Teknologi Rapport - Skibstransport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi Rapport - Skibstransport"

Transkript

1 Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen. Side 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Problemobservation... 4 Problem træ og- afgrænsning... 6 Klimaproblematikken... 7 Årsager... 7 Konsekvenser... 8 Forsøg på at løse problemerne... 8 Fremtidige planer Delkonklusion Produktudvikling Ensretter Omdrejningsmåler Analyse af CO2 data Tabeller Modeller / Grafer IT-Produkter Den færdige side Konklusion Bilag - Projekt beskrivelse Litteraturliste med henvisning Side 2

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af Thomas Gram, Kevin Husted, Frederik Bagger og Jacob Sørensen, klasse 1.4, Roskilde Tekniske Gymnasium. Rapporten er en del af et tværfagligt projekt, som indgår i SO-temaet Klima i tal og grafik. De involverede fag er Teknologi, matematik, samfundsfag og kommunikation/it. Til sidst i forløbet vil der være en studieretningsudstilling, hvor at vores arbejde med dette tema bliver fremvist ved hjælp af nogle IT-produkter, som vi har udviklet i sammenhæng med dette projekt. Udstillingen har til formål at vise hvad de forskellige studieretninger egentlig går ud på. Under arbejdet med rapporten, har vi modtaget vejledning fra vores lærere i de involverede fag. Vi vil derfor gerne takke de følgende lærere: Michael Bergquist (Teknologi) Jørn Bendtsen (Samfundsfag og Matematik) Karl Bjarnason (Kommunikation/IT) Mogens Lindahl (El værksted) Per Gaarde-Nissen (El værksted) Side 3

4 Indledning Siden globaliseringens begyndelse, har mange firmaer flyttet deres produktion udenlands til lande med blandt andet lavere lønninger, for eksempel flyttede ECCO Sko A/S i , al produktion til lande som Kina og Thailand. Denne udvikling har skabt et stort behov for transport og eftersom at transport over land ikke er det mest optimale, når varer skal transporteres det halve af jordkloden rundt, kan det i langt de fleste situationer bedst betale sig at gøre brug af skibstransport. Skibene bliver større og større i takt med at efterspørgslen stiger. Tag for eksempel verdens største containerskib, Emma Mærsk, som har en kapacitet på TEU (Twenty-foot Equivalent Units 2 ). På et døgn udleder Emma Mærsk ligeså meget CO 2 som en større dansk provinsby 3. Skibet transportere massevis af containere verden over, for at vi kan få vores almindelige dagligvarer på bordet, såvel som byggematerialer til vore bygninger. Emma Mærsk er ikke det eneste lastskib på havet, der findes tusindvis af lastskibe, som dagligt transportere gods frem til forbrugerne. Mængden af lastskibe verden over bringer os frem til et problem, som aldrig har fået større opmærksomhed end det har nu. Den globale opvarmning fører sig vidt frem og truer klimaet, som vi kender det i dag, og medierne er fyldt med nyheder om stigende temperaturer over hele verden og konsekvenserne deraf. Ofte ligger medierne skylden på de private hjem som stadigt bruger enormt mange resurser i forhold til det egentlige behov, men endnu oftere glemmer vi hvem der producere de fleste drivhusgasser. Lastskibe er blandt de største syndere, når det kommer til at producere drivhusgasser, som i sidste ende medvirker til den globale opvarmning. Problemobservation Lastskibe anvender meget brændstof, enormt meget. Selvfølgelig kommer det helt an på mængde og massen af lastet gods, samt længde af rejsen, men når vi skal forholde os til mængden af brændstof i forhold til eget privat forbrug, får vi svært ved at se det realistiske i det. Mærsk forurener lige så meget som hele af Danmark. Mærsks tusind skibe og deres aktiviteter i Nordsøen udleder mellem millioner tons CO 2 om året 3, det er næsten lige så meget som Side 4

5 resten af Danmark. Mærsks største skib Emma Mærsk forbruger mere end 200 liter brændstof på ét døgn. Selvom det lyder voldsomt, så er det stadig en af de mest miljøvenlige former for transport. Et lastskib kan flytte 1 kilo gods 120 kilometer på 1 kilo CO 2, hvor et diseltog kan flytte det 60 kilometer og en lastbil 20 kilometer. 90 procent af al transport af gods foregå med skibstransport 4 ved hjælp af omtrent handelsskibe i verden over og 5 procent af verdens CO 2 udslip kommer fra skibstransport. Denne forventes i 2008 at stige med 75 procent over de næste 15 år 4. Tallene er skræmmende høje og kan være svære at forholde sig til. Side 5

6 Problem træ og- afgrænsning Global opvarmning Øget pres fra staten Stigende mængde affaldsgasser / drivhusgasser i atmosfæren Øget pres fra offentligheden Udledning af drivhusgasser Udtømning af jordens råolie forekomster Stigende oliepriser Lastskibe anvender meget fossilt brændstof Malfunktioner Dårligt vejr Olie opfattes som en uudtømmelig resurse Ældre motorer Mangel på plads i havn skaber kø Manglende viden om anvendelse af alternative brændstofmidler (vind, sol mv.) Mange skibe i verden Efterspørgsel Globalisering Outsourcing Side 6

7 Klimaproblematikken Hvordan opstod klimaproblematikken? Klimaproblematikken opstod under den industrielle revolution da virksomheder gik fra at bruge håndkraft til at man begyndt at bruge maskiner, folk flyttede ind til byerne for at arbejde og man brændte fossile brændstoffer af uden at vide hvor meget det kunne skade vores planet. Den udvikling fortsatte indtil i dag. Årsager Der er mange årsager på problemet med forhøjet CO 2 udslip, men den største synder er vores forbrænding af fossile brændstoffer. Vi startede med at afbrænde fossile brændstoffer under den industrielle revolution hvor omstillingen fra håndkraft til maskinkraft skabte et stigende behov for fossile brændstoffer. Forbruget kommer ikke kun fra produktion og transport, men også fra de private hjem. Produktions- og forbrugsbaserede opgørelser af dansk økonomis udledning af CO 2 fra Side 7

8 Konsekvenser Den drivhuseffekt, som de øgede mængde drivhusgasser medfører, har mange konsekvenser for livet på jorden. Hvis jordens temperature stiger 1 grad celsius vil vi risikere at de fleste af jordens koralrev vil forsvinde, deriblandt det meste af Great Barrier Reef i Australien. Men det stopper ikke der. Ved en temperaturstigning på 2 grader, vil tusinder af mennesker dø af hedebølger i Europa. Indlandsisen vil smelte og havene kan stige op til syv meter, hvilket vil have katastrofale følger for alle nedre liggende lande. Det bliver værre og værre for hver grad temperaturen stiger, hvis den stiger med over 5 grader, vil metan hydrater der er bundet under havbunden, kunne frigives og eftersom at metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO 2, vil det accelerere den globale opvarmning 2. Forsøg på at løse problemerne Det store udslip af drivhusgasser kommer som sagt ikke kun fra industri og transport, udslippet kommer også fra private hjem. Vi mennesker producere også enorme mængder drivhusgasser uden at vi tænker over det (se diagrammet på side 7). Her vil vi prøve at sætte en liste op af ting man kan gøre i sin hverdag som kan hjælpe på den lange led. Vi har her sammensat en liste med ting, som du kan gøre hjemme for at nedsætte dit energiforbrug: Drik vand fra hanen, da kildevand i gennemsnit er transporteret 1400 kilometer 3. Skru ned for varmen i huset 4. Gå efter energivenlige hårde hvidevarer (evt. mærket A++). Hæng vasketøj til tørre udenfor i stedet for at lægge det i tørretumbleren. Gør brug af den offentlige transport i stedet for at tage bilen. Genbrug i stedet for at smide ud. Sluk for apparater om natten 5. Side 8

