Skibsteknisk beregningsgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skibsteknisk beregningsgrundlag"

Transkript

1 Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart... 3 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri... 4 Figurer... 4 BULK CARRIERS (MASSEGODSSKIBE) Generel beskrivelse...6 Servicefart... 7 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri... 7 Figurer... 7 RO-RO LASTSKIBE Generel beskrivelse...9 Dødvægt og nyttelast... 1 Servicefart... 1 Fremdrivningsmaskineri Figurer RO-RO PASSAGERSKIBE (KONVENTIONELLE FÆRGER) Generel beskrivelse Lastekapacitet, dødvægt og nyttelast Servicefart Fremdrivningsmaskineri Figurer HURTIGFÆRGER Lovgivningsmæssig udvikling Enkeltskrogsfærger kontra katamaranfærger HURTIGE BILFØRENDE ENKELTSKROGSFÆRGER Personbilkapacitet... 2 Nyttelast og dødvægt... 2 Fart Hjælpemaskineffekt Forskel i maskinvægt for henholdsvis gasturbiner dieselmotorer Figurer HURTIGE BILFØRENDE KATAMARANFÆRGER Personbilkapacitet Nyttelast og dødvægt Fart Hjælpemaskineffekt Figurer... 26

3 ENERGIFORBRUG OG EMISSIONSFAKTORER Motortyper og historisk udvikling International regulering af skibsmotorers emissioner Slow speed motorer Medium speed motorer High speed motorer Gasturbiner CO 2 emissioner NOx emissioner Svovlemissioner Partikelemissioner HC og CO emissioner Opsummeringstabel over skibsmotorers energiforbrug og emissioner MODELBEREGNINGER SOM GRUNDLAG FOR TEMA MODELLEN SAMMENLIGNING AF TEMA MODELBEREGNINGER MED STATISTISKE DATA REFERENCELISTE... 4 ORDFORKLARING BILAG BILAG A : Resultater af modelberegninger for containerskibe til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG B : Resultater af modelberegninger for massegodsskibe til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG C : Resultater af modelberegninger for Ro-Ro lastskibe til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG D : Resultater af modelberegninger for konventionelle færger (lastbiltransport) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG E : Resultater af modelberegninger for konventionelle færger (personbiltransport) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG F : Resultater af modelberegninger for hurtige enkeltskrogsfærger (dieselmaskineri) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG G : Resultater af modelberegninger for hurtige enkeltskrogsfærger (gasturbiner) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG H : Resultater af modelberegninger for hurtige katamaranfærger (dieselmaskineri) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen BILAG I : Resultater af modelberegninger for hurtige katamaranfærger (gasturbiner) til brug for udvikling af regressionsformler for TEMA modellen

4 INTRODUKTION Denne rapport beskriver baggrunden for den matematiske grundmodel (KOMBI-TRANS), der er basis for den generelle skibstekniske del af TEMA 2 modellen. Rapporten indeholder også en beskrivelse af de enkelte skibstyper, der indgår i beregningsmodellen samt hvilke udviklingstendenser, der har været indenfor de sidste 5 1 år indenfor de enkelte skibstyper med speciel vægt på færger, herunder såvel konventionelle bilfærger samt bilførende hurtigfærger (enkeltskrogsfartøjer samt katamaraner). At sidstnævnte skibstyper fremhæves, skal ses på baggrund af, at Trafikministeriet i 1995 udgav publikationen Nye færgetyper (ref. 1) udarbejdet af civ. ing. Hans Otto Kristensen (på daværende tidspunkt ansat hos Carl Bro A/S). Der er, siden den publikation blev udgivet, sket en voldsom udvikling indenfor for specielt hurtigfærger, idet antallet af bilførende hurtigfærger er steget fra 28 i 1995 (ref. 2) til 118 ved slutningen af 1999 (ref. 3). Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade nærværende rapport også være en opdatering af publikationen Nye færgetyper med hensyn til energiforbrugstal samt generelle data for såvel hurtigfærger som konventionelle færger. Opdateringen af Nye færgetyper skal i den sammenhæng ses i lyset af, at Hans Otto Kristensen har stået for udviklingen af den generelle skibstekniske beregningsdel i den nye TEMA model, og det er derfor naturligt, at han i den anledning har foretaget den beskrevne opdatering. Det skal nævnes, at TEMA modellen også indeholder et skibsteknisk beregningsmodul for færger, hvor man tager udgangspunkt i de konkrete færger på de enkelte ruter. Denne beregningsdel er udarbejdet af COWI. BEREGNINGSMETODE. Den skibstekniske beregningsmodel er udviklet for følgende skibstyper og -størrelser: Containerskibe: 1-7 TEU (TEU = standardcontainer med en længde på 2 fod) Bulk carriers (massegodsskibe): tons lasteevne Ro-Ro lastskibe: 7-35 lanemeter (længde af vognbaner) Ro-Ro passagerskibe (konventionelle bilførende passagerfærger): 15-1 PBE (personbilenheder) Hurtige bilførende enkeltskrogsfartøjer: 5-3 PBE Hurtige bilførende katamaranfærger: 5-3 PBE For hver af de nævnte skibstyper er der foretaget en statistisk analyse af skibenes lasteevne, hoveddimensioner og øvrige data, der har betydning for bestemmelsen af den nødvendige fremdrivningseffekt. På basis af den statistiske analyse er sammenhængen mellem de forskellige parametre bestemt for hver skibstype, så beregningsmodellen på basis af kravet til lastekapacitet for den pågældende skibstype beregner et sæt repræsentative hoveddimensioner inklusiv et forslag til servicefart, der for alle skibstyper afhænger af skibets størrelse og dermed lasteevnen. Når hoveddimensionerne samt skibets fart er fastlagt, foretager programmet en beregning af den nødvendige fremdrivningseffekt ved hjælp af nogle forskellige empiriske beregningsmetoder (ref. 4-6). Disse beregningsmetoders nøjagtighed er blevet undersøgt ved at sammenligne beregningsresultaterne fra metoderne med fuldskalamålinger/observationer for nogle udvalgte skibe, hvor der findes dokumenterede fuldskalamålinger. Også for hurtigfærgernes vedkommende er der foretaget sådanne sammenlignende analyser. Disse analyser viser, at de anvendte empiriske beregningsmetoder (ref. 4-6) er rimeligt pålidelige. 1

5 De af programmet foreslåede hoveddimensioner kan ændres individuelt, så man kan se, hvilken indflydelse den pågældende parameter har på fremdrivningseffekten. Til brug for udviklingen af TEMA modellen er der dog kun benyttet de statistisk bestemte standardværdier, hvis fastlæggelse vil blive gennemgået i det efterfølgende sammen med en generel beskrivelse af de enkelte skibstyper. Strukturen i beregningsmodellen er vist i fig. 1, hvoraf det tydeligt fremgår hvilke parametre, der indgår i beregningerne. Først bestemmes skibets længde, L, som funktion af lasteevnen, K L = f (K) Dernæst bestemmes skibets hoveddimensioner som standardværdier, der er funktioner af skibslængden, L Bredde = B = f 1 (L) Dybgang = T = f 2 (L) Sidehøjde = D = f 3 (L) Letvægt (egenvægt) = M = f 4 (L) Servicefart = V = f 5 (L) Hjælpemaskineffekt = Pa = f 6 (L) Fremdrivningseffekten, Pf, bestemmes på basis hoveddimensionerne, lasteevnen, K, samt udnyttelsesgraden, U (aktuel last/maksimal last) Pf = f 7 (L, B, T, D, M, V, K, U) På basis af effektbehovene Pf og Pa kan energiforbruget bestemmes Efterfølgende kan hoveddimensionerne justeres og indflydelsen på fremdrivningseffekten kan beregnes og dermed også indflydelsen på energiforbruget Fig. 1 Principskitse for beregningsmodellen KOMBI-TRANS til bestemmelse af energiforbruget for forskellige skibstyper 2

6 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse Som navnet antyder, benyttes containerskibe til transport af containere, hvoraf der findes 2 typer, med en længde på henholdsvis 2 fod og 4 fod (TEU og FEU). 2 fods containere er de mest udbredte og benyttes derfor som måleenhed for et containerskibs lastekapacitet. De største containerskibe, der hidtil er bygget, har en kapacitet på ca. 7 TEU med en længde på ca. 3 m (fig. 2). Udviklingen vil med stor sandsynlighed fortsætte mod større skibe, idet sådanne allerede befinder sig på projektstadiet. Fremover biiver det dybgangs- og længdebegrænsninger (omkring 35 m), der vil være begrænsende for størrelsen af containerskibene (ref. 7). Også havnenes laste- og losseudstyr i form af store kraner vil blive bestemmende for hvor store skibe, der kan betjenes. Udviklingen af containerskibe er i det hele taget præget af en høj vækstrate, idet antallet af containerskibe de sidste år er vokset med ca. 1 % pr. år målt i antal skibe og ca. 14 % pr. år målt i antal TEU (ref. 7). I dag udgør containerskibenes samlede dødvægt på 61 millioner tons ca. 8,1 % af verdens samlede dødvægttonnage (ref. 7) I mange år var den størst tilladte bredde af skibe, der kunne passere Panamakanalen, nærmest en magisk grænse for hvor bredde containerskibe kunne blive. Denne grænse på 32,2 m blev overskredet i 8 erne, og der er siden bygget en del containerskibe, der er bredere jfr. fig. 3, hvor det ses, at nogle af de største containerskibe, der er bygget, har en maksimal bredde på ca. 43 m. Transport af containere må betegnes som volumenintensiv, dog ikke så udpræget som f.eks. transport af lastbiler med Ro-Ro skibe (se senere). Antages det som et kvalificeret skøn (i hvert fald op til Panmax bredde), at nyttelasten udgør ca. 75 % af dødvægten, bliver den gennemsnitlige vægt pr. TEU ca. 1 tons (fig. 4). For skibe med en bredde større end 32,2 m (over ca. 4 TEU) er det ikke så påkrævet at have vandballast ombord i skibets bund- og sidetanke af hensyn til stabiliteten, hvorfor nyttelasten for denne skibsstørrelse er ca. 85 pct. af dødvægten. De to antagelser angående størrelsen af nyttelast er benyttet ved udviklingen af TEMA modellens beregningsgrundlag for containerskibe (bilag A). En af grundene til at det er påkrævet at kunne føre en vis mængde vandballast ombord på et containerskib er, at en stor del af containerne oftest føres som dækslast, idet de stuves stakkevis på skibets lugedæksler. At de placeres på lugedækslerne kræver, at containerne fastgøres med specielle beslag, såkaldt lashing. Desværre kan disse fastgørelser af containerne ikke altid modstå de store påvirkninger, som et skib kan udsættes for i dårligt vejr, hvorfor containerne undertiden falder/kastes udenbords, specielt når skibet ruller fra side til side. Servicefart Servicefarten varierer fra ca. 11 knob til ca. 26 knob, med størst fart for de længste og dermed største skibe. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 1 % fra middelværdien (fig. 5). 3

7 Fremdrivnings- og hjælpemaskineri En stor del af containerskibene over ca. 1 TEU fremdrives af slow speed motorer (se senere), mens hjælpemaskineriet, der benyttes til drift af skibets generatorer, der leverer strøm til forbrug om bord, består af medium speed motorer (se senere). Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede hjælpemaskineffekt (fig. 6). I modelberegningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun 1/3 af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt, idet det oftest kun er under manøvrering i havn, man benytter høj effekt til eksempelvis at generere strøm til skibets tværpropellere, der benyttes til at bevæge skibets sideværts eller holde det op imod vind og strøm. 7 6 Lasteevne (TEU) Længde mellem pp (m) Fig. 2 Sammenhæng mellem skibslængde og lasteevne for containerskibe 45 Bredde og dybgang (m) Bredde Dybgang Længde mellem pp (m) Fig. 3 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for containerskibe 4

8 8 6 Nyttelast (tons) 4 2 Nyttelast =.75 x dødvægt Lastekapacitet (TEU) Fig. 4 Sammenhæng mellem lastekapacitet i TEU og nyttelast i tons for containerskibe Servicefart (knob) Længde mellem pp (m) Fig. 5 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for containerskibe 5

9 1 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem pp (m) Fig. 6 Sammenhæng mellem skibets længde og den installerede hjælpemaskineffekt for container skibe BULK CARRIERS (MASSEGODSSKIBE) Generel beskrivelse Bulk carriers er skibe, der kan transportere last i bulk dvs. i løs granuleret form. Skibene kaldes undertiden også for massegodsskibe, men oftest benyttes i fagkredse kun den engelske betegnelse bulk carriers. Disse skibe benyttes primært til transport af korn, malm, kul og lignende produkter i løs form. Skibenes dødvægt varierer fra nogle få tusinde tons og helt op til godt 2. tons for de største skibe (fig. 7). Denne skibstype hører således med til nogle af skibsfartens virkelige store og tunge lasttransportører (foruden tankskibe). Da lasten samtidig transporteres i løs form, så den pakker tæt, kan denne skibstype flytte en meget stor vægt i forhold til dens længde. De store bulk carriers har en stor bredde og dybgang i forhold til længden (fig. 8), hvilket yderligere er medvirkende til deres store lasteevne. Samtidig er skibene oftest ret fyldige, idet de har en blokkoefficient (se ordforklaring s. 42) på,75,85 i modsætning til containerskibes lavere blokkoefficient på,65,75. Også for bulk carriers gør den magiske Panmax bredde sig gældende, idet skibe omkring 18 til 24 m typisk har Panmax bredde på 32,2 m (fig. 8). Da bulk carriers ikke har nogen dækslast som containerskibene og derfor sjældent har stabilitetsproblemer, fører de normalt ikke så meget vandballast, når de er lastede. Samtidig er servicefarten for bulk carriers relativ lille, hvilket medfører et forholdsvis lavt effektbehov med deraf følgende lille olieforbrug i forhold til skibets størrelse. Da der således ikke er behov for så store mængde bunkersolie og vandballast, udgør 6

10 nyttelasten derfor en relativ stor del af dødvægten, typisk fra ca. 9 % og op til ca. 95 %, med den største procentsats for store bulk carriers over ca. 1. tons dødvægt, hvilket er antaget i de udførte grundlæggende modelberegninger. Servicefart Som nævnt er servicefarten for bulk carriers relativ lav (fig. 9), hvilket skyldes skibenes store fyldighed i form af en høj blokkoefficient. En højere fart vil kræve uforholdsvis mere maskineffekt og dermed medføre et større olieforbrug. En anden og mere sekundær grund til, at farten for bulk carriers ikke er så høj er, at lasten oftest er en lavværdilast, hvor fragtprisen skal holdes på et lavt niveau, hvilket lav fart og dermed lavt olieforbrug er medvirkende til. For bulk carriers varierer farten fra ca. 1 knob til knob, med størst fart for de længste og dermed største skibe. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 1 % fra middelværdien. Fremdrivnings- og hjælpemaskineri De fleste bulk carriers over tons dødvægt fremdrives af slow speed motorer, mens hjælpemaskineriet, der benyttes til drift af skibets generatorer, der leverer strøm til forbrug om bord, består af medium speed motorer. Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede hjælpemaskineffekt (fig. 1). I modelberegningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun 1/3 af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt, idet det oftest kun er under manøvrering i havn, man benytter høj effekt til at generere strøm til eksempelvis skibets tværpropellere, der benyttes til at bevæge skibets sideværts eller holde det op imod vind og strøm Dødvægt (tons) Længde mellem pp (m) Fig. 7 Sammenhæng mellem skibslængde og dødvægt for bulk carriers 7

11 6 5 Dybgang og bredde (meter) Bredde Dybgang Længde mellem pp (meter) Fig. 8 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for bulk carriers Servicefart (knob) Længde mellem pp (meter) Fig. 9 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for bulk carriers 8

12 28 24 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem pp (meter) Fig. 1 Sammenhæng mellem skibets længde og den installerede hjælpemaskineffekt for bulk carriers RO-RO LASTSKIBE Generel beskrivelse Ro-Ro lastskibe benyttes til transport af rullende last dvs. primært lastbiler og løstrailere (Ro-Ro = Roll on - Roll off). Undertiden transporteres også containere på Ro-Ro skibe. Det kan enten gøres ved at containerne transporteres med en almindelig lastbil eller det kan ske ved at transportere containere på såkaldte MAFI-trailere, som er meget lave trailere, der gør det muligt at placere 2 containere ovenpå hinanden. Endelig kan man også placere containerne frit på dækket, hvilket dog sjældent benyttes. Frihøjden på dækket skal for laster med MAFI-trailere være ekstra stor (mindst 6, m i forhold til en nødvendig højde på ca. 4,5 m for transport af lastbiler og løstrailere). Også tunge speciallaster kan som regel transporteres på Ro-Ro skibe, som eksempelvis entreprenørmateriel og militære køretøjer. Nogle få Ro-Ro lastskibe er desuden indrettet som jernbanefærger, dvs. med skinner, så jernbanevogne kan køres ombord. Ro-Ro lastskibenes primære formål er som nævnt transport af rullende last, men ofte er de udstyret med aptering til 12 passagerer, idet 12 passagerer er det maksimale antal passagerer et lastskib kan medføre, så det stadig klassificeres som lastskib lovgivningsmæssigt. Indenfor de seneste år har man dog set, at flere og flere Ro-Ro skibe har passageraptering til nogle få hundrede passagerer, dvs. med mulighed for at transportere lastbilchauffører eller almindelige passagerer, der måske ikke nødvendigvis er økonomisk basis for at befordre med en konventionel færgerute, men som det i kraft af, at der alligevel sejles på en given rute, kan være 9

13 økonomisk attraktivt for rederiet at medtage. Ro-Ro skibe med en sådan mindre passageraptering kaldes undertiden også Ro-Pax færger (For Mols-Liniens konventionelle færger samt Scandlines færgerne ASK og URD benyttes denne betegnelse). Hovedparten af Ro-Ro lastskibene har en kapacitet på 15 til 3 m vognbane (lanemeter), idet der dog også er skibe ned til 1 lanemeter og foreløbig et par enkelte skibe med mere end 3 lanemeter (fig. 11). I de kommende år vil man sandsynligvis se flere og flere Ro-Ro skibe med en kapacitet i det øvre område, og det er næppe usandsynligt, at skibe med en lastekapacitet på op til 35 lanemeter vil vinde indpas indenfor en kortere årrække. Skibene er normalt indrettet med mulighed for rullende last på 3 dækniveauer: 1) I bunden af skibet (på tanktoppen) 2) Hoveddækket, dvs. det dæk man kører ind på via landrampe(r) samt 3) Vejrdækket som er det øverste dæk, der kan være mere eller mindre overdækket. Der er dog også enkelte skibe med op 4 dæksniveauer. Adgang fra hoveddækket til henholdsvis øverste og nederste dæk sker enten via faste eller bevægelige ramper, der kan løftes, så de lukker vandtæt mellem hvert dæksniveau af hensyn til skibets stabilitet, hvis det får en lækage (lækstabilitet). På nogle enkelte Ro-Ro lastskibe bevæges lasten fra et dæksniveau til et andet med en elevator. Eksempelvis er verdens største skibselevator installeret på jernbanefærgen SKÅNE, der sejler mellem Sverige og Tyskland. Elevatoren kan løfte i alt 816 tons på en samlet sporlængde på 12 m. Færgen har i øvrigt verdens højeste antal lanemeter (3295). Dødvægt og nyttelast Ro-Ro lastskibes dødvægt stiger naturligvis med lasteevnen dvs. den samlede længde af vognbaner. Det har vist sig statistisk, at middelværdien for Ro-Ro lastskibenes dødvægt svarer til ca. 4 tons pr. m vognbane (fig. 13). Nyttelasten, udgør oftest ca. 75 pct. af dødvægten, dvs. 3 ton pr. meter vognbane. Denne enhedsvægt er benyttet i de udførte modelberegninger. Den maksimale tilladte vægt af et lastvognstog på m er 4 tons, hvilket svarer til en nyttelast på maks. 2,5 t/m. For en løstrailer på 14 m er maksimalvægten typisk ca. 3 tons svarende til 2,1 t/m. Dette betyder, at Ro-Ro skibe, som er designet til 3 t/m reelt har en overkapacitet, der betyder, at skibets skrogform er lidt for fyldig. Foretager man en nøjere afstemning af dødvægten til netop lastbiler og løstrailere, vil nyttelasten kunne reduceres med ca. 25 pct. svarende til en dødvægt på 3 tons pr. m vognbane. På grund af en slankere skrogform vil olieforbruget kunne nedsættes med 1-15 pct. i forhold til den hidtil gældende praksis. Denne tendens vil nok vinde mere indpas fremover, efterhånden som skibene bliver større og farten dermed øges. Denne udviklingstendens er ikke inkluderet i de udførte beregninger. Servicefart Ro-Ro lastskibes servicefart varierer fra knob til knob, med størst fart for de længste og dermed største skibe. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 15 % fra middelværdien (fig. 14). 1

14 Fremdrivningsmaskineri Langt de fleste Ro-Ro skibe fremdrives af medium speed-motorer, hvilket betyder, at det beregnede energiforbrug er baseret på denne teknologi svarende til et specifikt olieforbrug på,19 kg/kw time. Hjælpemaskineriet består ligeledes af medium speed motorer. Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede effekt (fig. 15). I beregningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun 1/3 af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt. Længde af vognbaner (meter) Længde mellem pp (m) Fig.11 Sammenhæng mellem skibslængde og længde af vognbaner for Ro-Ro lastskibe 32 Bredde og dybgang (m) Bredde Dybgang Længde mellem pp (m) Fig. 12 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for Ro-Ro lastskibe 11

15 35 3 Længde af vognbaner (m) Dødvægt (tons) Fig. 13 Sammenhæng mellem dødvægt og længde af vognbaner for Ro-Ro lastskibe Service fart (knob) Længde mellem pp (m) Fig. 14 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for Ro-Ro lastskibe 12

16 4 35 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem pp. (m) Fig. 15 Sammenhæng mellem skibslængde og hjælpemaskineffekt for Ro-Ro lastskibe RO-RO PASSAGERSKIBE (KONVENTIONELLE FÆRGER) Generel beskrivelse Denne skibstype er hvad man normalt forstår ved en almindelig færge, hvorfor den efterfølgende blot vil blive benævnt færge. At almindelige færger i fagkredse mere specifikt benævnes Ro-Ro passagerskibe skyldes, at disse skibe kan medtage rullende last og passagerer samtidig i modsætning til Ro-Ro lastskibene, der oftest udelukkende kun befordrer last, som tidligere beskrevet i denne rapport. De fleste Ro-Ro passagerskibe bygges som regel til at kunne medtage såvel personbiler som lastbiler og løstrailere. Når der transporteres lastbiler, skal frihøjden på vogndækket være ca. 4,5 m, mens frihøjden for færger til kun personbiltransport skal være ca. 3 m. Tunge speciallaster kan som regel transporteres på færger, som eksempelvis entreprenørmateriel og militære køretøjer. Nogle få færger er desuden indrettet som jernbanefærger, dvs. med skinner så jernbanevogne kan køres ombord (mange af Scandlines færger var/er af denne type). En færges primære opgave er som nævnt at transportere såvel biler som passagerer. Færgerne kan derudover opdeles i to kategorier, dagfærger og natfærger. Den førstnævnte type benyttes til relativt korte overfarter med en maksimal overfartstid på 6 7 timer. Dagfærgerne har ingen overnatningsfaciliteter til passagererne, dvs. kahytter, mens natfærgerne har overnatningsfaciliteter til passagererne primært i form af kahytter, men også som køjer i større rum. 13

17 Opdelingen i dag- og natfærger, betyder, at der for færgerne kan være ret stor spredning størrelsesmæssigt for samme passagerantal (fig. 16). Endvidere er nogle af de større færger konstrueret med op til flere dæk til transport af den rullende last. Herudover kan de enkelte dæk være forsynet med hængedæk, som er nogle bevægelige ekstra dæk, der kan løftes op (stuves) ved transport af lastbiler, mens man ved transport af mange personbiler kan sænke hængedækkene, så der på et enkelt hoveddæk kan føres personbiler i 2 niveauer. Med 2 lastbildæk, vil der herved kunne transporteres personbiler i 4 dæksniveauer, hvilket giver en sådan færge en ganske betydelig personbilkapacitet. Dette medfører, at der for samme skibslængde kan være en ret stor variation i antallet af personbiler, som færgen kan medføre (fig. 17). De mindste færger har en kapacitet på meget få personbiler (2-3) og enkelte har en kapacitet over 1 personbiler, mens den mest udprægede maksimalkapacitet ligger på 7-9 personbiler. I de kommende år vil man sandsynligvis se flere og flere færger med en personbilkapacitet i det øvre område, dvs. tæt på 1 personbiler. Lastekapacitet, dødvægt og nyttelast Da et Ro-Ro passagerskibs primære opgave er at befordre personbiler, er det naturligt at lade lastekapaciteten i form af antal personbiler være den karakteristiske størrelsesparameter, som færgens længde primært vil afhænge af (fig. 17). Det skal dog også nævnes, at kategoriseringen som dag- og natfærge også kan have en indflydelse på færgens størrelse, men det vil oftest være en indflydelse, der påvirker antallet af dæk, dvs. skibets højde. En færges dødvægt stiger naturligt med lastekapaciteten (fig. 19), og det har vist sig, at nyttelasten dvs. vægten af biler og passagerer, udgør ca. 6 pct. af dødvægten. Da langt de fleste færger som tidligere nævnt er i stand til at medføre lastbiler og løstrailere er der også en naturlig sammenhæng mellem personbilkapaciteten og den samlede længde af lastbilvognbaner (fig. 2). Det har vist sig statistisk, at middelværdien for færgernes nyttelast svarer til 2-3 tons pr. m vognbane (fig. 21). De viste sammenhænge i fig. 17, 2 og 21 resulterer i den viste relation mellem skibslængden og dødvægten i fig. 19. Servicefart Færgernes servicefart varierer fra lidt under 1 knob for de helt små færger op til knob for de største færger. For samme længde kan farten ofte variere indenfor et interval på +/- 15 %. fra middelværdien (fig. 22). Fremdrivningsmaskineri Langt de fleste Ro-Ro passagerskibe fremdrives af medium speed-motorer, hvilket også er tilfældet for hjælpemaskineriet. Det viser sig at, der er omtrentlig lineær sammenhæng mellem skibets størrelse (længde mellem perpendikulærer) og den installerede effekt (fig. 23). I beregningerne er det antaget, at gennemsnitligt kun halvdelen af hjælpemaskineffekten benyttes kontinuerligt. 14

18 25 2 Passagerkapacitet Længde mellem pp (meter) Fig. 16 Sammenhæng mellem skibslængde og passagerkapacitet for almindelige færger 1 8 Personbilkapacitet (PBE) Længde mellem pp (meter) Fig. 17 Sammenhæng mellem skibslængde for personbilkapacitet for almindelige færger 15

19 35 3 Bredde og dybgang (m) Bredde 5 Dybgang Længde mellem pp (m) Fig. 18 Sammenhæng mellem skibslængde samt bredde og dybgang for almindelige færger Dødvægt (tons) Længde mellem pp (meter) Fig. 19 Sammenhæng mellem skibslængde og dødvægt for almindelige færger 16

20 25 2 Antal lanemeter Antal personbiler Fig. 2 Sammenhæng mellem personbilkapacitet og længde af vognbaner til lastbiler/løstrailere for almindelige færger 4,5,6 x dødvægt/antal lanemeter (tons/m) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Længde mellem perpendikulærer (m) Fig. 21 Sammenhæng mellem skibslængde og vægt pr. m vognbane til lastbiler for almindelige færger 17

21 Servicefart (knob) Længde mellem perpendikulærer (m) Fig. 22 Sammenhæng mellem skibslængde og servicefart for almindelige færger 8 7 Hjælpemaskineffekt (kw) Længde mellem perpendikulærer (m) Fig. 23 Sammenhæng mellem skibslængde og hjælpemaskineffekt for almindelige færger 18

22 HURTIGFÆRGER Lovgivningsmæssig udvikling Inden for de sidste 4 år er antallet af bilførende hurtigfærger steget ca. 42 %, jvfr. indledningen, s.1, og der tegner sig nu et mere detaljeret billede af udviklingen end for blot få år siden. Der er gennem de senere år indhøstet en række erfaringer (ofte dyrekøbte) med hensyn til såvel konstruktion som drift og vedligehold af disse skibe, og disse erfaringer har en afsmittende indvirkning på de hurtigfærger, der fortløbende bygges. Samtidig sker der også en lovgivningsmæssig udvikling i relation til hurtigfærgerne, idet FN s søfartsorganisation IMO er i gang med at revidere det omfattende regelværk, der gælder for disse skibe, nemlig den såkaldte HSC kode (ref. 8), der trådte i kraft 1. januar Samtlige danske bilførende hurtigfærger er konstrueret og godkendt i henhold til HSC-koden, da dansk national lovgivning for disse fartøjer er identisk med den internationale lovgivning, som HSC-koden udgør. HSC kodens revision forventes afsluttet omkring 2, med en formodet ikrafttrædelse et par år senere. Revisionen omfatter bl.a. de stabilitetskrav, der stilles til færgerne i tilfælde af skade på skroget, hvorved vand kan trænge ind i skibet (lækstabilitet). Reglerne vil blive skærpet ret drastisk, og den tendens, der er set med en række af de hurtigfærger, som specielt er bygget i Italien, hvor man har en lang garage i bunden af skibet til biler, vil med stor sandsynligvis ikke fortsætte, som situationen tegner sig i øjeblikket under regelrevisionen. Det kan i øvrigt nævnes, at Danmark deltager særdeles aktivt i IMO s regelarbejde vedr. HSC-kodens revision sammen med bl.a. Australien, som er verdens førende nation med hensyn til bygning af hurtige katamaranfærger. Ud over indflydelsen som følge af ændrede internationale regler, er der i Danmark indført en helt speciel miljølovgivning for hurtigfærger, som trådte i kraft den 23. oktober 1998 (ref. 9). Disse miljøregler udgør verdens mest restriktive miljølovgivning for hurtigfærger, hvilket gør, at Danmark på internationalt plan klart indtager en særstilling, som bevirker, at en række andre lande nøje følger udviklingen i Danmark på dette felt. Lovgivningen blev til på baggrund af, at regeringen i 1996 nedsatte et såkaldt hurtigfærgeudvalg, der på 3-4 måneder skulle kulegrave, de miljøproblemer, som hurtigfærgerne gav anledning til. Udvalget færdiggjorde deres rapport i februar 1997 med en række forslag til regulering af hurtigfærgernes konstruktion og sejladsmønster, så de ikke påvirker miljøet mere end de konventionelle færger. Alle eksisterende hurtigfærger skal ifølge de nye regler miljøgodkendes, og ingen ny færgerute kan i dag etableres i Danmark eller til og fra Danmark, før der foreligger en miljøgodkendelse af ruten, dvs. godkendelse af såvel skib som selve sejlruten. Et af de meget væsentlige punkter i miljølovgivningen er kravene til den maksimale støj, disse fartøjer må udsende. Kravene betyder med stor sandsynlighed, at kun hurtigfærger, der allerede fra konstruktionsstadiet er designet til de danske særregler, fremover vil kunne komme til at sejle i Danmark. Færger, som ikke fra begyndelsen er konstrueret til disse regler vil oftest skulle ombygges, i de fleste tilfælde ved montage af ekstra eller nye lyddæmpere, hvilket ofte viser sig teknisk vanskeligt, på grund af meget begrænsede pladsforhold i maskinrummene på disse skibe. Enkeltskrogsfærger kontra katamaranfærger Som allerede påpeget i rapporten Nye færgetyper, kan de bilførende hurtigfærger opdeles i to typer, nemlig enkeltskrogsfartøjer og katamaranfartøjer med to skrog. Hovedparten (72 %) af de 19

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn

Emissioner fra skibe i havn Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2003 Emissioner fra skibe i havn Arne Oxbøl og Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Miljøprojekt Nr. 597 2001 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Tom Wismann dk-teknik, Energi & Miljø Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

LNG til Danske Færger A/S

LNG til Danske Færger A/S Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark

Bilfærgernes Rederiforening. Grønnere Færgefart i Danmark Bilfærgernes Rederiforening Grønnere Færgefart i Danmark (OSK-ShipTech 131060.3083.05) Date: 12.12.2014 Sign: ssk/khm Kunde: Kunde Navn: Kontakt person: Bilfærgernes Rederiforening Peter Wallbohm Olsen

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Kapacitetsudnyttelsesanalyse af Bornholmstrafikkens færger

Kapacitetsudnyttelsesanalyse af Bornholmstrafikkens færger Kapacitetsudnyttelsesanalyse af Bornholmstrafikkens færger Rapport 5 Lise Lyck Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Busness School Solbjerg Plads 3 C, 5. sal DK 2000 Frederiksberg Email:

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi Chief Specialist Jakob Buus Petersen Miljø og omkostningsbesparelser PAGE 2 : Ship Engineering New-building projects Engine Electrical Hull

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE

CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE FINAL REPORT CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE SUPPLERENDE UDREDNING OM BAGGRUND FOR OG KONSEKVENSER AF ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER JANUAR 2015 UDARBEJDET FOR: FEMERN A/S AF: COWI A/S 2/23

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER René Taudal Poulsen, CBS Agenda 1. Historiske forandringer Hvad skabte forandring i dansk færgefart? Hvem

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf: +45 72 54 36 34 CVR: 34372098 EAN: 5798000860674 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02.

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN. Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion

HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN. Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion Kørekort og tilkobling Kørekort Bek. nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort Godkendelse og registrering af sammenkobling Bek. nr.

Læs mere

Maritime Partenariate Scandinavia

Maritime Partenariate Scandinavia Maritime Partenariate Scandinavia Poul Knudsgaard Vice President (Site Manager & Head of Production Frederikshavn, Head of PrimeServ Four-Stroke Denmark) PrimeServ MAN Diesel Poul Knudsgaard MAN Diesel

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

VISION GRØNNE FÆRGER

VISION GRØNNE FÆRGER VISION GRØNNE FÆRGER Visionsrapport version 18.01.2013 Indhold: Visionsgruppen... 1 Visionen... 2 Fase 1... 5 Fase 2... 6 Fase 3 og 4... 7 Budget... 8 Forrentning og prisreduktioner... 11 Se også www.greenferries.dk

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Eneste danske firma på syv kontinenter: Knud E. Hansen - dansk

Eneste danske firma på syv kontinenter: Knud E. Hansen - dansk Af Finn Bruun Eneste danske firma på syv kontinenter: Knud E. Hansen - dansk skibsdesign i verdensklasse Det innovative skibsdesignfirma Knud E. Hansen A/S med hovedkontor i Helsingør og afdeling på Lindø

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Mols-Linien A/S. Ny hurtigfærge Ekstern Støj. Marts 2012. Rapportnr. 12.3380 vers. 4. Projektnr.: 11.450491 Kunde

Mols-Linien A/S. Ny hurtigfærge Ekstern Støj. Marts 2012. Rapportnr. 12.3380 vers. 4. Projektnr.: 11.450491 Kunde Ny hurtigfærge Ekstern Støj Marts 2012 Rapportnr. 12.3380 vers. 4 Projektnr.: 11.450491 Kunde Mols-Linien Færgevejen 60 8400 Ebeltoft Att.: Thomas Bisgaard Jensen Revision Version Dato Kommentarer 1 02

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Odense Staalskibsværft

Odense Staalskibsværft Odense Staalskibsværft Historie 1918 Odense Staalskibsværft grundlagt som et personligt ejet selskab ved A.P. Møller 1920 Første nybygning S/S ROBERT MÆRSK afleveres 1944 Odense Staalskibsværft omdannes

Læs mere