Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker"

Transkript

1 Juni udgave 19. årgang Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

2 Forkortet produktinformation for Zeldox (ziprasidon) Hårde kapsler 20, 40, 60 og 80 mg og oral suspension 10 mg/ml. Indikationer: Behandling af skizofreni hos voksne. Behandling af mani eller blandingstilstande af moderat sværhedsgrad ved bipolar affektiv sindslidelse hos voksne og børn og unge i alderen år (forebyggelse af de maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv sindslidelse er ikke tilstrækkeligt undersøgt se pkt. 5.1 i produktresuméet). Ziprasidons potentiale til at forlænge QT-intervallet bør overvejes (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Dosering: Voksne: Den anbefalede dosis til akut behandling af skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse er 40 mg 2 gange dagligt indtaget sammen med føde. Den daglige dosis justeres efterfølgende op til maksimalt 80 mg 2 gange dagligt på baggrund af individuelt klinisk respons. Den maksimalt anbefalede dosis på 80 mg 2 gange dagligt opnås allerede på behandlingens 3. dag. Patienter i vedligeholdelses behandling for skizofreni bør behandles med den lavest effektive dosis af ziprasidon; i mange tilfælde kan en dosis på 20 mg 2 gange dagligt være tilstrækkelig. Den maksimale dosis må ikke overskrides, da Zeldox er forbundet med dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Børn unge: Ved akut behandling af pædiatriske patienter (10-17 år) med manisk bipolar affektiv sindslidelse, anbefales en enkelt dosis på 20 mg sammen med føde på dag 1. Efterfølgende bør ziprasidon administreres sammen med føde som 2 daglige doser, og bør titreres over 1-2 uger til mg dagligt for patienter, der vejer ³45 kg, eller til mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Efterfølgende dosering bør justeres på baggrund af individuel klinisk status indenfor doseringsintervallet mg dagligt for patienter, der vejer ³45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Asymmetriske doser, hvor morgendoserne var 20 eller 40 mg lavere end aftendoserne, var tilladt i de kliniske forsøg (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2 i produktresuméet). Det er særlig vigtigt ikke at overskride den vægtbaserede maksimumsdosis, da sikkerhedsprofilen for doser over maksimum (160 mg dagligt for børn, der vejer ³45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg) ikke er blevet bekræftet, og da ziprasidon forårsager dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Sikkerhed og effekt af ziprasidon er ikke påvist hos pædiatriske patienter med skizofreni (se pkt. 4.4 i produktresuméet). Ældre: Lavere initialdosis bør overvejes hos patienter på 65 år og derover, hvis kliniske faktorer taler herfor. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Nedsat leverfunktion: Lavere dosis bør overvejes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne. Kendt forlænget QT-interval. Kongenit langt QT syndrom. Nyligt akut myokardieinfarkt. Inkompenseret hjertesvigt. Arytmier behandlet med klasse Ia og III antiarytmika. Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (f.eks. klasse Ia og III antiarytmika, arsentrioxid, halofantrin, levomethadylacetat, mesoridazin, thioridazin, pimozid, sparfloxacin, gatifloxacin, moxifloxacin, dolasetronmesylat, mefloquin, sertindol eller cisaprid). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Anamneseoptagelsen bør omfatte vurdering af familiær baggrund og objektiv undersøgelse. Zeldox forårsager en let til moderat dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se bivirkninger). Zeldox bør derfor ikke gives sammen med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet (se kontraindikationer og interaktioner). Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi. Elektrolytforstyrrelser som f.eks. hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne arytmier og bør korrigeres, inden behandlingen med Zeldox påbegyndes. Ved behandling af patienter med stabil hjertesygdom bør det overvejes at tage et EKG, inden behandling indledes. Hvis QTc-intervallet er >500 msek, anbefales det at seponere behandlingen. Der er rapporteret sjældne tilfælde af torsade de pointes hos patienter med multiple forstyrrende risikofaktorer. Sikkerhed og effekt hos børn og unge med skizofreni er ikke undersøgt. Malignt neuroleptikasyndrom (MNS) er et sjældent men potentielt fatalt syndrom, som er rapporteret i forbindelse med brug af antipsykotika, herunder Zeldox. Behandling af MNS bør omfatte øjeblikkelig seponering af samtlige antipsykotika. Ved tegn eller symptomer på tardive dyskinesier bør dosis nedsættes eller helt seponeres. Patienter med bipolar affektiv sindslidelse er kendt for at være særligt følsomme for disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter, som tidligere har haft kramper. Forsigtighed tilrådes hos patienter med alvorlig leverinsufficiens. I kliniske studier er der set ca. 3 gange så stor risiko for cerebrovaskulære bivirkninger med visse atypiske antipsykotika hos patienter med demens. Mekanismen bag den øgede risiko er ikke kendt. Zeldox bør derfor anvendes med forsigtighed til patienter med risiko for slagtilfælde. Data fra 2 store observationsstudier viser, at ældre personer med demens, som bliver behandlet med antipsykotika, har en let øget risiko for dødsfald sammenlignet med dem, der ikke bliver behandlet. Der er ikke tilstrækkelig data til at give et bestemt estimat af den præcises størrelse af risikoen, og årsagen til den øgede risiko kendes ikke. Zeldox er ikke godkendt til behandling af demensrelaterede adfærdsforstyrrelser. Der er blevet rapporteret tilfælde af venøs tromboembo lisme (VTE) i forbindelse med antipsykotika. Da patienter som bliver behandlet med antipsykotika, ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE identificeres før og under behandling med Zeldox, og forebyggende foranstaltninger bør foretages. Kapslerne indeholder lactose. Den orale suspension indeholder E216 og E218, som kan give allergiske reaktioner og 4,65 mg natrium pr. ml. Interaktioner: Alle interaktionsstudier er gennemført med Zeldox kapsler. Der er ikke gennemført interaktionsforsøg med ziprasidon og andre lægemidler hos børn. Bør ikke gives sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Bør anvendes med forsigtighed i kombination med andre centralt virkende stoffer og alkohol. Da ziprasidon og lithium begge er forbundet med hjerteledningsforandringer kan kombinationen medføre en risiko for farmakodynamiske interaktioner omfattende arytmier. Samtidig carbamazepin-behandling kan medføre et fald på ca. 35% i optagelsen af Zeldox. Der er set enkeltstående tilfælde af serotonergt syndrom ved anvendelse af Zeldox i kombination med andre serotonerge lægemidler. Ziprasidon bindes i udstrakt grad til plasmaproteiner. Derfor er potentialet for lægemiddel-interaktion med ziprasidon på grund af displacering usandsynlig. Graviditet og amning: Bør ikke gives til gravide eller ammende. Bivirkninger: Voksne: Almindelige bivirkninger: rastløshed, dystoni, akatisi, ekstrapyramidale symptomer, parkinsonisme (inkl. tandhjulsrigiditet, bradykinesi, hypokinesi), tremor, svimmelhed, sedation, døsighed, hovedpine, sløret syn, kvalme, opkastning, obstipation, dyspepsi, mundtørhed, hypersalivation, muskuloskeletal rigiditet, asteni, træthed. Ikke almindelige bivirkninger: øget appetit, agitation, angst, kvælningsfornemmelse, mareridt, generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald, tardive dyskinesier, dyskinesi, savlen, ataksi, dysartri, okulogyrisk krise, opmærksomhedsforstyrrelser, hypersomnia, hypæstesi, paræstesier, lethargi, palpi tationer, takykardi, fotofobi, vertigo, tinnitus, hypertensiv krise, hypertension, ortostatisk hypotension, hypotension, dyspnø, ondt i halsen, diarré, dysfagi, gastritis, mave-tarmbesvær, hævet tunge, tyk tunge, flatulens, urticaria, udslæt, makulopapuløst udslæt, akne, muskulo skeletalt ubehag, muskelkrampe, ekstremitetssmerter, ledstivhed, forhøjede leverenzymer, ubehag i brystet, unormal gang, smerte, tørst. Deruodover forekommer følgende alvorlige bivirkninger (hyppighed ikke kendt): malignt neuroleptika-syndrom, serotonin-syndrom, torsade de pointes, angioødem, anafylaktisk reaktion. Børn og unge: I kliniske forsøg er oral ziprasidon blevet administreret til 267pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. I et placebokontrolleret studie var de mest almindelige bivirkninger (set hos >10%): sedation, døsighed, hovedpine, træthed og kvalme. Frekvensen, typen og sværhedsgraden af bivirkningerne hos disse patienter svarede generelt til bivirkningerne hos voksne med bipolar affektiv sindslidelse i behandling med ziprasidon. I kliniske forsøg på pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse er ziprasidon forbundet med en mild til moderat dosisrelateret forlængelse af QT-intervallet svarende til den, der er set hos voksne. Tonisk-kloniske anfald og hypotension blev ikke rapporteret i de placebo-kontrollerede kliniske forsøg hos pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. De anførte bivirkninger kan også skyldes den tilgrundliggende sygdom og/eller anden samtidig behandling. Overdosering: Der findes ingen specifik antidot til Zeldox. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 16. maj 2011: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse Pris Hårde kapsler 20 mg 56 stk ,30 kr Hårde kapsler 40 mg 14 stk. 385,50 kr Hårde kapsler 40 mg 56 stk ,60 kr Hårde kapsler 60 mg 56 stk ,50 kr Hårde kapsler 80 mg 56 stk ,85 kr Oral suspension 10 mg/ml 60 ml 740,30 kr. Dagsaktuel pris findes på Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. De med mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den 30. marts Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf Zeldox findes også i følgende lægemiddelformer: pulver og solvens til injektionsvæske 20 mg/ml. (ZELD HC OS 056 ASmPC V8.0 13Apr2011) 7822_Psykiatrisk_Sygepleje_PLIGT 210x297.indd 1 16/05/

3 Hvis han kunne vælge selv Kontrol af positive og negative symptomer uden at kompromittere det fysiske helbred 1-4 Zdx : Maj 2011 Se produktinformation på side 2 References: 1. Alptekin K, et al. Efficacy and tolerability of switching to ziprasidone from olanzapine, risperidone or haloperidol: an international, multicenter study. Int Clin Psychopharmacol. 2009;24(5): Weiden PJ, et al. Effectiveness of switching to ziprasidone for stable but symptomatic outpatients with schizophrenia. J Clin Psychiatry. 2003;64(5): Kahn RS, et al. Effectiveness of antipsychotic drugs in first-episode schizophrenia and schizophreniform disorder: an open randomised clinical trial. Lancet. 2008;371: Grootens KP, et al. Ziprasidone vs olanzapine in recent-onset schizophrenia and schizoaffective disorder: Results of an 8-week double-blind randomized controlled trial. Schizophr Bull. Advanced Access published June _Psykiatrisk_Sygepleje_210x297.indd 1 16/05/

4 Redaktionen Ansvarshavende redaktør og ansvar for boganmeldelser Anette Theis Sygeplejerske/Teamleder Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Tlf.: , mobil: Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jakobsen Faglig konsulent DSR Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Tlf.: Web-ansvarlig Marianne Sand Sygeplejerske/MSA Kvalitetskoordinator Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: Web-ansvarlig Lise Klingenberg Sygeplejerske/cand.comm. Psykiatrisk Center København Edel Sauntés Allé 10, 2100 København Ø. Tlf.: Ansvar for annoncer Helen Frost Sygeplejerske, SD, cand.cur. lektor Center for videreuddannelse (UCSJ) Slagelsevej 7, 4180 Sorø Tlf.: Ansvar for Nordisk samarbejde Anne Britt Karlsen Afdelingssygeplejerske Afsnit 52 Psykiatrisk Afdeling Brandevej Brandevej Aalborg Øst Tlf.: Bestyrelsen Formand Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Psykiatrien i Region Sjælland Distrikt Roskilde Smedegade 14, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Center Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg. Tlf.: , mobil: Bestyrelsesmedlem og repræsentant for nordisk samarbejde Claus Hansen OP-team leder Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej, 2600 Glostrup. Tlf.: Sekretær (p.t. barselsorlov) Malene Mygind Specialuddannet sygeplejerske og klinisk vejleder Tidligt Interventions Team Birkelund 4C 6200 Åbenrå Tlf.: Bestyrelsesmedlem Jette Christiansen Udviklingssygeplejerske/cand.scient.soc. Psykiatrisk Sygehus Afdeling Syd Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Tlf.: , mobil: Suppleanter Suppleant Rie Andersen Souschef Handicap, psykiatri og udsatte Viborg Kommune Nytorv 6, 8800 Viborg. Tlf.: Kasserer Kitte Hay Jørgensen Kvalitets- og udviklingsleder Afdeling S Århus Universitetshospital, Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov. Tlf.: Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklingschef Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: / Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef/MPP Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup. Tlf.: Teknik Layout Produktionsskolen Datariet Trykning 4 Psykiatrisk Sygepleje Trekantens Lyntryk Annoncepriser Bagside inkl. farve: kr ,- A4 side: kr ,- ½ A4 side: kr ,- Tillæg for farver: kr ,- Deadline for indlæg til næste blad er den 1. august 2011 Foreningens hjemmeside finder du på

5 Juni udgave 19. årgang Leder Af: Lene Berring, formand og Udviklingschef for Psykiatrisk Center Sct. Hans, afd. R, Roskilde Mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom. De er sig selv. Med denne overskrift igangsatte Psykiatrifonden d. 21. februar 2011 Landsindsatsen om Skizofreni. Denne kolde vinterdag var Københavns Kommune vært for åbningsceremonien, der blev afholdt på Københavns Rådhus og serveringen var selvfølgelig rådhuspandekager. Alle stole i salen var besat af fagfolk, politikere og bruger og pårørende foreninger. Denne samling af mennesker signalerer samarbejde om denne vigtige treårige indsats. Indsatsen bredes fra København ud til resten af landet i løbet af Formålet med Landsindsatsen om Skizofreni er gennem en intensiv informations- og kommunikationsindsats: At udbrede viden og åbenhed om skizofreni og andre psykoser og dermed øge forståelsen for mennesker, der er ramt af psykoser. At forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni og psykose, herunder at fremme integration, rummelighed og tolerance og modvirke stigmatisering. Alle stole i salen var besat af fagfolk, politikere og bruger og pårørende foreninger. At fremme tidlig opsporing blandt unge med henblik på forebyggelse, ikke mindst via information og kommunikation med folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Specifikt at fremme følgende gruppers forståelse for og evne til at omgås mennesker med skizofreni og psykose: politi, sagsbehandlere, viceværter i boligkvarterer og hjemmeplejen. At opkvalificere fagfolk i psykiatrien til at yde en optimal behandling af mennesker med skizofreni og psykose. At have særlig fokus på pressen med henblik på at udbrede kendskabet til ovennævnte punkter, herunder at påvirke pressens holdninger og sprog i relation til psykisk sygdom generelt og skizofreni og psykose specifikt. Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker mener at Landsindsatsen er vigtig. Man tænker måske at kampagnen i første omgang retter sig mod den generelle befolkning, og ikke den professionelle. Ikke desto mindre mangler der også viden i vores egen faggruppe om mennesker med skizofreni. Mennesker med skizofreni er kun indlagt en lille del af deres liv, Indhold Leder... 5 Bestyrelsen informerer... 6 Dasys opretter frivillig netværksgruppe... 7 Redaktionens hjørne... 8 Foreningen har ordet Bedre Psykiatri... 9 Vi kalder den Ikaarsaarfik...10 Transition og recovery Reflektion i vejledning Uddennselsesnyt - Diplomuddannelse Med kurs mod større sikkerhed og trykhed Nyuddannet sygeplejerske Boganmeldelser: Hovedløse spisevaner Børne og ungdomspsykiatri Få udvidet dit fagbibliotek Psykiatrisk Sygepleje 5

6 det er den del af deres liv, hvor vi som fagfolk i psykiatrien har kontakten. Så når vi ser på formålet at opkvalificere fagfolk i Psykiatrien, hvordan opkvalificeres Psykiatriske Sygeplejersker? Og hvilke forventninger har vi til vores fagblad Sygeplejersken i denne forbindelse? Vi kunne i fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker ønske at fagfolk i psykiatrien, herunder sygeplejersker, opkvalificeres til at tage udgangspunkt i mennesket med skizofrenis oplevelse af udfordringer. Og vi kunne ønske at vores eget fagblad Sygeplejersken viser troværdige billeder af mennesker med psykiske problemstillinger, således at vi forebygger stigmatisering og uvidenhed i egne rækker. Når jeg denne kolde dag i februar er tilskuer ved Landsindsatsen og følger oplægsholdere, som vi kender fra mange andre situationer, undres jeg over at der ikke er et oplæg holdt af en psykiatrisk sygeplejerske. Psykiatriske sygeplejersker er vigtigt aktører når målene for landsindsatsen skal nås fordi et af målene med Psykiatrisk Sygepleje er at støtte mennesker med psykiske lidelser i at håndtere konsekvenserne af deres sygdom uanset om denne er somatisk eller psykiatrisk. Psykiatriske sygepleje har fokus på menneskets ressourcer, ønsker og muligheder for at leve livet Og vigtigst af alt at støtte mennesket med skizofreni i at finde brugbare løsninger. Fordi vi er enige i kampagnens budskab, mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom, de er sig selv og vi syntes det var et rigtig godt sted at påbegynde kampagnen for kan det være finere end at få rådhuspandekager på Københavns rådhus? Bestyrelsen informerer Kandidatanmeldelse til bestyrelsen I efteråret 2011 er der valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: Karin Johannesen genopstiller Kitte Hay Jørgensen genopstiller Claus Hansen genopstiller Bente Pedersen genopstiller Michael Pedersen (suppleant) genopstiller Rie Andersen (suppleant) genopstiller ikke Har du interesse i at bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje er det måske dig der skal stille op til bestyrelsesvalg?! Kandidatanmeldelse, hvor du præsenterer dig, skal være formanden Karin Johannesen i hænde senest den 1. august Kandidater præsenteres på hjemmesiden! Hvis der skal foretages valg, bliver der skriftlig afstemning i efteråret Bestyrelsesmøder er en stor saltvandsindsprøjtning af faglige diskussioner, og som medlem af bestyrelsen er du med i et inspirerende fagligt netværk på tværs af arbejdsfunktioner og på tværs af områder i landet. Indsatsen består af ca. 6 årlige heldagsmøde + gratis deltagelse i temadage og sygeplejekonferencer. Din arbejdsplads skal være indstillet på at give dig tjenestefri. Det Faglige Selskab afholder evt. kørselsudgifter. Én gang årligt er en del af ét bestyrelsesmøde sammen med redaktionen af Psykiatrisk Sygepleje. Bestyrelsesarbejdet består ud over fastlagte møder bl.a. deltagelse i udvalgsarbejde og tværfaglige arbejdsgrupper samt udarbejdelse af høringssvar. 6 Psykiatrisk Sygepleje

7 Juni udgave 19. årgang Dasys opretter frivillig netværksgruppe til at hjælpe repræsentanter i udvalg Sygeplejen bliver efterspurgt i udvalgsarbejde. Der er brug for at samle dygtige kræfter på tværs af specialerne inden for sygeplejen. Du kan støtte Dasysrepræsentanter for sygeplejen i diverse udvalg på nationalt plan. Tilmeld dig Dasys netværksgruppe og yd frivillig support til udpegede repræsentanter i udvalgsarbejde. Hvem kan melde sig? Sygeplejersker, der er medlem af et fagligt selskab, som er medlem af Dasys. Hvorfor melde sig til netværksgruppen? Fordi der er brug for din hjælp. Fordi du er interesseret i at styrke det sygeplejefaglige grundlag. Fordi du selv kan vælge hvornår og hvad du vil supportere med. Fordi du ønsker at bidrage til øget sygeplejefaglig indflydelse i det strategiske, politiske og faglige udvalgsarbejde. Hvornår skal du yde support? Når du har tid, lyst og interesse. Netværksgruppe og support hvordan? Du tilmelder dig på Dasys hjemmeside dk på forsiden, hvor du finder en elektronisk tilmeldingsblanket. Denne sendes til Hvis du har interesse og overskud, responderer du på mailen med oplysninger om hvad du ønsker at supporterer med under udvalgsarbejdet. Eksempelvis: hjælp til besvarelser af konkrete spørgsmål, fremskaffelse af litteratur/evidens, råd og vejledning omkring håndtering af udvalgsarbejde, korrekturlæsning, sparring til konkret strategi eller problematikker, der opstår undervejs, viden om konkret sygeplejefagligt felt og meget andet. Har du ikke mulighed for at supportere, responderer du blot med et nej tak. Dasys koordinerer supporttilbuddene og melder tilbage til dig om hvad du skal supporterer med og mailadressen på repræsentanten, som du skal hjælpe undervejs i udvalgsarbejdet. Derefter foregår samarbejde mellem dig og repræsentanten. Når udvalgsarbejdet er afsluttet, er din supportperiode ligeledes afsluttet. Meld dig allerede i dag og vær med til at gøre en forskel. Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde. Dasys bestyrelse Når der er udpeget en repræsentant til et aktuelt udvalgsarbejde, kontakter Dasys dig på mail med oplysninger om udvalgsarbejdets emne, formål og evt. konkretisering af div. sygeplejefaglige temaer, der er indlejret i udvalgsopgaven. Psykiatrisk Sygepleje 7

8 Redaktionens hjørne Redaktionens hjørne Af: Hanne Jakobsen, på vegne af redaktionen Indtil nu har vi haft et dejligt forårsvejr med masser af solskin. Desværre kan man ikke sige det samme om klimaet i det danske sundhedsvæsen, hvor hele foråret har stået på besparelser og fyring af sygeplejersker. Dette går især ud over nyuddannede sygeplejersker, som tidligere nærmest var sikker på at komme i job, hvis man havde læst til sygeplejerske. Ledigheden blandt nyuddannede sygeplejersker er historisk høj, og når de får afslag på en ansøgning er begrundelsen ofte, at de mangler erfaring. I dette blad fortæller sygeplejerske Rikke Dalsgaard Kjær om, hvordan det har været for hende at bliveansat som nyuddannet sygeplejerske i distriktspsykiatrien. I det hele taget har flere af dette blads artikler sammenhæng til den første periode af en sygeplejerskes karriere. Uddannelseskoordinator Anette Raarup beskriver i sin artikel de første resultater fra LIP- projektet, og hvordan dette projekt har væretmedvirkende til at kvalificere de sygeplejestuderendes kliniske undervisning i psykiatrien. I løbet af uddannelsen er der heldigvis mange studerende, der er opmærksomme på psykiatriens spændende udfordringer og muligheder, og de vælger at skrive bacheloropgaven med afsæt i en konkret klinisk praksis. Det har Stinne Engholm Jensen og Aina Skjefrås gjort, og efterfølgende har de skrevet artiklen Recovery og transition til Psykiatrisk Sygepleje. I redaktionsgruppen glæder vi os over, at studerende vil formidle deres viden videre til andre sygeplejersker, og vi håber generelt at det bliver en udbredt tendens for alle typer uddannelser som beskæftiger sig med psykiatri. I maj holdt redaktionsgruppen det årlige strategiseminar, hvor vi bl.a. planlægger det kommende års indhold af bladet samt nye redaktionelle tiltag. I den sammenhæng har vi besluttet, at vi vil invitere Diplomuddannelsen i Psykiatri til at samarbejde om generering af artikler fra studerende, dvs. vi vil udvide vores samarbejde med uddannelser, der styrker den psykiatriske sygepleje udover Specialuddannelsen for Sygeplejersker i Psykiatrisk Sygepleje. Vi håber det vil afføde en masse interessante artikler. På strategiseminaret blev vi også enige om, at vi fremadrettet vil have større fokus på patientperspektivet og vi ønsker, at der i hvert blad er en artikel skrevet af en patient (eller pårørende), således at patientens stemme kommer i centrum. I flere år har redaktionsgruppen samarbejdet med forskellige bogforlag mhp. anmeldelse af bøger, der kan berige psykiatrien med ny viden. Forfatterne til disse boganmeldelser har flere gange efterlyst en skabelon eller en guideline til denne opgave. Den er nu udarbejdet på strategiseminaret og det vil ligge på vores hjemmeside Rigtig god sommer til alle vores læsere. På redaktionens vegne Hanne Jakobsen Tekniske retningslinier for artikler til bladet Artikler sendes til ansvarshavende redaktør Anette Theis på Alle artikler skal skrives i Word format, skrifttype Times New Roman, størrelse 12. Artiklen må fylde max fire A4 sider. Der skal vedhæftes billede af forfatter til artiklen. Navn, stilling og arbejdsplads skrives øverst i artiklen. Forfatteren er meget velkommen til at vedhæfte andre billeder og illustrationer til artiklen. Anonyme indlæg optages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler efter aftale med forfatteren. Det forventes at forfatter selv læser korrektur på sin artikel. Redaktionen er ikke ansvarlig for stavefejl m.v. 8 Psykiatrisk Sygepleje

9 Juni udgave 19. årgang Foreningerne har ordet: SIND - Bedre Psykiatri - LAP lad os få en psykiatriminister! Af: Ebbe Henningsen, landsformand for Bedre Psykiatri Psykiatrien i Danmark fortjener at få sig eget ministerium! Det er valgår i år, og det er en er en oplagt mulighed for efterfølgende at lave et psykiatriministerium uanset om det er rød eller blå stue, der kommer til fadet. Psykisk sygdom er samlet set det største sygdomsområde i Danmark det er samtidig det område, der gang på gang ender med sorteper, når pengene deles ud. I dagens Danmark er det f.eks. sådan, at hvis en otteårig pige får konstateret leukæmi, står det danske velfærdssamfund parat med øjeblikkelig og professionel behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster, der lider af tvangstanker, bliver parkeret på en alenlang venteliste med det sikre resultat, at hun bliver mere og mere syg. Der er mange konkrete eksempler på, at den nuværende ansvarsfordeling er uhensigtsmæssig. Men frem for alt vil jeg æde min gamle hat på, at fraværet af psykiatriministerium er ensbetydende med, at psykiske syge, pårørende, medarbejdere og hele psykiatrien generelt ikke har den nødvendige politiske opmærksomhed. Dermed mangler viljen og de politiske muskler til at sikre de nødvendige ressourcer, som området mangler burde have i kraft af antallet af syge og pårørende. Generelt lider hele psykiatrien under et dårligt (og til dels forældet) image, der i bund og grund udspringer af, hvordan psykisk sygdom blev opfattet og behandlet for flere årtier siden. I 2010 viste en undersøgelse fra Epinion for BED- RE PSYKIATRI eksempelvis, at kun hver femte dansker har et positivt indtryk af psykiatrien og næsten halvdelen af danskerne har et negativt indtryk af behandlingen af psykisk syge. Det er jo skræmmende tal i et af verdens rigeste og mest veludviklede lande. Det er ganske enkelt knald i låget, og afspejler meget præcist behovet for en langt stærkere prioritering af psykiatrien. Det er min klare overbevisning, at etableringen af et egentligt ministerium for psykiatri, der rummer alle potentielle facetter af psykisk sygdom i løbet af forbløffende kort tid vil betyde masser af konkrete og synlige resultater for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Et af resultaterne vil med garanti være et markant stærkere og systematisk fokus på at udvikle den samlede psykiatriske behandling, så den i langt højere grad er med til at understøtte den enkeltes muligheder for at blive helbredt helt eller delvist. Psykiatriministerens første og største opgave skal efter min mening være, at udvikle en samlet og ambitiøs national handlingsplan for behandlingen af mennesker med psykiske sygdomme. Og den nye minister behøver ikke rejse langt for at finde opskriften men kan nøjes med at tage Oslofærgen og lade sig inspirere af Norges Oprustningsplan for psykiatrien. Og de danske vælgere bakker ønsket op en helt dugfrisk måling, som Epinion har lavet for BEDRE PSYKIATRI viser, at næsten halvdelen af den danske befolkning mener, at et ministerium for psykiatri vil er relevant. Psykiatrisk Sygepleje 9

10 På et eller andet tidspunkt ville jeg til Grønland og arbejde! Vi kalder den Ikaarsaarfik Af: Birgitte Lundberg, ledende sygeplejerske i distriktspsykiatrien i Nuuk, Psykiatrisk Område, Dronning Ingrids Hospital Vi kalder den Ikaarsaarfik Ikaarsaarfik er det grønlandske ord, man har givet distriktspsykiatrien i Nuuk. Jeg har fået forklaret, at det betyder noget i retning af overgangen fra en tid til en anden eller et skridt videre. Her kommer en beretning fra Grønland. Udlængslen, der fik næring På konference 2009 for psykiatriske sygeplejersker var der en poster om psykiatrien i Grønland. Den daværende afdelingssygeplejerske fra A1, Nuuk Olav Øferverlind Pedersens indlæg gjorde et stort indtryk på mig. Jeg blev tændt af beretningen og af de flotte foto af fjorde, fjelde, ørne og hvaler og helt uden effekt var smagsprøverne på de grønlandske delikatesser heller ikke. Som sagt et frø var sået; På et eller andet tidspunkt ville jeg til Grønland og arbejde! Et år senere var den helt rigtige stilling der. Jeg blev ansat som Leder af Distriktspsykiatrien i Nuuk. Kulturgrammatikken skal erfares Den 14. februar 2011 ankom min mand og jeg til Nuuk. Vi blev hentet i lufthavnen af en kollega fra sygehuset og kørt hen til vores anviste bolig og derefter til arbejdspladsen. Alle tog åbent og hjerteligt imod os. Alligevel blev jeg ind imellem ramt i den første tid. Det rystede mig overraskende, men heldigvis meget kortvarigt, at være her helt blank og flyfrisk. Jeg synes ellers, at det har været let at falde til i Nuuk. 10 Psykiatrisk Sygepleje

11 Juni udgave 19. årgang Det er en by med indbyggere og landets hovedstad. Man er tæt på, der hvor tingene sker. Her er mange muligheder for at få en indholdsrig fritid uanset om man er til natur, kultur eller sport. Jeg synes, vi var heldige at lande midt i en lang skisæson og nu gå foråret i møde med alle de muligheder, der åbner sig i forhold til ophold i naturen. I løbet af kort tid har jeg fået bekendtskaber på kryds og tværs af nationalitet, alder og erhverv og været til de første kaffemikker og sejlture. Det er som om alle agerer mere frit og åbent overfor hinanden på en meget dejlig smittende måde. Jeg har deltaget i kurser i forhold til kulturforståelse og grønlandsk undervisning og det har jeg på alle måder haft meget fornøjelse ud af. Det handler om det samme Ikaarsaarfik er beliggende i nyindrettede lokaler lidt væk fra selve hospitalet. Vi er fem plejepersonaler fast ansat og en læge tilknyttet fire dage om ugen. Jeg taler ikke grønlandsk, men en del af patienterne taler dansk. Det er dog meget varierende, hvor godt sproget mestres og samtalerne bliver sjældent ret dybe. To af medarbejderne er imidlertid grønlandske og der er tolk til rådighed, så barrieren mod at tale om psykisk sygdom, symptomer eller problemer, skal nok ikke udelukkende forklares med sprogproblemer, men måske i lige så høj grad i den kulturelle baggrund. Hver kontaktperson har et caseload på ca. 35 patienter og relationen mellem kontaktpersoner og patienter vægtes højt. Vi har ca. 150 patienter indlagt. Målgruppen omfatter patienter med svære sindslidelser, ofte kompliceret af tidlige omsorgssvigt og nuværende misbrug af hash og/eller alkohol. Knapt 20 % har en dom til psykiatrisk behandling. Som i Danmark er der et stort samarbejde bl.a. med lægeklinikken, kommunen og kriminalforsorgen. Psykiatrisk Sygepleje 11

12 Medicin uden regning Receptpligtig medicin på Grønland er gratis, men doseres ikke af apoteket. Det medfører at næsten alle vores patienter får støtte til dosering og administration af deres medicin, evt. også den somatiske. De fleste afhenter deres medicin i Ikaarsaarfik. Den store fordel er at vi til stadighed kan følge med i deres motivation for og samarbejde omkring behandlingen og vi skal ikke bruge tid på at søge kommunen om økonomisk dækning af medicinudgifter. Der er sjældent ventetid på samtaler med kontaktperson og læge. Vi forventer inden længe at tilbyde patienterne faste helbredsundersøgelser, og vi overvejer, hvorledes psykoedukation og viden om livsstilsændringer kan formidles på en meningsfuld måde. Psykiatrien leveres på landsplan I januar 2011 blev der indført en ny sundhedsstruktur i Grønland. I lighed med kommunalreformen i Danmark har man reduceret og således omdannet 16 sundhedsdistrikter til fem sundhedsregioner under en sundhedsledelse. For psykiatrien vedkommende er det dog ikke nyt at have en landsdækkende funktion. Afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital er med sine 12 døgnpladser den eneste psykiatriske afdeling i Grønland. Siden 1997 har man på de fem sygehuse på kysten haft ansat en sundhedsperson med ansvar for de psykiatriske patienter. Kysten betyder i denne sammenhæng alle andre byer og bygder end Nuuk. En gang hvert halv- eller helårligt, rejser der en psykiater rundt på kysten på besøg med henblik på gennemgang af de psykiatriske patienter. Resten af tiden samarbejder sundhedspersonalet med deres di- 12 Psykiatrisk Sygepleje

13 Juni udgave 19. årgang striktslæge og kan kontakte en psykiatrisk overlæge ved behov. I min stillingen som leder af Distriktspsykiatrien i Nuuk ligger også en landsdækkende opgave. Som noget nyt vil man gerne prioritere den psykiatriske sygepleje og jeg skal fungere som vejleder og sparringspartner for kystens personale i forhold til distriktspsykiatriske problemstillinger. I øjeblikket er en arbejdsgruppe vedrørende telemedicin i gang med at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge praksis bedst muligt. Jeg skal rundt og besøge nogen af mine kollegaer og deres patienter på kysten. Jeg glæder mig til at meget opgaven og til at opleve, hvilke vilkår, der gør sig gældende rundt omkring i landet. Der venter meget mere Jeg ser mange faglige udfordringer for mig og mange eventyr som skal opleves. Jeg kan kun anbefale andre, som går med en idé om at rejse til Grønland og arbejde at gøre alvor af det. cin i gang med at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge praksis bedst muligt. Jeg skal rundt og besøge nogen af mine kollegaer og deres patienter på kysten. Jeg glæder mig til at meget opgaven og til at opleve, hvilke vilkår, der gør sig gældende rundt omkring i landet. Der venter meget mere Jeg ser mange faglige udfordringer for mig og mange eventyr som skal opleves. Jeg kan kun anbefale andre, som går med en idé om at rejse til Grønland og arbejde at gøre alvor af det. Psykiatrisk Sygepleje 13

14

15 Juni udgave 19. årgang Transition og recovery - nyt perspektiv til sygeplejen Af: Aina Skjefrås, sygeplejerske Stinne Engholm Jensen, sygeplejerske Denne artikel præsenterer en empirisk undersøgelse, hvor formålet har været at finde områder som kunne forbedre sygeplejen til menneskerne i psykiatrien ved at undersøge, hvordan unge mennesker med en psykisk lidelse oplever overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery. Hensigten med denne artikel er at bringe fokus på problemet omkring manglende viden indenfor transitionsteorien og dens betydning for recovery processen, som er et vigtigt redskab indenfor psykiatrisk sygepleje. Transitionsteori kan bruges i forskellige sammenhænge lige meget om det er fra et bosted eller psykiatrisk hospital til eget hjem. Transition betyder overgang på dansk, men der er ikke et begreb, som er brugt i Danmark, så derfor bliver der i denne artikel brugt ordet transition, da vi ønsker at bringe begrebet ind i den danske sygepleje i psykiatrien. Psykiatrisk Sygepleje 15

16 Baggrund for denne artikel Vi fik introduceret til pilotprojektet Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje, i forbindelse med vores bacheloropgave, som sygeplejestuderende, hvilket er baggrunden for undersøgelsen. I denne forbindelse fik vi bekendtskab med problemstillinger i psykiatrien, da vi var i 2 ugers valgfri praktik i socialpsykiatrien. I praktikperioden, fandt vi, at unge psykiske lidende følte transitionen til eget hjem meget skræmmende, især dem som snart skulle flytte fra bostedet, da det er et midlertidigt bosted efter 107 i serviceloven (Indenrigs og socialministeriet 2008). Derfor ville vi belyse transitionen, som de unge oplevede, og sætte den i forhold til recovery, da bostedet, hvor undersøgelsen blev udarbejdet ud fra, arbejdede med recovery som redskab i deres pleje. Derudover fik vi undervisning i forskellige begreber og metoder til udarbejdelse af undersøgelsen, samt litteratursøgning, så den nyeste viden blev indarbejdet i undersøgelsen, hvilket har gjort at retningslinjer på området er overholdt, samtidig har undervisererne i projekt Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje set problemstilling og vejledt for at få det bedste brugbare resultat. Yderligere har vi i vores undersøgelse fundet frem til, hvor stor betydning transitionen har for de unge, men teorien er ikke er kendt og brugt i psykiatrien, hvilket vi gerne vil ændre ved denne artikel, hvor vi vil gerne videregive viden til andre sygeplejersker indenfor psykiatrien eller med interesse for psykiatrien. Vores bachelor tog udgangspunk i de unge psykiske lidende under og omkring 30 år, men ville kunne bruges til andre end unge mennesker. Samtidig vil resultatet også kunne ikke bruges på andre områder end psykiatrien. Transition Transitionsteori tager udgangspunkt i forskning og undersøgelser (Rossen 2008 s. 15), og er ikke specielt brugt i Danmark som begreb. Den består af en række elementer heriblandt tidsperspektiv, miljø, bevidsthed, engagement, ændringer i ens liv og begivenheder, hvilket er vigtigt for sygeplejersken at kende disse og deres betydning for omsorgen til de psykiske lidende. Vi vil gerne uddybe nogle forskellige elementer i transitionsteorien, da det er afgørende for at forstå og bruge transitionsteorien og derved gøre processen nemmere for både sygeplejerskerne, psykiske lidende og andre i psykiatrien. Tidsperspektivet, der er en del af transitionsprocessen, hvilket vil sige, hvornår transitionsprocessen starter, er svær at se, men de første tegn på processen er begyndende ustabilitet, forvirring og angst omkring det som skal ske, hvilket kunne være at flytte i eget hjem. Ustabiliteten vil sige, at den psykiske lidende føler sig mere ustabil end vedkommende plejer. Det kan også ses ved, at personen bruger mere pn medicin. Begivenheder kan give et mere klart tidspunkt for, hvornår transitionsprocessen starter. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at nogle af tegnene på tran- 16 Psykiatrisk Sygepleje

17 Juni udgave 19. årgang sitionsprocessen også er tilstedet ved nogle psykiske sygdomme, hvor det kan være svært at sige om det er sygdom eller transitionsprocessen som skyldes symptomerne, hvilket gør det vigtigt for sygeplejersken at kende transitionsprocessen, da sygeplejersken ville behandle symptomerne som sygdom og ikke som en del af processen. Ved slutpunktet for processen fremkommer mere stabilitet, hvilket vil komme til udtryk ved, at den psykiske lidende er mere tryg ved bo alene (Meleis et. al 2000 s ). Dette tager længere tid, hvilket vil sige det kan tage år, hvor mange tænker, at flyttet til eget hjem normalvis tager uger eller måneder at vænne sig til, men dette er anderledes ved psykiske lidende, hvilket har betydning for planlægning af plejen, når en psykiske lidende skal flytte i eget hjem, dog skal man være opmærksom på, at nogle psykiske lidende godt kan slutte processen efter måneder. Ser man på miljøet har det stor betydning, da den kan øge stressniveauet for den psykiske lidende, hvorved personen får meget svære ved transitionsprocessen. I forhold til bevidstheden, så er det den opfattelse, som den psykiske lidende har kombineret med viden omkring transitionsprocessen (Meleis et. al 2000 s ), hvor sygeplejersken har en vigtig rolle for at videregive viden til den psykiske lidende, og man skal anerkende processen. Engagement vil sige, at man vurderer, hvor involveret den psykisk lidende er i transitionen (Meleis et. al 2000 s ). Et andet område, som sygeplejersken også skal have fokus på, er de ændringer, der sker med de psykiske lidende. Ændringer i ens liv betyder for den psykiske lidende, at opfattelsen til personlige, familiære og samfundsmæssige normer og forventning, hvilket vil sige, at den måde, hvorpå den psykiske lidende opfatter sine forventninger til sig selv, familie og samfundet har ændret sig, og dette skal sygeplejersken forbedre den psykiske lidende på. Men dette betyder ikke, at et menneske, som oplever ændringer i deres liv, begynder en transitionsproces (Meleis et. al 2000 s ). Sygeplejersken og andre personale i psykiatrien har et stort ansvar for, hvordan transitionsprocessen udvikler sig. Når den psykiske lidende er forberedt på, hvad der skal ske, fremmer det processen, men mangler den psykiske lidende forberedelser, kan det hæmme, hvilket kan betyde en svær transition til for eksempel eget hjem, som kan betyde mere arbejde og længere tid for den psykiske lidende til at vænne sig til at bo i eget hjem. Samtidig betyder det, at personalet får mere arbejde, når man hæmmer processen, hvilket betyder, at kendskab til transitionsprocessen og dens betydning for recovery er vigtigt, og bliver beskrevet nedenfor. Transitionsprocessen i forhold til recovery Recovery er et mere kendt begreb i psykiatrien og er brugt som flere steder, men der er dog forskellige definitioner af recovery, da det er en individuel og personlig proces. I vores bacheloropgave har vi brugt følgende definition: Deeply personal, unique process of changing one s attitudes, values, feelings, goals, skills, and/or roles. It is a way of living a satisfying, hopeful and contributing life even with the limitations caused by the illness. Recovery involves the development of new meaning and Psykiatrisk Sygepleje 17

18 purpose in one s life as one grows beyond the catastrophic effects of mental illness. (Higgins, McBennett 2007 s ). Vi har valgt ikke at præsentere recovery teorien yderligere, da teorien, som nævnt tidligere, er meget brugt og kendt i psykiatrien og har været brugt i landet i cirka 10 år som begreb. Men nogle af elementerne i recovery teorien bliver sat op imod transitionsteori, da disse to teori hænger sammen, og der er elementer som har betydning for hinanden og den psykiske lidende. I forhold til recovery og den psykiske lidende er det vigtigt at få støtte, og sygeplejersken og andre sundhedspersonale, som er med til at fremme håbet for mennesker med en psykisk lidendelse. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken og andre sundhedspersonale i psykiatrien kender og bruger begrebet transition, så de kan forberede de psykiske lidende på, hvad der skal ske, og derved give støtte til dem i forhold til recovery. Samtidig vil kendskab til begrebet transition gøre det nemmere at fremme håbet, da der ved slutningen af transitionsprocessen kommer mere stabilitet, og det er nemmere at fremme for håbet for de psykiske lidende. Hvor ustabilitet i starten af transitionsprocessen kan gøre den psykiske lidende mere utryg, og derved kan det svært for personalet at fremme håbet for den psykiske lidende, men det er meget vigtigt at fremme håbet i den ustabile fase, da det der de psykiske lidende virkelig har brug for det. At genvinde kontrol er yderligere vigtigt i forhold til recovery, hvor den psykiske lidende skal rumme dét som er sket, tilpasse sig og komme videre i livet (Repper, Perkins 2009 s ). Desuden er det vigtigt, at den psykiske lidende kan lære af sine erfaringer og finde vej ud af vanskelighederne (Repper, Perkins 2009 s ), hvilket kan være svært, hvis sygeplejersken og andet personale i psykiatrien ikke kender til transitionsteorien og dens elementer, da kendskab til transitionsprocessen giver sundhedspersonalet flere redskaber til at finde vej ud af vanskeligheder samt lære af sine erfaringer. Hvilket betyder, at transitionsprocessen for den psykisk lidende bliver betydningsfuld, da vedkommende og personalet ved kendskab vil kunne fremme recovery processen ved hjælp af transitionsteorien. Resultaterne i bacheloren De resultater, som fremkom i bacheloren, har betydning for psykiatrien, hvilket vi også gerne vil frembringe i denne artikel, så det kan forbedre sygeplejen i psykiatrien. Derfor beskriver vi nogle af de vigtigste resultater, som vi kom frem til i vores undersøgelse. De unge psykiske lidende, som vi interviewede, fortalte, at forberedelserne til en god transition til eget hjem, er vigtige, men de oplevede samtidig forberedelserne som forvirrende. Denne forvirring, som informanterne fortæller, er ambivalens, da den er del af transitionsprocessen og kan ikke undgås, men samtidig skal man som sygeplejerske og andre sundhedspersonale prøve at undgå 18 Psykiatrisk Sygepleje

19 Juni udgave 19. årgang den for det gør transitionsprocessen nemmere. Dette er vigtigt at fortælle de psykiske lidende, så de kan forbedrede sig på denne ambivalens. En ting, som de unge psykiske lidende mente, der kunne forbedre transitionen til eget hjem, var prøvelejligheder, hvor de har mulighed for at prøve at bo i eget hjem og se hvilke problematikker, som de kan møde, når de flytter i eget hjem. Hvor de inden de flytter til eget hjem permanent ville kunne forbedre de områder, som de fandt i prøvelejlighederne. Det vil gøre hele processen nemmere for personalet og de psykiske lidende, selvom det betyder større økonomiske udgifter i starten, mener vi, at det ville kunne betale sig i det lange løb, da det gør forløbet nemmere, hvilket betyder, at personalet vil blive færre ressourcer. Ydermere fremkom det fra informanterne, at lister over væresteder og kontaktlinjer, som de kan ringe til, når de har brug for det, var vigtigt for deres recovery proces og transitionsproces. Samtidig en oversigt over, hvad de kan gøre, hvis de får det dårligt vigtigt, så de ikke behøver at skulle indlægges eller lignende. Noget som alle informanter var enig om skulle forsætte, da det havde betydet meget for dem, var kognitiv miljøterapi, som bliver brugt meget på bostedet, hvor informanterne havde boet. Dette er godt redskab at bruge i forhold til transitionsteorien ligesom recovery teorien, og derfor kunne det være godt at kombinere kognitiv miljøterapi, recovery og transition, hvilket vil give en forbedret pleje til psykiske lidende. Litteraturliste: Higgens, A, Mcbennett, P, (2007), The petals of recovery in a mental health context. British Journal of Nursing. Årgang 16 (Nr.14) s Rossen, CB (2008), Jeg var i menneskehænder... en undersøgelse af depressive menneskers oplevelser af transitionen fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til det at være hjemme. Kandidat, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet. s Meleis, AI, Sawyer, LM, Messias, DK, et al. (2000), Experiencing transitions: an emerging middlerange theory. Advances in Nursing Science. Årgang 23 (Nr.1) s Kralik, D, Visentin, K, Van Loon, A (2006) Transition: a literature review. Journal af Advanced Nursing. Årgang 55 (nr. 3) s Repper, J, perkins, R (2009), Recovery og social inclusion. I: Psykiatrisk sygepleje.(buus, N red.) Dansk sygeplejeråd, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck s Indenrigs- og Socialministeriet (2008) Bekendtgørelse af lov om social service. BEK. Nr. 979 af 1/10/2008. København. Psykiatrisk Sygepleje 19

20 Refleksion i vejledning? 20 Psykiatrisk Sygepleje

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Pakningsstørrelse. Zeldox, kapsler, hårde

Pakningsstørrelse. Zeldox, kapsler, hårde Produktinformation for Zeldox (Ziprasidon) 20, 40, 60 og 80 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 49 89 64 Kapsler 20 mg 00 42 59 Kapsler 40 mg 49 89 80 Kapsler 40 mg 49 90 04 Kapsler

Læs mere

Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Marts 2011 1. udgave 19. årgang Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Forkortet produktinformation for Zeldox (ziprasidon) Hårde kapsler 20, 40, 60 og 80 mg og oral suspension

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. Efter Kommissionens beslutning vil myndighederne i de enkelte

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16,

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding 1. Velkomst til 2 nye suppleanter og gensidig præsentation 2. Konstituering af bestyrelsen 3. Nyt

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ziprasidon Pfizer, hårde kapsler

PRODUKTRESUMÉ. for. Ziprasidon Pfizer, hårde kapsler Produktinformation for Ziprasidon (Ziprasidon) Kapsler 20, 40, 60 og 80 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 03 62 25 Kapsler 20 mg 55 28 41 Kapsler 40 mg 18 40 62 Kapsler 60 mg 48 65

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid Indlægsseddel: Information til brugeren Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i Århus Kommune består af 4 centre i henholdsvis Syd, Nord, Vest og Centrum. De sygeplejestuderende

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Benylan, oral opløsning 0. D.SP.NR. 0958 1. LÆGEMIDLETS NAVN Benylan 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Diphenhydraminhydrochlorid 2,8 mg/ml Hjælpestoffer se pkt.

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Mirjam Gade, distriktssygeplejerske

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge i Psykiatrien Syd, Region Sjælland. Projektets varighed: Oktober

Satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge i Psykiatrien Syd, Region Sjælland. Projektets varighed: Oktober Satspuljeprojekt Brugerstyrede Senge i Psykiatrien Syd, Region Sjælland. Projektets varighed: Oktober 2013 31.12.2016 Formål med projektet Projektet er en del af et national satspuljeprojekt i en treårig

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Nyhedsbrev Specialuddannelsen for sygeplejersker i Psykiatrisk sygepleje

Nyhedsbrev Specialuddannelsen for sygeplejersker i Psykiatrisk sygepleje Nyhedsbrev Specialuddannelsen for sygeplejersker i Psykiatrisk sygepleje MAY 11, 2015 ÅRGANG 1, NUMMER 3 Hvad arbejdes der med på specialuddannelsen på hold 17? Det summer af PSYKIATRISK SYGEPLEJE i lokalerne

Læs mere

De unges overgang fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem

De unges overgang fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem Opgaveløser: ST1873, ST1889 Hold: September 2007 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Lise Bjerre Christensen Anslag: 83.932 De unges overgang fra socialpsykiatrisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Psykiatrisk Sengeafsnit Thisted, Korsgade 18, 7700 Thisted - tlf. 97643060. Almen psykiatrisk sengeafsnit under Klinik

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022 Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen

Indlægsseddel: Information til patienten. Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen Indlægsseddel: Information til patienten Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes oplysninger om sikkerheden.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien'

Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien' 07.02.11 Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien' Analyse af kliniske vejlederes observationer af hinandens vejledningspraksis Kliniske vejlederes vejledning af sygeplejestuderende

Læs mere