9 I Danmark udleder vi i gennemsnit 10 tons CO 2 om året per indbygger. 70 procent af det vi leder ud kommer fra vores husholdning og personlig transport 4. Roskilde Kommune Roskilde kommunes målsætning er at blive en CO 2 neutral kommune en gang i fremtiden 6. Roskilde Kommune har indgået en klimakommune-aftale 7 med Danmark Naturfredningsforening. Dermed pålægger Roskilde Kommune at nedbringe deres CO 2 udslip fra eget forbrug med 2 procent om året frem til år Roskilde Kommune har sat disse mål/retningslinjer for fremtiden: Reducerer CO 2 -udledningen fra energiproduktion og udfase elvarme og opvarmning baseret på fossile brændsler. Arbejde for, at energiforbruget i byens bygninger nedbringes markant. Arbejde for at transportbehovet inden for Roskilde Kommunes grænser reduceres, og at den resterende transport sker på den mest bæredygtige måde. Globalt Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen gik ud på at de industrialiserede lande skulle nedsætte deres CO 2 udslip med 5 procent i forhold til det CO 2 udslip de havde i år Dog skulle EUs samlede reduktion af udslippet af CO 2 reduceres med 8 procent. EU har indgået en byrdefordelingsaftale, som viser hvor de forskellige lande hver i sær skal bidrage med til at reducere EUs udslip med samlet 8 procent. Danmark og Tyskland har begge valgt at reducere deres udslip med 21 procent. Luxembourg har valgt at reducere deres udslip med 28 procent 8. Side 9

10 Fremtidige planer COP FNs klimakonference Hvert år bliver der afholdt en klimakonference i et forudbestemt land, for eksempel var COP(15) i København i Konferencen er en enorm begivenhed, der tiltrækker mennesker fra store dele af verden. Verdens ledere, ledsaget af utallige embedsmænd, deltager i konferencen, hvor der kæmpes om enighed vedrørende juridisk bindende aftaler, som har til formål at sikre jorden i mod den globale opvarmning. Grundet det enorme antal af deltagende lande, har der altid været enormt meget besvær med at få gennemført disse aftaler, da der med antallet af lande og følger utallige holdninger til klimaproblemet med. Delkonklusion Danmark er klar over at den globale opvarmning ikke bare er en teori, men også en realitet. Det er vi ikke ene om. Selvom der er mange modstandere, som mener at den globale opvarmning er naturligt, er langt de fleste lande verden over enige om at der bør gøres noget før at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver så tydelige, at de kan ses med det blotte øje. Kampagner, Kyoto-aftale, FN s klimakonference (COP) og så videre, er blot nogle af de forsøg på indgriben der er blevet foretaget siden den globale opvarmning blev accepteret som en direkte trussel mod jordens klima. Selvom at disse forsøg er dybt seriøse, kan vi stadig ikke blive enige om hvordan, hvor og hvem der skal gribe ind, grundet verdens landes utallige synspunkter på de stigende temperature, det er resultatet af et gennemført demokrati, men det bringer os desværre ikke tættere på den løsning, som vi med lidt vilje kan se ude i horisonten. Side 10

11 Produktudvikling Skibe udleder meget CO 2, dog ikke i forhold til hvor meget gods de transporter. Disse store fragtskibe kræver meget brændstof for at holde gang i de store skibsmotorer, som kan være flere etager høje. Der er meget elektronik om bord på skibe. Motoren, navigations udstyr, lys, varme, kølecontainere, næsten alt om bord på skibet bruger strøm. Selskaberne har sparet penge, ved at gøre alt der er muligt elektronisk. Det vil sige at der ikke er mennesker der skal holde øje med alt, men elektroniske sensorer, der dermed også er mere præcise. For at gøre skibe mere miljøvenlige, vil vi gerne tage belastningen af de nuværende generatorer. Vi har udarbejdet to produkter i forhold til vores løsningsforslag om at integrerer vindmøller på skibe. Dette for at udnytte den omkringliggende energi, og dermed aflaste miljøet for den CO 2 der udledes af skibes generatorer som producere strøm. Ensretter - Transformerer vekselspænding om til jævnspænding Omdrejningsmåler Side 11

12 Ensretter Da vores vindmøller skal kunne generere strøm til den elektronikken om bord, har vi lavet en ensretter der skal ensrette strømmen fra vekselspænding til jævnspænding. Det gør vi ved at koble 4 dioder sammen med nul og fase, som følgende: Nul kommer ind i kredsløbet, og sidder sammen med to dioder, den ene diode vil tillade den positive spænding at passere, men ikke den negative. Den anden diode vil ikke lade den positive spænding passere, men derimod kan den negative godt. Man kan nu sige at vi spejlvender i x-aksen, således at vi skaber det samme system bare med fasen. Ensretter: Side 12

13 Vi har nu lavet vekselspænding om til jævnspænding ved at ensrette spændingen. Det kan vi se på sinuskurven der førhen så sådan ud: Vekselspænding 1 Er blevet transformeret om til at se sådan ud: Enkelt ensretning 2 Som man kan se har vi fjernet dalen, altså den negative spænding, så vi nu har jævnspænding. Omdrejningsmåler En vindmølle kan ikke tåle hvad som helst, som for eksempel kraftig vind. Hvis vinden bliver for kraftig kan vindmøllerne ikke køre sikkert rundt. Da kan der være fare for at møllen kollapser. Dette sker på grund af at centrifugalkraften bliver så stor, at vingerne bliver presset væk fra centrum af vingerne og til sidst kollapser, som resultat af det enorme pres de er under 3. Dette kan ske som følge af dynamoen svigter. For at forhindre dette har nogle vindmøller bremser, til at bremse vindmøllen ned til den står helt stille. Der er også nogle der kan vinkle vingerne så de står 90 grader på vinden, og kan derfor ikke få fremdrift, da vinden ikke kan skubbe vindmøllen rundt. Nogle vindmøller har begge systemer. Vi har udarbejdet at produkt, der skal kunne aflæse om vingerne kører med for mange omdrejning og dermed for kraftig vind. Det gør vi ved at bruge en chip der hedder er en chip der kan tælle, den tæller ved at have et input (CP) der hedder høj - lav (spænding - ikke spænding). Der er også et input som kan resætte tællingen Side 13

14 (MR). Som af output har vi noget der hedder Q, på chippen har vi dog kun Q0 og Q3 til Q13. Q0 svare til sammen som input. Q1 (som ikke på chippen) vil svare til at fordoble Q0 Q2 (som ikke på chippen) er så Q1 * 2 Det vil sige at Q13 er Q0^14 (Q0 ophævet i 14). Det vil sige at når Input over skrider den Q der er valgt, vil den lade output gå lav, altså ingen spænding. Dette signal er så det der skulle have været brugt, hvis der også skulle havde været lavet bremser eller en anden mekanisme 4+5. Denne tegning kan også forklare det: Forklaring af Q 4 Side 14

15 Men vi skal også bruge et input til vores tæller. Til det har vi valgt at bruge en infrarød censor (IR). Det er meningen at vores IR censor skal kunne tælle et enkelt blad, der køre med rundt med vingeakslen på møllen. Dette lille blad bliver så opfanget af vores censor. Dette billede er det setup vi har brugt til vores tælle input. Vi vil også gerne have en pulsgiver, som vi kan bruge til at resætte tælleren. Til det bruger vi dette setup: Vi kan ved at sætte større modstande på setup et gøre det langsommere, vi vil gerne havde det til at vare 1 minut, så vi kan bruge omdrejninger i minuttet. Side 15

16 Vi valgt at bruge en 4060 chip i stedet for en 4020 chip, i 4060 er resæt delen indbygget i chipen, så det vil blive nemmere at justere ind på et minut. Her er de to chip sæt: 14-stage counter 4 14-stage binary counter 5 Vores omdrejningsmåler Side 16

17 Analyse af CO2 data CO 2 data Til dette projekt har vi fået udleveret CO 2 data fra NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration). NOAA er en amerikansk organisation, som har til opgave at forudse og beskrive ændringer i det globale klima. NOAA blev dannet i 1970, og siden 1974 har de foretaget målinger af indholdet af CO 2 i luften. De data som vi har fået udleveret indeholder målinger fra 1959, som er foretaget af C. David Keeling fra SIO (Scripps Institution of Oceanography). Flere eksperter, heriblandt Jørgen Steen Nielsen, har gjort det klart, at den eksponentielle stigning i CO 2 indholdet i luften er på et kritisk niveau og at en yderligere stigning, vil få enorme konsekvenser for verden som vi kender den i dag. Tabeller Ud fra de data som NOAA har foretaget med CO 2 indholdet i luften, har vi indsat det i en tabel (fordelt over 5 grundet mængden af data). Side 17

18 Parts Per Million Verdens førende klimaforskere (blandt andet James Hansen, NASA), har gjort det klart, at CO 2 - indholdet i luften, bør sænkes til samme niveau som i år 1987 (348,98 ppm), for at undgå den katastrofe, som den globale opvarmning medfører. pm står for parts per million (på dansk: milliontedele). Det er masseforholdet mellem luften og den forurenede del. Man kan udtrykke ppm, som følgende: 1 ppm = 0,0001% ppm = ppm = 1% F.eks. Vi har en mængde volumen (100%), og 1 ppm CO 2. Det vil sige, at 1 ppm CO 2 udgør 0,0001% af den samlede volumen. Modeller / Grafer Ud fra ovenstående tabel har vi to forskellige diagrammer til illustrering af udviklingen af CO 2 i luften siden Illustration nr Udviklingen af CO2 i luften CO2 Parts Per Million År I dette diagram er udviklingen af CO 2 i luften illustreret ved hjælp af en kurve. Side 18

19 Parts Per Million Illustration nr ,98 375,98 Udviklingen af CO2 i luften 365,98 355,98 Tendens 345,98 335,98 325,98 315, År Illustration nr. 3 Denne illustration er et diagram som viser alle data, samt en tendenslinje, som viser den eksponentielle udvikling af CO 2 indholdet i luften i takt med at årene er gået. Funktionsforskriften for en eksponentiel linje er ( ), hvor og er positive og. Den er defineret for alle. Udtrykket for tendenslinjen i dette diagram er ( ). ppm Stigning af CO2 i luften pr. 5. år År Serie1 Denne illustration viser stigningen af CO 2 i luften per 5. år, altså den gennemsnitlige stigning per 5. år. Side 19

20 Delkonklusion De data, som vi har fået udleveret viser udviklingen af CO 2 indholdet i luften. De diagrammer, som vi har konstrueret ved hjælp af de udleveret data, illustrerer udviklingen klart. Det gøres også tydeligt hvor skræmmende udviklingen er, samt hvor store ændringer der bør foretages for at modvirke den negative effekt, som et stigende CO 2 indhold i luften vil få. I det første kurvediagram er udviklingen illustreret, ved at punkterne er afsat, og der er blevet ført en linje/kurve som skærer alle de afsatte punkter. Det andet diagram er et såkaldt xy-plot med en tendenslinje, som viser den gennemsnitlige stigning, samtidig kan den bruges til at forudse udviklingen i fremtiden. Funktionsforskriften for tendenslinjen er udregnet ved hjælp af det gratis program Graph, som kan bruges til at lave grafer, lave tendenslinjer og meget mere. Skærmbillede af Graph med det fremhævede udtryk Side 20

21 IT-Produkter Vindmøller på lastskibe kan løse en række problemer, der opstår som følge det store forbrug af fossile brændstoffer. For at kunne sprede denne løsning i omverdenen og til dem der er interesserede, har vi udviklet et kommunikationsprodukt, som har til formål kunne fortælle læseren hvad hele vores konceptet bygger på samt at kunne formidle den problemstilling som vores projekt bygger på. Der er tale om noget af det mest udbredte i den moderne verden i dag: Et website Til udviklingen af websitet, har vi specificeret en række krav, som websitet skal kunne opfylde i vores tests af disse. Krav til website Overskuelig Brugervenlig Formidling af problemstillingen Præsentere delprodukt Indeholder diagrammer og billeder til understøttelse af arbejdet Websitet skal være overskueligt, simpel og brugervenlig, således at læsere ikke går tabt i komplekse menuer og uforståelige overskrifter. Websitet skal kunne formidle vores problemstilling samt kunne præsentere delproduktet for læseren. Derudover skal websitet indeholde en række målinger af de udleverede data i form af tabeller og diagrammer, som kan understøtte vores delprodukt. Side 21

22 Udvikling Til at sparke udviklingen af websitet i gang, startede vi med at tegne roughs. En rough er en tegning, hvor at flere forskellige opsætninger kan afprøves. På billedet til højre er et eksempel på en af de roughs, som vi tegnede. Denne rough er tilfældigvis også den, som vi har valgt at basere vores website på, dog i en amputeret form, hvor der ikke er noget billede øverst i venstre hjørne. Vi tegnede mange roughs til websitet, da vi ville se hvilket layout der passede bedst til vores formål, samt at en stor del af vores roughs endte med at stride imod vores fastsatte krav. Værktøjer Til at skrive koderne til websitet gjorde vi brug af det gratis program Notepad++, som er et koderedigeringsprogram. Selve websitet er struktureret i HTML (Hyper Text Markup Language) og stylet med CSS (Cascada Styling Sheet). Notepad++ har en række fordele som inkluderer fremhævning af kode og redigering af flere dokumenter på en og samme tid. Kodning Til at starte med lavede vi en enkelt side, som vi strukturerede med HTML, altså vi delte de forskellige elementer op og gav disse identiteter og klasser (hvis elementerne ikke kan identificeres eller klassificeres, kan der ikke bruges CSS). Side 22

23 Efter at siden var struktureret, begyndte vi at designe siden i CSS. Vi gjorde brug af et eksternt stylesheet, da websitet skulle bestå af flere sider. Nogle elementer havde brug for en unik stil (f.eks. billeder), dertil gjorde vi brug af et inline stylesheet, hvor at elementernes stil defineres i det egentlige dokument. Skærmbillede af kildekode i Notepad++ (website på server) Tests Under udviklingen af siden, lavede vi utallige tests. Langt de fleste tests blev foretaget, mens websitet stadig lå på vores PC. Andre tests blev foretaget på webserver, som vi har adgang til igennem kommunikation/it. De sider hvis tests blev foretaget på RTGkoms webserver, blev redigeret om, således at der blev opnået mest mulig stabilitet. Det inkluderede redigering stier til nogle links og billeder. Testsne blev foretaget med de fastsatte krav som retningslinjer, altså hvis et krav ikke var blevet opfyldt, blev websitet redigeret på ny. Under udviklingen af designet til websitet, blev der Side 23

24 foretaget test næsten hver gang der blev indsat et nyt stykke kode for at undgå tab af tid på fejlfinding. Da designet var færdigudviklet, begyndte vi at indsætte tekst og billeder. Indhold At tilføje indhold kan virke som en simpel ting, men at tilføje tekst ved hjælp af HTML, kan vise sig at være tidskrævende. Indholdet som vi tilføjede til vores siden, var skrevet i Word 2000, Word 2007 eller 2010 og senere kopieret direkte over i HTML koden. Det viste sig at være til meget besvær, eftersom at Word ikke gør brug af UTF-8 indkodning, som vi har brugt til vores website. UTF-8 er en indkodningstype af Unicode-tegnsættet, som med op til 4 bytes kan gemme en entydig værdi af alle kendte grafiske tegn 1. Det resulterede i fejl med æ, ø og å, som set på billedet herunder. Denne fejl opstår selvom at der er defineret UTF-8 indkodning i HTML koden, det er teksten der er ikke er formateret rigtigt. For at rette op på denne fejl, kan man enten slette de forkerte tegn i HTML koden og skrive dem igen, eller kopiere teksten fra Word over i Notespad (Windows) eller TextEdit (Apple), gemme filen med den ønskede indkodning og kopiere teksten derfra og over i koden. Websitets indhold består af tekst og billeder fra den vedlagte projektbeskrivelse, samt nyt indhold, dog med samme udgangspunkt, men i en mere simpel form. Side 24

25 Den færdige side Designet på siden ser ud som nedenstående billede. Indholdet på siden kan selvfølgelig hele tiden opdateres via en redigering af HTML koden. Designet ser ud som på nedenstående billede. Websitets forside Side 25

26 Konklusion Vindmøller på lastskibe kan mindske det brændstofforbrug, som bliver brugt til elektronik på skibe. En ensretter kan omdanne den genererede strøm til jævnstrøm og en omdrejningsmåler kan sætte en stopper for vindmøllen, hvis vindmøllen har for mange omdrejning og på den måde undgå at skade. Hvis der en gang i fremtiden bliver udviklet en metode til at opbevare strøm, kan vindmøller også producere strøm til brug på land, samt at lagre energi til senere brug, eventuel, hvis en eller flere vindmøller på skibet er ude af drift. Langt de fleste af verdens ledere er indforstået med at den globale opvarmning er en stor trussel mod verdens klima og at der bør gribes ind før det er for sent. Kyoto-aftalen blev underskrevet i 1997 af nogle af de største lande i verden og FN afholder årligt deres klimakonference, som tiltrækker enormt meget opmærksomhed fra alle hjørner af verden, ikke mindst i Danmark. Side 26

27 Bilag - Projekt beskrivelse *Der er foretaget ændringer heri, for at undgå forvirring med selve rapporten, ændringerne inkludere redigering af overskrifter, ingen indholdsfortegnelse, redigering af afsnit og flyttelse af litteraturlisten* Titel / Overemne: Klima i tal og grafik Undertitel / Underemne: Lastskibe bruger for meget brændstof Emma Mærsk Kilde: Indledning Siden globaliseringens begyndelse har efterspørgslen efter multinationale produkter toppet i næsten alle vestlige lande. Desuden har mange firmaer flyttet deres produktion udenlands til lande med lavere lønninger. Denne udvikling har skabt et stort behov for transport og eftersom at transport over land ikke er det mest optimale, når varer skal transporteres det halve af jordkloden rundt, kan det i langt de fleste situationer bedst betale sig at gøre brug af skibstransport. Skibene bliver større og større i takt med at efterspørgslen stiger. Tag for eksempel verdens største containerskib, Emma Mærsk, som har en kapacitet på TEU (Twenty-foot Equivalent Side 27

28 Units)*. På et døgn udleder Emma Mærsk ligeså meget CO 2 som en større dansk provinsby. Skibet transportere massevis af containere verden over, for at vi kan få vores almindelige dagligvarer på bordet, såvel som byggematerialer til vore bygninger. Emma Mærsk er ikke det eneste lastskib på havet, der findes tusindvis af lastskibe, som dagligt transportere gods frem til forbrugerne. Mængden af lastskibe verden over bringer os frem til et problem, som aldrig har fået større opmærksomhed end det har nu. Den globale opvarmning fører sig vidt frem og truer klimaet, som vi kender det i dag, og medierne er fyldt med nyheder om stigende temperaturer over hele verden og konsekvenserne deraf. Ofte ligger medierne skylden på de private hjem som stadigt bruger enormt mange resurser i forhold til det egentlige behov, men endnu oftere glemmer vi hvem der producere de fleste drivhusgasser. Lastskibe er blandt de største syndere, når det kommer til at producere drivhusgasser, som i sidste ende medvirker til den globale opvarmning. Problemobservation Lastskibe anvender meget brændstof, enormt meget. Selvfølgelig kommer det helt an på mængde og massen af lastet gods, samt længde af rejsen, men når vi skal forholde os til mængden af brændstof i forhold til eget privat forbrug, får vi svært ved at se det realistiske i det. Mærsk forurener lige så meget som hele af Danmark 1. Mærsks tusind skibe og deres aktiviteter i Nordsøen udleder mellem millioner tons CO 2 om året 1, det er næsten lige så meget som resten af Danmark. Mærsks største skib Emma Mærsk forbruger mere end 200 liter brændstof på ét døgn. Selvom det lyder voldsomt, så er det stadig en af de mest miljøvenlige former for transport. Et lastskib kan flytte 1 kilo gods 120 kilometer 1 på 1 kilo CO 2, hvor et diseltog kan flytte det 60 kilometer 1 og en lastbil 20 kilometer procent 2 af al transport af gods foregå med skibstransport ved hjælp af omtrent handelsskibe i verden over og 5 procent 2 af verdens CO 2 udslip kommer fra skibstransport. Denne forventes i 2008 at stige med 75 procent 2 over de næste 15 år. Tallene er skræmmende høje og kan være svære at forholde sig til. Side 28

29 Problemtræ og -afgrænsning Problemafgrænsning Global opvarmning Øget pres fra staten Stigende mængde affaldsgasser / drivhusgasser i atmosfæren Øget pres fra offentligheden Udledning af drivhusgasser Udtømning af jordens råolie forekomster Stigende oliepriser Lastskibe anvender meget fossilt brændstof Malfunktioner Dårligt vejr Olie opfattes som en uudtømmelig resurse Ældre motorer Mangel på plads i havn skaber kø Manglende viden om anvendelse af alternative brændstofmidler (vind, sol mv.) Mange skibe i verden Efterspørgsel Globalisering Outsourcing Side 29

30 Problemanalyse Marked En ting er sikkert og det er de færreste i tvivl om, lastskibe anvender meget brændstof. Hvis vi ser på situationen i forhold til klima og miljø, er det stærkt utilfredsstillende, deraf en utilfredsstillende situation. Efterspørgslen efter eksotiske varer er stor og behovet bliver dækket. Størstedelen af transporten i Europa foregår med lastbiler, men den løsning er ikke optimal, hvis der er tale om produkter fra helt andre kontinenter, som Asien eller Sydamerika. Derfor bliver der gjort stor nytte af skibstransport til transport af gods over længere afstande. Lastskibe sejler ikke langt på literen, det er ingen hemmelighed, men mængden af gods et lastskib kan tage med er på samme tid også stor. Når det så er nævnt gør det ikke brændstofforbruget mindre bekymrende for klimaet. Produkt Et produkt (eller en løsning) til at løse den utilfredsstillende situation skal være noget, som kan mindske forbruget af brændstof for lastskibe. Rederierne forsøger selv at mindske brændstofforbruget, men det er ofte med hensigt på at skabe besparelser på brændstofudgifter og som reklame. Det der også bør kigges på, er de tøjler som rederierne sættes i, således at en reducering af brændstofforbrug ikke kun foregår i skibsmotorerne. Vi skal også kunne skære ned på efterspørgsel efter gods eller måske at effektivisere skibsdriften, således at der kræves færre skibe for samme mængde gods, eventuelt mere gods. Produktion Fremstillingen af det produkt/løsning der er behov for behøver ikke nødvendigvis at være materielt, eftersom at en plan for fremstilling af et produkt eller et dokument med den nødvendige viden (i-materielt produkt), kan give det ønskede resultat. Produktet til en løsning af lastskibe anvender meget brændstof bliver hertil en blanding af de to, således at den materielle del af produktet bliver brugt til at fremvise idéen og den i-materielle del bliver til at dokumentere den. Side 30

Første udkast til mit StudieWeb

Første udkast til mit StudieWeb Fremstilling af ID kort Vi fik stillet til opgave at fremstille et Id kort som vi kan bruge til at identificere sig overfor andre og minde dig om login navn og webserverens ftp adresse/port. Først skulle

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Det kan du med HostedShop Design Manager... 3 1.2 Feature list... 3 2. Design... 4 3. Filer og CSS... 4 3.1

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Teknologi rapport. Mennesket i bevægelse. Af: Nicolas, Zemri, Martin og Casper, 2.F

Teknologi rapport. Mennesket i bevægelse. Af: Nicolas, Zemri, Martin og Casper, 2.F Teknologi rapport Mennesket i bevægelse Af: Nicolas, Zemri, Martin og Casper, 2.F Indholdsfortegnelse Problemanalyse af tema/indledning... 3 Problemformulering og problemanalyse... 3 Produkttype... 3 Tidsplan...

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

5/11/2015. Programmering. Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S.

5/11/2015. Programmering. Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S. 5/11/2015 Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S. 1 Contents... 0 Indledning... 3 Analyse... 3 Problemformulering... 3 Målgruppe... 3 Løsningsforslag... 3 Detaljeret beskrivelse

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

Dokumentation. Workflow. Grafisk produktion. Trine Alexandersen 1. hovedforløb

Dokumentation. Workflow. Grafisk produktion. Trine Alexandersen 1. hovedforløb Dokumentation Workflow Grafisk produktion Trine Alexandersen 1. hovedforløb Jeg har valgt at vise min egen hjemmeside som workflow. Siden er min e-portfolio som skal vise hvad jeg lærer under min uddannelse

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Webside score simmi.it

Webside score simmi.it Webside score simmi.it Genereret August 01 2015 12:13 PM Scoren er 45/100 SEO Indhold Titel SIMMI - TORINO - Bomboniere, Sacchettini, Tipografia, Accessori, Confettate, Fardamè, per le Nozze, Længde :

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere