For meget træning er usundt Ph.d.-studerende forsker som den første i Danmark i træningsafhængighed. Tal godt med patienterne

Transkript

1 Om dig og dine kolleger i Region Syddanmark fokus kommunikation Tal godt med patienterne Side 06 Stafetten Småt & godt Kollegerne taler Kursuskalender + Min bedste kollega For meget træning er usundt Ph.d.-studerende forsker som den første i Danmark i træningsafhængighed. Side Lægesekretærer Gode råd Regionstandplejen Mor og datter valgte samme karriere Få styr på din arbejdsdag Klarer det, de andre ikke kan Region Syddanmarks medarbejdermagasin nr. 02 februar 2012

2 Puls Min mening Indhold Puls Min mening Hvordan tager du ansvar for din egen sundhed? Henrik Heissel, servicechef, Regionshuset i Vejle: Jeg dyrker motion blandt andet spiller jeg fodbold og tager nogle løbeture. Og så synes jeg også, jeg spiser nogenlunde sundt. Fokus på god patientkommunikation God patientkommunikation handler bl.a. om respekt, lydhørhed og empati. I Augustenborg, Kolding og Odense praktiserer de alle tre ting med succes. Side Jens Christian Jensen, tømrer, sygehuset i Vejle: Jeg spiser nogenlunde sund mad, og så prøver jeg på at motionere. Desuden går jeg omkring 10 kilometer om dagen på arbejdet. Karin Leander Herum, rengøringsassistent, sygehuset i Vejle: Jeg synes selv, jeg spiser sundt, og jeg sørger for at drikke meget vand, når jeg er på arbejde. Jeg dyrker også motion. Line Schmidt, elev, kantinen i regionshuset i Vejle: Jeg træner hver eneste dag både cardio- og styrketræning. Og så går jeg to-tre timer om dagen med min hund. Til gengæld spiser jeg en del slik. Ryd op på din arbejdsplads Side 16 Indhold Magasin nr. 02 februar Vis mig din forskning Kan man træne for meget og blive syg af det? 13. småt & godt 14. Bøj og stræk med Velfærdsteamet Projekt i Esbjerg stiller skarpt på det fysiske arbejdsmiljø. 18. i tandlægestolen Regionstandplejen er til for de syge og de udsatte. 21. det populære regionshus Kåret som bedste elevplads af HK-eleverne. 22. Hun samler kobbertrådene Stafetten er denne gang landet hos Lone Tynan. 25. regionen i glimt 26. Min bedste kollega 27. småt & godt 28. Som mor, så datter Pia og Berit Kreilgaard har begge uddannet sig som lægesekretærer. 30. Brødre ved Blåvand 31. Det sker i regionen Mike Johnson, portør, sygehuset i Vejle: Jeg løber hver anden dag i øjeblikket seks kilometer hver gang. Mit mål er at løbe en halvmaraton, for det gjorde jeg i Region Syddanmarks medarbejdermagasin Redaktion: Peter Feldberg, mediechef (ansvh. redaktør) Thomas Laursen, kommunikationskonsulent (daglig redaktør) Skriv til redaktionen på puls@regionsyddanmark.dk. Se tidligere numre på intranet.regionsyddanmark.dk. Design og tryk: Mediegruppen as Oplag: Har du en god idé? Har du en god idé til en artikel eller et tip om en spændende kollega, som du kunne tænke dig at læse om i Puls, så skriv til redaktionen på puls@regionsyddanmark.dk Du kan læse Puls-magasinerne på intranet.regionsyddanmark.dk

3 Puls Vis mig din forskning Vis mig din forskning Puls Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm Serie: Når nok aldrig er nok Hvorfor bliver nogle mennesker så afhængige af at dyrke motion, at de bringer sig selv i farezonen for at nedslide kroppen? Det spørgsmål forsøger idrætspsykolog og ph.d.-studerende Mia B. Lichtenstein at finde svar på. Mia B. Lichtensteins forskningsprojekt Vis mig din forskning Mia B. Lichtenstein er ansat i en treårig ph.d.-forskningsstilling i Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Hovedvejleder på projektet er overlæge René Klinkby Støving, afdeling M, Odense Universitetshospital, der desuden er leder af Ernæringsklinikken, som er en del af Center for Spiseforstyrrelser i Odense. Medvejledere er professor Niels Bilenberg, Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense og psykolog og professor Ask Elklit, Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Mia B. Lichtensteins forskningsprojekt er støttet af: Psykiatriens Forskningsfond, Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Helsefonden, Team Danmark, Multiatleten og dækker samlet løn og drift for det treårige forskningsprojekt. Formål: At udbrede viden og information om, at træningsafhængighed findes. Det er både af hensyn til dem, der er ramt og søger efter hjælp. Men det er også for at kunne udvikle ordentlig hjælp til dem. Også læger, fysioterapeuter og kiropraktorer vil have brug for viden og information til de patienter, der kommer med de fysiske tegn på overtræning. Jeg kender til en kvinde, som, da hun var i begyndelsen af 20 erne, mistede sin kæreste og søgte at flygte fra sit lave selvværd. Flugten bestod i træning, der til sidst omfattede 10 km løb, badminton i to timer, to timers fitness og op til meters svømning. Om dagen. Hver dag. Herudover red hun også lidt. For at få tid til al træningen blev hun nødt til at arbejde om natten. Lige indtil hun som 30-årig kollapsede med to diskusprolapser i ryggen. I dag er hun delvis invalid og har et 15 timers fleksjob i et fitness-center. Da jeg skulle skrive mit speciale, stødte jeg i min research på det amerikanske begreb Exercise Dependence, og det vakte min interesse. Der er aldrig forsket i træningsafhængighed herhjemme, så det besluttede jeg mig for at gøre. Samtidig har jeg selv arbejdet som både instruktør og træner indenfor atletik, grundtræning og spinning. Tillige har jeg en bachelor i idræt og sundhed og er cand.psyk. Jeg er lige nu igennem mit første ph.d.- år, hvor jeg forsker i træningsafhængighed. I mit tidligere virke i forskellige idrætsmiljøer har jeg mødt flere personer, der passer ind i kategorien træningsafhængige. Der findes endnu ikke en diagnose på træningsafhængighed. Men der er uden tvivl et problem. Jeg har fx haft en 38-årig mand i terapi, som tidligere var meget glad for mad og spiritus, og som var overvægtig. Så lagde han sin tilværelse om og begyndte at spise sundt og dyrke motion. Det førte til en maraton, der gav ham masser af anerkendelse, og som han måtte overgå med en duatlon, så en triatlon og til sidst en iron man. Efter to-tre år på det niveau brød han sammen med panikangst. Han var bange for at dø, og for at hans hjerte havde taget skade. Så problemet eksisterer. Det bekræfter vores spørgeskema. Ud af 769 besvarelser har 5,8 pct. samlet set en markant forhøjet score på det spørgeskema, vi bruger til at identificere mennesker i risiko for træningsafhængighed. Det tal ligger på samme niveau som udenlandske undersøgelser. Næste skridt bliver den psykologiske del. Det er her, vi kigger på, om der er en bestemt personprofil, der kendetegner, hvem der bliver træningsafhængige. Vi kigger bl.a. på deltagernes personlighed, livskvalitet og evne til at indgå i relationer. Tredje og sidste del af undersøgelsen har en biologisk vinkel. Vi sætter fokus på, om træningsafhængighed har en indvirkning på leptin-niveauet i blodet. Leptin er et fedtcellereguleret hormon, der følger kroppens energibalancer. Vi ved fra dyreforsøg, at når fedtprocenten falder, nedsættes leptin-niveauet i blodet ligeledes, og det giver dyrene en markant øget aktivitet. Vi ser det også hos nogle anorektikere, der bliver meget aktive. Det er typisk dem, der står i flere timer på stairmaster en i fitness-centrene. SYGDOMMEN: Træningsafhængighed er i familie med øvrige adfærdsmønstre, som giver umiddelbar eller vedvarende belønning og dermed kan være afhængighedsskabende - fx shopping, spil og arbejde. Hovedoverskriften for problemet er nok er aldrig nok. Dataindsamling: Vi begyndte med at samle data ind i efteråret Vi inviterede idrætsudøvere fra tre forskellige fitnesscentre i Odenseområdet og fra 15 fodboldklubber primært på Fyn. 769 svarede på spørgeskemaet. Deltagerne: Mænd og kvinder i alderen år. Det er dog fortrinsvist de årige, der har besvaret. I anden og tredje del af undersøgelsen går vi efter de årige og skiller deltagerne ud efter kriterierne: ingen tegn på, moderate tegn på og store tegn på afhængighed. Viden: Det er første gang, der bliver lavet et videnskabeligt studie om træningsafhængighed herhjemme. Adfærden kan frigøre endorfiner og give en følelse af kontrol og velvære, som man kan blive afhængig af. Problemet med adfærden er, at træningen på et tidspunkt bliver direkte skadelig og kan føre til nedslidning eller invaliditet af kroppen

4 Puls Patientkommunikation Patientkommunikation Puls Flet næbbet og slå lyttelapperne ud fokus kommunikation Fokus denne gang Puls sætter fokus på god patientkommunikation igennem tre kommunikationsformer, hvor det netop handler om at lukke munden, åbne ørerne og udvise respekt, tillid og empati krydret med en pæn portion ydmyghed: Åbne Samtaler, som bl.a. praktiseres i Børne- og Ungdomspsykiatrien Augustenborg. lær at holde mund, som er indført på Akutafdelingen på Sygehus Lillebælt i Kolding. Motivationssamtaler, som bl.a. bliver praktiseret på H.C. Andersens Børnehospital på Odense Universitetshospital Værs go at dykke ned i kommunikations-værktøjskassen og bliv inspireret. Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm God patientkommunikation begynder hos sundhedspersonalet, som generelt set skal være bedre til at tro på og lytte til patienterne og behandle dem med respekt og empati. Det viser kritiske udsagn fra patienterne i de årlige tilfredshedsundersøgelser. Goddag, fru Hansen, velkommen til vores afdeling. Vi skal jo tale om din behandling her hos os. Her kan du se, hvad vi har at tilbyde dig, mens du er indlagt. Og så vil vi meget gerne høre, hvad du forventer dig af os. Lyder ovenstående som taget ud af velkomsten på et fornemt hotel eller et lækkert spa-resort? Faktisk er det sådan, patienterne modtages på sygehusene i Region Syddanmark. Eller rettere sådan som Center for Kvalitet kunne tænke sig, at de blev modtaget. Det er påfaldende, hvordan vi sjældent spørger til patienternes forventninger, når de bliver indlagt. Eller for den sags skyld spørger dem, hvordan de har oplevet deres indlæggelse, når vi udskriver dem. Er det fordi, vi ikke tør? Er det fordi, vi ved bedre, eller er det fordi, vi tænker, at patienterne er til for os og ikke omvendt?, spørger oversygeplejerske Birthe Rosenkrantz Lindegaard fra Center for Kvalitet. Effektiv motivationssamtale Birthe Rosenkrantz Lindegaard arbejder bl.a. med patientforløb på Center for Kvalitet og herunder LUP (Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed), som er blevet gennemført tre år i træk i Region Syddanmark. Heldigvis har vi rigtigt mange tilfredse patienter, men vi har også områder, hvor vi klart kan forbedre os. Med LUP en kan vi følge udviklingen fra år til år, påpeger hun. Som udgangspunkt kan det være svært at pege på en helt konkret ændring som direkte årsag til det stigende antal tilfredse patienter. Sygehusene er inde i en konstant forandringsproces, og det kan lige så vel være de generelle forandringer, der har skubbet patienttilfredsheden i den rigtige retning. Dog er der indimellem nogle helt klare tiltag, som træder tydeligt frem. Som fx motivationssamtaler på Odense Universitetshospital, hvor Center for Kvalitet har kunnet spore årsagen til mere glade patienter tilbage til den nye samtaleform med patienterne. Man kan undre sig over, hvorfor det bør være nødvendigt med alle de her store undersøgelser og kommunikationskurser for at nå frem til at gøre noget, der burde være så enkelt. Men jeg tror, at der ligger rigtigt meget kultur gemt i vores syn på patienterne, påpeger Birthe Rosenkrantz Lindegaard, der selv har været i sundhedsvæsenet siden Kunne i høj grad afskaffe 4-sengsstuer med den forfærdelige uro. Afskaffe indlæggelse af mænd og kvinder på samme stue. Afskaffe, at lægen udspørger om sygdom, og hvad deraf følger, mens hele stuen og gæster kan overhøre hele samtalen. Det er forfærdeligt. Husk den nære dialog og relation Jeg kan huske en episode fra dengang, jeg var nystartet sygeplejerske. Førsteassistenten ja, sådan nogle havde man dengang tog rent forklæde på og puttede læbestift på læberne, og så stillede vi os pænt op på rad og række. Jeg vidste ikke hvorfor, indtil førsteassistenten hviskede: Professoren kommer. Den tid, hvor professoren eller overlægen havde en sådan status, og vi andre mere eller mindre var til for at holde deres sæbe og håndklæde, er heldigvis ovre, og der er sket en kæmpe forandring. Men der er stadig kulturer, som bør kigges på, siger hun. Fx er sundhedsprofessionelle lige fra skolebænken opdraget til at have svar på alt. Det er der i og for sig ikke noget galt i, det må dog bare ikke få dem til at glemme medmenneskeligheden, påpeger Birthe Rosenkrantz Lindegaard. Vi skal både kigge på, hvad det er, lægerne EKSEMPLER PÅ PATIENTUDSAGN FRA LUP EN Det kniber med at overholde aftaler. "Kommer og taler med dig om et øjeblik", og så går der 2-3 timer. Det er for ringe. OK modtagelse, men forløbet efter er ikke godt nok. Jeg ventede flere timer på, at nogen skulle fortælle og sygeplejerskerne lærer om patientkommunikation på uddannelserne, men det begynder også før den tid. Faktisk skal vi ned og have fat i vores egne børn i de her teknologiske tider, hvor den nære dialog og relation på mange måder er erstattet af mail, sms og Skype. Vi skal lære vores børn, at den nære dialog og relation og evnen til at sætte os ud over os selv og ind i en andens situation er det vigtigste, siger hun. Det handler om respekt, tillid og empati. Der er en årsag til, at vi har fået to ører og kun en mund. Luk munden og åben ørerne, lyder rådet fra oversygeplejersken. mig, hvad der skulle ske. Kommunikationen er for dårlig, idet man flere gange selv skulle spørge efter informationer

5 Puls Patientkommunikation Patientkommunikation Puls Åbne samtaler Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm Hvad kan man ikke forvente af metoden? Vi møder ofte patienten i en akut krisesituation, hvor vi sigter mod at bidrage til at give lettelse. Først når situationen er lettet, vil det være muligt mere systematisk at forholde sig til de symptomer, som måtte være udtryk for en reel psykiatrisk lidelse. Hvad er jeres bedste erfaringer? Vi bruger både metoden i den ambulante behandling og i det akutte arbejde. Vores erfaring er, at når man bruger tid med patienterne i det øjeblik, de står i en akut situation, er tiden givet godt ud. For når de akutte situationerne opstår, er angstniveauet i familien som regel ret højt, og det er lysten og viljen til at hjælpe også. Derfor gælder det om at rykke ud så hurtigt som overhovedet muligt i akutte situationer. Hvordan kommer man i gang med at arbejde med metoden? Man skal først og fremmest have viden om og erfaring indenfor psykiatrien. Man skal have en høj grad af sikkerhed og faglighed, fordi et af de vigtigste principper i metoden er at acceptere usikkerheden, at du ikke har svaret på alting. Og så er det vigtigt, at man har opbakning i baglandet. Metoden duer ikke uden organisationens og ledelsens opbakning. Hvordan kan man lære mere om metoden? Der findes uddannelser i åbne samtaler bl.a. på Center for Socialfaglig Udvikling (CSU) i Aarhus, og så kan man tage en masteruddannelse i åbne samtaler i Tromsø i Norge. fokus kommunikation Hvis du kan acceptere ikke at have svar på alle spørgsmål, kan åbne samtaler være med til at hjælpe akutte psykiatriske patienter i eget nærmiljø. Det er erfaringen i Augustenborg, hvor bl.a. distriktssygeplejerske Anette Hansen og psykolog Lars Hansen arbejder med metoden i akutteam. Hvad går metoden kort fortalt ud på? Metoden er udviklet af Jaakko Seikkula og hans team i psykiatrien i Vestlapland i Finland og anvendes primært på patienter med psykoser. Vi indførte metoden i Augustenborg efter at have åbnet en afdeling for unge mennesker. En afdeling, som hurtigt blev populær. Ulempen ved de mange indlæggelser fjernt fra patienternes nærmiljø var, at patienterne ofte kom på afstand af deres netværk. Vi blev opmærksomme på, at der lå en stor resurse gemt i patientens naturlige netværk, og at hvis vi fik dem involveret, ville vi måske nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser. Metoden benyttes i dag i patientens nærmiljø og med patientens naturlige netværk som væsentlig medspiller. Vi bruger den især i vores akutteam, hvor vi kommer ud i team af to personer til patienter med svære symptomer, og som har det meget skidt. Behandlingen tager udgangspunkt i patienten og de pårørendes vilkår, behov og virkelighed og tænker dem ind på lige fod med de professionelles erfaringer og tanker om mulighed for behandling. Nøgleordene er hurtig hjælp, tolerance overfor usikkerhed og ligeværdighed. Hvad er metodens formål? Formålet er som udgangspunkt ikke at give en diagnose, men at give lettelse til patienten og de pårørende og at få netværket aktiveret. Hvad er metoden god til? Mange unge mennesker er bange for at blive skubbet ud af deres netværk. Metoden er med til at give dem ro på, for det viser sig typisk, at patienterne snarere er savnet i deres netværk. Nogle gange kan det være svært for patienten og de pårørende at tale direkte sammen om fx patientens hallucinationer. Her kan vi dele os op, og mens den ene taler med patienten, taler den anden med de pårørende om deres bekymringer. På den måde kan vi fungere som bindeled mellem patient og netværk og bidrage til, at patienten ikke isoleres. Metoden engagerer netværket. Ved at løse problemerne i den kontekst, de er opstået i frem for på en psykiatrisk afdeling, bruger vi patientens egne resurser. Metoden er også god til at få øje på skjulte resurser. Når du kommer hjem i patientens hjemlige omgivelser, ser du nemlig også de ting, som ikke har med sygdommen at gøre fx at han eller hun har hund eller spiller saxofon. Det er værdifulde ting at kunne trække på, når patienten skal hjælpes at der også er blevet levet et andet liv i huset. Mange unge mennesker er bange for at blive skubbet ud af deres netværk. Metoden er med til at give dem ro på. Lars Hansen, psykolog EKSEMPLER PÅ PATIENTUDSAGN FRA LUP EN Lægerne burde måske forberede sig bedre inden samtale. Fx læse journaler fra tidligere indlæggelser! Hvorfor er kommunikationen så dårlig mellem de forskellige hospitaler. Der findes da EDB-anlæg i stor stil?? Har været til undersøgelse i ambulatoriet to gange på et år for to forskellige tilstande. Er tilfældigvis blevet undersøgt at samme læge. Lægen er ubehøvlet, nedladende og burde have et kursus i kommunikation. Det er utilfredsstillende at blive behandlet af udenlandske læger, der ikke taler ordentligt dansk, så vi ikke kan forstå, hvad de informerer os om. For det første: Ikke diskutere og snakke privat i patientens påhør. For det andet: Tage patienterne seriøse og lytte til dem. For det tredje: Ansætte læger, der kan forstå patienterne og gøre sig forståelige over for patienterne. Jeg overhørte en samtale imellem den sygeplejerske eller assistenten og en kvindelig læge. Lægen spurgte hende af, om det ikke bare var pjat med mig, hvilket sygeplejersken eller assistenten ikke mente. Det gjorde mig lidt ked af det. Jeg er tunghør. Ikke alle ved, hvordan man bedst taler til en tunghør: Højt, langsomt og tydeligt

6 Puls Patientkommunikation Patientkommunikation Puls Lær at holde mund Motivationssamtaler fokus kommunikation Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm Hvis du tør være til stede, kan holde munden lukket og slå ørerne ud, får du en meget bedre patientkommunikation. Det mener sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. Birgitte Nørgaard, der arbejder som fuldtidsforsker i Akutafdelingen på Sygehus Lillebælt i Kolding. Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm Patienter, der ryger, drikker eller spiser forkert, skal gennem samtaler få indsigt i egen adfærd, når de behandles i sundhedsvæsenet. For kun gennem indsigt kan patienterne motiveres til at ændre adfærd, lyder det fra de to tidligere sygeplejersker og nuværende chefkonsulenter, Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg. Hvad går metoden kort fortalt ud på? Den handler om at være bevidst om samtalens anatomi: Indlede samtalen og opnå kontakt, indhente information, formidle information og planlægge og afslutte samtalen. Og heri ligger en række redskaber, man kan bruge for at holde fokus 100 pct. på den, man taler med og om. Det er fx at holde munden lukket og lytte opmærksomt til det, der bliver sagt. Det er at holde pauser i samtalen, for det er i pauserne, at patienten åbner op og fortæller de ting, der måske ellers ikke ville komme frem. Det er at udvise empati og lægge mærke til de små hentydninger, patienten kommer med, og som kan have stor betydning for den videre behandling. Vi har efterfølgende undersøgt patienternes oplevelse af den ændrede kommunikationsform, og den viste, at patienterne var signifikant mere tilfredse. Personalet siger også, at de er blevet bedre til at tale med patienterne og kollegerne. Og så er de blevet bedre til selv at håndtere konflikter med hinanden. Hvad er metodens formål? Det er at holde fokus på den, man taler med og dennes behov. Hvad er metoden god til? Metoden er god til meget simpelt at forbedre kommunikationen mellem kolleger og mellem sundhedspersonalet og patienter. Hvad kan man ikke forvente af metoden? Man skal ikke forvente, at den bare kører af sig selv. Der skal være menneskelig velvilje for, at den lykkes. Hvad er jeres bedste erfaringer? Det er det tværfaglige set up. At vi blandede faggrupperne, var en rigtig god ide, for det gav følelsen af et fælles sprog på tværs af afdelingerne. Der er flere, der efterfølgende har oplevet en tryghed, når de har været i den svære samtale med en patient, fordi de ved, at de nu har redskaberne til at kunne håndtere den. Hvordan kommer man i gang med at arbejde med metoden? Sygehus Lillebælt kører det som et lignende projekt på alle kliniske afdelinger. Men man er også velkommen til at kontakte mig: Birgitte.Noergaard@slb.regionsyddanmark.dk. Hvordan kan man lære mere om metoden? Lægeforeningens Kommunikationskursus minder meget om den her metode. Fakta Birgitte Nørgaards phd.-projekt er blevet til i samarbejde med Enhed for Sundhedstjenesteforskning på Sygehus Lillebælt og SDU. Oprindeligt startede det som et udviklingsprojekt på Ortopædkirurgisk Afdeling i Kolding. Hvad går metoden kort fortalt ud på? Metoden er evidensbaseret og er brugt i udlandet gennem mange år bl.a. i sundhedsadfærdsændringer. Metoden handler om at lade patienten tage et medansvar. Vi har i mange år været vant til, at vi i sundhedsvæsenet har taget ansvaret for patienten og fortalt ham, hvad han burde gøre fx at stoppe med at ryge. Men vi har bare ikke så tit haft held med at sætte ændringerne i gang hos patienten. I motivationssamtaler handler det om, at patienten har to tredjedele af taletiden, og så handler det om for personalets vedkommende at lytte og være opmærksom på, når du støder på det lille gran af motivation og forandringsudsagn midt i alle afvisningerne. Fx hvis du spørger en patient med et forhøjet alkoholforbrug, om han drikker, så vil hans naturlige reaktion være nej. Han vil benægte. Men hvis du tør holde fast i de beviser, du har på, at han drikker hans lidelse, informationer fra sundhedsskema osv. og ikke bare accepterer det første svar som det rigtige, vil du kunne spørge ind til, hvorfor han har behov for de ekstra øl. Igennem en motiverende samtalestil, der er baseret på empati, respekt og ydmyghed, vil du kunne kommunikere med patientens følelser, således at han eller hun kan komme til at forstå, hvorfor han eller hun har den skadelige adfærd. Når der er sket en forståelse en indsigt er der også villighed til forandring. For lige ved siden af indsigten ligger drivkraften. Hvad er metodens formål? Ca. otte ud af 10 patienter i det danske sundhedsvæsen er i dag kronisk syge. Det er dem, der fx lider af for højt blodtryk, har type to-diabetes, KOL og alkoholskader. En stor del af dem kommer fra samfundslag, som vi normalt ikke når, og undersøgelser viser, at motivationssamtalen netop er velegnet til de socialt dårligst stillede. Det er vigtigt, at vi får dem i tale for at sikre os, at de har den fornødne viden til at kunne tage ansvar for deres eget liv og helbred. Her handler det i høj grad om at lære at udøve empati som en aktiv handling i stedet for at agere med sympati og antipati. I øvrigt viser forskningen, at motivationssamtalen i sig selv kan virke behandlende på diabetespatienter. Fx falder stressniveauet og blodsukkeret, når diabetikerne føler sig lyttet til. EKSEMPLER PÅ PATIENTUDSAGN FRA LUP EN Der var en sygeplejerske i nat, der var ALT for højrøstet, når hun kiggede ind om natten. Det ville klæ hende at holde sin mund! Personligt ville jeg ønske, det var den samme læge, der undersøgte mig hver gang. Der blev bestilt scanning i stedet for røntgen, som betød, at vi ventede forgæves. Maden var den dårligste mad, jeg nogensinde har smagt. Det trak så meget fra vinduerne, at jeg var nødt til at placere en dyne for vinduerne. Jeg ville gerne have haft noget skriftligt information, da den mundtlige kan være svær at huske. De læger, der tilså mig i hverdagene, var gode. I weekenden var der ingen kompetente læger, der fulgte mit forløb. Jeg fik ingen information overhovedet og havde ingen fornemmelse af, at der var nogen, der havde styr på forløbet. Bedre information om efterindkaldelse. Bliver der udsendt en indkaldelse eller ej? 10 11

7 Puls Patientkommunikation Småt & godt Puls Hvad er metoden god til? Der er evidens for, at patienterne ændrer adfærd, når de taler med sundhedsprofessionelle, der har tilegnet sig motivationssamtalen det vil sige, har modtaget undervisning og supervision i metoden. Når man har lært at praktisere motivationssamtalen, kan man kommunikere med alle patienter. Og gennem sin kommunikation få en sikkerhed i sin nye arbejdsmetode. Den afledte effekt for systemet er, at vi kan få kommunikeret til patienten, at hvis han fx sætter sit rygeforbrug ned, inden han skal opereres, vil evt. risiko for komplikationer nedsættes, og indlæggelsestiden afkortes, ligesom risikoen for at blive genindlagt også falder. Hvad kan man ikke forvente af metoden? Patienterne skal være i stand til at abstrahere det vil sige, at de skal være kognitivt 3 spørgsmål til Carl Holst Hvorfor er det så vigtigt med god patientkommunikation? om patientkommunikation Fordi god kommunikation er nøglen til at skabe nærvær og tryghed for patienter og pårørende! Og fordi kommunikation er et vigtigt redskab for vores medarbejdere, når de skal forstå patienten og de pårørendes og deres situation. Vi har faktisk lige lavet en ny sundhedsvision, hvor vi siger, at sammen tager vi hånd om din sygdom. Vi kan ikke forlange, at patienterne tager del i ansvaret, hvis de ikke forstår, hvad vi siger til dem. velfungerende og kunne beherske det danske sprog. Sidstnævnte udelukker ca. 10 pct. af vores patienter, som taler et andet sprog. Patienten skal også have en vis alder for, at metoden kan benyttes med succes. Metoden virker heller ikke på patienter, som er påvirkede, er bevidstløse eller har en ubehandlet psykisk sygdom. Og så duer den ikke på patienter med fremskreden demens. Til gengæld viser undersøgelser, at den har god effekt på patienter, der har en begyndende demens, og på deres pårørende. Hvad er jeres bedste erfaringer? Vi har lige gennemført 21 todages undervisningsforløb med i alt 360 kursister i Region Syddanmark. De foreløbige resultater af kursusevalueringerne viser, at tre ud af fire kursister oplever, at deres kommunikative kompetencer er øget. De God patientkommunikation - er det ikke bare et spørgsmål om at tale med og lytte til patienterne? Jo, lige præcis: det handler om at tale med og lytte til. Men det er forkert at tilføje et "bare". For det er ikke noget, man "bare gør". Vi ved, at kommunikation er svært også selv om man har viljen til at lytte og forklare, og der er de bedste intentioner på begge sider. Det er en svær opgave for sundhedspersonalet, fordi syge mennesker og deres pårørende helt naturligt ofte befinder sig i en stresset situation. Derfor er det måske ikke let altid at fange nuancerne eller huske detaljer i det, lægen eller sygeplejersken siger. Omvendt kan medarbejderne måske også misforstå patienter og pårørende, fordi de har en anden indgangsvinkel til situationen. Men den udfordring kan og skal vi løse. positive kursusevalueringer har medført, at Region Syddanmark udbyder opfølgningskurser i år. Hvordan kommer man i gang med at arbejde med metoden? Man kan kontakte os på else-marie.loenvig@ouh.regionsyddanmark.dk eller lene.sjoberg@ouh.regionsyddanmark.dk. Hvordan kan man lære mere om metoden? Vi kommer gerne ud og fortæller mere om metoden og tilbyder desuden kurser i motivationssamtaler. Hvad skal vi gøre for at blive bedre til at kommunikere med vores patienter? Vi skal lære at sætte os ind i, hvordan det er at sidde på den anden side af bordet. Jeg har hos et nært vennepar oplevet, hvordan det kan skabe uro og usikkerhed, når informationerne ikke synker ind. Den ene af dem havde fået konstateret kræft, men efter de havde fået stillet diagnosen, begyndte de at diskutere, hvad lægen egentlig havde sagt. Oplevelserne gjorde et stort indtryk, og efterfølgende foreslog jeg, at man optog samtalerne med lægen, så man kunne høre dem efterfølgende sammen med de nærmeste. Der har ført til et forskningsprojekt i regionen, hvor de båndede samtaler lægges ind på en slags telefonsvarer, som patienten kan ringe op til og aflytte, hvis han eller hun er i tvivl eller har brug for igen at høre, hvad der blev sagt. småt & godt Tekst: Lotte Kristiansen Foto: Colourbox.com Vidste du at... Region Syddanmark har ansvaret for flexbusordningen på Ærø? Sundhedsstyrelsen Island Brygge København S Telefon sst@sst.dk Vind en iphone med INVIA INVIA regionens online idé- og projektbørs udlodder en iphone 4S til den, der kan levere den bedste idé til en ny app inden for sundhedssektoren. Er det dig, der brænder inde med den gode idé, så upload den til INVIA.nu, og vær med i konkurrencen. Hvis panelet vælger din idé, vil INVIA hjælpe dig med at udvikle app en. Konkurrencen løber fra 16. februar til 16. marts, og du kan læse mere om konkurrencen på INVIA.nu Ny pjece om vuggedød Sundhedsstyrelsen har udgivet nyt informationsmateriale om forebyggelse af vuggedød. Pjecen lister blandt andet tre gode råd, der mindsker risikoen for vuggedød, og den findes både i en version til fagfolk og til forældre. Find pjecen på regionsyddanmark.dk/graviditetogfødsel FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre Bliv klogere i Konkurrence Deltag fra d. 16. februar til d. 16. marts Dystre udsigter for Kastaniely Specialinstitutionen Kastaniely i Faaborg, der blandt andet tager sig af adfærdsvanskelige børn og unge, står over for at skulle lukke ned i løbet af i år, medmindre økonomien igen kommer på rette kurs. Kastaniely er gået fra at have 36 børn til nu kun at have 16. Faldet i antal børn og unge skyldes, at kommunerne i høj grad trækker de unge hjem af økonomiske årsager. I løbet af foråret holder regionens PsykInfo er flere end 50 arrangementer, foredrag og naturture med fokus på psykiatri. Tag fx til foredrag om musik og psyke i Haderslev i februar, eller lær mere om personlighedsforstyrrelser i Tønder i marts. Du finder hele arrangementskalenderen for foråret 2012 på psykinfo.regionsyddanmark.dk 12 13

8 Puls Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Puls Bøj og stræk med Velfærdsteamet Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg lærer sundhedspersonalet at flytte patienterne så hensigtsmæssigt som muligt, mens lægesekretærerne hver dag holder deres kroppe i gang med motion og øvelser. Hensigten er at forbedre arbejdsmiljøet og nedsætte antallet af arbejdsskader og sygedage. Velfærdsteam. Aaaaahhhh. Bare navnet får straks tankerne hen på kyndige masserende hænder, duften af æteriske olier og blidt drømmende Enyamusik i ørerne. Velfærdsteam er hverken massage eller frugtkurve, lyder det eftertrykkeligt fra ergoterapeut Peter Wang Christensen og portør og forflytningsvejleder Steen Lindskov. De to herrer står sammen med arbejdsmiljøleder Berit Wolmar for velfærdsteamet på Sydvestjysk Sygehus, der første gang så dagens lys 1. august Velfærdsteamet handler om gode arbejdsstillinger, variation, motion og korrekt forflytningsteknik og derigennem et bedre arbejdsmiljø. Teamet havde fra start øje på, at nogle faggrupper på sygehuset skulle have mere fokus på arbejdsmiljøet plejepersonalet, der flytter patienter, og lægesekretærer, der har meget stillesiddende og ensidigt arbejde. Ingen løftede pegefingre Plejefaget er den tredje mest udsatte faggruppe i forhold til arbejdsskader, og den statistik følger vi desværre nogenlunde her på sygehuset. Lægesekretærerne har vi valgt ud som den anden primære fokusgruppe, fordi de generelt set er en overset gruppe, men alle på sygehuset kan kontakte os, hvis de har et problem af ergonomisk karakter. Rigtig mange har gener i form af specielt spændinger i nakken og skuldrene samt museskader, rygproblemer, osv., forklarer Peter Wang Christensen. Erfaringer viser, at jo bedre form du er i, desto bedre er du til at modstå arbejdsulykker. Peter Wang Christensen, ergoterapeut Ca plejepersoner inkl. studerende og elever skal igennem undervisning i forflytning inden sommerferien, ligesom sygehusets lægesekretærer bliver tilbudt en halv times undervisning med efterfølgende personlig opfølgning på arbejdsstillinger osv. Vi giver ingen løftede pegefingre. Vi går i dialog med personalet og taler om, hvor vigtigt det er at møde frisk og veludhvilet om morgenen, og hvor vigtigt det er at holde kroppen i gang især når man har stillesiddende arbejde, siger ergoterapeuten. Erfaringer viser, at jo bedre form du er i, desto bedre er du til at modstå arbejdsulykker, indskyder Steen Lindskov. Husk etikken Vi taler også med plejepersonalet om etiske og hygiejnemæssige aspekter i forbindelse med forflytninger. Det hygiejnemæssige er at være ekstra opmærksom på at holde hænder og diverse hjælpemidler helt rene, Peter Wang Christensen (t.v.) er 37 år og uddannet ergoterapeut. Steen Lindskov er 40 år og er på 17. år ansat som portør på Sydvestjysk Sygehus. Han er desuden uddannet forflytningsvejleder. fordi risikoen for smitte er stor, når man er så tæt på et andet menneske. Det etiske handler om, at plejepersonalet skal overveje, hvordan de tiltaler og omtaler patienterne, og at de altid skal sørge for at dække patientens krop til, når de fx vasker ham eller hende. Grundlæggende handler det om at gøre en uværdig situation så værdig som overhovedet muligt, siger Steen Lindskov. Når al personalet er undervist, håber velfærdsteamet at kunne søsætte version 2, der er et udviklingsprojekt. Vi har søgt og har fået tilsagn om økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden til et projekt, der handler om den intelligente forflytning. Projektet indebærer, at der udvikles et risikovurderingsværktøj, der gør plejepersonalet bedre i stand til at vurdere den enkelte forflytning. Værktøjet skal desuden kortlægge behovet for hjælpemidler og organisering af disse. Bagefter skal hjælpemidlerne købes, og plejepersonalet instrueres i brugen siger Peter Wang Christensen. Velfærdsteamet har valgt en række prøveafdelinger ud til den halvandet års testperiode, og hvis resultaterne er gode nok, håber de, at projektet kan bredes ud til hele sygehuset. Uvisse besparelser Om velfærdsteamet opnår færre sygedage hos personalet, vil tiden vise. Men både Peter Wang Christensen og Steen Lindskov har en forhåbning om, at det på lang sigt vil medvirke til at nedsætte antallet af sygedage, nedslidning og ulykker, men ligeså vigtigt at personalet føler sig sikre og trygge, når de håndterer patienterne. Og selvfølgelig skal det også helst smitte af på patienternes tilfredshed. I USA har man lavet beregninger, der viser, at hvis personalet helt holder op med at løfte patienter selv og udelukkende bruger lift, vil udgifterne til en lift kunne tjene sig ind i løbet af et par år. Vi kan dog ikke helt adoptere de amerikanske beregninger til Danmark, fordi det danske plejepersonale generelt set er meget bedre til at bruge hjælpemidler end de amerikanske, siger Peter Wang Christensen. Velfærdsteam Det er arbejdsmiljøleder Berit Wolmar, der har taget initiativ til Velfærdsteamet på Sydvestjysk Sygehus. Peter Wang Christensen og Steen Lindskov er ansat i Velfærdsteamet i projektperioden

9 Puls Gode råd fra kollegerne Gode råd fra kollegerne Puls I hvert nummer af Puls giver en af dine kolleger gode råd fra sit arbejdsområde. Denne gang fortæller Trine Ravn fra Kommunikation i regionshuset i Vejle, hvordan et ryddeligt skrivebord og en organiseret indbakke kan gøre din arbejdsdag mindre stressende og mere effektiv. HUSK: Ryd op i mailboksen Kollegerne taler Det kræver disciplin, men jeg tror på, at det virker, siger Trine, der for et år siden deltog i et såkaldt PEP-kursus og lærte, hvad der kan hjælpe på det daglige overblik. PEP står for personlig effektivitet og planlægning, og siden kurset har Trine prøvet at bruge de råd, hun fik, til at holde styr på sine opgaver. Som kommunikationsrådgiver, daglig redaktør af Sund i Syd og projektmedarbejder på fx arbejdet med sundhedsvisionen har Trine masser af opgaver at organisere og hun gør det som regel. Ellers kan man bruge sindssygt meget tid på at lede efter mails eller på at spekulere over, om man nu også fik løst den der opgave fra i går Tekst: Lotte Kristiansen Foto: Kristoffer Voigt, Shutterstock.com Gør rent bord Stilletid Hoved rengøring Organiser din hverdag og få større overblik Hvis du kan se din bordplade, kan du se bort fra dette råd. Hvis ikke, så læs lige videre. Alt, der ligger og flyder, vil med garanti også få det til at flyde i dit hoved, så sørg for at få ryddet op. Isoler dine opgaver, og hav kun relevant materiale for den indeværende opgave i dit synsfelt. Hver gang du modtager en mail, eller telefonen ringer, bliver du forstyrret i dit arbejde. For at bevare fokus på den opgave, du er i gang med, kan det være en god idé at: Slå den automatiske besked ved ny mail fra Omdirigere din telefon til din lydløse mobil, så der er mulighed for at lægge en besked på telefonsvareren Afsætte et par timer dagligt til at tjekke mails og besvare opkald. 10-minutters reglen Når en ny opgave tikker ind, så vurder, om du kan klare den på ti minutter. Tager den længere tid end det, skal du i stedet finde et andet tidspunkt, afsætte den nødvendige tid og glemme alt om den for nu. Hold formen Der er flere måder at organisere dine opgaver på. Det vigtigste er, at du vælger én måde, og holder dig til den. Og kun den: Post-its. Hvis du noterer dine opgaver på de små gule lapper, skal du sørge for, at de ikke er spredt ud over hele dit skrivebord. Sorter i dem, og udfør en ad gangen. Husk at smide ud, når du er færdig. Blokken. Måske fungerer det bedst for dig at lave en liste over dagens dont. Sørg stadig for at koncentrere dig om én opgave ad gangen, og streg i listen efterhånden, som du når igennem. Outlook. Opgavefunktionen i Outlook giver dig mulighed for at plotte opgaver ind på de dage, du har tænkt dig at lave dem. Om morgenen får du en påmindelse pr. opgave, og du har mulighed for at vedhæfte relevante mails og andet materiale. Stol på systemet Den største udfordring er at stole på, at dit opgavesystem nok skal huske dig på de ting, du skal fra dag til dag. Det vil tage noget tid at opbygge den tiltro til dit system, men når den er der, vil din arbejdsdag blive både lettere og sjovere. Mappe til mappe Det er en god idé at lave at mappesystem i din mailbox. Så snart du har taget stilling til en indkommen mail, skal du enten arkivere eller slette den. Lav kun mapper til igangværende opgaver. Mapperne skal ikke fungere som et evigheds-arkiv Navngiv mapperne logisk, så du hurtigt kan finde frem til lige det, du leder efter Suppler dine virtuelle mapper med fysiske hængemapper med samme navn, så du har et sted til fysisk materiale Arkiver lodret Når en opgave er afsluttet, skal du få den helt væk. Ikke noget med at arkivere den inden for rækkevidde. Slet mappen i Outlook Smid fysiske papirer og diverse ud Særligt vigtige sager kan til nøds gemmes men langt væk fra dit skrivebord fx i et ringbind henne på reolen, så den ikke popper ind i din bevidsthed i utide

10 Puls Regionstandplejen Regionstandplejen Puls Instrumenterne skal holdes rene og desinficeres. Her er det Vera Larsen, der i gang. Regionstandplejen Klarer det, de andre ikke kan Tekst: Charlotte S. Nygaard Foto: Jonas Ahlstrøm Fælles for patienterne i den regionale tandlægestol er, at de ikke kan benytte sig af privat praktiserende tandlæge, kommunal tandpleje eller omsorgstandpleje på grund af sociale eller psykiske problemer. Det stiller store krav til de ansatte. I tandlægestolen ligger en voksen udviklingshæmmet mand. Hans mund er spærret helt op, så lyset fra den skarpe lampe, der hænger hen over ham, kan komme helt ind i de fjerneste kroge af hans tandsæt. Tandlæge og ph.d. Golnosh Bahrami og klinikassistent Connie Schlosser er i fuld sving med at bore og suge, mens anæstesisygeplejerske Inger Brøndsted holder øje med, at mandens puls og blodtryk er stabilt. Manden i stolen er lagt i fuld narkose og er langt væk i drømmeland. Når han engang vågner, er hans tænder igen ordnet, og han kan vende tilbage til sit bosted med TrygFondens trøste-isbjørn, Thea, under armen. Samarbejder med specialister Det er torsdag formiddag i Regionstandplejens klinik i Esbjerg. For et øjeblik siden vågnede en seks-årig dreng fra sin narkose og bliver nu trøstet af sin mor inde på opvågningsstuen. Vi får patienter fra kommunerne og fra de praktiserende tandlæger, der ikke kan hjælpe. Populært sagt skal vi klare alt det, de andre ikke kan klare, forklarer Frida H. Rasmussen, der er tandplejer og klinikleder i Esbjerg. Det faste personale i Regionstandplejen er tandlæger, klinikassistenter, tandplejer og administrativt personale. Herudover trækker institutionen på en lang række specialister fx narkoselæger, narkosesygeplejersker, protetikere, kæbekirurger og specialtandlæger i tandregulering der hjælper i de enkelte sager. Langt de fleste af os har en uddannelse ud over det tandpleje- eller klinikassistentmæssige siger Frida H. Rasmussen. Kræver hjerte og empati Patientgruppen er varierende, men alle har særlige behov. De kan være sindslidende, tandlægeangste eller personer med sygdomme i mund og kæber. Du skal for det første være meget dygtig rent fagligt, men også menneskeligt for at kunne arbejde her. Du skal kunne kompromisets kunst, være rolig i en ekstrem situation, og du skal kunne udvise empati for andre mennesker med særlige behov eller mennesker i nød. Tandlæge Golnosh Bahrami er tillige ph.d. Hun er en af de konsulenter, som Regionstandplejen i Region Syddanmark trækker på, når de har patienter i tandlægestolen. I dag har Golnosh Bahrami assistance af klinikassistent Connie Schlosser og anæstesisygeplejerske Inger Brøndsted Hvis du ikke har hjerte for den her gruppe patienter, er det ikke stedet at være ansat Frida H. Rasmussen, tandplejer og klinikleder 18 19

11 Puls Regionstandplejen Bedste elevplads Puls REGIONSTANDPLEJEN I TAL OG FAKTA Regionstandplejen ligger på fire adresser i Region Syddanmark i Esbjerg, Odense, på sygehuset i Vejle og på sygehuset i Sønderborg. Herudover består Regionstandplejen af Tandlægevagten i Odense og Esbjerg, som har åbent hver weekend og på alle helligdage. I 2011 blev ca børn og voksne behandlet i Tandlægevagten. Herudover var der en del telefonkonsultationer. Der er i alt 27 fastansatte i Regionstandplejen, hvoraf de 10 er ansat i administrationen. Når alle eksterne konsulenter tælles med, er antallet af ansatte oppe på ca Regionstandplejens administration har til huse i Esbjerg og Odense. Det er også her, de behandler tandlægeklagesager fra syddanskere, der er utilfredse med den behandling, de har fået hos deres egen praktiserende tandlæge. Sidste år klagede 116 personer over tandlægearbejde i privat praksis. Ca fysisk og psykisk udviklingshæmmede patienter blev sidste år behandlet i Den Regionale Specialtandpleje, som er for de personer, der ikke kan benytte privat praksis, kommunal tandpleje eller omsorgstandpleje. I 2011 blev der foretaget ca. 100 implantatbehandlinger i Regionstandplejen på personer, der mangler tandanlæg. Herudover blev 350 personer med manglende tandanlæg visiteret på klinikkerne, hvor der lægges en behandlingsplan og vurderes, hvornår det er hensigtsmæssigt at begynde på implantatbehandlingen. Hvis du ikke har hjerte for den her gruppe patienter, er det ikke stedet at være ansat, lyder rådet fra kliniklederen. Selv om det nogle gange kan være en udfordring at arbejde i Regionstandplejen, er trivslen tårnhøj. Vi vægter kvalitet og ordentlighed over for patienterne meget højt. Vores faglighed er også i orden, og vi sørger for at holde os opdateret med udviklingen inden for vores felt, siger Frida H. Rasmussen, der med glæde kan notere sig glade patienter: Vi har netop fået udarbejdet en brugerundersøgelse af et eksternt konsulentfirma, som viser, at vores brugere er meget tilfredse med Regionstandplejen. Hvilken farve skal vi vælge? Regionstandplejen klarer alle komplicerede tandskader og -sygdomme. Thea, trøste-isbjørnen fra TrygFonden, kommer med patienterne med hjem efter veloverstået behandling. Både Liselotte Munck (t.v.) og klinikleder Frida H. Rasmussen er tandplejere. Selv om tandpleje er en lille del af Regionstandplejen, er det en væsentlig del. Størstedelen af patienterne får børstet tænder af andre, og selv om det kan være grænseoverskridende at børste andres tænder, er det uhyre vigtigt, at det gøres ordentligt. Når du har betændelse i en tand, går det i blodbanerne. Mange af Regionstandplejens patienter har dog ikke modstandskraft nok imod betændelse i blodbanerne, så i værste fald kan dårlig tandhygiejne og medfølgende betændelse føre til døden. Derfor bruger tandplejen tid på at besøge patienterne i deres hjemlige omgivelser og give dem og deres plejere undervisning i kunsten at børste tænder. Fællesskab og faglighed Tekst: Jeannette Refstrup Foto: Jonas Ahlstrøm Regionshuset kåret som den bedste elevplads til HK s elevkonference. Et stærkt sammenhold og masser af læring og sparring kombineret med ansvar og selvstændighed. Sådan lyder opskriften på en god elevplads ifølge den begrundelse, der kårer regionshuset som den bedste elevplads for HK-elever i Region Syddanmark. Godt sammenhold Jeanette Thorsgaard er andetårselev og var som en af de 14 elever i huset med til at skrive indstillingen til prisen, der blev uddelt på HK s elevkonference. Da jeg begyndte som elev, var jeg positivt overrasket over alle de sociale og faglige arrangementer, der er i huset, fortæller Jeanette og uddyber: Inden de nye elever begynder, bliver de inviteret ud en aften, så de kan hilse på de andre elever. Det giver HK tilskud til, og det giver en god start på praktikken. Vi spiser altid sammen i kantinen, hvis vi har tid, men vi ses også uden for arbejdstid. Vi skal for eksempel i sommerhus sammen. Hvis Jeanette Thorsgaard skal pege på den bedste ting ved elevjobbet i regionshuset, er det alle de gode kolleger, man får i alle de afdelinger, man har været i. Den uddannelsesansvarlige: Man lærer næsten hele huset at kende og får et stort netværk. Derfor er det også tit, man kan supplere med viden om, hvem der sidder med præcis hvilke områder. Får hurtigt ansvar Jeanette glæder sig over, at eleverne hurtigt får ansvar med egne sager: Der er selvfølgelig nogen, der står bagved, men vi er på lige fod med alle de andre medarbejdere, siger Jeanette, der i øvrigt blev valgt til HK s landsdækkende elevudvalg og i forvejen sidder med i HK s bestyrelse i regionshuset. Jeanette fremhæver også, at førsteårseleverne er med til jobsamtaler med de kommende elever: Jeg var med til tre. Det var meget lærerigt at se, hvad der bliver lagt vægt på, og hvad de snakker om, når man er gået ud. Skal hun pege på en ting, der kan blive bedre, nævner hun Intet. Der er ikke noget, der kan være bedre. Mine forældre siger også tit til mig, når jeg kommer hjem og fortæller om jobbet: Hold da op, Jeanette, hvor har du det godt på den arbejdsplads. Og det har jeg. Spændende at følge elevernes udvikling Mona Nordahn er lønkonsulent i HR Overenskomst og Løn og uddannelsesansvarlig i afdelingen, og hun synes, det er spændende at arbejde med eleverne og følge dem: De kommer og er meget stille og forsigtige, men når de tager herfra, er de selvkørende, har selvtillid og begynder at komme med deres egne ideer og meninger. Mona Nordahns filosofi er at bruge meget tid på at få eleverne godt i gang, når de begynder. Erfaringen viser nemlig, at det betaler sig i den sidste ende. Derfor vandt Regionshuset Eleverne får en omfattende introduktion med blandt andet en teambuilding-tur arrangeret af andetårseleverne for de nye elever. Fælles ture med de andre elever fra regionen. Studietur til Bruxelles med blandt andet besøg på regionens EU-kontor. Tilbud om to ugers højskoleophold på Brandbjerg Højskole Masser af vejledning kombineret med ansvar og selvstændighed Jeg synes, det er vigtigt, at vi giver eleverne så god en uddannelse som overhovedet muligt, og derudover gør vi virkelig meget ud af det sociale. Det er vigtigt, at de har det godt her

12 Puls Stafetten Stafetten Puls Tekst: Lotte Kristiansen Foto: Jonas Ahlstrøm Lone Tynan er projektleder i afdelingen for Driftsoptimering og IT ved Odense Universitetshospital, hvor overblik er en nødvendighed, der ofte er svær at mestre. Hun samler kobbertrådene Projektlederen privat Lone er gift og bor med sin mand på Langeland Hun har tre døtre og et barnebarn Desuden tæller familien hund og campingvogn I øvrigt spiller Lone håndbold, fordi hun nyder det sociale i sporten. Jeg bliver lige nødt til at tage den her. Lone Tynans insisterende mobiltelefon har brummet flere gange fra sin plads ved siden af computeren på kontoret på Odense Universitetshospital (OUH). Hver gang har Lone forsøgt at ignorere den, men det er tydeligt, at det ikke falder hende let. Tænk, hvis det var vigtigt. Det må I undskylde. Som projektleder har man aldrig rigtig fri, siger Lone og smiler. Vi fortsætter snakken, mens vi overhører endnu et par af dagens mange indgående opkald. Styr på enderne Til daglig besvarer Lone for det meste telefonen fra sit kontor i Svendborg. Det er også her, mailboksen og mødekalenderen bliver fyldt og trådene samlet og det er netop det, der er en projektleders vigtigste opgave. Det der med at undgå for mange knuder. Man kan vel sige, at mit job er at sørge for, at alting glider, forklarer Lone, der for 20 år siden blev viklet ind i sit første store projekt. Der er jo gerne rigtig mange mennesker involveret og rigtig mange ting, der skal falde på plads. Så der er brug for en, der kan holde overblikket og sikre, at projektet hele tiden er på vej i den rigtige retning. De store dimensioner Og det er rigtigt nok ikke småting, der kræver en projektleders kyndige hånd. Lone har blandt andet været med til at anskaffe og implementere den elektroniske patientjournal, COSMIC, til hele Fyn en opgave, der indtil videre har taget ni år. Alene i Odense har det involveret oplæring af medarbejdere, og på Sydfyn skulle ansatte hjælpes i overgangen fra et tidligere system til det nuværende. Nu er udfordringen så at få både systemet og organisationen gjort klar til, at COSMIC kan blive implementeret på resten af regionens sygehuse. Lone deltager sammen med andre fra afdelingen i dette planlægningsarbejde med regionens IT-stab. Menneskearbejde før teknik For Lone er de lange udsigter til resultater en del af pakken, og selv om det selvfølgelig kan være hårdt ikke at vide, hvad det hele skal ende med, tager hun gerne den del med også. Det er svært at manøvrere i så forskellige landskaber, som jeg møder undervejs. Ligeså mange mennesker, der bliver berørt af det, der skal ske, ligeså mange behov og meninger er der. Men det er også det, der er den spændende del af mit job, siger Lone. Den tekniske del af projekterne i IT og drift, siger hende ikke så meget. Patienten for øje I 1984 blev hun uddannet sygeplejerske og arbejdede blandt andet som afdelingssygeplejerske på det tidligere sygehus i Rudkøbing. På den måde kender hun kulturen og arbejdsgangene blandt sundhedspersonalet, og det ser hun som en stor fordel, når hun skal ud på gangene og præsentere et nyt tiltag eller indsamle viden, der kan danne basis for et. Samtidig kan hun som projektleder beholde relationen til patienterne. Det er selvfølgelig ikke på samme måde, som da jeg var sygeplejerske, men jeg arbejder stadig for, at patienten skal have den bedste behandling det er jo det, det hele handler om. Og det er den elektroniske patientjournal med til at sikre. Nyt projekt i gang Det samme kan måske være tilfældet med det nye projekt, Lone er blevet tilknyttet 22 23

13 Puls Stafetten Jeg kan som projektleder ikke få tingene til at rulle alene. Derfor er jeg afhængig af, at alle involverede i projektet kender deres opgaver. Lone Tynan, projektleder fra 1. december Som projektleder for OUH og hele Region Syddanmark arbejder hun nu på fuldt tryk for at finde ud af, om sygehusene skal til at gøre brug af talegenkendelse og talestyring i relation til COSMIC. Projektet er stadig helt nyt og i etableringsfasen, så lige nu kender vi ikke det fulde omfang og indhold i projektet. Vi ved heller ikke, hvor og hvordan det giver mening at anvende talegenkendelse og talestyring i systemet. Det er et kæmpe udviklingsprojekt, vi står overfor, ligesom det er et stort organisatorisk projekt, som påvirker klinikernes og sekretærernes arbejdsgange, og derfor også giver stor modstand, forklarer hun. Den nye teknik forventes at skulle afprøves som pilotprojekt på enkelte afdelinger på OUH. Et stort samarbejde Så for tiden handler de indgående mails og opkald om alt fra specifikationer på løsninger indenfor talegenkendelse, der allerede findes i regionen eller i andre regioner, til lægesekretærernes erfaringer og holdninger til eventuelt at skulle arbejde med den nye teknik. Og der er som sædvanlig mange tråde at holde styr på. Jeg kan som projektleder ikke få tingene til at rulle alene. Derfor er jeg afhængig af, at alle involverede i projektet kender deres opgaver, udfører dem og melder tilbage til mig, når der er nyt. Og hvis tilbagemeldingerne viser, at der er ved at gå kludder i det hele, så retter Lone til. Uanset hvor mange gange det er nødvendigt. For det er det, der er en projektleders vigtigste opgave. Mere end skrivebordsarbejde Et par gange om måneden holder Lone Tynan oplæg for studerende, elever eller klinikere under efteruddannelse om emner inden for Klinisk IT Hun arrangerer også studiebesøg. Fx modtog hun for nylig en delegation fra Grønland, heriblandt Grønlands sundhedsminister, der var interesseret i at høre om OUH s erfaringer med COSMIC Lone holder ofte foredrag på både nationale og internationale konferencer. I november 2011 fremlagde hun sammen med direktør Peder Jest OUH s erfaringer med EPJ på en konference i Geneve STAFETTEN Lone Tynan har givet stafetten videre til miljøingeniør Hanne Nielsen, Jordforureningsafdelingen i Vejle. Stafettens rute: Direktionssekretær Kirsten Holst, Puls , ernæringsassistent Riitta Höltzermann, Puls , overlæge Christian Faber, Puls , sygeplejerske Jette Toft, Puls , pædagog Laila Nielsen, Puls , pædagog Keld Tønder Jessing, Puls , socialrådgiver Jeanette Ovesen, Puls , juridisk fuldmægtig Lisa Kirkegaard, Puls , senioranalytiker Flemming Torp, Puls , Sygehuslæge Flemming Sundahl, Puls , Ambulant sygeplejerske Anette Hansen, Puls , Snedker Jørn Thomsen, Puls , Ledende lægesekretær Conni G. Quorp, Puls , Projektleder Lone Tynan, Puls Regionen i glimt Hvad: Serviceassistent Sonja Hansen fylder varer op Hvor: Kiosken på Odense Universitetshospital Hvornår: 9. januar

14 Puls Min bedste kollega Småt & godt Puls MIN BEDSTE KOLLEGA Tekst: Jeannette Refstrup Foto: Jonas Ahlstrøm Hele afdelingen mødte op for at hylde Anders Johansen som bedste kollega. Empatisk, humoristisk og ordentlig, var nogle af de ord, der blev sagt, mens Anders lettere genert hørte på. Hvad er dit navn, alder og titel? Jeg hedder Anders Johansen, jeg er 33 år, og jeg er udviklingskonsulent i Regional Udvikling, hvor jeg arbejder i oplevelseserhvervet med turismeudvikling. Jeg arbejder i Regionshuset i Vejle. Hvor længe har du arbejdet her? Jeg begyndte i 2009 i et barselsvikariat og blev fastansat året efter. Hvorfor har du valgt jobbet? Min uddannelse rustede mig til mange områder inden for turismeudvikling, så det var en udfordring af finde det område, jeg gerne ville arbejde med. Men her har jeg virkelig mulighed for at være med til at male det store billede for, hvilken vej turismen skal bevæge sig i regionen. Hvad giver jobbet dig? Det giver mig mulighed for at være med til at udvikle turismen på et højt plan og få et stort netværk blandt aktørerne på området. Der er mulighed for at få lov at sætte mit præg på udviklingen. Og så giver det et godt socialt netværk med mine kollegaer Hvad er i dine øjne en god kollega? En god kollega er en, man kan stole på, vil stå ved ens side, hvis man har brug for hjælp. En god kollega tager sig tid at snakke om tingene, hvis det er det, man har behov for. En god kollega spreder godt humør og gør gerne lidt ekstra både i forhold til selve arbejdet og i forhold til den gode stemning på arbejdspladsen. Hvornår synes du selv, du er en god kollega? Når jeg bidrager med noget fagligt, så kollegerne kan komme videre i deres arbejde. Eller når jeg har bragt et smil frem på læben hos mine kolleger, og når jeg er med til at lave arrangementer i afdelingen, som skaber god stemning. Hvad vil du fremhæve ved din afdeling? De gode kollegaer, som er med til at gøre jobbet sjovt. Det er en afdeling, hvor der sker mange nye ting, og hvor der er fart over feltet. Vi er en udviklingsafdeling, som arbejder på at skabe vækst i regionen, hvor der er god mulighed for at tale fremtidsscenarier og bringe sine faglige evner i spil for at få løst udfordringerne. Indstillingen til min bedste kollega, Anders Johansen Indstillingen til min bedste kollega blev indsendt af udviklingskonsulent Karin Fuhrmann, Regional Udvikling i Vejle. Jeg vil gerne indstille min kollega Anders Johansen som en rigtig god kollega, altid parat til at lytte, til at forstå og med masser af humor. Samtidig yder han en fantastisk indsats for oplevelsesøkonomien og turismen i Regional udvikling. Og ikke at glemme, at vi også hver dag får dagens citat fra Anders. Derfor månedens buket til Anders, det fortjener han. Nominer din bedste kollega Send os en mail på puls@regionsyddanmark.dk inden d. xx februar og fortæl, hvorfor netop din kollega skal have titlen som månedens bedste. Husk også at skrive dine egne og din kollegas kontaktoplysninger. småt & godt Tekst: Lotte Kristiansen Foto: Colourbox.com Vidste du, at... Regionshuset i Vejle er arbejdsplads for 700 mennesker? Leksikon til lommen Har du en iphone, kan du nu samle al den nyeste lægemiddelinformation i din kittellomme. Let og hurtig adgang til beskrivelser af præparater og tilskudsregler får du fra pro. medicin.dk, der for nylig er blevet lanceret som en app til din telefon. App en opdateres hver 14. dag og kan hentes i Apple Store. Personaleblad for Sydvestjysk Sygehus Sydvesten TEMA: KRÆFTPAKKER Side 14: Slip for kontanterne i kantinen Side 19: Akkrediteringen viste os, hvad vi er gode til Med ført pen Lægerne på Sydvestjysk Sygehus er blevet bedre til at udfylde henvisningerne til Radiologisk Afdeling korrekt, siden afdelingen sidste år satte fokus på problemet med mangelfulde henvisninger. Afdelingen fortæller i seneste nummer af personalebladet Sydvesten, hvordan 46 af henvisninger nu er rigtige og selvom det lyder af lidt, er det en fremgang. Læs mere i Sydvesten fra januar 2012 på sydvestjysksygehus.dk Ny skizofreni-hjemmeside Undersøgelser viser, at skizofreni er den psykiske sygdom, der er mest tabuiseret herhjemme. Hvor meget ved du fx selv om sygdommen? Måske kan du få et bedre indblik i, hvad det vil sige at have skizofreni på den nye hjemmeside ungmedskizofreni.dk, hvor fire unge bl.a. fortæller om deres egne oplevelser med sygdommen. Pris for åbenhed Odense Universitetshospital (OUH) kan i år fejre en af de store, runde flagdage. I 100 år har det store hospital på Søndre Boulevard dannet rammen om behandling i konstant udvikling, og det bliver fejret løbende henover året. De to sidste lørdage i april måned inviterer OUH til åbent hus læs mere på ouh.dk/100 Tre projekter delte årets Åbenhedspris på kr., da Region Syddanmark uddelte prisen for fjerde år i træk 31. januar Det blev således til kr. til henholdsvis spiseforstyrrelsesteamet på Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding, projektet "Den svære død" på Hæmodialysen, afdeling 231 på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og "Ekstensiv kirurgi til kvinder med æggestokkræft" på Gynækologisk Afdeling D6 på Odense Universitetshospital SYDVESTEN_JANUAR_12_Layout 1 19/12/ Side 1 Nr. 1 Januar års fødselsdag Nyt website ungmedskizofreni.dk

15 Puls Lægesekretær Lægesekretær Puls Pia og Berit Kreilgaard har begge valgt at uddanne sig til lægesekretær, men har valgt hver sin måde at tage uddannelsen på. Mens Berit har valgt den slagne vej, begyndte Pia som ufaglært lægesekretær, men har i dag papir på sine kompetencer. Tekst: Jeannette Refstrup Foto: Jonas Ahlstrøm Pia og Berit Kreilgaard har taget samme uddannelse, men på hver sin måde. De er begge lægesekretærer på Odense Universitetshospital. Mor og datter og studiekammerater Først var det 49-årige Pia Kreilgaard, der valgte at uddanne sig som lægesekretær. Siden fulgte hendes 21-årige datter Berit i moderens fodspor stærkt inspireret af Tja, sin mor. Jeg ville gerne på kontor, men da jeg hørte min mor fortælle så positivt om arbejdet og uddannelsen, besluttede jeg mig for også at søge ind som lægesekretær, fortæller Berit. At både mor og datter har taget samme uddannelse, har givet en ekstra dimension i deres forhold. Det er lidt pudsigt, at vi er kommet til at arbejde med det samme, men jeg synes, det er meget dejligt, at hun også synes, at det er spændende, siger Pia Kreilgaard. Fascination af arbejdet 49-årige Pia er færdig med sin uddannelse, som hun har taget som elev på grunduddannelsen for voksne (GVU), og i december sidste år afsluttede med en fagprøve. 21-årige Berit er andetårselev og i øjeblikket på Medicinsk Afdelings sengeafsnit MK på Svendborg Sygehus. I løbet af Berits uddannelse når hun at være på fire forskellige afdelinger en medicinsk, en kirurgisk og en specialafdeling, mens den fjerde kan være en hvilken som helst afdeling. Jeg har været heldig at få lov til at være med til forskellige operationer og undersøgelser. Det er vigtigt at vide, hvad det er, Lægesekretær man sidder og skriver om og få forståelse for det, fortæller Berit med tydelig fascination af arbejdet på sygehusene. Den formelle uddannelse Mens Berit har valgt at gå den lige vej fra handelsskolen til uddannelsen til lægesekretær, som hun afslutter den 31. august i år, har Pias vej været mere snørklet. Pia arbejder på afdeling for klinisk biokemi og farmakologi på Odense Universitetshospital og har tidligere bl.a. arbejdet hos TDC, men da afdelingen, hun arbejdede i, skulle flytte til Århus, måtte hun finde et andet job. Så jeg søgte og fik jobbet på ambulatoriet. Det var i marts 2007, fortæller hun. I maj 2010 var der et informationsmøde om mulighederne for at tage uddannelsen til lægesekretær som GVU-elev. Og jeg kunne jo godt se i jobannoncerne, at man helst vil have lægesekretærer rundt omkring og tænkte, at det nok var en god idé at få den formelle uddannelse. Så jeg spurgte min chef, om det var i orden, at jeg søgte, og det var det. Der har ikke været ansat en vikar for Pia i afdelingen. Hun har byttet vagter og har kunnet tage sine egne weekendvagter for at passe uddannelsen i hverdagene. Men nogle vagter har jeg simpelthen ikke kunnet bytte, og der har mine kolleger været en kæmpe hjælp, lyder det taknemmeligt fra Pia. Det tager to år at uddanne sig som lægesekretær. I løbet af de to år sidder man både på skolebænken og er i praktik. Som udgangspunkt skal man have en HG, en HH, studentereksamen eller HF plus 12 ugers HG forløb eller have en realkompetencevurdering på baggrund af en anden eller ældre uddannelse. I 2009 blev der via trepartsforhandlingerne afsat én million kroner til uddannelse af ufaglærte lægesekretærer. Ca. 45 afslutter uddannelsen med en fagprøve ligesom Pia Kreilgaard. Det har været spændende at lære nyt, men også hårdt. Pia Kreilgaard, lægesekretær Lærte at skrive journal Det teoretiske indhold i uddannelsen var det samme som de øvrige elevers, men Pia kunne gennemføre den praktiske del af uddannelsen hurtigere, fordi hun foruden en kontoruddannelse havde meget praktisk erfaring i forvejen. På afdelingen, hvor Pia arbejder, er der kun prøvetagning. Der er ikke nogen indlæggelser eller patienter i behandling. Derfor skriver man ikke journaler på samme måde som på andre afdelinger. Jeg havde ikke lært at skrive journaler, så jeg var i praktik i tre uger på plastickirurgisk afdeling for at lære det. Der fik jeg også lov til at overvære nogle operationer. Det var virkelig spændende. Hårdt men spændende Pia og Berit har sammen taget latin på aftenskole og hjulpet hinanden med skolearbejdet. Men der er forskel på at komme fra handelsskolen og være vant til at sidde på skolebænken og til at være mere moden med praktisk erfaring: Jeg havde ikke regnet med, at det var så omfattende med lektier på skoleopholdene. Og derudover har vi jo taget de der fire ugentlige timers latin sammen, siger Pia og lyder helt lettet over, at det er godt afsluttet. Hun tilføjer da også: Det har været spændende at lære nyt, men også hårdt. Jeg kan godt se, at noget af det er kommet nemmere til Berit, fordi hun var vant til at læse og skrive opgaver. Hendes lillesøster har også sagt til mig Mor, du går alt for meget op i det. Du bruger for lang tid på lektierne, fortæller Pia, mens Berit ved siden af nikker enigt

16 Puls Blåvand Kursuskalenderen Puls Det sker Carl Lykke Jensen, der er forstander på det sociale tilbud Østerhuse, anmelder Feriefondens sommerhus i Blåvand. Beliggenhed Husets stand Grunden Aktivitetsmuligheder Anmelderen kan give fra 0 til 5 hjerter. Fakta Adresse Vestermarken Blåvand Beskrivelse Har udsigt til Blåvandshuk Fyr, som kun ligger en kort gåtur fra huset. Ifølge gæstebogen kan der være larm fra naboen (Oksbøllejren) Lejepris Weekend (fredag-mandag): kr. i højsæsonen kr. i lavsæsonen Hverdagsferie (mandag-fredag): kr. i højsæsonen kr. i lavsæsonen i regionen... Kursuskalenderen viser et udpluk af de kurser, regionen tilbyder sine medarbejdere. Kommunikation og konflikthåndtering for lægesekretærer Målgruppe: Lægesekretærer ansat i Region Syddanmark. Udbytte: I løbet af kurset lærer du at forstå konflikters forløb og udvikling og får indsigt i forholdet mellem sag og relation i en konflikt. Får viden om, hvordan du selv kan være medvirkende til, at en konflikt eskalerer eller dæmpes, samt de forskellige dimensioner en konflikt kan indeholde. Du lærer anvendelige metoder og redskaber at kende, som kan anvendes kommunikativt i relation til en konflikt. Tid: Kurset afholdes/gentages flere gange i løbet af 2012 Sted: Odense, Vejle og Sønderborg Tilmeldingsfrist: Se rsd.plan2learn.dk Brødre ved Blåvand D. 21. marts D. 13. marts God dokumentation Temadag Det sociale område Målgruppe: Medarbejdere og ledere på det sociale område. Administrativ jura i praksis Det sociale område Målgruppe: Medarbejdere og ledere på Region Syddanmarks sociale tilbud og institutioner. Tekst & foto: Carl Lykke Jensen Vi er tre brødre, som hvert år tager på en weekendtur ved Vesterhavet med vores familier. Tidligere var det et must, at der skulle være pool i huset for at lokke børnene med. I dag er de alle studerende, så vi gamle må tage alene af sted sammen med en lille hund, som ikke får noget valg. Regionens huse med plads til seks eller otte personer er således ideelle til vores formål. Normalt vælger vi feriehuse i nærheden af Søndervig. Primært fordi Vesterhavet er mere vildt i det område, men også fordi vi som børn holdt mange ferier i feriebyen. Lidt nostalgiske er vi vel alle! Blåvand viste sig dog at blive et dejligt bekendtskab. Da vi stod op lørdag morgen, skinnede solen fra en skyfri himmel, så efter et solidt morgenmåltid gik vi en frisk tur af stier og småveje til Blåvandshuk Fyr. De 170 trappetrin op til toppen af fyret var hele anstrengelsen værd. Panoramaudsigten 30 rundt langs hele horisonten var fantastisk i det klare vejr. Herefter fortsatte vi langs stranden et par kilometer mod Blåvand by. Efter torsdagens hårde vind var der mange på stranden for at lede efter rav. Vi fornøjede os lidt med at give højlydt indtryk af egne ravfund, til stor interesse og misundelse for de mere seriøse samlere. Ligeledes glædede vi os over de fire grimme bunkers, som kunstneren Bill Woodrow har omdannet til fire muldyr. Senere gik vi en strøgtur i byen, hvor udbuddet af tøj og sko viste sig at være væsentligt større end i en dansk købstad. Eftermiddagen blev afsluttet i bowlinghallen, hvor der blev kæmpet om det kommende års håneret. Søndag kørte vi til Vejers. Vi havde håbet på at kunne skyde genvej igennem øvelsesområdet, men vejen var lukket. Det samme var Vejers, hvor butikkerne holdt vinterferie. Vi fik dog gået en skøn lang tur Regionens sommerhus i Blåvand ligger i læ af klitterne. på stranden, som der også er adgang til i bil. På vej tilbage, så vi Tirpitz-stillingen, der er en del af den tyske besættelsesmagts Atlantvold. Absolut et besøg værd. Som sædvanlig gik weekenden hurtigere end forventet, men mon ikke vi vender tilbage! Læs mere på regionsyddanmark.dk /feriefonden Udbytte: Dagen giver forskellige perspektiver på, hvad god og tilstrækkelig dokumentation er. Det handler både om at optimere den nødvendige dokumentation udadtil for at sælge vores ydelser og formidle indsatsen til kommunalt og politisk-administrativt niveau, og om den interne dokumentation på tilbuddet, der hjælper med at synliggøre og systematisere det fælles grundlag for den faglige indsats. Tid: 21. marts 2012 Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia Tilmeldingsfrist: 17. februar 2012 Fra d maj Nøglepersoner i den palliative indsats Målgruppe: Sygeplejersker, der er udpeget til at varetage funktion som nøgleperson på basisniveau fra primær og sekundær sektor. Har gennemgået basiskursus i palliation arrangeret af Palliativt Team Fyn, Palliativt Team Vejle og HR Personaleudvikling, Region Syddanmark eller tilsvarende. Udbytte: At styrke og udvikle handlekompetencer til varetagelse af funktionen som nøgleperson i den palliative indsats. Tid: Afholdes i løbet af 5 dage i perioden 9. til 15. maj 2012 Sted: Severin Kursuscenter, Middelfart Tilmeldingsfrist: 9. marts 2012 Udbytte: Målet med kurset er at give dig en overordnet indføring i nogle almene, men centrale juridiske administrative problemstillinger, der kan opstå i hverdagen på et tilbud eller en institution. Kurset vil give et overblik over de generelle juridiske bestemmelser, der knytter sig hertil. Tid: 13. marts 2012 Sted: Østerhuse, Kulturhuset, Nyborg Tilmeldingsfrist: 21. februar 2012 D. 22., 23. & 30. maj Kursus for administrative medarbejdere Det sociale område Målgruppe: Alle administrative medarbejdere på det sociale område Udbytte: På dette tre dages kursus får du en overordnet gennemgang af de mange opgaver, der varetages i den administrative funktion på de sociale tilbud. Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål til de medarbejdere i regionshuset, der er videnspersoner på de enkelte områder. Tid: 22.og 23. samt 30. maj 2012 Sted: Fredericia Uddannelsescenter Tilmeldingsfrist: 18. april 2012 Find flere kurser og tilmeld dig på rsd.plan2learn.dk

17 næste gang Lægeradio til søs Når sygdom rammer et besætningsmedlem er hjælpen at finde over radioen. I Esbjerg sidder sundhedspersonale klar med gode råd til behandling på Radio Medical. fokus pressen Næste nummer af Puls udkommer i marts 2012 fokus Sundhe dsvision Om dig og dine kolleger i Region Syddanmark r kollege og dine Om dig Syddanmark i Region Døden er en del af jobbet Pressen er et vilkår på godt når man arbejder i regionenog ondt,. Ny vision for sundheden Vis mig din forskning Region SyddanmaRkS medarbejdermagasin Puls10.indd 1 & godt Stafetten Småt Kursuskalender Kollegerne taler Min bedste kollega g Vis mig din forsknin D-vitaminers påvirkning af psykisk sygdom 2012 asin nr. 01 januar Region Syddanm 1 Gode råd Sådan passer du godt på dine fødder til at org er de gode nr. 10 I Svendb december 2011 lde yngre læger. tiltrække og fastho Side Puls01_2012.indd Vold og trusler om vold fra borgerne mod personalet er ikke noget særsyn på de sociale tilbud i regionen. Nyt projekt inddrager den ramtes familie, så livet kan komme i balance igen. 28 Gode råd Syge børn og forældres alkoholvaner arks medarbejdermag Sygehuset i Svendborg får alligevel ikke lov at beholde sin akutfunktion, når Nyt OUH står færdigt i Vi har talt med medarbejderne om deres syn på fremtiden. Stafetten Småt & godt Kollegerne taler Kursuskal ender Min bedste kollega Martin vælgieenr psykiatr + Livet i balance efter vold Side 18 Side 06 + Side 06 Svendborg - hvad nu? Sæt SMARTE mål for dig selv - og nå dem 28 På rette vej Sygehuset i Kolding har ansat stifindere 07/12/ Skytsengle I Fredericia er arbejdsmiljøet helt i top Læs alle vores magasiner på intranettet. Klik ind på intranet.regionsyddanmark.dk 09/01/ Her bygger vi Stafetten Puls bringer en oversigt over regionens mange byggerier hvor bygger vi, hvorfor bygger vi, og hvad bygger vi nyt. Er sendt videre til miljøingeniør Hanne Nielsen fra Jordforureningsafdelingen i Vejle.