Grænsehandel koster. Side 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsehandel koster. Side 10"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet Juli/august 2012 nr. 6 Grænsehandel koster Side 10 Læs også : Virksomheder ved for lidt om de sociale medier Vikarer skaber arbejdsglæde Pas på saltet Hverdag på den lukkede Fitnesscentre går stadig frem

2 REKTORS NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 HJØRNE Tag SU en med ud på arbejdsmarkedet Netop nu sender vi et nyt kuld kandidater ud i samfundet. Unge mennesker, der er udstyret med høj viden, og som kan gøre en forskel. Spørgsmålet er så, om de alle får lov til at vise det. For vi ved jo godt, at krisen gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet selv for dem, der har erhvervet sig en akademisk uddannelse. Derfor er jeg tilhænger af, at vi indfører Hver tredje af landets universitetsstuderende, der følger fag i entreprenørskab, går således hos os. Det viser en undersøgelse, som Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har lavet. Og det gør SDU til det universitet i Danmark, der har flest entreprenørskabsstuderende. Men vi er også optaget af, at det øvrige samfund skaber de bedste muligheder for, at vores kandidater kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. en særlig form for SU til de nybagte kandidater, Tilbuddet vil ikke koste samfundet Og her kan en iværksætter-su måske som overvejer at oprette egen hjælpe. flere penge, for vi holder virksomhed. Og for mig må man godt udvide ordningen, Altså en slags iværksætter-su, som den os jo inden for rammen af den så den også gælder, hvis de unge skal unge kan læne sig op ad, mens vedkommende forsøger at realisere sin iværksæt- Eller hvis de vil supplere deres uddannelse være føl i en eksisterende virksomhed. eksisterende SU. ter-idé. Det er en tanke, der også har været beskrevet i pressen, og som for nylig blev taget op af ASE (de selvstændiges a-kasse). Dansk Iværksætterforening har tidligere i år været ude med lignende forslag. Én måde at etablere ordningen på kunne være, at kandidaterne får lov til at bruge de resterende klip af SU en på at etablere en virksomhed. Ordningen vil falde fint i tråd med den indsats, som vi gør på Syddansk Universitet for at sikre, at nutidens akademikere også er innovative. med flere fag. Tilbuddet vil ikke koste samfundet flere penge, for vi holder os jo inden for rammen af den eksisterende SU. Til gengæld vil de studerende få et incitament til at komme igennem uddannelsen på normeret tid og den nuværende debat om, hvorvidt det overhovedet kan svare sig at blive færdig med sine studier til tiden, burde forstumme. Også selv om det uden tvivl kræver en del arbejde at skære forslaget til og beslutte, hvilke idéer og ekstra uddannelser, der kan høre under ordningen. Af Jens Oddershede, 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Indhold Virksomheder ved for lidt om de sociale medier side 4 Fitnesscentre går stadig frem side 6 Grænsehandlen rammer store dele af Danmark side 10 Hverdag på den lukkede side 12 Vikarer skaber arbejdsglæde side 16 Pas på saltet side 18 Forskning bag tremmer Fokus på den daglige pleje af retspsykiatriske patienter side 12 Forbrugerne svarer igen Fuld fart på Det usunde salt Fitness fortsat i fremgang Virksomheder overraskes på arbejdsglæden Vi spiser for meget Foreninger er for gammeldags de sociale medier Vikarer er glade for deres side 18 side 6 side 4 arbejde og det smitter side 16 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Trine Bergman (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Scanpix. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 7, 2012: 14. aug. kl. 12. Udkommer: 31. aug ISSN

4 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Virksomheder ved for lidt om de sociale medier Det kommer bag på dem, at forbrugerne på YouTube og Facebook svarer igen og insisterer på at blive hørt Mange virksomheder har fået øjnene op for, at deres dyrt betalte tv-reklamer kan genbruges og få nyt liv på YouTube. Men de er slet ikke forberedte på, at de bevæger sig ind i et univers, hvor forbrugerne svarer igen og ikke lægger fingrene imellem, hvis de ser noget, de ikke kan lide. Virksomhederne reagerer meget tøvende og kan ikke finde ud af at deltage i debatten, for de er ikke vant til at se sig selv som dialogpartnere med de enkelte forbrugere, siger Gry Høngsmark Knudsen. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet og ved at lægge sidste hånd på sin afhandling om forbrugere og reklamer på sociale medier som YouTube, hvor man gratis kan dele sine videoer med andre, og Facebook. Forbrugerne er meget synlige på de sociale medier; de skriver og kommenterer, om de kan lide noget eller ej, og fordi det foregår i offentligt rum, virker deres kritik skarpere og større, end den ville gøre i andre sammenhænge, siger Gry Høngsmark Knudsen. som regel ikke. Når den lægges ud på YouTube, får de samme kommentarer en meget stor gennemslagskraft, og hvis virksomhederne ikke reagerer, så skærpes tonen, siger Gry Høngsmark Knudsen. I mange andre sammenhænge kan det være en brugbar strategi at holde sin mund, men der gælder helt andre spilleregler på de sociale medier. Hvis man vælger at tie her, skal man være sikker på, at man har en loyal fan-base, som tager diskussionen for én. For folk optrapper kritikken, hvis de føler, at de bliver ignoreret, siger hun. Virksomheder har således ikke samme kontrol, som de har på andre mere traditionelle markedsførings-platforme, og de skal være oppe på mærkerne, hvis de vil være med til at styre kommunikationen. De bliver nødt til at gennemtænke alle reaktioner på forhånd så de både kan svare bilnørder og den sure feminist, som synes, at virksomhedens bilreklame er mere sexistisk end humoristisk, siger Gry Høngsmark Knudsen. Forbrugere vil ikke ignoreres Hun peger også på, at mange af brugerne på de sociale medier er rigtig gode til at læse billeder. De filmer selv med deres mobilkameraer og er fortrolige med mange af de virkemidler, som reklamefilm gør brug af. Derfor er der tale om en mere ligeværdig kommunikation mellem virksomhed og forbrugere, end virksomhederne er vant til. Og forbrugerne finder sig ikke i at blive ignoreret. En lidt sexistisk bilreklame kan vises på tv uden at vække opsigt. Måske diskuterer man den lidt derhjemme, men mere sker der De kan kun nås på nettet Der er mange grunde til, at virksomheder bør blive bedre til at agere på de sociale medier og bruge lige så meget energi her, som de gør på tv-reklamer. Den væsentligste er, ifølge Gry Høngsmark Knudsen, at det bliver stadig vanskeligere at nå de yngre kundegrupper gennem traditionel markedsføring. Der er nye generationer, som slet ikke er vant til at sætte sig i sofaen og se tv. De kan kun nås på nettet, så hvis virksomhederne vil have dem som kommende kunder, er de nødt til at møde dem på de sociale medier, siger hun. 4

5 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Og virksomhederne skal lade være med at tænke på YouTube og Facebook som billige medier, hvor de kan forlænge levetiden for nogle af de materialer, de har produceret i anden sammenhæng. Envejskommunikation fungerer ikke på de sociale medier. Virksomhederne er nødt til at træde ud af deres vanlige roller og investere resurser i at være på 24-7 for at holde samtalen med forbrugerne vedlige. Hvis de blot lægger deres materiale ud på de sociale medier som en slags visitkort og forsvinder, forsvinder forbrugerne også, siger Gry Høngsmark Knudsen, som mener, at virksomhederne gør klogt i at professionalisere deres indsats på de sociale medier. Det nævnes ofte, at YouTube og Facebook og andre sociale medier har svært ved at tjene penge, men det er jo heller ikke lykkedes dem at synliggøre over for virksomhederne, hvordan de sociale medier kan bruges strategisk til at nå forbrugere, som ellers er svære at få kontakt med. Af Bente Dalgaard, 5

6 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 6

7 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN De traditionelle idrætsforeninger har især været dårlige til at udvikle nye tilbud til kvinder, som derfor ofte har været overladt til at købe deres idræt på markedsvilkår. Foto: Scanpix. Fitnesscentre går stadig frem De traditionelle idrætsforeninger udvikler sig ikke på samme måde som kommercielle udbydere. Især kvinder bliver overset Danskerne er vilde med at dyrke fitness og betaler gerne flere hundrede kroner om måneden for et medlemskort. Antallet af kommercielle fitnesscentre i Danmark er steget med 17 procent fra 2007 til 2011, så der ved årsskiftet var 444 af slagsen. Samtidig flygter især teenagerne ud af de klassiske idrætsforeninger. Foreningerne har en stor del af ansvaret for kommercialiseringen af breddeidrætten, for de har ikke formået at reagere på de nye behov, som almindelige idrætsudøvere og motionister har, siger Kasper Lund Kirkegaard, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet om blandt andet breddeidrættens kommercialisering. Han har som den første danske forsker kigget dybt ind i udviklingen af fitnesskulturen et fænomen, som han mener den akademiske verden hidtil har behandlet med disrespekt og fordomme, fordi den ikke er fin nok: Den er kommerciel, træningsformerne kræver ikke specielle evner og organiseringen er uforpligtende. For mange idrætsudøvere er det primære træningsmotiv ikke længere at konkurrere og vinde. Motiverne er derimod ofte at blive sund eller et ønske om at se godt ud, og træningen må gerne finde sted i sociale fællesskaber, men på en mere uforpligtende måde end i foreningerne. Det er de strømninger, som de kommercielle udbydere har været i stand til at fange og organisere, og de har generelt været meget mere fleksible og omstillingsparate end idrættens hovedorganisationer og foreningerne, siger Kasper Lund Kirkegaard. 7

8 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Kvinderne i klemme melde sig til bold og hygge på fire indendørs kunstgræsbaner. Her Især kvinders motiv for at dyrke idræt er ikke blevet taget seriøst får man overtrækstrøjer og bold udleveret og betaler pr. times i den eksisterende foreningskultur, og de har ofte været overladt til at købe deres idræt på markedsvilkår. Årsagen skal ifølge skaber. forbrug. Det er pay-and-play uden forpligtende sociale fælles- forskeren blandt andet findes i, at mænd har siddet på leder- og bestyrelsesposter i de specialiserede sportsforeninger, og mænd er Tendensen vil fortsætte generelt mere optaget af sport og konkurrence end af sundhed og Er det så positivt eller negativt, at store dele af breddeidrætten udseende. bliver gjort kommerciel? Kasper Lund Kirkegaard har ikke noget Lidt karikeret kan man sige, at hvis vægtløfterforbundet for entydigt svar på det spørgsmål:. mange år siden havde været opmærksom Man kan sagtens argumentere for, at det på de her strømninger, ville det i dag være er positivt: Det skaber nye arbejdspladser. Danmarks største idrætsforbund, siger Kasper Lund Kirkegaard. Han nævner gymnastikforeningerne som et eksempel på, at det har kunnet svare sig at organisere idrætten for alle dem med andre træningsmotiver. De har taget aerobic, step, pilates og zumba på programmet og har dermed mange medlemmer, som i andre lande typisk er organiseret af kommercielle idrætsudbydere. Gymnastikforeningerne har formået at indrette sig, men det er sigende, at det er Foreningerne har en stor del af ansvaret for kommercialiseringen af breddeidrætten, for de har ikke formået at reagere på de nye behov, som almindelige idrætsudøvere og motionister har. Kasper Lund Kirkegaard, idrætsforsker Det får foreningerne til at oppe sig, når de får konkurrence. Vi får nye idrætsaktører ind, som udvikler idræt og er hurtige til at indrette sig, når nye behov opstår. Men samtidig risikerer vi, at vi mister en meget vigtig del af vores foreningskultur og dens værdier, fordi et voksende kommercielt marked vil kunne argumentere for, at den politiske og økonomiske støtte til foreningslivet er konkurrenceforvridende. Hvis de får held med det, risikerer vi, at det går hårdt ud over idrætsforeningerne, der sket som en reaktion på udviklingen. De har ikke selv udviklet de har nogle kvaliteter, som markedet og de private ikke har og ikke nye motionstilbud, men har af nødvendighed efterlignet de kommercielle centres tiltag for at kunne følge med, siger Kasper Lund og fremtidens idrætspolitik må sørge for, at ingen aktør eller ejer- kan efterligne. Der skal være plads til begge organiseringsformer, Kirkegaard. form får monopol. Hvor udviklingen af nye motionsformer og idrætsgrene tidligere lå Fremtiden peger dog mod en større grad af kommercialisering, i foreningsregi, er det nu de private aktører, der står bag produktudviklingen. Det vil ikke undre mig, hvis vi kommer til at se Danmarks Kom- mener Kasper Lund Kirkegaard. Kasper Lund Kirkegaard nævner to af de nyeste eksempler: Private mercielle Idrætsforbund. De private idrætsaktører vil i de kommende år organisere deres interesser og sætte sig på en større del golfbaner, hvor firmaer byder sig til for dem, der ikke vil bruge en halv dag på at gå 18 huller, men blot vil hygge sig lidt og har lyst af markedet. Men samtidig vil vi nok også se, at mange foreninger til at prøve at putte eller forsøge at slå bolden 100 meter. Sågar vil reagere og udvikle nye motionstilbud, som i højere grad matcher de nye behov hos de idrætsaktive danskere, siger han. inden for fodbold begynder private firmaer at konkurrere med foreningerne. Fodboldfabrikken.dk i København tilbyder alle at Af Vagn Erik Andersen, 8

9 VORES SERVICES ER GRATIS. VI KAN BL.A. HJÆLPE MED: - Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik m.m. - Indhentning af tilbud - Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere - Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale HAR DU VISIONER - SÅ TRÆD OP PÅ PODIET, OG VÆR MED TIL AT SÆTTE SYDDANMARK PÅ DAGSORDENEN BLIV VÆRT FOR EN INTERNATIONAL KONGRESS. At være vært for en stor international konference rummer både fagligt, socialt og prestigemæssigt mange gevinster. Med os i ryggen kan det sagtens harmonere med det daglige arbejde og liv i øvrigt. Kontakt os og hør nærmere. KONTAKT På Syddansk Universitet skaber vi forskning, som sætter Syddanmark på verdenskortet. Som forsknings- og vidensinstitution er vidensdeling, erfaringsudveksling og etablering af nye samarbejder særdeles vigtige for at positionere os i Danmark og internationalt og for at sikre vækst og arbejdspladser i Syddanmark. Konferencer og kongresser er en oplagt platform til at få vores resultater udbredt et fantastisk udstillingsvindue for vores viden og forskning. Dekan Ole Skøtt er sammen med udvalgte kollegaer på SDU og OUH en del af Inspiring Denmarks nye Ambassadørkorps, der tæller 64 forskere, politikere og erhvervsledere, som skal være med til at sætte Syddanmark på dagsordenen. Korpsets fornemste opgave bliver, qua deres netværk, at være med til at brande Region Syddanmark og tiltrække fl ere internationale konferencer og kongresser til Syddanmark. Convention Manager Diana Andersen M Inspiring Denmark Jernbanegade Middelfart T Senior Project Manager Lene Lysholt M DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

10 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Grænsehandlen rammer store dele af Danmark Der kan måles omsætningstab for detailhandlen i områder, der ligger to timers kørsel fra den dansk-tyske grænse Områder, der ligger to timers kørsel fra grænsen, har et generelt omsætningstab i detailhandlen på to procent om året og vi taler altså om alle varer undtagen biler, siger Susanne Bygvrå, der er lektor på Syddansk Universitet i Sønderborg. Hun har siden 1976 forsket i grænsehandel både ved den dansk-tyske grænse og i andre europæiske grænseområder og kan se en række langtidseffekter, som ikke kun berører handelslivet i den sydlige del af landet. Grænsehandlen har over tid mærkbare konsekvenser for detailhandelen i store dele af Danmark, lyder hendes konklusion, der primært er baseret på hendes egne undersøgelser mellem 1976 og 2003, men underbygget af andre, senere undersøgelser. Mens der to timers kørsel fra grænsen er målt et årligt tab på to procent, mister detailhandlen i områder, som ligger en times kørsel fra grænsen det gør blandt andet Trekantområdet i gennemsnit 6,7 procent af den årlige omsætning, fordi kunderne ind imellem vælger at sætte sig ind i bilen og køre sydpå for at købe stort og billigt ind i Tyskland. Effekten er selvfølgelig større, jo tættere du kommer grænsen. Hvis der havde ligget en storby som Odense eller Aarhus lige ved grænsen, tror jeg, at der meget hurtigt var sket en harmonisering af priser Mens der to timers kørsel fra grænsen er målt et årligt tab på to procent, mister detailhandlen i områder, som ligger en times kørsel fra grænsen det gør blandt andet Trekantområdet i gennemsnit 6,7 procent af den årlige omsætning. Fra artiklen og afgifter mellem Danmark og Tyskland, fordi alle så ville kunne se, hvor hårdt grænsehandlen ramte byens detailhandel. Men grænseregionen er tyndt befolket, så konsekvenserne af den skæve græn- sehandel er spredt over et meget større geografisk område og derfor knap så iøjnefaldende, siger Susanne Bygvrå, som er ansat på SDU s Institut for Grænseregionsforskning. Hver 3. ville kun have alkohol Øl, vin og spiritus har altid fyldt godt i bagagerummet, når danskerne kører hjem efter en shoppetur i et af de store super- 10

11 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Polfoto. markeder, der er placeret umiddelbart syd for grænsen. Susanne Bygvrås tal viser, at over 60 procent købte øl, og næsten hver tredje voksne dansker (29 procent), som krydsede grænsen i bil, kom kun til Tyskland for at købe alkohol. De nye sukker- og fedtafgifter har givetvis rykket billedet. Tyskland har kun 7 procent moms på fødevarer, så der er penge at spare på mange flere varer syd for grænsen, siger hun. Og det skaber nye udfordringer for detailhandlen i hele grænseregionen. Tidligere, hvor det primært var afgiftsbelagte varer som øl, vin og cigaretter, danskerne købte syd for grænsen, kunne købmænd og supermarkeder indrette sig, så de kun havde et meget lille udvalg inden for disse varegrupper. Men i dag, hvor det også kan betale sig at købe fødevarer syd for grænsen, er de ramt på stort set hele deres sortiment, så det kan blive meget svært at bevare den lokale detailhandel i det sydlige Jylland, siger Susanne Bygvrå, som dog også peger på, at den livlige grænsehandel ikke kun har negativ effekt i regionen. Butikkerne syd for grænsen har rigtig mange danske ansatte, og mange af de varer, de sælger, er jo danske, siger hun. Af Bente Dalgaard, 11

12 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Hverdag på den lukkede Hvad kendetegner den daglige pleje på en lukket retspsykiatrisk afdeling? SDU-forsker har søgt svaret blandt psykiske syge mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile Hvordan ser hverdagen ud på en retspsykiatrisk afdeling, hvor patienterne er sindssyge og dømt til behandling for forbrydelser som drab, voldtægt og overfald? Hvordan optræder plejepersonalet over for patienterne? Og hvad kendetegner den daglige pleje? Frederik Alkier Gildberg har som den første forsker i Danmark undersøgt spørgsmålene som led i sin ph.d.-afhandling. Antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark stiger og stiger, og patienterne optager nu 20 procent af alle psykiatriske senge- 12

13 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN pladser. Alligevel er der meget lidt viden om, hvordan den daglige pleje af patienterne udspiller sig. Indtil videre har der kun været fokus på den medicinske og psykiatriske del af behandlingen, fortæller Frederik Alkier Gildberg fra Enheden for Sygeplejeforskning under Klinisk Institut på Syddansk Universitet. Mit mål har derfor været at følge plejepersonalet og dokumentere daglig praksis. Jeg ville undersøge, hvordan sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne interagerer med patienterne, og hvilken mening, der ligger bag. Det er nødvendigt at vide, hvis vi vil udvikle og forbedre sygeplejen, siger han. Forskning bag lås og slå Det mål betød en arbejdsdag bag lås og slå. Frederik Alkier Gildbergs studier foregik på det lukkede afsnit på Psykiatrisk Afdeling Middelfart blandt patienter, der lider af skizofreni, paranoia og andre personlighedsforstyrrelser og som vurderes til at være for syge eller for farlige enten over for andre mennesker eller for sig selv. Frederik Alkier Gildberg var efter reglerne altid udstyret med en overfaldsalarm. Den fik han dog aldrig brug for. Det lyder måske som en speciel verden at færdes i, men det er ikke særlig dramatisk. Der er meget hverdag sådan et sted. Patienterne har en masse ting, de skal i løbet af dagen i forhold til deres behandling. De skal tale med psykiateren, lægen eller socialrådgiveren. Og om aftenen spiller de kort eller ser fjernsyn. For det meste er der stille og roligt, og jeg var aldrig bange eller ude for noget ubehageligt, fortæller Frederik Alkier Gildberg og tilføjer: Der var dog optræk til konfrontationer flere gange, hvor patienterne blev vrede eller frustrerede over et eller andet. Det kunne være fordi, de fik et afslag på noget, de havde bedt om eller fik et anfald på grund af deres sygdom. Men personalet fik som regel altid hurtigt situationen under kontrol. Normale rammer Dag efter dag, uge efter uge og sammenlagt i 307 timer sad SDU-forskeren i patienternes fællesstue og spidsede ører, hver gang plejepersonalet talte med patienterne. Senere i forløbet fulgte han med rundt på gangene og ind på patienternes stuer og interviewede sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne om deres arbejde. I starten syntes patienterne måske, at det var lidt mærkeligt, at jeg altid var der, men det vænnede de sig hurtigt til. Det var noget andet med plejepersonalet, der i starten var skeptiske. For det var jo dem, jeg iagttog. Og de følte sig usikre og nervøse. Gjorde de nu deres arbejde godt nok? fortæller Frederik Alkier Gildberg. Men det var ikke fejl, Frederik Alkier Gildberg, var på udkig efter. Derimod kig- 13

14 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 gede han efter, om der var et mønster i, hvordan plejepersonalet hvad der står i avisen. De bruger også en del humor og kan også optrådte over for både nye og gamle patienter, og hvad de talte fyre en sjov bemærkning af altså ligesom man gør med sine kolleger på en almindelig arbejdsplads, siger SDU-forskeren. om. Det var der. For eksempel fandt Frederik Alkier Gildberg, at sygeplejerskerne og social- og plejepersonalet et indblik i, hvordan patien- Smalltalk og en normal omgangsform giver sundhedsassistenterne aldrig omtaler terne fungerer socialt, og hvor langt de er patienternes psykiske lidelser, når de er i fællesstuen. De beskytter patienterne ved ikke at påtale deres sygdom foran de andre patienter. Men derudover handler det om, at plejepersonalet forsøger at skabe nogle rammer, der ligner noget normalt og hverdagsagtigt, og her går man ikke hele tiden og minder folk om, at de er syge, siger Frederik Alkier Gildberg. Tillidsfuldt forhold Han kunne også dokumentere, at plejepersonalet bruger en helt almindelig omgangstone. Som en del af behandlingen skal patienterne lære at indgå i et normalt, socialt fællesskab. Derfor bliver der talt om mange hverdagsting. Plejepersonalet taler om vejret, tv-programmerne og fakta Frederik Alkier Gildberg Frederik Alkier Gildberg er uddannet først sygeplejerske og siden cand.cur. Han er ansat som forskningsleder ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart. I maj forsvarede han sin ph.d.-afhandling Rekonstrueret normalitet kendetegn ved interaktionel retspsykiatrisk sygepleje for Enheden for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet. Frederik Alkier Gildberg er den første danske forsker, der inden for en sygeplejefaglig sammenhæng har undersøgt, hvad der kendetegner den daglige pleje på en retspsykiatrisk afdeling. Plejepersonalet forsøger at skabe nogle rammer, der ligner noget normalt og hverdagsagtigt. Frederik Alkier Gildberg, ph.d. i deres behandling. Men det tjener også et andet formål: Det opbygger en tillidsfuld relation mellem patienterne og personalet. Tillid er vigtigt for at kunne hjælpe og støtte patienterne, men bruges også til at korrigere forkert adfærd eller vrangforestillinger. Og i konfliktsituationer kan krisen ofte lettere afværges, hvis patienten stoler på sygeplejersken, og ved, at hun er god nok, forklarer Frederik Alkier Gildberg og nævner et eksempel med en patient, der måtte fikseres i bælte, fordi han var til fare for sig selv. Patienten led af forfølgelsesvanvid og troede, at alle ville slå ham ihjel. Men fordi sygeplejersken havde patientens tillid, kunne hun nemmere berolige ham og forsøge at korrigere hans tanker, siger Frederik Alkier Gildberg. Mennesker ikke monstre Der var dog også tilfælde, hvor plejepersonalet ikke kunne gøre en forskel. Og hvor de ikke kunne nå patienten. Og det er den evige udfordring i retspsykiatrien. Ligesom det er en udfordring ikke at dømme patienterne. Det er meget syge mennesker, hvoraf mange af dem har gjort de mest forfærdelige ting. Og der er en fare for, at man som personale kommer til at dømme patienterne. Ikke at jeg oplevede det. Men jeg kunne mærke, at jeg selv var udfordret indimellem, når jeg hørte, hvad patienterne havde gjort. Men det gælder om at være professionel. Patienterne er allerede dømt én gang, og vi overser muligheden for at hjælpe og opbygge dem, hvis vi betragter dem som monstre, lyder det fra Frederik Alkier Gildberg. Han vil gerne fortsætte med at forske i retspsykiatri. Næste gang skal patienterne spørges, hvordan de oplever plejen. Af Birgitte Hornhaver, 14

15 Syddansk Universitets Efteruddannelse Kurser og konferencer Forretningsudvikling Med en unik kombination af forskning, teori og praksis skræddersyer Syddansk Universitets Efteruddannelse kurser til offentlige organisationer og private virksomheder. Vi udbyder samtidig åbne kurser og konferencer opdateret med den nyeste viden. Også i efteråret 2012 er vores program spækket med aktuelle, faglige forløb om bl.a. projektledelse, strategisk kommunikation, evaluering, personaleledelse, innovation og entreprenørskab, sundhedsøkonomi og forretningsforståelse i vindmølleindustrien. Vi er stolte over, at vores efterårsprogram nu også omfatter kurset Forretningsudvikling: Planlægning og implementering af vækstmuligheder, der afvikles oktober samt 22. november 2012 på Syddansk Universitet i Odense med lektor, ph.d. Hans Eibe Sørensen fra Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet som underviser. Kurset henvender sig til dig, der som leder ønsker at strukturere og effektivisere din virksomheds forretningsudvikling og styrke din rekruttering af dygtige forretningsudviklere. Kurset er også relevant for dig, der arbejder som forretningsudvikler i andres selskaber, og som ønsker at hente inspiration i internationale virksomheders løsninger på forretningsudviklingsopgaver og -processer. Pris Kr ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 28. september 2012 Yderligere information Se vores hjemmeside Specialkonsulent Jon Bloch Skipper Mail: Tlf.: Mobil: FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

16 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Sygeplejersker er blandt de faggrupper, der i stigende grad vælger at arbejde som vikar, og det er godt for arbejdsglæden. Foto: Scanpix. Vikarer skaber arbejdsglæde Vikarer, konsulenter og freelancere skruer op for arbejdsglæden og humøret på de danske arbejdspladser. Løst ansatte vil gerne være gode kolleger og en del af fællesskabet men de varme følelser er ikke altid gengældt ger. De vil netop gerne gøre noget ekstra for den virksomhed, de arbejder i, også selvom det kun er for en kort periode og de bidrager positivt til det psykiske arbejdsklima, siger Jeanette Lemmergaard, lektor på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitetet. Godt humør smitter Hun forsker i Human Ressource Management og psykisk arbejdsklima og står bag en undersøgelse af, hvordan virksomheder og vikarer og moderne daglejere opfatter hinanden. Moderne daglejere er en særlig type medarbejdere, som vi ser flere og flere af herhjemme. Det er yngre, veluddannede Kniber det med den gode stemning på kontoret, eller er lysten til arbejdsopgaverne forsvundet, bør man overveje at tilkalde en vikar. Forskning fra Syddansk Universitet viser, at løst ansatte som vikarer, freelancere og konsulenter gerne gør en ekstra indsats for fællesskabet på arbejdspladsen, og at de er gode til at sprede arbejdsglæde. Man har tidligere betragtet vikarer, konsulenter og freelancere som nogle, der var ligeglade med den virksomhed, de var ansat i, som hyttede deres eget skind og kun tænkte på at tjene penge. Men det viser sig, at vikarer og andre daglejere faktisk går højt op i at få et godt forhold til virksomhederne og de fastansatte kolleinden for den finansielle sektor, IT- og ingeniørbranchen og sundhedsvæsenet som for eksempel sygeplejersker. De er vikarer af lyst og ikke af nød. De synes ikke, at det er attraktivt med fast job og vil selv bestemme, hvornår de skal arbejde, og hvad de vil arbejde med, forklarer Jeanette Lemmergaard. Hendes pointe er, at når frie fugle som vikarer og freelancere får lov at fokusere på det faglige indhold, bliver de gladere medarbejdere. Vikarer og konsulenter hyres ind til det, de brænder for. De er ikke tvunget til at lave en masse kedelige rutineopgaver, som fastansatte har sværere ved at sige fra over for. De har en renere jobbeskrivelse 16

17 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN og kan koncentrere sig om det, de er gode til og kan lide. Det betyder, at de bringer en særlig form for overskud og arbejdsglæde med sig. Dertil kommer, at der nok også er en tendens til, at man gør sig umage og viser sig fra sin bedste side, når man er ny og midlertidigt ansat. Man vil jo gerne huskes næste gang, Man har tidligere betragtet vikarer som nogle, der var ligeglade med den virksomhed, de var ansat i. Jeanette Lemmergaard, lektor en kort periode. De har jo i den grad brug for et netværk og har også behov for kolleger ligesom alle andre, siger hun. Følelser ikke gengældt Men det engagement, som løst ansatte lægger i virksomhederne, er ikke altid gengældt. Faktisk viser Jeanette Lemmergaards undersøgelse, at firmaerne har en indgroet skepsis over for daglejere. virksomheden har brug for en vikar, siger SDU-forskeren. Man har som organisation stadig en tendens til at se på vikarerne som nogle, der kun er i virksomheden af nød, og som ikke Brug for kolleger bidrager med andet end at løse et produktionsproblem eller et Tidligere undersøgelser har vist, at vikarer ikke følte sig knyttet til midlertidigt fravær. Men det er en gammeldags holdning. Moderne daglejere er dygtige og ærekære, og samtidig er de motiverede de virksomheder, der har tilkaldt dem. Men ifølge Jeanette Lemmergaards studier ser billedet noget anderledes ud i dag: medarbejdere, så der er kun al mulig grund til at se dem som et Moderne daglejere er netop interesseret i at være en del af samværet og indgå i det kollegiale fællesskab, også selvom det er for Af Birgitte Hornhaver, stort aktiv, lyder det fra Jeanette Lemmergaard. 17

18 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 18

19 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Selv lette sommermenuer kan indeholde meget mere salt, end vi sandsynligvis kan tåle. Det gælder også oliven. Foto: Polfoto. Pas på saltet Vi spiser for meget salt. Men forskere har svært ved at måle de præcise konsekvenser Friske oliven. Fetasalat og brød. Eller en pastaret med masser af parmesanost. Typiske sommerretter, som mange danskere i disse måneder fortærer med god samvittighed. Men fakta er, at de indeholder meget salt, og at de dermed bidrager til det samlede regnskab, som viser, at hver dansker i gennemsnit spiser omkring 10 gram salt om dagen. Og det er for meget, påpeger forskere. Salt er nemlig mistænkt for at forhøje vores blodtryk og dermed forøge vores risiko for at få slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme. Faktisk mener nogle eksperter, at salt kan være lige så sundhedsskadeligt som rygning og fedt. Hvis vi præcis vidste, hvordan kroppen udskiller saltet i vores kost, ville vi kunne komme med et evidensbaseret budskab om, hvilke mængder vi kan tåle. Men det kan vi ikke, og derfor bygger budskaberne på et skøn, fortæller professor Peter Bie fra Syddansk Universitet. Her er han ansat på Institut for Molekylær Medicin, hvor han blandt andet forsker i nyrernes funktion og i regulering af blodtryk og væskebalance. Han tilføjer, at det dog ligger fast, at mennesket er designet til at leve med meget mindre mængder salt end dem, vi indtager i dag. De fleste forskere er enige om, at vi spiser mindst ti gange mere salt, end vi har brug for. Sådan har det langt fra altid været, men den udvikling tog for alvor fart i Middelalderen, da salt blev mere tilgængeligt, og mange benyttede det til at konservere maden med. Og i dag er salt en vigtig smagsforstærker i kosten, og det hæmmer mulighederne for at få mængderne reduceret ad frivillighedens vej. Faktisk kan mange kødvarer ikke produceres i deres nuværende form uden salt. En pølse ville for eksempel blive fad og miste sin struktur, fortæller Peter Bie. Det er da også fødevareindustrien, der står for langt den største del af vores saltforbrug. Således stammer procent af det 19

20 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 salt, vi får, fra færdigproducerede varer som brød, pålæg, ost og færdigretter. Og tallet kan ironisk nok blive endnu højere, når vi forsøger at købe sundt ved at vælge fedtfattige varer de er nemlig ofte tilsat ekstra salt for at give smag. Svært at teste mennesker Ifølge Peter Bie er det svært for forskerne at gå ud og stille forslag om præcise restriktioner, fordi de ikke har noget sikkert bevismateriale at støtte sig til. Det er i sagens natur vanskeligt at teste mennesker, for skal man blot lade dem spise salt i årevis, indtil de eventuelt får et slagtilfælde eller dør? fakta Vi bør arbejde os hen imod et samfund, hvor vi bliver tilbudt en lavsaltet kost. Peter Bie, professor Desuden er det vanskeligt at måle saltets betydning, fordi kroppen er flere dage om at udskille det og i den periode har vi allerede indtaget nye måltider, og vi har sovet. Alt sammen faktorer, som kan indvirke på det endelige resultat. Til gengæld har man prøvet at sammenligne os med folkeslag, der ikke får ret meget salt gennem kosten for eksempel stammer fra Amazon-junglen. Og i modsætning til os har de ikke forhøjet blodtryk, fortæller Peter Bie. Det er da også en udbredt antagelse, at saltet forøger vores blodtryk, og at det dermed medvirker til, at vi risikerer at få hjerte-karsygdomme og blodpropper. Desuden peger Peter Bie på, at dyreforsøg har vist, at salt muligvis aktiverer vores stresshormoner. Det er en tanke, man ikke rigtig har dyrket tidligere. Men uden at ville gøre debatten skinger er det endnu et argument for, at vi bør arbejde os hen imod et samfund, hvor vi bliver tilbudt en lavsaltet kost. Så kan dem, der vil, selv putte ekstra salt på deres mad, men i øjeblikket har vi ikke noget valg, siger Peter Bie. I England og Finland har myndighederne i en årrække arbejdet på at reducere salt i fødevarer. Herhjemme har en række organisationer inden for fødevareindustrien indgået et samarbejde, Så meget salt spiser vi hvor målet er at reducere danskernes saltindtag med tre gram Danske mænd spiser i gennemsnit omkring 10 gram om dagen. Samarbejdet, som kaldes Saltpartnerskabet, ledes af salt om dagen, og kvinder omkring 8 gram. Det er for Fødevarestyrelsen og har også deltagelse af blandt andet Kræftens mændenes vedkommende dobbelt så meget, som anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen og WHO, der lyder på der er ikke noget politisk krav om, at målsætningen skal nås. Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Initiativet er dog frivilligt, og maksimalt 5 gram om dagen. Til gengæld vurderer partnere selv, at 1300 danskere årligt kan Hos normale mennesker er omkring 1 gram nok til at reddes fra dødbringende hjerneblødninger og hjerteanfald, hvis dække det daglige behov. Hos primitive befolkninger er det lykkes. målt indtag på under 0,1 gram pr dag. Af Kent Kristensen, 20

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet KURSUS 2 KURSUS Planlægning alene spænder ben for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan?

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan? Oplæg på Foreningen på forkant, 2. juni, 2012. Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Ja. De låner alle de gode ideer - hele tiden! Foreningslogik

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Foreningskonference arrangeret af Danmarks Idræts-Forbund og Idrættens Analyseinstitut Praktiske oplysninger Tid:

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen Til medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse Referat af styrelsesmødet fredag den 7. november 2014 Til stede: Per Westergaard, Nicolai Malchow-Møller, Jens Ringsmose, Karsten Baagø, Anders Møller-Nielsen,

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 1: Udvikling og muligheder Nye former for træning dukker op, udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Heldigvis

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Det er en personlig ting at være frivillig

Det er en personlig ting at være frivillig Det er en personlig ting at være frivillig Anne Diemer var en af pionererne bag den organiserede selvhjælp i Thy: Fagfolk ved for lidt om selvhjælpen, og politikerne har sympati for tanken, men også for

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere