Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker"

Transkript

1 Juni udgave 19. årgang Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

2 Forkortet produktinformation for Zeldox (ziprasidon) Hårde kapsler 20, 40, 60 og 80 mg og oral suspension 10 mg/ml. Indikationer: Behandling af skizofreni hos voksne. Behandling af mani eller blandingstilstande af moderat sværhedsgrad ved bipolar affektiv sindslidelse hos voksne og børn og unge i alderen år (forebyggelse af de maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv sindslidelse er ikke tilstrækkeligt undersøgt se pkt. 5.1 i produktresuméet). Ziprasidons potentiale til at forlænge QT-intervallet bør overvejes (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Dosering: Voksne: Den anbefalede dosis til akut behandling af skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse er 40 mg 2 gange dagligt indtaget sammen med føde. Den daglige dosis justeres efterfølgende op til maksimalt 80 mg 2 gange dagligt på baggrund af individuelt klinisk respons. Den maksimalt anbefalede dosis på 80 mg 2 gange dagligt opnås allerede på behandlingens 3. dag. Patienter i vedligeholdelses behandling for skizofreni bør behandles med den lavest effektive dosis af ziprasidon; i mange tilfælde kan en dosis på 20 mg 2 gange dagligt være tilstrækkelig. Den maksimale dosis må ikke overskrides, da Zeldox er forbundet med dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Børn unge: Ved akut behandling af pædiatriske patienter (10-17 år) med manisk bipolar affektiv sindslidelse, anbefales en enkelt dosis på 20 mg sammen med føde på dag 1. Efterfølgende bør ziprasidon administreres sammen med føde som 2 daglige doser, og bør titreres over 1-2 uger til mg dagligt for patienter, der vejer ³45 kg, eller til mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Efterfølgende dosering bør justeres på baggrund af individuel klinisk status indenfor doseringsintervallet mg dagligt for patienter, der vejer ³45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Asymmetriske doser, hvor morgendoserne var 20 eller 40 mg lavere end aftendoserne, var tilladt i de kliniske forsøg (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2 i produktresuméet). Det er særlig vigtigt ikke at overskride den vægtbaserede maksimumsdosis, da sikkerhedsprofilen for doser over maksimum (160 mg dagligt for børn, der vejer ³45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg) ikke er blevet bekræftet, og da ziprasidon forårsager dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Sikkerhed og effekt af ziprasidon er ikke påvist hos pædiatriske patienter med skizofreni (se pkt. 4.4 i produktresuméet). Ældre: Lavere initialdosis bør overvejes hos patienter på 65 år og derover, hvis kliniske faktorer taler herfor. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Nedsat leverfunktion: Lavere dosis bør overvejes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne. Kendt forlænget QT-interval. Kongenit langt QT syndrom. Nyligt akut myokardieinfarkt. Inkompenseret hjertesvigt. Arytmier behandlet med klasse Ia og III antiarytmika. Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (f.eks. klasse Ia og III antiarytmika, arsentrioxid, halofantrin, levomethadylacetat, mesoridazin, thioridazin, pimozid, sparfloxacin, gatifloxacin, moxifloxacin, dolasetronmesylat, mefloquin, sertindol eller cisaprid). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Anamneseoptagelsen bør omfatte vurdering af familiær baggrund og objektiv undersøgelse. Zeldox forårsager en let til moderat dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se bivirkninger). Zeldox bør derfor ikke gives sammen med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet (se kontraindikationer og interaktioner). Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi. Elektrolytforstyrrelser som f.eks. hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne arytmier og bør korrigeres, inden behandlingen med Zeldox påbegyndes. Ved behandling af patienter med stabil hjertesygdom bør det overvejes at tage et EKG, inden behandling indledes. Hvis QTc-intervallet er >500 msek, anbefales det at seponere behandlingen. Der er rapporteret sjældne tilfælde af torsade de pointes hos patienter med multiple forstyrrende risikofaktorer. Sikkerhed og effekt hos børn og unge med skizofreni er ikke undersøgt. Malignt neuroleptikasyndrom (MNS) er et sjældent men potentielt fatalt syndrom, som er rapporteret i forbindelse med brug af antipsykotika, herunder Zeldox. Behandling af MNS bør omfatte øjeblikkelig seponering af samtlige antipsykotika. Ved tegn eller symptomer på tardive dyskinesier bør dosis nedsættes eller helt seponeres. Patienter med bipolar affektiv sindslidelse er kendt for at være særligt følsomme for disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter, som tidligere har haft kramper. Forsigtighed tilrådes hos patienter med alvorlig leverinsufficiens. I kliniske studier er der set ca. 3 gange så stor risiko for cerebrovaskulære bivirkninger med visse atypiske antipsykotika hos patienter med demens. Mekanismen bag den øgede risiko er ikke kendt. Zeldox bør derfor anvendes med forsigtighed til patienter med risiko for slagtilfælde. Data fra 2 store observationsstudier viser, at ældre personer med demens, som bliver behandlet med antipsykotika, har en let øget risiko for dødsfald sammenlignet med dem, der ikke bliver behandlet. Der er ikke tilstrækkelig data til at give et bestemt estimat af den præcises størrelse af risikoen, og årsagen til den øgede risiko kendes ikke. Zeldox er ikke godkendt til behandling af demensrelaterede adfærdsforstyrrelser. Der er blevet rapporteret tilfælde af venøs tromboembo lisme (VTE) i forbindelse med antipsykotika. Da patienter som bliver behandlet med antipsykotika, ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE identificeres før og under behandling med Zeldox, og forebyggende foranstaltninger bør foretages. Kapslerne indeholder lactose. Den orale suspension indeholder E216 og E218, som kan give allergiske reaktioner og 4,65 mg natrium pr. ml. Interaktioner: Alle interaktionsstudier er gennemført med Zeldox kapsler. Der er ikke gennemført interaktionsforsøg med ziprasidon og andre lægemidler hos børn. Bør ikke gives sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Bør anvendes med forsigtighed i kombination med andre centralt virkende stoffer og alkohol. Da ziprasidon og lithium begge er forbundet med hjerteledningsforandringer kan kombinationen medføre en risiko for farmakodynamiske interaktioner omfattende arytmier. Samtidig carbamazepin-behandling kan medføre et fald på ca. 35% i optagelsen af Zeldox. Der er set enkeltstående tilfælde af serotonergt syndrom ved anvendelse af Zeldox i kombination med andre serotonerge lægemidler. Ziprasidon bindes i udstrakt grad til plasmaproteiner. Derfor er potentialet for lægemiddel-interaktion med ziprasidon på grund af displacering usandsynlig. Graviditet og amning: Bør ikke gives til gravide eller ammende. Bivirkninger: Voksne: Almindelige bivirkninger: rastløshed, dystoni, akatisi, ekstrapyramidale symptomer, parkinsonisme (inkl. tandhjulsrigiditet, bradykinesi, hypokinesi), tremor, svimmelhed, sedation, døsighed, hovedpine, sløret syn, kvalme, opkastning, obstipation, dyspepsi, mundtørhed, hypersalivation, muskuloskeletal rigiditet, asteni, træthed. Ikke almindelige bivirkninger: øget appetit, agitation, angst, kvælningsfornemmelse, mareridt, generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald, tardive dyskinesier, dyskinesi, savlen, ataksi, dysartri, okulogyrisk krise, opmærksomhedsforstyrrelser, hypersomnia, hypæstesi, paræstesier, lethargi, palpi tationer, takykardi, fotofobi, vertigo, tinnitus, hypertensiv krise, hypertension, ortostatisk hypotension, hypotension, dyspnø, ondt i halsen, diarré, dysfagi, gastritis, mave-tarmbesvær, hævet tunge, tyk tunge, flatulens, urticaria, udslæt, makulopapuløst udslæt, akne, muskulo skeletalt ubehag, muskelkrampe, ekstremitetssmerter, ledstivhed, forhøjede leverenzymer, ubehag i brystet, unormal gang, smerte, tørst. Deruodover forekommer følgende alvorlige bivirkninger (hyppighed ikke kendt): malignt neuroleptika-syndrom, serotonin-syndrom, torsade de pointes, angioødem, anafylaktisk reaktion. Børn og unge: I kliniske forsøg er oral ziprasidon blevet administreret til 267pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. I et placebokontrolleret studie var de mest almindelige bivirkninger (set hos >10%): sedation, døsighed, hovedpine, træthed og kvalme. Frekvensen, typen og sværhedsgraden af bivirkningerne hos disse patienter svarede generelt til bivirkningerne hos voksne med bipolar affektiv sindslidelse i behandling med ziprasidon. I kliniske forsøg på pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse er ziprasidon forbundet med en mild til moderat dosisrelateret forlængelse af QT-intervallet svarende til den, der er set hos voksne. Tonisk-kloniske anfald og hypotension blev ikke rapporteret i de placebo-kontrollerede kliniske forsøg hos pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. De anførte bivirkninger kan også skyldes den tilgrundliggende sygdom og/eller anden samtidig behandling. Overdosering: Der findes ingen specifik antidot til Zeldox. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 16. maj 2011: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse Pris Hårde kapsler 20 mg 56 stk ,30 kr Hårde kapsler 40 mg 14 stk. 385,50 kr Hårde kapsler 40 mg 56 stk ,60 kr Hårde kapsler 60 mg 56 stk ,50 kr Hårde kapsler 80 mg 56 stk ,85 kr Oral suspension 10 mg/ml 60 ml 740,30 kr. Dagsaktuel pris findes på Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. De med mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den 30. marts Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf Zeldox findes også i følgende lægemiddelformer: pulver og solvens til injektionsvæske 20 mg/ml. (ZELD HC OS 056 ASmPC V8.0 13Apr2011) 7822_Psykiatrisk_Sygepleje_PLIGT 210x297.indd 1 16/05/

3 Hvis han kunne vælge selv Kontrol af positive og negative symptomer uden at kompromittere det fysiske helbred 1-4 Zdx : Maj 2011 Se produktinformation på side 2 References: 1. Alptekin K, et al. Efficacy and tolerability of switching to ziprasidone from olanzapine, risperidone or haloperidol: an international, multicenter study. Int Clin Psychopharmacol. 2009;24(5): Weiden PJ, et al. Effectiveness of switching to ziprasidone for stable but symptomatic outpatients with schizophrenia. J Clin Psychiatry. 2003;64(5): Kahn RS, et al. Effectiveness of antipsychotic drugs in first-episode schizophrenia and schizophreniform disorder: an open randomised clinical trial. Lancet. 2008;371: Grootens KP, et al. Ziprasidone vs olanzapine in recent-onset schizophrenia and schizoaffective disorder: Results of an 8-week double-blind randomized controlled trial. Schizophr Bull. Advanced Access published June _Psykiatrisk_Sygepleje_210x297.indd 1 16/05/

4 Redaktionen Ansvarshavende redaktør og ansvar for boganmeldelser Anette Theis Sygeplejerske/Teamleder Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Tlf.: , mobil: Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jakobsen Faglig konsulent DSR Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Tlf.: Web-ansvarlig Marianne Sand Sygeplejerske/MSA Kvalitetskoordinator Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: Web-ansvarlig Lise Klingenberg Sygeplejerske/cand.comm. Psykiatrisk Center København Edel Sauntés Allé 10, 2100 København Ø. Tlf.: Ansvar for annoncer Helen Frost Sygeplejerske, SD, cand.cur. lektor Center for videreuddannelse (UCSJ) Slagelsevej 7, 4180 Sorø Tlf.: Ansvar for Nordisk samarbejde Anne Britt Karlsen Afdelingssygeplejerske Afsnit 52 Psykiatrisk Afdeling Brandevej Brandevej Aalborg Øst Tlf.: Bestyrelsen Formand Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Psykiatrien i Region Sjælland Distrikt Roskilde Smedegade 14, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Center Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg. Tlf.: , mobil: Bestyrelsesmedlem og repræsentant for nordisk samarbejde Claus Hansen OP-team leder Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej, 2600 Glostrup. Tlf.: Sekretær (p.t. barselsorlov) Malene Mygind Specialuddannet sygeplejerske og klinisk vejleder Tidligt Interventions Team Birkelund 4C 6200 Åbenrå Tlf.: Bestyrelsesmedlem Jette Christiansen Udviklingssygeplejerske/cand.scient.soc. Psykiatrisk Sygehus Afdeling Syd Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Tlf.: , mobil: Suppleanter Suppleant Rie Andersen Souschef Handicap, psykiatri og udsatte Viborg Kommune Nytorv 6, 8800 Viborg. Tlf.: Kasserer Kitte Hay Jørgensen Kvalitets- og udviklingsleder Afdeling S Århus Universitetshospital, Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov. Tlf.: Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklingschef Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: / Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef/MPP Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup. Tlf.: Teknik Layout Produktionsskolen Datariet Trykning 4 Psykiatrisk Sygepleje Trekantens Lyntryk Annoncepriser Bagside inkl. farve: kr ,- A4 side: kr ,- ½ A4 side: kr ,- Tillæg for farver: kr ,- Deadline for indlæg til næste blad er den 1. august 2011 Foreningens hjemmeside finder du på

5 Juni udgave 19. årgang Leder Af: Lene Berring, formand og Udviklingschef for Psykiatrisk Center Sct. Hans, afd. R, Roskilde Mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom. De er sig selv. Med denne overskrift igangsatte Psykiatrifonden d. 21. februar 2011 Landsindsatsen om Skizofreni. Denne kolde vinterdag var Københavns Kommune vært for åbningsceremonien, der blev afholdt på Københavns Rådhus og serveringen var selvfølgelig rådhuspandekager. Alle stole i salen var besat af fagfolk, politikere og bruger og pårørende foreninger. Denne samling af mennesker signalerer samarbejde om denne vigtige treårige indsats. Indsatsen bredes fra København ud til resten af landet i løbet af Formålet med Landsindsatsen om Skizofreni er gennem en intensiv informations- og kommunikationsindsats: At udbrede viden og åbenhed om skizofreni og andre psykoser og dermed øge forståelsen for mennesker, der er ramt af psykoser. At forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni og psykose, herunder at fremme integration, rummelighed og tolerance og modvirke stigmatisering. Alle stole i salen var besat af fagfolk, politikere og bruger og pårørende foreninger. At fremme tidlig opsporing blandt unge med henblik på forebyggelse, ikke mindst via information og kommunikation med folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Specifikt at fremme følgende gruppers forståelse for og evne til at omgås mennesker med skizofreni og psykose: politi, sagsbehandlere, viceværter i boligkvarterer og hjemmeplejen. At opkvalificere fagfolk i psykiatrien til at yde en optimal behandling af mennesker med skizofreni og psykose. At have særlig fokus på pressen med henblik på at udbrede kendskabet til ovennævnte punkter, herunder at påvirke pressens holdninger og sprog i relation til psykisk sygdom generelt og skizofreni og psykose specifikt. Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker mener at Landsindsatsen er vigtig. Man tænker måske at kampagnen i første omgang retter sig mod den generelle befolkning, og ikke den professionelle. Ikke desto mindre mangler der også viden i vores egen faggruppe om mennesker med skizofreni. Mennesker med skizofreni er kun indlagt en lille del af deres liv, Indhold Leder... 5 Bestyrelsen informerer... 6 Dasys opretter frivillig netværksgruppe... 7 Redaktionens hjørne... 8 Foreningen har ordet Bedre Psykiatri... 9 Vi kalder den Ikaarsaarfik...10 Transition og recovery Reflektion i vejledning Uddennselsesnyt - Diplomuddannelse Med kurs mod større sikkerhed og trykhed Nyuddannet sygeplejerske Boganmeldelser: Hovedløse spisevaner Børne og ungdomspsykiatri Få udvidet dit fagbibliotek Psykiatrisk Sygepleje 5

6 det er den del af deres liv, hvor vi som fagfolk i psykiatrien har kontakten. Så når vi ser på formålet at opkvalificere fagfolk i Psykiatrien, hvordan opkvalificeres Psykiatriske Sygeplejersker? Og hvilke forventninger har vi til vores fagblad Sygeplejersken i denne forbindelse? Vi kunne i fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker ønske at fagfolk i psykiatrien, herunder sygeplejersker, opkvalificeres til at tage udgangspunkt i mennesket med skizofrenis oplevelse af udfordringer. Og vi kunne ønske at vores eget fagblad Sygeplejersken viser troværdige billeder af mennesker med psykiske problemstillinger, således at vi forebygger stigmatisering og uvidenhed i egne rækker. Når jeg denne kolde dag i februar er tilskuer ved Landsindsatsen og følger oplægsholdere, som vi kender fra mange andre situationer, undres jeg over at der ikke er et oplæg holdt af en psykiatrisk sygeplejerske. Psykiatriske sygeplejersker er vigtigt aktører når målene for landsindsatsen skal nås fordi et af målene med Psykiatrisk Sygepleje er at støtte mennesker med psykiske lidelser i at håndtere konsekvenserne af deres sygdom uanset om denne er somatisk eller psykiatrisk. Psykiatriske sygepleje har fokus på menneskets ressourcer, ønsker og muligheder for at leve livet Og vigtigst af alt at støtte mennesket med skizofreni i at finde brugbare løsninger. Fordi vi er enige i kampagnens budskab, mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom, de er sig selv og vi syntes det var et rigtig godt sted at påbegynde kampagnen for kan det være finere end at få rådhuspandekager på Københavns rådhus? Bestyrelsen informerer Kandidatanmeldelse til bestyrelsen I efteråret 2011 er der valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: Karin Johannesen genopstiller Kitte Hay Jørgensen genopstiller Claus Hansen genopstiller Bente Pedersen genopstiller Michael Pedersen (suppleant) genopstiller Rie Andersen (suppleant) genopstiller ikke Har du interesse i at bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje er det måske dig der skal stille op til bestyrelsesvalg?! Kandidatanmeldelse, hvor du præsenterer dig, skal være formanden Karin Johannesen i hænde senest den 1. august Kandidater præsenteres på hjemmesiden! Hvis der skal foretages valg, bliver der skriftlig afstemning i efteråret Bestyrelsesmøder er en stor saltvandsindsprøjtning af faglige diskussioner, og som medlem af bestyrelsen er du med i et inspirerende fagligt netværk på tværs af arbejdsfunktioner og på tværs af områder i landet. Indsatsen består af ca. 6 årlige heldagsmøde + gratis deltagelse i temadage og sygeplejekonferencer. Din arbejdsplads skal være indstillet på at give dig tjenestefri. Det Faglige Selskab afholder evt. kørselsudgifter. Én gang årligt er en del af ét bestyrelsesmøde sammen med redaktionen af Psykiatrisk Sygepleje. Bestyrelsesarbejdet består ud over fastlagte møder bl.a. deltagelse i udvalgsarbejde og tværfaglige arbejdsgrupper samt udarbejdelse af høringssvar. 6 Psykiatrisk Sygepleje

7 Juni udgave 19. årgang Dasys opretter frivillig netværksgruppe til at hjælpe repræsentanter i udvalg Sygeplejen bliver efterspurgt i udvalgsarbejde. Der er brug for at samle dygtige kræfter på tværs af specialerne inden for sygeplejen. Du kan støtte Dasysrepræsentanter for sygeplejen i diverse udvalg på nationalt plan. Tilmeld dig Dasys netværksgruppe og yd frivillig support til udpegede repræsentanter i udvalgsarbejde. Hvem kan melde sig? Sygeplejersker, der er medlem af et fagligt selskab, som er medlem af Dasys. Hvorfor melde sig til netværksgruppen? Fordi der er brug for din hjælp. Fordi du er interesseret i at styrke det sygeplejefaglige grundlag. Fordi du selv kan vælge hvornår og hvad du vil supportere med. Fordi du ønsker at bidrage til øget sygeplejefaglig indflydelse i det strategiske, politiske og faglige udvalgsarbejde. Hvornår skal du yde support? Når du har tid, lyst og interesse. Netværksgruppe og support hvordan? Du tilmelder dig på Dasys hjemmeside dk på forsiden, hvor du finder en elektronisk tilmeldingsblanket. Denne sendes til Hvis du har interesse og overskud, responderer du på mailen med oplysninger om hvad du ønsker at supporterer med under udvalgsarbejdet. Eksempelvis: hjælp til besvarelser af konkrete spørgsmål, fremskaffelse af litteratur/evidens, råd og vejledning omkring håndtering af udvalgsarbejde, korrekturlæsning, sparring til konkret strategi eller problematikker, der opstår undervejs, viden om konkret sygeplejefagligt felt og meget andet. Har du ikke mulighed for at supportere, responderer du blot med et nej tak. Dasys koordinerer supporttilbuddene og melder tilbage til dig om hvad du skal supporterer med og mailadressen på repræsentanten, som du skal hjælpe undervejs i udvalgsarbejdet. Derefter foregår samarbejde mellem dig og repræsentanten. Når udvalgsarbejdet er afsluttet, er din supportperiode ligeledes afsluttet. Meld dig allerede i dag og vær med til at gøre en forskel. Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde. Dasys bestyrelse Når der er udpeget en repræsentant til et aktuelt udvalgsarbejde, kontakter Dasys dig på mail med oplysninger om udvalgsarbejdets emne, formål og evt. konkretisering af div. sygeplejefaglige temaer, der er indlejret i udvalgsopgaven. Psykiatrisk Sygepleje 7

8 Redaktionens hjørne Redaktionens hjørne Af: Hanne Jakobsen, på vegne af redaktionen Indtil nu har vi haft et dejligt forårsvejr med masser af solskin. Desværre kan man ikke sige det samme om klimaet i det danske sundhedsvæsen, hvor hele foråret har stået på besparelser og fyring af sygeplejersker. Dette går især ud over nyuddannede sygeplejersker, som tidligere nærmest var sikker på at komme i job, hvis man havde læst til sygeplejerske. Ledigheden blandt nyuddannede sygeplejersker er historisk høj, og når de får afslag på en ansøgning er begrundelsen ofte, at de mangler erfaring. I dette blad fortæller sygeplejerske Rikke Dalsgaard Kjær om, hvordan det har været for hende at bliveansat som nyuddannet sygeplejerske i distriktspsykiatrien. I det hele taget har flere af dette blads artikler sammenhæng til den første periode af en sygeplejerskes karriere. Uddannelseskoordinator Anette Raarup beskriver i sin artikel de første resultater fra LIP- projektet, og hvordan dette projekt har væretmedvirkende til at kvalificere de sygeplejestuderendes kliniske undervisning i psykiatrien. I løbet af uddannelsen er der heldigvis mange studerende, der er opmærksomme på psykiatriens spændende udfordringer og muligheder, og de vælger at skrive bacheloropgaven med afsæt i en konkret klinisk praksis. Det har Stinne Engholm Jensen og Aina Skjefrås gjort, og efterfølgende har de skrevet artiklen Recovery og transition til Psykiatrisk Sygepleje. I redaktionsgruppen glæder vi os over, at studerende vil formidle deres viden videre til andre sygeplejersker, og vi håber generelt at det bliver en udbredt tendens for alle typer uddannelser som beskæftiger sig med psykiatri. I maj holdt redaktionsgruppen det årlige strategiseminar, hvor vi bl.a. planlægger det kommende års indhold af bladet samt nye redaktionelle tiltag. I den sammenhæng har vi besluttet, at vi vil invitere Diplomuddannelsen i Psykiatri til at samarbejde om generering af artikler fra studerende, dvs. vi vil udvide vores samarbejde med uddannelser, der styrker den psykiatriske sygepleje udover Specialuddannelsen for Sygeplejersker i Psykiatrisk Sygepleje. Vi håber det vil afføde en masse interessante artikler. På strategiseminaret blev vi også enige om, at vi fremadrettet vil have større fokus på patientperspektivet og vi ønsker, at der i hvert blad er en artikel skrevet af en patient (eller pårørende), således at patientens stemme kommer i centrum. I flere år har redaktionsgruppen samarbejdet med forskellige bogforlag mhp. anmeldelse af bøger, der kan berige psykiatrien med ny viden. Forfatterne til disse boganmeldelser har flere gange efterlyst en skabelon eller en guideline til denne opgave. Den er nu udarbejdet på strategiseminaret og det vil ligge på vores hjemmeside Rigtig god sommer til alle vores læsere. På redaktionens vegne Hanne Jakobsen Tekniske retningslinier for artikler til bladet Artikler sendes til ansvarshavende redaktør Anette Theis på Alle artikler skal skrives i Word format, skrifttype Times New Roman, størrelse 12. Artiklen må fylde max fire A4 sider. Der skal vedhæftes billede af forfatter til artiklen. Navn, stilling og arbejdsplads skrives øverst i artiklen. Forfatteren er meget velkommen til at vedhæfte andre billeder og illustrationer til artiklen. Anonyme indlæg optages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler efter aftale med forfatteren. Det forventes at forfatter selv læser korrektur på sin artikel. Redaktionen er ikke ansvarlig for stavefejl m.v. 8 Psykiatrisk Sygepleje

9 Juni udgave 19. årgang Foreningerne har ordet: SIND - Bedre Psykiatri - LAP lad os få en psykiatriminister! Af: Ebbe Henningsen, landsformand for Bedre Psykiatri Psykiatrien i Danmark fortjener at få sig eget ministerium! Det er valgår i år, og det er en er en oplagt mulighed for efterfølgende at lave et psykiatriministerium uanset om det er rød eller blå stue, der kommer til fadet. Psykisk sygdom er samlet set det største sygdomsområde i Danmark det er samtidig det område, der gang på gang ender med sorteper, når pengene deles ud. I dagens Danmark er det f.eks. sådan, at hvis en otteårig pige får konstateret leukæmi, står det danske velfærdssamfund parat med øjeblikkelig og professionel behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster, der lider af tvangstanker, bliver parkeret på en alenlang venteliste med det sikre resultat, at hun bliver mere og mere syg. Der er mange konkrete eksempler på, at den nuværende ansvarsfordeling er uhensigtsmæssig. Men frem for alt vil jeg æde min gamle hat på, at fraværet af psykiatriministerium er ensbetydende med, at psykiske syge, pårørende, medarbejdere og hele psykiatrien generelt ikke har den nødvendige politiske opmærksomhed. Dermed mangler viljen og de politiske muskler til at sikre de nødvendige ressourcer, som området mangler burde have i kraft af antallet af syge og pårørende. Generelt lider hele psykiatrien under et dårligt (og til dels forældet) image, der i bund og grund udspringer af, hvordan psykisk sygdom blev opfattet og behandlet for flere årtier siden. I 2010 viste en undersøgelse fra Epinion for BED- RE PSYKIATRI eksempelvis, at kun hver femte dansker har et positivt indtryk af psykiatrien og næsten halvdelen af danskerne har et negativt indtryk af behandlingen af psykisk syge. Det er jo skræmmende tal i et af verdens rigeste og mest veludviklede lande. Det er ganske enkelt knald i låget, og afspejler meget præcist behovet for en langt stærkere prioritering af psykiatrien. Det er min klare overbevisning, at etableringen af et egentligt ministerium for psykiatri, der rummer alle potentielle facetter af psykisk sygdom i løbet af forbløffende kort tid vil betyde masser af konkrete og synlige resultater for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Et af resultaterne vil med garanti være et markant stærkere og systematisk fokus på at udvikle den samlede psykiatriske behandling, så den i langt højere grad er med til at understøtte den enkeltes muligheder for at blive helbredt helt eller delvist. Psykiatriministerens første og største opgave skal efter min mening være, at udvikle en samlet og ambitiøs national handlingsplan for behandlingen af mennesker med psykiske sygdomme. Og den nye minister behøver ikke rejse langt for at finde opskriften men kan nøjes med at tage Oslofærgen og lade sig inspirere af Norges Oprustningsplan for psykiatrien. Og de danske vælgere bakker ønsket op en helt dugfrisk måling, som Epinion har lavet for BEDRE PSYKIATRI viser, at næsten halvdelen af den danske befolkning mener, at et ministerium for psykiatri vil er relevant. Psykiatrisk Sygepleje 9

10 På et eller andet tidspunkt ville jeg til Grønland og arbejde! Vi kalder den Ikaarsaarfik Af: Birgitte Lundberg, ledende sygeplejerske i distriktspsykiatrien i Nuuk, Psykiatrisk Område, Dronning Ingrids Hospital Vi kalder den Ikaarsaarfik Ikaarsaarfik er det grønlandske ord, man har givet distriktspsykiatrien i Nuuk. Jeg har fået forklaret, at det betyder noget i retning af overgangen fra en tid til en anden eller et skridt videre. Her kommer en beretning fra Grønland. Udlængslen, der fik næring På konference 2009 for psykiatriske sygeplejersker var der en poster om psykiatrien i Grønland. Den daværende afdelingssygeplejerske fra A1, Nuuk Olav Øferverlind Pedersens indlæg gjorde et stort indtryk på mig. Jeg blev tændt af beretningen og af de flotte foto af fjorde, fjelde, ørne og hvaler og helt uden effekt var smagsprøverne på de grønlandske delikatesser heller ikke. Som sagt et frø var sået; På et eller andet tidspunkt ville jeg til Grønland og arbejde! Et år senere var den helt rigtige stilling der. Jeg blev ansat som Leder af Distriktspsykiatrien i Nuuk. Kulturgrammatikken skal erfares Den 14. februar 2011 ankom min mand og jeg til Nuuk. Vi blev hentet i lufthavnen af en kollega fra sygehuset og kørt hen til vores anviste bolig og derefter til arbejdspladsen. Alle tog åbent og hjerteligt imod os. Alligevel blev jeg ind imellem ramt i den første tid. Det rystede mig overraskende, men heldigvis meget kortvarigt, at være her helt blank og flyfrisk. Jeg synes ellers, at det har været let at falde til i Nuuk. 10 Psykiatrisk Sygepleje

11 Juni udgave 19. årgang Det er en by med indbyggere og landets hovedstad. Man er tæt på, der hvor tingene sker. Her er mange muligheder for at få en indholdsrig fritid uanset om man er til natur, kultur eller sport. Jeg synes, vi var heldige at lande midt i en lang skisæson og nu gå foråret i møde med alle de muligheder, der åbner sig i forhold til ophold i naturen. I løbet af kort tid har jeg fået bekendtskaber på kryds og tværs af nationalitet, alder og erhverv og været til de første kaffemikker og sejlture. Det er som om alle agerer mere frit og åbent overfor hinanden på en meget dejlig smittende måde. Jeg har deltaget i kurser i forhold til kulturforståelse og grønlandsk undervisning og det har jeg på alle måder haft meget fornøjelse ud af. Det handler om det samme Ikaarsaarfik er beliggende i nyindrettede lokaler lidt væk fra selve hospitalet. Vi er fem plejepersonaler fast ansat og en læge tilknyttet fire dage om ugen. Jeg taler ikke grønlandsk, men en del af patienterne taler dansk. Det er dog meget varierende, hvor godt sproget mestres og samtalerne bliver sjældent ret dybe. To af medarbejderne er imidlertid grønlandske og der er tolk til rådighed, så barrieren mod at tale om psykisk sygdom, symptomer eller problemer, skal nok ikke udelukkende forklares med sprogproblemer, men måske i lige så høj grad i den kulturelle baggrund. Hver kontaktperson har et caseload på ca. 35 patienter og relationen mellem kontaktpersoner og patienter vægtes højt. Vi har ca. 150 patienter indlagt. Målgruppen omfatter patienter med svære sindslidelser, ofte kompliceret af tidlige omsorgssvigt og nuværende misbrug af hash og/eller alkohol. Knapt 20 % har en dom til psykiatrisk behandling. Som i Danmark er der et stort samarbejde bl.a. med lægeklinikken, kommunen og kriminalforsorgen. Psykiatrisk Sygepleje 11

12 Medicin uden regning Receptpligtig medicin på Grønland er gratis, men doseres ikke af apoteket. Det medfører at næsten alle vores patienter får støtte til dosering og administration af deres medicin, evt. også den somatiske. De fleste afhenter deres medicin i Ikaarsaarfik. Den store fordel er at vi til stadighed kan følge med i deres motivation for og samarbejde omkring behandlingen og vi skal ikke bruge tid på at søge kommunen om økonomisk dækning af medicinudgifter. Der er sjældent ventetid på samtaler med kontaktperson og læge. Vi forventer inden længe at tilbyde patienterne faste helbredsundersøgelser, og vi overvejer, hvorledes psykoedukation og viden om livsstilsændringer kan formidles på en meningsfuld måde. Psykiatrien leveres på landsplan I januar 2011 blev der indført en ny sundhedsstruktur i Grønland. I lighed med kommunalreformen i Danmark har man reduceret og således omdannet 16 sundhedsdistrikter til fem sundhedsregioner under en sundhedsledelse. For psykiatrien vedkommende er det dog ikke nyt at have en landsdækkende funktion. Afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital er med sine 12 døgnpladser den eneste psykiatriske afdeling i Grønland. Siden 1997 har man på de fem sygehuse på kysten haft ansat en sundhedsperson med ansvar for de psykiatriske patienter. Kysten betyder i denne sammenhæng alle andre byer og bygder end Nuuk. En gang hvert halv- eller helårligt, rejser der en psykiater rundt på kysten på besøg med henblik på gennemgang af de psykiatriske patienter. Resten af tiden samarbejder sundhedspersonalet med deres di- 12 Psykiatrisk Sygepleje

13 Juni udgave 19. årgang striktslæge og kan kontakte en psykiatrisk overlæge ved behov. I min stillingen som leder af Distriktspsykiatrien i Nuuk ligger også en landsdækkende opgave. Som noget nyt vil man gerne prioritere den psykiatriske sygepleje og jeg skal fungere som vejleder og sparringspartner for kystens personale i forhold til distriktspsykiatriske problemstillinger. I øjeblikket er en arbejdsgruppe vedrørende telemedicin i gang med at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge praksis bedst muligt. Jeg skal rundt og besøge nogen af mine kollegaer og deres patienter på kysten. Jeg glæder mig til at meget opgaven og til at opleve, hvilke vilkår, der gør sig gældende rundt omkring i landet. Der venter meget mere Jeg ser mange faglige udfordringer for mig og mange eventyr som skal opleves. Jeg kan kun anbefale andre, som går med en idé om at rejse til Grønland og arbejde at gøre alvor af det. cin i gang med at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge praksis bedst muligt. Jeg skal rundt og besøge nogen af mine kollegaer og deres patienter på kysten. Jeg glæder mig til at meget opgaven og til at opleve, hvilke vilkår, der gør sig gældende rundt omkring i landet. Der venter meget mere Jeg ser mange faglige udfordringer for mig og mange eventyr som skal opleves. Jeg kan kun anbefale andre, som går med en idé om at rejse til Grønland og arbejde at gøre alvor af det. Psykiatrisk Sygepleje 13

14

15 Juni udgave 19. årgang Transition og recovery - nyt perspektiv til sygeplejen Af: Aina Skjefrås, sygeplejerske Stinne Engholm Jensen, sygeplejerske Denne artikel præsenterer en empirisk undersøgelse, hvor formålet har været at finde områder som kunne forbedre sygeplejen til menneskerne i psykiatrien ved at undersøge, hvordan unge mennesker med en psykisk lidelse oplever overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery. Hensigten med denne artikel er at bringe fokus på problemet omkring manglende viden indenfor transitionsteorien og dens betydning for recovery processen, som er et vigtigt redskab indenfor psykiatrisk sygepleje. Transitionsteori kan bruges i forskellige sammenhænge lige meget om det er fra et bosted eller psykiatrisk hospital til eget hjem. Transition betyder overgang på dansk, men der er ikke et begreb, som er brugt i Danmark, så derfor bliver der i denne artikel brugt ordet transition, da vi ønsker at bringe begrebet ind i den danske sygepleje i psykiatrien. Psykiatrisk Sygepleje 15

16 Baggrund for denne artikel Vi fik introduceret til pilotprojektet Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje, i forbindelse med vores bacheloropgave, som sygeplejestuderende, hvilket er baggrunden for undersøgelsen. I denne forbindelse fik vi bekendtskab med problemstillinger i psykiatrien, da vi var i 2 ugers valgfri praktik i socialpsykiatrien. I praktikperioden, fandt vi, at unge psykiske lidende følte transitionen til eget hjem meget skræmmende, især dem som snart skulle flytte fra bostedet, da det er et midlertidigt bosted efter 107 i serviceloven (Indenrigs og socialministeriet 2008). Derfor ville vi belyse transitionen, som de unge oplevede, og sætte den i forhold til recovery, da bostedet, hvor undersøgelsen blev udarbejdet ud fra, arbejdede med recovery som redskab i deres pleje. Derudover fik vi undervisning i forskellige begreber og metoder til udarbejdelse af undersøgelsen, samt litteratursøgning, så den nyeste viden blev indarbejdet i undersøgelsen, hvilket har gjort at retningslinjer på området er overholdt, samtidig har undervisererne i projekt Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje set problemstilling og vejledt for at få det bedste brugbare resultat. Yderligere har vi i vores undersøgelse fundet frem til, hvor stor betydning transitionen har for de unge, men teorien er ikke er kendt og brugt i psykiatrien, hvilket vi gerne vil ændre ved denne artikel, hvor vi vil gerne videregive viden til andre sygeplejersker indenfor psykiatrien eller med interesse for psykiatrien. Vores bachelor tog udgangspunk i de unge psykiske lidende under og omkring 30 år, men ville kunne bruges til andre end unge mennesker. Samtidig vil resultatet også kunne ikke bruges på andre områder end psykiatrien. Transition Transitionsteori tager udgangspunkt i forskning og undersøgelser (Rossen 2008 s. 15), og er ikke specielt brugt i Danmark som begreb. Den består af en række elementer heriblandt tidsperspektiv, miljø, bevidsthed, engagement, ændringer i ens liv og begivenheder, hvilket er vigtigt for sygeplejersken at kende disse og deres betydning for omsorgen til de psykiske lidende. Vi vil gerne uddybe nogle forskellige elementer i transitionsteorien, da det er afgørende for at forstå og bruge transitionsteorien og derved gøre processen nemmere for både sygeplejerskerne, psykiske lidende og andre i psykiatrien. Tidsperspektivet, der er en del af transitionsprocessen, hvilket vil sige, hvornår transitionsprocessen starter, er svær at se, men de første tegn på processen er begyndende ustabilitet, forvirring og angst omkring det som skal ske, hvilket kunne være at flytte i eget hjem. Ustabiliteten vil sige, at den psykiske lidende føler sig mere ustabil end vedkommende plejer. Det kan også ses ved, at personen bruger mere pn medicin. Begivenheder kan give et mere klart tidspunkt for, hvornår transitionsprocessen starter. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at nogle af tegnene på tran- 16 Psykiatrisk Sygepleje

17 Juni udgave 19. årgang sitionsprocessen også er tilstedet ved nogle psykiske sygdomme, hvor det kan være svært at sige om det er sygdom eller transitionsprocessen som skyldes symptomerne, hvilket gør det vigtigt for sygeplejersken at kende transitionsprocessen, da sygeplejersken ville behandle symptomerne som sygdom og ikke som en del af processen. Ved slutpunktet for processen fremkommer mere stabilitet, hvilket vil komme til udtryk ved, at den psykiske lidende er mere tryg ved bo alene (Meleis et. al 2000 s ). Dette tager længere tid, hvilket vil sige det kan tage år, hvor mange tænker, at flyttet til eget hjem normalvis tager uger eller måneder at vænne sig til, men dette er anderledes ved psykiske lidende, hvilket har betydning for planlægning af plejen, når en psykiske lidende skal flytte i eget hjem, dog skal man være opmærksom på, at nogle psykiske lidende godt kan slutte processen efter måneder. Ser man på miljøet har det stor betydning, da den kan øge stressniveauet for den psykiske lidende, hvorved personen får meget svære ved transitionsprocessen. I forhold til bevidstheden, så er det den opfattelse, som den psykiske lidende har kombineret med viden omkring transitionsprocessen (Meleis et. al 2000 s ), hvor sygeplejersken har en vigtig rolle for at videregive viden til den psykiske lidende, og man skal anerkende processen. Engagement vil sige, at man vurderer, hvor involveret den psykisk lidende er i transitionen (Meleis et. al 2000 s ). Et andet område, som sygeplejersken også skal have fokus på, er de ændringer, der sker med de psykiske lidende. Ændringer i ens liv betyder for den psykiske lidende, at opfattelsen til personlige, familiære og samfundsmæssige normer og forventning, hvilket vil sige, at den måde, hvorpå den psykiske lidende opfatter sine forventninger til sig selv, familie og samfundet har ændret sig, og dette skal sygeplejersken forbedre den psykiske lidende på. Men dette betyder ikke, at et menneske, som oplever ændringer i deres liv, begynder en transitionsproces (Meleis et. al 2000 s ). Sygeplejersken og andre personale i psykiatrien har et stort ansvar for, hvordan transitionsprocessen udvikler sig. Når den psykiske lidende er forberedt på, hvad der skal ske, fremmer det processen, men mangler den psykiske lidende forberedelser, kan det hæmme, hvilket kan betyde en svær transition til for eksempel eget hjem, som kan betyde mere arbejde og længere tid for den psykiske lidende til at vænne sig til at bo i eget hjem. Samtidig betyder det, at personalet får mere arbejde, når man hæmmer processen, hvilket betyder, at kendskab til transitionsprocessen og dens betydning for recovery er vigtigt, og bliver beskrevet nedenfor. Transitionsprocessen i forhold til recovery Recovery er et mere kendt begreb i psykiatrien og er brugt som flere steder, men der er dog forskellige definitioner af recovery, da det er en individuel og personlig proces. I vores bacheloropgave har vi brugt følgende definition: Deeply personal, unique process of changing one s attitudes, values, feelings, goals, skills, and/or roles. It is a way of living a satisfying, hopeful and contributing life even with the limitations caused by the illness. Recovery involves the development of new meaning and Psykiatrisk Sygepleje 17

18 purpose in one s life as one grows beyond the catastrophic effects of mental illness. (Higgins, McBennett 2007 s ). Vi har valgt ikke at præsentere recovery teorien yderligere, da teorien, som nævnt tidligere, er meget brugt og kendt i psykiatrien og har været brugt i landet i cirka 10 år som begreb. Men nogle af elementerne i recovery teorien bliver sat op imod transitionsteori, da disse to teori hænger sammen, og der er elementer som har betydning for hinanden og den psykiske lidende. I forhold til recovery og den psykiske lidende er det vigtigt at få støtte, og sygeplejersken og andre sundhedspersonale, som er med til at fremme håbet for mennesker med en psykisk lidendelse. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken og andre sundhedspersonale i psykiatrien kender og bruger begrebet transition, så de kan forberede de psykiske lidende på, hvad der skal ske, og derved give støtte til dem i forhold til recovery. Samtidig vil kendskab til begrebet transition gøre det nemmere at fremme håbet, da der ved slutningen af transitionsprocessen kommer mere stabilitet, og det er nemmere at fremme for håbet for de psykiske lidende. Hvor ustabilitet i starten af transitionsprocessen kan gøre den psykiske lidende mere utryg, og derved kan det svært for personalet at fremme håbet for den psykiske lidende, men det er meget vigtigt at fremme håbet i den ustabile fase, da det der de psykiske lidende virkelig har brug for det. At genvinde kontrol er yderligere vigtigt i forhold til recovery, hvor den psykiske lidende skal rumme dét som er sket, tilpasse sig og komme videre i livet (Repper, Perkins 2009 s ). Desuden er det vigtigt, at den psykiske lidende kan lære af sine erfaringer og finde vej ud af vanskelighederne (Repper, Perkins 2009 s ), hvilket kan være svært, hvis sygeplejersken og andet personale i psykiatrien ikke kender til transitionsteorien og dens elementer, da kendskab til transitionsprocessen giver sundhedspersonalet flere redskaber til at finde vej ud af vanskeligheder samt lære af sine erfaringer. Hvilket betyder, at transitionsprocessen for den psykisk lidende bliver betydningsfuld, da vedkommende og personalet ved kendskab vil kunne fremme recovery processen ved hjælp af transitionsteorien. Resultaterne i bacheloren De resultater, som fremkom i bacheloren, har betydning for psykiatrien, hvilket vi også gerne vil frembringe i denne artikel, så det kan forbedre sygeplejen i psykiatrien. Derfor beskriver vi nogle af de vigtigste resultater, som vi kom frem til i vores undersøgelse. De unge psykiske lidende, som vi interviewede, fortalte, at forberedelserne til en god transition til eget hjem, er vigtige, men de oplevede samtidig forberedelserne som forvirrende. Denne forvirring, som informanterne fortæller, er ambivalens, da den er del af transitionsprocessen og kan ikke undgås, men samtidig skal man som sygeplejerske og andre sundhedspersonale prøve at undgå 18 Psykiatrisk Sygepleje

19 Juni udgave 19. årgang den for det gør transitionsprocessen nemmere. Dette er vigtigt at fortælle de psykiske lidende, så de kan forbedrede sig på denne ambivalens. En ting, som de unge psykiske lidende mente, der kunne forbedre transitionen til eget hjem, var prøvelejligheder, hvor de har mulighed for at prøve at bo i eget hjem og se hvilke problematikker, som de kan møde, når de flytter i eget hjem. Hvor de inden de flytter til eget hjem permanent ville kunne forbedre de områder, som de fandt i prøvelejlighederne. Det vil gøre hele processen nemmere for personalet og de psykiske lidende, selvom det betyder større økonomiske udgifter i starten, mener vi, at det ville kunne betale sig i det lange løb, da det gør forløbet nemmere, hvilket betyder, at personalet vil blive færre ressourcer. Ydermere fremkom det fra informanterne, at lister over væresteder og kontaktlinjer, som de kan ringe til, når de har brug for det, var vigtigt for deres recovery proces og transitionsproces. Samtidig en oversigt over, hvad de kan gøre, hvis de får det dårligt vigtigt, så de ikke behøver at skulle indlægges eller lignende. Noget som alle informanter var enig om skulle forsætte, da det havde betydet meget for dem, var kognitiv miljøterapi, som bliver brugt meget på bostedet, hvor informanterne havde boet. Dette er godt redskab at bruge i forhold til transitionsteorien ligesom recovery teorien, og derfor kunne det være godt at kombinere kognitiv miljøterapi, recovery og transition, hvilket vil give en forbedret pleje til psykiske lidende. Litteraturliste: Higgens, A, Mcbennett, P, (2007), The petals of recovery in a mental health context. British Journal of Nursing. Årgang 16 (Nr.14) s Rossen, CB (2008), Jeg var i menneskehænder... en undersøgelse af depressive menneskers oplevelser af transitionen fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til det at være hjemme. Kandidat, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet. s Meleis, AI, Sawyer, LM, Messias, DK, et al. (2000), Experiencing transitions: an emerging middlerange theory. Advances in Nursing Science. Årgang 23 (Nr.1) s Kralik, D, Visentin, K, Van Loon, A (2006) Transition: a literature review. Journal af Advanced Nursing. Årgang 55 (nr. 3) s Repper, J, perkins, R (2009), Recovery og social inclusion. I: Psykiatrisk sygepleje.(buus, N red.) Dansk sygeplejeråd, Nyt Nordisk forlag Arnold Busck s Indenrigs- og Socialministeriet (2008) Bekendtgørelse af lov om social service. BEK. Nr. 979 af 1/10/2008. København. Psykiatrisk Sygepleje 19

20 Refleksion i vejledning? 20 Psykiatrisk Sygepleje

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16,

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding 1. Velkomst til 2 nye suppleanter og gensidig præsentation 2. Konstituering af bestyrelsen 3. Nyt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Ziprasidon Krka 20 mg hårde kapsler Ziprasidon Krka 40 mg hårde kapsler Ziprasidon Krka 60 mg hårde kapsler Ziprasidon Krka 80 mg hårde kapsler ziprasidon

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml

ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml o o o o ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml ikke er positivt for parenterale formuleringer med

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Anne Kamuk m.fl Beskrivelse af uddannelsesstedet

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

for Olbetam, kapsler, hårde

for Olbetam, kapsler, hårde Produktinformation for Olbetam (Acipimox) Kapsler 250 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 41 24 00 Kapsler 250 mg 90 stk. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Lægen kan have givet dig Cetirizin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have givet dig Cetirizin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning. Indlægsseddel: Information til brugeren Cetirizin Actavis 10 mg filmovertrukne tabletter Cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Cetirizin

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M-ambulatoriet er organisatorisk placeret under afdeling M, som er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere