VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER"

Transkript

1 VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER 2004 Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

2 Sekretariatet for Referenceprogrammer, SfR Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, CEMTV, Sundhedsstyrelsen Februar 2004

3 Forord til 2. udgave Efter publicering af fire referenceprogrammer og yderligere to på vej i dette år (2004), har vi fundet det passende at revidere Sekretariatet for Referenceprogrammers Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer. Den reviderede udgave udkommer kun som elektronisk version på SfR s hjemmeside Erfaringerne i forbindelse med samarbejdet med arbejdsgruppemedlemmerne har naturligt ført til at arbejdsgange og intentioner måtte tilpasses de faktiske forhold. Arbejdsgrupperne har været meget forskelligt sammensat og fungeret meget forskelligt. Det har gjort at erfaringerne med de forskellige grupper er meget uens, og at det fortsat er umuligt at planlægge det optimale forløb. Det afhænger af emnet, kommissoriets omfang, arbejdsgruppens medlemmer og flere andre faktorer. Derudover er SfR netop overflyttet fra regi af Dansk Medicinsk Selskab til Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV i Sundhedsstyrelsen. Den tre årlige projektperiode, der var aftalt mellem CEMTV og Dansk Medicinsk Selskab for SfR udløb i sommeren Da projektperioden havde forløbet tilfredsstillende var det oplagt at opnå stordriftsfordele ved at lægge SfR ind under CEMTV. Her kan samarbejdet med Videns og Dokumentationsenheden om litteratursøgningerne yderligere udbygges, der kan trækkes på centrets erfaringer med publikation, høringer, udbredelse og implementering. Sekretariatet har fået respons på sit arbejde i forbindelse med årsmøder i de videnskabelige selskaber, ved de offentlige høringer, i forbindelse med kurser i AGREE-instrumentet og andre kurser arrangeret af amterne. For yderligere at forbedre produktet, er SfR fortsat meget interesseret i både positive og negative kommentarer på Finn Børlum Kristensen Centerchef, CEMTV

4 Indholdsfortegnelse: 1 Introduktion Formål og baggrund Definitioner Referenceprogrammer og klinisk praksis Referenceprogrammer og juridiske problemer Hensigten med Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Gennemgang og opdatering 8 2 Organisatoriske forhold Sekretariatet for Referenceprogrammer Finansiering af arbejdet med referenceprogrammer Tidsplan for udarbejdelse af referenceprogrammer 9 3 Udvælgelsen af emner for referenceprogrammer Kriterier for udvælgelse af emner Procedure for udvælgelse 13 4 Etablering af arbejdsgruppe Sammensætning af arbejdsgruppen Erklæring om økonomisk uafhængighed Arbejdsgruppens medlemmer roller og ansvar Patientdeltagelse i udarbejdelsen af referenceprogrammer Forhold til offentligheden under arbejdsprocessen 18 5 Systematisk litteraturgennemgang Fokuserede spørgsmål Identifikation og udvælgelse af viden Kritisk litteraturlæsning ved hjælp af checklister 22 6 Udarbejdelse af anbefalinger og referenceprogram Sammenfatning af evidens Graduering af anbefalinger Betragtninger over gradueringssystemet/kvalitative metoder Inddragelse af sundhedsøkonomiske aspekter Økonomiske analyser Cost of illness-analysen 28 7 Høring og peer review Høring Peer review Kritikpunkter af referenceprogrammer 31 8 Implementering Forudsætninger for implementering Udbredelse af referenceprogrammer Implementering i øvrigt 34 9 Revision og opdatering 35 Bilag 1 Medlemmer af SfR s Redaktionspanel og Faglige Redaktion 37 Bilag 2 Ansatte i SfR 38 Noter og litteratur 39

5 1 Introduktion 1.1 Formål og baggrund Hensigten med et referenceprogram er at lette fagpersoners adgang til den stadig stigende mængde af sundhedsvidenskabelig faglitteratur 1. Dermed vil fagpersoner inden for sundhedssektoren hurtigere kunne tilegne sig, vurdere og anvende videnskabelige resultater. Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR - blev oprettet i august 2000 af Dansk Medicinsk Selskab efter en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen. Sekretariatet blev i januar 2004 overført til Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen, som under hele forløbet har finansieret sekretariatets drift. Formålet med SfR er således at inspirere de videnskabelige selskaber og andre, til at igangsætte og facilitere udarbejdelsen af referenceprogrammer. De referenceprogrammer, som vi medvirker ved udarbejdelsen af, vil indholdsmæssigt være udarbejdet efter et fælles koncept, svarende til god international standard på området 2. De vil således være kendetegnet ved at: lægge stor vægt på den forskningsbaserede metode, som har karakteriseret evidensbaseret medicin de senere år være tværfaglige, dvs. involvere såvel relevante lægefaglige specialer som andre sundhedsfaglige professioner søge at integrere såvel organisatoriske, sundhedsøkonomiske og i muligt omfang patienters overvejelser i referenceprogrammet. 1.2 Definitioner I Danmark definerede Sundhedsstyrelsen i 1992 referenceprogrammer som en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. I beskrivelsen medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser 3. Videre beskrev Sundhedsstyrelsen, at referenceprogrammer i deres helt ideelle form er kendetegnet ved at omfatte: hele patientforløb, dvs. fra første kontakt med sundhedsvæsenet til patienten er færdigbehandlet det tværfaglige, d.v.s. alle sundhedsfaglige personalegruppers indsats det tværsektorielle, d.v.s. indsatsen i den primære og den sekundære sektor den organisatoriske tilrettelæggelse, herunder opgavefordeling, visitation og samarbejdsrelationer sundhedsøkonomiske overvejelser, herunder konsekvenser af de valg, der træffes (af fx behandlingsform og organisation). Referenceprogrammer bør også indeholde en beskrivelse af de data, der er relevante for kliniske, organisatoriske, administrative og økonomiske forhold. Data indgår som grundlag for de valg, som nødvendigvis skal træffes. Data skal endvidere bruges aktivt i den løbende kvalitetsudvikling.

6 Ideelt omfatter referenceprogrammer også forebyggelse, og hvor forebyggelse er en naturlig del af sundhedspersonalets indsats, bør denne også inddrages. Internationalt taler man ikke om referenceprogrammer, men om "clinical (practice) guidelines. Disse defineres som systematisk udviklede udsagn, som bør indgå i fagpersoners og patienters beslutninger om den relevante behandling for en bestemt sygdom 4. Formålet med disse er at opstille klare anbefalinger med den bestemte hensigt at påvirke behandlernes indsats 5. Selvom referenceprogrammer og clinical practice guidelines således defineres forskelligt, er der i praksis tale om et betydeligt overlap mellem det, vi i Danmark ville kalde referenceprogrammer og det, der internationalt betegnes som clinical practice guidelines. Vi har valgt at bevare den af Sundhedsstyrelsen introducerede terminologi referenceprogrammer af to grunde. For det første understreger den bedre, at der er tale om landsdækkende, tværfaglige anbefalinger for hele patientforløb. For det andet anvender man på dansk terminologien kliniske retningslinjer/vejledninger om mere konkrete tilstande, eventuelt monofaglige, eller om lokalt bearbejdede referenceprogrammer 6. SfR s definition af et referenceprogram er angivet i Boks 1. Boks 1 Definition Et referenceprogram er en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt, på grundlag af evidensbaseret viden, og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. 1.3 Referenceprogrammer og klinisk praksis Forskning har dokumenteret, at referenceprogrammer kan være en effektiv metode til at ændre behandlingspraksis og forbedre behandlingsresultater 7. Der er imidlertid stor forskel på, i hvilket omfang de enkelte referenceprogrammer resulterer i de ventede sundhedsmæssige gevinster. Dette beror på den metode, der har været lagt til grund ved udarbejdelsen af referenceprogrammet, men også fx lokale initiativer ved implementeringen. Referenceprogrammer skal opfattes som rammer ikke som standarder eller love. Det er fortsat den enkeltes ret og pligt at behandle den enkelte patient ud fra en konkret vurdering 3. Et referenceprogram er således hverken en instruksbog eller en lærebog, selvom et godt referenceprogram forhåbentlig vil kunne indgå fx i den postgraduate undervisning af yngre læger. Referenceprogrammer kan i de tilfælde, hvor der er dokumentation for variation i behandlingspraksis, hjælpe læger og andre sundhedsprofessioner til at træffe beslutninger om hensigtsmæssig og effektiv behandling af deres patienter. Det er hensigten, at de nationale referenceprogrammer, som udvikles og udbredes via SfR, lokalt skal gennemgås kritisk og tilpasses med henblik på implementering via lokale vejledninger

7 1.4 Referenceprogrammer og juridiske problemer Et referenceprogram må retligt set betragtes på lige fod med anden litteratur, kollegiale faglige drøftelser af lægefaglige problemer mv. Er man med til at udarbejde et referenceprogram, er der således en teoretisk risiko for at blive gjort ansvarlig for eventuelle helt ukorrekte anbefalinger på lige fod med det ansvar, lærebogsforfattere, forfattere til videnskabelige artikler mv. kan pådømmes. Det skal understreges, at vi her taler om et meget teoretisk ansvar, som endnu aldrig er blevet gjort gældende i Danmark. En læge vil derimod kunne drages til ansvar for ikke at have gjort brug af et publiceret referenceprogram, hvis vedkommende dermed har fraveget den fremgangsmåde, som andre læger anser for god praksis og ville have fulgt i foreliggende tilfælde. Men en læge vil også kunne ifalde et ansvar til trods for, at vedkommende har anvendt et referenceprogram, hvis man som god læge ikke alene burde have holdt sig slavisk til referenceprogrammets anvisninger. Et referenceprogram skal anvendes selvstændigt og kritisk for derved at leve op til autoriserede sundhedspersoners juridiske regler. I det omfang en læge fraviger de anbefalinger i et referenceprogram, der har høj graduering og er underbygget af god evidens, er det derfor tilrådeligt at journalføre de iagttagelser og overvejelser, der har ført til fravigelsen 8. Tilsvarende gælder for andre faggrupper sygeplejersker, psykologer mv. 1.5 Hensigten med Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Med vejledningen forsynes brugerne af referenceprogrammer med information om den metode, SfR's referenceprogrammer bygger på. Samtidig er vejledningen basisviden for arbejdsgrupper, der udarbejder referenceprogrammer. For at undgå gentagelse af metodiske detaljer i hvert enkelt referenceprogram, vil SfR's referenceprogrammer kun være forsynet med en kort beskrivelse af metoden. Herudover vil eventuelle metodiske afvigelser fra standardprocesserne være beskrevet i de enkelte referenceprogrammer. Denne vejledning vil derfor være et vigtigt ledsagedokument til SfR's publicerede referenceprogrammer, idet den understreger de elementer af udviklingsprocessen, som er fælles for alle referenceprogrammer. Et overblik over processen bag udvikling af referenceprogrammer og strukturen i vejledningen er vist i Fig. 1. De krav, som er relevante for de enkelte faser af arbejdsprocessen, er vist i starten af hvert afsnit. 1.6 Kvalitetsvurdering af referenceprogrammer For at sikre en udvikling i kvaliteten af referenceprogrammer på internationalt niveau, er der stiftet en organisation, Guideline International Network, som søger at udveksle erfaring og forsøger at opnå en vis standardisering på området (http://www.g-i-n.net/). På europæisk plan er der ved hjælp af EU-midler, udarbejdet et standardiseret hjælpemiddel til fælles kvalitetsvurdering, AGREE-instrumentet. AGREE-instrumentet er oversat til dansk og ret enkelt at anvende. Det forefindes på

8 Fig. 1. Oversigt over arbejdet med udviklingen af referenceprogrammer Udvælgelsen af emner for referenceprogrammer Etablering af arbejdsgruppe Systematisk litteraturgennemgang Udarbejdelse af anbefalinger og referenceprogram Offentlig høring og peer review Implementering Revision og opdatering - 7 -

9 1.7 Gennemgang og opdatering Alle SfR's vejledninger og referenceprogrammer bør ideelt set revideres løbende. Nyeste udgave vil altid være tilgængelig via vores hjemmeside: Kommentarer til de udsendte referenceprogrammer og vejledningen er selvfølgelig velkomne og kan sendes til: Sekretariatet for Referenceprogrammer CEMTV, Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S Tlf.: Fax: Tilbage til Indholdsfortegnelse - 8 -

10 2 Organisatoriske forhold Det skal klart fremgå, hvem der er ansvarlig for udvikling af referenceprogrammet Generelt gælder, at der skal tages hånd om enhver potentiel bias eller konflikt under arbejdet med udvikling af referenceprogrammer 2.1 Sekretariatet for Referenceprogrammer Sekretariatet for Referenceprogrammer tilstræber at arbejde tværfagligt, og ønsker at inddrage alle relevante sundhedsprofessioner som sygeplejersker, farmaceuter, fysio- og ergoterapeuter, tandlæger, bioanalytikere m.fl. i arbejdet med de enkelte referenceprogrammer. De lægelige specialer har en længere tradition for evidensbaseret tilgang til faget og anvendelse af referenceprogrammer. Sekretariatet hører organisatorisk under Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. For så vidt angår rådgivning om generelle faglige spørgsmål, indholdet af referenceprogrammer, metodologi mv. er der nedsat et Redaktionspanel. Redaktionspanelet er rådgivende, og skal forholde sig til alle faglige og videnskabelige problemstillinger i relation til referenceprogrammer, og beslutter emner for referenceprogrammerne. Redaktionspanelet sammensættes af repræsentanter for de videnskabelige selskaber (udpeget af DMS), sygeplejefaglige sammenslutninger (udpeget af DASYS) og øvrige relevante sundhedsfaglige organisationer. Panelet sikrer at alle relevante faggrupper involveres i arbejdet omkring et givet referenceprogram samt udpeger de uafhængige eksperter, der skal foretage peer review på et referenceprogram inden endelig offentliggørelse. Medlemmerne af Redaktionspanelet er anført på SfR s hjemmeside. Herudover er der nedsat en Faglig Redaktion for rapportserien om referenceprogrammer, som består af tre medlemmer: CEMTVs centerchef samt to eksperter, typisk med klinisk og videnskabelig baggrund i medicin og kirurgi. Redaktionen vil varetage almindelige redaktionelle opgaver, herunder indhentelse af peer review. 2.2 Finansiering af arbejdet med referenceprogrammer Alle udgifter til sekretariatets drift inklusiv publicering dækkes af CEMTV. Medlemmerne af de enkelte arbejdsgrupper modtager ikke betaling for deres deltagelse, jf. afsnit 4.3, dog dækkes omkostninger til transport efter Statens almindelige takster. Det forventes, at sygehusejere, universiteter og andre medvirker til, at arbejdsgruppernes medlemmer kan deltage i arbejdsgruppens mødeaktiviteter mv. 2.3 Tidsplan for udarbejdelse af referenceprogrammer Det tager tid at udarbejde et nyt referenceprogram. Hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor bredt emnet er, omfanget af relevant videnskabelig litteratur, der skal gennemgås, omfanget af den feedback, der modtages under rådgivningsfasen i udviklingsprocessen og vigtigst det tidspres, som hviler på arbejdsgruppens medlemmer. SfR stiler mod at hele processen tager maksimalt 2 år fra emnet er valgt til referenceprogrammet er trykt. Den periode, hvor arbejdsgruppen arbejder er ca måneder

11 Den overordnede tidsplan for arbejdet med referenceprogrammet for apopleksi er gengivet i Boks 2. Boks 2 Tidsplan eksempel Fase Varighed i mdr. Tidsplan for arbejdsgruppen vedrørende apopleksi Vigtigste arbejdsopgaver Fase Forberedelse Før sommerferien Fase 1 2 Introduktion 27. august 2001: åbningsmøde. 11. september 2001: metodeundervisning. Ultimo september 2001: undergrupper fastlægger nøglespørgsmål. Fase 2 5 Litteratursøgning og -vurdering September - oktober 2001: litteratursøgning pågår. Oktober januar 2002: litteratur læses og vurderes i henhold til checklister. Januar: evidenstabeller udfyldes. Fase 3 2 Oversigt over evidens og undergruppernes input til referenceprogram Januar 2002: evidensgradueret litteraturoversigt drøftes i arbejdsgruppen. Februar - marts 2002: undergrupper udarbejder udkast til anbefalinger. Fase 4 2 Redaktionsgruppe laver samlet 1. og 2. udkast Marts - april 2002: 1. udkast til referenceprogram udarbejdes og drøftes i arbejdsgruppen i april. Herefter udarbejdes primo maj 2002: 2. udkast med henblik på høring. Fase 5 2 Høring og feedback Primo juni 2002: afholdelse af høring. Feedback, editering og check af referenceprogram. Sproglig behandling med henblik på 3. udkast. Fase 6 2 Peer review Juli - august 2002: peer review af 3. udkast. Fase 7 1 Færdigredigering og godkendelse September 2002: eventuelt yderligere tilretning efter peer review med henblik på endelig udgave. Fagligt Råd og arbejdsgruppens medlemmer godkender det færdige referenceprogram. Fase 8 1 Udbredelse og implementering September 2002: publicering via hjemmeside og som bilag til Ugeskrift for Læger, Sygeplejersken mv. Støtteinitiativer i forhold til amter, selskaber mv. Tidsplanen for udarbejdelsen af referenceprogrammer er ikke det vigtigste mål for sekretariatets succes. Kvaliteten og indholdet af det færdige produkt er selvfølgelig mere afgørende end spørgsmålet om rettidig produktion. Det er imidlertid vigtigt at tilstræbe, at tiden mellem læsning, vurdering mv. af den videnskabelige litteratur og publikation af referenceprogrammet reduceres mest muligt. Dette skyldes bl.a. hensynet til:

12 Baggrunden for valget af et bestemt emne vil normalt være, at der er variationer i behandlingspraksis, som vil forblive uændrede, indtil referenceprogrammet er blevet udbredt og anbefalingerne implementeret. Personer i målgruppen vil afvente offentliggørelse af referenceprogrammet med henblik på at komme i gang med implementeringsprogrammer og andre støtteaktiviteter, såsom uddannelsesinitiativer og auditprojekter. Den videnskabelige dokumentation bag et referenceprogram forældes. Jo længere tid der går mellem søgning, vurdering mv. og offentliggørelse af anbefalingerne, jo mere risikerer man, at en større andel af anbefalingerne vil være suboptimale, eller måske endda overflødige. Der er selvfølgelig mulighed for at checke, om litteraturen fortsat er sufficient umiddelbart før offentliggørelsen, men sådanne eventuelle sidste øjebliks ændringer vil ikke blive underlagt den rådgivnings- og peer review-proces, som er vigtige elementer i kvalitetssikringen af referenceprogrammer. Tilbage til Indholdsfortegnelse

13 3 Udvælgelsen af emner for referenceprogrammer Baggrunden for udarbejdelsen af et referenceprogram skal formuleres klart Målene for referenceprogrammet skal defineres klart Patientgruppen, som referenceprogrammet retter sig imod, skal beskrives Det forløb, som skal undersøges, behandles eller forebygges, skal beskrives 3.1 Kriterier for udvælgelse af emner Referenceprogrammer bør rettes imod et specifikt sundhedsmæssigt behov, og der "skal være en forventning om, at forandring er mulig og ønskelig samtidig med, at der skal være et potentiale til at forbedre behandlingskvalitet og/eller patientforløb 1. Det forudsættes, at referenceprogrammets anbefalinger kan baseres på videnskabelig dokumentation. Udviklingen af evidensbaserede referenceprogrammer har specielt taget fart i det seneste tiår og er i hastig udvikling. Vi foreslår derfor nye arbejdsgrupper at bryde eventuelle større emner op i mere overkommelige dele. SfR gennemførte initialt i 2000 en rundspørge til alle videnskabelige selskaber, faglige sammenslutninger, sundhedsprofessioner mv. Herved fremkom en liste med ca. 150 emner for referenceprogrammer. I de emner, som er udvalgt er der tilstræbt en spredning i specialer, variation i emnernes bredde og størrelse. Emnerne skal principielt opfylde et eller flere af følgende kriterier: Områder med medicinsk/sundhedsfaglig usikkerhed, med stor spredning i klinisk praksis eller i behandlingsresultater Sygdomme eller tilstande, hvor effektiv behandling er bevist, og hvor dødelighed eller sygelighed kan reduceres Iatrogene sygdomme eller interventioner, der indebærer betydelige risici eller omkostninger Sundhedsmyndighedernes prioritetsområder. I Danmark har vi ønsket at lade emner behandlet i fx MTV-projekter, De kliniske kvalitetsdatabaser eller Det Nationale Indikatorprojekt indgå med vægt i arbejdet

14 3.2 Procedure for udvælgelse Alle kan foreslå emner for referenceprogrammer til SfR. Interesserede kan rette henvendelse til sekretariatet med forslag om et passende emne. Det er en forudsætning, at følgende forhold er belyst: 1. Et resume af de kliniske problemer og resultater, som skal behandles 2. Oplysninger om selskaber, institutioner mv., som støtter forslaget 3. Kort baggrund om det kliniske emne, som referenceprogrammet retter sig imod 4. Dokumentation for variation i praksis ved behandlingen af tilstanden 5. En foreløbig vurdering af de fordele, som et udviklet og succesfuldt implementeret referenceprogram vil medføre 6. En præcisering af den målgruppe, som referenceprogrammet retter sig imod 7. En afgrænsning af eventuelle organisatoriske og administrative aspekter, herunder om referenceprogrammet vil rette sig imod primær- eller sekundærsektoren eller begge 8. En vurdering af, hvilke specialer og sundhedsprofessioner, der skal involveres i udviklingen af referenceprogrammet 9. Et skøn over omfanget og styrken af den videnskabelige dokumentation, som er tilgængelig til støtte for anbefalinger, herunder henvisning til supplerende litteratur 10. Oplysninger om allerede udarbejdede referenceprogrammer eller oversigtsværker på området. Som nævnt i afsnit 2.1 har SfR s redaktionspanel en rådgivende rolle med hensyn til, hvilke emner der skal udvælges på baggrund af bl.a. indkomne forslag. Når et emne er udvalgt, udarbejdes på baggrund af ovenstående overvejelser udarbejdes et kommissorium for arbejdsgruppen. Kommissoriet skal godkendes i SfR's redaktionspanel. Som et eksempel på et sådan kommissorium, se Boks

15 Boks 3 Kommissorium eksempel Kommissorium for SfR's Arbejdsgruppe om Akut Koronart Syndrom (AKS) Arbejdsgruppen skal udarbejde systematiske retningslinjer, der sikrer lægers, sygeplejerskers og patienters valg af en hensigtsmæssig behandling af akut koronart syndrom. Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde et referenceprogram for undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af akut koronart syndrom. Referenceprogrammet skal udarbejdes på grundlag af relevant, videnskabelig dokumentation og på det metodologiske grundlag, som i øvrigt er beskrevet i SfR's "Vejledning i udarbejdelse af Referenceprogrammer 2. udgave, 26. november 2000". Det forventes, at referenceprogrammet særligt vil afklare: Behandling og pleje af patienter med ustabil angina pectoris eller non STelevations-AMI Hvordan de fagligt set mest hensigtsmæssige patientforløb kan beskrives Hvilke patienter, der bør behandles straks, herunder inddragelse af med hvilken type teknologi/medicin, særlige plejemæssige hensyn mv. På hvilket evidensniveau kriterier, procedurer og anbefalinger bygger. De økonomisk-administrative konsekvenser skal belyses. Det forventes, at der den 1. maj 2001 foreligger et udkast til referenceprogram. Dette udkast skal præsenteres på et offentligt møde i juni 2001, hvor alle interesserede vil kunne møde op og give deres synspunkt på programmet til kende. En publicering af det færdige referenceprogram vil herefter kunne finde sted i efteråret Fagligt Råd 30. november Tilbage til Indholdsfortegnelse

16 4 Etablering af arbejdsgruppe Alle personer, der er involveret i udarbejdelsen af referenceprogrammet, bør anføres i referenceprogrammet Arbejdsgruppen bør indeholde repræsentanter fra alle relevante faggrupper, og være geografisk samt fagligt repræsentativ for det valgte emne, men må ikke bliver for stor! Alle involverede skal udarbejde en erklæring om økonomisk uafhængighed Det bør overvejes, hvordan patienter eller patientrepræsentanter kan involveres i gruppens arbejde Udtalelser til offentligheden før publikation, foregår via arbejdsgruppens formand 4.1 Sammensætning af arbejdsgruppen En række internationale undersøgelser og anbefalinger peger entydigt på, at udarbejdelsen af referenceprogrammer bør inddrage repræsentanter for alle relevante specialer, discipliner og fagområder 9. Andre har understreget, at referenceprogrammer skal udarbejdes i samarbejde med repræsentanter for dem, som vil blive påvirket af det pågældende referenceprogram, herunder også om muligt repræsentanter for patienterne 10. Anbefalingerne genfindes i AGREE-instrumentet 2, der også peger på hensigtsmæssigheden i at inddrage sundhedsøkonomiske vurderinger af anbefalingerne. En bred deltagelse fra alle relevante faggrupper er vigtig med henblik på at sikre, at: Al relevant videnskabelig dokumentation vil blive fundet og gennemgået kritisk Praktiske problemer med hensyn til brug af referenceprogrammet vil blive identificeret og løst De forskellige faggrupper vil se referenceprogrammet som troværdigt og vil medvirke til gennemførelsen af det. I forbindelse med udvælgelsen af emnet for et referenceprogram vil SfR's Redaktionspanel drøfte, hvilke specialer og hvilke sundhedsprofessioner i øvrigt, der bør repræsenteres i arbejdsgruppen. Redaktionspanelet udpeger formanden for arbejdsgruppen efter forudgående indstilling fra SfR og de videnskabelige selskaber. Ved sammensætning af arbejdsgruppen skeler man også til, at arbejdsgruppen bliver repræsentativ med hensyn til store/små sygehuse, land/by, øst/vest og lignende. Der er en vis modsætning mellem antallet af organisationer og specialer, som ideelt bør repræsenteres i arbejdsgruppen, og ønsket om at opnå en optimal gruppestørrelse med henblik på effektiv beslutningstagning. Selvom arbejdsgrupperne vil variere i størrelse, afhængig af det aktuelle emne mv., bør de generelt ikke være større end medlemmer. Det er muligt at tilknytte ad hoc -arbejds-grupper, der beskæftiger sig med delemner. Medlemmerne af eventuelle ad hoc -arbejdsgrupper skal anføres i referenceprogrammet, og de skal arbejde efter SfR s arbejdsprincipper. Processen med hensyn til sammensætning af en arbejdsgruppe er vist i Fig

17 4.2 Erklæring om økonomisk uafhængighed For at SfR's referenceprogrammer altid skal kunne betragtes som værende pålidelige og uafhængige af økonomiske interesser, skal arbejdsgruppens medlemmer erklære, at de ikke direkte er i et afhængighedsforhold til eller på anden måde har økonomiske interesser i virksomheder, relateret til referenceprogrammets emne. Sigtet med en sådan erklæring om uafhængighed er at sikre, at et referenceprogram i sine anbefalinger ikke lader sig lede af enkeltmedlemmers privatøkonomiske interesser eller måske især, at kolleger, offentligheden mv. ikke skal få en sådan opfattelse. Erklæringen skal afklare, om arbejdsgruppens medlemmer er honoreret af fx et medicinalfirma, der producerer medikamenter relateret til det pågældende emne; eller om den afdeling, et arbejdsgruppemedlem er ansvarlig for, modtager legater, økonomisk støtte e.l. fra virksomheder, der kan være interesseret i bestemte anbefalinger. Tilsvarende skal alle medlemmer af en arbejdsgruppe oplyse, om de personligt er aktionær eller har patentrettigheder i medicinalvirksomhed inden for referenceprogrammets område. Erklæringen underskrives og returneres til SfR. De fleste vil kunne anvende en standardformular. SfR's Redaktion gennemser som offentlighedens garant alle erklæringer. 4.3 Arbejdsgruppens medlemmer roller og ansvar Samarbejdsklimaet i arbejdsgruppen er meget væsentligt ikke mindst er arbejdsgruppens formands rolle af afgørende betydning. Ved arbejdsgruppens nedsættelse drøfter SfR og formanden gruppens sammensætning, størrelse samt afgrænsning af kommissoriet. Formanden for arbejdsgruppen skal være opmærksom på eventuelt forud eksisterende interprofessionelle spændinger og sikre, at alle arbejdsgruppens medlemmer føler sig i stand til at bidrage til arbejdsgruppens arbejde. De enkelte medlemmer må til gengæld påtage sig et ansvar ved at påpege emner og problemer af betydning over for formanden. Samtidig må de til stadighed sikre, at deres faglige bagland tager stilling til beslutningerne og i tilfælde af uenighed bidrager til afklaring af problemerne. Arbejdsgruppens medlemmer bør også være opmærksomme på, at de måske repræsenterer en geografisk region, et særligt speciale eller en særlig sundhedsprofession, og bør løbende være i kontakt med kolleger og fagfæller for at sikre størst mulig bredde i synspunkterne. For at støtte arbejdsgruppens formand tilknyttes der to SfR-konsulenter til den nedsatte arbejdsgruppe. Konsulenterne skal sikre, at arbejdsgruppen anvender det metodologiske grundlag, der er anført i denne vejledning, at der udarbejdes en produktionsplan for referenceprogrammet, og at produktet lever op til SfR s standarder for udarbejdelse af referenceprogrammer. Konsulenterne skal desuden hjælpe arbejdsgruppens formand med at planlægge processen, sikre progression i arbejdet med referenceprogrammet, sikre at metoden anvendes korrekt, og at arbejdsprocessen i sig selv bliver dokumenteret mv. For at lette arbejdsprocessen kan der ydes 1-2 måneders frikøb af typisk et yngre medlemmer af arbejdsgruppen i start- eller slutfasen af arbejdet. Erfaringerne viser, at der er behov for en meget koncentreret indsats i forbindelse med litteratursøgning og sammenskrivning af referenceprogrammet

18 Fig. 2. Etablering af arbejdsgruppe for referenceprogram Emne udvalgt af SfR s Redaktion Diskussion af emne, forslag til formand drøftes med SfR og videnskabelige selskaber Vælge, invitere og briefe formand for arbejdsgruppen Redaktionspanelet godkender emne, kommissorium og sammensætningen af arbejdsgruppen Arbejdsgruppen diskuterer kommissorium, tidsplan og problemstillinger, der skal undersøges Uddannelse af arbejdsgruppen i SfR s metode (kritisk litteraturvurdering) Systematisk litteraturgennemgang (kapitel 5)

19 4.4 Patientdeltagelse i udarbejdelsen af referenceprogrammer Patienter har typisk andre synspunkter på arbejdsgangene i sundhedssektoren, prioriteringerne og resultaterne end medarbejdere i sundhedssektoren. Det er derfor vigtigt at involvere patienter eller patientrepræsentanter i udarbejdelsen af referenceprogrammer med henblik på at sikre, at referenceprogrammerne også afspejler patienternes behov og synspunkter. Patienterne har også en vigtig rolle i at fremme referenceprogrammernes implementering, og det er afgørende, at offentligheden har adgang til information om anbefalingerne i de publicerede referenceprogrammer. Hvor det er muligt, inkluderes patientrepræsentanter i arbejdsgruppen, men det må nok forventes, at disse repræsentanter næppe vil spille nogen aktiv rolle i gruppen i faserne med fx søgning og vurdering af litteratur. Patienternes deltagelse ved udviklingen af programmet kan også opnås ved, at patienter, pårørende, organisationer for frivillige eller repræsentanter for de lokale sundhedsmyndigheder deltager på den åbne høring, som afholdes med henblik på at diskutere et udkast til referenceprogram. 4.5 Forhold til offentligheden under arbejdsprocessen Det har vist sig, at pressen i visse tilfælde kan være endog meget interesseret i arbejdsgruppens arbejde herunder også eventuelle præliminære anbefalinger. Det er ikke hensigtsmæssigt for et systematisk evidensbaseret stykke arbejde, hvor den faglige vurdering i lyset af den foreliggende evidens udarbejdes af en gruppe mennesker med forskellige kompetencer, at deltagerne udtaler sig til pressen, før processen er tilendebragt. Det kan overhale en saglig proces indenom, uanset hvor sandsynlig en konklusion kan tegne sig på et givet tidspunkt i den ufærdige proces. Ytringer til offentligheden, inden arbejdsgruppen er færdig, vil derfor let kunne besværliggøre den resterende del af arbejdet og den efterfølgende implementering af bl.a. følgende grunde: Når et medlem af arbejdsgruppen først offentligt har udtalt sig om/er tillagt bestemte synspunkter vedrørende en anbefaling, vil det være kompliceret efterfølgende at nuancere synspunktet. Hertil kommer, at eventuelt andre synspunkter i arbejdsgruppen måske også søger presse, og så risikerer man, at den faglige diskussion fastlåses i en offentlig polemik. Presset for at få referenceprogrammet færdigt forsvinder, hvis de væsentligste nyheder eller nyskabelser er lækket i utide. Pressens interesse i at skrive om referenceprogrammet, når det er færdigt, og dermed gøde grobunden for implementering, er kølnet væsentligt. Hensynet til, at arbejdet kan afvikles i en åben, faglig proces og i respekt for, at alle deltagere høres, har medført, at SfR har følgende retningslinjer ved henvendelser fra pressen: 1. Medlemmer af en arbejdsgruppe og medarbejdere i sekretariatet udtaler sig ikke om arbejdet vedrørende referenceprogrammer, før der foreligger et publiceret referenceprogram for emnet. 2. Alle forespørgsler fra pressen henvises til arbejdsgruppens formand, SfR s formand, eller eventuelt sekretariatet

20 3. Formanden for arbejdsgruppen vil forklare eventuelle journalister om ovennævnte synspunkter. Eventuelle direkte forespørgsler vedrørende indholdet eller konkrete anbefalinger vil formanden bestræbe sig på at sige så lidt som overhovedet muligt om, med henblik på at sikre arbejdsgruppen arbejdsro til at fuldføre opgaven. Når der foreligger et færdigt referenceprogram, er vi naturligvis interesserede i et tæt og konstruktivt samarbejde med pressen, således at kendskabet til et referenceprograms eksistens, anbefalinger mv. lettest muligt spredes ud. Tilbage til Indholdsfortegnelse

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune Genoptrænings nings forløbsbeskrivelser Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen 25. Marts 2010 Roskilde Dorte Kirketerp-Møller Teamleder Genoptæning ning SYD Sundhed ÆHF - Odense Kommune

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Evaluering af velfærdsteknologier

Evaluering af velfærdsteknologier Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere