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 6 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under 2 ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet, og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under 5 eller under 50 ansatte. 20

21 Figur 2.4: Indikator for IKT-anvendelsen, % (2009) Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk Bruger e-læring i alt Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, Iværksætteri: Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 % 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 %. Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur 2.5. Figur 2.5: Etableringsrater, (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bornholm Anm: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i % af samtlige virksomheder Kilde: Danmarks Statistik De nyeste tal for etableringsraten er fra 2007, men CVR-registreringerne kan følges frem til efteråret CVR-registreringerne indikerer, at antallet af nyetableringer faldt i 2009 som følge af den økonomiske afmatning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmarks pæne internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsopstarter. 21

22 Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som store vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst 10 ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 %. Baseret på den nye definition af vækstiværksættere vil målsætningen fremadrettet være, at Danmark skal ligge blandt de fem bedste lande i internationale sammenligninger. Danmark var i den seneste internationale opgørelse af store vækstiværksættere (2005) placeret som nummer fem ud af de ti lande, der indgik i målingen. 7 Der var i 2006 kun 108 store iværksættere i Danmark, hvorfor regionale målinger bliver meget usikre. Ved regionale opgørelser betegnes virksomheder derfor som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har 5 eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 % i antal ansatte. En ledende indikator for andelen af vækstiværksættere (5+) er de såkaldte gazelle-virksomheder. Andelen af gazelle-virksomheder er steget betydeligt i perioden frem til 2008 i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur Til gengæld er andelen af gazeller ikke vokset i hverken Region Sjælland eller Nordjylland. Den økonomiske afmatning har medført et betydeligt fald i andelen af vækstiværksættere i det seneste år. Denne udvikling må forventes at være gældende i alle lande og Danmarks internationale placering vil derfor ikke nødvendigvis forringes. 7 Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Regeringen) 8 Regional Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 22

23 Figur 2.6 Indikator for andel regionale vækstiværksættere (5+) beregnet på ATPbeskæftigelse, kv.2005 til kv % kv Hovedstadsregionen Midtjylland kv Nordjylland kv Sjælland Syddanmark kv Danmark kv Anm.: Der er tale om en foreløbig indikator, som kan afvige fra den endelige opgørelse. * Vækstiværksættere er virksomheder, der er etableret i 2004 og 2005 og som har 5 eller flere ansatte i vækstperiodens start. Væksten i beskæftigelsen er på mindst 20 % i gennemsnit pr. år i perioden Kilde: ATP-statistikken og virksomhedsdatabasen (FIDA). Sammenhæng og synergi mellem den aftalte prioritering Den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud end ved tilblivelsen af NSRF og programmerne. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio Ledigheden er den største udfordring på kort sigt. Ud over de initiativer, som regeringen har gennemført for at bremse den økonomiske nedgang, har alle seks regionale vækstfora inden for rammerne af programmerne kunnet igangsætte initiativer for strukturfondsmidler, som har til formål at imødegå den økonomiske krise, bl.a. ved at styrke den regionale kapitalformidling og opkvalificere arbejdskraften. De danske strukturfondsprogrammer har således vist sig robuste for konjunkturudsving. Der er ikke konstateret vanskeligheder med den indholdsmæssige opbygning af programmerne, og programmerne har, jf. konklusionerne fra temaevalueringen, været opfattet som rummelige. Vækstforaene har haft få eller ingen barriere i deres arbejde med programmerne 9. Via de regionale vækstfora vil strukturfondsmidlerne således bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse og beskæftigelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. 9 Temaevalueringen side 3, COWI

24 Til trods for strukturfondsmidlernes beskedne andel af Danmarks BNP har strukturfondsindsatsen ikke alene flugtet med, men har også i et vist omfang kunnet bidrage til gennemførelsen af det nationale reformprogram. Samtidig har de operationelle programmer på regionalt niveau kunnet bidrage til at imødegå udfordringerne under den økonomiske krise De finansielle resultater og målopfyldelse Tabel 2.5.: Oversigt over tilsagn og indstillinger og udbetalt støtte på prioriteter mio. kr. Antal tilsagn På baggrund af den socioøkonomiske udvikling er det væsentligt, at de regionale vækstfora fastholder fokus for anvendelsen af strukturfondsmidlerne på at forbedre de langsigtede regionale rammevilkår og præstationer inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling. Det er væsentligt at fastholde de positive resultater, som tegner sig. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at projekterne også på kortere sigt kan skabe arbejdspladser, sikre sunde virksomheder adgang til kapital og forbedre kompetencerne for både ledige og beskæftigede. Tilsagnsbeløb mio. kr. Indstillingsbeløb mio. kr. Udbetalt mio. kr. Disponeret andel af rammen jf. tilsagn Prioritet ,3 58,7 84,8 30 % Prioritet ,5 42,7 28,0 35 % I alt ,8 101,4 112,8 32 % Oplysninger vedrørende den finansielle gennemførelse på detaljeret niveau findes i kapitel 3 vedrørende den prioriterede indsats og i bilag 1. Figur 2.7: Samlet finansiel gennemførsel på prioriteter ultimo % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Pr. 1: Flere job Pr. 2: Bedre job Prioritet 1 og 2 Disponibelt 876,8 275, ,6 Indstillinger til tilsagn 58,7 42,7 101,3 Tilsagn fremadrettet 312,5 146,5 459,0 Udbetalt EU-bidrag betalingsanm. 84,8 28,0 112,8 24

25 Med regnskabsafslutning pr blev der fremsendt betalingsanmodning til Kommissionen på attesterede, støtteberettigede udgifter afholdt under prioritet 1, prioritet 2 og teknisk assistance på ,85 EUR (ca. 112,8 mio. kr.) Det finansielle krav for n+2 målet for afholdte udgifter var opfyldt. Ultimo 2009 var der forløbet 42 % af den 7-årige strukturfondsperiode. 32 % af strukturfondsperiodens samlede rammer var forpligtet til projekter i form af tilsagn. Forvaltningsmyndigheden finder det ikke helt tilfredsstillende, at der endnu kun i den samlede disponering (tilsagn og indstillinger) var disponeret 37 % af de samlede programrammer. Der er til stadighed særdeles stor fokus på at nå n+2 målene. Overvågningsudvalget, forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne har fra programstarten haft meget stort fokus på n+2 problematikken og nødvendigheden af momentum i programgennemførelsen, herunder at få tilsagnsgivningen til projekter tidligt i gang. Langt hovedparten af projekterne er flerårige, og de fleste projekter har en opstartsfase, fra projektet opnår tilsagn, til der genereres forbrug af strukturfondsmidler, som tæller med i n+2 regnskabet. Der er særlig opmærksomhed på initiativer, hvis formål dels er at hæve indstillingsmomentum og dels at forbedre indstillingernes kvalitet, så momentum i programgennemførelsen styrkes. Problematikken tages løbende op dels bilateralt med partnerskabet og dels gennem det administrative specialistnetværk. Læs mere om n+2 håndtering i afsnit Der blev i 2009 udvist store bestræbelser fra vækstforumsekretariaterne og fra forvaltningsmyndighedens side på at optimere programgennemførelsen, mindske sagsbehandlingstiderne og optimere samt kvalitetsudvikle information og vejledning i alle led, bl.a. ved at indføre fasttrack-procedure, afholdelse af møder i specialistnetværk og strukturfondsakademiet, afholdelse af trimestermøder mellem de enkelte vækstfora og forvaltningsmyndigheden samt afholdelse af seminarrække på tværs af de regionale vækstforumsekretariater. Det fremgår af tilbagemeldingerne fra de regionale vækstforumsekretariater, at der har været tale om en meget vellykket og anvendelig proces, se tabel 6.2. Læs mere om de væsentlige udfordringer afsnit 2.3 Figur 2.8 Prioritet 2; 174,5; 31% Prioritet 1; 397,3; 69% Analyse af tilsagn jf. finansieringstabellerne Med disponeret jf. tilsagn af 30 % af prioritet 1 s ramme og 35 % af prioritet 2 s ramme kan der konstateres størst fremdrift på prioritet 2. Det indbyrdes størrelsesforhold mellem de to programprioriteter i tilsagnene var på Der var således en mindre afvigelse på 4 procentpoint med vægt mod prioritet 2 jf. programmets finansieringstabel, hvor størrelsesforholdet mellem de to prioriteter er på Erhvervs- og Byggestyrelsen har bedt de enkelte vækstfora om, i deres bidrag til årsrapporten, at vurdere det fremtidige behov på træk på henholdsvis Socialfondens prioritet 1 og 2. De regionale vækstforas tilbagemeldinger afspejler et muligt fremtidigt behov, som imidlertid ikke ultimo 2009 var helt entydigt. 25

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2009

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2009 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2009 1 1 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION... 4 1.1. STRATEGISK OG ØKONOMISK RAMME FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN I DANMARK... 4 1.2

Læs mere

Flere og bedre job. Årsrapport 2011 MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark

Flere og bedre job. Årsrapport 2011 MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2011 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten for regionalfonds-

Læs mere

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2012

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2012 Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2012 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten for regionalfonds- og socialfondsprogrammet

Læs mere

MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2013 Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds- og socialfondsrapporten

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007 SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2007 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET 4 1.1 ÅRSRAPPORTERNES INDHOLD OG FORORDNINGSGRUNDLAG 4 1.2 DEN

Læs mere

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark. Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE.

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark. Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2014 Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds- og socialfondsrapporten

Læs mere

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2007 1 DISPOSITION 1.0 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET... 3 1.1 ÅRSRAPPORTERNES INDHOLD OG FORORDNINGSGRUNDLAG:...

Læs mere

Bilag 2. Data til evaluering af strukturfondsindsatsen

Bilag 2. Data til evaluering af strukturfondsindsatsen Bilag 2 Data til evaluering af strukturfondsindsatsen 2007-2013 1. Indledning Siden 1. januar 2007 har de seks regionale vækstfora igangsat et stort antal projekter, som sigter på at styrke de regionale

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2008

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2008 SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2008 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET... 4 1.1 DEN STRATEGISKE RAMME FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN I DANMARK

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Strategisk Rapport. Danmark

Strategisk Rapport. Danmark Strategisk Rapport 2009 Danmark 2/80 1. Indledning... 3 2. Den socioøkonomiske situation og tendenser... 5 2.1 Ændringer i den socioøkonomiske situation... 5 2.2 Udvikling og tendenser i de socioøkonomiske

Læs mere

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2010

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2010 SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2010 1 1. Identifikation...4 1.1 Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark...4 1.2 Socialfondsprogrammet...6

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Temaevaluering vedr. strukturfondsperioden : Mål, virkemidler og resultater

Opgavebeskrivelse: Temaevaluering vedr. strukturfondsperioden : Mål, virkemidler og resultater Opgavebeskrivelse: Temaevaluering vedr. strukturfondsperioden 2007-2013: Mål, virkemidler og resultater 1. Formål med temaevalueringen Ifølge Rådets forordning (EF) Nr. 1083/2006 er formålet med evalueringer

Læs mere

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark. Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE.

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark. Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Slutrapport!fsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds- og socialfondsrapporten

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark. Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark. Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2011 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden 2007-2013

Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden 2007-2013 Erhvervs- og Byggestyrelsen Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden 2007-2013 Endelig rapport April 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2008

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2008 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2008 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET... 4 1.1. DE STRATEGISKE RAMMER FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN...

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2010

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2010 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2010 1 1. Identifikation... 4 1.1. Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark...4 2. Oversigt over gennemførelsen

Læs mere

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark. Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark. Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2013 Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds-

Læs mere

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark. Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark. Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2014 Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds-

Læs mere

Møde i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse.

Møde i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Møde i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. 20. december 2010 Sag 10/19799 ebst Mandag den 22. november 2010, kl. 11.00-17-30, Scandic

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE.

Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2012 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten for regionalfonds-

Læs mere

MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE

MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Slutrapport Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds-

Læs mere

Møde i Overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

Møde i Overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Møde i Overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse 23. januar 2012 Sag 11/04795 /lok-ebst Tirsdag den 15. november 2011, kl. 9.30 17.00,

Læs mere

Regionalfonden og Socialfonden i Danmark Resumé til borgerne

Regionalfonden og Socialfonden i Danmark Resumé til borgerne Regionalfonden og Socialfonden i Danmark 2014-2020 Resumé til borgerne 1. Indledning EU s Regionalfond og Socialfond (strukturfondene) investerer i perioden 2014-2020 samlet ca. 3 mia. kr. i at styrke

Læs mere

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne

Læs mere

Møde i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse.

Møde i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Møde i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. 6. juli 2011 Sag 11/02508 /lok-ebst Torsdag den 16. juni 2011, kl. 10.00 17.00, Langelinie

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020 2. april 2014 J.nr.: 13/03872 /lonros Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020 Udkast til nationalt program for EU s Socialfond og udkast til nationalt

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

FAKTA OM REGION NORDJYLLAND

FAKTA OM REGION NORDJYLLAND FAKTA OM REGION NORDJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Nordjylland Region Nordjylland har i alt ca. 600.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværksætteri præciserer følgende indsatsområder for perioden :

Socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværksætteri præciserer følgende indsatsområder for perioden : Resumé til borgerne Indledning EU s Regionalfond og Socialfond investerer i hele perioden 2014-2020 samlet ca. 3 mia. kr. i at styrke den økonomiske vækst og jobskabelse i hele Danmark, særligt gennem

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

14. december 2018 Sag Niechr/Hannag. Vejlsøvej Silkeborg. Tlf CVR-nr E-post

14. december 2018 Sag Niechr/Hannag. Vejlsøvej Silkeborg. Tlf CVR-nr E-post 14. december 2018 Sag 2018-15082 Niechr/Hannag Bilag 6.2: Overblik over aktive erhvervsfremmeprojekter som overtages fra regionerne d. 1. januar 2019 (figur 1 og figur 5 samt tilhørende tekst under figur

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 24. august 2006 2005-500/0061-21 pvl-ebst Udkast til Danmarks nationale strategiske referenceramme og operationelle strukturfondsprogrammer under målet om regional konkurrenceevne

Læs mere

På den baggrund foreslås følgende temaer: Fremme af effektiv energianvendelse og vedvarende energi (Regionalfonden).

På den baggrund foreslås følgende temaer: Fremme af effektiv energianvendelse og vedvarende energi (Regionalfonden). 11. februar 2008 Sag 07/07254 /pvl-ebst 1. Den konkurrenceudsatte pulje 2008 Efter den første ansøgningsrunde til den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler, som fandt sted i andet halvår af 2007,

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. 2. april 2014 J.nr. 13/03858 /erst Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. Udkast til nationalt program

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

For det første skal nøglen passe til: Lov om erhvervsfremme

For det første skal nøglen passe til: Lov om erhvervsfremme En ansøgning er ikke en Passe-partout nøgle, For det første skal nøglen passe til: Lov om erhvervsfremme men en Systemnøgle, der skal passe til alle låse i den pågældende serie! Byggestenene i Lov om erhvervsfremme

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2014

Erhvervspolitisk evaluering 2014 Erhvervspolitisk evaluering 2014 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 5), som udgjorde afsættet

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Figur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019

Figur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019 13. september 219 Sag 218-17922 Bilag 3.1.4: Projektportefølje Som input og baggrund for bestyrelsens første drøftelse om udmøntninger efter 219 beskriver nærværende notat kort nogle vigtige fakta om den

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Flere og bedre job

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Flere og bedre job Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Flere og bedre job 20. april 2011 1. Indledning 4 1.1 Konteksten 4 1.2 Socialfondens koordinering med

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden

Læs mere

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark

Læs mere

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv HALSNÆS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Social inklusion investeringsmuligheder

Social inklusion investeringsmuligheder Social inklusion investeringsmuligheder Syddansk Vækstforum har en målsætning om en øget erhvervsfrekvens. En vigtig forudsætning for at opfylde målsætningen er, at flest mulige syddanskere er en aktiv

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

Den konkurrenceudsatte pulje 2009

Den konkurrenceudsatte pulje 2009 ebst.dk Den konkurrenceudsatte pulje 2009 http://www.ebst.dk/konkurrenceudsat_pulje_2009 Side 1 af 3 21-10-2008 Den konkurrenceudsatte pulje 2009 01.10.2008 Danmarks Vækstråd har fastlagt temaerne for

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra

Læs mere

Afsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for

Afsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for 1. halvår 2016 statistikken statistikken er en midtvejsstatus på aktiviteterne i de fem regionale væksthuse opgjort pr. 30. juni 2016. Når året er omme, holdes enes samlede resultater i 2016 op imod målene

Læs mere

God tilskudsadministration Regionalfonden og Socialfonden

God tilskudsadministration Regionalfonden og Socialfonden God tilskudsadministration Regionalfonden og Socialfonden Regionalchef Preben Gregersen Erhvervsstyrelsen Den strategiske tragt 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinjer DK s nationale reformprogram

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Socialfonden Tema: Iværksætteri og jobskabelse

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Socialfonden Tema: Iværksætteri og jobskabelse Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Socialfonden Tema: Iværksætteri og jobskabelse Rådgivning og vejledning af nye iværksættere 1. Baggrund I Danmark er antallet af nyetablerede

Læs mere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal

Læs mere

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN 28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet

Læs mere

DEN ÅRLIGE GENNEMFØRELSESRAPPORT FOR DEN EUROPÆISKE FOND FOR BISTAND TIL DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE OP II

DEN ÅRLIGE GENNEMFØRELSESRAPPORT FOR DEN EUROPÆISKE FOND FOR BISTAND TIL DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE OP II DEN ÅRLIGE GENNEMFØRELSESRAPPORT FOR DEN EUROPÆISKE FOND FOR BISTAND TIL DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE OP II 1. IDENTIFIKATION AF DEN ÅRLIGE GENNEMFØRELSESRAPPORT CCI Betegnelse Version 2016.0 Rapporteringsår

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 19-11-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Innovation og Viden 12. februar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Socioøkonomisk beskrivelse

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i socialfondsprogrammet Vækst via

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

Notat. Bilag 9 - Guideline til fastsættelse af yderområdeprocent

Notat. Bilag 9 - Guideline til fastsættelse af yderområdeprocent Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Karsten Jensen, Anette Keller og Steffen With Afdeling: Erhvervsudvikling og udviklingsområder E-mail: steffen.with@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631960

Læs mere

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er Regionsrådets og Vækstforums strategi for, hvordan der sammen kan skabes en attraktiv

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I SOCIALFONDSPROGRAMMET VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Green Network. Dorthe Bramsen Clausen Vejle Kommune. Energi; energieffektivisering

Green Network. Dorthe Bramsen Clausen Vejle Kommune. Energi; energieffektivisering Bilag 26a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.718.550 kr. 1.718.550 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Innovation og Viden 20. april 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Socioøkonomisk beskrivelse

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere