VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER"

Transkript

1 VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER 2004 Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

2 Sekretariatet for Referenceprogrammer, SfR Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, CEMTV, Sundhedsstyrelsen Februar 2004

3 Forord til 2. udgave Efter publicering af fire referenceprogrammer og yderligere to på vej i dette år (2004), har vi fundet det passende at revidere Sekretariatet for Referenceprogrammers Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer. Den reviderede udgave udkommer kun som elektronisk version på SfR s hjemmeside Erfaringerne i forbindelse med samarbejdet med arbejdsgruppemedlemmerne har naturligt ført til at arbejdsgange og intentioner måtte tilpasses de faktiske forhold. Arbejdsgrupperne har været meget forskelligt sammensat og fungeret meget forskelligt. Det har gjort at erfaringerne med de forskellige grupper er meget uens, og at det fortsat er umuligt at planlægge det optimale forløb. Det afhænger af emnet, kommissoriets omfang, arbejdsgruppens medlemmer og flere andre faktorer. Derudover er SfR netop overflyttet fra regi af Dansk Medicinsk Selskab til Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV i Sundhedsstyrelsen. Den tre årlige projektperiode, der var aftalt mellem CEMTV og Dansk Medicinsk Selskab for SfR udløb i sommeren Da projektperioden havde forløbet tilfredsstillende var det oplagt at opnå stordriftsfordele ved at lægge SfR ind under CEMTV. Her kan samarbejdet med Videns og Dokumentationsenheden om litteratursøgningerne yderligere udbygges, der kan trækkes på centrets erfaringer med publikation, høringer, udbredelse og implementering. Sekretariatet har fået respons på sit arbejde i forbindelse med årsmøder i de videnskabelige selskaber, ved de offentlige høringer, i forbindelse med kurser i AGREE-instrumentet og andre kurser arrangeret af amterne. For yderligere at forbedre produktet, er SfR fortsat meget interesseret i både positive og negative kommentarer på Finn Børlum Kristensen Centerchef, CEMTV

4 Indholdsfortegnelse: 1 Introduktion Formål og baggrund Definitioner Referenceprogrammer og klinisk praksis Referenceprogrammer og juridiske problemer Hensigten med Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Gennemgang og opdatering 8 2 Organisatoriske forhold Sekretariatet for Referenceprogrammer Finansiering af arbejdet med referenceprogrammer Tidsplan for udarbejdelse af referenceprogrammer 9 3 Udvælgelsen af emner for referenceprogrammer Kriterier for udvælgelse af emner Procedure for udvælgelse 13 4 Etablering af arbejdsgruppe Sammensætning af arbejdsgruppen Erklæring om økonomisk uafhængighed Arbejdsgruppens medlemmer roller og ansvar Patientdeltagelse i udarbejdelsen af referenceprogrammer Forhold til offentligheden under arbejdsprocessen 18 5 Systematisk litteraturgennemgang Fokuserede spørgsmål Identifikation og udvælgelse af viden Kritisk litteraturlæsning ved hjælp af checklister 22 6 Udarbejdelse af anbefalinger og referenceprogram Sammenfatning af evidens Graduering af anbefalinger Betragtninger over gradueringssystemet/kvalitative metoder Inddragelse af sundhedsøkonomiske aspekter Økonomiske analyser Cost of illness-analysen 28 7 Høring og peer review Høring Peer review Kritikpunkter af referenceprogrammer 31 8 Implementering Forudsætninger for implementering Udbredelse af referenceprogrammer Implementering i øvrigt 34 9 Revision og opdatering 35 Bilag 1 Medlemmer af SfR s Redaktionspanel og Faglige Redaktion 37 Bilag 2 Ansatte i SfR 38 Noter og litteratur 39

5 1 Introduktion 1.1 Formål og baggrund Hensigten med et referenceprogram er at lette fagpersoners adgang til den stadig stigende mængde af sundhedsvidenskabelig faglitteratur 1. Dermed vil fagpersoner inden for sundhedssektoren hurtigere kunne tilegne sig, vurdere og anvende videnskabelige resultater. Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR - blev oprettet i august 2000 af Dansk Medicinsk Selskab efter en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen. Sekretariatet blev i januar 2004 overført til Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen, som under hele forløbet har finansieret sekretariatets drift. Formålet med SfR er således at inspirere de videnskabelige selskaber og andre, til at igangsætte og facilitere udarbejdelsen af referenceprogrammer. De referenceprogrammer, som vi medvirker ved udarbejdelsen af, vil indholdsmæssigt være udarbejdet efter et fælles koncept, svarende til god international standard på området 2. De vil således være kendetegnet ved at: lægge stor vægt på den forskningsbaserede metode, som har karakteriseret evidensbaseret medicin de senere år være tværfaglige, dvs. involvere såvel relevante lægefaglige specialer som andre sundhedsfaglige professioner søge at integrere såvel organisatoriske, sundhedsøkonomiske og i muligt omfang patienters overvejelser i referenceprogrammet. 1.2 Definitioner I Danmark definerede Sundhedsstyrelsen i 1992 referenceprogrammer som en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. I beskrivelsen medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser 3. Videre beskrev Sundhedsstyrelsen, at referenceprogrammer i deres helt ideelle form er kendetegnet ved at omfatte: hele patientforløb, dvs. fra første kontakt med sundhedsvæsenet til patienten er færdigbehandlet det tværfaglige, d.v.s. alle sundhedsfaglige personalegruppers indsats det tværsektorielle, d.v.s. indsatsen i den primære og den sekundære sektor den organisatoriske tilrettelæggelse, herunder opgavefordeling, visitation og samarbejdsrelationer sundhedsøkonomiske overvejelser, herunder konsekvenser af de valg, der træffes (af fx behandlingsform og organisation). Referenceprogrammer bør også indeholde en beskrivelse af de data, der er relevante for kliniske, organisatoriske, administrative og økonomiske forhold. Data indgår som grundlag for de valg, som nødvendigvis skal træffes. Data skal endvidere bruges aktivt i den løbende kvalitetsudvikling.

6 Ideelt omfatter referenceprogrammer også forebyggelse, og hvor forebyggelse er en naturlig del af sundhedspersonalets indsats, bør denne også inddrages. Internationalt taler man ikke om referenceprogrammer, men om "clinical (practice) guidelines. Disse defineres som systematisk udviklede udsagn, som bør indgå i fagpersoners og patienters beslutninger om den relevante behandling for en bestemt sygdom 4. Formålet med disse er at opstille klare anbefalinger med den bestemte hensigt at påvirke behandlernes indsats 5. Selvom referenceprogrammer og clinical practice guidelines således defineres forskelligt, er der i praksis tale om et betydeligt overlap mellem det, vi i Danmark ville kalde referenceprogrammer og det, der internationalt betegnes som clinical practice guidelines. Vi har valgt at bevare den af Sundhedsstyrelsen introducerede terminologi referenceprogrammer af to grunde. For det første understreger den bedre, at der er tale om landsdækkende, tværfaglige anbefalinger for hele patientforløb. For det andet anvender man på dansk terminologien kliniske retningslinjer/vejledninger om mere konkrete tilstande, eventuelt monofaglige, eller om lokalt bearbejdede referenceprogrammer 6. SfR s definition af et referenceprogram er angivet i Boks 1. Boks 1 Definition Et referenceprogram er en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt, på grundlag af evidensbaseret viden, og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. 1.3 Referenceprogrammer og klinisk praksis Forskning har dokumenteret, at referenceprogrammer kan være en effektiv metode til at ændre behandlingspraksis og forbedre behandlingsresultater 7. Der er imidlertid stor forskel på, i hvilket omfang de enkelte referenceprogrammer resulterer i de ventede sundhedsmæssige gevinster. Dette beror på den metode, der har været lagt til grund ved udarbejdelsen af referenceprogrammet, men også fx lokale initiativer ved implementeringen. Referenceprogrammer skal opfattes som rammer ikke som standarder eller love. Det er fortsat den enkeltes ret og pligt at behandle den enkelte patient ud fra en konkret vurdering 3. Et referenceprogram er således hverken en instruksbog eller en lærebog, selvom et godt referenceprogram forhåbentlig vil kunne indgå fx i den postgraduate undervisning af yngre læger. Referenceprogrammer kan i de tilfælde, hvor der er dokumentation for variation i behandlingspraksis, hjælpe læger og andre sundhedsprofessioner til at træffe beslutninger om hensigtsmæssig og effektiv behandling af deres patienter. Det er hensigten, at de nationale referenceprogrammer, som udvikles og udbredes via SfR, lokalt skal gennemgås kritisk og tilpasses med henblik på implementering via lokale vejledninger

7 1.4 Referenceprogrammer og juridiske problemer Et referenceprogram må retligt set betragtes på lige fod med anden litteratur, kollegiale faglige drøftelser af lægefaglige problemer mv. Er man med til at udarbejde et referenceprogram, er der således en teoretisk risiko for at blive gjort ansvarlig for eventuelle helt ukorrekte anbefalinger på lige fod med det ansvar, lærebogsforfattere, forfattere til videnskabelige artikler mv. kan pådømmes. Det skal understreges, at vi her taler om et meget teoretisk ansvar, som endnu aldrig er blevet gjort gældende i Danmark. En læge vil derimod kunne drages til ansvar for ikke at have gjort brug af et publiceret referenceprogram, hvis vedkommende dermed har fraveget den fremgangsmåde, som andre læger anser for god praksis og ville have fulgt i foreliggende tilfælde. Men en læge vil også kunne ifalde et ansvar til trods for, at vedkommende har anvendt et referenceprogram, hvis man som god læge ikke alene burde have holdt sig slavisk til referenceprogrammets anvisninger. Et referenceprogram skal anvendes selvstændigt og kritisk for derved at leve op til autoriserede sundhedspersoners juridiske regler. I det omfang en læge fraviger de anbefalinger i et referenceprogram, der har høj graduering og er underbygget af god evidens, er det derfor tilrådeligt at journalføre de iagttagelser og overvejelser, der har ført til fravigelsen 8. Tilsvarende gælder for andre faggrupper sygeplejersker, psykologer mv. 1.5 Hensigten med Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Med vejledningen forsynes brugerne af referenceprogrammer med information om den metode, SfR's referenceprogrammer bygger på. Samtidig er vejledningen basisviden for arbejdsgrupper, der udarbejder referenceprogrammer. For at undgå gentagelse af metodiske detaljer i hvert enkelt referenceprogram, vil SfR's referenceprogrammer kun være forsynet med en kort beskrivelse af metoden. Herudover vil eventuelle metodiske afvigelser fra standardprocesserne være beskrevet i de enkelte referenceprogrammer. Denne vejledning vil derfor være et vigtigt ledsagedokument til SfR's publicerede referenceprogrammer, idet den understreger de elementer af udviklingsprocessen, som er fælles for alle referenceprogrammer. Et overblik over processen bag udvikling af referenceprogrammer og strukturen i vejledningen er vist i Fig. 1. De krav, som er relevante for de enkelte faser af arbejdsprocessen, er vist i starten af hvert afsnit. 1.6 Kvalitetsvurdering af referenceprogrammer For at sikre en udvikling i kvaliteten af referenceprogrammer på internationalt niveau, er der stiftet en organisation, Guideline International Network, som søger at udveksle erfaring og forsøger at opnå en vis standardisering på området (http://www.g-i-n.net/). På europæisk plan er der ved hjælp af EU-midler, udarbejdet et standardiseret hjælpemiddel til fælles kvalitetsvurdering, AGREE-instrumentet. AGREE-instrumentet er oversat til dansk og ret enkelt at anvende. Det forefindes på

8 Fig. 1. Oversigt over arbejdet med udviklingen af referenceprogrammer Udvælgelsen af emner for referenceprogrammer Etablering af arbejdsgruppe Systematisk litteraturgennemgang Udarbejdelse af anbefalinger og referenceprogram Offentlig høring og peer review Implementering Revision og opdatering - 7 -

9 1.7 Gennemgang og opdatering Alle SfR's vejledninger og referenceprogrammer bør ideelt set revideres løbende. Nyeste udgave vil altid være tilgængelig via vores hjemmeside: Kommentarer til de udsendte referenceprogrammer og vejledningen er selvfølgelig velkomne og kan sendes til: Sekretariatet for Referenceprogrammer CEMTV, Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S Tlf.: Fax: Tilbage til Indholdsfortegnelse - 8 -

10 2 Organisatoriske forhold Det skal klart fremgå, hvem der er ansvarlig for udvikling af referenceprogrammet Generelt gælder, at der skal tages hånd om enhver potentiel bias eller konflikt under arbejdet med udvikling af referenceprogrammer 2.1 Sekretariatet for Referenceprogrammer Sekretariatet for Referenceprogrammer tilstræber at arbejde tværfagligt, og ønsker at inddrage alle relevante sundhedsprofessioner som sygeplejersker, farmaceuter, fysio- og ergoterapeuter, tandlæger, bioanalytikere m.fl. i arbejdet med de enkelte referenceprogrammer. De lægelige specialer har en længere tradition for evidensbaseret tilgang til faget og anvendelse af referenceprogrammer. Sekretariatet hører organisatorisk under Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. For så vidt angår rådgivning om generelle faglige spørgsmål, indholdet af referenceprogrammer, metodologi mv. er der nedsat et Redaktionspanel. Redaktionspanelet er rådgivende, og skal forholde sig til alle faglige og videnskabelige problemstillinger i relation til referenceprogrammer, og beslutter emner for referenceprogrammerne. Redaktionspanelet sammensættes af repræsentanter for de videnskabelige selskaber (udpeget af DMS), sygeplejefaglige sammenslutninger (udpeget af DASYS) og øvrige relevante sundhedsfaglige organisationer. Panelet sikrer at alle relevante faggrupper involveres i arbejdet omkring et givet referenceprogram samt udpeger de uafhængige eksperter, der skal foretage peer review på et referenceprogram inden endelig offentliggørelse. Medlemmerne af Redaktionspanelet er anført på SfR s hjemmeside. Herudover er der nedsat en Faglig Redaktion for rapportserien om referenceprogrammer, som består af tre medlemmer: CEMTVs centerchef samt to eksperter, typisk med klinisk og videnskabelig baggrund i medicin og kirurgi. Redaktionen vil varetage almindelige redaktionelle opgaver, herunder indhentelse af peer review. 2.2 Finansiering af arbejdet med referenceprogrammer Alle udgifter til sekretariatets drift inklusiv publicering dækkes af CEMTV. Medlemmerne af de enkelte arbejdsgrupper modtager ikke betaling for deres deltagelse, jf. afsnit 4.3, dog dækkes omkostninger til transport efter Statens almindelige takster. Det forventes, at sygehusejere, universiteter og andre medvirker til, at arbejdsgruppernes medlemmer kan deltage i arbejdsgruppens mødeaktiviteter mv. 2.3 Tidsplan for udarbejdelse af referenceprogrammer Det tager tid at udarbejde et nyt referenceprogram. Hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor bredt emnet er, omfanget af relevant videnskabelig litteratur, der skal gennemgås, omfanget af den feedback, der modtages under rådgivningsfasen i udviklingsprocessen og vigtigst det tidspres, som hviler på arbejdsgruppens medlemmer. SfR stiler mod at hele processen tager maksimalt 2 år fra emnet er valgt til referenceprogrammet er trykt. Den periode, hvor arbejdsgruppen arbejder er ca måneder

11 Den overordnede tidsplan for arbejdet med referenceprogrammet for apopleksi er gengivet i Boks 2. Boks 2 Tidsplan eksempel Fase Varighed i mdr. Tidsplan for arbejdsgruppen vedrørende apopleksi Vigtigste arbejdsopgaver Fase Forberedelse Før sommerferien Fase 1 2 Introduktion 27. august 2001: åbningsmøde. 11. september 2001: metodeundervisning. Ultimo september 2001: undergrupper fastlægger nøglespørgsmål. Fase 2 5 Litteratursøgning og -vurdering September - oktober 2001: litteratursøgning pågår. Oktober januar 2002: litteratur læses og vurderes i henhold til checklister. Januar: evidenstabeller udfyldes. Fase 3 2 Oversigt over evidens og undergruppernes input til referenceprogram Januar 2002: evidensgradueret litteraturoversigt drøftes i arbejdsgruppen. Februar - marts 2002: undergrupper udarbejder udkast til anbefalinger. Fase 4 2 Redaktionsgruppe laver samlet 1. og 2. udkast Marts - april 2002: 1. udkast til referenceprogram udarbejdes og drøftes i arbejdsgruppen i april. Herefter udarbejdes primo maj 2002: 2. udkast med henblik på høring. Fase 5 2 Høring og feedback Primo juni 2002: afholdelse af høring. Feedback, editering og check af referenceprogram. Sproglig behandling med henblik på 3. udkast. Fase 6 2 Peer review Juli - august 2002: peer review af 3. udkast. Fase 7 1 Færdigredigering og godkendelse September 2002: eventuelt yderligere tilretning efter peer review med henblik på endelig udgave. Fagligt Råd og arbejdsgruppens medlemmer godkender det færdige referenceprogram. Fase 8 1 Udbredelse og implementering September 2002: publicering via hjemmeside og som bilag til Ugeskrift for Læger, Sygeplejersken mv. Støtteinitiativer i forhold til amter, selskaber mv. Tidsplanen for udarbejdelsen af referenceprogrammer er ikke det vigtigste mål for sekretariatets succes. Kvaliteten og indholdet af det færdige produkt er selvfølgelig mere afgørende end spørgsmålet om rettidig produktion. Det er imidlertid vigtigt at tilstræbe, at tiden mellem læsning, vurdering mv. af den videnskabelige litteratur og publikation af referenceprogrammet reduceres mest muligt. Dette skyldes bl.a. hensynet til:

12 Baggrunden for valget af et bestemt emne vil normalt være, at der er variationer i behandlingspraksis, som vil forblive uændrede, indtil referenceprogrammet er blevet udbredt og anbefalingerne implementeret. Personer i målgruppen vil afvente offentliggørelse af referenceprogrammet med henblik på at komme i gang med implementeringsprogrammer og andre støtteaktiviteter, såsom uddannelsesinitiativer og auditprojekter. Den videnskabelige dokumentation bag et referenceprogram forældes. Jo længere tid der går mellem søgning, vurdering mv. og offentliggørelse af anbefalingerne, jo mere risikerer man, at en større andel af anbefalingerne vil være suboptimale, eller måske endda overflødige. Der er selvfølgelig mulighed for at checke, om litteraturen fortsat er sufficient umiddelbart før offentliggørelsen, men sådanne eventuelle sidste øjebliks ændringer vil ikke blive underlagt den rådgivnings- og peer review-proces, som er vigtige elementer i kvalitetssikringen af referenceprogrammer. Tilbage til Indholdsfortegnelse

13 3 Udvælgelsen af emner for referenceprogrammer Baggrunden for udarbejdelsen af et referenceprogram skal formuleres klart Målene for referenceprogrammet skal defineres klart Patientgruppen, som referenceprogrammet retter sig imod, skal beskrives Det forløb, som skal undersøges, behandles eller forebygges, skal beskrives 3.1 Kriterier for udvælgelse af emner Referenceprogrammer bør rettes imod et specifikt sundhedsmæssigt behov, og der "skal være en forventning om, at forandring er mulig og ønskelig samtidig med, at der skal være et potentiale til at forbedre behandlingskvalitet og/eller patientforløb 1. Det forudsættes, at referenceprogrammets anbefalinger kan baseres på videnskabelig dokumentation. Udviklingen af evidensbaserede referenceprogrammer har specielt taget fart i det seneste tiår og er i hastig udvikling. Vi foreslår derfor nye arbejdsgrupper at bryde eventuelle større emner op i mere overkommelige dele. SfR gennemførte initialt i 2000 en rundspørge til alle videnskabelige selskaber, faglige sammenslutninger, sundhedsprofessioner mv. Herved fremkom en liste med ca. 150 emner for referenceprogrammer. I de emner, som er udvalgt er der tilstræbt en spredning i specialer, variation i emnernes bredde og størrelse. Emnerne skal principielt opfylde et eller flere af følgende kriterier: Områder med medicinsk/sundhedsfaglig usikkerhed, med stor spredning i klinisk praksis eller i behandlingsresultater Sygdomme eller tilstande, hvor effektiv behandling er bevist, og hvor dødelighed eller sygelighed kan reduceres Iatrogene sygdomme eller interventioner, der indebærer betydelige risici eller omkostninger Sundhedsmyndighedernes prioritetsområder. I Danmark har vi ønsket at lade emner behandlet i fx MTV-projekter, De kliniske kvalitetsdatabaser eller Det Nationale Indikatorprojekt indgå med vægt i arbejdet

14 3.2 Procedure for udvælgelse Alle kan foreslå emner for referenceprogrammer til SfR. Interesserede kan rette henvendelse til sekretariatet med forslag om et passende emne. Det er en forudsætning, at følgende forhold er belyst: 1. Et resume af de kliniske problemer og resultater, som skal behandles 2. Oplysninger om selskaber, institutioner mv., som støtter forslaget 3. Kort baggrund om det kliniske emne, som referenceprogrammet retter sig imod 4. Dokumentation for variation i praksis ved behandlingen af tilstanden 5. En foreløbig vurdering af de fordele, som et udviklet og succesfuldt implementeret referenceprogram vil medføre 6. En præcisering af den målgruppe, som referenceprogrammet retter sig imod 7. En afgrænsning af eventuelle organisatoriske og administrative aspekter, herunder om referenceprogrammet vil rette sig imod primær- eller sekundærsektoren eller begge 8. En vurdering af, hvilke specialer og sundhedsprofessioner, der skal involveres i udviklingen af referenceprogrammet 9. Et skøn over omfanget og styrken af den videnskabelige dokumentation, som er tilgængelig til støtte for anbefalinger, herunder henvisning til supplerende litteratur 10. Oplysninger om allerede udarbejdede referenceprogrammer eller oversigtsværker på området. Som nævnt i afsnit 2.1 har SfR s redaktionspanel en rådgivende rolle med hensyn til, hvilke emner der skal udvælges på baggrund af bl.a. indkomne forslag. Når et emne er udvalgt, udarbejdes på baggrund af ovenstående overvejelser udarbejdes et kommissorium for arbejdsgruppen. Kommissoriet skal godkendes i SfR's redaktionspanel. Som et eksempel på et sådan kommissorium, se Boks

15 Boks 3 Kommissorium eksempel Kommissorium for SfR's Arbejdsgruppe om Akut Koronart Syndrom (AKS) Arbejdsgruppen skal udarbejde systematiske retningslinjer, der sikrer lægers, sygeplejerskers og patienters valg af en hensigtsmæssig behandling af akut koronart syndrom. Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde et referenceprogram for undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af akut koronart syndrom. Referenceprogrammet skal udarbejdes på grundlag af relevant, videnskabelig dokumentation og på det metodologiske grundlag, som i øvrigt er beskrevet i SfR's "Vejledning i udarbejdelse af Referenceprogrammer 2. udgave, 26. november 2000". Det forventes, at referenceprogrammet særligt vil afklare: Behandling og pleje af patienter med ustabil angina pectoris eller non STelevations-AMI Hvordan de fagligt set mest hensigtsmæssige patientforløb kan beskrives Hvilke patienter, der bør behandles straks, herunder inddragelse af med hvilken type teknologi/medicin, særlige plejemæssige hensyn mv. På hvilket evidensniveau kriterier, procedurer og anbefalinger bygger. De økonomisk-administrative konsekvenser skal belyses. Det forventes, at der den 1. maj 2001 foreligger et udkast til referenceprogram. Dette udkast skal præsenteres på et offentligt møde i juni 2001, hvor alle interesserede vil kunne møde op og give deres synspunkt på programmet til kende. En publicering af det færdige referenceprogram vil herefter kunne finde sted i efteråret Fagligt Råd 30. november Tilbage til Indholdsfortegnelse

16 4 Etablering af arbejdsgruppe Alle personer, der er involveret i udarbejdelsen af referenceprogrammet, bør anføres i referenceprogrammet Arbejdsgruppen bør indeholde repræsentanter fra alle relevante faggrupper, og være geografisk samt fagligt repræsentativ for det valgte emne, men må ikke bliver for stor! Alle involverede skal udarbejde en erklæring om økonomisk uafhængighed Det bør overvejes, hvordan patienter eller patientrepræsentanter kan involveres i gruppens arbejde Udtalelser til offentligheden før publikation, foregår via arbejdsgruppens formand 4.1 Sammensætning af arbejdsgruppen En række internationale undersøgelser og anbefalinger peger entydigt på, at udarbejdelsen af referenceprogrammer bør inddrage repræsentanter for alle relevante specialer, discipliner og fagområder 9. Andre har understreget, at referenceprogrammer skal udarbejdes i samarbejde med repræsentanter for dem, som vil blive påvirket af det pågældende referenceprogram, herunder også om muligt repræsentanter for patienterne 10. Anbefalingerne genfindes i AGREE-instrumentet 2, der også peger på hensigtsmæssigheden i at inddrage sundhedsøkonomiske vurderinger af anbefalingerne. En bred deltagelse fra alle relevante faggrupper er vigtig med henblik på at sikre, at: Al relevant videnskabelig dokumentation vil blive fundet og gennemgået kritisk Praktiske problemer med hensyn til brug af referenceprogrammet vil blive identificeret og løst De forskellige faggrupper vil se referenceprogrammet som troværdigt og vil medvirke til gennemførelsen af det. I forbindelse med udvælgelsen af emnet for et referenceprogram vil SfR's Redaktionspanel drøfte, hvilke specialer og hvilke sundhedsprofessioner i øvrigt, der bør repræsenteres i arbejdsgruppen. Redaktionspanelet udpeger formanden for arbejdsgruppen efter forudgående indstilling fra SfR og de videnskabelige selskaber. Ved sammensætning af arbejdsgruppen skeler man også til, at arbejdsgruppen bliver repræsentativ med hensyn til store/små sygehuse, land/by, øst/vest og lignende. Der er en vis modsætning mellem antallet af organisationer og specialer, som ideelt bør repræsenteres i arbejdsgruppen, og ønsket om at opnå en optimal gruppestørrelse med henblik på effektiv beslutningstagning. Selvom arbejdsgrupperne vil variere i størrelse, afhængig af det aktuelle emne mv., bør de generelt ikke være større end medlemmer. Det er muligt at tilknytte ad hoc -arbejds-grupper, der beskæftiger sig med delemner. Medlemmerne af eventuelle ad hoc -arbejdsgrupper skal anføres i referenceprogrammet, og de skal arbejde efter SfR s arbejdsprincipper. Processen med hensyn til sammensætning af en arbejdsgruppe er vist i Fig

17 4.2 Erklæring om økonomisk uafhængighed For at SfR's referenceprogrammer altid skal kunne betragtes som værende pålidelige og uafhængige af økonomiske interesser, skal arbejdsgruppens medlemmer erklære, at de ikke direkte er i et afhængighedsforhold til eller på anden måde har økonomiske interesser i virksomheder, relateret til referenceprogrammets emne. Sigtet med en sådan erklæring om uafhængighed er at sikre, at et referenceprogram i sine anbefalinger ikke lader sig lede af enkeltmedlemmers privatøkonomiske interesser eller måske især, at kolleger, offentligheden mv. ikke skal få en sådan opfattelse. Erklæringen skal afklare, om arbejdsgruppens medlemmer er honoreret af fx et medicinalfirma, der producerer medikamenter relateret til det pågældende emne; eller om den afdeling, et arbejdsgruppemedlem er ansvarlig for, modtager legater, økonomisk støtte e.l. fra virksomheder, der kan være interesseret i bestemte anbefalinger. Tilsvarende skal alle medlemmer af en arbejdsgruppe oplyse, om de personligt er aktionær eller har patentrettigheder i medicinalvirksomhed inden for referenceprogrammets område. Erklæringen underskrives og returneres til SfR. De fleste vil kunne anvende en standardformular. SfR's Redaktion gennemser som offentlighedens garant alle erklæringer. 4.3 Arbejdsgruppens medlemmer roller og ansvar Samarbejdsklimaet i arbejdsgruppen er meget væsentligt ikke mindst er arbejdsgruppens formands rolle af afgørende betydning. Ved arbejdsgruppens nedsættelse drøfter SfR og formanden gruppens sammensætning, størrelse samt afgrænsning af kommissoriet. Formanden for arbejdsgruppen skal være opmærksom på eventuelt forud eksisterende interprofessionelle spændinger og sikre, at alle arbejdsgruppens medlemmer føler sig i stand til at bidrage til arbejdsgruppens arbejde. De enkelte medlemmer må til gengæld påtage sig et ansvar ved at påpege emner og problemer af betydning over for formanden. Samtidig må de til stadighed sikre, at deres faglige bagland tager stilling til beslutningerne og i tilfælde af uenighed bidrager til afklaring af problemerne. Arbejdsgruppens medlemmer bør også være opmærksomme på, at de måske repræsenterer en geografisk region, et særligt speciale eller en særlig sundhedsprofession, og bør løbende være i kontakt med kolleger og fagfæller for at sikre størst mulig bredde i synspunkterne. For at støtte arbejdsgruppens formand tilknyttes der to SfR-konsulenter til den nedsatte arbejdsgruppe. Konsulenterne skal sikre, at arbejdsgruppen anvender det metodologiske grundlag, der er anført i denne vejledning, at der udarbejdes en produktionsplan for referenceprogrammet, og at produktet lever op til SfR s standarder for udarbejdelse af referenceprogrammer. Konsulenterne skal desuden hjælpe arbejdsgruppens formand med at planlægge processen, sikre progression i arbejdet med referenceprogrammet, sikre at metoden anvendes korrekt, og at arbejdsprocessen i sig selv bliver dokumenteret mv. For at lette arbejdsprocessen kan der ydes 1-2 måneders frikøb af typisk et yngre medlemmer af arbejdsgruppen i start- eller slutfasen af arbejdet. Erfaringerne viser, at der er behov for en meget koncentreret indsats i forbindelse med litteratursøgning og sammenskrivning af referenceprogrammet

18 Fig. 2. Etablering af arbejdsgruppe for referenceprogram Emne udvalgt af SfR s Redaktion Diskussion af emne, forslag til formand drøftes med SfR og videnskabelige selskaber Vælge, invitere og briefe formand for arbejdsgruppen Redaktionspanelet godkender emne, kommissorium og sammensætningen af arbejdsgruppen Arbejdsgruppen diskuterer kommissorium, tidsplan og problemstillinger, der skal undersøges Uddannelse af arbejdsgruppen i SfR s metode (kritisk litteraturvurdering) Systematisk litteraturgennemgang (kapitel 5)

19 4.4 Patientdeltagelse i udarbejdelsen af referenceprogrammer Patienter har typisk andre synspunkter på arbejdsgangene i sundhedssektoren, prioriteringerne og resultaterne end medarbejdere i sundhedssektoren. Det er derfor vigtigt at involvere patienter eller patientrepræsentanter i udarbejdelsen af referenceprogrammer med henblik på at sikre, at referenceprogrammerne også afspejler patienternes behov og synspunkter. Patienterne har også en vigtig rolle i at fremme referenceprogrammernes implementering, og det er afgørende, at offentligheden har adgang til information om anbefalingerne i de publicerede referenceprogrammer. Hvor det er muligt, inkluderes patientrepræsentanter i arbejdsgruppen, men det må nok forventes, at disse repræsentanter næppe vil spille nogen aktiv rolle i gruppen i faserne med fx søgning og vurdering af litteratur. Patienternes deltagelse ved udviklingen af programmet kan også opnås ved, at patienter, pårørende, organisationer for frivillige eller repræsentanter for de lokale sundhedsmyndigheder deltager på den åbne høring, som afholdes med henblik på at diskutere et udkast til referenceprogram. 4.5 Forhold til offentligheden under arbejdsprocessen Det har vist sig, at pressen i visse tilfælde kan være endog meget interesseret i arbejdsgruppens arbejde herunder også eventuelle præliminære anbefalinger. Det er ikke hensigtsmæssigt for et systematisk evidensbaseret stykke arbejde, hvor den faglige vurdering i lyset af den foreliggende evidens udarbejdes af en gruppe mennesker med forskellige kompetencer, at deltagerne udtaler sig til pressen, før processen er tilendebragt. Det kan overhale en saglig proces indenom, uanset hvor sandsynlig en konklusion kan tegne sig på et givet tidspunkt i den ufærdige proces. Ytringer til offentligheden, inden arbejdsgruppen er færdig, vil derfor let kunne besværliggøre den resterende del af arbejdet og den efterfølgende implementering af bl.a. følgende grunde: Når et medlem af arbejdsgruppen først offentligt har udtalt sig om/er tillagt bestemte synspunkter vedrørende en anbefaling, vil det være kompliceret efterfølgende at nuancere synspunktet. Hertil kommer, at eventuelt andre synspunkter i arbejdsgruppen måske også søger presse, og så risikerer man, at den faglige diskussion fastlåses i en offentlig polemik. Presset for at få referenceprogrammet færdigt forsvinder, hvis de væsentligste nyheder eller nyskabelser er lækket i utide. Pressens interesse i at skrive om referenceprogrammet, når det er færdigt, og dermed gøde grobunden for implementering, er kølnet væsentligt. Hensynet til, at arbejdet kan afvikles i en åben, faglig proces og i respekt for, at alle deltagere høres, har medført, at SfR har følgende retningslinjer ved henvendelser fra pressen: 1. Medlemmer af en arbejdsgruppe og medarbejdere i sekretariatet udtaler sig ikke om arbejdet vedrørende referenceprogrammer, før der foreligger et publiceret referenceprogram for emnet. 2. Alle forespørgsler fra pressen henvises til arbejdsgruppens formand, SfR s formand, eller eventuelt sekretariatet

20 3. Formanden for arbejdsgruppen vil forklare eventuelle journalister om ovennævnte synspunkter. Eventuelle direkte forespørgsler vedrørende indholdet eller konkrete anbefalinger vil formanden bestræbe sig på at sige så lidt som overhovedet muligt om, med henblik på at sikre arbejdsgruppen arbejdsro til at fuldføre opgaven. Når der foreligger et færdigt referenceprogram, er vi naturligvis interesserede i et tæt og konstruktivt samarbejde med pressen, således at kendskabet til et referenceprograms eksistens, anbefalinger mv. lettest muligt spredes ud. Tilbage til Indholdsfortegnelse

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Tredje del: Fra evidens til anbefaling DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere