D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet onsdag den 29. januar 2014 kl

Transkript

1 D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet onsdag den 29. januar 2014 kl Godkendelse af dagsorden (LM) 2. Fastlæggelse af Friluftsrådets politiske strategi a) Status på fremdrift i handleplaner (JE) b) Handleplaner for udvalgte udviklingsmål (SIM + AM) c) Prioriterede temaer for Friluftsrådets kommunikation i 2014 (JE) 3. Økonomi og regnskab a) Regnskab og balance 2013 (JE + CAD) 4. Kredsarbejdet a) Forslag om hvervning af nye kredsrepræsentantskabsmedlemmer (AM) 5. Konkrete sager a) Statsrevisorernes beretning om nationalparker i Danmark (AM) b) Den Danske Naturfond (JE) c) Overnatning i det fri (SIM) d) Generalforsamling 2014 (TOE)) 6. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder a) Interne processer omkring udformning af politikpapirer med udgangspunkt i processen omkring vildtforvaltning (LM) b) Kommissorier for udvalgsarbejder (TK + JJ) c) Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling(SIM) d) Politisk indsatsområde Byfriluftsliv (SIM) 7. Eksterne udvalg og repræsentationer a) Indstilling af medlem til naturparkråd for Naturpark Randers Fjord (AM) b) Indstilling af medlem til Vildtforvaltningsrådet (FOT + AM) 8. Programmer og projekter a) Projekt Danske Naturparker (TSN) b) Projekt Konflikthåndtering (SIM) c) Projekt Brugerdrevne natur- og friluftsområder (10 demoprojekter) (SIM) d) Program Hold Danmark Rent (TSN) 9. Tips- og Lottomidler til friluftslivet a) Oversigt over uddelte midler 2013 (SIM) b) Indstillinger om tilskud og afslag vedr. ansøgninger om driftstilskud (SIM) c) Indstillinger om tilskud og afslag 64. fordeling, 1. uddeling (SIM) d) Invitation fra Miljøministeriet til Friluftsrådets Tipsmidler og danske fonde om samarbejde med myndighederne om fremtidens udfordringer (JE) 10. Meddelelser a) Nyt om Personale og Hus (JE) 11. Eventuelt D

2 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 2 a på dagsordenen 2 a: Status på fremdrift i handleplaner Af vedlagte bilag fremgår status på opfyldelse af milepæle under de enkelte handleplaner. Status på opfyldelsen er opdelt i en tre-delt smiley-skala med tilhørende kommentarer, hvor der er væsentlige forsinkelser i implementeringen eller andre bemærkninger. Bestyrelsen opfordres til at kommentere på både form og indhold for statusrapporteringen. 2 b: Handleplaner til Udviklingsmål Udkast til handleplaner for udviklingsmål og forelægges til bestyrelsens diskussion og godkendelse. Handleplanerne har til formål at give et samlet overblik over de indsatser, der skal lede til opfyldelse af de respektive udviklingsmål. Bestyrelsen opfordres til at kommentere på både form og indhold, herunder særligt, hvorvidt de opstillede delmål med tilhørende succeskriterier anses for relevante og tilstrækkelige til realisering af de respektive udviklingsmål. Af de enkelte handleplaner fremgår det under handleplanens økonomi, i hvilket omfang den beskrevne indsats er afhængig af ekstern finansiering. I det omfang indsatsen forventes løftet inden for den eksisterende drift eller allerede tilvejebragt finansiering er dette oplyst. Bilag: Status på implementeringen af vedtagne handleplaner (smiley-skema) Handleplan for udviklingsmål Handleplan for udviklingsmål Indstilling: Bestyrelsen drøfter og kommenterer fremdriften i de vedtagne handleplaner Bestyrelsen drøfter, kommenterer og godkender handleplanerne for udviklingsmål og Anker Madsen, Jakob Simonsen, Trine Skov, Jan Eriksen, Torbjørn Eriksen, 15. januar 2014 D

3 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Handleplan-Milepælsoversigt: Der fremlægges handleplaner for de farvemarkerede udviklingsmål. Friluftsliv Organisations -mål Udviklingsmål Afrapportering Friluftspolitik: Friluftsrådet vil medvirke til, at der udvikles en selvstændig friluftspolitik både nationalt og lokalt I 2013 har Friluftsrådet medvirket til, at Folketinget har vedtaget en national Friluftspolitik Senest i 2014 har Friluftsrådet kvalificeret vidensgrundlaget for en kommunal friluftspolitik m.h.p., at en sådan drøftes i alle Grønne Råd Senest i 2014 har Friluftsrådet medvirket til, at alle Naturstyrelsens brugerråd har planlagt implementering af en selvstændig friluftspolitik. Priori tet AM 1 AM 2 AM 2 Md År Milepæl Arbejdet i de friluftspolitiske netværk afsluttet. Kronik i landsdækkende medie offentliggjort. Midtvejsrapportering til Friluftsrådets bestyrelse. Der er afholdt møder med alle miljøordfører i Folketinget. Manual med bedste praksis fra de 5 kommuner færdigudarbejdet. Baggrundsmateriale til præsentation i De Grønne Råd færdigudarbejdet. Workshop for Friluftsrådets repræsentanter på de regionale kredsbestyrelsesseminarer. Temamøde for Friluftsrådets repræsentanter i De Grønne Råd. Alle 23 kredsbestyrelser har allerede eller har besluttet at fremsætte forslag i De Grønne Råd om udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik. Der er rettet henvendelse til alle kommuner, som ikke har et Grønt Råd med opfordring om at nedsætte et Grønt Råd og udarbejde en kommunal friluftspolitik. Sekretariatet har udarbejdet materiale, der klæder kredsene på til at arbejde for en selvstændig friluftspolitik i de enkelte af Naturstyrelsens brugerråd. Afholdelse af temadag(e) for kredsbestyrelsernes repræsentanter i Naturstyrelsens brugerråd. Status: Indsæt J eller L J J Kommentar til status Udskudt i tid, da Miljøministerens arbejde med en national Friluftspolitik har taget længere tid en planlagt. Udskudt i tid, da Miljøministerens arbejde med en national Friluftspolitik har taget længere tid en planlagt. Forsinket en måneds tid. Må forventes udskudt i tid som følge af, at den nationale friluftspolitik antagelig offentliggøres med et års forsinkelse. Må forventes udskudt i tid som følge af, at den nationale friluftspolitik antagelig offentliggøres med et års forsinkelse. D

4 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Adgang: Friluftsrådet vil sikre og formidle retten til færdsel og ophold i naturen og arbejde mod forringelser I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at staten stiller krav om, at kommuneplanerne indeholder friluftsliv som et selvstændigt område Friluftsrådet har senest i 2014 fornyet forhandlingsgrundlaget for adgang til naturen gennem en revision af Adgangspolitisk Handlingsplan, herunder en holdning til brugerbetaling Friluftsrådet har medvirket til at befolkningen i 2017 oplever, at mulighederne for færdsel og ophold i naturen er forbedret. AM 3 AM 1 AM Rapport om friluftsliv i kommuneplanerne for 2013 er udarbejdet Miljøministeriet er kontaktet På bestyrelsesmødet den 2. september 2013 nedsætter bestyrelsen et Politisk Udviklingsområde og udpeger 3-4 bestyrelsesmedlemmer til arbejdet. Bestyrelsen godkender endvidere kommissoriet for arbejdet Workshop for medlemsorganisationer om Adgangspolitisk Handlingsplan Fyraftensmøder for medlemsorganisationer om brugerbetaling Fyraftensmøder for medlemsorganisationer om Adgangspolitisk Handlingsplan Bestyrelsen godkender revideret udgave af Adgangspolitisk Handlingsplan. Bestyrelsen godkender notat om brugerbetaling Tallene fra Københavns Universitet, Skov & Landskabs Projekt Friluftsliv 2009 offentliggøres. J J Der er opnået bevilling fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til gennemførelse af storstilet informations- og profileringskampagne Der er udarbejdet en detaljeret kampagneplan. 1.3 Faciliteter: Friluftsrådet vil støtte udvikling og etablering af faciliteter, der tilgodeser befolkningens - D Senest i 2014 har Friluftsrådet kortlagt eksisterende friluftsfaciliteter og afdækket behovet for nye, m.h.p. at styrke strategisk planlægning af SIM Der gennemføres et antal konkrete initiativer med det formål at øge befolkningens viden om de muligheder den har for at færdes og opholde sig i naturen Videnskabelig undersøgelse af befolkningens viden om, hvad den må i naturen gentages Resultatet af sammenligningen af resultaterne fra de to undersøgelser fra henholdsvis 2008/09 og 2017 foreligger Oprettelse af styregruppe J Afgrænsning af analysen samt første afdækning af eksisterende datakilder J Udbud af kortlægningsopgave J Kortlægning samt anbefalinger til fremtidig elektronisk registrering Udbud af behovsanalyse Friluftsrådet og Naturstyrelsen

5 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 herunder medlemsorganis ationernes - behov samt hensynet til naturen. friluftsfaciliteter i Danmark Senest i 2014 har Friluftsrådet medvirket til, at der udvikles mindst 10 nye former for friluftsfaciliteter, herunder en øget multifunktionel anvendelse af eksisterende faciliteter I 2020 har Friluftsrådet medvirket til at øge befolkningens brug af eksisterende friluftsfaciliteter med 20 %. SIM 1 SIM Endelig rapport Ansøgning til RealDania om udvidelse af indsatsen omkring Naturrum. Støtteordning for Det Grønne Forsamlingshus lanceres. ByNaturrum relanceres og bydes ud. Parken for Alle påbegynder etablering. Lancering af publikation nytænkning af faciliteter (6 temaer) Ansøgninger fra de første 3 By- Naturrum Afgrænsning af analysen samt første afdækning af eksisterende undersøgelser Kommissorium for analysen forelægges Friluftsrådets bestyrelse Nulpunktsanalysen udbydes J L L L Målet opfyldt, men ansøgningen modtog afslag Forventes præsenteret på Tipsudvalgsmødet marts 2014 Forsinket på grund af interesse fra ekstern fond. Forventet udbud feb Status ukendt Forsinket leverance fra Natur & Menneske Forsinket på grund af interesse fra ekstern fond Endnu ikke iværksat Endnu ikke iværksat Endnu ikke iværksat Underskrevet kontrakt indgået med ekstern partner (fx konsulentfirma ) Endnu ikke iværksat Endelig rapport foreligger og resultaterne præsenteres for Friluftsrådets bestyrelse. Forventes forsinket Revideret handleplan forelægges Friluftsrådets bestyrelse 1.4 Byfriluftsliv: Friluftsrådet vil formulere en konkret politik for byfriluftsliv Senest 2014 har Friluftsrådet udarbejdet et forslag til politik og handlingsplan for Friluftsrådet og medlemsorganisationerne. SIM Udkast til kommissorium På bestyrelsesmødet 2. september 2013 nedsætter bestyrelsen et politisk indsatsområde Workshop/fyraftensmøder for medlemsorganisationer og andre aktører? J J Arbejdsgruppe nedsættes på bestyrelsesmødet den 29. januar Udkast til politik forelægges medlemsorganisationerne til drøftelse samt organisationernes deltagelse i den praktiske udførelse Bestyrelsen godkender politik og handleplan Afventer workshop. Forventes juni Dokumentation: Senest i 2015 har Friluftsrådet sammen med SIM Bestyrelsen har godkendt emnerne og økonomi for den øgede vidensindsamling Emnerne foreløbig godkendt D

6 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Friluftsrådet vil sætte fokus på friluftslivets betydning for natur og mennesker. 1.6 Organisationsud vikling: Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganis ationernes aktiviteter. relevante partnere tilvejebragt øget viden om friluftslivets effekt på natur og landskab samt sociale og økonomiske forhold I 2016 har Friluftsrådet etableret videncentre om friluftsliv og friluftsfaciliteter, eventuelt i strategisk samarbejde med andre I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik Senest i 2016 Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne udfærdiget en model for frivilligprojekter Friluftsrådets decentrale organisation er senest i 2017 åben for deltagelse fra andre end medlemsorganisationerne s repræsentanter I 2018 har Friluftsrådet udviklet et tilbud til medlemsorganisationerne om at indgå i netværk om organisationsudvikling. SIM 3 SIM 1 SIM 2 AM 3 SIM Friluftsliv i I samarbejde med TSN Udbudsmateriale for de enkelte områder er udarbejdet Opgaverne er sendt i udbud De vindende tilbud er udvalgt Sidste leverance af løbende afrapportering/præsentation af den ny viden Kommissorium godkendt på bestyrelsesmøde 2. september 2013 workshop nr. 1 workshop nr. 2 Afrapportering af generelle retningslinjer for frivillige i friluftsorganisationer Formulering af handleplan for specifik understøttelse af frivilligpolitik igangsættelse af undersøgelse der skal se på effekten af frivilligpolitikker hos medlemsorganisationerne Opsamling og afslutning på handleplanen L L J Forsinket Forsinket Forsinket Etableret Koordinationsforum for Forskning i Friluftsliv Videnportal om friluftsliv undervejs Forventes forår 2014 Forventes forsinket 3-4 måneder Forventes forsinket 3-4 måneder Forventes forsinket 3-4 måneder D

7 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Europa: Friluftsrådet vil bidrage til at udvikle friluftslivet i Norden og Europa gennem samarbejde med søsterorganisatio ner. mindst to andre europæiske lande og organisationen Europarc, gennemfører Friluftsrådet senest i 2014 et projekt med fokus på frivillighed og borgerinddragelse i forhold til natur og friluftsliv i naturparker Friluftsrådet har senest i 2014 taget initiativ til et fælles nordisk friluftsår sammen med søsterorganisationerne i Norge og Sverige Friluftsrådet har senest i 2016 sammen med Foundation for Environmental Education bidraget til, at naturformidlingsaktiviteter for børn i førskolealderen er implementeret i 10 forskellige lande. 2 JE/TOE 1 TSN Sammenstilling af hvad andre allerede tilbyder 0-6 års gruppen via FEE s andre programmer konsultationer med interesserede FEE organisationer gennemført Europæisk workshop afholdes Lande har igangsat Grønne Spirer inspirerede naturformidlingsaktiviteter i dagtilbud Beslutningsforslag om optagelse af Grønne Spirer som FEE program forelagt FEE s generalforsamling. L Arbejdet er ikke sat i gang. D

8 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Uddannelse og Formidling Organisationsmål Udviklingsmål Ansvar Afrapportering 2.1 Konflikter: Friluftsrådet vil reducere omfanget af konflikter i naturen Friluftsrådet har senest i 2014 undersøgt omfang og karakter af konflikter relateret til friluftsliv i den danske natur Senest i 2014 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationer ne, lanceret landsdækkende adfærdskampagner og lokalt medvirket til at reducere omfanget af brugerkonflikter og nedslidning i naturen Friluftsrådet har i 2015 udviklet og afprøvet et forvaltningsredskab til forebyggelse af konflikter i naturen Friluftsrådet har i 2016 sammen med lodsejerne initieret et projekt, der fokuserer på problemer med forstyrrelser og affald samt at øge den Prioritet Måned SIM 1 SIM 1 SIM 2 SIM 2 År Milepæl Afgrænsning af analysen samt første afdækning af eksisterende undersøgelser Projektbeskrivelse Aftale indgået med ekstern part Delrapport (indgår i udviklingsmål "Adfærdskampagner") Endelig rapport Indgåelse af partnerskabsaftale mellem Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund Identificering af første kampagneemne Aftale om design af første kampagneemne På baggrund af delrapport udvælges næste to kampagneemner Slutrapport. Identificering af resten af kampagneemner Første tre kampagner er rulles ud april-juni Resten af kampagnerne rullet ud april-juni Status J L J J J J J J L Kommentar til status Leveres efterår 2014 da undersøgelsen er udvidet til et fuldt år (sæsonvariationer) Samt Naturstyrelsen Mountainbikes. Forventes februar 2014 Forventes? Første kampagne rulles ud april D

9 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Miljø og bæredygtighed: Friluftsrådet vil medvirke til at medlemsorganisatio nerne og Friluftsrådet udvikler sig bæredygtigt. gensidige forståelse mellem ejere og friluftsbrugere Senest i 2014 tilstræbes bæredygtighed i alle projekter og aktiviteter, der er igangsat og/eller støttet af Friluftsrådet Friluftsrådets sekretariatet og kredse har senest i 2015 formuleret en strategi, der sikrer en bæredygtig udvikling. TSN 1 TSN Arbejdsgruppe nedsat. Bæredygtighedspolitik forelægges bestyrelsen. Udvikling af bæredygtighedsmanual. Udvikling af bæredygtighedsberegner. Afholdelse af fire workshops. L Arbejdet er ikke sat i gang Friluftsrådet har i 2018 understøttet, at mindst 25 % af Friluftsrådets medlemsorganisationer har udarbejdet og implementeret en strategi for bæredygtig udvikling. 2.3 Folkesundhed: Senest i 2015 har Friluftsrådet vil sikre Friluftsrådet taget at friluftsliv er et initiativ til at øge integreret element i integrationen af sundhedspolitikken. friluftsliv og folkesundhed. D TSN 3 TSN Friluftsrådet har TSN Beskrivelse og planlægning af pilotprojekt Udviklingsprojektet er lanceret ved event (seminar/konference) og indsatsområdet etableret. Pilotgruppeforløb afsluttet deltagerobservationer og interviews. Analyse og opsamling på pilotprojekt foreligger i form af underrapport. 2 workshops afviklet med indsatsområdet. Udviklingsprojektets resultater og anbefalinger til videre projekter ligger klar i form af rapport. 2 af de 3 pilotinterview er gennemført, den 3. pilotorganisation sprang fra. Underrapporterne for de 2 gennemførte pilotinterviews er til gengæld næsten færdige.

10 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Naturvejledning: Friluftsrådet vil styrke naturvejledning over hele landet og involvere naturvejlederne i løsningen af samfundsmæssige udfordringer. D senest i 2015 taget initiativ til tre projekter, der understøtter, at samfundets udsatte befolkningsgrupper får gode muligheder for udeliv og friluftsaktiviteter I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at min. 75 % af landets kommuner har integreret friluftsliv i deres sundheds- og forebyggelsespolitikker Friluftsrådet har i 2017 etableret samarbejde med udvalgte handicaporganisationer og institutioner, om at introducere friluftsliv i hverdagslivet Senest i 2015 har Friluftsrådet tilbudt alle naturvejledere kompetenceudvikling og rustet dem til at indgå i tværgående opgaveløsninger i lokalsamfundene I 2016 har Friluftsrådet sikret, at naturvejlederuddannels en inddrager 2 TSN 2 TSN 3 SIM 1 SIM Efterår 2013 Vinter 2014 Vinter Analyse af behov for specifikke naturvejlederkurser 2013 To kurser pr. år , i tæt samarbejde med naturvejledernetværk og Naturvejlederforeningen. Oversigt over øvrige efteruddannelsestilbud fra alle netværk indsamles og er klar Pilotforløb, netværksfacilitering. Et netværk uddannet april 2013 Seks regionale netværk gennemgår faciliteringsforløb baseret på pilotforløb i 2013, tre i 2014 og tre i Identificering af udvalgte strategiske projekter Projekt start sommer 2013, resterende to projekter afvikles henholdsvis 2014 og Udvikle og levere seminarer i samarbejde med naturvejledernetværk, 1 pr. år. Evaluering/ kontraktbehandling/ evt. justering af uddannelsen Kommissorium for ekstern evaluering godkendes på FR bestyrelsesmøde Ekstern evaluering af uddannelsen J J J J J J To kurser afholdt i 2013 Kulturmiljø for naturvejledere Naturvejledere som ambassadører for GFGS Naturvejledernetværk for socialt udsatte 2013: Seminar om naturvejledning for handicappede Afventer møde i Styregruppen for naturvejledning i Danmark

11 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 samfundsmæssige udfordringer I 2016 har Friluftsrådet udbygget naturvejledningens kapacitet og fokus, så 20 % af befolkningen benytter den. TSN 2 sommer Sommer 2014 Workshop i inspirationsforum omkring udvikling af uddannelsen Efterår 2014 Evaluering/ kontraktbehandling/ ændringer i studieordning Efterår 2015 Evaluering/ kontraktbehandling/ evt. justering af uddannelsen Sommer 2016 Workshop i inspirationsforum omkring udvikling af uddannelsen Efterår 2016 Evaluering/ kontraktbehandling/ evt. justering af uddannelsen 5 Børn og unge: Friluftsrådet vil gøre en særlig indsats for at børn og unge udvikler en aktiv og sund livsstil I 2017 har Friluftsrådet styrket indsatsen for formidling af kulturmiljø Senest i 2015 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationer m.fl. afdækket muligheden for at styrke friluftsliv i folkeskolernes formelle grundlag og udviklet modeller for praksis I 2015 har Friluftsrådet medvirket til, at 50 % flere børn i 0-6 års alderen deltager i natur- og friluftsaktiviteter gennem daginstitutioner og pasningstilbud. TSN 3 TSN 1 TSN Desk study præsenteres. J Kommissorium for indsatsområdet godkendes af bestyrelsen. J Workshop for medlemsorganisationer. J Konference for politikere og ministerier. L / 2014 Løbende præsentation på hjemmeside Ide katalog præsenteret på hjemmesiden. Spring Ud I Naturen 2013 Inspirationshæfte I forbindelse med Naturens Dag 2013 med tema om bevægelse i naturen. J 2013 Baggrundshæfte omhandlende vigtigheden af at børn er fysisk aktive i naturen. J 2013 Pilotprojekt opstartet med 120 fagpersonale fra hele landet J I første halvår 2014 udvikles to håndbøger og andet materiale Juni 2014 lancering af Spring på bussen i forbindelse med folkemøde på Bornholm Konference udskudt på ubestemt tid besøg med Spring på bussen samt 15 kurser stop ved spring på bussen, 15 kurser, 2 konferencer Bæredygtighed i børnehøjde D

12 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Pilotprojekt påbegyndt med ca. 50 fagpersonale fra hele landet J Etablering af vidensgrundlag juni 2014 aktiviteter indsamlet, afprøvet og beskrevet afsluttet med udgangen af 2014 Naturens Dag og samspillet med Grønne Spirer Naturens Uge Forankringsprojekt færdigt Naturens Uge Medlemshåndteringssystem i Grønne Spirer Lanceres første halvår 2014 Udvikling i Grønne Spirer 2014 Nye uddannelsestilbud er udviklet / 2015 Dagplejerdelen udvikles med nye tilbud og evaluering af kriterier 2015 Initiativer i forhold til SFOere 2.6 Undervisning: Friluftsrådet vil medvirke til at natur, miljø og bæredygtighed er integreret i undervisningen i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannels Senest i 2016 har Friluftsrådet udviklet et koncept for friluftsfaciliteter, der understøtter børns friluftsliv i byerne I 2016 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationer ne medvirket til, at børn og unge opfatter friluftsliv som en attraktiv fritidsaktivitet Senest i 2014 har Friluftsrådet arbejdet for integration af natur, miljø og bæredygtighed i uddannelsespolitikken på lokalt og nationalt niveau. SIM 3 TSN 2 TSN 1 Vinter 2013/ 2014 Plan for økonomien i Naturens Dag samt plan for hvordan medlemsorganisationerne involveres mere i Naturens Dag 2014 Finansiering af Friluftslivets år afklares Delmål FR generalforsamling: Medlemsorganisationernes opbakning til en stor indsats sikres 2015 Naturens Dag med øget deltagelse af medlemsorganisationer 2015 Afholdelse af Friluftslivets år 2015 Der afholdes temadage om den nye folkeskolelov og organisationernes rolle Erfaringsindsamling og workshop afsluttet Pilotprojekter afsluttet. L Handleplan ikke godkendt! Friluftsrådet har kontaktet Danish Science Factory med henblik på at indgå i et samarbejde. Danish Science Factory har fået finansiering fra Villum-fonden til projektet Grøn Generation. Projektet har som udgangspunkt fokus på processer, og Friluftsrådet har tilbudt at levere det konkrete indhold til projektet. D

13 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 er Præsentation af skriftligt inspirationsmateriale på konference. Delmål 2 (Milepælsplanen er på dette punkt afhængig af forhandlingerne om ny folkeskolelov) National konference I 2016 fungerer Friluftsrådet som TSN 2 nationalt videnscenter for integration af natur, miljø og bæredygtighed i undervisningen. 2.7 Nye målgrupper: Friluftsrådet vil udvikle tilbud til nye målgrupper I 2020 har Friluftsrådet sikret, at alle dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark arbejder med mindst et af Friluftsrådets undervisningstilbud inden for natur, miljø og bæredygtighed Senest i 2014 har Friluftsrådet, i samarbejde med andre organisationer, udarbejdet 10 relevante, integrationsfremmende friluftstilbud til nydanskere Friluftsrådet har i 2016 indgået i samarbejdsrelationer, der sigter mod at tilbyde friluftsliv til ældre. TSN 3 TSN 1 TSN 2 Leverancer foreligger på nedenstående tidspunkter: Ultimo Kortlægning af nydanskernes brug af naturen og friluftsliv Ultimo Definition af kriterier for integrationsfremmende friluftsaktiviteter Ultimo Idékatalog med best practice eksempler Ultimo 10 nye friluftstilbud er udviklet og beskrevet Ultimo Konference omkring integration og friluftsliv L Arbejdet ikke sat i gang. D

14 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Internationalt: Friluftsrådet vil bidrage til at fremme bæredygtig udvikling globalt gennem kvalificering af uddannelsesindsats er (i 3. verdens lande). D Friluftsrådet har i 2016 medvirket til, at flere af landets børnefamilier og bedsteforældre bruger natur og friluftsliv som en ramme for samvær i familien Friluftsrådet har i 2016 medvirket til at flere socialt udfordrede mennesker benytter naturen og oplever friluftsliv som en rekreativ mulighed i dagligdagen I 2018 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationer ne udviklet et koncept for firma-friluftsliv, der implementeres i 100 virksomheder som medarbejdergode, - pleje og -udvikling Senest i 2014 har Friluftsrådet bidraget til at introducere principperne i DANIDAs civilsamfundsstrategi i et programsamarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i det østlige og sydlige Afrika I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at 100 europæiske Grønt Flag skoler i TSN 2 TSN 2 TSN 2 JE/TOE 1 JE/TOE/TSN Projekt planlægges + jobopslag naturvejleder Opstart projekt Projekt afsluttet og evalueret ? Projektet udbredes til andre landsdele og områder Konceptnote forelagt CISU J Projektevaluering Uganda J Projektevaluering Tanzania J Projektevaluering Malawi J Afsluttende programformuleringsworkshop J Programbevilling ansøgt hos CISU J Programbevilling J

15 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 mindst tre lande samarbejder om undervisning om bæredygtig udvikling Senest i 2016 har Friluftsrådet udarbejdet undervisningsmaterialer til danske skoler, om bæredygtig udvikling i en afrikansk kontekst I 2016 har Friluftsrådet medvirket til, at Foundation for Environmental Education har evalueret Eco-Schools programmets læringsmæssige værdier. JE/TOE/TSN 2 JE/TOE 3 D

16 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Landskab og Natur Organisationsmål Udviklingsmål Ansvar Afrapportering 3. 1 Naturareal: Friluftsrådet vil medvirke til, at det samlede danske naturareal øges med 15 % Senest i 2014 har Friluftsrådet påbegyndt en indsats for at øge naturandelen på produktionsarealer i form af trædesten for biodiversitet, nicher eller omlægning til natur. Prioritet Måned AM 1 År Når Naturpla n Danmar k fremlæg ges Milepæl Efter et regeringsskift bliver randzonelovgivningen bibeholdt. Inden 2016 er adgangsretten afprøvet ved flere arrangementer landet over. I 2013 afgives høringssvar til kommune- og klimatilpasningsplaner. Projekt søges etableret I 2014 har Friluftsrådets repræsentanter i fondsbestyrelserne rejst en diskussion om mere natur på produktionsjorden i nationalparkerne. Af de kommunalt godkendte planer for de certificerede naturparker fremgår det, at naturandelen på produktionsarealer øges. Ved fremlæggelsen af Naturplan Danmark i Folketinget genfindes mindst 3 konkrete forslag fra Friluftsrådet vedrørende øget naturareal i Danmark. Status: Indsæt J eller L og L Kommentar til status: Kredsbestyrelser har i et vist omfang afgivet høringssvar på kommune- og klimaplanerne, men ikke i alle tilfælde og en række planer er endnu ikke offentliggjort. Der er ikke udarbejdet et forslag til et projekt i Friluftsrådets regi. En række andre interessenter synes at overhale indenom med tilsvarende projekter I 2015 har Friluftsrådet udarbejdet en model for befolkningens aktive deltagelse i AM 2 D

17 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Naturkvalitet: Friluftsrådet vil medvirke til at øge naturkvaliteten i Danmark, bl.a. gennem øget skovrejsning I 2016 har Friluftsrådet etableret 20 naturparker gennem mærkningsordningen Danske naturparker Senest i 2018 har Friluftsrådet medvirket til at øge naturarealerne i byerne, f.eks. gennem indsatser for klimatilpasning Senest i 2016 har Friluftsrådet medvirket til at øge naturkvaliteten i danske nationalparker markant. TSN 2 AM 1 AM Forår Vejledning og pjece udkommer Mærkningsordningen åbnes Første møde i nationalkomiteen Første ansøgningsfrist 2. møde i nationalkomiteen J Skilte og designmanual De første naturparker mærkes De første erfagrupper og workshops 2. ansøgningsrunde 1. afrapportering Tilsynsbesøg Osv. Materiale som understøtter kredsbestyrelsernes arbejde færdigudarbejdet. Bestyrelsen tager stilling til notat om mulighederne for, at Tips- og Lottomidler til friluftslivet mere aktivt kan støtte en øgning af naturarealet i byerne. Forinden drøftelser i Folketinget af Naturplan Danmark har der været kontakt til alle de politiske partiers miljøordfører og KL. Projektbeskrivelse for samarbejde med flere kommuner om mulighederne for at øge byens naturareal gennem indsatser for klimatilpasning forelagt bestyrelsen. 2/3 af kredsbestyrelserne har afgivet høringssvar til kommune- og klimatilpasningsplanerne 2013/14. Mulighed for afholdelse af konference afklaret. Ekstern finansiering tilvejebragt til samarbejdsprojekt med kommuner om at øge byernes naturareal gennem indsatser for klimatilpasning. Temamøde for to kredsbestyrelser gennemført. J J J J J J J L J Mødet afholdes i marts Første forslag fra grafikerne blev sendt retur, derfor er processen forsinket. Forventes færdig inden de første naturparker mærkes. De første naturparker mærkes i marts Dog først udsendt medio januar 2014 Notat ikke udarbejdet af sekretariatet. Der er (endnu) ikke udarbejdet et forslag til et projekt i Friluftsrådets regi om samarbejde med kommuner. En række andre interessenter synes at overhale indenom med tilsvarende projekter. Udskudt til foråret 2014, da Friluftsrådets bestyrelse først på mødet i december 2013 godkendte ændret brug af restbeløb fra den oprindelige bevilling fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet til Nationalparkprojektet. D

18 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 biodiversitet D I 2016 har min. 100 skoler forbedret biodiversiteten lokalt via Grønt Flag Grøn Skole I 2017 har Friluftsrådet medvirket til at kvalificere grønne by-arealer mht. biodiversitet Senest i 2018 har Friluftsrådet sammen med landbrugets organisationer udviklet en model for, hvordan produktionsinteresser og hensynet til øget naturkvalitet kan integreres. HE 2 AM Forår Ekskursion til Sverige for fem kredsbestyrelser gennemført. Der udarbejdes et hæfte, der skal belyse, hvordan der kan arbejdes på at forbedre naturindholdet i nationalparkerne. Konference i samarbejde med lodsejerorganisationerne afholdt. Konference i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening afholdt. Forinden drøftelser i Folketinget af Naturplan Danmark har der været kontakt til alle de politiske partiers miljøordfører og KL. Undervisningsmateriale til Grønt Flag - Grøn Skole Programmet offentliggjort. Udarbejdelse af politiske og praktiske anbefalinger (inspirationskatalog) til forbedring af naturkvalitet i byerne herunder biodiversitet offentliggjort. Notat om muligt projektsamarbejde med medlemsorganisationer, eksempelvis Danmarks Idræts-Forbund Kolonihaveforbundet for Danmark, Haveselskabet, spejderorganisationerne og DGI samt med private og offentlige virksomheder, herunder skoler i byer, forelagt Friluftsrådets bestyrelse. 50 certificerede Green Spaces i Danmark. Udskudt til foråret 2014, da Friluftsrådets bestyrelse først på mødet i december 2013 godkendte ændret brug af restbeløb fra den oprindelige bevilling fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet til Nationalparkprojektet. Udskudt til foråret 2014, da Friluftsrådets bestyrelse først på mødet i december 2013 godkendte ændret brug af restbeløb fra den oprindelige bevilling fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet til Nationalparkprojektet.

19 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Frivilligt I 2015 har engagement: Friluftsrådet udviklet en Friluftsrådet vil model for, hvordan sammen med virksomheder kan medlemsorganisationerne, bidrage til naturpleje. femdoble antallet af frivillige i friluftsliv og udvikling og pleje af naturområder og faciliteter I 2016 har Friluftsrådet medvirket til at gennemføre 10 demonstrationsprojekter, der afprøver ideen om brugerstyrede natur- og friluftsområder I 2016 har Friluftsrådet gennemført pilotprojekter med fokus på nye måder at organisere frivillige i arbejdet for styrkelse af kulturmiljøet Senest i 2018 har Friluftsrådet medvirket til at etablere et frivilligprogram i alle danske naturparker og nationalparker I 2019 har Friluftsrådet medvirket til, at halvdelen af Danmarks kommuner aktivt inddrager frivillige SIM 2 SIM 1 SIM 2/3 SIM 1 SIM 1 1. kvt Arbejdsgruppe udvikler rammer og indhold for en eller flere CSR modeller for naturpleje. 3. kvt Konceptet præsenteret for en række virksomheder, og i samarbejde med disse udvikles modeller, som virksomhederne vil afprøve i praksis. 4. kvt Der søges eksterne midler, som kan finansiere afprøvning af modellerne i praksis kvt Modellen afprøves i virkeligheden og der evalueres på hvad der virker og hvorfor kvt Erfaringsopsamling bruges til at beskrive forskellige modeller, og der gøres en særlig indsats for at skabe opmærksomhed hos virksomhederne om muligheden for at være frivillige i naturen Ultimo 2014 Finde og skabe bevågenhed om områderne og deres muligheder + projektet indhold. Ultimo 2015 Etablere en bruttogruppe i hvert område, som udarbejder planer for og gennemfører delprojekter Ultimo 2016 Styrke og fastholde det frivillige engagement Opstart på samarbejde mellem Friluftsrådet, nationalparker og Danske Naturparker om frivilligprogrammet Udgive hæftet "Frivillige i naturen - med afsæt i Natur- og Nationalparker" Konference om "Frivillige i naturen - inspiration fra Natur- og Nationalparker" Frivilligprogrammet er konkretiseret og delelementer beskrevet Gennemføres forsøgsuddannelser ifm. forskellige naturområder Evaluering og opsamling på programmet Udgive hæftet "Sæt frivillige på dagsorden i nationalparkerne" J Etablere samarbejde med nationalparker og Danske Naturparker om folkelig naturovervågning Igangsætte landsdækkende projekt i samarbejde med KL, om kommunal fokus på frivilligt arbejde i naturen J L J Første områder præsenteres på bestyrelsesmødet den 29. januar 2014 Koordineres med tilsvarende indsats under Danske Naturparker Foreslås udsat til efterår 2014 D

20 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 i kommunens arbejde med natur og friluftsliv. 3.4 Økonomisk I 2015 har fundament: Friluftsrådet sammen Friluftsrådet vil med udvalgte aktører medvirke til, at der formuleret oprettes en national rammebetingelser fond med det (fundats m.m.) samt en formål at eje og etableringsplan for en forvalte danske national naturfond, der natur- og kan eje og forvalte kulturmiljøer. arealer til natur og friluftsliv. 3.5 Planlægning: Friluftsrådet vil medvirke til at udvikle en ny model for planlægning af et fremtidigt landskab, hvor friluftsliv, natur og produktion integreres Friluftsrådet har senest i 2014 konkretiseret begrebet multifunktionalitet i forhold til friluftsliv og andre arealinteresser Senest i 2016 har Friluftsrådet medvirket til at demonstrere værdien af multifunktionelle landskaber Friluftsrådet har i 2019 medvirket til at udvikle nye lokale planprocesser og samarbejdsrelationer mellem kommunernes forvaltninger og lokalsamfund Friluftsrådet har i 2019 bidraget til et nyt lovgrundlag for JE/TOE 1 AM 1 AM 2 AM 3 AM Deltagelse på forskningsprogrammets opstartsmøde Afholde nordisk dommerkursus for Green Space Award Publicere mindst 2 videnblade om frivillige i naturen Arbejdsgruppen er etableret Arbejdsgruppens notat forelægges bestyrelsen til godkendelse på bestyrelsesmøde marts 2014 Multifunktionelle landskaber bliver temaet på et fællesmøde/seminar for alle de projekter, der indgår i aktionsforskningsprogrammet. Friluftsrådet følger udviklingen i minimum 6 projekter. Friluftsrådet vurderer, hvilke værdiforøgelser den øgede multifunktionalitet har skabt. Formidling af resultaterne. Oplæg på minimum et seminar (fællesarrangement). Møder i styregruppen og rådgivningsgruppen samt aktiv aktør på diverse workshop og borgermøder. Bidrage til bogen med gode råd og anbefalinger. Formidlingsindsats. J J Arbejdsgruppen nedsættes ikke. Der har vist sig en mulighed for at arbejdet gennemføres som en del af 1. workshop i forskningsprojektet Fremtidens Landskab april Arbejdsgruppen nedsættes ikke. Der har vist sig en mulighed for at arbejdet gennemføres som en del af 1. workshop i forskningsprojektet Fremtidens Landskab april D

21 BILAG, Pkt. 2 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar Lovgivning: Friluftsrådet vil tage initiativ til at myndighederne samordner lovene på naturområdet. 3.7 Internationalt: Friluftsrådet vil bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget for dansk og international landskabs- og naturforvaltning gennem international erfaringsudveksling og samarbejde. planlægning, som i højere grad tager højde for multifunktionalitet Senest i 2013 har Friluftsrådet givet anvisninger til modeller for samordning af lovene på naturområdet I 2014 har Friluftsrådet kvalificeret dansk naturforvaltning gennem engagement i internationale netværk inden for landskabs- og naturforvaltning (IUCN, Europarc, Nordisk netværk for Naturparker) Senest i 2016 har Friluftsrådet udviklet og iværksat et internationalt projektsamarbejde omkring rekreativ udnyttelse af naturarealer (f.eks. Natura-2000 områder). AM 1 JE/TOE 1 JE/TOE På bestyrelsesmødet den 14. marts 2013 godkender bestyrelsen kommissoriet for Politisk Udviklingsområde Lovgivning og udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer til arbejdet Medio marts til medio august arbejder Politisk Udviklingsområde Lovgivning På bestyrelsesmødet den 2. september 2013 afrapporterer Politisk Udviklingsområde Lovgivning til bestyrelsen. J J J D

22 HANDLEPLAN FOR UDVIKLINGSMÅL Organisationsmål: 1.6. Organisationsudvikling: Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. 1 Udviklingsmål: senest i 2016 har Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne udfærdiget en model for frivilligprojekter 2 Handleplan: Model for frivilligprojekter 3 Målgrupper: Organisationer der er interesserede i at associere frivillige ikke-medlemmer i frivilligprojekter Baggrund: I Danmark udfører mere end 35 % af befolkningen frivilligt arbejde, men yderligere ca. 33 % vil gerne udføre frivilligt arbejde - hvis bare de bliver spurgt, eller de kan se der er brug for netop deres hjælp. Eksisterende friluftsorganisationer kan ses som platforme for nye frivillige, der gerne vil bidrage til en opgave, men ikke nødvendigvis - som udgangspunkt - behøver at være medlemmer af organisationen. Organisationen vil til gengæld kunne profitere af et øget ressourcetilførsel fra eksterne frivillige, samt muligheden for på sigt at hverve nye medlemmer. Derfor sigtes der mod at udvikle en model, der rummer både "den nye tids frivillige" og de eksisterende organisationsformer. Mål: Sammen med medlemsorganisationerne udvikles en model for nye samarbejdsformer imellem organisationer, deres medlemmer, og andre frivillige Delmål: Behovsanalyse og forslag til afgrænsning i regi af Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling Indhentning af mulige pilot-projekter med afsæt i ovennævnte rammesætning. Herunder afdækning af økonomi. Pilotprojekterne kan udføres inden for eller uden for det politiske indsatsområde: Organisationsudvikling. På baggrund af erfaringsopsamling fra pilotfasen etableres en oversigt over best-practice Leverancer: Rammesætning af pilotprojekter til afdækning af best-practice vedr. frivillig-projekter 3-5 pilotprojekter Hjemmeside/publikation med erfaringsopsamling og -formidling En pulje af tipsmidler, der kan understøtte foreningers mindre frivilligprojekter (er etableret pr. 20/9 2013) Succeskriterier: Pilotprojekterne er varierede i rammer og formål, så flest mulige scenarier dækkes Hjemmesiden er lettilgængelig, synlig og matcher organisationernes behov D

23 4 Projektets indhold: På baggrund af dialog med medlemsorganisationerne og andre som arbejder med frivilligprojekter inden for deres felt, formuleres en rammesætning for pilotprojekter, der rummer udfordringer ift. at arbejde sammen med nye frivillige som ikke er medlemmer af organisationen. Pilotprojekterne vil blive evalueret bl.a. i forhold til erfaringer omkring inddragelse af nye frivillige. Der vil blive inddraget erfaringer fra handleplan Udvikling af frivilligpolitik, ligesom de praktiske erfaringer med frivilligprojekter vil indgå i udviklingen af en frivilligpolitik. Desuden vil Tipspuljen "Flere frivillige i naturen" afprøve ideen bag Frivilligprojekter i mindre (forenings-) skala. 5 Organisering af projektet: Forankres i Tipsafdelingen/Frivilligkoordinationen 6 Overordnet tidsramme: Milepælsplan (som skal ses i relation til Udvikling af frivilligpolitik): Forår 2014: Rammesætning af pilotprojekter med medlemsorganisationer. Dette kan ske i regi af Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling Forår/efterår 2014: Lancering af pilotprojekter, inkl. økonomi Forår 2015: Evaluering af puljen "Flere frivillige i naturen" Forår 2016: Opsamling af erfaringer fra pilotindsats om Frivilligprojekter 8 Interessenter, samarbejdsparter og overvejelse af borgerinddragelse: - Friluftsrådets medlemsorganisationer 9 Ressourceforbrug: Konsulenttimer, 3 måneder. Tipsafd./frivilligkoordinationen. 2 workshops (evt. i forbindelse med IO Organisationsudvikling, jfr ) 10 Handleplanens økonomi: Facilitering og koordination af handleplanen er en del af Friluftsrådets drift Afprøvning af frivilligprojekter hos de enkelte organisationer evt. eksterne fondsmidler, herunder Tips & Lottomidler til Friluftslivet.

24 HANDLEPLAN FOR UDVIKLINGSMÅL Organisationsmål: 3.1 Naturareal: Friluftsrådet vil medvirke til, at det samlede danske naturareal øges med 15 %. 1 Udviklingsmål: I 2015 har Friluftsrådet udarbejdet en model for befolkningens aktive deltagelse i skovrejsningen. 2 Handleplan: Styrkelse af model for befolkningens økonomiske deltagelse i skovrejsningen. 3 Målgrupper: Organisationen Growing Trees Network Erhvervsvirksomheder. Kommuner. Miljøministeriet. KL. Andre organisationer og sammenslutninger. 4 Baggrund og mål: Friluftsrådet ønsker at øge befolkningens aktive deltagelse i skovrejsningen med henblik på at øge naturarealet. En lang række andre udviklingsmål og handleplaner i Strategi for Friluftsrådet (eksempelvis Handleplan Brugerstyrede naturarealer og del af Handleplan Frivilligprojekter) fokuserer på inddragelsen af enkeltpersoner, grupper eller organisationer i etablering, anlæg, pleje og drift af diverse naturprojekter (herunder skovrejsningsprojekter) og/eller friluftsfaciliteter. Denne handleplan har sit fokus på at afsøge og styrke mulighederne for, at den enkelte borger, virksomhed eller forening kan bidrage økonomisk til skovrejsningsprojekter, der gennemføres i professionelt fagligt regi af kommuner eller andre og beskæftiger sig altså ikke med de øvrige elementer af borgerens engagement i skovrejsning. Delmål: Afklaring af, hvorvidt Friluftsrådet nødvendigvis skal udarbejde egne nye modeller for befolkningens aktive økonomiske engagement i skovrejsningsprojekter. Afklaring af, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet i højere grad end i dag kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag, herunder understøtte en faktisk arealforøgelse af betydning. Leverancer: Notat, der redegør for, hvorvidt den eller de eksisterende modeller for borgeres og virksomheders muligheder for aktiv økonomiske engagement i skovrejsning i tilstrækkelig omfang lever op til Friluftsrådets ønske om en model for folkeligt økonomisk engagement i skovrejsning. Såfremt notatet konkluderer, at de eksisterende modeller ikke lever op til Friluftsrådets ønske, da skal der også redegøres for, hvilke tiltag Friluftsrådet kan tage i et videre forløb med henblik på opfyldelsen af udviklingsmålet (forslag til fornyet handleplan forelægges). Udfærdigelsen af oplæg til Friluftsrådets bestyrelse om, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet særligt kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag, herunder understøttelse af allerede fungerende modeller for folkeligt engagement i skovrejsning og en faktisk forøgelse af skovarealet af betydning. Det understreges, at der ikke lægges op til, at Tips- og Lottomidler til friluftslivet direkte skal støtte arealopkøb. Succeskriterier: Notatet danner et kvalificeret grundlag for, at Friluftsrådets bestyrelse beslutter, hvorvidt der skal arbejdes videre med udviklingsmålet. På baggrund af oplæg om, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet særligt kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag, herunder understøtte allerede fungerende modeller for folkeligt engagement i skovrejsning og en faktisk forøgelse af skovarealet af betydning, træffer Friluftsrådets bestyrelse beslutning om den fremtidige praksis på området. 5 Handleplanens indhold: Siden Strategi for Friluftsrådet blev udarbejdet og vedtaget, er der etableret i hvert fald mindst

25 én model for befolkningens og virksomheders aktive økonomiske deltagelse i skovrejsningen. Growing Trees Netværk er en socialøkonomisk virksomhed, som tilbyder privatpersoner og virksomheder muligheden for økonomisk at støtte rejsning af folkeskove. Igennem det seneste år har Growing Trees Network indgået samarbejde med Århus, Randers og Odense kommuner om rejsning af seks folkeskove samt et projekt i Høje Taastrup Kommune i forbindelse med Banestyrelsen plantning af 7 ha erstatningsskov i Fløng. Handleplanen skal således afklare om ikke den eller de eksisterende modeller for borgeres og virksomheders muligheder for aktiv økonomiske engagement i skovrejsning i tilstrækkelig omfang lever op til Friluftsrådets ønske om en model for folkeligt økonomisk engagement i skovrejsning. Samtidig vil det blive undersøgt om skovrejsningsprojekter skabt i regi af eksempelvis Growing Trees Network eller lignende initiativer, kan støttes med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet også med henblik på en styrkelse af oplevelsesværdier og friluftsfaciliteter. Der vil i denne sammenhæng være fokus fra tipsadministrationen på at indhente erfaringer, der understøtter det omhandlede udviklingsmål om skovrejsning og det omhandlende organisationsmål om at øge det samlede danske naturareal. Der vil blive udfærdiget et oplæg til Friluftsrådets bestyrelse om, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet særligt kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag, herunder understøttelse af allerede fungerende modeller for folkeligt engagement i skovrejsning og en faktisk forøgelse af skovarealet af betydning. 6 Organisering af handleplanen: Arbejdet med at afklare, hvorvidt den eller de eksisterende modeller for borgeres og virksomheders aktive økonomiske engagement i skovrejsning i tilstrækkelig omfang lever op til Friluftsrådets ønske om en model for folkeligt økonomisk engagement i skovrejsning, udføres af Politisk Afdeling. Udfærdigelsen af oplæg til Friluftsrådets bestyrelse om, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet særligt kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag, herunder understøttelse af allerede fungerende modeller for folkeligt engagement i skovrejsning og en faktisk forøgelse af skovarealet af betydning, sker i regi af Tipsafdelingen. 7 Overordnet tidsramme: Handleplanen gennemføres i løbet af andet halvår af Milepælsplan: Senest december 2014: Friluftsrådets bestyrelse forelægges et notat, der redegør for, hvorvidt der eksisterer modeller for borgeres og virksomheders muligheder for aktiv økonomiske engagement i skovrejsning, der i tilstrækkelig omfang lever op til Friluftsrådets ønske om en model for folkeligt økonomisk engagement i skovrejsning. Senest december 2014: Friluftsrådets bestyrelse forelægges et notat om, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet særligt kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag, herunder understøttelse af allerede fungerende modeller for folkeligt engagement i skovrejsning og en faktisk forøgelse af skovarealet af betydning. 9 Interessenter, samarbejdsparter og overvejelse af borgerinddragelse: Growing Trees Network. Miljøministeriet, som tilskudsgiver til skovrejsningsprojekter. KL, som storaktør omkring skovrejsning. Udvalgte kommuner, som aktører i skovrejsningsprojekter. Lodsejerorganisationerne Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforeningen og Skovdyrkerforeningen. 10 Ressourceforbrug: 75 timer i Politisk Afdeling til udarbejdelse af notat om muligheder og barrierer for befolkningens inddragelse i skovrejsning. 37 timer i Tipsafdelingen til udarbejdelse af oplæg til Friluftsrådets bestyrelse om, hvorledes Tips- og Lottomidler til Friluftslivet særligt kan understøtte friluftsliv i forbindelse med skovrejsningstiltag. 11 Handleplanens økonomi: Indsatsen finansieres af Friluftsrådets driftsmidler og omkostninger til tips-administrationen via den almindelige drift i Politisk Afdeling og Tipsafdelingen.

26 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 2 c på dagsordenen 2 c: Friluftsrådets kommunikationsstrategi Med udgangspunkt i Friluftsrådets strategi er der udarbejdet en kommunikationsstrategi, der skal bidrage til at opfylde strategiske mål og Friluftsrådets værdier. Strategiske temaer i kommunikationsarbejdet Friluftsrådets kommunikationsstrategi betyder blandt andet, at der hvert år udvælges en række af de vigtigste og mest aktuelle temaer i strategien, hvor der prioriteres en særlig kommunikationsindsats af kommunikationskonsulenterne og relevante medarbejdere på tværs af afdelinger og projekter. Der udarbejdes skabeloner med kommunikationsstrategiske punkter (budskab, målgruppe, kommunikationsplan m.v.) til hvert tema. Ud fra nedenstående oversigt over organisationsmålenes hovedoverskrifter udvælger bestyrelsen 3-4 temaer pr. år. De grønt markerede felter vurderes som de mest politisk oplagte, aktuelle og kommunikerbare. Friluftsliv Uddannelse og formidling Landskab og natur Befolkningens adgang til natur Konflikter Naturareal - Omfanget og karakteren af konflikter, konkrete kampagner i støbeskeen - Naturfond, Danske Naturparker Friluftspolitik nationalt og lokalt Miljø og bæredygtighed Naturkvalitet - Værdien af en politik lokalt såvel som nationalt Faciliteter til friluftsliv Friluftslivet og folkesundhed Frivillige i naturen - Friluftslivets bidrag til folkesundheden - Kommunernes sundhedspolitikker Friluftsmuligheder i byerne - byplanlægning/grønne områder - aktuelt emne og mulighed for nye projekter Nye målgrupper Lovgivning på naturområdet Udvikling af friluftslivet, nye tendenser Organisationsudvikling Friluftsliv i Europa Naturvejledning Undervisning - Friluftsrådet som videnscenter - Bæredygtighed integreret i undervisningen Børn og unge - friluftsliv i folkeskolen Internationalt Planlægning af landskab og byer - Klimatilpasning og rekreative interesser Økonomisk fundament Internationalt D

27 Kommunikationsfaglige indsatsområder i 2014 Udover de strategiske temaer udvælges hvert år også nogle mere metodiske/kommunikationsfaglige indsatsområder, der understøtter kommunikationsarbejdet og samtidig bidrager til, at Friluftsrådet, gennem den måde der kommunikeres på, lever op til værdierne i strategien. Udvikling af værktøjer til at styrke kommunikationskompetencerne hos alle medarbejdere. Professionalisering af det strategiske pressearbejde. Bilag: Resume af Friluftsrådets kommunikationsstrategi Indstilling: Bestyrelsen drøfter hvilke strategiske temaer, der skal prioriteres i kommunikationsarbejdet i første og andet halvår Astrid Bjørg Mortensen, Torbjørn Eriksen, Jan Eriksen, 20. januar 2014 D

28 BILAG til punkt 2 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Friluftsrådets kommunikationsstrategi Opfattelsen af kommunikation Kommunikation sker i alle relationer, og alle kommunikationsformer, signalerer hvem eller hvad Friluftsrådet er, og hvad Friluftsrådet står for: Bygninger, projekter, navn, teknologi, selvfremstilling, organisationsstruktur, rammer for arbejde og tilrettelæggelse af møder, sproglig tone i tekst og tale, fremtoning og udseende (i bred forstand) osv. osv. Derfor skal kommunikationen være et sæt af bevidste handlinger og bruges som et strategisk værktøj, der bidrager til at opnå Friluftsrådets mål. Strategisk kommunikation betyder således, at der ligger et mål, intention og plan bag kommunikationen og at kommunikation er et værktøj, der bruges til at opnå Friluftsrådets strategiske mål. Friluftsrådets kommunikation består af fire elementer: Kommunikationspolitikken: Skitserer Friluftsrådets overordnede tilgang til at kommunikere ud fra værdierne. Kommunikationen er med til at skabe/genskabe Friluftsrådets identitet, image og profil, og give Friluftsrådet en profil, der påvirker muligheden for at nå målene. Kommunikationsstrategien: Identificerer budskaber, målgrupper eller interessenter og kanaler i kommunikationsarbejdet. Det vil sige: hvad vi siger (noget om), til hvem, hvordan og hvorfor eller med hvilket formål. Kommunikationsplanen: Skaber overblik over det konkrete kommunikationsarbejde i en periode, og muliggør koordinering af arbejdet både ift. strategiske hovedbudskaber/temaer, den kommunikationsfaglige indsats og driftsopgaver. Kommunikationsværktøjskasse: giver viden og værktøjer til medarbejdere eftersom kommunikation og relationer varetages af alle medarbejdere. Kommunikationspolitik Friluftsrådets værdier afgør, hvordan vi indgår i relationer og kommunikerer med omverdenen: Demokratisk, ledende, troværdig og det frivillige engagement. At være demokratisk Dialog og gensidig respekt ligger tæt forbundet med opfattelsen af at være demokratisk. Friluftsrådet kommunikerer således ved at samtale, lytte til andre, inddrage andre, og udtale sig med respekt for andres holdninger. Friluftsrådet inviterer til dialog, lytter, spørger og hører. Det er vigtigt at være med om bordet. faciliterer i egne kanaler en åben debat, hvor alle inviteres til at deltage. understøtter viden og kommunikation på tværs og er gerne facilitator for samtale snarere end den, der siger noget

29 BILAG til punkt 2 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 tilrettelægger kommunikation ud fra modtagerens forudsætninger. Alle skal have mulighed for at forstå hvad, vi siger. er en åben og tilgængelig organisation, der kommunikerer om beslutninger involverer medarbejdere i beslutninger og planlægning af arbejdet At være ledende Friluftsrådet værdsætter at være ledende i en dynamisk udvikling af friluftslivet og det betyder, at Friluftsrådet formulerer og gennemfører projekter, der udvikler friluftslivet (indholdet) og tør afprøve nye muligheder og nye metoder (form). Friluftsrådet er åben overfor nye projekter og søger at hjælpe initiativtagere i gang. ser og formidler nye ideer, viden, tendenser og initiativer på vores område ser potentialet i det nye og formidler de positive muligheder i det nye indgår gerne alliancer med eksperter, idemagere og stiller gerne vores viden til rådighed Troværdig Friluftsrådet vil være og opfattes som en troværdig organisation af interessenter optræder som en troværdig spiller i alle relationer, er velforberedte, fagligt kompetente og servicemindede. vægter faglighed og dokumentation højere end faktorer som aktualitet og sensation. Interessenter og samarbejdspartnere kan regne med at det, Friluftsrådet siger, er korrekt, og at vi gør det, vi siger og siger det, vi gør. Medarbejdere eller frivillige tæt på sagen udtaler sig. har et samlet udtryk, der er troværdigt, og præget af kvalitet f.eks. ved en opdateret designguide, der bliver fulgt, et korrekt sprog og gennemtænkte udmeldinger. Er åben og vægter gennemsigtighed i processer Frivillig og folkelig forankring Friluftsrådet kommunikerer aktivt i rollen som paraply for medlemsorganisationer og med medlemsorganisationerne. prioriterer involvering af frivillige højt og kan rumme frivillige ildsjæle taler på vegne af befolkningen og formidler friluftspolitik til den almindelige borger og medlemmerne i medlemsorganisationerne og kommunikerer friluftspolitik i øjenhøjde. er nem at komme i kontakt med som frivillig giver de frivillige værktøjer og kompetencer til at tale Friluftsrådets sag. Kommunikationsstrategi Strategisk kommunikation betyder, at kommunikationsaktiviteter gennemføres fordi de kan bidrage til at opfylde eller understøtte de mål, Friluftsrådet har formuleret i strategien. Derudover betyder strategisk kommunikation i praksis også, at formål, budskab, målgruppe, vinkling, timing og valg af kanaler altid kan

30 BILAG til punkt 2 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 begrundes strategisk og kommunikationsfagligt. Strategiske temaer og øvrige aktuelle politiske budskaber koordineres ud fra ovenstående spørgsmål blandt de involverede medarbejdere, for at få mest muligt effekt af kommunikationsaktiviteterne. Kommunikationsstrategien beskriver budskaber, interessenter og kanaler på overordnet niveau. Den suppleres af en værktøjskasse, der uddyber alle disse punkter og anviser hvordan, det kan bruges som værktøj i det daglige kommunikationsarbejde. Budskaber hvad siger Friluftsrådet (noget om)? Friluftsrådets strategiske fokusområder er udgangspunktet for at prioritere og formulere budskaber. Fokusområderne opstiller de temaer, Friluftsrådet kan forventes at vide og sige noget om altså det Friluftsrådet primært kommunikerer om. Derudover opstår der jo også ad hoc politiske emner og dagsordener, som Friluftsrådet også forholder sig til og kommunikerer om. Friluftsliv Uddannelse og formidling Landskab og natur Befolkningens adgang til natur Konflikter Naturareal - Omfanget og karakteren af konflikter, konkrete kampagner i støbeskeen - Naturfond, Danske Naturparker Friluftspolitik nationalt og lokalt Miljø og bæredygtighed Naturkvalitet - Værdien af en politik lokalt såvel som nationalt Faciliteter til friluftsliv Friluftslivet og folkesundhed Frivillige i naturen - Friluftslivets bidrag til folkesundheden - Kommunernes sundhedspolitikker Friluftsmuligheder i byerne - byplanlægning/grønne områder - aktuelt emne og mulighed for nye projekter Nye målgrupper Lovgivning på naturområdet Udvikling af friluftslivet, nye tendenser Organisationsudvikling Friluftsliv i Europa Naturvejledning Undervisning - Friluftsrådet som videnscenter - Bæredygtighed integreret i undervisningen Børn og unge - friluftsliv i folkeskolen Internationalt Planlægning af landskab og byer - Klimatilpasning og rekreative interesser Økonomisk fundament Internationalt

31 BILAG til punkt 2 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Interessenter hvem siger vi noget til? Friluftsrådet arbejder med en række primære interessenter og alt efter hvilket mål, der arbejdes for, varierer interessenterne, deres holdning og deres rolle og betydning for målets gennemførelse. Overordnet kan interessenterne inddeles i beslutningstagere, medlemsorganisationer, offentlighed/befolkning, myndigheder/embedsværk og øvrige samarbejdspartnere, som er andre organisationer, fonde, institutioner m.v. Friluftsrådet har forskellige roller (de runde cirkler) overfor de forskellige interessenter, og det kan være godt at huske på, når kommunikationsaktiviteterne planlægges og udføres. Beslutningstagere Nationalt, lokalt niveau Friluftsrådet som politisk aktør Offentligheden /befolkningen Medlemsorganisationer Friluftsrådet som aktivitetsskaber Samarbejdspartnere (andre organisationer/ fonde osv.) Friluftsrådet som videnscentrum Myndigheder/ embedsværk Kanaler hvor siger vi noget? Friluftsrådet bruger en bred vifte af medier til at nå mange forskellige målgrupper. Valget af medier og kanaler skal altid ses i lyset af formålet, målgruppen og budskabet. De forskellige medier skriftlige som mundtlige - kan noget forskelligt og skal bruges til at løse forskellige opgaver. Kanaler er blandt andet: møder, workshops nyhedsmedier hjemmeside sociale medier publikationer taler og oplæg høringssvar breve og lignende henvendelser I kommunikationsværktøjskassen er der et mere uddybet overblik over, hvordan Friluftsrådet bruger forskellige kanaler.

32 BILAG til punkt 2 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Kommunikationsplan 2014 Hvert år udvælger bestyrelsen et antal strategiske budskaber, der bliver Friluftsrådets aktuelle mærkesager det pågældende år. Det bliver en slags kommunikationstemaer på tværs i huset. De planlægges og udføres blandt relevante medarbejdere og kommunikationskonsulenterne. I 2014 er kommunikations-temaerne (besluttes af bestyrelsen 29. januar 2014): Xxx Xxx xxx Udover de strategiske temaer arbejdes der med nogle mere metodiske kommunikationsfaglige indsatsområder, som er med til at understøtte kommunikationstrategi og politik. I 2014 er der to indsatsområder, der skal arbejde for at: styrke kommunikationskompetence hos alle medarbejdere, herunder politisk kommunikation. professionalisere det strategiske pressearbejde Endelig er der en række kommunikationsaktiviteter, der udspringer af de enkelte handleplaner, projekter og programmer. Det kan være kommunikationsaktiviteter, der er skrevet ind i handleplaner eller i en kommunikationsplan for projekter med markedsføring, rekruttering af deltagere, PR, annoncering osv. Det er afdelinger/konsulenterne selv, der planlægger og udfører disse aktiviteter. Kommunikationskonsulenterne står til rådighed som sparringspartner/rådgiver og med kommunikationsværktøjer. I 2014 er det målet, at alle projekter osv. udarbejder og følger en kommunikationsplan, og at kommunikationsaktiviteter indtænkes i handleplanerne. Desuden er det et mål, at kommunikationsplanerne udformes ud fra hvilket mål, de skal bidrage til at opfylde. Hele Friluftsrådets kommunikationspolitik, -strategi og- plan for 2014 kan fås ved henvendelse til Astrid Bjørg Mortensen abm@friluftsraadet.dk

33 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 3 a på dagsordenen Økonomi og Regnskab Bogholderiet arbejder på færdiggørelse af regnskabet og balancen pr. 31. december 2013 og på bestyrelsesmødet vil Claus Andersen præsentere udkast til bestyrelsesbalancen pr. 31. december Revisionen af regnskabet og balance starter mandag den 3. februar Bilag: Udkast til Bestyrelsesbalance pr. 31. december 2013 vil blive uddelt på bestyrelsesmødet. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen om bestyrelsesbalancen pr. 31. december 2013 til efterretning. Claus Andersen, 22.januar 2014 D

34 Bestyrelsesmødet den 29. januar 2014 Punkt 4 a på dagsordenen Forslag om hvervning af nye kredsrepræsentantskabsmedlemmer Bestyrelsen for Kreds Sydvestjylland, der dækker Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommune har stillet et konkret forslag til Friluftsrådets bestyrelse om at gå aktivt ind i hvervningen af nye kredsrepræsentantskabsmedlemmer jævnfør brev af 5. november Kredsbestyrelsen forestiller sig, at hvert bestyrelsesmedlem i tæt kontakt med egen organisation arbejder målrettet på at få en eller flere kredsrepræsentanter i pågældende kreds. Kredsbestyrelsen forestiller sig ligeledes, at bestyrelsen i første omgang kun gør det i en enkelt kreds, så opgaven er overkommelig, men håber selvfølgelig på en positiv effekt i medlemsorganisationerne på landsplan, når de opdager, at det godt kan lade sig gøre at skaffe kredsrepræsentanter. Om bestyrelsen efterfølgende vil tage andre initiativer, er helt op til bestyrelsen ifølge kredsbestyrelsen, som finder, at en lille øvelse som denne kan være med til at anskueliggøre, om det er et stort problem at finde kredsrepræsentanter, og om Friluftsrådet i virkeligheden forventer sig for meget af medlemsorganisationerne. Kredsbestyrelsens forslag har været bragt til drøftelse på mødet i Regionskontaktudvalget den 5. december Forslaget gav anledning til en god debat om kredsenes kontakt til kredsrepræsentanterne. Der var i udvalget enighed om, at det ikke er nok at skaffe flere kredsrepræsentanter. Det er også vigtigt, at kredsbestyrelserne løbende har en god dialog med kredsrepræsentanterne og informerer dem om sager i kredsen og inddrager dem i relevante emner. Hvis kredsbestyrelserne ikke er i dialog med kredsrepræsentanterne finder de ofte ikke grundlag for at opretholde medlemskabet af repræsentantskabet. Regionskontaktudvalget besluttede at viderebringe forslaget til bestyrelsen med en anbefaling om, at bestyrelsen iværksætter pilotprojektet. Bilag: Brev fra kredsformand Hanne Voetmann af 5. november Indstilling: Bestyrelsen drøfter forslaget fra Friluftsrådet Kreds Sydvestjylland og beslutter, hvorvidt den vil iværksætte den ønskede hvervekampagne. Anker Madsen, 4. januar 2014 D

35 BILAG til punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Houstrup den 5. november 2013 Forslag til Friluftsrådets bestyrelse. Fra kreds Sydvestjylland, der dækker Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommune. For få kredsrepræsentanter, manglende opbakning fra kredsrepræsentanter og lister over kredsrepræsentanter, der er behæftet med fejl, er tilbagevendende emner i Friluftsrådet, når vi mødes i forskellige fora. Vi er nok ikke den kreds, der har de største problemer, da vi har kontakt til omkring 60% af kredsrepræsentanterne, men også hos os, er der plads til forbedringer. Vi kunne have mange flere kredsrepræsentanter. Ønskescenariet for en kredsbestyrelse er, at flest mulige af organisationerne under Friluftsrådet er repræsenteret i kredsrepræsentationen, men meget gerne med 1 repræsentant fra hver kommune i hvert fald for organisationer med mange medlemmer/lokalafdelinger. På vores sidste møde i kredsbestyrelsen behandlede vi emnet om kredsrepræsentanter. Vi lavede en lille øvelse, hvor vi tog udgangspunkt i de organisationer, der er repræsenteret i Friluftsrådets bestyrelse. Hvor mange af jeres organisationer er repræsenteret i vores repræsentantskab, og med hvor mange repræsentanter. Vi fokuserede på jeres organisationer, fordi vi formoder at netop jeres organisationer må have en vis interesse i at være repræsenteret i flest mulige kredse. Vi formoder ligeledes, at I hver især har god kontakt til egen organisation. Det gav følgende resultat: KFUM spejderne: Vi har 1 kredsrepræsentant, bosiddende i Esbjerg Kommune. Men vi har ikke set hende i de sidste mange år. Der burde være basis for en repræsentant for både Varde og Tønder kommuner 4 H Vi har ingen kredsrepræsentant. Men der er lokalafdelinger i både Varde, Esbjerg og Tønder kommuner. DGI DOF Dk. Kano og Kajakforbund: Dk.s SportsfiskerForbund: Vi har en repræsentant i Tønder kommune, som er suppleant i kredsbestyrelsen. Men vi har ingen fra Varde og Esbjerg kommuner Vi har ingen kredsrepræsentant. På listen over kredsrepræsentanter står der en repræsentant, bosiddende i Esbjerg kommune. Men ifølge ham er han holdt op. Der burde være basis for repræsentanter for alle kommunerne Vi har 2 repræsentanter, en bosiddende i Esbjerg og en i Tønder. Men desværre repræsenterer de også Dansk Forening for Rosport og DIF. Vi har på papiret en kredsrepræsentant, bosiddende i Esbjerg kommune, men vi ser ham aldrig. Der er afdelinger i både Varde og Tønder kommuner

36 BILAG til punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Dansk Vandrelaug Danske Tursejlere DIF: Danmarks Jægerforbund: Ungdomsringen: Vi har en kredsrepræsentant bosiddende i Esbjerg kommune. Flittig til at deltage i kredsens tilbud. Måske er der basis for repræsentanter for Tønder og Varde kommuner. Vi har en kredsrepræsentant i Esbjerg. Tidligere medlem af bestyrelsen. Deltager i kredsens tilbud. Der er afdelinger i både Varde og Tønder kommune. Vi har 2 repræsentanter som repræsenterer DIF (se under Dansk kano og Kajak) Vi synes nok at det er lidt kedeligt at DIF lader sig repræsentere ved personer, der i forvejen er medlem af repræsentantskabet. Vi har ingen kredsrepræsentant, men afdelinger i alle kommuner. Vi har tidligere haft et kredsbestyrelsesmedlem for Jægerforbundet fra Fanø. Men han er stoppet. Forbundet burde have en repræsentant i hver kommune. Vi har ingen kredsrepræsentant. Men der burde være mindst en repræsentant fra Esbjerg og gerne fra de andre kommuner. Som I kan læse, så er der plads til forbedringer blot ved at fokusere på de landsorganisationer, der er repræsenteret i Friluftsrådets bestyrelse. Fanø kommune fremgår ikke af statistikken, da vores medlem på Fanø blev forhindret i at deltage. Men vi ser selvfølgelig gerne kredsrepræsentanter fra øen. I øjeblikket har vi kun repræsentanter fra Dansk Islandshesteforening på øen. Forslag: Vi foreslår at bestyrelsen vælger en kreds og fokuserer på den, for at se om en målrettet indsats kan give Flere kredsrepræsentanter. I må selvfølgelig meget gerne vælge vores kreds. Vi forestiller os, at hvert bestyrelsesmedlem i tæt kontakt med egen organisation arbejder målrettet på at få en eller flere kredsrepræsentanter i pågældende kreds. Vi forestiller os ligeledes, at bestyrelsen i første omgang kun gør det i en enkelt kreds, så opgaven er overkommeligt, men håber selvfølgelig på en positiv effekt i landsorganisationen, når de opdager, at det godt kan lade sig gøre at skaffe kredsrepræsentanter. Om I efterfølgende vil tage andre initiativer, er helt op til bestyrelsen. Men en lille øvelse som denne, kan være med til at anskueliggøre om det er et stort problem at finde kredsrepræsentanter, og om vi i virkeligheden forventer os for meget af vores medlemsorganisationer. Med venlig hilsen Hanne Voetmann Kredsformand

37 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 5 a på dagsordenen Statsrevisorernes beretning om nationalparker i Danmark Statsrevisorerne har den 19. december 2013 afgivet beretning nr. 6/2013 om etableringen af nationalparker i Danmark. Folketinget vedtog Lov om nationalparker i Lovens hovedformål er at styrke og udvikle naturen, herunder skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Nationalparkerne har 10 uprioriterede formål, hvoraf nogle vedrører andre formål end naturindsatsen, fx forskning, formidling og udvikling af lokalsamfund og erhvervsliv. Nationalparkerne skal etableres og udvikles med lokal opbakning og i samarbejde med befolkningen, lodsejere og erhvervsliv. Miljøministeren har indtil videre etableret tre nationalparker i henholdsvis Thy, Mols Bjerge og Vadehavet i perioden Bevillingen til hver nationalpark var i 2013 på 7,5 mio. kr., uanset forskelle i nationalparkernes opgaveportefølje. Det er forudsat, at hver nationalpark skal finde ekstern finansiering til deres aktiviteter ud over den statslige bevilling. Det er endvidere forudsat, at Nationalparkloven skal evalueres, når de første tre nationalparker er etableret. Beretningen fra Rigsrevisionen er led i en international fællesrevision af nationalparker i syv lande. Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets faglige og styringsmæssige rammer for nationalparkerne ikke har været helt tilstrækkelige til at sikre, at nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturen. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse: At Miljøministeriet fremover i højere grad bør medvirke til, at bestyrelserne for nationalparkerne har effektive styringsredskaber i form af klare og målbare mål i nationalparkplanerne og dermed grundlag for prioriteringer. At Miljøministeriet fremover bør følge mere systematisk op på nationalparkernes indsats og resultater. Ministeriet kan således få et grundlag for at vurdere, om lovens hovedformål er opfyldt. Ministeriet planlægger først at evaluere Nationalparkloven i 2018, og ministeriet har endnu ikke overvejet, hvilke kriterier evalueringen skal baseres på. At der ingen garanti er for, at nationalparkerne bidrager til at styrke og udvikle naturen, bl.a. fordi nationalparkerne er afhængige af, at lokale lodsejere vil samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Fx har to ud af de tre nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering på 17,5 mio. kr., dog er ingen af disse midler øremærket til naturindsatsen. Hele beretningen fra Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmarks har et omfang på 31 sider og kan ses på Folketingets hjemmeside Som opfølgning på beretningen skal Miljøministeren afgive en redegørelse. Rigsrevisionen vil på baggrund af redegørelsen følge op på Miljøministeriets arbejde på området i en række notater. Miljøministeren har en frist på to måneder til at svare Statsrevisorerne. D

38 Landbrug & Fødevarer har som følge af Statsrevisorernes beretning rettet en henvendelse til Miljøministeren. Kopi af Landbrug & Fødevarers brev er vedlagt som bilag. Bilag: Kopi af brev fra Landbrug & Fødevarer til Miljøministeren dateret 9. januar Indstilling: Bestyrelsen drøfter perspektiverne for Friluftsrådets arbejde med nationalparker. Anker Madsen, 3. januar 2014 D

39 Dato 9. januar 2014 Side 1 af 2 Miljøminister Ida Auken Børsgade København K mim@mim Rigsrevisionens beretning om nationalparker Kære Ida Auken Vi har med interesse læst Rigsrevisionens beretning om etableringen af nationalparker i Danmark. I beretningen slår Rigsrevisionen bl.a. fast, at de danske nationalparker har et bredere formål end at styrke og udvikle naturen, og at parkerne er afhængige af samarbejde med de lokale lodsejere. Som konsekvens heraf konkluderer Rigsrevisionen, at der ikke er garanti for, at de danske nationalparker bidrager til at styrke og udvikle naturen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at Miljøministeriet skal understøtte nationalparkerne mere, så de fremover er bedre rustet til at styrke og udvikle naturen. Vi må understrege, at vi finder konklusionen problematisk og irrelevant. For det første er nationalparkernes formål som revisionen selv skriver langt bredere end kun at styrke og udvikle naturen. En retvisende evaluering af loven bør derfor se på alle lovens 10 sidestillede formål. For det andet er det problematisk at Rigsrevisionen bruger et ord som garanti. Dels fordi Rigsrevisionen derved ikke forholder sig til om de tre nationalparker i praksis lever op til lovens formål, dels giver det ikke mening at opstille garantier i forbindelse med nationalparker, der hviler på frivillighed. En af styrkerne ved de danske nationalparker er, at de er funderet på principper om lokal opbakning og frivillighed. Det betyder, at de indsatser og tiltag, der bliver sat i gang i parkerne, afspejler de steder, hvor der er opnået enighed på tværs af forskellige interesser repræsenteret i nationalparkernes bestyrelser. Det ser vi som et kvalitetsstempel. Åben dialog og frivillighed er garant for langsigtede løsninger. Og det bidrager til at understøtte og konsolidere den lokale opbakning til nationalparkerne, så lokalbefolkningen tager dem til sig, og ønsker at yde en indsats for at realisere målene i nationalparkplanerne. Men for at principperne om opbakning og frivillighed skal bære frugt, er det helt afgørende, at der er gensidig tillid mellem de mange forskellige aktører. Hvis Miljøministeriet på baggrund af Rigsrevisionens beretning, lægger op til at ændre på nationalparkloven og de grundlæggende forudsætninger, som loven hviler på, vil der være tale om et markant tillidsbrud. Det vil ikke kun skabe modvilje overfor nationalparkerne, men også være en kæp i hjulet på mange af de øvrige initiativer på naturog miljøområdet, hvor frivillighed og dialog også er hjørnesten. Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at miljøministeren ikke lægger op til ændringer af nationalparkloven, og herunder de grundlæggende principper om frivillighed og lokal opbakning. Vi skal også opfordre til, at miljøministeren slår fast, at der ikke rokkes ved de respektive nationalparkbestyrelsers kompetencer til at fastsætte mål og indsatser i nationalparkerne jf.nationalparklovens kapitel 4 og 5. Miljøministeriet er repræsenteret i alle nationalparkbestyrelser på lige fod med de øvrige interessenter, og det vil være i strid med Nationalparkloven, hvis miljøministeriets repræsentant fremover

40 Side 2 af 2 skal have en form for vetoret eller øget beslutningskraft i fht. til de øvrige interessenter i bestyrelserne. Når Rigsrevisionen skriver, at der ikke er garanti for, at nationalparkerne bidrager til at styrke og udvikle naturen, er det ikke forkert. Der er heller ingen garanti for, at nationalparkerne understøtter en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteressen, som jf. nationalparklovens 1, er et andet af de 10 ligesidede formål med oprettelse af danske nationalparker. Det giver i vores optik slet ikke mening at operere med garantier i denne sammenhæng. I stedet burde Rigsrevisionen have forholdt sig til, om arbejdet i de tre nationalparker i praksis lever op til nationalparklovens formål. Det er vores oplevelse, at arbejdet i nationalparkbestyrelserne er kommet godt fra start, og at nationalparkplanerne indeholder mål og indsatser, som bredt repræsenterer nationalparkernes formål. Dette er imidlertid ikke klart afspejlet i Rigsrevisionens beretning, og det tegner derfor et forkert billede af nationalparkernes virke. Vi må også stille os uforstående overfor, at Rigsrevisionen vælger at evaluere nationalparkerne så kort tid efter de er kommet i drift, og ikke mindst med et snævert fokus på natur, der slet ikke afspejler de 10 ligesidede formål med nationalparkerne, som fremgår af nationalparkloven. Landbrug & Fødevarer finder det relevant at nationalparkerne evalueres, men evalueringen skal være tro mod nationalparkernes mange formål, og hvis evalueringen skal give mening, bør den afvente at nationalparkerne har været i drift mindst én planlægningsperiode. Opsummerende skal der lyde en klar opfordring til miljøministeren om, at Rigsrevisionens beretning ikke giver anledning til at ændre på nationalparkloven eller de grundlæggende forudsætninger om lokal opbakning og frivillighed. Herunder skal det også slås fast, at der ikke ændres på nationalparkbestyrelsernes kompetencer, som fastlagt i nationalparkloven og at miljøministeriets repræsentant derfor også fremover er ligestillet med alle de øvrige interessenter i bestyrelserne. Endelig skal vi opfordre til at miljøministeren klart melder ud, at formålet med de danske nationalparker er langt bredere end alene at styrke og udvikle naturen, og at en retvisende evaluering af loven, derfor skal se på alle lovens formål. Med venlig hilsen Lone Andersen Viceformand Landbrug & Fødevarer Brevet er sendt til orientering til Folketingets Miljøudvalg.

41 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 5 b på dagsordenen Den Danske Naturfond Den 2. december 2013 indgik regeringen som bekendt en aftale med WILLUM FONDEN og Aage V. Jensens Naturfond om etablering af Den danske Naturfond. Af principaftalen fremgår det, at Naturfonden aktivt skal arbejde for at styrke indsatsen for natur, biodiversitet og miljø, ligesom der samtidig kan opnås klimaeffekter ved fondens projekter. Endvidere er der fokus på at styrke den folkelige forankring. Naturfonden skal etableres ved lov som et politisk uafhængigt organ. Miljøministeriet går nu i gang med at udarbejde et lovforslag vedr. Naturfonden. I den forbindelse har miljøminister Ida Auken i samarbejde med de to fonde inviteret Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, WWF, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund samt Danmarks Naturfredningsforening til møde den 28. januar for at drøfte proces og indhold for det videre arbejde. Jan Eriksen deltager for Friluftsrådet og vil på bestyrelsesmødet orientere nærmere om den videre proces, herunder etablering af den arbejdsgruppe, som skal udarbejde et oplæg til konkretisering og udmøntning af principaftalen. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen drøfter perspektiverne for Naturfonden og den videre proces omkring Fondens organisering og virke. Jan Eriksen og Torbjørn Eriksen, 2. december 2013 D

42 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 5 c på dagsordenen Overnatning i det Fri Baggrund Et vigende engagement i ERFA-gruppen for Overnatning i det Fri (OIDF) samt en utilfredsstillende organisering og håndtering af opgaverne med OIDF førte til, at ERFA-gruppen blev nedlagt i slutningen af Nedlæggelsen skete i samråd og enighed med ERFA-gruppens medlemmer. ERFA-gruppen besluttede, at opgaven vedrørende OIDF skulle bringes i udbud med Friluftsrådet som opdragsgiver. Udbuddet Udbudsmaterialet blev sendt den 18. november 2013 til ERFA-gruppens medlemmer samt enkelte andre friluftsorganisationer under Friluftsrådet. Ved fristens udløb den 16. december 2013 var der indkommet i alt tre tilbud. Vurderet ud fra de i udbuddet opstillede minimumskrav samt det øvrige indhold i tilbuddene valgtes 55ºNORD, der er FDF og KFUM spejderne i Danmarks friluftsbutik og forlag. Der er nu indgået en 2-årig kontrakt mellem Friluftsrådet og 55ºNORD. Efterspil En enkelt af ERFA-gruppens medlemsorganisationer har efterfølgende udtrykt utilfredshed med Friluftsrådets håndtering af udbuddet, herunder valget af 55ºNORD. Samme organisation var en af de tre, der afgav tilbud. Der er dog accept af, at udbuddet har fulgt proceduren, som er vedtaget af ERFA-gruppen. Sekretariatet har efterfølgende været i dialog med den utilfredse part. Det er sekretariatets opfattelse, at de formelle udeståender er afklaret, men at der fortsat er brug for opfølgende dialog, da flere af baggrundsorganisationerne fortsat er stærkt engagerede i ordningens idegrundlag. Der afholdes et møde fredag den 24. januar mellem medlemmerne af den tidligere ERFA-gruppe, herunder Friluftsrådet, samt 55ºNORD. Der vil blive refereret mundtligt fra dette møde på bestyrelsesmødet den 29. januar Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning Sven-Åge Westphalen, Jakob Simonsen, 16. januar 2014 D

43 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 5d på dagsordenen Generalforsamling 2014 Friluftsrådets generalforsamling 2014 finder sted onsdag den 30. april 2014 kl i Ingeniørforeningens mødefaciliteter på Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Første indkaldelse til generalforsamlingen sendes via mail inden d. 19. marts 2014, hvori det fremgår, at medlemsorganisationerne har frist for indsendelse af forslag samt indstilling af kandidater til Friluftsrådet 4 uger før generalforsamlingen (senest onsdag den 2. april 2014). Det gælder også for så vidt angår de af bestyrelsens medlemmer, der genopstiller. Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Kirsten Nielsen Jeppe Jørgensen Torben Kaas Leif Nielsen Flemming Torp Suppleanter er pt. Preben Schmidt og Michael Boon Pedersen. Endelig dagsorden med indstilling af kandidater til bestyrelsesvalget samt regnskaber udsendes den 16. april Skriftlig årsberetning Den skriftlige årsberetning kommer til at ligge på fra den 2. april 2014, link sendes til medlemsorganisationerne. Teksten til årsberetningen sendes til formandskabet den 7. marts 2014 for kommentering inden den 11. marts Mundtlig årsberetning Den mundtlige beretning bliver skrevet af Astrid Bjørg Mortensen i dialog med formanden, og vil blive sendt på mail til bestyrelsen senest fredag den 24. april I lighed med tidligere år kan bestyrelsen kommentere beretningen over for formanden indtil søndag den 27. april 2013 (via mail eller telefon), hvorefter den gøres færdig af formanden og Astrid Bjørg Mortensen mandag den 28. april Gæstetaler Vi arbejder på at få den nye direktør for Naturstyrelsen som gæstetaler. Den nye direktør tiltræder den 1. april 2014, men kontakt til departementet og Naturstyrelsen er etableret. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen drøfter forberedelsen af Generalforsamlingen den 30. april Bestyrelsesmedlemmer, der er på valg ved årets generalforsamling, oplyser eventuelt, hvorvidt de genopstiller. Torbjørn Eriksen og Betina Kjerulf-Jensen, 21. januar 2014 D

44 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 6 a på dagsordenen Interne processer omkring udformning af politikpapirer med udgangspunkt i processen omkring Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning Som annonceret under punktet eventuelt på bestyrelsesmødet den 16. december 2013 kalder tilblivelsen af papiret Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning på en opfølgende dialog om, hvordan bestyrelsen fremadrettet håndterer de interne processer omkring udformning af politikpapirer. Bilag: Oversigt over behandlingen af PU Vildtforvaltning på bestyrelsesmøderne i 2013 (kopi af indstillingsnotater med tilhørende referat). Opfølgende mailkorrespondance om politisk udviklingsområde Vildtforvaltning Indstilling: Bestyrelsen drøfter de fremtidige processer for bestyrelsens behandling og udformning af politikpapirer. Lars Mortensen, 21. januar 2014 D

45 BILAG, Pkt. 6 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Bilag til Punkt 6 a på dagsordenen. Oversigt over behandlingen af PU Vildtforvaltning på bestyrelsesmøderne i 2013 (kopi af indstillingsnotater med tilhørende referat). Nedenstående gengives bestyrelsens behandling af Politik Udviklingsområde Vildtforvaltning i form af indstillingsnotater og tilhørende referat fra bestyrelsesmøderne den 29. januar 2013, juni 2013, 2. september 2013 samt 28. oktober Bestyrelsesmøde den 29. januar 2013 Punkt 4 a på dagsordenen Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning Det foreslås, at bestyrelsen nedsætter et Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning med henblik på en afklaring af bestyrelsens holdning til vildtforvaltning. Flere af organisationerne, der er repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet ønsker at drøfte jagtpolitik og har i denne forbindelse rettet henvendelse til Friluftsrådets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet. Det er 10 år siden (februar 2003), at Friluftsrådets bestyrelse senest har haft en samlet drøftelse af Rådets holdning til jagt og vildtforvaltning. Friluftsrådet bør ikke have en egentlig jagtpolitik, idet dette må betragtes som værende en interesse, som varetages af medlemsorganisationen Danmarks Jægerforbund. Til gengæld bør Rådet have et afklaret syn på vildtforvaltningen i Danmark, idet faunaen udgør et helt centralt element i mange friluftsudøveres ageren i naturen. Oplevelsesværdien af dyr er således vigtig for både fuglekiggeri og jagt og er ifølge undersøgelser et meget positivt element i mange andre friluftsudøveres aktiviteter, ikke mindst for den almindelige skovtursgæst. Det foreslås, at bestyrelsen nedsætter et Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning med deltagelse af 3 bestyrelsesmedlemmer suppleret med 2 eller 3 sekretariatsmedarbejdere. Arbejdsgruppen får til opgave at udarbejde et oplæg om Friluftsrådets syn på vildtforvaltning i Danmark, som forelægges bestyrelsen til drøftelse (eventuelt under kaminpassiaren) på bestyrelsesmødet i juni Der inviteres ikke medlemsorganisationer med i arbejdet. Arbejdsgruppen får mulighed for at invitere eksterne parter til at inspirere gruppen i dens arbejde. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen forventes at munde ud i et kort notat (2-3 sider) til bestyrelsen med forslag til Friluftsrådets syn på vildtforvaltning i Danmark. D

46 BILAG, Pkt. 6 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen beslutter at oprette et Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning og vælger tre bestyrelsesmedlemmer til arbejdsgruppen. Lars Mortensen, Flemming O. Torp, Jan Eriksen og Anker Madsen, 14. januar 2013 Beslutning jfr. referat fra bestyrelsesmødet 29.januar2013: Jan Eriksen indledte med baggrunden for forslaget og understregede, at Friluftsrådets opgave er at formulere en vildtforvaltningspolitik. Normalt er Politiske Udviklingsområder en bestyrelsesarbejdsgruppe. Der lægges op til et hurtigtarbejdende udvalg bestående af bestyrelsesmedlemmer og sekretariatsbistand. Resultatet fremlægges på bestyrelsesmødet i juni 2013 og kan ses som en del af strategiens arbejde indenfor målene om naturkvalitet. Generel opbakning fra bestyrelsen til, at Friluftsrådet fremover har en tydeligere politik på området. Bestyrelsen besluttede at udvide gruppen til at omfatte fire bestyrelsesmedlemmer. Fra sekretariatet deltager Trine Skov og Jan Eriksen i det politiske udviklingsområde. Bestyrelsen besluttede at oprette Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning og valgte at Flemming Torp, Jeppe Jørgensen, Torben Kaas samt Michael Pedersen indgår i arbejdsgruppen.. Bestyrelsesmøde den juni 2013 Punkt 8 a på dagsordenen Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning I det vedlagte bilag er udkastet til en vildtforvaltningspolitik for Friluftsrådet. Det har været arbejdsgruppens intention at formulere et politikpapir med markante holdninger. Et politikpapir der blandt andet kan danne grundlag for Friluftsrådets ageren i Vildtforvaltningsrådet. Det er D

47 BILAG, Pkt. 6 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 derfor ikke hensigten, at politikpapiret skal rumme alle interesserne under Friluftsrådets paraply, idet både Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening sidder i Vildtforvaltningsrådet. Der argumenterer de 3 organisationer for egne synspunkter, mens Friluftsrådet repræsenteres den øvrige paraplys synspunkter. I papiret er en række synspunkter skrevet med fed kursiv. Det er arbejdsgruppens foreløbige bud på de synspunkter, der ville kunne fremhæves i et endeligt politikpapir. Det er ikke et endeligt udkast til politikpapir, men et udkast der skal danne grundlag for en drøftelse i bestyrelsen. Der er fortsat en række principielle spørgsmål, der er uafklarede. Arbejdsgruppen ønsker bestyrelsens input, inden politikken kan laves færdig. Ud over formen og selve indholdet i udkastet, er der med fed skrift fremhævet en række spørgsmål, som arbejdsgruppen ønsker, bestyrelsen tager stilling til. Bilag: Udkast til vildtforvaltningspolitik. Indstilling: Bestyrelsen drøfter udkastet til vildtforvaltningspolitik og træffer beslutning om Friluftsrådets holdning i det omfang, der er tvivl. Bestyrelsen beslutter endvidere, hvordan det videre forløb, i forhold til færdiggørelse og udmøntning af politikken, skal være. Flemming O. Torp og Trine Skov, 13. juni 2013 Beslutning jfr. referat fra bestyrelsesmødet juni 2013: Bestyrelsen drøftede udkastet til vildtforvaltningspolitik og gav input til arbejdsgruppens videre arbejde.. Bestyrelsesmøde den 2. september 2013 Punkt 6 a på dagsordenen Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning D

48 BILAG, Pkt. 6 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Arbejdsgruppen mødtes mandag den 19. august Arbejdsgruppen drøftede det udkast til politikpapir, som sekretariatet havde udarbejdet på baggrund af drøftelserne på bestyrelsesmødet i juni Arbejdsgruppen blev enige om at samle og sprogligt forfine en række af de politiske statements i papiret (dem der i teksten er markeret med fed). Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund er endvidere blevet lovet, at de vil få mulighed for at læse og kommentere politikpapiret. Dette vil ske, når arbejdsgruppen har godkendt det reviderede udkast af politikpapiret. Politikpapiret vil derfor først blive sat til drøftelse på bestyrelsesmødet den 28. oktober Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette punkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Trine Skov, 21. august 2013 Beslutning jfr. referat fra bestyrelsesmødet den 2. september 2013: Flemming Torp orienterede om aktuel status på arbejdet. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Bestyrelsesmøde den 28. oktober 2013 Punkt 6 a på dagsordenen Politisk Udviklingsområde Vildtforvaltning Papiret har været til kommentering hos formand Claus Lind Christensen fra Danmarks Jægerforbund og formand Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening. På baggrund af kommentarerne er der udarbejdet en ny version af papiret. D

49 BILAG, Pkt. 6 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Arbejdsgruppen har i henhold til kommissoriet for arbejdet ændret titlen på papiret til "Friluftsrådets syn på vildtforvaltning". Det har været formålet med nedsættelsen af PU-vildtforvaltning at udarbejde et papir, der udstikker rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og give et mandat til Friluftsrådets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet. Samtidig skal papiret udstikke rammerne for Friluftsrådets øvrige arbejde med vildtforvaltningsmæssige spørgsmål. Det er hverken hensigten, at papiret lægges på Friluftsrådets hjemmeside, eller at der laves en folder, som formidler indholdet. Papiret skal ikke være hemmeligt, og interesserede er velkomne til at se det. Bilag: "Friluftsrådets syn på vildtforvaltning". Indstilling: Bestyrelsen drøfter og godkender "Friluftsrådets syn på vildtforvaltning". Flemming O. Torp, Jan Eriksen og Trine Skov, 22. oktober 2013 Beslutning jfr. referat fra bestyrelsesmødet den 28. oktober 2013: Der foreligger nu et resultat af arbejdet i det politiske udviklingsområde vildtforvaltning. Resultatet er blevet til en langsigtet ramme for arbejdet med vildtforvaltning snarere end et definitivt politikpapir. Papiret forholder sig til befolkningens friluftsliv og oplevelser af vildt, forvaltningsmetoder, jagt, genudsættelse og genindvandring samt invasive arter. Papiret er en del af Friluftsrådets natursyn. Flemming Torp (formand for udviklingsområdet) skitserede processen frem mod det endelige papir. Det er opfattelsen, at høringsprocessen med medlemsorganisationerne Dansk Ornitologisk Forening samt Danmarks Jægerforbund har kvalificeret det endelige resultat. Bestyrelsen havde en generel diskussion af papirets karakter. Jf. kommissoriet skulle resultatet af processen være grundlag for arbejdet bl.a. i Vildtforvaltningsrådet. Desuden blev der stillet et par opklarende spørgsmål til tekstens ordlyd. Bestyrelsen besluttede, at papiret navngives: Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning jf. kommissoriet. Bestyrelsen godkendte dokumentet og det offentliggøres på fællesmødet med kredsbestyrelsesformænd og på hjemmesiden under vildtforvaltning. D

50 BILAG, Pkt. 6 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Emne: 6 a - BILAG - Opfølgende mailkorrespondance om det politiske udviklingsområde: Vildtforvaltning. Friluftsrådets bestyrelse, bestyrelsesmødet 29. januar Den 25. nov skrev <jeppe.j@sol.dk>: Emne: Opfølgning - PU vildtforvaltning Til: Lars Mortensen < .to.larmor@gmail.com> Cc: "Torben Kaas (torben@friiskaas.dk)" <torben@friiskaas.dk> Kære Lars I forbindelse med det seneste bestyrelsesmøde behandlede vi en sag om vildtforvaltning. Forud for bestyrelsens behandling af sagen var gået ca. ½ års arbejde i PU vildtforvaltning, hvor vi deltog. Det er jo ikke usædvanligt, at der i en arbejdsgruppe ikke er enighed på alle punkter, men vi - Torben Kaas og jeg - blev dog temmelig overraskede da vi modtog dagsordenen til bestyrelsesmødet, hvor vi kunne se, at der ikke længere var tale om et udkast til Friluftsrådets vildtforvaltningspolitik, men derimod om Friluftsrådets syn på vildtforvaltning. Unægtelig en forskel. Sammenholder man dagsordensteksten til bestyrelsesmødet den 29. januar 2013 med referatet af samme møde, får man vel det, der kommer nærmest en slags kommissorium for PU vildtforvaltning. Det fremgår tydeligt af referatet at bestyrelsen besluttede, at der skulle udarbejdes forslag til en vildtforvaltningspolitik. Vi syntes ikke, at den version, der blev forelagt for bestyrelsen var velegnet som politik-papir, og havde derfor undervejs i forløbet forsøgt at få strammet forslaget op med hensyn til såvel form som indhold, så det efter vores vurdering i højere grad kunne anvendes som Friluftsrådets politik-papir, f.eks. noget lignende den nyligt vedtagne kulturmiljø-politik. Vores kommentarer herom på møderne blev noteret, men blev ikke - eller kun i begrænset omfang - taget til følge. Under bestyrelsesmødet fortalte Flemming Torp, at han i slutfasen personligt havde skrevet papiret om, og derefter sendt det til bestyrelsens behandling uden at have det forbi udvalget først. Det finder vi naturligvis er en forkert måde at være formand for et udvalg på, og det gør, at vi ikke i fuldt omfang kan levere ejerskab eller opbakning til papiret i sin helhed, selvom vi er enige i mange af synspunkterne i papiret. Set i bakspejlet skulle vi måske på bestyrelsesmødet helt have undsagt oplægget og krævet fornyet udvalgsbehandling. Det gjorde vi ikke - dels for husfredens skyld, dels fordi vi formentlig havde erkendt, at det var nytteløst at forvente flere ændringer. Bestyrelsen har nu vedtaget papiret, hvilket vi accepterer. Det er derfor ikke et ønske fra os, at sagen åbnes igen, eller at vi skal have en intern proces omkring kvaliteten af udvalgsarbejdet. Men efter vores vurdering giver forløbet imidlertid anledning til at komme med en opfordring: Der skal altid udarbejdes og vedtages egentlige kommissorier for de udvalg, arbejdsgrupper m.v., som Friluftsrådets bestyrelse beslutter at nedsætte. Dermed sikres, at medlemmerne i arbejdsgrupper og D

51 NOTAT udvalg arbejder efter en fælles sigtelinje, samt at bestyrelsen får leveret et produkt, som ligger inden for rammerne af det kommissorium, som bestyrelsen besluttede ved igangsætningen af opgaven. Endelig skal vi for god ordens skyld nævne, at vi forinden henvendelsen til dig mundtligt har drøftet vores spørgsmål og kritik med Flemming Torp, der fungerede som formand for PU vildtforvaltning. Venlig hilsen Torben og Jeppe Fra: Lars Mortensen Sendt: 2. december :06 Til: Jeppe Jørgensen Cc: Torben Kaas Jan Eriksen Emne: Re: Opfølgning - PU vildtforvaltning Kære Jeppe og Torben tak for jeres lange mail. Jeg blev måske lidt overrasket, da jeg nok ville have foretrukket en debat på bestyrelsesmødet fremfor dette efterfølgende brev. Også selvom husfreden så ville været "brudt" Som jeg ser det indeholder jeres brev to elementer: Om vi har vedtaget noget, der kan kaldes en vildtforvaltningspolitik og processen for tilblivelsen af det papir, der kom i bestyrelsen. Det første synes jeg er lidt en strid om ord: for hvad er en "politik" - og hvilke krav er der til, at et papir er en politik. Det tror jeg ikke, at der er nogen klar definition og jeg ved heller ikke helt, hvad I mener med en politik. Som jeg ser det, så er en politik et grundlag for at kunne handle konkret, og en sådan politik kan findes på mange abstraktionsniveauer. Kulturmiljøpolitikken synes jer så abstrakt, at jeg ikke synes den giver megen vejledning, mens jeg synes, at vildforvaltningspapiret giver et ret grundlag for vores stillingstagen i konkrete vildtforvaltningsanliggender, og det synes jeg personligt er en fordel. Når jeg foreslog, at vi kaldte papiret "syn på...", ja så var det bare for at være pragmatisk, hvis nogen havde en anden opfattelse af, hvad en politik er. Jeg synes i allerhøjeste grad at vildtforvaltningspapiret er en politik, men jeg er ligeglad med hvad det kaldes. Og dermed finder jeg også at det ligger inden for kommissoriet, således som det fremgår af ref. af bestyrelsesmødet d. 29. januar Men det er ikke det vigtigste. Det er mere det, der skrives om processen, som I ikke synes har været tilfredsstillende. Og det kan jeg faktisk godt forstå. Det synes jeg rejser en del spm. om hvorledes vi arbejder i Friluftsrådet, nærmest spm. af principiel karakter, og det synes jeg ikke, at der er nogen god grund til, at det kun er mellem jer og mig. Skulle vi ikke tage det op i bestyrelsen og få det drøftet her? Side 2

52 NOTAT Jeg synes derfor, at jeres brev bør på bestyrelsesmødet her i december, så vi kan få drøftelsen, og få klare linier for, hvorledes vi skal arbejde i fremtiden. Hvad siger I til det? Mvh Lars Den :08, Torben Kaas skrev: Kære Lars (og Jeppe og Jan) I min optik fastlægger et politikpapir nogle overordnede principper for et område. Vores syn-på-papir bevæger sig op og ned i niveau og er nogle steder på det rette overordnede niveau og andre steder nede i detaljen eller mere udredende. Det mener jeg ikke er god kvalitet. Som Jeppe skrev, er jeg dog enig i stort set alle de holdninger, der findes i papiret, men samtidig er jeg også ret træt af at have spildt min tid til en hel del møder i arbejdstiden. Skal vi have et rivegilde på bestyrelsesmødet? Hvad siger I til, at formanden/sekretariatet i stedet fremlægger et bud på en generel forretningsorden for udviklingsområderne, der skal gælde fremadrettet? Jeg kan ikke se, vi opnår ret meget andet end dårligt samarbejdsklima ved at tage den konkrete diskussion i plenum. Eventuelt kan Jeppe og jeg (håber jeg, Jeppe?) komme med et hurtigt udkast til indhold af en forretningsorden, som formand eller sekretariat kan lægge navn til. Kan det ikke nås til førstkommende møde, så kan vi vel tage det på næstkommende? Hilsen Torben Venlig hilsen Torben Kaas Fra: <jeppe.j@sol.dk> Dato: 8. dec kl Emne: Re: SV: Opfølgning - PU vildtforvaltning Til: Lars Mortensen < .to.larmor@gmail.com> Cc: "Torben Kaas (torben@friiskaas.dk)" <torben@friiskaas.dk>, Jan Eriksen <je@friluftsraadet.dk>, Torben Kaas <tka@bfbe.dk> Kære Lars Med vedtagelsen af vildtforvaltningspapiret har Friluftsrådet fået nogle rammer for det fremadrettede arbejde på dette område. Som vi allerede har givet udtryk for, accepterer vi denne situation, og har der- Side 3

53 NOTAT for ikke noget behov for at genoptage diskussionen om papirets indhold i bestyrelsen. Vi har altså alene et ønske om at kigge fremad. Et fremadrettet forløb gennemføres efter vores opfattelse bedst ved at få en bestyrelsesvedtagelse om, at arbejdsgrupper, udvalg m.v., der nedsættes af Friluftsrådets bestyrelse, altid skal have et kommissorium, som inden arbejdets igangsættelse skal være godkendt af bestyrelsen. Denne procedure anvendes jo i mange organisationer, både frivillige, offentlige og private, og kan derfor også naturligt indarbejdes hos os. Som Torben allerede har nævnt, kommer vi gerne med at forslag til en forretningsorden, principbeslutning el.lign., som kan forelægges for bestyrelsen. Ved præsentationen i bestyrelsen vil vi naturligvis orientere om, hvilke bevæggrunde vi har for initiativet (at vi syntes at arbejdet med et vildtforvaltningspapir undervejs viste sig at give unødig tvivl om form og indhold fordi der ikke forelå et klart kommissorium). Venlig hilsen Jeppe Den 16. dec kl skrev Torben Kaas <tka@bfbe.dk>: Kære Lars Jeg ved ikke, om du ser mails på denne adresse i løbet af dagen, så jeg har også skrevet til Jan. Jeg når ikke bestyrelsesmødet i dag - vi bliver løbet over ende af kortfristede men omfattende og vigtige høringer. Det er lidt tosset i forhold til vores mange ord om PU Vildtforvaltning, men jeg er nødt til at prioritere på den måde. Vi når nok ikke at tales ved inden, så du må have en rigtig god jul, når du engang fanger den. Hilsen Torben Venlig hilsen Torben Kaas Fra: Lars Mortensen < .to.larmor@gmail.com> Dato: 17. dec kl Emne: Re: Mødet i eftermiddag Til: Torben Kaas <tka@bfbe.dk> Cc: Jeppe Jørgensen <jeppe.j@sol.dk> Kære Torben tak for mailen, som jeg ikke nåede at svare på. Det er jo hvad der sker - jeg var selv lidt forsinket! Jeg vil lige fortælle dig, at jeg efter lang tid overvejelse, og først endelige konklusion samme dag, besluttede at nævne din og Jeppes mail til mig - med henblik på at den tages op på næste møde. Side 4

54 NOTAT Som du nok har forstået, har jeg været noget forundret og frustreret over jeres mail, hvor I udtrykker utilfredshed med form, indhold og proces i forhold til resultatet arbejdet med en vildtforvaltningspolitik. Frustrationen har jo haft sin rod i, at jeg sådan set ikke vidste hvad jeg skule med den information, når den ikke skulle bringes op i bestyrelsen, hvor den slags ting rettelig hører hjemme - og den er ikke blevet mindre af, at det er jeres opfattelse at en ny procedure (regel om kommissorium) ville have givet et andet resultat. Noget jeg ikke tror, selvom man jo ikke kan være i mod et sådant forslag. Et særligt bidrag har sådan set været samtalen med dig, hvor du jo var meget utilfreds med arbejdet i gruppen - og du følte at du ikke blev hørt! Jeg synes, at jeres brev med dette indhold - ud fra enhver demokratisk overvejelse - må op på bordet i bestyrelsen, fremfor det er en viden, der alene deles af os 3. Jeg beklager, at jeg ikke fortalte dette inden mødet, men jeg nåede først til min konklusion i går, og fik ikke tid til dette. jeg nævnte det derfor under eventuelt, og sagen sættes på dagsordenen til mødet i januar. Vi kan jo så tale om, hvorledes vi skal tilrettelægge debatten. rigtig god jul. de bedste hilsener Lars Side 5

55 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 6 b på dagsordenen Kommissorier for Udvalgsarbejder Med henblik på at sikre fælles forståelse af opgaveindhold og opstillede mål m.v. for arbejdsgrupper, udvalg og andre udviklingsopgaver nedsat efter beslutning i Friluftsrådets bestyrelse, beslutter bestyrelsen, at der altid ved nedsættelse af de nævnte grupper m.v. samtidig vedtages et kommissorium for den enkelte arbejdsgruppe eller udvalg m.v. Sekretariatet udarbejder forslag til skabelon for kommissorier, der forelægges til bestyrelsens vedtagelse Sekretariatet udarbejder endvidere udkast til nyt afsnit i bestyrelsens forretningsorden, hvoraf det fremgår, at der ved igangsætning af arbejdsgrupper eller udvalgsarbejder m.v. som en fast procedure udarbejdes kommissorium. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen beslutter, at der altid ved nedsættelse af arbejdsgrupper, udvalg og andre udviklingsopgaver, nedsat efter beslutning i Friluftsrådets bestyrelse, samtidig vedtages et kommissorium for den enkelte arbejdsgruppe eller udvalg m.v. Sekretariatet udarbejder forslag til skabelon for kommissorier, der forelægges til bestyrelsens vedtagelse. Bestyrelsen beslutter, at sekretariatet udarbejder udkast til nyt afsnit i bestyrelsens forretningsorden, hvoraf det fremgår, at der ved igangsætning af arbejdsgrupper eller udvalgsarbejder m.v. som en fast procedure udarbejdes kommissorium. Torben Kaas og Jeppe Jørgensen 14. januar 2014 D

56 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 6 c på dagsordenen Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling På mødet d. 16. december 2013 blev bestyrelsen jf. pkt. O 6 a orienteret om, at der var sendt en samlet invitation ud til medlemsorganisationerne om indstilling af kandidater til de to Politiske Indsatsområder: Organisationsudvikling og Byfriluftsliv. Imidlertid er der sket en fejl, så invitationen er blevet sendt ud umiddelbart efter juleferien d. 7. januar Derfor har sekretariatet valgt at udsætte fristen for indstillingerne til d. 28. januar 2014, så organisationerne har tid til at melde tilbage. Liste over indstillede kandidater vil blive uddelt på selve bestyrelsesmødet. Bilag: Invitation til at deltage i Politiske Indsatsområder Kommissorium for Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling Liste med indstillede kandidater til Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling (omdeles på mødet) Indstilling: Bestyrelsen udvælger 5-6 deltagende medlemsorganisationer fra den fremlagte liste over indstillede kandidater og nedsætter en arbejdsgruppe jf. kommissoriet for Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling. Mads Ellegaard Larsen og Kristian Blicher Jepsen, 22. januar 2014 D

57 Til Friluftsrådets medlemsorganisationer 7. januar 2014 Invitation til at deltage i Politiske Indsatsområder - Organisationsudvikling om udvikling af organisationens frivilligpolitik og modeller for frivilligprojekter - Byfriluftsliv om formulering af Friluftsrådets konkrete politik for byfriluftsliv For at gennemføre målsætningerne i Friluftsrådets strategi indenfor Organisationsudvikling og Byfriluftsliv har Friluftsrådets bestyrelse vedtaget at oprette to Politiske Indsatsområder. Jeres organisation inviteres til at indstille sig som deltager i et eller begge af de to Indsatsområder. I hvert Indsatsområde regnes med deltagelse fra 5-6 medlemsorganisationer. Deltagerne i Indsatsområderne kan både være ansatte og frivillige fra de deltagende organisationer. I det vedlagte bilag kan I læse mere om de to Indsatsområder. Indstillingsprocedure Medlemsorganisationernes indstillinger til deltagelse i Indsatsområderne bedes venligst indsendt til Friluftsrådet på fr@friluftsraadet.dk - senest fredag den 28. januar Første workshop i Indsatsområderne vil blive i løbet af marts Er der spørgsmål vedrørende indsatsområderne kan de besvares af konsulent Mads Ellegaard (Organisationsudvikling) på mel@friluftsraadet.dk, konsulent Kristian Jepsen (Byfriluftsliv) på kbj@friluftsraadet.dk eller afdelingsleder Jakob Simonsen på sim@friluftsraadet.dk På baggrund af jeres tilbagemeldinger udpeger Friluftsrådets bestyrelse de 5-6 deltagende organisationer. Deltagerne kan få refunderet kørsel med statens lave takst, men tilskyndes til at bruge offentlig transport eller samkørsel af miljøhensyn. Med venlig hilsen Marco Brodde, Kirsten Skovsby, Mads Kolte-Olsen og Stine Høi Sørensen, Friluftsrådets bestyrelse. Dokumentnummer D Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) Fax fr@friluftsraadet.dk

58 BILAG: De Politiske Indsatsområder Organisationsudvikling og Byfriluftsliv Organisationsudvikling Formålet med dette Politiske Indsatsområde er at støtte medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik og udfærdige modeller for frivilligprojekter. Når Indsatsområdet slutter, har de 5-6 deltagende medlemsorganisationer udviklet og implementeret deres egen frivilligpolitik og undervejs arbejdet med forskellige spændende frivilligprojekter. Derudover skal Indsatsområdet resultere i en skabelon for frivilligpolitikker, som andre organisationer kan lade sig inspirere af, og derved være med til at styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. I det ca. 1½-årige forløb vil Friluftsrådet facilitere processen, og der vil også deltage faglige eksperter og andre eksterne parter. Friluftsrådets bestyrelse har udpeget Marco Brodde og Kirsten Skovsby til at forestå arbejdet. Det er planen at starte med en workshop som skal klarlægge de største udfordringer og ønsker til en frivilligpolitik og derefter fortsætte med en møderække med fire møder, afbrudt af et midtvejsseminar hvor andre interesserede medlemsorganisationer kan deltage. Byfriluftsliv Formålet med dette Politiske Indsatsområde er at give indspil til Friluftsrådets politik indenfor Byfriluftsliv, samt give bud på hvordan denne politik kan føres ud i livet, gennem konkrete indsatser. De 5-6 medlemsorganisationer, som deltager i Indsatsområdet, indgår i en arbejdsgruppe, der leverer indspil til Friluftsrådets kommende politik indenfor Byfriluftsliv. Arbejdsgruppen skal både komme med indspil til Friluftrådets politik og stille forslag om konkrete tiltag, der udmønter politikken. Friluftsrådet vil facilitere processen i det ca. ½-årige forløb, og der vil også deltage faglige eksperter og andre eksterne parter. Friluftsrådets bestyrelse har udpeget Mads Kolte-Olsen og Stine Høi Sørensen til at forestå arbejdet. Det er planen at starte med en workshop, som skal undersøge begrebet byfriluftsliv, samt afdække muligheder og udfordringer. Den skydes i gang af en ressourceperson, som giver et rids over den overordnede status for byfriluftsliv i Danmark anno Derefter fortsættes med en møderække på to-tre møder, som skal udmunde i forslag til politik og konkrete handlinger, som forelægges Friluftsrådets bestyrelse i september Side 2

59 BILAG, Pkt. 6 c, Friluftsrådets bestyrelse 29. januar 2014 (godkendt på bestyrelsesmødet d. 2. september 2013) Emne: 6 c - BILAG - Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling Kommissorium Friluftsrådets Strategi Friluftsrådets Strategi indeholder i det strategiske fokusområde "Friluftsliv" organisationsmålet 1.6 "Organisationsudvikling". Organisationsudvikling: Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. Organisationsmålet er suppleret med fire udviklingsmål, hvor det første er: I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik. På bestyrelsesmødet den juni 2013 blev det besluttet, at udviklingsmålet forankres som et Politisk Indsatsområde med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, 5 medlemsorganisationer og 1-2 medarbejdere i sekretariatet. Baggrund Indsatsens formål er at tiltrække nye og fastholde eksisterende frivillige i medlemsorganisationerne, herunder også associerede frivillige, som altså ikke nødvendigvis er medlem af organisationen. Undersøgelser fra IDAN viser, at de idrætsforeninger, der arbejder systematisk med rekruttering og fastholdelse og har en plan for opgaver og udførelse (en frivillighedspolitik) har lettere ved at finde fremtidens frivillige. Det gælder både rekruttering og fastholdelse af frivillige. Friluftsrådets tese er, at det samme vil gøre sig gældende for friluftsorganisationerne. Organisering af Politisk Indsatsområde: Organisationsudvikling Politisk Indsatsområde: Organisationsudvikling blev nedsat på bestyrelsesmødet den juni Bestyrelsen udpegede Marco Brodde og Kirsten Skovsby til arbejdsgruppen. Derudover udpeges der 1-2 medarbejdere fra sekretariatet (Tipsafdelingen/Frivilligkoordinationen) til arbejdet. Bestyrelsen udpeger formand, når udkast til kommissorium foreligger til bestyrelsesmødet 2. september Indsatsområdet starter efteråret 2013 og afsluttes efteråret På baggrund af dialog med medlemsorganisationerne, forskere og andre, som arbejder med frivilligpolitikker indenfor deres felt, formuler Friluftsrådet et tilbud til medlemsorganisationerne om at deltage i en proces, som har effekt på både hovedorganisationen og ud i de enkelte underafdelinger af organisationen. En proces, der skal være med til at skabe inspiration og en platform for de øvrige medlemsorganisationers arbejde med at udvirke egne frivillighedspolitikker. D

60 NOTAT Der identificeres og inviteres således 5 medlemsorganisationer til at deltage i arbejdsgruppen for det Politiske Indsatsområde. De resterende medlemsorganisationer og kredsbestyrelserne kan inddrages i arbejdet gennem blandt andet workshops og fyraftensmøder. IDAN, Center for frivilligt socialt arbejde, KL, KPN, Ingefair.dk og forskellige forskere inddrages efter behov. Indsatsen opdeles i 2 faser: Udvikling af generelle retningslinjer for friluftsorganisationers frivilligpolitik Udvikling af specifikke frivilligpolitikker for de enkelte organisationer. Arbejdet i Politisk Indsatsområde: Organisationsudvikling Delmål: 1. Identificering af 5 medlemsorganisationer, der gerne vil arbejde videre med organisationens frivilligpolitik (Friluftsrådet har ansvaret for dette mål) 2. Skabe klarhed over den nuværende udbredelse og indholdet af eksisterende frivilligpolitikker hos medlemsorganisationerne 3. Sammen med de 5 udvalgte medlemsorganisationer formuleres en række generelle principper for friluftsorganisationers frivilligpolitik 4. De deltagende organisationer understøttes i udviklingen af deres specifikke frivilligpolitik 5. Der formuleres en køreplan for, hvordan Friluftsrådets resterende medlemsorganisationer kan udforme deres egen frivilligpolitik på baggrund af de generelle principper. Undervejs skal det sikres at: erfaringer fra frivilligpolitik og programmer fra nationalparker, naturparker og kommuner inddrages processen giver god erfaringsudveksling i arbejdsgruppen og dermed mulighed for at lære af hinanden undervejs. Til det første møde i arbejdsgruppen leverer sekretariatet et udkast til en tidsplan for arbejdet samt en beskrivelse af de opgaver, der skal løses. Forslag til tidsplan Tid Emne Ansvarlig 2. september Kommissorium fremlægges for FR bestyrelse Sekretariatet Oktober 2013 Workshop for interesserede medlemsorganisationer, som skal afdække nuværende behov og ønsker til arbejdet med frivilligpolitik i organisationen. Evt. med hjælp fra Ingerfair.dk Sekretariatet Side 2

61 NOTAT November 2013 Formulere Friluftsrådets tilbud til medlemsorganisationerne Sekretariatet om at deltage i det Politiske Indsatsområde og dermed i processen med at formulere egen frivilligpolitik + udarbejde retningslinjer for andres frivilligpolitiker 22. januar 2014 Bestyrelsen godkender de 5 udvalgte medlemsorganisationer, Sekretariatet som skal deltage i PIO Februar 1. møde i PI: Arbejdsgruppen April 2. møde i PI: Fastlæggelse af generelle retningslinier for Arbejdsgruppen frivillige i friluftsorganisationer Juni 3. møde i PI: Formulering af handleplan for specifik Arbejdsgruppen Juni 14 - juni 15 understøttelse af frivilligpolitik Implementering af frivilligpolitikker hos de 3 medlemsorganisationer. Arbejdsgruppen Efterår 2015 Opsamling og afslutning på handleplanen Sekretariatet Side 3

62 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 6 d på dagsordenen Politisk Indsatsområde: Byfriluftsliv På mødet den 16. december 2013 blev bestyrelsen jf. pkt. O 6 a orienteret om, at der var sendt en samlet invitation ud til medlemsorganisationerne om indstilling af kandidater til de to Politiske Indsatsområder: Organisationsudvikling og Byfriluftsliv. Imidlertid er der sket en fejl, så invitationen først er blevet sendt ud umiddelbart efter juleferien den 7. januar Derfor har sekretariatet valgt at udsætte fristen for indstillingerne til den 28. januar 2014, så organisationerne har tid til at melde tilbage. Liste over indstillede kandidater vil blive uddelt på selve bestyrelsesmødet. Se den udsendte invitation i bilagene til pkt. 6 c. Bilag: Kommissorium for Politisk Indsatsområde Byfriluftsliv Liste med indstillede kandidater til Politisk Indsatsområde Byfriluftsliv (omdeles på mødet) Indstilling: Bestyrelsen udvælger 5-6 deltagende medlemsorganisationer fra den fremlagte liste over indstillede kandidater og nedsætter en arbejdsgruppe jf. kommissoriet for Politisk Indsatsområde Byfriluftsliv. Kristian Blicher Jepsen, 22. januar 2014 D

63 BILAG, Pkt. 6 e, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 2. september 2013 NOTAT Emne: 6 d - BILAG - Politisk Indsatsområde Byfriluftsliv - kommisorium Fra: KBJ, SIM Dato: 26. august 2013 Kommissorium for Politisk Indsatsområde: Byfriluftsliv Baggrund Friluftsrådets strategi indeholder følgende organisationsmål: Friluftsrådet vil formulere en konkret politik for byfriluftsliv. Senest 2014 har Friluftsrådet udarbejdet et forslag til politik og handlingsplan for Friluftsrådet og medlemsorganisationerne. Definition af byfriluftsliv Ved byfriluftsliv forstås friluftsliv i byrummet, herunder byernes rekreative grønne og blå arealer. Formål med det Politiske Indsatsområde Formålet med byfriluftsliv som Politisk Indsatsområde er at formulere en konkret politik og handleplan for Friluftsrådet. Hensigten er at etablere et skarpt fokus, så Friluftsrådet kan optimere sin indflydelse indenfor feltet Byfriluftsliv. Målsætninger: 1) Udfærdigelse af forslag til Friluftsrådets politik for byfriluftsliv Udkast til Friluftsrådets politik er baseret på indspil fra medlemsorganisationerne og centrale aktører. Politikken udtrykker Friluftsrådets konsensustilgang på vegne af medlemsorganisationerne og fokuserer på at sætte ind, der hvor Friluftsrådet i kraft af sine særlige kompetencer kan gøre den største forskel. Politikken inddrager flest mulige af Friluftsrådets øvrige relevante strategiske målsætninger, herunder Børn & Unge, Bynatur, faciliteter, klimatilpasning m.fl. 2) Udfærdigelse af handleplan for Friluftsrådets konkrete indsats for byfriluftsliv Handleplanen udtrykker den vedtagne politik for byfriluftsliv i konkrete og omsættelige mål, gerne i strategiske samarbejder med andre aktører. Handleplanen trækker så vidt muligt på flest mulige af Friluftsrådets øvrige strategiske målsætninger og indsatser. Inddragelse og organisering Bestyrelsen inviterer Friluftsrådets medlemsorganisationer. De medlemsorganisationer, der ønsker at D

64 NOTAT deltage, skal indstille en repræsentant. Ud fra indstillingerne nedsætter Friluftsrådets bestyrelse en arbejdsgruppe. Der kan være mulighed for at inddrage eksterne aktører til et eller flere møder. Medlemsorganisationer får dækket transportudgifter efter gældende regler i Friluftsrådet. Sekretariatet vil igennem dialog (1-2 workshops) med medlemsorganisationerne og relevante aktører tilvejebringe en række politiske standpunkter for byfriluftsliv, som gennem en proces med arbejdsgruppen munder ud i et forslag til Friluftsrådets bestyrelse til en politik for byfriluftsliv. Efter vedtagelse i Friluftsrådets bestyrelse vil sekretariatet fremlægge et forslag til handleplan på linje med de øvrige udviklingsmål i Friluftsrådets strategi. Også udformningen af handleplanen hviler på en workshop med medlemsorganisationer og centrale aktører Sammensætning af arbejdsgruppen 2 repræsentanter fra Friluftsrådets bestyrelse 1-2 medarbejdere fra sekretariatet 4-5 repræsentanter fra medlemsorganisationer 2-4 repræsentanter for centrale aktører Tidsplan Indsatsområdet iværksættes i september 2013 og afsluttes i juni Side 2

65 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 7 a på dagsordenen Indstilling af medlem til Naturparkråd for Naturpark Randers Fjord Randers Kommune har med mail af 19. december 2013 rettet forespørgsel til Friluftsrådet og oplyst, at der vil være en plads til en repræsentant i Naturparkrådet for Naturpark Randers Fjord udpeget af Friluftsrådet og har i den forbindelse bedt Friluftsrådet oplyse, hvilken kandidat vi ønsker at indstille til posten. Koordinationsgruppen bag Naturpark Randers Fjord havde i første omgang udtrykt ønske om, at Friluftsrådet er repræsenteret centralt fra. Friluftsrådets sekretariat rettede i den forbindelse henvendelse til Randers Kommune og bad om en begrundelse for dette ønske. Efterfølgende har kommunen drøftet hvorvidt, at den ønskede, at Friluftsrådets repræsentant skulle være fra den centrale bestyrelse eller kredsbestyrelsen og har besluttet, at man ønsker en kandidat fra kredsbestyrelsen. Der arbejdes med mange organisatoriske konstruktioner i forbindelse med etableringen af projekter omkring naturparker. Nogle steder oprettes der egentlige fondskonstruktioner andre steder vil den bagvedliggende organisation etableres anderledes. Det må forventes, at der oprettes naturparkråd eller lignende i forbindelse med alle naturparker (der søger om tilknytning til Mærkningsordningen Danske Naturparker) og det må også forventes, at Friluftsrådet tilbydes en plads i de fleste af disse fondsbestyrelser, bestyrelser, naturparkråd m.m. Randers Kommune har den 15. januar 2014 meddelt, at de formelle rammer for Naturparkrådets arbejde endnu ikke er på plads. På bestyrelsesmødet den 28. oktober 2013 besluttede bestyrelsen en procedure, der fastslår, at det vil være hensigtsmæssigt i det omfang Friluftsrådet takker ja tak til at indstille medlemmer til fondsbestyrelser, naturparkråd m.m., at der peges på lokalt tilknyttede personer, typisk medlemmer af en af de relevante kredsbestyrelser. Udpegningen eller indstillingen af medlemmer til sådanne fondsbestyrelser, nationalparkråd eller lignende skal dog altid træffes af Friluftsrådets bestyrelse. Den af bestyrelsen vedtagne procedure fastslår, at den eller de relevante kredsbestyrelser blive bedt om at bringe minimum en kandidat ud over det ønskede antal i den givne situation i forslag til Friluftsrådet bestyrelse. Med mindre dette kræves særskilt i forbindelse med anmodningen om udpegning af medlemmer til fondsbestyrelsen, naturparkrådet eller lignende, vil der ikke blive stillet krav om en særlige kønsspecifik fordeling af de kandidater, der bringes i forslag. Aktuelt har Randers Kommune altså bedt om, at der udpeges et medlem til Naturparkrådet for Naturpark Randers Fjord. Friluftsrådets sekretariatet har rettet henvendelse til kredsbestyrelsen i Friluftsrådet Kreds Østjylland. Kredsen har indstillet Jens Bonde Poulsen, 8950 Ørsted. Jens Bonde Poulsen er medlem af kredsbestyrelsen og har været medlem af en af arbejdsgrupperne vedrørende Naturpark Randers Fjord. Hans primærorganisation er Dansk Ornitologisk Forening, som han bl.a. repræsenterer i Det grønne Råd i Norddjurs Kommune. Kredsbestyrelsen indstiller kredsformand Eske Thøgersen, 8900 Randers som suppleant i Naturparkrådet for Naturpark Randers Fjord. D

66 Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen udpeger Jens Bonde Poulsen som medlem af Naturparkrådet for Naturpark Randers Fjord. Anker Madsen, 15. januar 2014 D

67 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 7 b på dagsordenen Indstilling af medlem til Vildtforvaltningsrådet Med brev af 21. januar 2014 anmodes Friluftsrådet om at indstille et medlem til Vildtforvaltningsrådet. I henhold til Vildtforvaltningsrådets forretningsordens 3 udnævnes rådets medlemmer af Miljøministeren for en periode af 4 år. Den nuværende valgperiode udløber den 31. marts Genudnævnelse kan finde sted. Det er Miljøministeren, der udnævner medlemmerne efter en indstilling fra de organisationer og foreninger, der er medlemmer af Rådet. Efter 9 i lov om ligestilling af kvinder og mænd, skal der ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende indstilles både en kvinde og en mand. Såfremt organisationen/foreningen ikke kan indstille både en kvinde og en mand, skal der gives en begrundelse, jævnfør samme lovs 9, stk. 2. Indstillingen skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 21. februar Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen træffer beslutning om indstilling af henholdsvis en mand og en kvinde som medlem af Vildtforvaltningsrådet for perioden 1. april marts Anker Madsen, 21. januar 2014 D

68 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 8 a på dagsordenen Projekt Danske Naturparker På bestyrelsesmødet i september 2013 var der i bestyrelsen enighed om, at naturparkerne skal baseres på frivillige aftaler med lodsejere, og der var stor opmærksomhed på, at naturkvaliteten skal forbedres i de kommende naturparker. Bestyrelsen gav desuden udtryk for, at den ønsker at blive orienteret om de første ansøgninger. Friluftsrådet har modtaget fire ansøgninger i den første ansøgningsrunde. To ansøgninger om en fuldgyldig mærkning som Dansk Naturpark og to ansøgninger om at indgå i pilotparkordningen. Navn Kommuner Ansøgning Naturpark Åmosen Kalundborg, Sorø og Holbæk Mærkning Kommuner Naturpark Vesterhavet Varde Kommune Mærkning Naturpark Randers Fjord Randers og Norddjurs Kommuner Pilotpark Naturpark Lillebælt Middelfart, Kolding og Fredericia Kommuner Pilotpark Pilotparker karakteriseres ved, at kriterierne 8, 9 og 10 ikke behøver at være opfyldt, at områdets afgrænsning ikke er endeligt fastlagt, samt at logo og designmanual endnu ikke må benyttes. Pilotparkerne kan deltage i erfamøder, seminarer, konferencer o.l. arrangeret af Danske Naturparker på fuldgyldig vis. Pilotparkerne skal vedlægge en plan for processer og fremdrift, mod den endelige ansøgning om at blive mærket. De fire ansøgninger med bilag er gennemlæst og vurderet af sekretariatet. Der er udarbejdet et vurderingsskema for hver ansøgning. Vurderingsskemaerne er vedlagt som bilag 1-4. Teksten i vurderingsskemaerne er bearbejdet af sekretariatet, så bestyrelsen og nationalkomiteen har mulighed for at få et overordnet indblik i de enkelte ansøgninger. Da hver ansøgning er en kompleks redegørelse for, hvordan den enkelte park vil opfylde de 10 kriterier og igangsætte specifikke projekter og aktiviteter, med mange bilag, er de konkrete detaljer sorteret fra. Hvis nogle bestyrelsesmedlemmer har et ønske om at læse mere i dybden, kan nedenstående bilag hentes hos sekretariatet. Naturpark Åmosen Ansøgningsskema Naturparkplan Bilag 1: Konkrete projekter Bilag 2: Mulige projekter Bilag 3: Budget Bilag 4: Kortbilag Bilag 5: Notat om naturparkråd Bilag 6: Hvidbog for høringsperiode Bilag 7: Vedtagelse af naturparkplan, Holbæk Bilag 8: Vedtagelse af naturparkplan, Kalundborg Bilag 9: Vedtagelse af naturparkplan, Sorø Bilag 10: Kommuneplantillæg for Holbæk, Sorø og Kalundborg Kommuner. D

69 Naturpark Vesterhavet Pilotpark Randers Fjord Pilotpark Lillebælt Ansøgningsskema Bilag 0: Naturparkplan Bilag 1: Kortbilag Bilag 2: Oversigt over projekter Bilag 3: Oversigt over kommende projekter Ansøgningsskema Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 2: Procesbeskrivelse Bilag 3: Projekt Fjordlivet Basal infrastruktur og digital formidling Bilag 4: Budget og tidsplan Bilag 5: Kortbilag Ansøgningsskema Bilag 1: Aktivitetsplan og tidsplan Bilag 2: Budget og finansieringsplan Bilag 3: Projektbeskrivelse Bilag 4: Procesplan Bilag 5: Borgerinddragelsesplan Bilag 6: Byrådsvedtagelser Bilag 7: Forretningsplan Bilag 8: Projektbeskrivelse til Nordea-fonden Bilag 9: Factsheet Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning Kortbilag 2: Overisgtskort med beskyttede områder Vurderingerne af de enkelte ansøgninger fremlægges således til orientering, i samme form som de påtænkes fremlagt for nationalkomiteen. Vurderingen af hver ansøgning fremlægges i et vurderingsskema, der følger ansøgningsskemaet i sin opbygning. Opmærksomheden skal rettes mod, at mærkningsordningen har et fokus på at understøtte en koordineret og helhedsorienteret forvaltning af større sammenhængende landskaber omkring 6 temaer: Natur, kulturarv, friluftsliv, erhverv, formidling og turisme. Mærkningsordningens rammer lægger op til, at vægtningen mellem de forskellige temaer afhænger af de lokale forhold, lokale interesser og ønsker, den frivillige forankring og mobilisering samt ikke mindst grundlaget i den enkelte naturpark. Nationalkomiteen har, når ansøgningerne forelægges, mulighed for at ønske supplerende materiale eller en yderligere vurdering eventuelt med udefrakommende ekspertbistand. Alternativt kan nationalkomiteen vurdere, at mærkningen bør gøres betinget, så den først træder i kraft, når forventede kriterier er opfyldt. De fire temaer og de konkrete aktiviteter og projekter herunder beskrives i hvert skema (bilag 1-4), startende med natur-temaet på side 2 eller 3. Sekretariatets vurdering fremgår afslutningsvis i hvert skema (bilag 1-4). Ansøgningerne har forskellige styrker og svagheder Nogle naturparker udspringer af et samarbejde mellem flere kommuner og strækker sig geografisk over kommunegrænser med de udfordringer, som det giver for harmonisering af målsætninger, form og indhold, men også med adgang til flere ressourcer. Andre steder tager naturparkprojektet afsæt i en enkelt kommune, og dennes (mere begrænsede) ressourcer. D

70 I nogle områder er udfordringen at profilere området og tiltrække besøgende ved at etablere nye rekreative muligheder, faciliteter og formidling. I andre områder er der stor besøgstæthed (turister m.v.) og behovet retter sig derfor mod sektionering og rekreativ infrastruktur, som kan lede de besøgende hen til de områder, hvor naturen kan tåle besøgstrykket eller særlige aktiviteter. Nogle steder forvalter kommunen naturområder (med ressourcer til eksempelvis Natura 2000 og almindelig drift af stier mv.). Andre steder ejes det meste af naturparken af andre små eller store lodsejere, som dermed har rettighederne og pligterne i forhold til brug og pleje af naturen. I nogle naturparker er der allerede skabt en organisation omkring projektet, en samarbejdsrelation mellem parterne og sat ressourcer af til projektstyring samt administration. Driften kan for eksempel være lagt i en fond eller et Interessentselskab. Andre steder er organisering, udvikling af partnerskaber og ansøgninger om ressourcer fra fonde og tilskudsordninger i højere grad et projekt i sig selv. Nogle naturparkansøgninger er forankret til, eller udsprunget af grupper af frivillige aktører, foreninger og borgere, for eksempel med et ophæng eller udspring fra Den lokale aktionsgruppe (LAG) eller Friluftsrådets kredsbestyrelse. Andre naturparkprojektet udspringer fra (toppen af) kommunen(er) som en kommunalpolitisk strategi, og der skal der derfor arbejdes med aktivering og mobilisering af lokale foreninger, erhvervsaktører og frivillige. Som det kan læses nederst i hvert skema (bilag 1-4), er det sekretariatets vurdering, at hver enkelt ansøgning på forskellige måder og med forskellige midler, bidrager til at understøtte en helhedsorienteret planlægning og forvaltning i naturparkerne. Det sker i form af konkrete projekter som f.eks. naturpleje og rekreative faciliteter, formidling eller i form af et øget fokus på at etablere tværgående samarbejdsprocesser og partnerskaber, mellem myndigheder, frivillige foreninger og lodsejere, som kan danne afsæt for flere konkrete projekter, naturforbedrende tiltag eller rekreative faciliteter på sigt. Strategi for vurderingen af de første ansøgninger til mærkningsordningen Mærkningsordningen indeholder ikke præcist definerede eller objektive krav til omfanget og indholdet i projekter og processer eller til budget og ressourcer, som skal være afsat til projekter og processer i den enkelte naturpark. Danske Naturparker kan derfor i opstartsfasen lægge sig op ad den ene af to strategier: 1) Der kan fra starten af stilles høje krav - til kvaliteten og indholdet i projekter, processer og aktiviteter, samt til naturparkens organisering og ressourcer. Argumentet for denne strategi kan være, at mærkningsordningen skal sætte baren højt fra starten og anlægge en ambitiøs linje for at sikre kvaliteten af mærket Danske Naturparker fra starten af, eller 2) Der kan anlægges en mere lempelig / fleksibel strategi til en start. Argumentet for denne strategi kan være at motivere kommunerne og de øvrige (frivillige) aktørgrupper samt at afprøve og understøtte muligheder, organiseringsformer, processer og projekter, for på denne måde at udvikle værktøjer og kvalitet i mærkningsordningen i samarbejde med kommunerne og aktørgrupperne i de første naturparker. Den fleksible strategi kan senere på et evt. nærmere defineret tidspunkt skærpes med afsæt i en evaluering og monitorering af projekter og processer (orienteret omkring de 6 temaer) i de første naturparker. Bemærk: Udgangspunktet er under begge omstændigheder, at de 10 kriterier skal være opfyldt (kriterium 1-7 for pilotparker). Procedure for behandling af ansøgningerne om mærkning under Danske Naturparker Bestyrelsen har tidligere besluttet, at det skal være Nationalkomiteen for Danske Naturparker, der skal behandle og beslutte om en ansøgning om mærkning under Danske Naturparker skal imødekommes. D

71 I forbindelse med pilotfasen har flere medlemmer af referencegruppen tilkendegivet, at de ikke ville være medlem af Nationalkomiteen, hvis Nationalkomiteen fik til opgave at træffe beslutning om, hvorvidt ansøgning om mærkning under Danske Naturparker skal imødekommes. I forbindelse med udsendelsen af invitationer til deltagelse i Nationalkomiteen for Danske Naturparker, er der i sekretariatet truffet beslutning om, at Nationalkomiteen alene skal vurdere de indkomne ansøgninger, men ikke træffe beslutning om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes. Denne beslutning har hverken været drøftet eller forelagt i Friluftsrådets bestyrelse. Sekretariat forslår følgende procedure for behandling af ansøgningerne: 1. Ansøgningerne behandles og vurderes af sekretariatet 2. Ansøgningerne fremlægges for Nationalkomiteen for Danske Naturparker med sekretariatets vurdering 3. Ansøgningerne fremlægges for Friluftsrådets bestyrelse med Nationalkomiteen for Danske Naturparkers og sekretariatets vurdering 4. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt ansøgningerne skal imødekommes Kommissorium for Nationalkomiteen for Danske Naturparker Der er ikke formuleret et kommissorium for Nationalkomiteens arbejde. På bestyrelsesmødet omdeles et udkast til et kommissorium. Kommissoriet vil, efter bestyrelsens godkendelse, blive forlagt nationalkomiteen på førstkommende møde. Bilag: Bilag 1: Vurderingsskema Naturpark Åmosen Bilag 2: Vurderingsskema Naturpark Vesterhavet Bilag 3: Vurderingsskema Naturpark Randers Fjord Bilag 4: Vurderingsskema Naturpark Lillebælt Indstilling: Bestyrelsen drøfter og træffer beslutning om Bestyrelsesmedlemmets mandat til Nationalkomitemødet: Skal der lægges op til et skærpet fokus på indhold, kvalitet og ressourcer i projekter og processer fra starten af, eller skal der lægges ud med mere fleksible krav til projekter og processer, som senere kan evalueres og skærpes? Bestyrelsen drøfter og godkender forslaget til procedure for behandling af ansøgninger om mærkning under Danske Naturparker. Bestyrelsen drøfter og godkender udkast til kommissorium for Nationalkomiteen for Danske Naturparker. Maria-Louise Galamba og Trine Skov, 22. januar 2014 D

72 Vurderingsskema Naturpark Åmosen Navn: Naturpark Åmosen. Ansøgere: Fonden Naturpark Åmosen v. Kalundborg, Holbæk og Sorø kommuner Kontaktpersoner: Henning Fougt Ole Rasmussen Kommune(r): Holbæk, Kalundborg og Sorø Kommuner. De 3 relevante kommuner inddrages og samarbejder om ansøgningen. Kommunerne knyttes sammen i fondsbestyrelsen / styregruppen. Samarbejdspartnere: Kalundborg-, Sorø- og Holbæk Kommuner Naturstyrelsen Vestsjælland Nationalmuseet Region Sjælland Kulturregion Sjælland Museum Vestsjælland VisitVestsjælland Støttteforeningen for Naturpark Åmosen Tissø Vikingemarked og Kulturformidling Beskriv hvilke projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: De kortsigtede projekter er opdelt i 2 kategorier: 1)Konkrete og 2) Mulige Der er skitserest i alt 45 konkrete projekter, som er tidsbestemte, konkrete, budgetterede og så vidt muligt målbare. De konkrete projekter kan underinddeles i: 8 projekter med et naturtema, 3 projekter med et kulturtema, 6 projekter der har friluftsliv og oplevelser som tema, 1 projekt med erhverv og bosætning som tema, 13 projekter med formidling og undervisning som tema, 7 projekter der har turisme som tema 7 projekter der omhandler evaluering, koordinering og markedsføring 1

73 Herudover er der skitseret 16 mulige projekter, er endnu er under udvikling. Der skal bl.a. udvikles samarbejdsflader og samarbejdsaftaler, søges projektmidler og medfinansiering, indgås aftaler med lodsejere, etc. De mulige projekter kan underinddeles i: 6 projekter med natur som tema 2 projekter med friluftsliv og oplevelser som tema 2 projekter med erhverv som tema 4 projekter med formidling og undervisning som tema 2 projekter med turisme som tema Tema Konkrete projekter Mulige projekter Natur 8 6 Kultur 3 0 Friluftsliv og oplevelser 6 6 Erhverv og bosætning 1 2 Formidling og undervisning 13 4 Turisme 7 2 Evaluering, koordinering og markedsføring 7 0 Projekterne beskrives specifikt i bilag 1+2 til ansøgningen. Områdets størrelse (hektar) 8000 ha. Kort beskrivelse af naturparken Lavmose med rigt og varieret dyreliv. Mose- overdrevs- og skovlandskaber samt ferskvandsnatur. Usædvanligt rigt fugleliv. Et af Europas vigtigste fundsteder fra stenalderen, samt enestående fund fra vikingetid samt historiske kulturmiljøer. Natur Langsigtet mål inddeles i 4 grupper: 4.1) Landskabselementer og geologiske formationer 4.2) Naturtyper, invasive arter og bæredygtige økosystemer 4.3) Sårbare naturområder 4.4) Sammenhæng og samspil Der lægges især vægt på 4.2 Kortsigtede projekter omfatter bl.a.: Naturgenopretning og naturpleje af 72 ha højmose Naturgenopretning og pleje af naturtyperne rigkær, tidvis våd eng, lysåbne terrestiske naturtyper og tørt kalksandoverdrev Naturgenopretning og pleje af habitatnatur uden for lovgivningen 2

74 Invasive arter bekæmpes Levesteder og faunapassager for oddere etableres og vedligeholdes Friluftsliv Langsigtet mål: v Muligheder for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes. Projektet Kulturlandskabet er et samlende koncept for en række underprojekter, der budgetteres med om året i 2014 samt (En del af projektet er startet op i 2013, hvor der også har været budget på ca kr.) Kulturlandskabet støttes af Arbejdsmarkedets Feriefond, Udvikling Nordvestsjælland samt Naturstyrelsen Vestsjælland. Underprojekter og kortsigtede projekter omfatter bl.a.: Anlæg af opholdsfaciliteter: borde/bænke (3 stk.) og 1 shelters Anlæg af krible-krable-bro, observationsplatform og fugleskjul Anlæg af naturlegeplads med vikingetema og min. 4 legeredskaber Anlæg af lavbroer, pontonbro og handicapvenlig sti ved fugleskjul Der udvikles grejkassekoncept m. manual og opstilles 10 grejkasser forskellige steder i naturparken. Friluftslivskoncept: Har søgt LOA-fonden samt Friluftsrådet om finansiering af et koncept for friluftsliv i naturparker, der samtidig udvikler værktøjer/processer som kan mobilisere og aktivere lodsejerne. Formidling Langsigtet mål: v Formidling og naturvejledning skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører, gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Projektet Kulturlandskabet i Åmosen-Tissø finansierer en række underprojekter vedr. formidling. Underprojekter og kortsigtede projekter omfatter bl.a.: Udvikling af fysiske og digitale friluftskort som synliggør stier og historiske mindesmærker og friluftsfaciliteter Produktion af folder og opsætning af informationstavler (20 stk.) Udvikling af et årligt natur- og kulturprogram med 4 events og 4 foredrag Fysisk markering af vikingetidens stormandssæde ved Tissø. Opsætning af tre ubemandede formidlingsstationer Produktion af animationsfilm i samarbejde med Nationalmuseet, der beskriver vikingelivet ved Tissø Stormandssæde. Kultur Langsigtet mål: 3

75 v Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor skal bevares, synliggøres, gøres tilgængelige og formidles, ligesom viden herom skal udbygges. Kortsigtede projekter omfatter bl.a.: Udarbejdelse af plejeplaner og rydning af krat ved min. 2 fortidsminder At gennemføre projektet Kulturlandskabet Åmosen-Tissø, med de underprojekter som bl.a. handler om formidling og faciliteter i kulturlandskabet (beskrevet under disse temaer) Erhverv Langsigtet mål: v At være en aktiv medspiller og indgå i processen med at udvikle områdets potentialer indenfor erhverv og bosætning under hensyntagen til områdets natur- og kulturhistoriske værdier, f.eks. i samarbejde med vidensinstitutioner at få kortlagt områdets erhvervsvirksomheder. Kortsigtede projekter omfatter bl.a.: At søge om projektmidler til ansættelse af en 3-årrig projektmedarbejder som udvikler erhvervsmulighederne i parken Turisme Langsigtet mål: v Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag Kortsigtede projekter omfatter bl.a.: Udvikling af en turistpakke årligt, der tilgodeser bæredygtighed fx cykelruter, vandreruter eller kulturoplevelser At styrke krydstogtturisme med tekster, foldere og hjemmeside på engelsk og tysk At samarbejde med turistorganisationer i de tre kommuner En række at de friluftsunderstøttende og kulturunderstøttende projekter indgår også her Forslag til budget samt finansiering (er vedlagt som bilag) Ok. Der er budgetteret med projekter for rundt regnet 38 millioner kr. Heraf er de to største: a) Et naturgenopretningsprojekt for højmosen, med EU-Life midler og statslig medfinansiering på i alt 20 millioner Kr. b) Kulturlandskabet Åmosen-Tissø, der er et projekt som synliggør og formidler Naturparkens kulturmiljøer og kulturhistoriske spor. Projektet er en paraply for en række konkrete delprojekter: Observationsplatform, krible-krable bro, informationstavler, naturlegeplads, events, foredrag, undervisning, m.v. Finansieret af Friluftsrådet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Naturstyrelsen Vestsjælland og Udvikling Nordvestsjælland, i alt 8.2 millioner Kr. i mærkningsperioden 4

76 c) Udvikling af et Grejkassekoncept og opstilling af 10 grejkasser kroner. Der er budgetteret med fondraising af kr. ud af de 38 millioner, som der budgetteres med i mærkningsperioden. Der er ligeledes budgetteret med 600 frivillig-timer/år á 100 kr./time, i alt 3 millioner ud af de 38 millioner. Kortmateriale Ok se bilag Motivering af ansøgning: Ok se bilag Kriterier Det skal forklares hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Ca. 80% er natura 2000 område. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning Er fastlagt ved stort undersøgelsesprojekt i forbindelse med processen omkring udpegning til nationalpark. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Der er afsat kr. til en medarbejder i Sorø kommunes forvaltning. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 4. Naturparken skal have et naturparkråd Det er planen at rådet skal bestå af repræsentanter fra følgende tre brugergrupper Lodsejerne (fx Skov og landbrugsorganisationer) Brugere (fx Beboerforeninger, Lokalråd) Faggrupper (fx natur og kulturorganisationer samt erhvervsråd) Medlemmer af Naturparkrådet forventes pt. at blive: Lodsejerne: Gefion: Peter Christiansen, Holmegård, Stenlille Dansk skovforening: Plads står pt. åben: Dansk familielandbrug: Dennis Bang Andersen, Enggården, Ulkestrup 5

77 12 Mandsforeningen: Plads står pt. åben Lodsejerne i Lille Åmose: Jens Müller, Gårdejer Naturstyrelsen: Vestsjælland: Jens Peter Simonsen, Skovridder Brugere: Støtteforeningen Naturpark Åmosen: Søren Juul Nerenst, Formand og Søren Rasmussen Lokalforum Jyderup: Otto Bro Lokalforum Undløse: Plads står åben pt. Stenlille Beboer foreningen: Plads står åben pt. Reersø Beboer foreningen: Plads sttår åben pt. Faggrupper: Friluftsrådet: Eva Nielsen, Friluftsrådet Nordvestsjælland Danmarks Naturfredningsforening: Ole Hinz, DN, Holbæk Dansk Jægerforbund: Poul Olesen, Kalundborg afd. Danmarks Sportsfiskerforbund: Knud Nielsen Dansk Ornitologisk Forening: Jens Boesen, DOF Vestsjælland Arkæologiforeningen: David Barry, Formand Kalundborg Arkæologiforening Erhvervsrådet: Ole Lauritzen, Formand Kalundborgegnens Erhvervsråd Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen Ansøgningen er vedlagt et udspecificeret budget som bilag 3 Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne Der er vedtaget kommuneplantillæg i de tre kommuner, som er udarbejdet i samarbejde med styregruppen. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser Der har været afholdt borgermøder i forskellige etaper af udviklingsfasen og været nedsat arbejdsgrupper, der har udviklet idéer og afrapporteret til styregruppen. Kommuneplantillæg og naturparkplan har væres udsendt i offentlige høringer og er drøftet på offentlige møder. Der arbejdes fremadrettet med inddragelse af alle brugergrupper i naturparkrådet og der er tilknyttet mange frivillige til naturparken, som koordineres fra Fugledegård og er tilknyttet Støtteforeningen Naturpark-Åmosen. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 6

78 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Der er udviklet hjemmeside og centrale tekster, som formidles på dansk, engelsk og tysk. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet Naturvejleder på Fugledegård og samarbejde med naturvejledere i kommuner. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. Sekretariatets vurdering af ansøgningsmaterialet Sekretariatet vurderer: - at ansøgningen (med bilag), naturparkplanen samt de kortsigtede projekter og langsigtede målsætninger lever op til de 10 kriterier i mærkningsordningen, - at det udpegede område lever op til definitionen på en Dansk Naturpark, samt - at det er sandsynliggjort, at de planlagte projekter og aktiviteter kan forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. Med mindre nationalkomiteen vurderer, at der er et behov for at dele af ansøgningsmaterialet uddybes, eller at et eller flere af kriterierne ikke er opfyldt tilstrækkeligt, anbefaler sekretariatet at Naturpark Åmosen tildeles mærkatet Dansk Naturpark. 7

79 Vurderingsskema Naturpark Vesterhavet Navn: Naturpark Vesterhavet Ansøgere: Varde Kommune Kontakt: Klaus B. Fries Lisbeth Christiansen Telefon: , Mobil: Kommune(r): Varde Kommune Projektnavn: Naturpark Vesterhavet Evt. samarbejdspartnere/kommuner: Varde Erhvervs- og Turistråd, NaturKulturVarde, Danmarks Naturfredningsforening afd. Varde, Friluftsrådet kreds syd, Museet for Varde By og Omegn, Aage V. Jensen Naturfond, Forsvaret, Udviklingsrådet for Blaabjerg, Naturstyrelsen Beskriv hvilke projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: Der er skitseret 6 projekter som betegnes som de væsentligste for mærkningsperioden: 1) Fortællinger i Naturpark Vesterhavet (kobler op til temaet Rekreativ infrastruktur, som indgår i Nordea-bevilling) 2) Etablering af 2 grejbanker 3) Naturparkpartnerskab profilering og markedsføring af lokale produkter 4) Strandsektionering beskyttelse og benyttelse af strandområder kortlægges og tematiseres 5) Formidling af beskyttelse og benyttelse 6) Den øgede adgang til naturen sikres gennem projekter sammen med lodsejere. Projekter som hundeskove, udkigstårne og parkeringsforhold, (der etableres af Forsvaret, Aage V. Jensens Naturfond og Naturstyrelsen der ejer arealer i naturparken), synliggøres ved fem formidlingspunkter (del af fortællinger i Naturpark Vesterhavet) med gratis adgang til wifi. 1

80 Områdets størrelse (hektar): ha Kort beskrivelse af naturparken: Naturpark Vesterhavet ligger i umiddelbar forlængelse af Nationalpark Vadehavet. Naturpark Vesterhavets kyststrækning er cirka 30 kilometer, og der findes et af de farligste rev i Danmark, Horns Rev. Revet er et mere end 30 km langt sandrev, der strækker sig vestpå fra Blåvands Huk ud i Nordsøen. Revet er dækket af 3-5 m vand og fungerer som et vigtigt undersøisk vandskel. Området har altid haft et mangfoldigt fugleliv, og der er store bestande af både yngle- og trækfugle. Naturparken har med Blåvandshuk en af Europas bedste trækfuglelokaliteter med mellem 1,5-2 millioner trækfugle hvert efterår. Mange af fuglene, som trækker forbi, udnytter bl.a. selve Hukket og stranden til Vejers som hvile- og fourageringsplads, inden turen fortsætter ud over havet. Filsø og flere af vådområderne udgør også vigtige rastepladser for mange trækfugle. Der er et mangeartet planteliv i Naturpark Vesterhavet, og naturparkområdet indeholder en række karakteristiske klit- og kystnaturtyper. Naturtyperne er kendetegnet ved en række fåtallige og sjældne plantearter. Der findes blandt andet en bestand af den sjældne art skorem, som vokser på de forstyrrede klitheder typisk langs bæltespor. Mere udbredt er lyngsilke, som snylter på lyng og findes blandt andet på Kallesmærsk Hede og i Børsmose- Selager-området. Desuden er flere af områdets søer og vandløb af botanisk betydning grundet forekomster af sjældne plantearter. Naturpark Vesterhavet rummer en lang række fortidsminder i form af bopladser, landsbyer, handelspladser, gravpladser, gravhøje og kultanlæg. Og mange ligger stadig skjult derude og vil dukke op. Så sent som i 2012 blev der fundet et hidtil ukendt kultanlæg fra yngre stenalder (cirka år 3000 før Kristi fødsel) ved Filsø. Alle fortidsminderne er beskyttet, enten af naturfredningsloven (de fredede, der ikke må påvirkes af jordarbejder) eller museumsloven (de, der skal undersøges, før jordarbejder kan gennemføres). De fredede fortidsminder skal bibeholdes uændrede, mens de øvrige kan omfattes af arkæologiske undersøgelser og dermed omsættes til viden og formidling. Natur (projekter i mærkningsperioden) Handleplan for beskyttelse og benyttelse i samarbejde med lodsejerne (2018) Strandsektionering (udkast 2014) Formidling af beskyttelse, benyttelse og hensynsfuld færden - til de besøgende (2018) Forskningsprojekter (opstart 2015) Naturpleje øges. I samarbejde med lodsejerne sættes der delmål for naturpleje f.eks. afgræsning, for hvert år frem til 2018, ligesom arealernes størrelse defineres. Friluftsliv (projekter i mærkningsperioden): Forbedring af skiltning (løbende ) Etablering af 2 grejbanker (2015) Strandbrug kortlægges og tematiseres for de besøgende (2014 også under natur) Panorama gode oplevelser på cykel 17 sløjferuter / kystcykelruter (2014) Informationsmateriale om dagcykelture (2015) 2

81 Adgang øges til observationssteder, strande og fredede områder med f.eks. guidede ture (løbende ) Aktiviteter for børn (2016) Der opføres fem formidlingshytter med adgang til wifi (del af projektet Fortællinger i Naturpark Vesterhavet) Formidling (projekter i mærkningsperioden): Fortællinger i Naturpark Vesterhavet digital infrastruktur (2015) Guide og kortmaterialer (2014) Formidlernetværk (2014) Formidlingsture 1 pr. år ( ) Hjemmeside (2014) Undervisningsportal (koncept 2015) Kultur (projekter i mærkningsperioden): Udviklingsplaner for kystbyer (Nymindegab 2014) Ombygning af Tirpitz-bunkeren til museumscenter (2016) Ombygning af tidligere vandrehjem til museum lokalhistorie om flygtninge efter 2. verdenskrig)(2016) Erhverv (projekter i mærkningsperioden): Naturparkpartnerskab (koncept 2016) Turisme (projekter i mærkningsperioden): Digital markedsføring og oplevelsesformidling (2014) Opgradering og information om Blå Flag strande (2016) Udvikling af kystturisme på 20 udvalgte feriesteder (2014) Naturen til bords netværk, uddannelse og udvikling af lokale kvalitetsfødevarer (Årstal?) Museum Blåvand (forventes åbnet 2016) Forslag til budget, samt finansiering (kan vedlægges som bilag): Det samlede budget til mærkningsordningen, sekretariat, foldere samt hjemmeside er estimeret til kr. Herudover søges der fondsmidler til realisering af projekter, på i alt kr. for Kortmateriale Vedlagt som bilag Motivering af ansøgning: Se ansøgningsskema 3

82 Kriterier Det skal forklares hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 4. Naturparken skal have et naturparkråd (Hvem er repræsenteret i rådet?) Der er repræsentanter fra følgende aktører i rådet: Varde Erhvervs- og Turistråd NaturKulturVarde Danmarks Naturfredningsforening afd. Varde Friluftsrådet kreds syd Museet for Varde By og Omegn Aage V. Jensen Naturfond Forsvaret Udviklingsrådet for Blaabjerg Sydvestjysk Landboforening Varde Kommune: Plan og Byg, Kultur og Fritid samt Natur og Park Kommunen kan overveje om andre aktører kan have interesser i naturparken, f.eks.: Det Grønne Råd Jægerforbundet, Danmarks Idrætsforbund Sportsfiskerne Dansk Ornitologisk forening Det afhænger selvfølgelig af en konkret vurdering af, om de pågældende foreninger er relevante aktørgrupper i det lokale område. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen Der er vedlagt et overordnet budget, samt en projektoversigt, med overvejelser /udspecificering af budget på projektniveau. Projektbudgetterne tilkendegiver om ressourcerne er tilvejebragt fra fonde o.l., eller om der skal søges midler fra fonde og tilskudsordninger, om der budgetteres med frivillige timer, om kommunen har afsat interne mandetimer, eller om der er eksterne aktørgrupper/foreninger/organisationer som bidrager med ressourcer. 4

83 Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne Naturpark Vesterhavet og dens afgræsning er politisk forankret i Varde Kommune. Dernæst har naturparkens afgrænsning været sendt i høring som del af kommuneplanen. På byrådsmødet i september 2013 er naturparkens afgrænsning blevet endeligt godkendt. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser De lokale udviklingsråd har været en aktiv del af naturparkrådet og er bindeleddet til borgerne. Der har været afholdt borgermøder i samarbejde med udviklingsrådene, hvor konceptet bag Danske Naturparker er blevet belyst, samt formålet med Naturpark Vesterhavet er blevet drøftet. Medlemmer fra naturparkrådet med viden inden for de respektive områder, der er beskrevet i naturparkplanen, har fortalt ud fra deres specialviden om værdierne i Naturpark Vesterhavet. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet Der er i dag flere naturvejledere tilknyttet området. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget Der er blevet udarbejdet to bilag til Naturparkplanen, som mere specifikt beskriver de konkrete projekter, med angivelse af torvholder / samarbejdspartnere, prioritet, tidsfrist og budget. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for Danske Naturparker. Sekretariatets bemærkninger og vurdering af ansøgningsmaterialet: Der har været rettet kontakt til ansøger, med et ønske om at uddybe og supplere oplysningerne vedr. de konkrete kortsigtede projekter. Det kan bemærkes at de skitserede naturprojekter godt kunne skærpes, med henblik på konkretisering og målbarhed. F.eks. er konkrete naturpleje/genopretningsprojekter i Natura 2000 samt habitatområder og naturgenopretning ved Filsø ikke beskrevet. Lidt flere tiltag og fokus på faciliteter kunne også ønskes. Foreksempel er den samlede stiplan som fremgår af kommuneplanen og de nye faciliteter ved Filsø ikke nævnt eller konkretiserede. 5

84 Det skal vurderes, om de skitserede projekter i tilstrækkelig grad understøtter naturpleje, øget naturkvalitet og øget adgang til natur - med specifikke, målbare og tidsbestemte aktiviteter. Det skal tages med i vurderingen, at de store lodsejere i naturparken: Aage Jensens Naturfond, NST og Forsvaret, er driftsansvarlige for størstedelen af arealerne i naturparken hvor Varde Kommune ikke har meget indflydelse på naturplejen. Sekretariatet vurderer, at etableringen af Naturpark Vesterhavet kan bruges som en løftestang for et udbygget samarbejde mellem Varde Kommune og de 3 store lodsejere, omkring naturpleje, naturgenopretning og projekter der skaber bedre naturoplevelser. Sekretariatet vurderer: - At ansøgningen (med bilag), naturparkplanen samt de kortsigtede projekter og langsigtede målsætninger, lever op til de 10 kriterier i mærkningsordningen, - At det udpegede område lever op til mærkningsordningens definition på en Dansk Naturpark, samt - At det er sandsynliggjort, at de planlagte projekter og aktiviteter kan forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. Med mindre nationalkomiteen vurderer, at der er behov for at dele af ansøgningsmaterialet uddybes, eller at et eller flere af kriterierne ikke er opfyldt tilstrækkeligt, anbefaler sekretariatet, at Naturpark Vesterhavet tildeles mærkatet Dansk Naturpark. 6

85 Vurderingsskema Pilotpark Randers Fjord Navn: Ansøgere: Kontakt: Naturpark Randers Fjord Norddjurs og Randers Kommuner Kirsten Bjerg: Terese Sandvei: Evt. samarbejdspartnere/kommuner: Norddjurs Kommune, Randers Kommune, LAG Randers, LAG Djursland, Destination Djursland og VisitRanders Beskriv hvilke projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: Fremgår af bilag og udspecificeres nedenfor. Områdets størrelse (hektar): 313,5 km 2 eller ha Kort beskrivelse af naturparken: Randers Fjord strækker sig fra Randers Bro i Randers centrum til fjordens udmunding ved Udbyhøj, en strækning på ca. 40 km. Der er unik natur, store kulturværdier og spændende landsbyer ved Randers Fjord. Randers Fjord området rummer nogle af de største naturværdier i Randers- og Norddjurs kommuner. Ved Randers by, hvor Gudenåen løber ud i fjorden, findes et af landets største indlandsådeltaer, og ved Udbyhøj, hvor Randers Fjord løber ud i Kattegat, findes et af landets største og eneste østvendte fjorddeltaer. Der er ikke stort kendskab til området, selv blandt indbyggerne i Randers og Norddjurs kommuner, og fjorden betegnes af mange som Den Hemmelige Fjord. Årsagen til dette er hovedsageligt, at adgangsforholdene til Randers Fjord er få og dårlige. Formidling og adgang til området skal medvirke til at styrke kendskabet til Randers Fjord og den spændende naturog kulturhistorie. Naturpark Randers Fjord har været med i Friluftsrådets pilotprojekt omkring Danske Naturparker fra Igennem dette projekt er der skabt en certificeringsordning, der rummer en platform, der øger muligheder for naturoplevelser, og fremmer et aktivt friluftsliv. Arbejdet med at certificere Naturpark Randers Fjord blev påbegyndt tilbage i april 1

86 2010, og offentlighedsfasen blev indledt på et borgermøde i Mellerup d. 29. januar Natur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Kortsigtede projekter og aktiviteter: Kystkortlægning af flora og fauna langs Randers Fjords vestside. Formålet er at få overblik over, hvilke arter, der findes, og hvordan man bedt udøver benyttelse kontra beskyttelse i forhold til diversiteten Etablering af kogræsserlaug på arealer langs fjorden -som kan og bør afgræsses Afgræsningen af strandengene ved Overgård øges fra 10 til 40 ha. Langsigtede projekter og aktiviteter: Oprensning af rørdammene ved Stenalt Afgræsningen af strandengene ved Overgård øges til 70 ha. Opfølgning på strandtudsebestanden i Naturpark Randers Fjord Friluftsliv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Kortsigtede projekter og aktiviteter: Etablering af fiskerensepladser ved Voer Færgested, Mellerup og i Udbyhøj syd Udarbejdelse af rapport der belyser lystfiskerpotentialet i Randers Fjord Igangsættelse af dialog med lodsejere langs fjorden med henblik på etablering af friluftsfaciliteter (hotspots) Fysisk forbedring af den nordlige del af lodsstien Porten til Naturpark Randers Fjord Langsigtede projekter og aktiviteter: Gøre Randers Fjord til en attraktiv kajakdestination Undersøge mulighederne for etablering af plankespang i rørskovene Etablering af stisløjfer i Naturpark Randers Fjord Formidling (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Kortsigtede projekter og aktiviteter: I 2014 øges antallet af offentlige ture i Naturpark Randers Fjord med 10 (hvem er ansvarlig?) Ubemandet grejbase etableres ved Udbyhøj Nord Få redegjort for hvor mange private formidlere der er i Naturpark Randers Fjord Fjordlivet Basal infrastruktur og digital formidling Langsigtede projekter og aktiviteter: Lave en samlet formidlingsstrategi for Naturpark Randers Fjord Øge mulighederne for direkte- og indirekte formidling i Naturpark Randers Fjord 2

87 Undersøge mulighederne for mere formidling på selve Randers Fjord Kultur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Kortsigtede projekter og aktiviteter: Analyse af lodseriet på Randers Fjord Identifikation og produktion af 5 filmklip der skal formidle kulturhistorien der knytter sig til Randers Fjord Langsigtede projekter og aktiviteter: Undersøgelse af mulighederne for etablering af cykelsti mellem Allingåbro og Randers - enten i det nedlagte banetrace eller parallelt med banetraceet, såfremt banecykelaktiviteten kan fastholdes. Etablering af kanoner på Skansen i Udbyhøj Syd Historisk analyse af sammenhæng mellem fjorden og herregårdene og de omkringliggende landsbyer Erhverv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Kortsigtede projekter og aktiviteter: Undersøge om der er behov for etablering af et erhvervsnetværk i Naturpark Randers Fjord Kortlægge produktionsvirksomheder i Naturpark Randers Fjord Langsigtede projekter og aktiviteter: Arbejde målrettet med branding af varer der er produceret af små produktionsvirksomheder i Naturpark Randers Fjord Turisme (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Kortsigtede projekter og aktiviteter: Afklaring af behov for etablering af netværk for turismeaktører og øvrige interessenter. Det afklares om der er behov for et bredt eller for mere temaspecifikke netværk. Gennemføres senest pr Afdækning og dokumentation af turismepotentialet i forbindelse med certificering af Naturpark Randers Fjord. Gennemføres senest pr Langsigtede projekter og aktiviteter: Udvikling og implementering af turisme som forretningsområde i forbindelse med Naturpark Randers Fjord Formidling og kommunikation i relevante netværk Involverende aktiviteter i forbindelse med øvrige turismeaktiviteter 3

88 Forslag til budget, samt finansiering (kan vedlægges som bilag): Der er budgetteret med 6 projekter for rundt regnet 11 millioner kroner, i perioden Samt 2 administrative medarbejdere som finansieres af den kommunale drift. De tre største finansierede projekter er: a) Fjordlivet basal infrastruktur og digital formidling til kr. b) Naturen ved Randers Fjord som vækstdriver for udvikling til kr. c) 10 hotspots til kr. OK - Se bilag Kortmateriale (vedlægges som bilag): OK - Se bilag Motivering af ansøgning: OK se bilag Kriterier Det skal forklares hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Pt. er kun ca. 40% af arealet beskyttet natur. Der påtænkes en af to muligheder: 1) At medregne en større del af Ålborg bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der ligger i Natura 2000 område, eller 2) At fjerne nogle af de landbrugstunge områder. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning (Pilotparker: Det skal sandsynliggøre, at kriterium 1 kan opfyldes når den præcise afgrænsning er vedtaget. Afgrænsningen skal være på plads inden udgangen af pilotparkperioden) Der er en proces i gang med involvering af lodsejere. Det forventes at afgrænsning er på plads i løbet af Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 4. Naturparken skal have et naturparkråd (Hvem er repræsenteret i rådet?) Styregruppen bag etableringen af Naturpark Randers Fjord har indstillet til Byrådene i Norddjurs og Randers Kommune at naturparkrådet sammensættes af 18 medlemmer fra nedenstående organisationer og foreninger: 2 politikere en udvalgsformand fra hver af de to kommuner fra relevant udvalg. 4

89 Udvalgsformændene varetager formelt formandsposten i naturparkrådet på skift. 1 repræsentant fra hver af de to landboforeninger: Landboforeningen Kronjylland og Djursland Landboforening 1 repræsentant fra hver af de to turismeorganisationer: VisitRanders og Destination Djursland 1 repræsentant fra hver af de to kommuners grønne råd. De Grønne Råd udpeger selv 1 repræsentant fra hver af de to kommuners LAG er: LAG Randers og LAG Djursland 2 fra Naturpark Randers Fjords Ildsjæle 1 fra Museum Østjylland 1 fra Friluftsrådet 1 fra Region Midtjylland 2 fra erhvervslivet en fra hver af de 2 kommuner udpeget af kommunernes erhvervsråd 1 fra Randers Havn Norddjurs kommunes Byråd vedtog sammensætningen af naturparkrådet d. 17. september 2013, og Randers Kommunes Byråd gjorde det samme d. 30. september Det kan overvejes om nogle af følgende organisationer har lokale interesser i naturparken og som sådan skal inviteres til at side i rådet: DN DOF Jægerforbundet Sportsfiskerforbundet Den lokale naturstyrelse / skovdistrikt Danmarks Idrætsforbund Sejlerne Spejderne Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen (Pilotparker: Der skal vedlægge budget samt finansieringsplan for projekterne i pilotparkperioden) Det vedlagte budget med tidsplan indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne (Pilotparker: Arbejdet med at etablere en naturpark skal som minimum være politisk vedtaget) Byrådene i de to kommuner har taget beslutning om kommunernes deltagelse i Friluftsrådets pilotfase om naturparker tilbage i Desuden har begge byråd vedtaget sammensætningen af naturparkrådet for Naturpark Randers Fjord og besluttet, at denne ansøgning fremsendes for at blive pilotpark med det formål at arbejde hen mod en egentlig certificering som naturpark under Danske Naturparker. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 5

90 7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser Det har igennem hele pilotprojektfasen været centralt, at der sikres en høj grad af borgerinddragelse. Borgerinddragelsesfasen i Naturpark Randers Fjord blev indledt i januar 2011 med et borgermøde i Mellerup, hvor omkring ca. 250 deltog. Direkte afledt af dette møde etableredes en række arbejdsgrupper, der skulle idéudvikle på følgende indsatsområder: Adgang fra vand De gode historier Adgang fra land Fiskeri Erhverv Naturforbedring Dannelse af disse arbejdsgrupper ledte videre til et tæt samarbejde med frivillige i Naturpark Randers Fjord. Inddragelse af frivillige og facilitering af grupperne blev som udgangspunkt fordelt mellem de 6 projektpartnere. Forskellige udfordringer og engagement betød ret hurtigt, at de frivillige i praksis blev samlet i en stor fællesgruppe med LAG som tovholdere. Grupperne har haft mulighed for at få bistand fra LAG, og der blev arrangeret en lang række fællesmøder og inspirationsturer. I oktober 2011 indleverede alle grupper deres forslag til videre bearbejdning og prioritering i kommunerne. LAG har stor erfaring med at samarbejde med frivillige, og et samarbejdsprojekt mellem LAG Randers og LAG Djursland bidrog med kr. til inspirationsture og mødeudgifter. Ret hurtigt tegnede der sig en struktur med en række lokal forankrede projekter omkring byerne ved fjorden, og nogle mere overordnede grupper der havde fokus på naturparken som helhed. Udover det arbejde, der har været i de nedsatte arbejdsgrupper, har der været arrangeret 3 inspirationsture for de frivillige. Turene skulle sikre inspiration til gruppen af frivillige. Der har været god dialog med de to store Landboforeninger i området (Djurslands Landboforening og Landboforeningen Kronjylland), og der arbejdes pt. på udarbejdelse af en lodsejerfolder samt et informationsmøde. Lodsejerfolderen skal sikre at lodsejerne får relevant information om naturparkprojektet, og mødet skal give svar på evt. spørgsmål. Lodsejerfolderen er i øjeblikket til godkendelse hos landboforeningerne og lodsejemødet forventes afholdt inden udgangen af Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Der igangsættes en proces for udvikling af formidlingsstrategi. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget Processen for udarbejdelse, nedsættelse af arbejdsgruppe, borgerinvolvering og offentlighed 6

91 er beskrevet. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker Sekretariatets vurdering af ansøgningsmaterialet Sekretariatet vurderer: - at ansøgningen (med bilag), procesbeskrivelse samt de kortsigtede projekter og langsigtede målsætninger lever op til 7 af de 10 kriterier i mærkningsordningen, med de lempeligere vilkår som gælder for kriterium 1+2 i pilotparker, - at det udpegede område lever op til definitionen på en Dansk Naturpark, og i løbet af pilotperioden kan tilrettes så det også opfylder kriterium 1 + 2, samt - at det er sandsynliggjort, at de planlagte projekter og aktiviteter kan forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. Med mindre nationalkomiteen vurderer, at der er et behov for at dele af ansøgningsmaterialet uddybes, eller at et eller flere af kriterierne ikke er opfyldt tilstrækkeligt for en ansøgning om pilotpark, anbefaler sekretariatet at Naturpark Randers Fjord tildeles pilotparkstatus med mulighed for senere mærkning som Dansk Naturpark. 7

92 Vurderingsskema Pilotpark Lillebælt Navn: Naturpark Lillebælt Ansøgere: Fredericia, Kolding og Middelfart Kommuner Kontakt: Betina Andreasen, Kommune(r): Fredericia, Kolding og Middelfart Kommuner Evt. samarbejdspartnere/kommuner: Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Kolding Kommune og Destination Lillebælt med over 60 erhvervspartnere Resumé af projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: Enkelte projekter er ganske store og omfattende. Andre er langt mindre og afgrænsede. Nogle projekter er funderet lokalt i hver af de respektive kommuner Fredericia eller Kolding eller Middelfart, mens andre er tværgående og nyskabende projekter. Samlet rummer Naturpark Lillebælt projekter og aktiviteter på indeværende tidspunkt for 113 mio. kr. over de næste 5 år. De konkrete projekter fremgår af projektbeskrivelse (bilag 3) samt aktivitets- og tidsplanen (bilag1) og gengives i overskrifter i det følgende. Projekterne er budgetlagt (se bilag 2). Områdets størrelse (hektar): Naturpark Lillebælts udkast til den geografiske afgrænsning rummer hektar i samlet arealstørrelse. Kort beskrivelse af naturparken: Lillebælt er et særpræget havområde der er forbundet med det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Fra Østersøen transporteres årligt 40 milliarder m3 vand gennem Lillebælt. Med en bredde på mindre end 1 km ved Snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste i de indre danske farvande. Bunden holdes dermed fri for løst materiale, og Lillebælt har derfor en hård bund, som er sjældent i de indre danske farvande. Vanddybden 1

93 i Lillebælt varierer med dybder nedtil 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande. Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber sammen med de store vanddybder, den hårde bund og stærke strøm unikke levebetingelser for planter og dyr, som ikke findes så veludviklet andre steder i de indre danske farvande, eksempelvis for marsvin, hvor verdens største og tætteste koncentration af marsvin findes her i Lillebælt. En del af området er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Lavvandede bugter, rev ogkystlaguner udgør en del af det særlige havområde. I kystområderne er der mange forekomster af kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær, med sjælden flora, fauna og fungi. Karakteristisk for området er de mange kystlaguner samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Lillebælt er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder. Levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder. Det fredede og internationale naturbeskyttelsesområde Røjle Klint har en særegen geologi, hvor jordbunden består af plastisk ler. De naturlige kystpartier har en fri dynamik uden nyetablering af kystbeskyttelse. Her findes bl.a. kalkholdige og sure overdrev, samt kilder med gode betingelser for sjælden flora. Bæltet har synlige aflejringer fra tre istider, men er især formet af Lillebælt gletcheren, hvis randmoræne ved Skamlingsbanken har en højde på 113 m. Under isen har smeltevandet udgravet flere tunneldale, som nu udgør Kolding og Haderslev fjorde og Hejls Nor. Kystlandskaberne er kuperede og især på Fynssiden kun spredt bebyggede, præget af store herregårde. Langs kysten findes mange småskove, og i de mere kuperede områder opleves græsningsarealer, hvor dyr plejer landskabet og den særlige flora og fauna. Kysterne langs Lillebælt er blevet påvirket af strøm og bølgeslag og står med stejle, eroderede klinter f.eks. Trelde Næs med en lang strækning med klinter med konstante nedskridninger, vældprægede skredteresser mv., der giver et højest særegent naturindhold. Skovområderme omkring antages at have været til siden istiden og rummer rig flora og unik fungi. Der er bl.a. fundet over 50 udryddelsestruede, sårbare eller sjældne svampe. Klinterne har stor international forsknings- og undervisningsmæssig værdi, som et komplet men sjældent eksempel på udviklingen af en kyst. Nogle af klintprofilerne tjener som referenceområde for Nordsø-områdets aflejringstyper, der kun få steder er tilgængelige på land. Det er et af de få steder i Danmark, hvor konvergerende feddannelse finder sted. Afslutningsvist kan det nævnes, at der i Lillebælt-området bor omkring mennesker, og der er et rigt foreningsliv og friluftsliv med blandt andet marsvinelaug og marine friluftsforeninger.hertil er der en stor og meget spændende kulturhistorie for området med store kulturarvsværdier som bl.a. Fredericia som fæstningsby og 1. by med religionsfrihed, Hindsgavlhalvøen med engvandingsanlæg og slotsruin samt Skamlingsbanken, som skal til at gennemgå et større restaurerings- og udviklingsforløb. Disse og mange flere kulturarvsværdier og fortidsminder vil blive synliggjort og formidlet gennem Naturpark Lillebælt. Den beskrevne natur, geologi, kulturarv og friluftslivet udgør og favnes af Naturpark Lillebælt. Destination Lillebælt er etableret mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner som platform for udvikling af den bæredygtige turisme, hvor der tages afsæt i bæredygtig tematurisme, som bl.a. bruger natur- og kulturressourcerne i Naturpark Lillebælt som platform til udvikling af aktiviteter som cykling, fiskeri, havkajak og naturformidling. Det giver en platform for fremtidigt turismefremme og erhvervssamarbejde i Naturpark Lillebælt. Herudover forventes det, at flere af Destination Lillebælts projekter vil indvirke positivt på naturen og kulturarven i forhold til forbedring og synliggørelse af denne. 2

94 Natur (Resumé af kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne) Langsigtet målsætning: Den marine og landskabelige natur styrkes og synliggøres i samarbejde med virksomheder, organisationer, institutioner, borgere og lodsejere. Kortsigtede målsætninger: Der udarbejdes en overvågningsplan for genoprettet, restaureret eller plejet natur. Der udvikles en 5-årig naturparkplan. Muligheden for udvikling af tværkommunale plejeplaner for naturområder og arter i Naturpark Lillebælt undersøges. Muligheden for etablering af stenrev i Lillebælt undersøges med henblik på forbedring af biodiversiteten og vandkvaliteten i Lillebælt. Udvalgt natur i Naturpark Lillebælt genoprettes, restaureres og plejes. Der indgås grønne partnerskaber med frivillige, organisationer, virksomheder, brugere og lodsejere med henblik på at forbedre naturen i Naturpark Lillebælt. I samarbejde med dagrenovation, forbrændingsanlæg, tekniske forvaltninger m.fl. igangsættes frivillighedsinitiativer, hvor grupper fra foreninger, institutioner, organisationer og frivillige generelt udfører naturforbedrende projekter som f.eks. oprydning langs strande, udlægning af gydegrus mv. De konkrete projekter i tidsperioden : Afgræsning på Skamlingsbanken ( Afgræsning Solkær enge Restaurering af Kokær bæk Restaurering af Surmosebæk Græsningsprojekt ved øvre Kokærbæk Vådområdeprojekt ved Hejls Bæk Vådområdeprojekt ved Kær Mølle Å Faunapassage ved Aller Mølle (forundersøgelse) Undersøgelse af mulighed for stenrev i Koldingfjord/Lillebælt Vandrefalkkasser i Fredericia Information om ynglende ørne Afgræsning ved Gudsø Vig Driftsplan for Trelde Næs Fuglevenlig drift af enge ved Studsdal vig Undersøgelse af fuglelivet i Lillebælt Etablere forstyrrelsesfrie øer til terner Etablere ørnerede i Lillbælt Afgræsning af Røjle mose Afgræsning Røjle Klint Afgræsning "Sudden" på Hindsgavl-halvøen 3

95 Afgræsning af strandeng og drift af fugletårn, Føns Vang Nyplantning af skov på Hindsgavl-halvøen Nyplantning på sletten i Dyrehaven på Hindsgavl-halvøen Klimaprojekt Vandløbsrestaurering og - regulering af Hybæk og Hygind Bæk Brende Å - vandløbsrestaurering Natura 2000-plan - hegning og rydning (6 områder) Tilskudspulje til private projekter Overvågningsplan for naturområder og arter Undersøgelse af mulighed for udvikling af tværkommunale plejeplaner Grønne partnerskaber med fokus på forbedring af natur Naturforbedrende frivillighedsarbejde Friluftsliv (Resumé af kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne) Lansigtet målsætning: Friluftslivet til vands og til lands styrkes, tilgængeliggøres, synliggøres og motiverer flere lokale og turister til at dyrke sunde friluftsaktiviteter og få nye oplevelser. Kortsigtede målsætninger: Den maritime og landbaserede rekreative infrastruktur kortlægges, synliggøres og sammenhængen forbedres. Der planlægges forbedringer af muligheden for maritime friluftsaktiviteter i Naturpark Lillebælt. Støttefaciliteterne til friluftsaktiviteter forbedres og synliggøres. Adgangsforhold for bevægelseshæmmede og andre med nedsatte funktioner kortlægges, og der De konkrete projekter i tidsperioden : Etablering af sti rundt om Hejls Nor Undersøge mulighed for trækfærge/bro over Eltangvig Modernisering af Øster strand Formidlingscenter/grejbank på Trelde Næs Udvikling og drift af Hindsgavl Dyrehave Friluftsliv ved Røjle Klint Forbedring af forhold for marine friluftsaktiviteter Samarbejdsmuligheder med friluftsorg. Dialog om sundhedsfremmende projekter Adgangsforhold for bevægelseshæmmede og andre med nedsatte funktioner til rekreative områder og stier kortlægges Formidling (Resumé af kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der 4

96 skal medvirke til at nå målsætningerne) Lansigtet målsætning: Den eksisterende formidling af Lillebælt-området styrkes og synliggøres for borgere og turister, hvilket skaber værdsættelse for bl.a. naturen og giver lyst til at passe på naturen og komme igen. Kortsigtede målsætninger: Et tværkommunalt formidlingsteam nedsættes håndtering af formidlingsopgaven i Naturpark Lillebælt, herunder afdækning af eksisterende formidlingsindsats i Lillebælt Naturpark samt koordinering og udvikling af formidling. Der udvikles i samarbejde med Destination Lillebælt kortguides med rekreative områder, ruter og faciliteter i Lillebælt Naturpark baseret på princippet om visitor management. Der udarbejdes i samarbejde med Destination Lillebælt en kommunikationsplatform med logo og grafisk identitet, som et led i at skabe Lillebælt Naturparks identitet og image. En arbejdsgruppe bestående af virksomheder, organisationer og forvaltninger skal bidrage til udvikling af nye formidlingstiltag og produkter inden for natur, kulturarv, friluftsliv og sundhed i Naturpark Lillebælt i samarbejde med Destination Lillebælt. Lillebælt Naturparks formidlings- og markedsføringsopgaver udarbejdes sammen med Destination Lillebælt Der udarbejdes en plan for etablering af formidlingscentre og formidlingssteder som indgang til Lillebælt Naturpark, som herefter udføres. Planen skal sikre sammenhængende og synlig formidling. Der udvikles en hjemmeside om Lillebælt Naturpark, og der anvendes sociale medier i dialogbaseret kommunikationsform f.eks. Facebook, Instagram eller andre. De konkrete projekter i tidsperioden : Skoleprojekt ved Binderup Mølle å Naturformidlingsaktivitet: Se Lillebælts Indhold Formidlingsstier i Fredericia med QO-koder og film Havørred Fyn Skiltning Udstilling i Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl Ansættelse af Naturvejleder i Middelfart Kommune Udvikling af hjemmeside og profil på sociale medier Udvikling af tryksager om Lillebælt Naturpark Etablering af naturparkcentre/formidlingssted for Lillebælt Naturpark Markedsføring og synliggørelse af Lillebælt Naturpark GIS-baseret oplevelsesdatabase med webbaseret oplevelseskort Planlægning og udvikling af informationstavler, skiltning og vejvisningsservice Kultur (Resumé af kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne) 5

97 Langsigtet målsætning: Den kulturhistoriske arv bevares, og de omkringliggende forhold og muligheder udvikles og forbedres for besøgende. Kortsigtede målsætninger: Der igangsættes en identificeringsproces og synliggørelsesproces af de primære kulturhistoriske undervandsfund som et led i at sikre, at Lillebælts marine kulturhistorie er velafdækket og synlig. Der arbejdes for at sammenkæde kulturhistoriske spor gennem rutesystemer med tilhørende formidling. Der igangsættes initiativer til frivillig pleje af kulturhistoriske arv og omkringliggende rekreative arealer. Kulturinstitutioner, museer, kulturforvaltninger og kulturhistoriske foreninger inddrages i arbejdet og formidlingen af den marine og landskabelige kulturhistoriske arv. Der udarbejdes en plan for, hvordan Naturpark Lillebælt kan bidrage til bevarelsen af fiskeriets kulturhistorie ved Lillebælt. De konkrete projekter i perioden : Udviklingsplan for skamlingsbanken Pleje af fortidsminder Identificering og synliggørelse af kulturhistoriske marine fund Plan for bevarelse af fiskeriets historie Sammenkædning af kulturhistorisk arv Frivillig arbejde med pleje af kulturarv og tilknyttede rekreative arealer Erhverv (Resumé af kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne) Langsigtet målsætning: Naturpark Lillebælt skal bidrage til nye bæredygtige erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Herunder arbejdes der for, at erhvervslivet bidrager til at forbedre naturen, miljøet, friluftslivet og oplevelsesmuligheder. Kortsigtede målsætninger: Lillebælt Naturpark skal indgå partnerskaber med erhvervet om støtte og opbakning til natur-, kulturhistoriske-, formidlings- eller friluftsprojekter mod en profilering af virksomheden. Erhvervet inddrages i udviklingen af friluftsaktiviteter samt rute- og stisystemer i Lillebælt Naturpark. Iværksætterinitiativer, erhvervsråd m. fl. Inddrages i skabelsen af nye virksomheder og iværksættermuligheder, der bidrager til opfyldelsen af Naturpark Lillebælts formål. Der tages kontakt til fiskerierhvervet med henblik på samarbejde om afsætningsmuligheder for fisk fanget ved skånsomt fiskeri. Landbrugsorganisationerne kontaktes med muligheden om at indgå i et samarbejde om udvikling af oplevelsesmuligheder (gårdbutik, Bed and Breakfeast, mv.). Det undersøges, om en naturparkmærkning kan udarbejdes som et samarbejde 6

98 mellem erhvervet og Naturpark Lillebælt til at markedsføre virksomheders lokale produkter som f.eks. føde- og drikkevarer, friluftsaktiviteter mv Erhvervsudvikling Undersøge mulighed for naturparkmærkning for virksomheder Naturparksponsor/partnerskaber med virksomheder Inddragelse af erhverv i udvikling af friluftsaktiviteter samt rute- og stisystemer Samarbejde med fiskerierhverv om skånsom fiskeri Samarbejde med landbrug om udvikling af oplevelsesmuligheder Turisme (Resumé af kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne) Langsigtet målsætning: Der skabes i samarbejde med Destination Lillebælt bæredygtige aktiviteter, oplevelser og formidling med høj tiltrækningskraft i samarbejde med turismeerhvervet. Kortsigtede målsætninger: Friluftsaktiviteter og naturoplevelser udvikles, synliggøres og formidles til turisterne i forlængelse af eksisterende og nye initiativer fra Destination Lillebælt 1, for at give turisterne de bedste naturoplevelser. Der skabes et netværkssamarbejde mellem turismeaktører med henblik på at øge turisters brug af friluftstilbud. De konkrete projekter i perioden Natursti ved Trelde Næs Kajakhotel og pavillion Bridgewalking Udvikling, synliggørelse og formidling af friluftsaktiviteter og naturoplevelser til turister Temapartnerskaber med fokus på udvikling og synliggørelse af natur- og friluftsoplevelser: Cykel Dykning Fiskeri Havkajak Naturformidling 7

99 Forslag til budget, samt finansiering (kan vedlægges som bilag): Der budgetteres med projekter for i alt 113 mio. kroner. Størstedelen af projekterne og aktiviteterne i Naturpark Lillebælt er allerede finansieret, men projekter der knytter sig til udviklingen af Naturpark Lillebælts identitet, er der ikke opstillet finansiering af, men her stiller Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner sammen med Destination Lillebælt deres interne ressourcer til rådighed. Herudover er der nogle konkrete aktiviteter, der søges om støtte til fra forskellige fonde, hvilket er nærmere beskrevet i de vedlagte bilag (bilag 3). Blandt andet planlægges et større tværkommunalt formidlings- og tilgængelighedsprojekt, som der søges om finansiering til fra Nordea-fonden I bilag 2 findes budget og finansieringsplan for aktiviteterne og projekterne, som i første omgang inddrages i Naturpark Lillebælt og gennemføres inden for den 5-årige mærkningsperiode, såfremt Naturpark Lillebælt optages i Danske Naturparker. Budgettet er vedlagt og udspecificeret på projekter som bilag 2 Kortmateriale (vedlægges som bilag): Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Lillebælt Naturpark Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Motivering af ansøgning: Se ansøgningsskema Kriterier Det vurderes i det følgende hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Inden for den foreløbige afgrænsning udgør beskyttelsesandelen ca. 52 % af det samlede areal, hvilket er ca ha beskyttet natur ud af ca ha samlet areal i Naturpark Lillebælt. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker. 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning (Pilotparker: Det skal sandsynliggøre, at kriterium 1 kan opfyldes når den præcise afgrænsning er vedtaget. Afgrænsningen skal være på plads inden udgangen af pilotparkperioden) På kortbilag 2 er vist udkastet til afgrænsningen med de beskyttede arealer. Foretages der mindre justeringer af den foreløbige afgrænsning vil det fortsat forblive med minimum 50 % beskyttet natur. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Naturudviklingskonsulent Betinna Andreasen fra Destination Lillebælt er administrativ ansvarlig medarbejder for Naturpark Lillebælt. Betinna Andreasen er finansieret gennem Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner med henblik på udvikling og forvaltning af Lillebælt Naturpark. 8

100 Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker. 4. Naturparken skal have et naturparkråd (Hvem er repræsenteret i rådet?) Naturparkrådet sammensættes af: Udvalgsformand fra Teknik- og Miljøudvalget i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen Udvalgsformand fra Miljøudvalget i Fredericia Kommune, John Bader Udvalgsformand fra Plan- og Miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg Skrumsager Destination Lillebælt, Leder Peter Saabye Simonsen Repræsentant for Friluftsrådet Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening Repræsentant for Region Syddanmark Repræsentant for Kulturarvsområdet Repræsentant for Erhverv Repræsentant for Fiskerierhverv Repræsentant for Landbruget Repræsentant fra Wedellsborg Gods Repræsentant for Naturstyrelsen Sammen med invitationen er der indkaldt til det første møde i naturparkrådet, som afholdes d. 28. november Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker. 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen (Pilotparker: Der skal vedlægge budget samt finansieringsplan for projekterne i pilotparkperioden) Det vedlagte budget indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne (Pilotparker: Arbejdet med at etablere en naturpark skal som minimum være politisk vedtaget) Samme dag d. 24 juni 2013 vedtog Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommunes byråd, at kommunerne sammen med Destination Lillebælt ansøger om certificering af Naturpark Lillebælt under mærkningsordningen Danske Naturparker. I første omgang søges der om at opnå pilotparkstatus, og når de sidste kriterier opfyldes, søges der om, at få Naturpark Lillebælt certificeret som en naturpark under Danske Naturparker. Godkendelserne fra de tre kommunalbyråd findes i bilag 6. Naturpark Lillebælt inddrages i kommuneplanen som tillæg i Tidsplanen for inddragelsen i kommuneplanen findes i procesplanen i bilag Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser 9

101 Der er udviklet en borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt, som skal bidrage til at sætte fokus på, hvordan borgerinddragelsen sikres gennem pilotparkperioden, samt hvordan og hvornår der arbejdes med borgerinddragelse i Naturpark Lillebælt. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende (Dette kriterium skal ikke være opfyldt for at blive pilotpark) Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner vil i samarbejde med Destination Lillebælt udvikle en formidlingsplan for den tværkommunale koordinerede naturparkformidling, der skal bidrage til en stærk, veltilrettelagt og synlig formidling til naturparkens forskellige målgrupper. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet (Dette kriterium skal ikke være opfyldt for at blive pilotpark) Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner har på tværs af kommunerne samlet et formidlingsteam, som er tilknyttet til Naturpark Lillebælt og blandt andet vil varetage formidlingsopgaven i naturparken. Formidlerne der er tilknyttet til Naturprak lillebælt i formidlingsteamet er følgende: Bjarne Christensen, lærer og naturvejleder, Fredericia Kommune. Nanna Winbladh, naturvejleder, Kolding Kommune. Rikke Vesterlund, naturvejleder, Middelfart Kommune. Rikke Vesterlund indgår i naturformidlingsteamet frem til januar Herefter erstattes Rikke Vesterlund af en anden naturformidler fra Middelfart Kommune, der er ansat til at formidle i Naturpark Lillebælt. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget (Dette kriterium skal ikke være opfyldt for at blive pilotpark) Naturparkplanen vil blive udarbejdet af Destination Lillebælt, Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner i samarbejde med interessenterne i Naturpark Lillebælt. Naturparkplanen udarbejdes i Se bilag 4 med procesplanen for udvilkling af naturparkplanen og bilag 1 for tidsplanen for Naturpark Lillebælt. Indstilles godkendt i henhold til kriterierne for pilotparker Sekretariatets indstilling: Sekretariatet vurderer: - at ansøgningen (med bilag), procesbeskrivelse samt de kortsigtede projekter og langsigtede målsætninger lever op til 7 af de 10 kriterier i mærkningsordningen, med de lempeligere vilkår som gælder for kriterium 1+2 i pilotparker, - at det udpegede område lever op til definitionen på en Dansk Naturpark, og i løbet af pilotperioden kan tilrettes så det også opfylder kriterium 1+2 og 8-10, samt - at det er sandsynliggjort, at de planlagte projekter og aktiviteter kan forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. 10

102 Med mindre nationalkomiteen vurderer, at der er et behov for at dele af ansøgningsmaterialet uddybes, eller at et eller flere af kriterierne ikke er opfyldt tilstrækkeligt for en ansøgning om pilotpark, anbefaler sekretariatet at Naturpark Lillebælt tildeles pilotparkstatus med mulighed for senere mærkning som Dansk Naturpark. 11

103 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 8 b på dagsordenen Projekt "Reducering af omfanget af konflikter i naturen" Der foreligger nu en milepælsplan for projektet om reducering af konflikter i naturen. Første emne er udpeget: Mountainbikes. Forventet kampagnestart: uge 17, 2014 Naturstyrelsens bidrag på kr. til mountainbike-kampagnen afklares endeligt i forbindelse med budgetfremlæggelse i uge 6. Bilag: Milepælsplan Indstilling: Bestyrelsen godkender den fremlagte Milepælsplan. Mads Ellegaard og Jakob Simonsen, 14. januar 2014 D

104 BILAG til punkt 8 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Aktivitets- og milepælsplan for projekt "Reducering af omfanget af konflikter i naturen" Tid Milepæle Aktivitet/bemærkninger 2013 Oktober Styregruppe etableret OK. Styregruppen består af FR, DIF og NTS Oktober Kontrakt indgået om gennemførelse af undersøgelse vedr. antallet og omfanget af oplevede konflikter i naturen jfr. mål OK. Med firmaet Asbjørnjensen Delleverance november Uge 9 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Overordnet konceptdesign tilvejebragt Arbejdsgruppen for første adfærdskampagne er etableret Jfr. mål Støttegruppe med lodsejerorganisationer etableret Jfr. mål Samarbejde med udvalgte medlemsorganisationer etableret ift. deres platforme vedr. drøftelse om konflikter i naturen. Jfr. mål Første kampagne: Mountainbike Arbejdsgruppen består af FR, DIF, NTS, DCU, DGI samt større aktører indenfor MTB-verdenen Møde(r) afholdt med Skovforeningen, Landbrug & Fødevarer samt NaturErhvervstyrelsen. Dialogmøder afholdt med en række medlemsorganisationer ift. deres platforme vedr. drøftelse om konflikter i naturen. Mindst 6 forskellige medlemsorganisationer inddrages og resultaterne samkøres med en lignende undersøgelse som DIF i 2013 har gennemført med andre org. Uge 17 Første adfærdskampagne lanceres Officiel lancering af første adfærdskampagne Åbning af hjemmesiden Uge 23 Uge Uge 5 Uge 8 Arbejdsgruppe vedr. anden adfærdskampagne er nedsat Jfr. mål Fokusgruppe vedr. forvaltningstiltag etableret Jfr. mål Præsentation af resultater vedr. eksisterende forvaltningstiltag Samarbejdsgruppe etableret vedr. nyt projekt om forvaltningstiltag Jfr. mål Anden kampagne: Henkastet affald i naturen Invitere potentielle deltagere til en arbejdsgruppe, formentlig FR, DIF, NTS, Hold Danmark Rent, geocaching.dk, Dansk Skovforening og hundeorganisationer. Kampagnen udføres i samarbejde med HDR Fokusgruppen arbejder med forvaltningstiltag, der kan nedbringe antallet af konflikter i naturen. Både med hvilke forvaltningstiltag der pt. virker og hvilke der ønskes afprøvet styregruppen præsenteres resultaterne af: - fokusgruppens anbefalinger, - effektundersøgelse af 2 eksisterende forvaltningstiltag - spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsorganisationerne 1

105 BILAG til punkt 8 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Uge 17 Anden adfærdskampagne lanceret Officiel lancering af anden adfærdskampagne om henkastet affald i naturen. Adfærdskampagnen er en del af Skovens Dag Uge 20 Projektansøgning vedr. nyt projekt om Uge 24 Uge 25 Uge 36 Uge 41 forvaltningstiltag afleveret Arbejdsgruppe for tredie adfærdskampagne nedsat Jfr. mål Arbejdsgruppe etableret med lodsejerorganisationer vedr. undersøgelse, som fokuserer på forstyrrelser og affald Jfr. mål Præsentation af resultater fra undersøgelse om forstyrrelser og affald på private arealer Projektbeskrivelse om at nedbringe forstyrrelser og henkastet affald på private arealer godkendt Tredie kampagne: Løse hunde Arbejdsgruppen består af FR, DIF, NTS, DKK og DCH + evt. styrelsen for slotte og kulturejendomme Lodsejerorganisationer skal være med til at designe undersøgelsen og udbrede den til egne medlemmer Resultaterne præsenteres for arbejdsgruppen. Kontrakt om undersøgelsen indgås med ekstern leverandør Herfra igangsættes arbejdet med at realisere projektet 2016 Uge 17 Tredie adfærdskampagne lanceres Officiel lancering af tredie adfærdskampagne om løse hunde i naturen. Uge 23 Uge 41 Indsats om at nedbringe forstyrrelser og henkastet affald på private arealer lanceres Endelig afslutning og fremsendelse til Tips- og Lottomidler til Friluftslivet I samarbejde med lodsejerorganisationer 2

106 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 8 c på dagsordenen Projekt Brugerstyrede natur- og friluftsområder (10 demoprojekter) Projektets formål: at udvikle nye metoder for inddragelse af frivillige i forvaltningen af naturområder. Projektkoordinationen fremlægger hermed de første 5 af de i alt 10 demoprojekter, der skal indgå i rammeprojektet. Bestyrelsen vil på bestyrelsesmødet i marts 2014 blive forelagt de sidste 5 projekter. Rammekrav: Projektområdets størrelse, geografisk placering og ejerforhold. Indholdskrav: Demoprojekterne skal omfatte mindst to af følgende tre temaer: naturpleje, friluftsliv, etablering af faciliteter. Yderligere forhold: - aktører i projekterne - projekternes organisering og forankring - projekternes vision og udviklingspotentiale Bilag: Bruttoliste over demoprojekter Indstilling: Bestyrelsen beslutter, at de forelagte 5 projekter indgår som demoprojekter i Brugerstyrede natur- og friluftsområder. Rikke Vibeke Husum, 20. januar 2014 D

107 BILAG, Pkt. 8 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 29. januar 2014 Bruttoliste over demoprojekter De første 5 udpegede demoprojekter Nordre Fælled, Randers Formidlingscenter Skellingsted, Holbæk NærHeden, Hedehusene Beder Malling Ajstrup, Århus St. Lyngby Skov, Hillerød/Halsnæs Kort beskrivelse - karakteristika Nedlagt militært øvelsesterræn, ca. 64 Ha (bynært), partnerskabs aftale mellem kommune, boligsocialt sekretariat, NTS og Produktionshøjskole vedr. udvikling, anvendelse og drift af området (Sydlige del af Ndr. Fællede), samt en lokal venneforening der er initiativtager til det konkrete frivilligprojekt. Overdrev, 21 Ha (grænsende op til Naturpark), etableret styregruppe (DOF, DN, DCH og FR), samt en benyttelsesaftale mellem brugere og kommune. Område udlagt til byudvikling, 65 Ha, (bynært), Partnerskab mellem Realdania By A/S og Høje Taastrup Kommune, strategisk vigtigt projekt. Naturområde der forbinder 2 forstadsbyer, godt 70 Ha (afgrænset naturområde hvor målet er at få 4 ikke sammenhængende projektområder til at hænge sammen i løbet af projektet), projektet er forankret i fællesrådet (robust, stærkt og drevent team), kobling til Jordbrugets Uddannelscenter ift. praktik/praktisk erfaring, Kommune støtter via puljen Grønne Projekter. Statsskov, 62Ha, Initiativtager NST og FR, stor lokal opbakning fra naboer, organiserede og uorganiserede brugere, Samarbejdsaftale indgået mellem NST, Halsnæs, Hillerød og FR omkring Frivilligprojektet. Projektet har kørt fra juni De øvrige 11 potentielle demoprojekter er pt.: Roneklint, Vordingborg Haraldskær, Vejle Tullebølle, Langeland Pipstorn Skoven, Faaborg Troldhedestien, Kolding Lyttesholm, Lolland Horreby Lyng, Guldborgsund Brøndby Naturskole, Brøndby Ahl Hage, Ebeltoft Naturområde Guldborgsund, Guldborgsund Naturpark Randers Fjord, Randers D

108 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 8 d på dagsordenen Program Hold Danmark Rent Året 2014 vil fungere som et overgangsår, hvor igangværende projekter færdiggøres og hvor allerede planlagte aktiviteter og nye ideer løbende tænkes ind i Friluftsrådets øvrige programmer og aktiviteter, således at der skabes synergi mellem Hold Danmark Rent aktiviteterne og eksisterende tiltag i Friluftsrådet. Planlagte Hold Danmark Rent aktiviteter i 2014 er angivet nedenfor i punktform: Ressourcer Fastholde og udbygge støttemedlemskredsen. Støttemedlemmer er primært kommuner og virksomheder. Fastholde og udbygge antallet af partnerskabsaftaler samt sponsorater. Mobilisere frivillige til Hold Danmark Rent aktiviteter og altid tænke frivillige ind i kampagner og andre for frivillige relevante aktiviteter. Viden Analyse af danskernes skraldeadfærd Test af skraldetragte. Et projekt finansieret af Miljøstyrelsen, som har til formål at dokumentere specialdesignede skraldetragtes affaldsforebyggende effekt ved landevejsrastepladser, indkøbscentre og andre relevante steder. Dette projekt indeholder også et pilotforsøg med affaldssortering i det offentlige rum. Kortlægning. Fortsætte og videreudvikle kortlægningsmetoden samt den landsdækkende dataindsamling sammen med kortlægningskommunerne således at vi kan målrette vores arbejde ud fra konkret viden og data. Videns- og inspirationsseminar. Gennemføre et årligt seminar, hvor vi skaber rum for vidensdeling og inspiration i forhold til affaldsforebyggende aktiviteter. Den primære målgruppe er kommunerne. Ren Strand Dag. Et projekt finansieret af Miljøstyrelsen, som har til formål at udvikle 2 nationale strandrensningsdage, hvor der sættes fokus på at få registeret det indsamlede affald, således at vi kan få en ide om kilderne til affald på kyststrækningerne. Der udvikles en app til registreringen samt tilhørende database til databehandling sammen med Det Europæiske Miljøagentur. Vi har som mål at få 2 x 4000 frivillige ud på de to dage. Datoer er hhv. d. 10/5 og d. 20/9. Aktiviteter Vejkampagne. Fortsætte den flerårige kampagneindsats rettet mod at få danske bilister til at lade være med at smide affald ud af bilvinduet. Gennemføres med en række eksterne partnere, som er i kontakt med bilister på forskellige måder. I 2013 var det: FDM, McDonalds, Hede Danmark, Forstas, Dansk Retursystem, Vejdirektoratet, Q8, Sund&Bælt, Arkil, Audi og Cocio. Strandkampagne. Fortsætte den flerårige kampagneindsats rettet mod at få strandgæster til at lade være med at smide deres affald på stranden. Dette års kampagne skal indtænkes i Blå Flag arbejdet. Gennemføres med en række eksterne partnere, som er i kontakt med turister i løbet af sommerperioden. I 2013 var det: Den Nordsjællandske Kystlivredning, Team Bade, Novasol, Dansommer, Visit Denmark og Friluftsrådet Blå Flag. D Grøn Udfordring. Et pilotprojekt som har til formål at udvikle et uddannelseskoncept, hvor lokale virksomheder kan stille en opgave til lokale elever med en bæredygtighedsudfordring, som

109 virksomheden sidder med. Konceptet er rettet mod folkeskolens afgangsklasser samt ungdomsuddannelserne. Projektet gennemføres med Dansk Retursystem og Friluftsrådet Grønt Flag. Hold Danmark Rent har stillet en udfordring,som går ud på, hvordan man får danskerne til at lade være med at smide tyggegummi. Værktøjskasser. Hold Danmark Rent har udviklet en række værktøjskasser, som kommuner og virksomheder kan købe og som foræres til frivillige. Værktøjskasserne er sammensat af materiale såsom sikkerhedsveste, handsker, affaldssække, lommeskraldeposer, lommeaskebægre, affaldsquiz og en guide til hvordan man gennemfører den aktivitet, som værktøjskassen er udviklet til. Det er klar til brug løsninger, som er nemme at implementere lokalt uden vores hjælp. Kommunikation Facebook. Fastholde dialogen med de godt danskere som følger os på vores Facebook sider: Hold Danmark Rent og Saml Op. Tilpasse indholdet på Hold Danmark Rents nuværende hjemmeside og overføre indholdet til en underside på Friluftsrådets web. Fortsætte med at Twitte og bruge Twitter som kanal til mere trafik på vores andre kommikationsplatforme. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen om Hold Danmark Rents aktiviteter til efterretning. Bjarke L. Frandsen, 14. januar 2014 D

110 Bestyrelsesmøde den 29/ Punkt 9 a på dagsordenen Oversigt over uddelingen 2013 Orientering: Der er i 2013 uddelt i alt kr. 71,7 mio. kr. Dette beløb overgås kun af beløbet fra 2009 (71,8 mio. kr.) samt Nationalpark-året 2004, hvor der uddeltes 79,0 mio. kr. (Heraf gik de 15,6 mio. kr. til Nationalpark-pilotprojekter). Der er behandlet i alt 745 ansøgninger, hvilket er noget lavere end sidste år, en bekræftelse af tendensen der er set over de seneste år. 487 ansøgere har modtaget tilsagn, 258 afslag. Det medfører en tilsagnsprocent på knap 65 %, mod normalt ca. 55 %. Bilag: Der foreligger ingen bilag til dette dagsordenspunkt Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Jakob Simonsen, 20. januar 2014 D

111 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 9 b på dagsordenen Indstillinger om driftstilskud til landsdækkende frilufts- og naturorganisationer 2014 På bestyrelsesmødet den 16. december 2013 forhåndsgodkendte bestyrelsen indstilling om tildeling af driftstilskud 2014 til landsdækkende frilufts- og naturorganisationer. Indstillingen om endelig godkendelse af driftstilskud 2014 er uændret i forhold hertil. Bemærk, at ansøgningen fra Træskibs Sammenslutningen er under fortsat behandling. Bilag: Oversigt over indstillinger om driftstilskud 2014 Indstilling: Bestyrelsen godkender indstillinger om tilskud til organisationernes drift i Anita Mia Moen og Jakob Simonsen, 22.januar 2014 D

112

113 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 9 c på dagsordenen Indstillinger om tilskud og afslag 64. fordeling, 1. uddeling, Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Afklaring af habilitet Bestyrelsens medlemmer forholder sig individuelt til egen habilitet i forhold til de indstillede sager, jfr. bilagte liste over behandlede sager. Særlige sager s. 12, sagsnr SDU - Friluftslivets steder. Afdækning af kriterier for områder og faciliteter med henblik på at aktivere årige. Understøtter Friluftsrådets strategi, mål og 2.5 s. 17, sagsnr KU Havbaseret Friluftsliv. Kortlægning af kyst- og havfriluftsliv med henblik på inddragelse i den overordnede arealplanlægning. Giver nødvendigt indspil til at friluftsliv kan indgå i hav- og kystforvaltning på linje med andre sektorer, jfr. EU-direktiv. Vil desuden kunne danne vidensgrundlag for målrettede facilitering af friluftsliv samt konflikthåndtering langs kysten. Understøtter Friluftsrådets strategi, mål og s. 23, sagsnr DDS Børneliv er friluftsliv. Organisationens bud på modeller for friluftsliv i folkeskolen. Understøtter Friluftsrådets strategi, mål s. 23, sagsnr Fugledegård Koncept for friluftsliv i regi af Naturpark Åmosen. Understøtter Friluftsrådets strategi, mål og Bestyrelsens kommentarer til indstillede sager i øvrigt Bestyrelsens spørgsmål og kommentarer til de indstillede sager. Oversigt over administrative bevillinger Der er administrativt behandlet 1 ansøgning i forbindelse med puljen Flere frivillige i naturen. Bilag: Liste af den 22. januar 2014 over behandlede sager i 64. fordeling, 1. uddeling. Oversigt over administrative bevillinger Indstilling: Bestyrelsen godkender listen af 22. januar 2014 over behandlede sager i 64. fordeling, 1. uddeling. Jakob Simonsen, 22.januar 2014 D

114 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Gribskov Borde-/bænkesæt Bevilling: 0,00 Arresø Sejlklub Søkrogvej Helsinge Lokale projekter , ,00 0,00 Det store grønne areal omkring sejlklubben(ramløse lystbådehavn) som sejlklubben forpagte af kommunen, mangler siddepladser til besøgende. Området er en lille fredfuld naturperle ved Danmarks største sø, og som er naturbeskyttet med fredning. Området er rigt på fugleliv og søen må kun befærdes med sejlbåde med ganske få undtagelser. Turbåden M/S Frederikke f.eks. som også anløber Ramløse lystbådehavn. Afslag på ansøgning om borde-/bænkesæt, som tænkes placeret ved sejlklubben i Ramløse lystbådehavn. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter projekter, som øger lokalbefolkningens naturforståelse gennem friluftsoplevelser. Det prioriteres at støtte udgifter til materialer, som indgår direkte i naturformidling. Borde-/bænkesæt vurderes ikke at falde ind under denne kategori Rudersdal Projekt Wayfarer Bevilling: 0,00 Birkerød Sejlklub Plantagevej Birkerød Udskiftning af sejlerskolens flåde af Wayfarer joller. Der henvises til vedlagte bilag for yderligere beskrivelse Lokale projekter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til Wayfarer joller. Denne pulje af tips- og lottomidler prioriterer at støtte aktiviteter, som er nye for ansøger, og som samtidig bidrager til at fremme målgruppens naturforståelse. Anskaffelse af Wayfarer joller til klubbens sejlaktiviteter vurderes ikke i tilstrækkelig grad at være nyskabende, men at være en del af foreningens kerneaktivitet. 0, Jammerbugt Legeplads Bevilling: 0,00 God Leg og Læring Nørhalne Pilgårdsvej Vadum I forbindelse med Nørhalne Skoles udvidelse/renovering ønsker vi en ny tidssvarende legeplads, der kan bygge bro imellem skolen, byen og foreningen. Skolens nuværende legeplads er 30 år gammel og meget nedslidt. Der er ikke i Jammerbugt Kommunes budget øremærket penge til en ny legeplads Lokale projekter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til renovering legepladsen på Nørhalne Skole. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter ikke legepladser og legeredskaber. Det prioriteres at støtte projekter, der fremmer befolkningens naturforståelse. 0, Sønderborg Naturrasteplads ved vandet Bevilling: 0,00 Nordborg Roklub Hesnæsvej 2, Dyvig 6430 Nordborg Nordborg Roklub's område med har igennem mange år været et yndet udflugtsmål til bla. en hyggelig frokost i det grønne, en badetur, et fristed eller bare en kaffepause. Medbragte børn glæder sig over gode sikre bademuligheder og især krabbefiskeri Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,20 Afslag på ansøgning om tilskud til borde-/bænkesæt ved Nordborg Roklub. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter projekter, som øger lokalbefolkningens naturforståelse gennem friluftsoplevelser. Borde-/bænkesæt kan støttes, såfremt de indgår som en del af et samlet projekt, der opfylder puljens formål. 0,00 Projektet går ud på at give besøgende i Dyvig et godt sted at opholde sig ved at sætte borde og bænke op på et flisebelagt område, hvor man kan nyde naturen og samtidig holde øje med eventuelle medbragte børn Kolding Fordybelsesrum i det fri Bevilling: 0,00 Børnehaven Mælkebøtten W. Kiørboesvej Kolding Lokale projekter , ,00 0,00 Vi ønsker os et fordybelsesrum i naturen. Vi har brug for et uderum til vores natur og sprog værksted. Vi forestiller os en hyggelig campingvogn (inspireret af DRs Lille Nørder) på vores legeplads, hvor materialer og redskaber kan stå klar til brug. Et uderum med alt det vi tit har brug for, men som vi altid skal ind og finde frem. et rum med inspirerende plakater/plancher/bøger - som kan danne ramme om spændende forsøg, eksperimenter og fordybelse. Afslag på ansøgning om tilskud til campingvogn på børnehavens legeplads. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet kan støtte projekter på kommunale institutioners arealer, såfremt der er fuld offentlig adgang og projektet tilgodeser andre end institutionens egne brugere. Det vurderes, at projektet ikke lever op til de nævnte kriterier. Side 1/23

115 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Nyborg Tipi til børnehaven Åhaven Bevilling: 0,00 Børnehaven Åhaven Sentvedvej Ørbæk Lokale projekter 7.399, ,00 0,00 Vi ønsker at børnehaven skal beriges med en tipi (Bison Tinde), så børnehaven har muligheden for at lægge mere vægt på ude og natur for børnehavens børn. Denne tipi kan stå fast ude, men kan også transporteres med på udflugter og lignende. Børnehaven vil meget gerne være grøn og vi (i forældre bestyrelsen) vil hjælpe til med at arbejde os der hen i mod og forhåbentlig får vi også det grønne flag til børnehaven. Afslag på ansøgning om tilskud til tipi, som placeres på børnehavens areal. Denne pulje af tips- og lottomidler kan yde tilskud til projekter på institutioners egne arealer, såfremt der er fuld offentlig adgang, og såfremt der redegøres for, at projektet i væsentligt omfang også tilgodeser og inddrager andre målgrupper end institutionens egne brugere. Det ansøgte projekt vurderes ikke i tilstrækkelig grad at leve op til disse kriterier Norddjurs Spejdergård for alle Bevilling: 0,00 KFUM Spejderne, Vivild Gruppe Århusvej 41a 8961 Allingåbro KFUM spejderne i Vivild har eksisteret i 70 år, og har en solid og erfaringsrig tilgang til lærerige og sunde aktiviteter for børn og unge. KFUM- spejderne i Vivild ejer Århusvej 41A, Vivild, som består af ca. 275 m2 bygning, samt ca m2 grønt område med træer, bålplads og hytte. Bygningen er indrettet i ca til spejderformål, og har tidligere været staldbygning til en gård. Formålet er at skabe tidssvarende rammer for det udendørsliv, som spejderne formidler til omegnens beboere Lokale projekter Anlæg og faciliteter Spejdere , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til renovering af "Spejdergården" i Vivild. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter overnatningshytter og ikke hytter, som bruges til de ugentlige spejdermøder (jf. lokalaftale med BUS/Samrådet og Friluftsrådet). 0, Vordingborg God Jagttræning og aktiviteter Nyjægere Bevilling: 0,00 Vordingborg-Dybsø-Aunø Strandjagtforening Skellet Vordingborg Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 0,00 Der søges tilskud til udvidelse af sportingbanen, så kapaciteten for skydetræning udvides og muligheden for god træning til praktisk jagt øges - herunder træning for Nyjægere. Vi ønsker at skabe gundlag for udvikling af Nyjæger aktiviteter, så som tematiseret weekend arrangementer mv. samt etablering af en ung jægerklub. Desuden skabes mulighed for at tilbyde alle den fornødne træning til at deltage i mesterskaber og nordiske eller europæiske konkurrencer samt at afvikle mesterskaber og stævner. Afslag på ansøgning om tilskud til udvidelse af sportingbane ifm. flugtskydningsbane i Vordingborg. Projektet vurderes at høre ind under foreningens almindelige virke, og støttes derfor ikke med projekttilskud fra denne pulje af tips- og lottomidler. Der henvises til Naturstyrelsens skydebanepulje samt "Danmarks Jægerforbunds tilskudsmidler til jagtforeningerne - tidligere Jagtfonden" Morsø Handicaptoiletbygning i Smedebjergeskov Bevilling: 0,00 Borgerforeningen for Vils og omegn Næssundvej Vils Handicaptoilettet med pusleplads er første etape af en helhedsplan for, i samarbejde med andre foreninger, at fremme brugen af skoven. Borgerforeningen varetager det praktiske og økonomiske i opførelsen af handicaptoiletbygning. Andre foreninger arbejder på at opføre shelters, bålhytte og stier i umiddelbar nærhed af handicaptoilet. Der ansøges om økonomiske midler til materialer til handicaptoiletbygning Lokale projekter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til opførelse af handicaptoiletbygning. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter ikke toiletbygninger, men prioriterer at støtte materialer til naturformidling og friluftsliv. 0,00 Side 2/23

116 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag København Orienteringsløb/geocaching Bevilling: 0,00 Bavnehøj Børnehave og Fritidshjem V.A. Borgens Vej København SV Projektet består i at lave orienteringsløb/geocaching for børnene i Bavnehøj børnehave og fritidshjem. Vi vil skabe et rum for børnene, hvor det at være i naturen bliver en integreret del af at være i institution. Dette kan skabe en base for en interesse for naturen, der fortsætter når børnene ikke mere er i institution, og på den måde øge interessen for naturen generelt, og i lokalsamfundet. For at dette tiltag kan blive til virkelighed, forudsætter det at vi har GPS er til rådighed Lokale projekter Grej og udstyr 5.242, ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til gps'er til geocaching i Bavnehøj børnehave og fritidshjem. Det vurderes, at projektets målgruppe er for lille. Tilskud til gps'er prioriteres til projekter med udlån til en større, flersidig målgruppe. 0, Hedensted Renovering og opdatering af gummibåd Bevilling: 0,00 Dykkerklubben Dykanden Nørremarksvej Hornsyld Lokale projekter , ,00 0,00 Båden har efterhånden 10års tjeneste på bagen og nærmer sig alderen hvor en PVC ponton (ringen omkring bådens kant) er slidt op. Vi har haft et par punkteringer i de originale svejsninger og kan nu ikke garantere vores medlemmer et sikkerhedsmæssigt forsvarligt fartøj til turer ud på havet. Vi ønsker ved denne ansøgning at rejse finansieringen til en ny ponton der kan pålimes eksisterende skrog og udskiftning af motoren som har samme alder. Afslag på ansøgning om tilskud til renovering af gummibåd. Det vurderes at være klubbens almindelige aktivitet/virksomhed og støttes derfor ikke af denne pulje af tips- og lottomidler. Sportsdykkerklubbers projekter kan opnå støtte, hvis det er projekter, der integrerer grupper med særlige behov eller projekter med et betydeligt naturindhold og en formidlingsdel om naturen Frederiksberg Friluftslivet begrænses af ringe skilte Bevilling: 0,00 Foreningen Frie Fugle Nordre Fasanvej th 2000 Frederiksberg At øge vandreres og cyklisters muligheder for at komme ud i naturen ved at få en tydeligere og smukkere afmærkning. Det gælder både valg af det rigtige design jf. vejreglerne samt selve opsætningen og vedligeholdelsen.det er jo sådan, at en synlig dårlig afmærkning vil afholde folk fra at vandre og cykle på ruterne og generelt vil skæmme landskabet, og dermed være en dårlig markedsføring heraf, mens en pæn og god skiltning omvendt vil være en direkte adgangsfremmende foranstaltning i sig selv Lokale projekter Kurser og temamøder , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til kurser for kommunale vejmyndigheder i bedre afmærkning og vedligeholdelse af skilte. Projektet vurderes at være en kommunal opgave, og prioriteres derfor ikke af puljen. 0, Frederiksberg Frederiksberg natur og grønne områder Bevilling: 0,00 Landskabsværkstedet Svanhomsvej 18, 4. th Frederiksberg C Der er i Frederiksberg et indlysende behov for formidling knyttet til hverdagslivets natur og grønne områder, et relativt udbygget netværk af rekreative ruter og stier, en høj koncentration af mennesker og en stor pulje af lokalt forankrede mere eller mindre kendte grønne områder, som relativt enkelt kan knyttes sammen med de gode historier om bydelens mange stedbaserede oplevelsesværdier. Det er app-projektet i en nøddeskal Lokale projekter Publikationer og infomateriale , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til bynaturformidling i Frederiksberg Kommune via allerede udviklet app. Det prioriteres ikke at støtte kommunale formidlingsopgaver, der er forankret hos en ekstern aktør. 0,00 Side 3/23

117 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Næstved Telte Bevilling: 0,00 Peder Bodil Spejderne Ryttervej Næstved Lokale projekter Grej og udstyr Spejdere , ,00 0,00 Vi er en spejdergruppe, der i uge 29 tager af sted på sommerlejr. Vi har pt. telte til 16 personer. På sommerlejren vil vi gerne have at vores spejdere lærer hinanden at kende og at de største spejdere får udfordringer, blandt andet ved at komme på hike. For at spejderne kan komme på hike skal de bruge letvægtstelte, der hverken fylder eller vejer meget. Desuden har vi pt. 3 afdelinger, hvor vores medlemstal i alle afdelinger stiger. Afslag på ansøgning om tilskud til letvægtstelte. Denne pulje af tips- og lottomidler yder støtte til projekter, såfremt der er tale om aktiviteter som er nye for ansøger, og som samtidig bidrager til at fremme medlemmernes naturforståelse. Anskaffelse af letvægtstelte til almindelige spejderaktiviteter vurderes ikke i tilstrækkelig grad at være nyskabende, men at være en del af lokalafdelingens kerneaktivitet - jf. aftalen mellem BUS/Samrådet og Friluftsrådet København Den grønne By - løsninger til godt byliv Bevilling: 0,00 Life Exhibtions Badstuestræde 3, København K Vi ønsker med et stort fotoprojekt at vise, hvorfor København er blevet udnævnt til Europas Grønne Hovedstad På en udendørs udstilling viser vi 100 spektakulære fotos, som giver tilskuerne en forståelse af, hvordan der arbejdes med at gøre København grøn og tiltrækkende. Vi ønsker via udstilling, bøger, digital guide at inspirere til at aktivt besøg i den nære bynatur. Udstillingen vil være belyst om natten, åben 24 timer i døgnet og gratis at besøge Lokale projekter Publikationer og infomateriale , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til udendørs fotoudstilling. Det vurderes, at det konkrete indhold af naturformidling og aktivt friluftsliv er for lille. Desuden prioriteres det at støtte udstyr og materialer, der indgår i en mere blivende sammenhæng. 0, Thisted En plads i solen for alle Bevilling: 0,00 Agger Beboerhus Fjordvej 4, Agger 7770 Vestervig Del Projektet er få skabt udenoms arealer med borde og bænke spec. beregnet på personer med handicap. Der søges midler til etablering af udendørs ophold, aktivitetsplads samt borde og bænke Lokale projekter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til fliser og borde-/bænkesæt ved Agger Beboerhus. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter projekter, som øger befolkningens naturforståelse og muligheder for friluftsliv. Det prioriteres at yde tilskud til materialer, som indgår direkte i naturformidlings- eller friluftsaktiviteterne. Fliser og borde-/bænkesæt vurderes ikke i tilstrækkelig grad at opfylde dette kriterium. 0, København Det Grønne Roland 1 Bevilling: 0,00 Det Grønne Roland 1 Hammelstrupvej 27, st. tv København SV Lokale projekter Grej og udstyr Spejdere , ,00 0,00 Det grønne Roland 1 er et ungdomskursus under KFUM-Spejderne i Danmark, som arbejder på at udvikle årige til kompetente samfundsborgere. Det gør vi igennem en række aktiviteter, der hver især lærer den unge at klare sig selv, respektere andre, gøre en forskel for andre samt at tage aktiv del i samfundet. Afslag på ansøgning om tilskud til tilbagevendende kursusaktiviteter for spejdere. Disse tips- og lottomidler yder støtte til projekter, såfremt der er tale om aktiviteter der er nye for ansøger. Afholdelse af et årligt tilbagevendende kursus vurderes ikke i tilstrækkelig grad at være nyskabende. Der henvises i øvrigt til rammeaftale for projektstøtte mellem Børne- og Ungdomsorganisationerne/BUS og Friluftsrådet Viborg Borde-/bænkesæt på udsigtspunkt Bevilling: 0,00 Kvols Borger- og Foredragsforening Virksundvej Løgstrup Sporet ved Kvols blev etableret for nogle år siden. I den anledning blev der anbragt et bord/bænke sæt på et udsigtspunkt på sporet. Dette arrangement er efterhånden ædt af tidens tand. Formålet er at give gæster på sporet en mulighed for at få sig et hvil og nyde udsigten over Hjarbæk fjord - del af Limfjorden. Området er meget kuperet istidslandskab tæt på Viborg. Et naturområde vi er stolte af og som gæster udefra gerne gæster Lokale projekter Anlæg og faciliteter 5.330, ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til at opstille borde og bænke ved udsigtspunkt. Disse tips- og lottomidler prioriterer projekter med et direkte indhold af naturformidling og friluftsliv. Det vurderes, at projektet ikke i tilstrækkelig grad indeholder naturformidling. 0,00 Side 4/23

118 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Tønder Abild Rekreativt Område Bevilling: 0,00 Abild Borgerforening Vennemosevej Tønder Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 0,00 Efter lukning af Abild skole, har Abild hårdt brug for et nyt udendørs fritidsområde på østsiden af hovedvej A11 i forbindelse med sportspladsen. Vi vil etablere en krolfbane og en attraktiv legeplads. Det skal være et friluftsområde for alle byens borgere, ung som gammel! Det hele samlet på et område, så også søskende, børn eller forældre kan være sammen, mens der udøves forskellige sportsgrene, spil og leg for alle aldersgrupper. skal være det nye udendørssamlingspunkt i byen Afslag på ansøgning om støtte til rekreativt område i Abild ved Tønder. Denne pulje af tips- og lottomidler yder ikke tilskud til materiale til etablering af krolfbaner, legeområder, faldunderlag mv. Det prioriteres at støtte projekter med et direkte og væsentligt indhold af naturformidling og friluftsliv. I forbindelse med lokale projekter prioriteres endvidere projekter, der gennemføres vha. frivillig arbejdskraft. Det vurderes, at ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad lever op til kriterierne Frederiksberg Driftstilskud 2014 Bevilling: 0,00 Foreningen Frie Fugle Nordre Fasanvej 199, 1. th Frederiksberg Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til foreningens drift i Det vurderes, at organisationens primære virke er som kontorfællesskab der varetager konsulentopgaver, og at organisationen dermed ikke i tilstrækkeligt omfang udøver ideelle foreningsaktiviteter, herunder lokalforeningsaktiviteter eller tilsvarende. 0, Aabenraa Forbedring af Legeplads Bevilling: 0,00 Bolderslev Børnehus Smedefor 4B 6392 Bolderslev Bolderslev Børnehus er en DGI-certificeret institution, hvor idræt, leg og bevægelse vægtes højt. I den forbindelse søger forældrebestyrelsen om midler til forbedringer af den eksisterende legeplads, for at styrke børnenes motorik og give dem nye udfordringer. Legepladsen er offentlig tilgængelig, dvs. den kan benyttes af byens borgere udenfor åbningstid. Herudover benyttes den også af byens dagplejere Lokale projekter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til forbedring legepladsen ifm. Bolderslev Børnehus. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter ikke legepladser og legeredskaber. Det prioriteres at støtte projekter, der fremmer befolkningens naturforståelse. 0, Vejle Natur dagpleje Bevilling: 0,00 Rebekkas private dagpleje Risagervej Give Støtte til køb af el-ladcykel så jeg kan komme i naturen med dagpleje børnene Lokale projekter Grej og udstyr 8.000, ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til el-ladcykel. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter ikke el-ladcykler. Til orientering prioriteres det at støtte ladcykler uden motor til den kommunale dagpleje centralt med henblik på etablering af en udlånsordning, hvor ladcyklerne udlånes på skift mellem områdets dagplejere. 0, Århus Renovering og udvidelse af petanquebaner Bevilling: 0,00 Petanqeklubben Egely Byagervej Beder Renovering og udvidelse af petanquebaner Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til renovering og udvidelse af petanquebane i Beder. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter ikke idrætsformål, herunder petanquebaner, men projekter der fremmer befolkningens naturforståelse. 0,00 Side 5/23

119 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Bornholm Cykling uden alder bornholm Bevilling: 0,00 Cykling uden alder bornholm Store torv Rønne Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 0,00 Projektet går ud på at cykle ture, med beboere fra byens plejehjem. Chaufførerne vil køre tur med beboerne, efter deres ønske, og hvad der er fælles muligt. Formålet er at nyde naturen, den friske luft, og hinanden. der er rige muligheder for at bryde aldersbarrierer, og lære af hinanden, på trærs af generationer Afslag på ansøgning om tilskud til rickshaws til cykelture for ældre. Denne pulje af tips- og lottomidler yder tilskud til projekter, der bidrager til befolkningens naturforståelse gennem oplevelser i det fri. Transportmidler støttes generelt ikke. Det prioriteres at støtte materialer, som direkte indgår i naturformidlingen. Det ansøgte projekt vurderes derfor ikke i tilstrækkelig grad at falde inden for puljens rammer Viborg Etablering af kunstgræsbane Bevilling: 0,00 Overlund GF Toftegårdsvej Viborg OGF - er er en fodbold-forening - vil gerne etablere en kunstgræsbane i Overlund ved Viborg. Det er en bane, der skal bruges i samarbejdet med fodboldklubben i Houlkær og banen skal have en størrelse, så den lever op til kravene for en divisionskamp. Viborg Kommune har godkendt etablering af banen Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til etablering af kunstgræsbane. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter projekter, der bidrager til større naturforståelse gennem oplevelser i det fri. Idrætsanlæg, herunder kunstgræsbaner, støttes ikke af puljen. 0, Horsens Anlæggelse af et Outdoor fitness Bevilling: 0,00 Østbirk Idrætsforening storegade Østbirk Lokale projekter , ,00 0,00 Østbirk løbe klub som er en underafdeling af Østbirk Idrætsforening vil hermed søge om midlerne til etablering af Outdoor Fitness anlæg i Østbirk.Vi er jo i en tid, hvor vi ved at mange vil blive ramt af kroniske livsstilssygdomme hvis der ikke ydes en indsats i forhold til helbredet, så måske et gratis Outdoor fitness tilbud kan motivere flere til at gøre noget aktivt for eget liv og helbred. For en stor del af den voksne målgruppe er aktiviteter afhængige af deres tilgængelighed. Afslag på ansøgning om tilskud til etablering af Outdoor Fitness anlæg. Denne pulje af tips- og lottomidler yder ikke støtte til idrætsformål, herunder udendørs fitness. Det prioriteres at støtte friluftsprojekter, som styrker befolkningens naturforståelse Guldborgsund Udstyr til dykkerelever Bevilling: 0,00 Frømandsklubben Baltic sofieholmen Nykøbing F Udstyr til elever så de ikke skal ud med så stor en investering, til kursus starten. Da investeringen typisk vil være omkring ,- med kursus og personligt udstyr Lokale projekter , ,60 Afslag på ansøgning om tilskud til indkøb af dykkerudstyr til dykkeraspiranter. Det vurderes at være klubbens almindelige virksomhed og støttes derfor ikke af denne pulje af tips- og lottomidler. Dykkerklubbers projekter kan opnå støtte, hvis det er projekter, der integrerer grupper med særlige behov eller projekter med et betydeligt naturindhold og en formidlingsdel om naturen. 0, Hvidovre Camper i naturen Bevilling: 0,00 Jeanette Beck Gurrevej 97 A 2650 Hvidovre vi vil camper i naturen og på campingspladser i telte Lokale projekter , ,00 Afslag på ansøgning om støtte til campingferie. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet prioriterer at støtte almennyttige projekter, der kommer mange mennesker til gode. Puljen støtter ikke personligt udstyr. 0, Hjørring Cykelture i naturen for ældre Bevilling: 0,00 Hjørring Kommune Vellingshøjvej Hjørring I Hjørring Kommune har 11 ældrecentres beboere, pårørende, medarbejdere, frivillige og ledelse et stort ønske om en cykel, som kan være med til at give beboerne motion og oplevelser i nære byområder og naturen. Der ønskes tilskud til indkøb af 6 duocykler med el-motor og 6 taxacykler med el-motor samt 1 taxacykel med el-motor til Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til duo- og taxacykler til 11 ældrecentre. Denne pulje af tips- og lottomidler støtter projekter, der bidrager til befolkningens naturforståelse og aktive friluftsliv. Puljen prioriterer ikke støtte til transportmidler. 0,00 kørestol. Side 6/23

120 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Udekøkken i Dråby Bevilling: ,00 Dråby Borgerforening Hovdigevej Ebeltoft Lokale projekter Grej og udstyr Landsbyprojekter , ,00 Tilskud til indretning af udekøkken i eksisterende bålhytte på landsbyens fællesareal ved Dråby Sø. Til 50% af materialeudgifterne til udekøkken inkl. båludstyr og køkkenredskaber, jf. indsendte budget ,00 Borgerforening, som blev stiftet i 2010, vil i efteråret 2012 opføre et bålhus på fetstpladsen i Dråby for at skabe de bedst mulige rammer for et uformelt mødested for byens borgere. I den forbindelse søges der om støtte til at udstyre bålhuset med køkkenudstyr samt støtte til indkøb af "sejl" til huset så husets kapacitet kan tilpasses et varierende dalteger antal. Området er offentligt tilgængeligt og alle kan frit benytte området og bålhytten. Udekøkkenet etableres ved hjælp af frivillig arbejdskraft Odense Lejrkomplekset Kildehuset Bevilling: 9.800,00 FDF Odense 14. Thomas Kingo Kredskreds Bülowsvej Odense M Lokale projekter Grej og udstyr Spejdere , ,50 Tilskud til faciliteter i forbindelse med eksisterende lejr- og shelterplads på FDF-spejdernes kredshytte "Kildehuset" i Blommenslyst på Fyn. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: udekøkken/arbejdsborde, bålbænke, ophævet bålsted samt ,00 svinggrill, jf. indsendte budget. Kredsens hytte kaldet Kildehuset, er gennem de sidste 2 år omfattende renoveret, især den gamle bygning (ca. 200 år). Kredsens store ønske er nu et udvide hytterne til også at omfatte lejrgrund til teltlejr m.m., hvorfor grunden skal gennemgå en større renovering. Se billeder og skitser. Kredsen har også opført en shelter på grunden. Se endvidere sagsnr , hvor det bevilgede tilskud til delanskaffelser til projektet. Nu søges alene om midler til at klargøre grunden som sådan. Faciliteter etableres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Området er offentligt tilgængeligt. Den lokale kirke kan frit benytte alle spejdernes faciliteter Ringsted Friluftsliv i undervisningen Bevilling: ,00 Ringsted Kajakklub Lunden Nyrup Projekt Friluftsliv i undervisningen ønsker at igangsætte friluftsaktiviteter og udeundervisning af folkeskoleelever på mellemtrinnet i et tværgående samarbejde mellem Ringsted Kajakklub og skoler i Ringsted Kommune m.fl Lokale projekter Grej og udstyr Udeskole Byens blå områder , , ,00 Der ønskes indkøbt udstyr til særlige friluftsorienterede aktiviteter i form af bl.a. naturundersøgelsesudstyr, cykeltrailere og havkajakker. Tilskud til udstyr til friluftsaktiviteter og udeundervisning af folkeskoleelever på mellemtrinnet i et tværgående samarbejde mellem Ringsted Kajakklub og skoler i Ringsted Kommune. Projektet giver lærere og elever mulighed for at flytte undervisningen ud på vandet og udforske den lokale natur. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: 5 havkajakker, op til kr. pr. stk., naturformidlingsudstyr, op til kr., jf. indsendte budget. Projektet gennemføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Kajakkerne stilles gratis til rådighed for alle elever. Kajakklubben er indstillet på at lade kajakkerne indgå i en evt. kommende Grejbank i Ringsted, såfremt en sådan etableres. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem skolerne i Ringsted Kommune og Ringsted Kajakklub Lolland Udskiftning af tipi og shelter Bevilling: ,00 Skovbørnehaven Den Blå Anemone Kristianssædevej 6C 4930 Maribo Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,56 Tilskud til etablering af primitiv overnatningsplads i Kristianssædeskoven på Lolland. Til materialeudgifterne til et shelter, op til kr. Til 50% af materialeudgifterne til tipi, op til kr ,56 Tipien er slidt af vejr og vind, og trænger til udskiftning. Den er begyndt at være utæt, og den har svært ved at holde til endnu en vinter i skoven, hvor den fungerer som madlavnings og spise sted, men også som læringsrum når skoven er for kold og våd, og aktiviteterne kræver stille og tørt vejr. Shelteren er også nedslidt og trænger til udskiftning. Anemonen ønsker en fuldtømmer Shelter, som er meget robust, og som også æstetisk passer godt ind i skoven. Shelteren bruges som sovested. Området er offentligt tilgængeligt. Shelteret tilmeldes teltpladser.dk Det er frivillige, som vil rejse shelteret og bistå professionelt med at rejse tipien. Side 7/23

121 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Silkeborg Naturama Bevilling: ,00 Den selvejende institution Velling Koller SI Velling Koller Vej Bryrup Lokale projekter Formidlingscentre og naturskoler Eksempelprojekter Presseprojekter , , ,00 Nye målgrupper Rekreativt område med sheltere og bålplads i skovbrynet af Velling Skov, beliggende på et større brakareal i forbindelse med Velling Koller. Med en kæmpetipi/lavvu som base tilbydes forskellige oplevelser. Der udvikles og afvikles forskellige programsatte indslag alle med afsæt i naturen omkring os - som kortere weekendophold i skuldersæson, som lejrskoleophold og som kontinuerligt program i højsæson (skolernes ferier) og sluttelig som tilkøb ved booking af særarrangementer. Tilskud til støttepunkt for naturformidling og friluftsliv ved vandrehjemmet Velling Koller ved Bryrup. Vandrehjemmet og den tilhørende campingplads drives som en socialøkonomisk virksomhed med socialt udsatte borgere fra lokalområdet som medarbejdere. Til materialeudgifterne til 3 sheltere, op til kr. Til 50% af materialeudgifterne til øvrigt overnatnings-, madlavnings- og naturformidlingsudstyr, jf. indsendte budget, op til kr. Faciliteterne opføres af de socialt udsatte medarbejdere i den socialøkonomiske virksomhed. De socialt udsatte medarbejdere oplæres i naturformidlingsaktiviteter, som de herefter selvstændigt afholder for gæster, samt lokale skoler og daginstitutioner. Der er fuld offentlig adgang til støttepunktet. De fysiske rammer, gps'er og andre naturformidlingsmaterialer er til gratis udlån for alle skoler og institutioner i Silkeborg Kommune. Frivillige fra lokalsamfundet hjælper til ved større naturformidlingsarrangementer. Shelterpladsen tilmeldes Viborg Badebro Bevilling: ,00 Viborg Gymnastik Forening Sct. Laurentiivej 22 A 8800 Viborg Viborg Gymnastik Forening (VGF) ansøger hermed Friluftsrådet om støtte til opførelsen af en ny badebro ved foreningens faciliteter ved Nørresø i Viborg Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til ny badebro ved Nørresø i Viborg. Til 50% af materialeudgifterne til badebro. Eksisterende bro er gammel og nedslidt og delvist gået i stykker. Frivillige står for nedtagning af resterne af den gamle bro, støbning og etablering samt løbende vedligehold af den nye bro , Frederikshavn Terræn til natur-ryttere Bevilling: ,00 Frederikshavn Rideklub Donbækvej Frederikshavn Lokale projekter Anlæg og faciliteter Eksempelprojekter , , ,00 Vi har fået mulighed for at få et naturområde stillet til rådighed, som kan være et samlingssted for borgere i alle aldre, der har interesse for naturoplevelser, terrænridning eller begge dele. Området er velegnet til at udforske skov og eng-områder både til hest (uden at genere løbere), vandrere eller cykelister. Der skal desuden etableres bålplads, shelter til primitiv overnatning og mindre folde til sikker heste-parkering. Tilskud til nyt stiforløb og friluftsfaciliteter tæt ved Sæby for såvel gående, cyklister og ridende. Til materialeudgiften til et shelter, op til kr. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: multtoilet, op til kr., bålhytte, op til kr., 2 broer, op til kr., og oplysningstavler, op til kr. Området er offentligt tilgængeligt for alle. Ryttere på hest skal indløse ridekort, som går til vedligeholdelse af området. Frivillig arbejdskraft deltager i etableringen af området og i den efterfølgende vedligeholdelse. Shelteret tilmeldes på og på rideklubbens hjemmeside, Der etableres folde, så ryttere og heste kan overnatte. Side 8/23

122 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Vejle Natur og stiprojekt i Øster Starup Sogn Bevilling: ,00 Øster Starup Sogns Lokalråd egelandvej 21, Øster Starup 6040 Egtved Lokale projekter Anlæg og faciliteter Stiprojekter Landsbyprojekter , ,00 Tilskud til frivilliges etablering af 45 km natursti. Til materialeudgifterne til afmærkning, oplysningstavler og folder, jf. indsendte budget ,00 Øster Starup Sogns Lokalråd ønsker at etablere en række stisystemer som sammen lagt vil udgøre mere end 35 km samlet natursti rundt omkring og i lokalområdet (kort o.a. materiale tilgåt pr post inden 1. nov. 2013). Stisytemernes funktion og virke opføres og udbygges i etapper Vi søger om midler til en del 1. etape: ETABLERING: Anlæggelse og markering af 8 ruter, samt 2 oplysningstavler og udarbejdelse af Folder1 Dvs. kun 41% af de samlede materialeudgifter(se venligst budget) Projektet gennemføres ved frivillig arbejdskraft. Stierne vil senere blive videreudviklet med formidling om områdets natur og kulturhistorie Odder StartStedet Bevilling: ,00 Hundslund Hallen Torupvej Hundslund Lokale projekter Anlæg og faciliteter , , ,00 Der søges tilskud til opførelse af StartStedet. Planering af jord og materialer. StartStedet er et info sted, hvor vandrestier - historie omkring området - natur info - dyreliv - lokalhistorie. Det skal give turister/vandre en føgelse af at være velkommen i området og give dem en mulighed for en velindformeret tur. Derud over skal StartStedet også kunne bruges af store forsamlinger, da interessen for naturen ofte påvirkes positiv via fælles oplevelser. Tilskud til fælles mødested for beboere og turister med øget information om områdets natur og kulturhistorie, så der bliver mulighed for nye og varierede vandreruter og naturoplevelser. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: 2 borde-/bænkesæt, op til kr., infotavler, op til kr., 2 læskærme, op til kr. Projektet gennemføres delvist af frivillige. Området er offentligt tilgængeligt Horsens Naturen er vores legeplads Bevilling: ,00 Regnbuen, Daginst. Højvangen Tyrstedvej Horsens Vores projekt går ud på at vi gerne vil så meget i skoven som muligt og med så mange børn som muligt. Vi vil gerne udvide børnenes kendskab til naturen og forskellige natur områder. Der søges derfor tilskud til 2 cykler med plads til 8 børn Lokale projekter Grej og udstyr , ,40 Tilskud til ladcykler, der skal indgå i institutionens daglige arbejde med naturoplevelser for børnene. Til 50% af materialeudgifterne til 2 ladcykler inkl. udstyr, op til kr. pr. stk , Viborg Bålhytte Bevilling: ,00 Gudenådalens Friskole og Fribørnehaven Yggdrasil Bjerring byvej 49A 8850 Bjerringbro Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til bålhytte, der skal anvendes til udeundervisning, udeaktiviteter og friluftsaktiviteter for institutioner og lokalbefolkningen i Bjerringbro. Til 50% af materialeudgifterne til bålhytte, jf. indsendte budget ,00 Udelivet er meget vigtigt for os, og skolens og børnehavens rammer er fyldt godt på, derfor søges ofte ud i det fri både i samlet flok, men også med mindre grupper af børn og elever til fordybelse. Desværre har vi ikke et sted, hvor vi kan opholde os i tørvejr udendørs til disse projekter, derfor har vi et stort ønske om en bålhytte, som kan give os mulighed for at kombinere friluftsliv, fællesskab, leg og læring i al slags vejr! Bålhytten også være til glæde for lokale dagplejere og skoler. Området er offentligt tilgængeligt og alle kan frit benytte området og bålhytten. Frivillig arbejdskraft opfører og vedligeholder bålhytten Kalundborg Opførelse af helårsbadebro Bevilling: ,00 Vinterbadeklubben Isfuglen, Kalundborg Klosterbakken Kalundborg Formålet med helårsbadebroen er at formindske risikoen i at bade i Kalundborg Fjord som følge af skiftende vejrforhold i form af høj bølgegang og stærke strømninger i vandet i visse vindretningerne. Da de fleste af vore medlemmer er +60 år, udsættes vore medlemmer for en betydelig risiko for ulykker og andre skader ved diverse vejrforhold. Medlemmerne bader normalt alle dage året rundt Lokale projekter Anlæg og faciliteter Byens blå områder Presseprojekter , ,00 Tilskud til offentlig tilgængelig badebro i Kalundborg. Til 50% af udgifterne til badebro med trappe ,00 Side 9/23

123 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Kalundborg Badebro Bevilling: ,00 Grundejerforeningerne Grønneklint og Dalbystrandgaard Kløverengen 24 B kirke helsinge 4281 Gørlev opsætning af badebro ved fællesarial for at forbedre adgang til ophold, leg og badning fra en lidt stenet strand Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til etablering af badebro, der skal forbedre mulighederne for rekreativt kystfriluftsliv for befolkningen og turister på Vestsjælland ved Reersø. Til 50% af materialeudgifterne til 30 meter lang badebro med platform og badetrappe ,00 Efter første opsætning, hvor frivillige hjælper til, vil frivillige stå for op- og nedtagning samt vedligehold af badebroen. Broen er offentligt tilgængelig Viborg Åbent madpakkehus i Fægteborg Plantage Bevilling: ,00 A-husforeningen Viborg Kommune Ravnsbjergvej Viborg Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til offentligt tilgængeligt madpakkehus, der skal fungere som base for naturoplevelser og friluftsliv for institutioner, foreninger og borgere. Til 50% af materialeudgifterne til madpakkehus/bålhus ,00 Vi ønsker at søge tilskud til opførelse af et åbent madpakkehus i Fægteborg Plantage, 8831 Løgstrup. Huset vil høre under A-husforeningen Viborg kommune, som pt har 6 huse fordelt i Viborg og omegn. Foreningens medlemmer tæller pt 40 institutioner i Viborg kommune samt private institutioner. Medlemmerne af foreningen har nøgler til de øvrige huse, men huset i Løgstrup ønsker vi skal være åbent for alle, og kræver derfor ikke nøgle. Se bilag 1 for uddybende projektbeskrivelse Madpakkehuset opføres af frivillig arbejdskraft. Der etableres kasser med naturundersøgelsesgrej til brug for foreningens medlemmer (40 institutioner). Projektet har en høj grad af almennytte Haderslev Krudtuglernes Naturekspeditionsrygsæk Bevilling: 1.500,00 Mette Møldrup Hansen Sommerstedvej Sommersted Krudtuglerne i min private dagpleje, Dagplejen Krudtuglen, Naturdagplejen i Sommersted, elsker at være i naturen. Vi mangler bare en fantastisk naturekspeditionsrygsæk incl indhold som vi kan tage med på tur Lokale projekter Grej og udstyr 3.042, ,75 Tilskud til udstyr til naturaktiviteter med dagplejebørn. Til 50% af udgifterne til rygsæk med udstyr, jf. indsendte liste , Rødovre Ladcykler der kan befri os indefra Bevilling: ,00 Børnehuset Islemark Brabrandvej Rødovre Tilskud til to ladcykler og cykelhjelme søges. Formålet er at give alle børn på en stue mulighed for at opleve naturen sammen, at styrke lysten til udeliv og samværet omkring leg og udvikling i naturen. Cyklerne åbner døren til både eng, sø og skov i nærheden, som ellers er i længere gå afstand. Pædagogerne er kreative og vil kunne øge naturforståelsen med projekter omkring dyreliv (fx. haletusser), collager med naturmaterialer etc Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til ladcykler, der skal indgå i institutionens daglige arbejde med naturoplevelser for børnene. Til 50% af materialeudgifterne til 2 ladcykler inkl. udstyr, op til kr. pr. stk ,00 Side 10/23

124 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Randers Jægerstenalder fiskeaktivitet Bevilling: 3.600,00 Museum Østjylland Stemannsgade Randers C Lokale projekter Grej og udstyr 7.540, , ,64 Aktivitetskasse med grej til at lave en fiskestang af en gren og en fiskekrog af ben. I kassen er en lyster, flinteflækker og en tejne, alle rekonstrueret efter ark. mat. fra jægerstenalderen ( f. Kr.). Derudover indeh. kassen informations- og undervisningsmat. omkring fiskeri og fødevareproduktion, samt klima og landskab i jægerstenalderen, om fiskeaktiviteten i praksis, love og regler om fiskeri, information om fiskearter, fiskens anatomi og tilberedning af fisk over bål. Tilskud til formidling af fiskeri i praksis rekonstrueret efter materialer fra jægerstenalderen. Publikum inviteres til at lave deres egen fiskestang i et forløb, hvor der formidles om fiskeri og fødevareproduktion, samt klima og landskab mv. Der udarbejdes aktivitetskasse til egen formidling samt udlån til bl.a. skolers udeskoleundervisning. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: rekonstruktioner, værktøj og materialer samt tryk af flyers og plakater, jf. indsendte budget. Museets naturvejleder står for udførelsen af projektet. Aktivitetskasserne kan udlånes til skolers udeskoleundervisning. Udgangspunktet for projektet er, at børnene selv skal ud at fiske, hvilket kombineres med formidling om jægerstenalderen og information om fritidsfiskeri i dag Herning Ladcykler til vuggestuen Bevilling: ,00 Eventyrhaven, vuggestuen i Puff Grønsværen Aulum Vi søger tilskud til 2 stk. ladcykler med udstyr til at kunne bringe 8 af vuggestuens 12 børn ud i naturen. Cyklerne vil bidrage til en fokuseret indsats for at fremme pædagoger/medhjælperes muligheder for at øge børnenes naturforståelse i fagligt øjemed, og derigennem øge børnenes muligheder for friluftsliv. Endvidere vil vi med ladcyklerne kunne fremme og understøtte arbejdet med Grønne Spirer som institutionen er en del af, da børnene vil kunne bringes til naturen uden for byen Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til ladcykler, der skal indgå i institutionens daglige arbejde med naturoplevelser for børnene. Til 50% af materialeudgifterne til 2 ladcykler inkl. udstyr, op til kr. pr. stk , Thisted Kløverstier i Solsikkeområdet Bevilling: ,00 Thisted Kommune Kirkevej Hurup Thy Projektet følger Friluftsrådets Kløversti koncept med 4 stier i 4 forskellige retninger og 4 forskellige længder med samme udgangspunkt Lokale projekter Anlæg og faciliteter Stiprojekter , ,00 Tilskud til etablering af Kløverstier. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: skilte, standere, kortborde og folderkasser, jf. indsendte budget ,00 Frivillige har planlagt ruteforløbene. Desuden maler de og sætter pile/skilte på stolperne Ringkøbing-Skjern Anløbsbro ved Vonå Bevilling: ,00 Holmsland Sogneforening Frederiksberg Ringkøbing Der søges om tilskud til etablering af landgangsbro ca.12 m2 (3x4m.) ved rastepladsen og spangen ved Engbroen (cykelbro) over Vonå. Se kortet bilag 1 og skitsen bilag Lokale projekter Anlæg og faciliteter Landsbyprojekter , ,00 Tilskud til etablering af landgangsbro til brug for kano- og kajakroere. Til 75% af udgifterne til materialer og nedsætning af pæle ,00 Projektet gennemføres med frivillig arbejdskraft. Der er høj grad af almennytte i projektet. Side 11/23

125 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Lejre Natur-rygsække med undersøgelsesudstyr Bevilling: ,00 Abbetved Børnegård Brobjergvej Kirke Såby Forældrebestyrelsen ved naturbørnehaven Abbetved Børnegård ved Lejre ansøger om tilskud til indkøb af natur-rygsække med udstyr til undersøgelse og udforskning af naturen. Rygsækkene har temaerne sø og å, skov og mark samt strand og kyst. Ved at udforske naturen er det målet at børnene får viden om og respekt og forståelse for naturen. Børnene skal lære naturen at kende med alle sanser og samtidig opleve glæden ved at være i naturen Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til udstyr til brug for undersøgelse og udforskning af naturen. Rygsækkene har temaerne "sø og å", "skov og mark" samt "strand og kyst". Til 50% af materialeudgifterne til rygsække med naturformidlingsudstyr, jf. indsendte liste , Favrskov Bålhytte i Mosen Bevilling: ,00 KFUM-Spejderne i Hammel Viborgvej Sabro Lokale projekter Grej og udstyr , , ,00 Vi vil opføre en bålhytte på gruppens område Mosen, Mosevej 13, 8450 Hammel. Det er som navnet antyder et moseområde, som er delvis dækket af skov. Spejderne bruger området i sommerhalvåret. Bålhytten skal indrettes med en dobbelt shelter påmonteret bagest i rummet, så den kan benyttes til ophold og overnatning for cirka personer ad gangen. Tilskud til faciliter til brug for friluftsaktiviteter og overnatning i det fri i forbindelse med spejdernes naturområde Mosevej 13 i Hammel. Til materialeudgifterne til 2 sheltere, op til kr. pr. stk. Til 50% af materialeudgifterne til bålhytte, op til kr., jf. indsendte budget. Området er offentligt tilgængeligt og alle kan frit benytte området og faciliteterne. Faciliteterne opføres og vedligeholdes ved hjælp af frivillig arbejdskraft Norddjurs Opførelse af bålhytte Bevilling: ,00 KFUM-Spejderne Auning gruppe Reimersvej Auning Lokale projekter Anlæg og faciliteter Spejdere , ,00 Tilskud til bålhytte, der skal anvendes til friluftsaktiviteter for spejdere og lokalbefolkningen i forbindelse med mødehyttegrunden i Auning. Til 50% af materialeudgifterne til bålhytte, jf. indsendte budget ,00 KFUM-spejderne i Auning ønsker at opføre en bålhytte. Bålhytten påtænkes opført i et lille skovstykke som tilhører spejdergruppen og ligger i umiddelbar forbindelse med vores spejderhytte. Bålhytten vi blive brugt ved de ugentlige spejdermøder, og ved arrangementer som Skt. Hans fest fællesmøder mv. Bålhytten vil også lejlighedsvis kunne benyttes af andre friluftforeninger og institutioner. Området er offentligt tilgængeligt og alle kan frit benytte området og bålhytten. Bålhytten opføres og vedligeholdes ved hjælp af frivillig arbejdskraft Odense Friluftslivets steder - børn og unge Bevilling: ,00 Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Campusvej Odense M Odense M Udvikling og forskning Børn og Unge , , ,00 Naturen har i dag mindre betydning som uformel social mødeplads for børn og unge. Projektet vil undersøge tre forskningsspørgsmål: 1) Hvilke steder i naturen er attraktive for udvalgte grupper af børn og unge? 2) Hvordan bruges stederne og hvilke aktiviteter knyttes til dem? 3) Hvilke oplevelser giver stederne og de tilknyttede aktiviteter og hvilken betydning har det for børn og unge? Undersøgelsen arbejder med metodetriangulering og anvender såvel kvantitative som kvalitative metoder. Tilskud til forskning i åriges brug af og ønsker til natur og friluftsliv. Projektet vil hjælpe lodsejere, kommuneplanlæggere, undervisere m.fl. til, hvordan man bedre kan udvikle, anlægge og formidle faciliteter og områder, der i højere grad inspirerer børn og unge til aktivt friluftsliv. Til forskerløn, overhead samt materialeomkostninger (dog ikke konferencedeltagelse). Projektet understøtter hensigten om at få flere børn og unge ud i naturen, jf. bl.a. Friluftsrådets strategi Ansøger sikrer en fyldestgørende national formidling af projektets resultater til kommunale planlæggere samt undervisere i folkeskolen mv. Side 12/23

126 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Odense Opførelse af ny spejderhytte Bevilling: ,00 FDF Odense 8. kreds Højbyskovvej Odense S Højbyhytten er bygget i 1902 og er løbende blevet ombygget/forbedret, men er nu efter mange års brug som weekendhytte og kredshus, at betragte som nedslidt og utidssvarende. Derfor ønsker man at nedrive den gamle spejderhytte og bygge en ny og mere tids- og energisvarende spejderhytte Lokale projekter Anlæg og faciliteter Spejdere , ,00 Tilskud til opførelse af "Højbyhytten" beliggende på Højby Skovvej ved Lindved Å i Odense. Overnatningshytten rummer i alt 28 faste senge fordelt på 2 sovesale og 1 lederrum. Til 15% af udgifterne til byggeri af overnatningshytte, jf. indsendte håndværkertilbud. Overnatningshytten tilmeldes ,00 Der søges støtte til opførelsen af en ny spejderhytte, uddybende projektbeskrivelse medsendes som bilag Vesthimmerland Udekøkken Bevilling: ,00 KFUM-Spejderne Vestrup Vestrupvej Aars tilføje udekøkken til vores eksisterende bålhytte Lokale projekter Anlæg og faciliteter Spejdere , ,00 Tilskud til facilitet i forbindelse med eksisterende bålhytte ved KFUM-Spejdernes mødehytte i Vestrup. Til 50% af materialeudgifterne til udekøkken, jf. indsendte budget ,00 Området er offentligt tilgængeligt og alle kan frit benytte området og bålhytten. Udekøkkenet etableres ved hjælp af frivillig arbejdskraft Køge Ladcykler Bevilling: ,00 Børnehuset Firkløveret Nylandsvej Køge Vi Forældrekontakt udvalget i Børnehuset Firkløveret i Køge kommune, vil gerne søge om penge til køb af 2 ladcykler og 10 cykelhjelme. Vi ønsker at vores børn, både vuggestuen og børnehaven, kan komme mere ud i naturen, og få flere oplevelser i deres dagligdag uden at være afhængig af at skulle med bus Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til ladcykler, der skal indgå i institutionens daglige arbejde med naturoplevelser for børnene. Til 50% af materialeudgifterne til 2 ladcykler inkl. udstyr, op til kr. pr. stk , Skive Overnatning i hjertet af Salling Bevilling: ,00 Foreningen Jebjerg Bys Aktiviteter Søndervænget 50, Jebjerg 7870 Roslev Etablering af overnatningsmulighed for turister, skoleklasser i 5 shelters med tilhørende multtoilet Lokale projekter Anlæg og faciliteter Landsbyprojekter , ,50 Tilskud til støttepunkt for friluftsliv i Jebjerg for lokale skoler, borgere samt vandre- og cykelturister. Til materialeudgifterne til 3 sheltere, op til kr. pr. stk. Til 50% af materialeudgifterne til multtoilet, op til kr ,00 Området er offentligt tilgængeligt. Projektet udføres af frivillige. Shelterne tilmeldes Shelterne og multtoilettet opføres i tilknytning til aktivitetspladsen Jeppe Aakjær Odense Lettere adgang til naturen via flydebro Bevilling: ,00 Odense Kajakklub Østre Kanalvej Odense C Lokale projekter Anlæg og faciliteter Byens blå områder , ,00 Tilskud til faciliteter, der forbedrer mulighederne for kystfriluftsliv ved Odense Å og Helnæs Bugten. Til 75% af materialeudgifterne til 2 flydebroer, jf. indsendte budget ,00 Der søges tilskud til etablering af to stk flydebroer med offentlig adgang fra offentlig vej. I projektet udarbejdes procesforslag til tilladelser, bygge- og vedligeholdelsesbeskrivelse med materialelister og foto dokumentation. Således at folder med byggebeskrivelsen kan distribueres som pdf fil via hjemmeside til alment brug Flydebroerne er offentligt tilgængelige. Projektet gennemføres ved frivillig arbejdskraft. Projektet har en høj grad af almennytte. Side 13/23

127 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Brøndby Nordlys Båltelt Bevilling: ,00 Brøndby Boligselskab afd. 604 Brøndby Nordvej Brøndby Lokale projekter Anlæg og faciliteter Byfriluftsliv , ,00 Tilskud til samlingspunkt for de beboeres udeliv og fælles aktiviteter. Til 50% af udgifterne til båltelt inkl. stænger ,00 Der søges tilskud til et båltelt, som boligselskabets beboere kan benytte til at lave bål til madlavning, til at samles om for hyggens og fællesskabets skyld, til at varmes ved under anden udendørs aktivitet. Bålteltet skal opsættes i foråret og nedtages hen på efteråret ved frivilligt arbejde og indsats fra bebyggelsens beboere ved årligt tilbagevendende arrangementer: bålteltets rejsning og strygning. Teltet er offentligt tilgængeligt, bl.a. for brugere af Vestvolden Ærø Etablering af shelterplads, Kleven Havn Bevilling: ,00 S/I Ærøgården Kirkevejen Marstal Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til friluftsfaciliteter på eksisterende primitiv overnatningsplads i forbindelse med Kleven Havn på Ærø. Til materialeudgiften til et shelter, op til kr. Til materialeudgifterne til rafter, siddepladser og bålgrej, op til , kr, jf. indsendte budget. Kleven Havn ligger i bunden af den naturskønne bugt Kleven på Ærø. Havnen indeholder moler til lokale og har plads til tilrejsende sejlere. Herudover har havnen en lav flydebro til kajakturister. I forbindelse med havnen er der indrettet en primitiv campingplads med rum til max. 8 telte. Ved pladsen er etableret toilet- og badfaciliteter. Ærøgården har jord direkte ned til vandet og til havnen. Planen er som en forlængelse havnens faciliteter, at opføre to shelters med bålplads på grunden. Området er offentligt tilgængeligt. Projektet gennemføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Shelterpladsen tilmeldes Lyngby-Taarbæk Udeskole og naturvæksted Bevilling: ,00 Taarbæk Skole Taarbæk Strandvej Klampenborg På Taarbæk skole har vi i flere år haft en drøm om at om lave et naturværksted i tilknytning til skolegården (Skolen har et halvtag, som vi vil bygge om til Naturværksted. Her skal laves et frontparti med glasruder, som kan åbnes op ud til skolegården). Her skal eleverne kunne arbejde med friluftsliv, grøn sløjd, natur- teknik, billedkunst mm. I denne forbindelse vil vi ansøge friluftsråddet om midler til undervisningsmaterialer til dette projekt Lokale projekter Grej og udstyr Udeskole , ,50 Tilskud til udstyr til brug for udendørs undervisning i skolens nærområder. Til 50% af udgifterne til emnekasser, snittebænke, frugtpresse og båludstyr , Skive Fossiljægerne - Base Camp Bevilling: ,00 Muse(R)um Brårupgade 18C 7800 Skive Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til støttepunkt for formidling om, hvordan man finder fossiler samt geologien og naturen på Fur. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: telt, op til kr., samt opbevaringskasser, borde-/bænkesæt, spande, skovle ,00 mv., op til kr. Vi ønsker at skabe bedre rammer for de mange turister der kommer til Fur for at se på molerets geologi og prøve lykken som fossiljægere. Dette gør vi ved at etablere et mobilt udeskolerum i form at et telt. Teltet skal indrettes med borde, bænke, plancher og andre støttefaciliteter for folk der vil finde fossiler i moleret. Teltet komme til at indeholde infotavler, om hvordan man finder fossiler og øens geologi. Udstillingen kan ses af forbipasserende når teltet ikke er i brug til undervisning. Projektet gennemføres med deltagelse af frivillige fossilsamlere. Støttepunktet er offentligt tilgængeligt, og vil indeholde en plancheudstilling om natur, geologi og fossiler. Side 14/23

128 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Skive Rent Liv viser Fjords Liv og Strandsten Bevilling: ,00 MUSERUM Skive Kommune Brårupgade 18a 7800 Skive I 2013 afholdt Skive Kommune et gigant projekt hvor alle, kom ud at opleve bl.a. fjord og strand. Til vidreførelse af dette virke, kan vi erkende et materiale behov. Fra 2006 til 2009 udøvede vi projektet De Rullende Biologer, hvorfra vi havde en del udstyr. Men meget er slidt og noget mangler. Så med vore enome balast af naturværdier og erfaringer vil vi gerne, søge støtte til stykelse af et mange årriget virke. Et virke der sker i samarbejde mellem MUSERUM og Skive Kommunes Rent Liv Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til mobil formidlingsstation, der skal styrke naturformidlingen i borgernes nærområder, blandt andet for skoler og i tilknytning til Blå Flag havne og strande. Til 50% af materialeudgifterne til trailer og naturformidlingsudstyr, jf. indsendte budget , Slagelse Kløverstier i Korsør by Bevilling: ,00 Slagelse Kommune Torvegade Slagelse Etablering af 4 Kløverstier i Korsør by med et centralt udgangspunkt Lokale projekter Publikationer og infomateriale Stiprojekter , ,00 Tilskud til etablering af Kløverstier. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: skilte, kortbord, foldere, folderkasser og annoncer, jf. indsendte budget ,00 Frivillige deltager i planlægningen og beskrivelsen af steder langs stierne. Kløverstierne tilmeldes Slagelse Bål- og fortællehus Bevilling: ,00 Sørby Børnehave Hvilebjergvej 6, Sørbymagle 4200 Slagelse Slagelse En åben bålhytte til udendørs samlingssted med mulighed for at fortælle historier, spise madpakker og lave bål. Hvor aktiviteten kan foregå året rundt. Fleksible beklædninger til de åbne sider, så der kan lukkes af/åbnes op i forhold til vind og vejr Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,50 Tilskud til udendørs samlingssted for børnehaven og lokalsamfundet i Sørby. Til materialeudgifter til borde-/bænkesæt og bålhytte. Bålhytten opføres alene ved frivillig arbejdskraft. Bålhytten er offentlig tilgængelig , Furesø Bålhytte til Krudthuset Bevilling: ,00 Krudthuset Bringetoften Værløse Krudthuset og borgerne i Jonstrup søger om en bålhytte, til glæde for institutionen og lokalsamfundet. En bålhytte vil blive det naturlige samlingssted for børnene i vuggestue og børnehave samt det aktive lokalsamfund. En bålhytte vil gøre at både børn og voksne kommer tættere på naturen Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til bålhytte, der skal anvendes til friluftsaktiviteter for børnehaven og lokalbefolkningen i Jonstrup. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: bålhytte, op til kr., og båludstyr, op til kr ,00 Bålhytten opføres med frivillig arbejdskraft og er offentligt tilgængelig. Såvel opførelse som formidling af bålhytten sker i samarbejde med andre lokale foreninger Varde Naturen i dagligdagen Bevilling: ,00 Kvong Private Børnehave Hjørngårdsvej Varde Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til friluftsfaciliteter til stimulering af et aktivt udeliv. Til 50% af materialeudgifterne til udekøkken og bålplads med båludstyr ,00 Projektet går ud på at etablere udekøkken samt bålplads i forbindelse med udearealet/legepladsen ved Kvong Private Børnehave. Formålet med projektet er at kunne inddrage og kombinere naturen og madlavningen i dagligdagen på et endnu højere niveau. Udekøkken og bålplads er offentligt tilgængelig. Faciliteterne opstilles af frivillige. Side 15/23

129 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Brønderslev Bålhytte for alle Bevilling: ,00 Det Danske Spejderkorps, Nørreå Gruppe Emil Reesens Kvarter Brønderslev Der søges tilskud til etablering af en bålhytte i Komponistskoven Brønderslev. Bålhytten vil blive brugt af vores spejdergruppe til anderledes aktiviteter og madlavning over bål (familiespejd). Den vil samtidig være tilgængelig for alle og dermed tjene et almennyttigt formål Lokale projekter Anlæg og faciliteter Spejdere , ,00 Tilskud til støttepunkt for friluftslivet i Komponistskoven ved Brønderslev. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: 8-kantet bålhytte med 4 sider, op til kr., borde-/bænkesæt, op til kr., røghat, op til kr., bålsted med rist, op til kr, jf. indsendte budget ,00 Området er offentligt tilgængeligt og alle kan frit benytte området og bålhytten Kalundborg Saltbæk shelterplads Bevilling: ,00 Anders Christiansen Saltbækvej Kalundborg Lokale projekter Anlæg og faciliteter , , ,00 Tanken med oprettelsen af denne shelterplads er at skabe et overnatningssted og faciliteter for folk på Tur i Nordvestsjælland. Pladsen ligger på en privat grund lige op til Statsskoven, som er rejst på arealerne vest for Saltbækvig. I denne nye skov er der anlagt både ride- og vandrestier. Der er adgang direkte fra skoven og stierne til pladsen.det er planen ud over at bygge et shelter til ophold og overnatning at opsætte en hestebom til brug for ridende samt at etablere et brandsikkert bålsted Tilskud til etablering af shelterplads i udkanten af landsbyen Saltbæk ca. 2 km fra stranden. Shelterpladsen er placeret i forbindelse med stisystem, der fører ud til spidsen af Røsnæs. På shelterpladsen etableres ligeledes en bålplads og hestebom. Til materialeudgiften til et shelter, op til kr. Til 50% af materialeudgiften til følgende: hestebom, op til 500 kr. og svinggrill, op til kr., jf. indsendte budget. Shelterpladsen er offentlig tilgængelig og tilmeldes Shelteret opføres og vedligeholdes ved frivillig arbejdskraft. Målgruppen er vandrere og ryttere Svendborg Træklatring for handicappede/veteraner Bevilling: ,00 Den frie Lærerskole i Ollerup Svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester Skerninge Lokale projekter Grej og udstyr Presseprojekter Nye målgrupper , ,00 Tilskud til udstyr til uddannelse af instruktører i træklatring for fysisk handicappede og krigsveteraner med benskader. Til 75% af materialeudgifterne til klatre- og sikkerhedsudstyr, jf. indsendte liste ,00 Et udviklingsprojekt, som skal uddanne lærerstuderende i friluftsliv, fra Den frie Læreruddanelse i Ollerup, til træklatreinstruktører, så de kan gøre fysisk handicappede og krigsveteraner med benskader i stand til at klatre i træer ved egen hjælp. Vi har talt med Tipskonsulent Kristian Jepsen om projektet. Træklatringen kombineres med naturformidling for målgruppen. Hver af de 15 studerende forpligter sig til at stå for tre ulønnede lokale klatrearrangementer for målgruppen med i alt ca. 360 deltagere. Arrangementerne sker på baggrund af et formaliseret samarbejde med relevante foreninger og institutioner. De færdiguddannede instruktører skal være med til at udvikle klatreformer, som tilgodeser forskellige handicap Lolland Shelter på Femø Bevilling: ,00 Femø Idrætsforening Madsens Vænge 2, Femø 4930 Maribo Vi vil gerne lave en shelter på øen i nærheden af sportspladsen, hvor der er mulighed for at tage bad og WC Lokale projekter Anlæg og faciliteter , ,00 Tilskud til friluftfacilitet på Femø. Til materialeudgifterne til et shelter. Shelteret bygges og vedligeholdes af frivillig arbejdskraft. Shelterpladsen tilmeldes teltpladser.dk ,00 Side 16/23

130 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Lemvig Naturforsamlingen i Gudum Bevilling: ,00 Gudum Sogneforening Gudumbro 53c 7620 Lemvig Gudum Sogneforening ønsker at der etableres et samlingssted for lokale borgere i Lemvig og Struer Kommuner og for institutioners og foreningers fritidsaktiviteter samt for turister Lokale projekter Anlæg og faciliteter , , ,00 Samlingsstedet er således for lokale borgere i Lemvig og Struer Kommuner, herunder især borgere i Gudum og omegn samt turister som rejser i området. Institutioner i området vil kunne benytte samlingsstedet, herunder højskoler, vuggestuer, dagplejemødre, børnehaver, skoler, SFOér, spejdere og foreninger med videre. Tilskud til etablering af natursamlingssted ved Gudum. Til materialeudgifterne til 2 sheltere, op til kr. pr. stk. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: bålhytte, op til kr., trappetrin og gelænder til naturtrappe, op til kr., 3 borde-/bænkesæt, op til kr., kombineret brændeskjul og multtoilet, op til kr. Al etablering, herunder samling og bygning af faciliteterne udføres af frivillig arbejdskraft. Der etableres køkken- og frugthaver, der skal bruges af lokale børn og unge for at stimulere til øget naturforståelse. Shelterpladsen tilmeldes København 3 ladcykler til ture med børnene Bevilling: ,00 Den integrerede institution Isbjørnen Bymosevej Valby Vi har gode muligheder for at komme ud på tur med børnene, men er afhængige af offentlig transport og ønsker, at også turen frem og tilbage er en del af den gode oplevelse for børnene. Det kan vi opnå med ladcykler, hvor der kan sidde op til 4 børn i hver. I vores område er der mange cykelstier til spændende udflugtsmål Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til ladcykler til brug for naturoplevelser for institutionens 190 børn. Til 50% af materialeudgifterne til 3 ladcykler inkl. udstyr, op til kr. pr. stk , Frederiksberg Dokumentation af havbaseret friluftsliv Bevilling: ,00 Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Udvikling og forskning , , ,00 Projektet "Udvikling af metode for dokumentation og inddragelse af hav-orienteret friluftsliv og turisme til brug for Marine Spatial Planning (MSP) og Integreret Kystforvaltning (ICM) i Danmark" har til formål at etablere et vidensgrundlag og en kortlægning så friluftsliv og turisme kan inddrages i den danske Marine Spatial Planning (MSP) og Integrated Coastal Management (ICM) (jvf. det kommende EU direktiv) på linje med andre sektorer. Tilskud til kortlægning af befolkningens havorienterede friluftsliv og turismeaktiviteter, herunder ny viden om udbredelsen af nyere friluftsaktiviteter som kitesurfing, havkajak mv., samt inddragelse også af uorganiserede friluftslivsudøvere. Til forskerløn (rå løn + 20% overhead), op til kr. Til udgifterne til følgende: konference, op til kr., data fra analysefirma, op til kr., annoncering, flyers mv. i forbindelse med dataindsamling, op til kr. Kortlægningen sker via inddragelse af såvel organiserede som ikke-organiserede udøvere. Eksisterende data suppleres med nye videnindsamlinger. Kortlægningsresultatet stilles til rådighed for Naturstyrelsens Der leveres en række arbejdsrapporter og videnblade i løbet af projektet, som stilles offentligt til rådighed, f.eks. til organisationer, foreninger mv. Side 17/23

131 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Rødovre Lille sciencedag Bevilling: ,00 Rødovre Kommune, Daginstitutionsområdet Rødovre Parkvej Rødovre Lokale projekter Kurser og temamøder , ,00 Tilskud til konference om udbredelse af naturfag i daginstitutioner for kommunale medarbejdere og ledere baseret på gode erfaringer fra blandt andet Rødovre Kommune. Til 30% af udgifterne til lokaler, forplejning, kursusmateriale ,00 samt honorar til eksterne oplægsholdere. Forskningen viser, at grundstenen til børns interesse for det naturvidenskabelige bliver lagt i de tidlige år, og derfor finder vi det vigtigt at få implementeret science i daginstitutioner. Vi ønsker at belyse de problemstillinger, der kan være ved at inkorporere arbejdet med science i daginstitutioner og forsøg med science i naturen. Derfor er vores projekt en konference, hvor problemstillingerne diskuteres ved oplægsholdere, workshops og erfaringsudvekslinger. Konferencen henvender sig til mindst 10 kommuner med op til 100 deltagere i alt Århus Lavvuer Bevilling: 9.000,00 DDS Risskov Piger Enebærvej Risskov Lavvuer gør det muligt med nye og spændende aktiviter p.g.a. deres fleksibilitet og vægt, så der er et stort ønske fra især spejderne i aldersgruppen år for disse så alle kan komme afsted på samme tid med samme muligheder Lokale projekter Grej og udstyr Spejdere 9.000, ,00 Tilskud til udstyr, der skal forbedre spejdernes overnatningsog samlingsmuligheder i det fri. Til 50% af udgifterne til 3 lavvuer , Roskilde ØrredPatruljen Bevilling: ,00 Roskilde Havneselskab A.m.b.A Strandgade Roskilde Konceptet er nyskabende ved at kombinere lærdom med fysisk arbejde i et åløb. De unge skal lære at tage ansvar for et åløb, med oprydning, udlægning af gydegrus, skjulesten, samt lære at designe et vandløb, således at der skabes optimale betingelser for ørredernes opgang og gydning Udvikling og forskning Eksempelprojekter Børn og Unge Naturkvalitet , ,00 Tilskud til lystfiskerforenings etablering af aktivitetsgrupper for børn og unge. Grupperne skal tage ansvar for pleje af et åløb, herunder oprydning og udlægning af gydegrus og skjulesten. Sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund udvikles en projektkasse med uddannelsesmateriale. Til 75% af materialeudgifterne til følgende: kursus- og undervisningsmateriale, op til kr., markedsføring, op til kr. Til 75% af udgifterne til følgende: udarbejdelse af video, op til kr., udarbejdelse af kursus- og undervisningsmateriale, op til kr. Til 50% af udgifterne til projektledelse, op til kr ,00 Projektet etableres lokalt, men erfaringer og det udarbejdede materiale, kan bruges til at opstarte lignende projekter andre steder. Danmarks Sportsfiskerforbund støtter projektet og vil sammen med lystfiskerforeningen udbrede projektets resultater på landsplan Syddjurs Hytte i træerne-oplev skoven på tæt hold Bevilling: ,00 Naturcenter Syddjurs, Syddjurs Kommune Lundbergsvej Ebeltoft Lokale projekter Formidlingscentre og naturskoler Udeskole , ,00 Tilskud til etablering af hytte i træerne samt udstyr til klatring og naturformidling. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: hytte og skilte, op til kr., klatreudstyr, kikkerter, fuglebøger og trækfugle, op til kr ,00 En gruppe lokale frivillige ønsker i samarbejde med Naturcenter Syddjurs at skabe og opføre et naturrum i skoven til fordybelse i skovens liv - en lille hytte oppe i trækronerne, hvorfra fugle, træer, skovens ro og årstider kan opleves på tæt hold! Vi ønsker at skabe rum & rammer for førstehåndsoplevelser med naturen og at skabe formidling, hvor dyr oa. opleves i den naturlige sammenhæng, de indgår i og hvor formidlingen sker "on location" (udeskole)! Store Trækfugle af træ hænges i træerne. Projektet gennemføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Området er offentligt tilgængeligt. Side 18/23

132 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Roskilde Naturkogeskolen Bevilling: ,00 Roskilde Havneselskab A.m.b.A. Strandgade Roskilde Roskilde Oplevelseshavn (ROH) har i 2013 gennemført skoletjeneste for ca. 300 børn. Som noget nyt vil vi nu tilbyde Roskilde Skoletjeneste guidede ture i Kællingehaven (naturområde ved havnen) Her skal børnene lære om naturens resurser og hvordan disse kan indgå i en daglig sund kost Lokale projekter Publikationer og infomateriale Børn og Unge , ,00 Tilskud til skoletjeneste med guidede ture for klassetrin, hvor der skal læres om naturens ressourcer, og deltagerne selv skal finde, tilberede og spise planter og bær. Til materialeudgifterne til udstyr, op til kr. samt til 50% af udgifterne til udarbejdelse og trykning af undervisningsmateriale, op til kr., jf. indsendte budget ,00 Der indgår frivilligt arbejde i projektet Roskilde ROH natur app Bevilling: ,00 Roskilde Havneselskab A.m.b.A. Strandgade Roskilde Lokale projekter Publikationer og infomateriale Eksempelprojekter , ,00 Tilskud til app, der kombinerer vandreruter og naturspørgsmål til en skatteleg for familier på Roskilde havn og tilstødende naturområde. Til 50% af udgifterne til færdigudvikling af app, op til ,00 Presseprojekter kr., og undervisningsmateriale, op til kr. Udvikling af en ROH's natur app, der ved hjælp af vores maskot, Professor Klo(PK), med animation og tale, guider folk ud på 3 ruter: Vandruten, Naturruten, Kulturrute. Her kombineres gåture i naturen ved havnen, men "skatteleg/gætteleg, hvor opgaver er at finde 16 naturskatte. Ved korrekt besvarelse opnås "guldskatten". Appen bliver nytænkende netop ved at kombiner naturvandring, med skatteleg og viden. Hovedparten af udviklingsarbejdet er foretaget som frivilligt arbejde via studerende fra multimedie designlinien på Roskilde Tekniske Skole. Frivillige tilknyttet Roskilde Oplevelseshavn vil stå for det administrative system til app'en, herunder løbende opdatering med nye spørgsmål København Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Friluftsrådet Scandiagade København SV Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Vejle Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej Bredsten Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , København Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , København Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i ,00 Side 19/23

133 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag København Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Danmarks Jægerforbund Højnæsvej Rødovre Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , København Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. sal 1175 København K Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Kolding Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Amatørfiskerforening Toftevej Almind Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Viborg Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Vormstrupvej Haderup Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Faaborg-Midtfyn Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Faaborg Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Aalborg Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Naturvejlederforeningen i Danmark Knasten Gistrup Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Holstebro Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Fritidsfiskerforbund v/ Arne Rusbjerg, Engvej Aulum Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Randers Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Danmarks civile Hundeførerforening Tårupvej Auning Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i ,00 Side 20/23

134 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Svendborg Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Friluftsliv - forum for natur- og friluftsliv Jydevej Svendborg Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , København Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Entomologisk forening og Entomologisk fagudvalg Universitetsparken København Ø Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Frederikshavn Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 Dansk Land og Strandjagt v/ Finn Madsen, Vestergade Frederikshavn Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Svendborg Driftstilskud 2014 Bevilling: 5.000,00 Dansk Pattedyrforening Dronningemaen Svendborg Der søges tilskud til foreningens drift for Drift 5.000, ,00 Tilskud til organisationens drift i , Fredensborg Driftstilskud 2014 Bevilling: ,00 NaturFotografer i Danmark Dronningens Kovang Fredensborg Der søges tilskud til foreningens drift for Drift , ,00 Tilskud til organisationens drift i , Vejle Snitteværksted og bålplads Bevilling: 6.800,00 Vævelauget Randbøldal Dalkildevej Randbøl Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til udeværksted til brug for formidling og naturaktiviteter ved Randbøldalmuseet. Til 50% af materialeudgifterne til båludstyr og snittebænke ,00 Det har længe været et ønske at få etableret et sikret udeværksted/bålplads. Støtte op om det aktive udeliv omgivelserne ved Randbøldalmuseet giver muligheder for bla. turer med naturvejleder i området - hvor der efterfølgende under vejledning giver mulighed for snittet og arbejdet med træ, plantefarve eller mad over bål. Et sted, der indbyder til hyggeligt samvær, hvor børnene ifølge med voksne, lærer at bruge deres kreativitet og fantasi, hvor naturens materialer indgår. Der er gratis adgang til museet. Aktiviteterne gennemføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Side 21/23

135 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag Lemvig Multifunktionelt skib Bevilling: ,00 Colin Archer Laug Lemvig Teglgårdsvej Lemvig Lokale projekter Kulturmiljø Presseprojekter , ,00 Tilskud til frivilliges renovering af træskib, som skal anvendes til oplæring af sejlads for unge samt til friluftsaktiviteter og formidling af kulturmiljø for en bred målgruppe. Til materialerne til brug for bådens renovering, jf. det ,00 indsendte budget på 1,1 mio. kr. Succeskriterierne i første fase af projektet at gøre skibet sejlklar - er -at skibet rent faktisk bliver sejlklar ved, at vi med hver vore talenter bidrager i et fællesskab -at frivillige opbygger netværk og har meningsgivende fælles aktiviteter -at de unge får fagligt og personligt udbytte af skibsbyggeriet, så deres muligheder for at gennemføre en uddannelse øges. -at fejre fælles succeser, når delmål i byggeriet er nået -at den gensidige respekt øges - mellem unge og ældre og mellem forskel Projektet gennemføres ved frivillig arbejdskraft på tværs af generationer. Båden vil være til gavn for lokale foreninger, institutioner og borgere Ringkøbing-Skjern Ud i Naturen Bevilling: ,00 Støtteforening for Hemmet børnehus Nørrediget Hemmet Hemmet Vi er en Støtteforening for Hemmet børnehus, der ønsker at søge økonomisk støtte til nogle Christiania Cykler Da børnehuset har lidt langt til skoven ville det være en meget stor hjælp, med disse cykler for både børn og personale Lokale projekter Grej og udstyr , ,00 Tilskud til ladcykler, der skal indgå i institutionens daglige arbejde med naturoplevelser for børnene. Til 50% af materialeudgifterne til 2 ladcykler, op til kr. pr. stk , Rødovre Christianiacykler Bevilling: ,00 Børneinstitutionen Tjørneparken Rådmand Billesvej Rødovre Vi har et stort ønske om at komme mere ud i de skønne grønne områder med vores børn, både vuggestue og børnehavebørn, da vi bor tæt ved Kagsmosen, Volden og nogle lækre naturlige grønne områder med dyr og cykelbaner Lokale projekter Grej og udstyr , ,60 Tilskud til ladcykler, der skal indgå i institutionens daglige arbejde med naturoplevelser for børnene. Til 50% af materialeudgifterne til 2 ladcykler inkl. udstyr, op til kr. pr. stk , Frederiksberg Overlevelse i naturen Bevilling: 9.700,00 KFUM-Spejderne Slotsgruppen Roskildevej 42 D 2000 Frederiksberg Slotsgruppen har igennem de seneste år oplevet en nærmest eksplosiv medlems fremgang. Vi er super stolte af vores aktivitets niveau og med den fremgang vi har fået, ved vi at vi gør det rigtige. Vi tager året igennem, på ture med de forskellige enheder og har i den forbindelse måtte erkende at vores udstyr ikke er tidssvarende til vores aktivitets niveau. Derfor søger vi herigennem penge til et Cava stabstelt Lokale projekter Grej og udstyr Spejdere , ,00 Tilskud til udstyr, der skal forbedre spejdernes overnatningsog samlingsmuligheder i det fri. Til 50% af udgifterne til stabstelt, jf. indsendte budget , Frederikshavn Sheltere Bevilling: ,00 FDF Elling Grundtvigsvej Frederikshavn Vi ansøger om tilskud til køb af 3 shelters, der skal opføres på vores grund. Formålet er at have flere overnatningsmuligheder Lokale projekter Anlæg og faciliteter Spejdere , ,00 Tilskud til opførelse af sheltere i forbindelse med spejdernes mødehyttegrund i Elling ved Frederikshavn. Shelterne skal bidrage til flere overnatninger og lejraktiviteter i det fri. Til materialeudgifterne til 3 sheltere, op til kr. pr. stk ,00 Shelterne opføres og vedligeholdes ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Side 22/23

136 Ansøgninger til behandling fordeling - 1. uddeling Tipsnr. Kommune / Ansøger Beskrivelse Tidsplan Kategori Ansøgt om / Budget Indstilling Bevillingsgrundlag København Børneliv er friluftsliv Bevilling: ,00 Det Danske Spejderkorps Arsenalvej København K Udvikling og forskning , , ,00 Det Danske Spejderkorps ønsker at bidrage til børns trivsel og glæde ved friluftslivet ved at udvikle modeller for friluftsliv i folkeskolen. Herved bliver de introduceret for de værdier, der ligger i en tæt fortrolighed med naturen. Gennem samarbejde med 10 udvalgte grupper udvikles modeller for samarbejde med skoler samt koncepter, der bidrager til at flere børn og unge får friluftsoplevelser. Erfaringer, modeller og koncepter bredes ud til resten af korpset gennem de tre år, projektet varer. Spejdere Udeskole Presseprojekter Børn og Unge Undervisning Tilskud til udvikling af modeller for samarbejde mellem spejdergrupper og skoler om friluftsaktiviteter, der understøtter læring og trivsel, samt koncepter, der bidrager til at flere børn og unge dyrker friluftsliv. Projektets mål er nye spejdere samt 50 konkrete samarbejder mellem spejdergrupper og lokale folkeskoler. Til udgifterne til PR, artikler, flyers og banner, op til kr. Til udgifterne til grej og aktivitetsmaterialer, op til kr. Til kompetenceudvikling, op til kr., samt til formidling af erfaringer, op til kr., jf. indsendte budget på i alt 3,2 mio. kr. Bevillingen gives under forudsætning af Friluftsrådets godkendelse af liste over grej og aktivitetsmaterialer. Bevillingen er givet som en del af en særlig tilskudsordning til "Friluftsliv for Flere". Projektet sker i partnerskab med en række relevante aktører på nationalt og lokalt plan. Modeller og koncepter udvikles og afprøves via 10 udvalgte spejdergrupper og udbredes dernæst til ca. halvdelen af landets DDS-grupper over en 3-årig periode Hjørring Kløverstier i Hjørring Kommune Bevilling: ,00 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Hjørring Der planlægges 2 sæt kløverstier i Hjørring Kommune henholdsvis i Hjørring By og Løkken. Stiernes udgangspunkt og temaer samt partnere beskrives på 2 og 3 i bilaget. Projektet er en del af Hjørring Kommunes sundhedsfremmende indsats. Officiel indvielse forventes primo maj Stierne bliver registreret på Endomondo Lokale projekter Anlæg og faciliteter Stiprojekter , ,00 Tilskud til etablering af Kløverstier i Hjørring og Løkken. Til 50% af materialeudgifterne til følgende: skiltning, stolper og tryk af folder, jf. indsendte budget. Kløverstierne tilmeldes , Kalundborg Koncept for friluftsliv i Naturpark Bevilling: ,00 Formidlingscenter Fugledegård Bakkendrupvej Store Fuglede Udvikling og forskning Faciliteter , , ,00 Naturpark Åmosen søger hermed tilskud til at udvikle et koncept for aktiv udnyttelse af friluftslivet i området med henblik på at etablere anlæg, der er eksperimenterende i sin form, og som kan tilpasses naturen og interessenterne. Dette vil forøge Naturparkens muligheder for at formidle de mange kvaliteter, som området indeholder. Tilskud til udvikling af koncept for anlæg af friluftsfaciliteter i Naturpark Åmosen. Anlæggene tilpasses de enkelte områders natur, brugerne og lokale friluftsmuligheder. Konceptudviklingen udføres og finansieres i et 3-parts samarbejde mellem ansøger, Lokale- og Anlægsfonden og Friluftsrådet. Konceptudviklingen giver input til koordineringen af friluftsliv i Danske Naturparker, såvel som andre naturområder. Det er en betingelse for tilskuddet, at alle tre parter indgår i projektets styregruppe. Antal ansøgninger: 106 Ansøgt beløb i alt: ,08 Antal tilskud: 77 Bevilget beløb i alt: ,00 Antal afslag: 29 Side 23/23

137 Pkt. 9 c - Bilag B - Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Liste over Administrative bevillinger og afslag Tipsnr. Ansøger Beskrivelse Ansøgt om/budget Indstilling Bevilling Malt Herreds Biavlerforening Sønderskovgårdvej 2, Sønderskov 6650 Brørup Tlf Flere frivillige i naturen kr ,00 Afslag på ansøgning om tilskud til indkøb af container til opbevaring af biavlerudstyr. Tips- og Lottomidler til Friluftslivets pulje "Flere frivillige i naturen" støtter aktiviteter, hvor andre frivillige end foreningens egne medlemmer inddrages i frivilligt arbejde i naturen. Det vurderes, at der ikke i tilstrækkelig grad er tale om aktiviteter, hvor ikke-medlemmer er aktivt inddraget i frivilligt arbejde. kr. 0,

138 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 9 d på dagsordenen Invitation fra Miljøministeriet til Friluftsrådets Tipsmidler og danske fonde om samarbejde med myndighederne om fremtidens udfordringer Miljøminister Ida Auken inviterer Friluftsrådets Tipsmidler til rundbordssamtale den 3. februar 2014 sammen med danske fonde, der har interessefællesskab med Miljøministeriet. På mødet vil ministeren præsentere de kommende prioriteter i natur- og miljøpolitikken og den grønne omstilling; de politiske prioriteter og de økonomiske rammer. Der lægges op til en dialog om de politiske prioriteter og samarbejdsformer mellem ministerium og fonde. Jan Eriksen deltager i mødet. Bilag: Invitation fra miljøminister Ida Auken af 13. december 2013 med tilhørende dagsorden for mødet. Indstilling: Bestyrelsen drøfter henvendelsen og tager orienteringen til efterretning. Torbjørn Eriksen, 22. januar 2014 D

139

140

141 Bestyrelsesmøde den 29. januar 2014 Punkt 10 a på dagsordenen Nyt om personale og hus a) Friluftspolitisk konsulent Trine Skov er pr. 1. januar 2014 udnævnt til afdelingsleder for Programafdelingen. Der søges som følge heraf ansat en tidsbegrænset konsulent til varetagelse af opgaver i Politisk Afdeling. Ansættelsesperioden forventes at modsvare den periode friluftspolitisk konsulent Mette Bindesbøll Nørregård afvikler barselsorlov. b) Sekretær i Politisk Afdeling Stina Maegaard Værenstrøm går på barselsorlov med udgangen af februar 2014 men er langtidssygemeldt i forbindelse med graviditeten. Sanja Storm Tuxen er ansat som barselsvikar i stillingen fra den 21. januar c) Piccoline Maja Lykke Lundblad fratræder sin stilling den 31. januar 2014 for at aftjene værnepligt med henblik på et videre uddannelsesforløb. Der forventes ansat en ny piccoline/piccolo snarest. d) Anne-Sofie Helmersen vil de næste 4½ måned være tilknyttet Politisk Afdeling i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt. Anne-Sofie Helmersen studerer Landskabsarkitektur og Bydesign ved Københavns Universitet, SCIENCE og skal arbejde med et projekt om mere biodiversitet i byen jævnfør Handleplan Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Anker Madsen, 19. januar 2014 D

142 O R I E N T E R I N G T I L B E S T Y R E L S E N 29. januar O V E R S I G T O 1. (Dagsorden) O 2. Fastlæggelse af Friluftsrådets politiske strategi Der foreligger ikke orienteringsemner under dette punkt. O 3. Økonomi og regnskab Der foreligger ikke orienteringsemner under dette punkt. O 4. Kredsarbejdet (JJ, LN, KS + AM) O 5. Konkrete sager a) Høringer siden seneste bestyrelsesmøde (AM) b) Henvendelse til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget og Miljøudvalget (AM) c) Klage til Miljø- og Naturklagenævnet over VVM-tilladelse til udvidelse af naturgaslageret Ll.Torup. (AM) d) Folkemødet fælles debat om Naturfonden (ABM) O 6. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder Der foreligger ikke orienteringsemner under dette punkt. O 7. Eksterne udvalg og repræsentationer a) Samarbejdsudvalget vedrørende Servicevejvisning og Turistinformation (AM) b) Det Grønne Kontaktudvalg (AM) c) Følgegruppen for Projekt Powered by Cycling: Panorama (AM) O 8. Programmer og projekter a) Program Blå Flag (JE) b) Projekt Kløverstier (JE) c) Internationale Projekter/ Program (TOE) O 9. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Der foreligger ikke orienteringsemner under dette punkt. O 10. Andre meddelelser a) Møde med Landbrug & Fødevarer og øvrige grønne organisationer (LM + AM) b) Møde mellem Friluftsrådets formandskab og Landbrug & Fødevarers formandskab (LM + AM) c) Møde med Dansk Akvakultur (AM) d) Medlemsmøde den 26. februar 2014 om brugerbetaling (LM, FL, TSN og AM) e) Konference den 17. januar om Naturvejledning, Udeskole og Ny skolereform 2014 (SIM) D

143 Orientering til bestyrelsen 29. januar 2014 Emne O 4 Kredsarbejdet O 4: Kredsarbejdet Regionskontaktudvalget -møde den 5. december 2013 Regionskontaktudvalget (REKU) afholdt møde torsdag den 5. december På mødet var der bl.a. en god debat om kredsenes arbejde med de kommunale klimatilpasningsplaner. Af handleplan for udviklingsmål fremgår det, at 2/3 af kredsbestyrelserne skal afgive høringssvar til klimatilpasningsplanerne. Regionskontaktudvalget besluttede, at sekretariatet skal kontakte alle landets kommuner på vegne af kredsene. På mødet blev kredsenes hjemmesider desuden diskuteret. Regionskontaktudvalget besluttede, at sekretariatet skal udarbejde en ny og bedre manual og afholde en række nye kurser i hjemmesideredigering i løbet af På mødet drøftede Regionskontaktudvalget desuden et forslag fra Kreds Sydvestjylland. Forslaget går ud på, at bestyrelsen går aktivt ind i hvervningen af nye kredsrepræsentantskabsmedlemmer. Regionskontaktudvalget besluttede at viderebringe forslaget til bestyrelsen med en anbefaling om, at bestyrelsen iværksætter pilotprojektet (se punkt 4 a i dagsordenen for bestyrelsesmødet 29. januar 2014). Repræsentantskabsmøder 2014 Friluftsrådets kredse skal i første kvartal af 2014 afholde årets repræsentantskabsmøder, i alt 23 møder. Bestyrelsen forventes at deltage med et bestyrelsesmedlem ved alle møder. Kredsbestyrelserne har stort set alle fastlagt datoen for repræsentantskabsmødets afholdelse, og bestyrelsesmedlemmerne bedes derfor være opmærksomme på datoerne for deres respektive kredse. Vedlagt som bilag er listen med de på nuværende tidspunkt kendte datoer for kommende repræsentantskabsmøder. Bestyrelsen kan som altid rekvirere taleoplæg i sekretariatet. Regionsvise kredsbestyrelsesseminarer 2014 Regionsudvalgene har fastlagt følgende datoer for forårets regionsvise kredsbestyrelsesseminarer: Region Nordjylland: april 2014, Stenbjerg Kro. Region Midtjylland: april 2014, Danmarks Jægerforbund, Kalø. Region Syddanmark: 26. april 2014, Klelund Plantage og Hovbjerg Kro. Region Sjælland: 5. april 2014, Avnø Naturcenter. Region Hovedstaden: marts 2014, Fredensborg Vandrehjem. Bestyrelsen bør koordinere deltagelsen på seminarerne, da tre af seminarerne afholdes i samme weekend den april Invitation og program udsendes på vegne af regionsudvalgene i løbet af marts og april. Bestyrelsen har taletid på alle seminarerne, og sekretariatet står naturligvis til rådighed med udarbejdelse af taleoplæg mv.. Bilag: Liste med datoer for de kommende repræsentantskabsmøder foråret D Casper Lindemann og Anker Madsen, 14. januar 2014

144 Bilag pkt. O 4, Orientering til bestyrelsens møde den 29. januar 2014 Opdateret den 14. januar 2014

145 Orientering til bestyrelsen 29. januar 2014 Emne O 5 Konkrete sager O 5 a: Høringssvar afgivet siden sidste bestyrelsesmøde 15. januar 2014: Høringssvar vedrørende vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov. Friluftsrådet har sammen med Danmarks Naturfredningsforening afgivet høringssvar over den vejledning, der er udarbejdet, til lov om aktindsigt om miljøoplysninger. Organisationerne har i løbet af efteråret 2013 kommenteret på ændringerne af selve loven, hvor der blev udtrykt bekymring over, hvorvidt loven ville bryde med internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Organisationerne har ligeledes holdt møde med Miljøstyrelsen om sagen. Derfor er det positivt, at vejledningen udtrykker, at udmøntelse af loven ikke må overtræde disse internationale forpligtelser. Anker Madsen, 15. januar 2014 O 5 b: Henvendelse til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget og Miljøudvalget Friluftsrådet har i oktober 2013 afgivet høringssvar i forbindelse med forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver og regioners mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder m.v.). Bestyrelsen er i forbindelse med bestyrelsesmødet den 29. oktober 2013 orienteret om høringssvaret. Nu er lovforslaget (L82), der sløjfer de regionale udviklingsplaner og indfører en ny vækst- og udviklingsstrategi med rodfæste i Erhvervsfremmeloven, fremsat. Og der er ikke sket grundlæggende ændringer i forhold til den version, der var i offentlig høring. Bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har skrevet høringssvar, hvor organisationerne udtrykker bekymring for, at strategien tages ud af Planloven. Bekymringen skyldes, at den sammenfattende planlægning i Danmark i disse år udvandes og overgår til sektortænkning. Det er skidt for såvel natur som friluftsliv. Den nye strategi er sådan set en fin idé. Men det er rigtig trist, hvis den tages ud af Planloven, og dermed reelt bliver uden betydning for planlægningen i Danmark. Derfor bør strategien fortsat findes i Planloven, der har bæredygtig udvikling og afvejning af samfundsmæssige interesser som hovedformål, frem for i Erhvervsfremmeloven, der har - ja dette til formål. Alternativt, som et plaster på såret, kan der sikres Miljøministeren en formel indsigelsesret i forhold til planerne, og ikke blot en høringsret. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har den 7. januar 2014 sammen rettet henvendelse til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg og Miljøudvalg i forbindelse med 2. behandling af lovforslaget med det formål at fremme de fremførte synspunkter. Anker Madsen, 8. januar 2014 D

146 O 5 c: Klage til Miljø- og Naturklagenævnet over VVM-tilladelse til udvidelsen af naturgaslageret Ll. Torup Den 24. november 2011 klagede Friluftsrådet over Naturstyrelsens VVM-tilladelse til udvidelse af kavernerne på Ll. Torup Gaslager. VVM-tilladelsen er efter Friluftsrådets opfattelse i strid med Natura 2000 direktiverne, idet spildevandet udledes i Natura 2000 området Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Der findes ingen videnskabelig vished for, at projektet ikke kan skade de arter og naturtyper, for hvilken lokaliteten er udpeget. Derfor er projektet umiddelbart i strid med beskyttelsen af Natura 2000 området. I klagen har Friluftsrådet påpeget, at såfremt der ikke kan findes mulighed for at ændre projektets gennemførsel med gennemskylning og udledning i Lovns Bredning, ønsker Friluftsrådet, at der efter pilotprojektet for udskylning af første kaverne, gennemføres ny offentlig høring på baggrund af moniteringsresultaterne, inden der udstedes en VVM-tilladelse til udskylning af de resterende kaverner med fuld gennemskylningshastighed. Miljø- og Naturklagenævnet har den 20. december 2013 afgjort Friluftsrådets klage. Friluftsrådet har fået medhold i klagen. Natur- og Miljøklagenævnet har således påbudt, at der efter pilotprojektet for udskylning af første kaverne skal gennemførtes en modelberegning til belysning af, hvorledes de miljøfarlige stoffer og tungmetaller fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet i vandområderne. Anker Madsen og Casper Lindemann, 14. januar 2014 O 5 d: Fælles debatmøde om Naturfonden på Folkemødet 2014 Samarbejdet mellem flere organisationer om en fælles grøn scene på Folkemødet medfører samarbejdsmuligheder om debatarrangementer. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening er i gang med at planlægge en folke(møde)afstemning om, hvad Naturfonden skal prioritere at opkøbe. Med udgangspunkt i fysiske steder/områder som eksempler på forskellige prioriteringer vil der blive paneldebat og event evt. med deltagelse af miljøminister Ida Auken. Danmarks Jægerforbund overvejer også at være med i dette arrangement. Følgende organisationer er med i grøn scene -samarbejdet: Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hver organisation får min. to debattider på scenen, der er placeret på Indermolen (hvor Friluftsrådet har været de seneste to år) (Kræftens Bekæmpelse betaler 2/7 og får flere tider i teltet). Nærmere indhold på Friluftsrådets øvrige debatarrangementer vil blive forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmødet 13. marts Bestyrelsesmedlemmer er blevet bedt om at melde tilbage angående transportønsker. Friluftsrådet vil gerne repræsenteres i andre organisationers debat-arrangementer, så hvis I hører, at organisationer er i gang med planlægningen af relevante møder, må I gerne kontakte Astrid Bjørg Mortensen, abm@friluftsraadet.dk Astrid Bjørg Mortensen, 16. januar 2014 Bilag: Ad O 5 b: Kopi af henvendelse dateret 7. januar 2014 til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg og Miljøudvalg. D

147 Dato: 7. januar 2014 Til: Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg samt Miljøudvalget Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Stærk planfaglig bekymring vedrørende L82 Det fremgår af lovforslaget om de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier, at hensigten er, at sikre en sammenhængende og resultatorienteret vækst- og erhvervsudviklingsindsats. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der er sikret en tilstrækkelig koordinering til den fysiske planlægning. Dette er DN og Friluftsrådet uenige i, og skal derfor foreslå udvalget, at de nye strategier bibeholdes i planloven. Alternativt bør der være et forpligtende samspil mellem strategierne og den overordnede planlægning, ved at forpligte regionerne til at høre miljøministeren, der samtidigt bør gives en pligt til at udtale sig og en indsigelsesret. Behold de nye strategier i planloven Regeringen har som mål, at sikre grøn vækst. Derfor fremgår det af høringssvarerne, at det bekymrer de grønne organisationer (Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening) samt f.eks. Dansk Byplanlaboratorium, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Aalborg Universitet, Aarhus universitet, Danske Regioner og 8 fynske kommuner (Assens, Faaborg- Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense og Svendborg), at man med lovforslaget løsriver vækst- og udviklingsstrategierne fra planloven. Det betyder, at strategierne løsrives fra planlovens formålsbestemte krav om bæredygtig udvikling. De nye strategier afskaffer de facto helhedsorienteret planlægning på regionalt niveau, og har ikke bæredygtig udvikling som et overordnet formål i den regionale planlægning. Derfor foreslår DN og Friluftsrådet, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi indskrives i planloven. Hvis det ikke sker, demonteres planloven som Danmarks lov for helhedsorienteret planlægning. Indsigelsesret til miljøministeren er vigtig for den sammenhængende planlægning Det fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen, og at miljøministeren skal forholde sig til de nye strategier, dvs. at de nye strategier kan indgå som en del af grundlaget for udarbejdelse af landsplanredegørelsen, og at miljøministeren kan lade sig inspirere af de nye strategiers visioner og scenarier. Desværre er dette samspil alene formuleret som hensigtserklæringer og ikke som et forpligtende samspil og samarbejde. For at sikre en vis sammenhængskraft i det samlede danske plansystem, er det som minimum nødvendigt at indføre en pligt for regionerne til at høre miljøministeren og pligt for miljøministeren til at udtale sig om forslag til vækst- og udviklingsstrategier. Det kan ske ved f.eks. at indføres en bestemmelse i planloven, der forpligter miljøministeren indenfor en 8 ugers høring, at komme med en vurdering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i forhold til den overordnede planlægning og landsplanlægningen. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Direktør Danmarks Naturfredningsforening Anker Madsen Afdelingsleder, Politisk Afdeling Friluftsrådet