Grænsehandel koster. Side 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsehandel koster. Side 10"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet Juli/august 2012 nr. 6 Grænsehandel koster Side 10 Læs også : Virksomheder ved for lidt om de sociale medier Vikarer skaber arbejdsglæde Pas på saltet Hverdag på den lukkede Fitnesscentre går stadig frem

2 REKTORS NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 HJØRNE Tag SU en med ud på arbejdsmarkedet Netop nu sender vi et nyt kuld kandidater ud i samfundet. Unge mennesker, der er udstyret med høj viden, og som kan gøre en forskel. Spørgsmålet er så, om de alle får lov til at vise det. For vi ved jo godt, at krisen gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet selv for dem, der har erhvervet sig en akademisk uddannelse. Derfor er jeg tilhænger af, at vi indfører Hver tredje af landets universitetsstuderende, der følger fag i entreprenørskab, går således hos os. Det viser en undersøgelse, som Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har lavet. Og det gør SDU til det universitet i Danmark, der har flest entreprenørskabsstuderende. Men vi er også optaget af, at det øvrige samfund skaber de bedste muligheder for, at vores kandidater kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. en særlig form for SU til de nybagte kandidater, Tilbuddet vil ikke koste samfundet Og her kan en iværksætter-su måske som overvejer at oprette egen hjælpe. flere penge, for vi holder virksomhed. Og for mig må man godt udvide ordningen, Altså en slags iværksætter-su, som den os jo inden for rammen af den så den også gælder, hvis de unge skal unge kan læne sig op ad, mens vedkommende forsøger at realisere sin iværksæt- Eller hvis de vil supplere deres uddannelse være føl i en eksisterende virksomhed. eksisterende SU. ter-idé. Det er en tanke, der også har været beskrevet i pressen, og som for nylig blev taget op af ASE (de selvstændiges a-kasse). Dansk Iværksætterforening har tidligere i år været ude med lignende forslag. Én måde at etablere ordningen på kunne være, at kandidaterne får lov til at bruge de resterende klip af SU en på at etablere en virksomhed. Ordningen vil falde fint i tråd med den indsats, som vi gør på Syddansk Universitet for at sikre, at nutidens akademikere også er innovative. med flere fag. Tilbuddet vil ikke koste samfundet flere penge, for vi holder os jo inden for rammen af den eksisterende SU. Til gengæld vil de studerende få et incitament til at komme igennem uddannelsen på normeret tid og den nuværende debat om, hvorvidt det overhovedet kan svare sig at blive færdig med sine studier til tiden, burde forstumme. Også selv om det uden tvivl kræver en del arbejde at skære forslaget til og beslutte, hvilke idéer og ekstra uddannelser, der kan høre under ordningen. Af Jens Oddershede, 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Indhold Virksomheder ved for lidt om de sociale medier side 4 Fitnesscentre går stadig frem side 6 Grænsehandlen rammer store dele af Danmark side 10 Hverdag på den lukkede side 12 Vikarer skaber arbejdsglæde side 16 Pas på saltet side 18 Forskning bag tremmer Fokus på den daglige pleje af retspsykiatriske patienter side 12 Forbrugerne svarer igen Fuld fart på Det usunde salt Fitness fortsat i fremgang Virksomheder overraskes på arbejdsglæden Vi spiser for meget Foreninger er for gammeldags de sociale medier Vikarer er glade for deres side 18 side 6 side 4 arbejde og det smitter side 16 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Trine Bergman (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Scanpix. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 7, 2012: 14. aug. kl. 12. Udkommer: 31. aug ISSN

4 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Virksomheder ved for lidt om de sociale medier Det kommer bag på dem, at forbrugerne på YouTube og Facebook svarer igen og insisterer på at blive hørt Mange virksomheder har fået øjnene op for, at deres dyrt betalte tv-reklamer kan genbruges og få nyt liv på YouTube. Men de er slet ikke forberedte på, at de bevæger sig ind i et univers, hvor forbrugerne svarer igen og ikke lægger fingrene imellem, hvis de ser noget, de ikke kan lide. Virksomhederne reagerer meget tøvende og kan ikke finde ud af at deltage i debatten, for de er ikke vant til at se sig selv som dialogpartnere med de enkelte forbrugere, siger Gry Høngsmark Knudsen. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet og ved at lægge sidste hånd på sin afhandling om forbrugere og reklamer på sociale medier som YouTube, hvor man gratis kan dele sine videoer med andre, og Facebook. Forbrugerne er meget synlige på de sociale medier; de skriver og kommenterer, om de kan lide noget eller ej, og fordi det foregår i offentligt rum, virker deres kritik skarpere og større, end den ville gøre i andre sammenhænge, siger Gry Høngsmark Knudsen. som regel ikke. Når den lægges ud på YouTube, får de samme kommentarer en meget stor gennemslagskraft, og hvis virksomhederne ikke reagerer, så skærpes tonen, siger Gry Høngsmark Knudsen. I mange andre sammenhænge kan det være en brugbar strategi at holde sin mund, men der gælder helt andre spilleregler på de sociale medier. Hvis man vælger at tie her, skal man være sikker på, at man har en loyal fan-base, som tager diskussionen for én. For folk optrapper kritikken, hvis de føler, at de bliver ignoreret, siger hun. Virksomheder har således ikke samme kontrol, som de har på andre mere traditionelle markedsførings-platforme, og de skal være oppe på mærkerne, hvis de vil være med til at styre kommunikationen. De bliver nødt til at gennemtænke alle reaktioner på forhånd så de både kan svare bilnørder og den sure feminist, som synes, at virksomhedens bilreklame er mere sexistisk end humoristisk, siger Gry Høngsmark Knudsen. Forbrugere vil ikke ignoreres Hun peger også på, at mange af brugerne på de sociale medier er rigtig gode til at læse billeder. De filmer selv med deres mobilkameraer og er fortrolige med mange af de virkemidler, som reklamefilm gør brug af. Derfor er der tale om en mere ligeværdig kommunikation mellem virksomhed og forbrugere, end virksomhederne er vant til. Og forbrugerne finder sig ikke i at blive ignoreret. En lidt sexistisk bilreklame kan vises på tv uden at vække opsigt. Måske diskuterer man den lidt derhjemme, men mere sker der De kan kun nås på nettet Der er mange grunde til, at virksomheder bør blive bedre til at agere på de sociale medier og bruge lige så meget energi her, som de gør på tv-reklamer. Den væsentligste er, ifølge Gry Høngsmark Knudsen, at det bliver stadig vanskeligere at nå de yngre kundegrupper gennem traditionel markedsføring. Der er nye generationer, som slet ikke er vant til at sætte sig i sofaen og se tv. De kan kun nås på nettet, så hvis virksomhederne vil have dem som kommende kunder, er de nødt til at møde dem på de sociale medier, siger hun. 4

5 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Og virksomhederne skal lade være med at tænke på YouTube og Facebook som billige medier, hvor de kan forlænge levetiden for nogle af de materialer, de har produceret i anden sammenhæng. Envejskommunikation fungerer ikke på de sociale medier. Virksomhederne er nødt til at træde ud af deres vanlige roller og investere resurser i at være på 24-7 for at holde samtalen med forbrugerne vedlige. Hvis de blot lægger deres materiale ud på de sociale medier som en slags visitkort og forsvinder, forsvinder forbrugerne også, siger Gry Høngsmark Knudsen, som mener, at virksomhederne gør klogt i at professionalisere deres indsats på de sociale medier. Det nævnes ofte, at YouTube og Facebook og andre sociale medier har svært ved at tjene penge, men det er jo heller ikke lykkedes dem at synliggøre over for virksomhederne, hvordan de sociale medier kan bruges strategisk til at nå forbrugere, som ellers er svære at få kontakt med. Af Bente Dalgaard, 5

6 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 6

7 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN De traditionelle idrætsforeninger har især været dårlige til at udvikle nye tilbud til kvinder, som derfor ofte har været overladt til at købe deres idræt på markedsvilkår. Foto: Scanpix. Fitnesscentre går stadig frem De traditionelle idrætsforeninger udvikler sig ikke på samme måde som kommercielle udbydere. Især kvinder bliver overset Danskerne er vilde med at dyrke fitness og betaler gerne flere hundrede kroner om måneden for et medlemskort. Antallet af kommercielle fitnesscentre i Danmark er steget med 17 procent fra 2007 til 2011, så der ved årsskiftet var 444 af slagsen. Samtidig flygter især teenagerne ud af de klassiske idrætsforeninger. Foreningerne har en stor del af ansvaret for kommercialiseringen af breddeidrætten, for de har ikke formået at reagere på de nye behov, som almindelige idrætsudøvere og motionister har, siger Kasper Lund Kirkegaard, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet om blandt andet breddeidrættens kommercialisering. Han har som den første danske forsker kigget dybt ind i udviklingen af fitnesskulturen et fænomen, som han mener den akademiske verden hidtil har behandlet med disrespekt og fordomme, fordi den ikke er fin nok: Den er kommerciel, træningsformerne kræver ikke specielle evner og organiseringen er uforpligtende. For mange idrætsudøvere er det primære træningsmotiv ikke længere at konkurrere og vinde. Motiverne er derimod ofte at blive sund eller et ønske om at se godt ud, og træningen må gerne finde sted i sociale fællesskaber, men på en mere uforpligtende måde end i foreningerne. Det er de strømninger, som de kommercielle udbydere har været i stand til at fange og organisere, og de har generelt været meget mere fleksible og omstillingsparate end idrættens hovedorganisationer og foreningerne, siger Kasper Lund Kirkegaard. 7

8 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Kvinderne i klemme melde sig til bold og hygge på fire indendørs kunstgræsbaner. Her Især kvinders motiv for at dyrke idræt er ikke blevet taget seriøst får man overtrækstrøjer og bold udleveret og betaler pr. times i den eksisterende foreningskultur, og de har ofte været overladt til at købe deres idræt på markedsvilkår. Årsagen skal ifølge skaber. forbrug. Det er pay-and-play uden forpligtende sociale fælles- forskeren blandt andet findes i, at mænd har siddet på leder- og bestyrelsesposter i de specialiserede sportsforeninger, og mænd er Tendensen vil fortsætte generelt mere optaget af sport og konkurrence end af sundhed og Er det så positivt eller negativt, at store dele af breddeidrætten udseende. bliver gjort kommerciel? Kasper Lund Kirkegaard har ikke noget Lidt karikeret kan man sige, at hvis vægtløfterforbundet for entydigt svar på det spørgsmål:. mange år siden havde været opmærksom Man kan sagtens argumentere for, at det på de her strømninger, ville det i dag være er positivt: Det skaber nye arbejdspladser. Danmarks største idrætsforbund, siger Kasper Lund Kirkegaard. Han nævner gymnastikforeningerne som et eksempel på, at det har kunnet svare sig at organisere idrætten for alle dem med andre træningsmotiver. De har taget aerobic, step, pilates og zumba på programmet og har dermed mange medlemmer, som i andre lande typisk er organiseret af kommercielle idrætsudbydere. Gymnastikforeningerne har formået at indrette sig, men det er sigende, at det er Foreningerne har en stor del af ansvaret for kommercialiseringen af breddeidrætten, for de har ikke formået at reagere på de nye behov, som almindelige idrætsudøvere og motionister har. Kasper Lund Kirkegaard, idrætsforsker Det får foreningerne til at oppe sig, når de får konkurrence. Vi får nye idrætsaktører ind, som udvikler idræt og er hurtige til at indrette sig, når nye behov opstår. Men samtidig risikerer vi, at vi mister en meget vigtig del af vores foreningskultur og dens værdier, fordi et voksende kommercielt marked vil kunne argumentere for, at den politiske og økonomiske støtte til foreningslivet er konkurrenceforvridende. Hvis de får held med det, risikerer vi, at det går hårdt ud over idrætsforeningerne, der sket som en reaktion på udviklingen. De har ikke selv udviklet de har nogle kvaliteter, som markedet og de private ikke har og ikke nye motionstilbud, men har af nødvendighed efterlignet de kommercielle centres tiltag for at kunne følge med, siger Kasper Lund og fremtidens idrætspolitik må sørge for, at ingen aktør eller ejer- kan efterligne. Der skal være plads til begge organiseringsformer, Kirkegaard. form får monopol. Hvor udviklingen af nye motionsformer og idrætsgrene tidligere lå Fremtiden peger dog mod en større grad af kommercialisering, i foreningsregi, er det nu de private aktører, der står bag produktudviklingen. Det vil ikke undre mig, hvis vi kommer til at se Danmarks Kom- mener Kasper Lund Kirkegaard. Kasper Lund Kirkegaard nævner to af de nyeste eksempler: Private mercielle Idrætsforbund. De private idrætsaktører vil i de kommende år organisere deres interesser og sætte sig på en større del golfbaner, hvor firmaer byder sig til for dem, der ikke vil bruge en halv dag på at gå 18 huller, men blot vil hygge sig lidt og har lyst af markedet. Men samtidig vil vi nok også se, at mange foreninger til at prøve at putte eller forsøge at slå bolden 100 meter. Sågar vil reagere og udvikle nye motionstilbud, som i højere grad matcher de nye behov hos de idrætsaktive danskere, siger han. inden for fodbold begynder private firmaer at konkurrere med foreningerne. Fodboldfabrikken.dk i København tilbyder alle at Af Vagn Erik Andersen, 8

9 VORES SERVICES ER GRATIS. VI KAN BL.A. HJÆLPE MED: - Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik m.m. - Indhentning af tilbud - Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere - Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale HAR DU VISIONER - SÅ TRÆD OP PÅ PODIET, OG VÆR MED TIL AT SÆTTE SYDDANMARK PÅ DAGSORDENEN BLIV VÆRT FOR EN INTERNATIONAL KONGRESS. At være vært for en stor international konference rummer både fagligt, socialt og prestigemæssigt mange gevinster. Med os i ryggen kan det sagtens harmonere med det daglige arbejde og liv i øvrigt. Kontakt os og hør nærmere. KONTAKT På Syddansk Universitet skaber vi forskning, som sætter Syddanmark på verdenskortet. Som forsknings- og vidensinstitution er vidensdeling, erfaringsudveksling og etablering af nye samarbejder særdeles vigtige for at positionere os i Danmark og internationalt og for at sikre vækst og arbejdspladser i Syddanmark. Konferencer og kongresser er en oplagt platform til at få vores resultater udbredt et fantastisk udstillingsvindue for vores viden og forskning. Dekan Ole Skøtt er sammen med udvalgte kollegaer på SDU og OUH en del af Inspiring Denmarks nye Ambassadørkorps, der tæller 64 forskere, politikere og erhvervsledere, som skal være med til at sætte Syddanmark på dagsordenen. Korpsets fornemste opgave bliver, qua deres netværk, at være med til at brande Region Syddanmark og tiltrække fl ere internationale konferencer og kongresser til Syddanmark. Convention Manager Diana Andersen M Inspiring Denmark Jernbanegade Middelfart T Senior Project Manager Lene Lysholt M DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

10 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Grænsehandlen rammer store dele af Danmark Der kan måles omsætningstab for detailhandlen i områder, der ligger to timers kørsel fra den dansk-tyske grænse Områder, der ligger to timers kørsel fra grænsen, har et generelt omsætningstab i detailhandlen på to procent om året og vi taler altså om alle varer undtagen biler, siger Susanne Bygvrå, der er lektor på Syddansk Universitet i Sønderborg. Hun har siden 1976 forsket i grænsehandel både ved den dansk-tyske grænse og i andre europæiske grænseområder og kan se en række langtidseffekter, som ikke kun berører handelslivet i den sydlige del af landet. Grænsehandlen har over tid mærkbare konsekvenser for detailhandelen i store dele af Danmark, lyder hendes konklusion, der primært er baseret på hendes egne undersøgelser mellem 1976 og 2003, men underbygget af andre, senere undersøgelser. Mens der to timers kørsel fra grænsen er målt et årligt tab på to procent, mister detailhandlen i områder, som ligger en times kørsel fra grænsen det gør blandt andet Trekantområdet i gennemsnit 6,7 procent af den årlige omsætning, fordi kunderne ind imellem vælger at sætte sig ind i bilen og køre sydpå for at købe stort og billigt ind i Tyskland. Effekten er selvfølgelig større, jo tættere du kommer grænsen. Hvis der havde ligget en storby som Odense eller Aarhus lige ved grænsen, tror jeg, at der meget hurtigt var sket en harmonisering af priser Mens der to timers kørsel fra grænsen er målt et årligt tab på to procent, mister detailhandlen i områder, som ligger en times kørsel fra grænsen det gør blandt andet Trekantområdet i gennemsnit 6,7 procent af den årlige omsætning. Fra artiklen og afgifter mellem Danmark og Tyskland, fordi alle så ville kunne se, hvor hårdt grænsehandlen ramte byens detailhandel. Men grænseregionen er tyndt befolket, så konsekvenserne af den skæve græn- sehandel er spredt over et meget større geografisk område og derfor knap så iøjnefaldende, siger Susanne Bygvrå, som er ansat på SDU s Institut for Grænseregionsforskning. Hver 3. ville kun have alkohol Øl, vin og spiritus har altid fyldt godt i bagagerummet, når danskerne kører hjem efter en shoppetur i et af de store super- 10

11 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Polfoto. markeder, der er placeret umiddelbart syd for grænsen. Susanne Bygvrås tal viser, at over 60 procent købte øl, og næsten hver tredje voksne dansker (29 procent), som krydsede grænsen i bil, kom kun til Tyskland for at købe alkohol. De nye sukker- og fedtafgifter har givetvis rykket billedet. Tyskland har kun 7 procent moms på fødevarer, så der er penge at spare på mange flere varer syd for grænsen, siger hun. Og det skaber nye udfordringer for detailhandlen i hele grænseregionen. Tidligere, hvor det primært var afgiftsbelagte varer som øl, vin og cigaretter, danskerne købte syd for grænsen, kunne købmænd og supermarkeder indrette sig, så de kun havde et meget lille udvalg inden for disse varegrupper. Men i dag, hvor det også kan betale sig at købe fødevarer syd for grænsen, er de ramt på stort set hele deres sortiment, så det kan blive meget svært at bevare den lokale detailhandel i det sydlige Jylland, siger Susanne Bygvrå, som dog også peger på, at den livlige grænsehandel ikke kun har negativ effekt i regionen. Butikkerne syd for grænsen har rigtig mange danske ansatte, og mange af de varer, de sælger, er jo danske, siger hun. Af Bente Dalgaard, 11

12 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Hverdag på den lukkede Hvad kendetegner den daglige pleje på en lukket retspsykiatrisk afdeling? SDU-forsker har søgt svaret blandt psykiske syge mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile Hvordan ser hverdagen ud på en retspsykiatrisk afdeling, hvor patienterne er sindssyge og dømt til behandling for forbrydelser som drab, voldtægt og overfald? Hvordan optræder plejepersonalet over for patienterne? Og hvad kendetegner den daglige pleje? Frederik Alkier Gildberg har som den første forsker i Danmark undersøgt spørgsmålene som led i sin ph.d.-afhandling. Antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark stiger og stiger, og patienterne optager nu 20 procent af alle psykiatriske senge- 12

13 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN pladser. Alligevel er der meget lidt viden om, hvordan den daglige pleje af patienterne udspiller sig. Indtil videre har der kun været fokus på den medicinske og psykiatriske del af behandlingen, fortæller Frederik Alkier Gildberg fra Enheden for Sygeplejeforskning under Klinisk Institut på Syddansk Universitet. Mit mål har derfor været at følge plejepersonalet og dokumentere daglig praksis. Jeg ville undersøge, hvordan sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne interagerer med patienterne, og hvilken mening, der ligger bag. Det er nødvendigt at vide, hvis vi vil udvikle og forbedre sygeplejen, siger han. Forskning bag lås og slå Det mål betød en arbejdsdag bag lås og slå. Frederik Alkier Gildbergs studier foregik på det lukkede afsnit på Psykiatrisk Afdeling Middelfart blandt patienter, der lider af skizofreni, paranoia og andre personlighedsforstyrrelser og som vurderes til at være for syge eller for farlige enten over for andre mennesker eller for sig selv. Frederik Alkier Gildberg var efter reglerne altid udstyret med en overfaldsalarm. Den fik han dog aldrig brug for. Det lyder måske som en speciel verden at færdes i, men det er ikke særlig dramatisk. Der er meget hverdag sådan et sted. Patienterne har en masse ting, de skal i løbet af dagen i forhold til deres behandling. De skal tale med psykiateren, lægen eller socialrådgiveren. Og om aftenen spiller de kort eller ser fjernsyn. For det meste er der stille og roligt, og jeg var aldrig bange eller ude for noget ubehageligt, fortæller Frederik Alkier Gildberg og tilføjer: Der var dog optræk til konfrontationer flere gange, hvor patienterne blev vrede eller frustrerede over et eller andet. Det kunne være fordi, de fik et afslag på noget, de havde bedt om eller fik et anfald på grund af deres sygdom. Men personalet fik som regel altid hurtigt situationen under kontrol. Normale rammer Dag efter dag, uge efter uge og sammenlagt i 307 timer sad SDU-forskeren i patienternes fællesstue og spidsede ører, hver gang plejepersonalet talte med patienterne. Senere i forløbet fulgte han med rundt på gangene og ind på patienternes stuer og interviewede sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne om deres arbejde. I starten syntes patienterne måske, at det var lidt mærkeligt, at jeg altid var der, men det vænnede de sig hurtigt til. Det var noget andet med plejepersonalet, der i starten var skeptiske. For det var jo dem, jeg iagttog. Og de følte sig usikre og nervøse. Gjorde de nu deres arbejde godt nok? fortæller Frederik Alkier Gildberg. Men det var ikke fejl, Frederik Alkier Gildberg, var på udkig efter. Derimod kig- 13

14 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 gede han efter, om der var et mønster i, hvordan plejepersonalet hvad der står i avisen. De bruger også en del humor og kan også optrådte over for både nye og gamle patienter, og hvad de talte fyre en sjov bemærkning af altså ligesom man gør med sine kolleger på en almindelig arbejdsplads, siger SDU-forskeren. om. Det var der. For eksempel fandt Frederik Alkier Gildberg, at sygeplejerskerne og social- og plejepersonalet et indblik i, hvordan patien- Smalltalk og en normal omgangsform giver sundhedsassistenterne aldrig omtaler terne fungerer socialt, og hvor langt de er patienternes psykiske lidelser, når de er i fællesstuen. De beskytter patienterne ved ikke at påtale deres sygdom foran de andre patienter. Men derudover handler det om, at plejepersonalet forsøger at skabe nogle rammer, der ligner noget normalt og hverdagsagtigt, og her går man ikke hele tiden og minder folk om, at de er syge, siger Frederik Alkier Gildberg. Tillidsfuldt forhold Han kunne også dokumentere, at plejepersonalet bruger en helt almindelig omgangstone. Som en del af behandlingen skal patienterne lære at indgå i et normalt, socialt fællesskab. Derfor bliver der talt om mange hverdagsting. Plejepersonalet taler om vejret, tv-programmerne og fakta Frederik Alkier Gildberg Frederik Alkier Gildberg er uddannet først sygeplejerske og siden cand.cur. Han er ansat som forskningsleder ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart. I maj forsvarede han sin ph.d.-afhandling Rekonstrueret normalitet kendetegn ved interaktionel retspsykiatrisk sygepleje for Enheden for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet. Frederik Alkier Gildberg er den første danske forsker, der inden for en sygeplejefaglig sammenhæng har undersøgt, hvad der kendetegner den daglige pleje på en retspsykiatrisk afdeling. Plejepersonalet forsøger at skabe nogle rammer, der ligner noget normalt og hverdagsagtigt. Frederik Alkier Gildberg, ph.d. i deres behandling. Men det tjener også et andet formål: Det opbygger en tillidsfuld relation mellem patienterne og personalet. Tillid er vigtigt for at kunne hjælpe og støtte patienterne, men bruges også til at korrigere forkert adfærd eller vrangforestillinger. Og i konfliktsituationer kan krisen ofte lettere afværges, hvis patienten stoler på sygeplejersken, og ved, at hun er god nok, forklarer Frederik Alkier Gildberg og nævner et eksempel med en patient, der måtte fikseres i bælte, fordi han var til fare for sig selv. Patienten led af forfølgelsesvanvid og troede, at alle ville slå ham ihjel. Men fordi sygeplejersken havde patientens tillid, kunne hun nemmere berolige ham og forsøge at korrigere hans tanker, siger Frederik Alkier Gildberg. Mennesker ikke monstre Der var dog også tilfælde, hvor plejepersonalet ikke kunne gøre en forskel. Og hvor de ikke kunne nå patienten. Og det er den evige udfordring i retspsykiatrien. Ligesom det er en udfordring ikke at dømme patienterne. Det er meget syge mennesker, hvoraf mange af dem har gjort de mest forfærdelige ting. Og der er en fare for, at man som personale kommer til at dømme patienterne. Ikke at jeg oplevede det. Men jeg kunne mærke, at jeg selv var udfordret indimellem, når jeg hørte, hvad patienterne havde gjort. Men det gælder om at være professionel. Patienterne er allerede dømt én gang, og vi overser muligheden for at hjælpe og opbygge dem, hvis vi betragter dem som monstre, lyder det fra Frederik Alkier Gildberg. Han vil gerne fortsætte med at forske i retspsykiatri. Næste gang skal patienterne spørges, hvordan de oplever plejen. Af Birgitte Hornhaver, 14

15 Syddansk Universitets Efteruddannelse Kurser og konferencer Forretningsudvikling Med en unik kombination af forskning, teori og praksis skræddersyer Syddansk Universitets Efteruddannelse kurser til offentlige organisationer og private virksomheder. Vi udbyder samtidig åbne kurser og konferencer opdateret med den nyeste viden. Også i efteråret 2012 er vores program spækket med aktuelle, faglige forløb om bl.a. projektledelse, strategisk kommunikation, evaluering, personaleledelse, innovation og entreprenørskab, sundhedsøkonomi og forretningsforståelse i vindmølleindustrien. Vi er stolte over, at vores efterårsprogram nu også omfatter kurset Forretningsudvikling: Planlægning og implementering af vækstmuligheder, der afvikles oktober samt 22. november 2012 på Syddansk Universitet i Odense med lektor, ph.d. Hans Eibe Sørensen fra Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet som underviser. Kurset henvender sig til dig, der som leder ønsker at strukturere og effektivisere din virksomheds forretningsudvikling og styrke din rekruttering af dygtige forretningsudviklere. Kurset er også relevant for dig, der arbejder som forretningsudvikler i andres selskaber, og som ønsker at hente inspiration i internationale virksomheders løsninger på forretningsudviklingsopgaver og -processer. Pris Kr ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 28. september 2012 Yderligere information Se vores hjemmeside Specialkonsulent Jon Bloch Skipper Mail: Tlf.: Mobil: FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

16 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 Sygeplejersker er blandt de faggrupper, der i stigende grad vælger at arbejde som vikar, og det er godt for arbejdsglæden. Foto: Scanpix. Vikarer skaber arbejdsglæde Vikarer, konsulenter og freelancere skruer op for arbejdsglæden og humøret på de danske arbejdspladser. Løst ansatte vil gerne være gode kolleger og en del af fællesskabet men de varme følelser er ikke altid gengældt ger. De vil netop gerne gøre noget ekstra for den virksomhed, de arbejder i, også selvom det kun er for en kort periode og de bidrager positivt til det psykiske arbejdsklima, siger Jeanette Lemmergaard, lektor på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitetet. Godt humør smitter Hun forsker i Human Ressource Management og psykisk arbejdsklima og står bag en undersøgelse af, hvordan virksomheder og vikarer og moderne daglejere opfatter hinanden. Moderne daglejere er en særlig type medarbejdere, som vi ser flere og flere af herhjemme. Det er yngre, veluddannede Kniber det med den gode stemning på kontoret, eller er lysten til arbejdsopgaverne forsvundet, bør man overveje at tilkalde en vikar. Forskning fra Syddansk Universitet viser, at løst ansatte som vikarer, freelancere og konsulenter gerne gør en ekstra indsats for fællesskabet på arbejdspladsen, og at de er gode til at sprede arbejdsglæde. Man har tidligere betragtet vikarer, konsulenter og freelancere som nogle, der var ligeglade med den virksomhed, de var ansat i, som hyttede deres eget skind og kun tænkte på at tjene penge. Men det viser sig, at vikarer og andre daglejere faktisk går højt op i at få et godt forhold til virksomhederne og de fastansatte kolleinden for den finansielle sektor, IT- og ingeniørbranchen og sundhedsvæsenet som for eksempel sygeplejersker. De er vikarer af lyst og ikke af nød. De synes ikke, at det er attraktivt med fast job og vil selv bestemme, hvornår de skal arbejde, og hvad de vil arbejde med, forklarer Jeanette Lemmergaard. Hendes pointe er, at når frie fugle som vikarer og freelancere får lov at fokusere på det faglige indhold, bliver de gladere medarbejdere. Vikarer og konsulenter hyres ind til det, de brænder for. De er ikke tvunget til at lave en masse kedelige rutineopgaver, som fastansatte har sværere ved at sige fra over for. De har en renere jobbeskrivelse 16

17 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN og kan koncentrere sig om det, de er gode til og kan lide. Det betyder, at de bringer en særlig form for overskud og arbejdsglæde med sig. Dertil kommer, at der nok også er en tendens til, at man gør sig umage og viser sig fra sin bedste side, når man er ny og midlertidigt ansat. Man vil jo gerne huskes næste gang, Man har tidligere betragtet vikarer som nogle, der var ligeglade med den virksomhed, de var ansat i. Jeanette Lemmergaard, lektor en kort periode. De har jo i den grad brug for et netværk og har også behov for kolleger ligesom alle andre, siger hun. Følelser ikke gengældt Men det engagement, som løst ansatte lægger i virksomhederne, er ikke altid gengældt. Faktisk viser Jeanette Lemmergaards undersøgelse, at firmaerne har en indgroet skepsis over for daglejere. virksomheden har brug for en vikar, siger SDU-forskeren. Man har som organisation stadig en tendens til at se på vikarerne som nogle, der kun er i virksomheden af nød, og som ikke Brug for kolleger bidrager med andet end at løse et produktionsproblem eller et Tidligere undersøgelser har vist, at vikarer ikke følte sig knyttet til midlertidigt fravær. Men det er en gammeldags holdning. Moderne daglejere er dygtige og ærekære, og samtidig er de motiverede de virksomheder, der har tilkaldt dem. Men ifølge Jeanette Lemmergaards studier ser billedet noget anderledes ud i dag: medarbejdere, så der er kun al mulig grund til at se dem som et Moderne daglejere er netop interesseret i at være en del af samværet og indgå i det kollegiale fællesskab, også selvom det er for Af Birgitte Hornhaver, stort aktiv, lyder det fra Jeanette Lemmergaard. 17

18 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 18

19 nr. 6 Juli/august 2012 NYVIDEN Selv lette sommermenuer kan indeholde meget mere salt, end vi sandsynligvis kan tåle. Det gælder også oliven. Foto: Polfoto. Pas på saltet Vi spiser for meget salt. Men forskere har svært ved at måle de præcise konsekvenser Friske oliven. Fetasalat og brød. Eller en pastaret med masser af parmesanost. Typiske sommerretter, som mange danskere i disse måneder fortærer med god samvittighed. Men fakta er, at de indeholder meget salt, og at de dermed bidrager til det samlede regnskab, som viser, at hver dansker i gennemsnit spiser omkring 10 gram salt om dagen. Og det er for meget, påpeger forskere. Salt er nemlig mistænkt for at forhøje vores blodtryk og dermed forøge vores risiko for at få slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme. Faktisk mener nogle eksperter, at salt kan være lige så sundhedsskadeligt som rygning og fedt. Hvis vi præcis vidste, hvordan kroppen udskiller saltet i vores kost, ville vi kunne komme med et evidensbaseret budskab om, hvilke mængder vi kan tåle. Men det kan vi ikke, og derfor bygger budskaberne på et skøn, fortæller professor Peter Bie fra Syddansk Universitet. Her er han ansat på Institut for Molekylær Medicin, hvor han blandt andet forsker i nyrernes funktion og i regulering af blodtryk og væskebalance. Han tilføjer, at det dog ligger fast, at mennesket er designet til at leve med meget mindre mængder salt end dem, vi indtager i dag. De fleste forskere er enige om, at vi spiser mindst ti gange mere salt, end vi har brug for. Sådan har det langt fra altid været, men den udvikling tog for alvor fart i Middelalderen, da salt blev mere tilgængeligt, og mange benyttede det til at konservere maden med. Og i dag er salt en vigtig smagsforstærker i kosten, og det hæmmer mulighederne for at få mængderne reduceret ad frivillighedens vej. Faktisk kan mange kødvarer ikke produceres i deres nuværende form uden salt. En pølse ville for eksempel blive fad og miste sin struktur, fortæller Peter Bie. Det er da også fødevareindustrien, der står for langt den største del af vores saltforbrug. Således stammer procent af det 19

20 NYVIDEN Juli/august 2012 nr. 6 salt, vi får, fra færdigproducerede varer som brød, pålæg, ost og færdigretter. Og tallet kan ironisk nok blive endnu højere, når vi forsøger at købe sundt ved at vælge fedtfattige varer de er nemlig ofte tilsat ekstra salt for at give smag. Svært at teste mennesker Ifølge Peter Bie er det svært for forskerne at gå ud og stille forslag om præcise restriktioner, fordi de ikke har noget sikkert bevismateriale at støtte sig til. Det er i sagens natur vanskeligt at teste mennesker, for skal man blot lade dem spise salt i årevis, indtil de eventuelt får et slagtilfælde eller dør? fakta Vi bør arbejde os hen imod et samfund, hvor vi bliver tilbudt en lavsaltet kost. Peter Bie, professor Desuden er det vanskeligt at måle saltets betydning, fordi kroppen er flere dage om at udskille det og i den periode har vi allerede indtaget nye måltider, og vi har sovet. Alt sammen faktorer, som kan indvirke på det endelige resultat. Til gengæld har man prøvet at sammenligne os med folkeslag, der ikke får ret meget salt gennem kosten for eksempel stammer fra Amazon-junglen. Og i modsætning til os har de ikke forhøjet blodtryk, fortæller Peter Bie. Det er da også en udbredt antagelse, at saltet forøger vores blodtryk, og at det dermed medvirker til, at vi risikerer at få hjerte-karsygdomme og blodpropper. Desuden peger Peter Bie på, at dyreforsøg har vist, at salt muligvis aktiverer vores stresshormoner. Det er en tanke, man ikke rigtig har dyrket tidligere. Men uden at ville gøre debatten skinger er det endnu et argument for, at vi bør arbejde os hen imod et samfund, hvor vi bliver tilbudt en lavsaltet kost. Så kan dem, der vil, selv putte ekstra salt på deres mad, men i øjeblikket har vi ikke noget valg, siger Peter Bie. I England og Finland har myndighederne i en årrække arbejdet på at reducere salt i fødevarer. Herhjemme har en række organisationer inden for fødevareindustrien indgået et samarbejde, Så meget salt spiser vi hvor målet er at reducere danskernes saltindtag med tre gram Danske mænd spiser i gennemsnit omkring 10 gram om dagen. Samarbejdet, som kaldes Saltpartnerskabet, ledes af salt om dagen, og kvinder omkring 8 gram. Det er for Fødevarestyrelsen og har også deltagelse af blandt andet Kræftens mændenes vedkommende dobbelt så meget, som anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen og WHO, der lyder på der er ikke noget politisk krav om, at målsætningen skal nås. Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Initiativet er dog frivilligt, og maksimalt 5 gram om dagen. Til gengæld vurderer partnere selv, at 1300 danskere årligt kan Hos normale mennesker er omkring 1 gram nok til at reddes fra dødbringende hjerneblødninger og hjerteanfald, hvis dække det daglige behov. Hos primitive befolkninger er det lykkes. målt indtag på under 0,1 gram pr dag. Af Kent Kristensen, 20

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Train the Trainer-forløb i service og værtskab

Train the Trainer-forløb i service og værtskab Train the Trainer-forløb i service og værtskab Målrettet ledere og nøglemedarbejdere med ansvar for udvikling og forankring af en god servicekultur Perspektivrigt Oplevelsernes Academy kvalitetssikrer

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere