Skibsteknisk beregningsgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skibsteknisk beregningsgrundlag"

Transkript

1 Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart... 3 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri... 4 Figurer... 4 BULK CARRIERS (MASSEGODSSKIBE) Generel beskrivelse...6 Servicefart... 7 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri... 7 Figurer... 7 RO-RO LASTSKIBE Generel beskrivelse...9 Dødvægt og nyttelast... 1 Servicefart... 1 Fremdrivningsmaskineri Figurer RO-RO PASSAGERSKIBE (KONVENTIONELLE FÆRGER) Generel beskrivelse Lastekapacitet, dødvægt og nyttelast Servicefart Fremdrivningsmaskineri Figurer HURTIGFÆRGER Lovgivningsmæssig udvikling Enkeltskrogsfærger kontra katamaranfærger HURTIGE BILFØRENDE ENKELTSKROGSFÆRGER Personbilkapacitet... 2 Nyttelast og dødvægt... 2 Fart Hjælpemaskineffekt Forskel i maskinvægt for henholdsvis gasturbiner dieselmotorer Figurer HURTIGE BILFØRENDE KATAMARANFÆRGER Personbilkapacitet Nyttelast og dødvægt Fart Hjælpemaskineffekt Figurer... 26

3 ENERGIFORBRUG OG EMISSIONSFAKTORER Motortyper og historisk udvikling International regulering af skibsmotorers emissioner Slow speed motorer Medium speed motorer High speed motorer Gasturbiner CO 2 emissioner NOx emissioner Svovlemissioner Partikelemissioner HC og CO emissioner Opsummeringstabel over skibsmotorers energiforbrug og emissioner MODELBEREGNINGER SOM GRUNDLAG FOR TEMA MODELLEN SAMMENLIGNING AF TEMA MODELBEREGNINGER MED STATISTISKE DATA REFERENCELISTE... 4 ORDFORKLARING BILAG BILAG A : Resultater af modelberegninger for containerskibe til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG B : Resultater af modelberegninger for massegodsskibe til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG C : Resultater af modelberegninger for Ro-Ro lastskibe til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG D : Resultater af modelberegninger for konventionelle færger (lastbiltransport) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG E : Resultater af modelberegninger for konventionelle færger (personbiltransport) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG F : Resultater af modelberegninger for hurtige enkeltskrogsfærger (dieselmaskineri) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG G : Resultater af modelberegninger for hurtige enkeltskrogsfærger (gasturbiner) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG H : Resultater af modelberegninger for hurtige katamaranfærger (dieselmaskineri) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG I : Resultater af modelberegninger for hurtige katamaranfærger (gasturbiner) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen

4 INTRODUKTION Denne rapport beskriver baggrunden for den matematiske grundmodel (KOMBI-TRANS), der er basis for den generelle skibstekniske del af TEMA 2 modellen. Rapporten indeholder også en beskrivelse af de enkelte skibstyper, der indgår i beregningsmodellen samt hvilke udviklingstendenser, der har været indenfor de sidste 5 1 år indenfor de enkelte skibstyper med speciel vægt på færger, herunder såvel konventionelle bilfærger samt bilførende hurtigfærger (enkeltskrogsfartøjer samt katamaraner). At sidstnævnte skibstyper fremhæves, skal ses på baggrund af, at Trafikministeriet i 1995 udgav publikationen Nye færgetyper (ref. 1) udarbejdet af civ. ing. Hans Otto Kristensen (på daværende tidspunkt ansat hos Carl Bro A/S). Der er, siden den publikation blev udgivet, sket en voldsom udvikling indenfor for specielt hurtigfærger, idet antallet af bilførende hurtigfærger er steget fra 28 i 1995 (ref. 2) til 118 ved slutningen af 1999 (ref. 3). Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade nærværende rapport også være en opdatering af publikationen Nye færgetyper med hensyn til energiforbrugstal samt generelle data for såvel hurtigfærger som konventionelle færger. Opdateringen af Nye færgetyper skal i den sammenhæng ses i lyset af, at Hans Otto Kristensen har stået for udviklingen af den generelle skibstekniske beregningsdel i den nye TEMA model, og det er derfor naturligt, at han i den anledning har foretaget den beskrevne opdatering. Det skal nævnes, at TEMA modellen også indeholder et skibsteknisk beregningsmodul for færger, hvor man tager udgangspunkt i de konkrete færger på de enkelte ruter. Denne beregningsdel er udarbejdet af COWI. BEREGNINGSMETODE. Den skibstekniske beregningsmodel er udviklet for følgende skibstyper og -størrelser: Containerskibe: 1-7 TEU (TEU = standardcontainer med en længde på 2 fod) Bulk carriers (massegodsskibe): tons lasteevne Ro-Ro lastskibe: 7-35 lanemeter (længde af vognbaner) Ro-Ro passagerskibe (konventionelle bilførende passagerfærger): 15-1 PBE (personbilenheder) Hurtige bilførende enkeltskrogsfartøjer: 5-3 PBE Hurtige bilførende katamaranfærger: 5-3 PBE For hver af de nævnte skibstyper er der foretaget en statistisk analyse af skibenes lasteevne, hoveddimensioner og øvrige data, der har betydning for bestemmelsen af den nødvendige fremdrivningseffekt. På basis af den statistiske analyse er sammenhængen mellem de forskellige parametre bestemt for hver skibstype, så beregningsmodellen på basis af kravet til lastekapacitet for den pågældende skibstype beregner et sæt repræsentative hoveddimensioner inklusiv et forslag til servicefart, der for alle skibstyper afhænger af skibets størrelse og dermed lasteevnen. Når hoveddimensionerne samt skibets fart er fastlagt, foretager programmet en beregning af den nødvendige fremdrivningseffekt ved hjælp af nogle forskellige empiriske beregningsmetoder (ref. 4-6). Disse beregningsmetoders nøjagtighed er blevet undersøgt ved at sammenligne beregningsresultaterne fra metoderne med fuldskalamålinger/observationer for nogle udvalgte skibe, hvor der findes dokumenterede fuldskalamålinger. Også for hurtigfærgernes vedkommende er der foretaget sådanne sammenlignende analyser. Disse analyser viser, at de anvendte empiriske beregningsmetoder (ref. 4-6) er rimeligt pålidelige. 1

5 De af programmet foreslåede hoveddimensioner kan ændres individuelt, så man kan se, hvilken indflydelse den pågældende parameter har på fremdrivningseffekten. Til brug for udviklingen af TEMA modellen er der dog kun benyttet de statistisk bestemte standardværdier, hvis fastlæggelse vil blive gennemgået i det efterfølgende sammen med en generel beskrivelse af de enkelte skibstyper. Strukturen i beregningsmodellen er vist i fig. 1, hvoraf det tydeligt fremgår hvilke parametre, der indgår i beregningerne. Først bestemmes skibets længde, L, som funktion af lasteevnen, K L = f (K) Dernæst bestemmes skibets hoveddimensioner som standardværdier, der er funktioner af skibslængden, L Bredde = B = f 1 (L) Dybgang = T = f 2 (L) Sidehøjde = D = f 3 (L) Letvægt (egenvægt) = M = f 4 (L) Servicefart = V = f 5 (L) Hjælpemaskineffekt = Pa = f 6 (L) Fremdrivningseffekten, Pf, bestemmes på basis hoveddimensionerne, lasteevnen, K, samt udnyttelsesgraden, U (aktuel last/maksimal last) Pf = f 7 (L, B, T, D, M, V, K, U) På basis af effektbehovene Pf og Pa kan energiforbruget bestemmes Efterfølgende kan hoveddimensionerne justeres og indflydelsen på fremdrivningseffekten kan beregnes og dermed også indflydelsen på energiforbruget Fig. 1 Principskitse for beregningsmodellen KOMBI-TRANS til bestemmelse af energiforbruget for forskellige skibstyper 2

6 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse Som navnet antyder, benyttes containerskibe til transport af containere, hvoraf der findes 2 typer, med en længde på henholdsvis 2 fod og 4 fod (TEU og FEU). 2 fods containere er de mest udbredte og benyttes derfor som måleenhed for et containerskibs lastekapacitet. De største containerskibe, der hidtil er bygget, har en kapacitet på ca. 7 TEU med en længde på ca. 3 m (fig. 2). Udviklingen vil med stor sandsynlighed fortsætte mod større skibe, idet sådanne allerede befinder sig på projektstadiet. Fremover biiver det dybgangs- og længdebegrænsninger (omkring 35 m), der vil være begrænsende for størrelsen af containerskibene (ref. 7). Også havnenes laste- og losseudstyr i form af store kraner vil blive bestemmende for hvor store skibe, der kan betjenes. Udviklingen af containerskibe er i det hele taget præget af en høj vækstrate, idet antallet af containerskibe de sidste år er vokset med ca. 1 % pr. år målt i antal skibe og ca. 14 % pr. år målt i antal TEU (ref. 7). I dag udgør containerskibenes samlede dødvægt på 61 millioner tons ca. 8,1 % af verdens samlede dødvægttonnage (ref. 7) I mange år var den størst tilladte bredde af skibe, der kunne passere Panamakanalen, nærmest en magisk grænse for hvor bredde containerskibe kunne blive. Denne grænse på 32,2 m blev overskredet i 8 erne, og der er siden bygget en del containerskibe, der er bredere jfr. fig. 3, hvor det ses, at nogle af de største containerskibe, der er bygget, har en maksimal bredde på ca. 43 m. Transport af containere må betegnes som volumenintensiv, dog ikke så udpræget som f.eks. transport af lastbiler med Ro-Ro skibe (se senere). Antages det som et kvalificeret skøn (i hvert fald op til Panmax bredde), at nyttelasten udgør ca. 75 % af dødvægten, bliver den gennemsnitlige vægt pr. TEU ca. 1 tons (fig. 4). For skibe med en bredde større end 32,2 m (over ca. 4 TEU) er det ikke så påkrævet at have vandballast ombord i skibets bund- og sidetanke af hensyn til stabiliteten, hvorfor nyttelasten for denne skibsstørrelse er ca. 85 pct. af dødvægten. De to antagelser angående størrelsen af nyttelast er benyttet ved udviklingen af TEMA modellens beregningsgrundlag for containerskibe (bilag A). En af grundene til at det er påkrævet at kunne føre en vis mængde vandballast ombord på et containerskib er, at en stor del af containerne oftest føres som dækslast, idet de stuves stakkevis på skibets lugedæksler. At de placeres på lugedækslerne kræver, at containerne fastgøres med specielle beslag, såkaldt lashing. Desværre kan disse fastgørelser af containerne ikke altid modstå de store påvirkninger, som et skib kan udsættes for i dårligt vejr, hvorfor containerne undertiden falder/kastes udenbords, specielt når skibet ruller fra side til side. Servicefart Servicefarten varierer fra ca. 11 knob til ca. 26 knob, med størst fart for de længste og dermed største skibe. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 1 % fra middelværdien (fig. 5). 3

7 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri En stor del af containerskibene over ca. 1 TEU fremdrives af slow speed motorer (se senere), mens hjælpemaskineriet, der benyttes til drift af skibets generatorer, der leverer strøm til forbrug om bord, består af medium speed motorer (se senere). Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede hjælpemaskineffekt (fig. 6). I modelberegningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun 1/3 af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt, idet det oftest kun er under manøvrering i havn, man benytter høj effekt til eksempelvis at generere strøm til skibets tværpropellere, der benyttes til at bevæge skibets sideværts eller holde det op imod vind og strøm. 7 6 Lasteevne (TEU) Længde mellem pp (m) Fig. 2 Sammenhæng mellem skibslængde og lasteevne for containerskibe 45 Bredde og dybgang (m) Bredde Dybgang Længde mellem pp (m) Fig. 3 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for containerskibe 4

8 8 6 Nyttelast (tons) 4 2 Nyttelast =.75 x dødvægt Lastekapacitet (TEU) Fig. 4 Sammenhæng mellem lastekapacitet i TEU og nyttelast i tons for containerskibe Servicefart (knob) Længde mellem pp (m) Fig. 5 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for containerskibe 5

9 1 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem pp (m) Fig. 6 Sammenhæng mellem skibets længde og den installerede hjælpemaskineffekt for container skibe BULK CARRIERS (MASSEGODSSKIBE) Generel beskrivelse Bulk carriers er skibe, der kan transportere last i bulk dvs. i løs granuleret form. Skibene kaldes undertiden også for massegodsskibe, men oftest benyttes i fagkredse kun den engelske betegnelse bulk carriers. Disse skibe benyttes primært til transport af korn, malm, kul og lignende produkter i løs form. Skibenes dødvægt varierer fra nogle få tusinde tons og helt op til godt 2. tons for de største skibe (fig. 7). Denne skibstype hører således med til nogle af skibsfartens virkelige store og tunge lasttransportører (foruden tankskibe). Da lasten samtidig transporteres i løs form, så den pakker tæt, kan denne skibstype flytte en meget stor vægt i forhold til dens længde. De store bulk carriers har en stor bredde og dybgang i forhold til længden (fig. 8), hvilket yderligere er medvirkende til deres store lasteevne. Samtidig er skibene oftest ret fyldige, idet de har en blokkoefficient (se ordforklaring s. 42) på,75,85 i modsætning til containerskibes lavere blokkoefficient på,65,75. Også for bulk carriers gør den magiske Panmax bredde sig gældende, idet skibe omkring 18 til 24 m typisk har Panmax bredde på 32,2 m (fig. 8). Da bulk carriers ikke har nogen dækslast som containerskibene og derfor sjældent har stabilitetsproblemer, fører de normalt ikke så meget vandballast, når de er lastede. Samtidig er servicefarten for bulk carriers relativ lille, hvilket medfører et forholdsvis lavt effektbehov med deraf følgende lille olieforbrug i forhold til skibets størrelse. Da der således ikke er behov for så store mængde bunkersolie og vandballast, udgør 6

10 nyttelasten derfor en relativ stor del af dødvægten, typisk fra ca. 9 % og op til ca. 95 %, med den største procentsats for store bulk carriers over ca. 1. tons dødvægt, hvilket er antaget i de udførte grundlæggende modelberegninger. Servicefart Som nævnt er servicefarten for bulk carriers relativ lav (fig. 9), hvilket skyldes skibenes store fyldighed i form af en høj blokkoefficient. En højere fart vil kræve uforholdsvis mere maskineffekt og dermed medføre et større olieforbrug. En anden og mere sekundær grund til, at farten for bulk carriers ikke er så høj er, at lasten oftest er en lavværdilast, hvor fragtprisen skal holdes på et lavt niveau, hvilket lav fart og dermed lavt olieforbrug er medvirkende til. For bulk carriers varierer farten fra ca. 1 knob til knob, med størst fart for de længste og dermed største skibe. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 1 % fra middelværdien. Fremdrivnings- og hjælpemaskineri De fleste bulk carriers over tons dødvægt fremdrives af slow speed motorer, mens hjælpemaskineriet, der benyttes til drift af skibets generatorer, der leverer strøm til forbrug om bord, består af medium speed motorer. Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede hjælpemaskineffekt (fig. 1). I modelberegningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun 1/3 af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt, idet det oftest kun er under manøvrering i havn, man benytter høj effekt til at generere strøm til eksempelvis skibets tværpropellere, der benyttes til at bevæge skibets sideværts eller holde det op imod vind og strøm Dødvægt (tons) Længde mellem pp (m) Fig. 7 Sammenhæng mellem skibslængde og dødvægt for bulk carriers 7

11 6 5 Dybgang og bredde (meter) Bredde Dybgang Længde mellem pp (meter) Fig. 8 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for bulk carriers Servicefart (knob) Længde mellem pp (meter) Fig. 9 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for bulk carriers 8

12 28 24 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem pp (meter) Fig. 1 Sammenhæng mellem skibets længde og den installerede hjælpemaskineffekt for bulk carriers RO-RO LASTSKIBE Generel beskrivelse Ro-Ro lastskibe benyttes til transport af rullende last dvs. primært lastbiler og løstrailere (Ro-Ro = Roll on - Roll off). Undertiden transporteres også containere på Ro-Ro skibe. Det kan enten gøres ved at containerne transporteres med en almindelig lastbil eller det kan ske ved at transportere containere på såkaldte MAFI-trailere, som er meget lave trailere, der gør det muligt at placere 2 containere ovenpå hinanden. Endelig kan man også placere containerne frit på dækket, hvilket dog sjældent benyttes. Frihøjden på dækket skal for laster med MAFI-trailere være ekstra stor (mindst 6, m i forhold til en nødvendig højde på ca. 4,5 m for transport af lastbiler og løstrailere). Også tunge speciallaster kan som regel transporteres på Ro-Ro skibe, som eksempelvis entreprenørmateriel og militære køretøjer. Nogle få Ro-Ro lastskibe er desuden indrettet som jernbanefærger, dvs. med skinner, så jernbanevogne kan køres ombord. Ro-Ro lastskibenes primære formål er som nævnt transport af rullende last, men ofte er de udstyret med aptering til 12 passagerer, idet 12 passagerer er det maksimale antal passagerer et lastskib kan medføre, så det stadig klassificeres som lastskib lovgivningsmæssigt. Indenfor de seneste år har man dog set, at flere og flere Ro-Ro skibe har passageraptering til nogle få hundrede passagerer, dvs. med mulighed for at transportere lastbilchauffører eller almindelige passagerer, der måske ikke nødvendigvis er økonomisk basis for at befordre med en konventionel færgerute, men som det i kraft af, at der alligevel sejles på en given rute, kan være 9

13 økonomisk attraktivt for rederiet at medtage. Ro-Ro skibe med en sådan mindre passageraptering kaldes undertiden også Ro-Pax færger (For Mols-Liniens konventionelle færger samt Scandlines færgerne ASK og URD benyttes denne betegnelse). Hovedparten af Ro-Ro lastskibene har en kapacitet på 15 til 3 m vognbane (lanemeter), idet der dog også er skibe ned til 1 lanemeter og foreløbig et par enkelte skibe med mere end 3 lanemeter (fig. 11). I de kommende år vil man sandsynligvis se flere og flere Ro-Ro skibe med en kapacitet i det øvre område, og det er næppe usandsynligt, at skibe med en lastekapacitet på op til 35 lanemeter vil vinde indpas indenfor en kortere årrække. Skibene er normalt indrettet med mulighed for rullende last på 3 dækniveauer: 1) I bunden af skibet (på tanktoppen) 2) Hoveddækket, dvs. det dæk man kører ind på via landrampe(r) samt 3) Vejrdækket som er det øverste dæk, der kan være mere eller mindre overdækket. Der er dog også enkelte skibe med op 4 dæksniveauer. Adgang fra hoveddækket til henholdsvis øverste og nederste dæk sker enten via faste eller bevægelige ramper, der kan løftes, så de lukker vandtæt mellem hvert dæksniveau af hensyn til skibets stabilitet, hvis det får en lækage (lækstabilitet). På nogle enkelte Ro-Ro lastskibe bevæges lasten fra et dæksniveau til et andet med en elevator. Eksempelvis er verdens største skibselevator installeret på jernbanefærgen SKÅNE, der sejler mellem Sverige og Tyskland. Elevatoren kan løfte i alt 816 tons på en samlet sporlængde på 12 m. Færgen har i øvrigt verdens højeste antal lanemeter (3295). Dødvægt og nyttelast Ro-Ro lastskibes dødvægt stiger naturligvis med lasteevnen dvs. den samlede længde af vognbaner. Det har vist sig statistisk, at middelværdien for Ro-Ro lastskibenes dødvægt svarer til ca. 4 tons pr. m vognbane (fig. 13). Nyttelasten, udgør oftest ca. 75 pct. af dødvægten, dvs. 3 ton pr. meter vognbane. Denne enhedsvægt er benyttet i de udførte modelberegninger. Den maksimale tilladte vægt af et lastvognstog på m er 4 tons, hvilket svarer til en nyttelast på maks. 2,5 t/m. For en løstrailer på 14 m er maksimalvægten typisk ca. 3 tons svarende til 2,1 t/m. Dette betyder, at Ro-Ro skibe, som er designet til 3 t/m reelt har en overkapacitet, der betyder, at skibets skrogform er lidt for fyldig. Foretager man en nøjere afstemning af dødvægten til netop lastbiler og løstrailere, vil nyttelasten kunne reduceres med ca. 25 pct. svarende til en dødvægt på 3 tons pr. m vognbane. På grund af en slankere skrogform vil olieforbruget kunne nedsættes med 1-15 pct. i forhold til den hidtil gældende praksis. Denne tendens vil nok vinde mere indpas fremover, efterhånden som skibene bliver større og farten dermed øges. Denne udviklingstendens er ikke inkluderet i de udførte beregninger. Servicefart Ro-Ro lastskibes servicefart varierer fra knob til knob, med størst fart for de længste og dermed største skibe. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 15 % fra middelværdien (fig. 14). 1

14 Fremdrivningsmaskineri Langt de fleste Ro-Ro skibe fremdrives af medium speed-motorer, hvilket betyder, at det beregnede energiforbrug er baseret på denne teknologi svarende til et specifikt olieforbrug på,19 kg/kw time. Hjælpemaskineriet består ligeledes af medium speed motorer. Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede effekt (fig. 15). I beregningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun 1/3 af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt. Længde af vognbaner (meter) Længde mellem pp (m) Fig.11 Sammenhæng mellem skibslængde og længde af vognbaner for Ro-Ro lastskibe 32 Bredde og dybgang (m) Bredde Dybgang Længde mellem pp (m) Fig. 12 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for Ro-Ro lastskibe 11

15 35 3 Længde af vognbaner (m) Dødvægt (tons) Fig. 13 Sammenhæng mellem dødvægt og længde af vognbaner for Ro-Ro lastskibe Service fart (knob) Længde mellem pp (m) Fig. 14 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for Ro-Ro lastskibe 12

16 4 35 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem pp. (m) Fig. 15 Sammenhæng mellem skibslængde og hjælpemaskineffekt for Ro-Ro lastskibe RO-RO PASSAGERSKIBE (KONVENTIONELLE FÆRGER) Generel beskrivelse Denne skibstype er hvad man normalt forstår ved en almindelig færge, hvorfor den efterfølgende blot vil blive benævnt færge. At almindelige færger i fagkredse mere specifikt benævnes Ro-Ro passagerskibe skyldes, at disse skibe kan medtage rullende last og passagerer samtidig i modsætning til Ro-Ro lastskibene, der oftest udelukkende kun befordrer last, som tidligere beskrevet i denne rapport. De fleste Ro-Ro passagerskibe bygges som regel til at kunne medtage såvel personbiler som lastbiler og løstrailere. Når der transporteres lastbiler, skal frihøjden på vogndækket være ca. 4,5 m, mens frihøjden for færger til kun personbiltransport skal være ca. 3 m. Tunge speciallaster kan som regel transporteres på færger, som eksempelvis entreprenørmateriel og militære køretøjer. Nogle få færger er desuden indrettet som jernbanefærger, dvs. med skinner så jernbanevogne kan køres ombord (mange af Scandlines færger var/er af denne type). En færges primære opgave er som nævnt at transportere såvel biler som passagerer. Færgerne kan derudover opdeles i to kategorier, dagfærger og natfærger. Den førstnævnte type benyttes til relativt korte overfarter med en maksimal overfartstid på 6 7 timer. Dagfærgerne har ingen overnatningsfaciliteter til passagererne, dvs. kahytter, mens natfærgerne har overnatningsfaciliteter til passagererne primært i form af kahytter, men også som køjer i større rum. 13

17 Opdelingen i dag- og natfærger, betyder, at der for færgerne kan være ret stor spredning størrelsesmæssigt for samme passagerantal (fig. 16). Endvidere er nogle af de større færger konstrueret med op til flere dæk til transport af den rullende last. Herudover kan de enkelte dæk være forsynet med hængedæk, som er nogle bevægelige ekstra dæk, der kan løftes op (stuves) ved transport af lastbiler, mens man ved transport af mange personbiler kan sænke hængedækkene, så der på et enkelt hoveddæk kan føres personbiler i 2 niveauer. Med 2 lastbildæk, vil der herved kunne transporteres personbiler i 4 dæksniveauer, hvilket giver en sådan færge en ganske betydelig personbilkapacitet. Dette medfører, at der for samme skibslængde kan være en ret stor variation i antallet af personbiler, som færgen kan medføre (fig. 17). De mindste færger har en kapacitet på meget få personbiler (2-3) og enkelte har en kapacitet over 1 personbiler, mens den mest udprægede maksimalkapacitet ligger på 7-9 personbiler. I de kommende år vil man sandsynligvis se flere og flere færger med en personbilkapacitet i det øvre område, dvs. tæt på 1 personbiler. Lastekapacitet, dødvægt og nyttelast Da et Ro-Ro passagerskibs primære opgave er at befordre personbiler, er det naturligt at lade lastekapaciteten i form af antal personbiler være den karakteristiske størrelsesparameter, som færgens længde primært vil afhænge af (fig. 17). Det skal dog også nævnes, at kategoriseringen som dag- og natfærge også kan have en indflydelse på færgens størrelse, men det vil oftest være en indflydelse, der påvirker antallet af dæk, dvs. skibets højde. En færges dødvægt stiger naturligt med lastekapaciteten (fig. 19), og det har vist sig, at nyttelasten dvs. vægten af biler og passagerer, udgør ca. 6 pct. af dødvægten. Da langt de fleste færger som tidligere nævnt er i stand til at medføre lastbiler og løstrailere er der også en naturlig sammenhæng mellem personbilkapaciteten og den samlede længde af lastbilvognbaner (fig. 2). Det har vist sig statistisk, at middelværdien for færgernes nyttelast svarer til 2-3 tons pr. m vognbane (fig. 21). De viste sammenhænge i fig. 17, 2 og 21 resulterer i den viste relation mellem skibslængden og dødvægten i fig. 19. Servicefart Færgernes servicefart varierer fra lidt under 1 knob for de helt små færger op til knob for de største færger. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 15 %. fra middelværdien (fig. 22). Fremdrivningsmaskineri Langt de fleste Ro-Ro passagerskibe fremdrives af medium speed-motorer, hvilket også er tilfældet for hjælpemaskineriet. Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede effekt (fig. 23). I beregningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun halvdelen af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt. 14

18 25 2 Passagerkapacitet Længde mellem pp (meter) Fig. 16 Sammenhæng mellem skibslængde og passagerkapacitet for almindelige færger 1 8 Personbilkapacitet (PBE) Længde mellem pp (meter) Fig. 17 Sammenhæng mellem skibslængde for personbilkapacitet for almindelige færger 15

19 35 3 Bredde og dybgang (m) Bredde 5 Dybgang Længde mellem pp (m) Fig. 18 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for almindelige færger Dødvægt (tons) Længde mellem pp (meter) Fig. 19 Sammenhæng mellem skibslængde og dødvægt for almindelige færger 16

20 25 2 Antal lanemeter Antal personbiler Fig. 2 Sammenhæng mellem personbilkapacitet og længde af vognbaner til lastbiler/løstrailere for almindelige færger 4,5,6 x dødvægt/antal lanemeter (tons/m) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Længde mellem perpendikulærer (m) Fig. 21 Sammenhæng mellem skibslængde og vægt pr. m vognbane til lastbiler for almindelige færger 17

21 Servicefart (knob) Længde mellem perpendikulærer (m) Fig. 22 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for almindelige færger 8 7 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem perpendikulærer (m) Fig. 23 Sammenhæng mellem skibslængde og hjælpemaskineffekt for almindelige færger 18

22 HURTIGFÆRGER Lovgivningsmæssig udvikling Inden for de sidste 4 år er antallet af bilførende hurtigfærger steget ca. 42 %, jvfr. indledningen, s.1, og der tegner sig nu et mere detaljeret billede af udviklingen end for blot få år siden. Der er gennem de senere år indhøstet en række erfaringer (ofte dyrekøbte) med hensyn til såvel konstruktion som drift og vedligehold af disse skibe, og disse erfaringer har en afsmittende indvirkning på de hurtigfærger, der fortløbende bygges. Samtidig sker der også en lovgivningsmæssig udvikling i relation til hurtigfærgerne, idet FN s søfartsorganisation IMO er i gang med at revidere det omfattende regelværk, der gælder for disse skibe, nemlig den såkaldte HSC kode (ref. 8), der trådte i kraft 1. januar Samtlige danske bilførende hurtigfærger er konstrueret og godkendt i henhold til HSC-koden, da dansk national lovgivning for disse fartøjer er identisk med den internationale lovgivning, som HSC-koden udgør. HSC kodens revision forventes afsluttet omkring 2, med en formodet ikrafttrædelse et par år senere. Revisionen omfatter bl.a. de stabilitetskrav, der stilles til færgerne i tilfælde af skade på skroget, hvorved vand kan trænge ind i skibet (lækstabilitet). Reglerne vil blive skærpet ret drastisk, og den tendens, der er set med en række af de hurtigfærger, som specielt er bygget i Italien, hvor man har en lang garage i bunden af skibet til biler, vil med stor sandsynligvis ikke fortsætte, som situationen tegner sig i øjeblikket under regelrevisionen. Det kan i øvrigt nævnes, at Danmark deltager særdeles aktivt i IMO s regelarbejde vedr. HSC-kodens revision sammen med bl.a. Australien, som er verdens førende nation med hensyn til bygning af hurtige katamaranfærger. Ud over indflydelsen som følge af ændrede internationale regler, er der i Danmark indført en helt speciel miljølovgivning for hurtigfærger, som trådte i kraft den 23. oktober 1998 (ref. 9). Disse miljøregler udgør verdens mest restriktive miljølovgivning for hurtigfærger, hvilket gør, at Danmark på internationalt plan klart indtager en særstilling, som bevirker, at en række andre lande nøje følger udviklingen i Danmark på dette felt. Lovgivningen blev til på baggrund af, at regeringen i 1996 nedsatte et såkaldt hurtigfærgeudvalg, der på 3-4 måneder skulle kulegrave, de miljøproblemer, som hurtigfærgerne gav anledning til. Udvalget færdiggjorde deres rapport i februar 1997 med en række forslag til regulering af hurtigfærgernes konstruktion og sejladsmønster, så de ikke påvirker miljøet mere end de konventionelle færger. Alle eksisterende hurtigfærger skal ifølge de nye regler miljøgodkendes, og ingen ny færgerute kan i dag etableres i Danmark eller til og fra Danmark, før der foreligger en miljøgodkendelse af ruten, dvs. godkendelse af såvel skib som selve sejlruten. Et af de meget væsentlige punkter i miljølovgivningen er kravene til den maksimale støj, disse fartøjer må udsende. Kravene betyder med stor sandsynlighed, at kun hurtigfærger, der allerede fra konstruktionsstadiet er designet til de danske særregler, fremover vil kunne komme til at sejle i Danmark. Færger, som ikke fra begyndelsen er konstrueret til disse regler vil oftest skulle ombygges, i de fleste tilfælde ved montage af ekstra eller nye lyddæmpere, hvilket ofte viser sig teknisk vanskeligt, på grund af meget begrænsede pladsforhold i maskinrummene på disse skibe. Enkeltskrogsfærger kontra katamaranfærger Som allerede påpeget i rapporten Nye færgetyper, kan de bilførende hurtigfærger opdeles i to typer, nemlig enkeltskrogsfartøjer og katamaranfartøjer med to skrog. Hovedparten (72 %) af de 19

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

2 Forudsætninger for beregninger

2 Forudsætninger for beregninger Notat Projekt: Femer bælt 99 Sag: Til: Miljøberegninger for Femer bælt projekt Trafikministeriet Fra: Morten Steen Petersen, Goran Jovicic 18 maj 2000 1 Indledning Dette notat beskriver udvalgte miljøeffekter

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn

Emissioner fra skibe i havn Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2003 Emissioner fra skibe i havn Arne Oxbøl og Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011

Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011 Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011 Sidste nyt vedr. regler og teknologier (herunder LNG drift) for mindre indenrigsfærger

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W:

Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm. Samrådsspørgsmål W: Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 418 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspørgsmål W, X, Y og Z vedr. færgebetjeningen af Bornholm Side 1 af 16 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Miljøprojekt Nr. 597 2001 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Tom Wismann dk-teknik, Energi & Miljø Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto

Læs mere

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 Mols-Linien A/S Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 NOTAT Rekvirent Rådgiver Underrådgiver Projektnummer 362150280 Att. Thomas Bisgaard Jensen Deputy Technical Director and ISM designated person

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat COWI A/S Beregning af støj fra havneaktiviteter Fåborg havn Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Teknisk notat Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Planforhold

Læs mere

Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside 5. november 2012.

Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside 5. november 2012. Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00011 Ref. JEM Den 5. november 2012 Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Sj. Odde - Ebeltoft Miljøstyrelsen

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside den 21. december 2012.

Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside den 21. december 2012. Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00012 Ref. JEM Den 21. december 2012 Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Sj. Odde - Aarhus Søfartsstyrelsen

Læs mere

LNG til Danske Færger A/S

LNG til Danske Færger A/S Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

En intelligent løsning til tilstandsovervågning af roterende og stempelmaskiner i marineindustrien

En intelligent løsning til tilstandsovervågning af roterende og stempelmaskiner i marineindustrien En intelligent løsning til tilstandsovervågning af roterende og stempelmaskiner i marineindustrien Skibsteknisk Selskab 8. Januar 2007 # 1 Agenda Baggrund og forventninger til pilotprojekt omkring online

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. BEK nr 503 af 23/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2015000124 Senere ændringer til

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark

Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark Bilfærgernes Rederiforening Grønnere Færgefart i Danmark (OSK-ShipTech 131060.3083.05) Date: 12.12.2014 Sign: ssk/khm Kunde: Kunde Navn: Kontakt person: Bilfærgernes Rederiforening Peter Wallbohm Olsen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free SELANDIA 1972 I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free Sådan sang Rod Steward i 1972, i det samme år som Østasiatisk Kompagnis store

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 888 + 74 = 2. 342 67 = 3. 34 8 = Afrund til nærmeste hele tal 14. 11,37 15. 4,52 4. 256 : 8 = Løs ligningen 5. x - 6 = 31 x = 6. 4x = 28 x = 16. 17. 3 5 + 6 6 = 4

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm Dato J. nr. 11. decemer 2014 2014-3228 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere