Kap9: Statsstøtteordninger til skibsværftsindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kap9: Statsstøtteordninger til skibsværftsindustrien"

Transkript

1 Side 1 af 27 Kap9: Statsstøtteordninger til skibsværftsindustrien Statsstøtteordninger til skibsværftsindustrien Støtte til skibsværftsindustrien har i mange år været en af de mest betydelige støtteordninger rettet mod dansk erhvervsliv. De årlige bevillinger til værftsindustrien har ligget på mio. kr. i de senere år. Det svarer til knap 10 pct. af de samlede erhvervsfremmebevillinger i Danmark. Statsstøtten til skibsværftsindustrien er ikke et særskilt dansk fænomen, men er udbredt i hele verden. De enkelte landes støtteordninger har dog forskellig form, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne støtteniveauet i de enkelte lande. Dette har bidraget til stigningerne i støtteniveauet mellem landene. EU landene har i dag vedtaget fælles støtteregler i et forsøg på at begrænse støtten til den globale skibsvæftsindustri. Et af hovedformålene med støtten til skibsværftsindustrien har været at sikre EU landene fair konkurrencevilkår på verdensmarkedet. Støtten skulle sikre værftsindustrien mod dumpingpriser og dermed sikre værftsindustrien et tilstrækkeligt niveau for de markedssegmenter, hvor værfterne er konkurrencedygtige under normale vilkår. En del tyder på, at støtten til den danske skibsværftsindustri ikke har været i stand til at fastholde en konkurrencedygtig skibsværftsindustri i Danmark. Omsætning, beskæftigelse samt antallet af nybygningsværfter i Danmark har været faldende gennem mange år. Særligt sidste halvdel af 1990 erne har været præget af mange værftslukninger. I dag er der kun to tilbageværende nybygningsværfter i Danmark med tilsammen ca ansatte. Både støtte til strukturtilpasninger og statsstøtte af defensiv karakter bør være midlertidig. Støtteordninger for værftsindustrien har eksisteret i mange år. Statsstøtten kan dermed have fået den utilsigtede effekt, at den hindrer eller sløver en naturlig omstilling og strukturtilpasning i industrien som følge af ændrede markedsforhold. Det kan derfor ikke udelukkes, at værftsstøtten kan have bidraget til at fastholde beskæftigelse og omsætning i erhvervet. Set i det lys har støtten til skibsværftsindustrien derfor ikke bidraget til hovedformål 2 i EU s formålsparagraf. Ifølge denne skulle støtten bidrage til de nødvendige strukturtilpasninger i EU. Udviklingen i den internationale markedssituation gennem de senere år taler for, at der er sket en strukturel tilpasning i skibsværftsindustrien. Nye lande har opbygget nationale værftsindustrier, der er konkurrencedygtige med værfterne i Vesteuropa. Hovedårsagen til dette er, at lønningerne er markant lavere i disse lande, da landene er mindre industrielt udviklede end fx Danmark. Denne underliggende udvikling er blevet påvirket af, at de fleste lande i verden har givet tilskud til de nationale værftsindustrier i forsøget på at fastholde markedsandele og beskæftigelse for de nationale industrier. Da alle landene støtter de nationale industrier forbliver fordelingen mellem regioner nogenlunde uændret, men støtten har ført til en stor overkapacitet i industrien. Meget tyder dog på, at udviklingen kommer alligevel, men støtten udskyder de tilpasninger, der er en naturlig følge af globaliseringen i verdensøkonomien. Selvom om støtten i Danmark har været givet for at hindre unfair konkurrence fra udenlandske værfter, så har den haft nogle uheldige konkurrenceforvridende virkninger.

2 Side 2 af 27 Studierne tyder på, at statsstøtteordningerne til værftsindustrien har medvirket til at give værftsarbejderne en højere løn i forhold til andre faggrupper i samme lokalområde. En lønforskel, der ikke kan begrundes i en gunstigere produktivitetsudvikling i værftsindustrien i forhold til andre fremstillingserhverv. Samtidig tyder analyserne på, at værfternes indtjening ikke er blevet forbedret af statsstøtteordningerne. En formodning, der stemmer overens med de mange værftslukninger op gennem 1990 erne. Struktur og opbygning i notatet Opbygningen i notatet forsøger at belyse forskellige konsekvenser af statsstøtte til den danske skibsværftsindustri. Analyserne fokuserer på de konkurrenceforvridende og samfundsmæssige virkninger af støtteordningerne. Konkret er notatet organiseret på følgende måde: 1. Formål og baggrund for statsstøtte til værfterne 2. Målopfyldelse for statsstøtteordningerne til værftsindustrien 3. Konkurrenceforvridende virkninger af statsstøtte 4. Samfundsmæssige påvirkninger af statsstøtte til værfterne 5. De samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis støtten blev fjernet De enkelte afsnit forsøger at belyse de forhold, der bør inddrages når statsstøtteordningerne til værftsindustrien skal vurderes. Denne øvelse er dels et spørgsmål om at inddrage potentielle virkninger af støtten. Og dels et spørgsmål om, hvad der er det muliges kunst i forhold til tilgængelige data og ressourcer. 1 Formål og baggrund for statsstøtte til værfterne EU landene og herunder Danmark har ydet statsstøtte i forskellige former til skibsværftsindustrien i de sidste 25 år. Hovedformålene med EU s støtte har i alle årene været: 1 at beskytte EU-landenes skibsværftsindustri mod unfair konkurrence i form af dumpingpriser, således at der kan opretholdes et tilstrækkeligt niveau for EU's værftsindustri på de markedssegmenter, hvor EU kunne forblive konkurrencedygtig under normale markedsvilkår, at tilskynde til de nødvendige strukturtilpasninger i skibsværftsindustrien i EU, at skabe ensartede konkurrencevilkår i overensstemmelse med målene for det indre marked, således at den interne EU konkurrence inden for skibsbygning sker på fair, gennemsigtige og lige konkurrencevilkår. I løbet af denne periode har de fleste skibsbygningsnationer i verden støttet de nationale værftsindustrier i forsøget på at fastholde og udbygge markedsandele. Op gennem 1980 erne og 1990 erne var det navnlig lande i Fjernøsten, der udbyggede kapaciteten og vandt markedsandele i forhold til de vestlige lande. Den øgede kapacitet resulterede i stærkt faldende priser på nybygninger til værftsindustrien og stor overkapacitet i branchen. Overkapacitet har medført en aggressiv prispolitik blandt landene og har ført til en konkurrence på statslige subsidier mellem landene. Støtten til værftsindustrien har til formål at bidrage til de nødvendige tilpasninger og samtidig sikre, at det sker uden alt for store sociale omkostninger for de ansatte i industrien og i de berørte regioner. Det defensive formål har op gennem 1990'erne været det fremherskende, hvor de enkelte lande har støttet de nationale skibsværfter for at modvirke unfair konkurrence fra konkurrenter i andre lande. Målet er, at støtten kan være

3 Side 3 af 27 med til at opretholde beskæftigelsen i skibsværftsindustrien, indtil markedsforholdene er normale. EU har gradvist mindsket det maksimale niveau for statsstøtten i de enkelte lande. Den maksimale støtte var i 1987 på 28 pct. af skibets kontraktsum, mens den siden 1992 har været på maksimalt 9 pct. Den danske støtte er mindsket i takt med EU's reduktion af den maksimale støtteprocent og er i dag på det maksimalt tilladte niveau på 9 pct. Reduktionen af EU-satsen er sket for at tilskynde EU s værftsindustri til at skærpe deres konkurrenceevne samt begrænse overkapaciteten i sektoren. I EU har flere lande udover driftsstøtten tillige ydet omstruktureringsstøtte til værfter i krise. Det har ført til store forskelle i den støtte, de enkelte værfter har modtaget. Denne form for støtte har modarbejdet målsætningen om at etablere ensartede konkurrencevilkår i værftsindustrien. Støtten til omstrukturering har i nogle EU-lande været begrundet i særlige regionale hensyn for at opretholde beskæftigelsen i områder med betydelig arbejdsløshed. Dette har været tilfældet for værfter i det tidligere DDR, der med statsstøtte har opbygget et nyt og moderne produktionsapparat. I nogle tilfælde er kapaciteten blevet overskredet i forhold til EU-godkendelsen og har dermed været med til at fastholde eller øge overkapaciteten og modvirket industriens tilpasning til verdensmarkedet. 2 Danmark har valgt ikke at benytte andre støtteordninger end den kontraktbetingede driftsstøtte. Danmark benytter således ikke støtteordninger begrundet i regionale forhold, omstruktureringer, miljøforbedrende aktiviteter, innovation eller forsknings- og udviklingsaktiviteter. Statsstøtte til den danske skibsværftsindustri Gennem årene har forskellige ordninger haft til formål at yde støtte til den danske skibsbygningsindustri. Forskellige ordninger gennem årene har været: Hjemmemarkedsordningen, hvor Nationalbanken overtog Skibskreditfondens obligationer til kurs pari og bar kurstabet. Ordningen startede i 1977 og fungerede indtil Under denne ordning var støtten knyttet til finansieringen af skibet. Inflationsgarantiordningen, hvor Erhvervsministeriet kompenserede for inflationsudviklingen i forhold til den pålydende rente på Skibskreditfondens obligationer. Denne ordning startede i 1986 og fungerede indtil 1993, men indebærer administration indtil udløbet af de udstedte obligationer i Støtten var under denne ordning formelt knyttet op på rederen. Rentestøtteordningen, hvor der blev ydet støtte til reduktion af reders kontraktmæssige omkostninger ved kontrahering af et skib på et dansk værft. Denne ordning trådte i kraft i 1994 og fungerede indtil Rentestøtteordningen gør det muligt at beregne statens støtteforpligtelser præcist på grundlag af de afgivne tilsagn. Driftstøtteordningen, hvor der nu ydes direkte kontraktbetinget støtte til værfter til nedbringelse af kontraktprisen i forbindelse med skibsbygning. Denne ordning trådte i kraft i 1999 og udløb ultimo Reglerne indebærer, at der kan gives op til 9 pct. af kontraktværdien i direkte driftsstøtte til nybygning af skibe med en kontraktværdi på over 10 mio. Euro. Mens der kan ydes op til 4,5 pct. af kontraktværdien i støtte til ombygninger og til skibe med en kontraktværdi på under 10 mio. Euro. Fra 1. Januar 2001 ophørte den gældende EU-forordning om støtte til skibsbygning i form af driftsstøtte til nybygning og ombygning af skibe. Ordningen har en 3 årig overgang, der sikrer støtte efter driftsstøtteordningen for skib leveret inden udgangen af Derefter eksisterer, der ingen direkte støtteordninger for skibsværftsindustrien i EU.

4 Side 4 af 27 I perioden har omfanget af den samlede danske støtte til danske skibsværfter beløbet sig til ca. 8,4 mia. kr. opgjort i 2001 priser. 3 Dette beløb dækker over forskellige ordninger, hvor formålet har været at støtte danske værfter, jf. ovenfor. De statslige udbetalinger til værfterne i Danmark har siden 1996 ligget på mio. kr. årligt jf. tabel 1. I 2000 og 2001 modtog to danske værfter henholdsvis 96 pct. og 99 pct. af den samlede udbetalte skibsværftsstøtte. Omregnes den udbetalte støtte i 2000 og 2001 til støtte pr. medarbejder direkte beskæftiget på danske værfter, så svarer det til en støtte på ca kr. Imidlertid peger blandt andet Skibsværftsforeningen på, at en væsentlig del af arbejdet på danske værfter sker med hjælp af underleverandører, som arbejder direkte på værfterne. Det drejer sig fx om elektrikere og malere. Ifølge Skibsværftsforeningen udgør denne type arbejde pct. oveni de direkte ansatte på værfterne. Herudover er det klart, at skibsværftsindustrien ligesom andre erhverv skaber beskæftigelse hos en bred vifte af underleverandører, fx leverandører af motorer, ventiler mv. Beregninger fra Danmarks Statistik viser, at for hver 10 ansatte på værfterne, så er der 7 ansatte i andre erhverv, som på den ene eller anden måde er afhængig af skibsværftsindustrien. 4 Indregnes beskæftigelsen hos de underleverandører, der arbejder på værfterne og andre typer af underleverandører kommer støtten pr beskæftiget ned på ca kr. pr ansat, jf. tabel 1. Tabel 1: Støtte, beskæftigelse og løn på værfterne, År Støtte 1 (millioner kr.) Beskæftigede Beskæftigede inkl. Faste underleverandører Beskæftigede inkl. Beskæftigelse i andre erhverv Støtte pr. beskæftiget (tusinde kr.) Støtte pr beskæftiget inklusiv faste underleverandører Støtte pr beskæftiget inklusiv beskæftigelse i andre erhverv Anm. 1: Beløbet indeholder kun støtte givet som kontraktbetinget støtte under hhv. rentegaranti- og driftstøtteordningen, dvs. for nybygningskontrakter indgået efter Anm. 2: Opgjort som gennemsnitlig årlig beskæftigelse på de værfter, der har modtaget statsstøtte til nybygninger i det pågældende år. Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen, Dansk Metal, Købmandstandens Oplysningsbureau og Skibsværftsforeningen.

5 Side 5 af 27 Skibsværftsstøtten i andre lande Internationalt har skibsværftsindustrien været præget af omfattende statsstøtte såvel direkte som indirekte. Tabel 2 indeholder en oversigt over niveauet for den direkte driftbetingede støtte i en række europæiske lande. EU-landenes driftsstøtte er baseret på Rådets forordning 1540/98 om støtte til skibsbygning. Norge følger de samme regler som medlem af EØS-samarbejdet. Der er imidlertid forskel på, hvordan støtten udbetales i de enkelte lande, hvorfor en direkte sammenligning må tages med et forbehold. I Danmark udbetales driftsstøtten ved skibets levering. En anden model er at udbetale halvdelen ved kontraktindgåelse og halvdelen ved levering. Andre fordeler støtten over produktionsårene. Endelig kan der fastsættes et årligt maksimumsbeløb, som fordeles efter den forventede produktion i det kommende år. Ved denne model vil den endelige støtteprocent afhænge af årets produktion (men må ikke overstige 9 pct.). Tabel 2: Hovedtal for driftsstøtte til skibsværfter og støtteprocent i udvalgte europæiske lande 1996 og 1999/2000 Land Støttebeløb (mio. kr.) Antal ansatte Støtte pr. i nybygningsindustrien (tusinde beskæftiget kr.) Støtteprocent Danmark Tyskland ,6 7,5 Spanien ,6 9 Frankrig Italien ,9 9 Portugal Holland ,2 9 Storbritannien Finland Sverige Grækenland Norge Anm. 1: Bemærk tallene for støtteudbetalinger og ansatte i værftsindustrien er kun opdateret til 1999.

6 Side 6 af 27 Anm. 2: De oplyste støttebeløb for 1996 er baseret på medlemsstaternes egne oplysninger og er indsamlet og bearbejdet af EU-kommissionen. De oplyste støtteprocenter er for 2000, mens støttebeløb er for 1999 undtagen for Tyskland (1998) og Holland (2000). Sverige producerer stort set kun skibe til det svenske forsvar, og der findes ingen egentlig værftsstøtte. Den græske værftsindustri er blevet kraftigt mindsket i 1990 erne, men muligheden for 9 pct. driftsstøtte er netop blevet bekræftet i forbindelse med fornyet aktivitet på et værft. Kilde: Skibsværftsforeningen, 2002, EU-kommissionen. Rapport om statsstøtte til skibsbygningsindustrien i 1996, maj 1999, AWES Annual Report og AWES Annual Report Samt oplysninger indhentet af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Tabel 2 viser alene driftsstøtte, omfattende direkte kontraktrelateret støtte samt fx lån på gunstige vilkår eller skattefordele. Danmark har alene ydet direkte driftsstøtte. Udover den direkte statsstøtte ydes der en lang række andre former for støtte til værftsindustrien. Der er ydet støtte til omstrukturering i Spanien, Frankrig, Italien, Portugal og Tyskland. Tyskland, Finland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Grækenland har ydet regionalstøtte. Dertil kommer udviklingsbistand, som er benyttet i Tyskland, Spanien, Holland og Frankrig. Hertil kommer støtte ydet ad andre kanaler, som fx finansieringsordninger, skattekompenserende ordninger, støtte til forskning og udvikling, generelle forbedringer af vilkårene i den maritime sektor eller for redere. Alle ordninger har i større eller mindre grad været rettet mod at hjælpe værfterne. Uden for Europa har skibsbygningsstøtte antaget andre former end driftsstøtte, hvilket gør det særdeles vanskeligt at kvantificere den. I USA har skibsbygningsindustrien været beskyttet af den protektionistiske Jones Act, der foreskriver at cabotage, dvs. indenrigssejlads mellem amerikanske havne alene kan foregå på skibe bygget på amerikanske værfter, bemandet med amerikansk besætning og under amerikansk flag. Hertil kommer, at USA tilbyder offentligt støttet finansiering på op til 25 års kredit. Dette har sikret amerikanske værfter et minimum af ordrer, selv om den amerikanske værftsindustri i en årrække ikke har formået at gøre sig gældende på verdensmarkedet. I 1997 og 1998 havde USA 2 pct. af verdensmarkedet. Koreansk skibsbygningsindustri støttes indirekte gennem det statskontrollerede koreanske finansieringssystem. De seneste års kapacitetsudvidelser ønskes udnyttet, og koreanerne vinder markedsandele ved særdeles konkurrencedygtige priser. Den koreanske værftsindustri er tillige gældsplaget og stærkt afhængig af salg af skibe for at kunne generere udenlandsk valuta til gældsbetjeningen. Ifølge Kommissionens vurderinger har værfterne haft mulighed for at fastsætte meget lave afsætningspriser med de koreanske banker som et reelt sikkerhedsnet. Bankerne har stillet kapital til rådighed for gældstyngede værfter. Se endvidere afsnit 3. 2 Målopfyldelse for støtten til skibsværftsindustrien Formålet med støtte til værftsindustrien har som nævnt været at sikre den danske værftsindustri. Støtten skulle imødegå unfair konkurrence, således at danske skibsværfters markedsandele, der kunne opretholdes på markedsmæssige vilkår kunne bevares. Hvorvidt dette er lykkedes er belyst ved hjælp af en række forskellige indikatorer der fokuserer på

7 Side 7 af 27 forskellige aspekter af markedsudviklingen i skibsværftsindustrien i både Danmark og internationalt. Udviklingen i den danske skibsværftsindustri Værftsindustriens samlede produktion (opgjort i faste priser) har været faldende siden midten af 1970'erne, jf. figur 1. 5 Den faldende produktion skal ses i sammenhæng med værftskrisen i årene , hvor værfterne i Nakskov, Helsingør og Ålborg lukkede. Figur 1 Produktionsværdi i værftsindustrien , opgjort i 1995-priser Note: Omfatter skibsværfter og bådbyggerier. Kilde: Nationalregnskabs IO-tabel, Danmarks Statistik, Faldet i produktionsværdi i midten af 1980'erne afspejler sig også i værftsindustriens samlede beskæftigelse, jf. figur 2. Antallet af beskæftigede toppede i midten af 1970'erne med over beskæftigede i værftsindustrien. 6 I årene efter 1985 faldt beskæftigelsen brat som følge af en række værftslukninger til et niveau på omkring ansatte. De seneste års værftslukninger har betydet et yderligere fald i beskæftigelsen siden Værftsindustriens beskæftigelsesmæssige betydning er udover den generelle aktivitet i industrien påvirket af anvendelsen af underleverandører. Det gælder både danske underleverandører og importindholdet i produktionen. En øget brug af underleverandører vil normalt føre til en lavere beskæftigelse i selve værftsindustrien. Leverancerne fra øvrige danske leverancer har varieret en del gennem årene og har derfor haft en vis betydning den samlede beskæftigelse i erhvervet. Figur 2 Beskæftigelse i skibsværftsindustrien,

8 Side 8 af 27 Note: Den samlede beskæftigelse i værftsindustrien inkluderer antallet af selvstændige i branchen, der dog udgør en meget lille del af den samlede beskæftigelse. Kilde: Nationalregnskabs IO-tabel, Danmarks Statistik, I de seneste år har værftsindustrien oplevet store omvæltninger. Perioden fra 1996 til 2001 har været præget af stærk international konkurrence, der har medført en række danske værftslukninger. Dette afspejles i værftsindustriens omsætning og beskæftigelse i perioden Omsætningen i værftsindustrien er siden 1996 faldet fra ca. 8,7 mia. kr. til ca. 6,7 mia. kr. i Beskæftigelsen på nybygningsværfterne som modtager lang hovedparten af den samlede danske værftsstøtte ligger i øjeblikket på ca personer, jf. tabel 3 7. Tabel 3 Omsætning og beskæftigelse på danske værfter, År Omsætning (mia. kr.) 8,7 8,0 7,6 7,8 5,9 6,7 Beskæftigede nybygning Anm.: Tallene for værftsindustriens omsætning inkluderer også både byggerier mv. Denne del udgør dog kun en mindre del af værftsindustriens omsætning. Kilde: Danmarks Statistik, Industriens Omsætning og Skibsværftsforeningen. Faldet i beskæftigelsen i erhvervet gennem de seneste år skyldes flere værftslukninger i perioden, jf. tabel 4. Siden 1996 har i alt 5 betydelige nybygningsværfter i Danmark drejet nøglen om. Ingen af lukkede skibsværfter er blevet rekonstrueret med fokus på nybygningsaktiviteter. Og senest i januar 2002 har Ørskov Christensen reduceret medarbejderstaben kraftigt.

9 Side 9 af 27 Tabel 4 Skibsværftslukninger i Danmark B&W Skibsværft A/S Lukket 1996 Nordsøværftet A/S Lukket 1997 Danyard A/S Lukket 1999 Aarhus Flydedok A/S Lukket 1999 Svendborg Værft A/S Lukket 1999 Kilde: Egne oplysninger De mange lukninger i skibsværftsindustrien gennem de seneste år har medført en situation med kun to specialiserede nybygningsværfter tilbage samt et mindre antal reparations- og nybygningsværfter specialiseret i mindre skibstyper. Odense Staalskibsværft er Danmarks største værft med ca ansatte på Fyn og en omsætning på knap 3,4 mia., jf. boks 1. Dernæst følger Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn med omkring 700 ansatte og en omsætning på ca. 850 mio. kr. indtil omlægningerne i starten af Boks 1: Odense Staalskibsværft og Ørskov Christensens Staalskibsværft Odense Staalskibsværft Det A. P. Møller ejede Lindøværft er Danmarks største værft med ca ansatte. Værftet er specialiseret i at bygge supertankere og containerskibe og fremstår som et af de teknologisk førende i verden. I de senere år har værftet primært bygget skibe for A. P. Møller gruppen. I perioden byggede værftet en serie på 6 af verdens største dobbelt skrogede supertankere. Værftet byggede i supertankere til et rederi i Saudi Arabien. Siden 1996 har værftet hovedsageligt bygget på en serie på i alt 21 af verdens største containerskibe, hvoraf det seneste blev leveret i december Værftet har i 2001 fået en ordre om at bygge 2 forsynings- og støtteskibe til det danske forsvar, som leveres i hhv og Produktionen påbegyndes i Odense Staalskibsværft Gruppen har i de senere år opkøbt en række udenlandske værfter i blandt andet Østersøområdet. Værftet har i 1990'erne købt to værfter i Estland og et i Litauen, der primært fungerer som underleverandører til værftet på Fyn. I 1998 købte værftet Volkswerft Stralsundværftet i det tidligere Østtyskland. Dette værft fremstår på linie med værftet på Fyn som et af de teknologisk mest veludviklede værfter i verden.

10 Side 10 af 27 Værftet producerer lidt mindre skibe end værftet på Fyn. Selskabet havde dog i regnskabsåret 2000 et negativt resultat. Endelig er Odense Staalskibsværft medejer af et reparationsværft ved Suez-kanalen i Egypten. Ørskov Christensens Staalskibsværft Det familieejede værft blev grundlagt i 1958 af Arne Ørskov Christensen og er beliggende i Frederikshavn. Værftet omsætter for ca. 650 mio. kr. om året og beskæftiger knap 700 medarbejdere, hvoraf ca. 625 er timelønnede. Værftet har i foråret 2002 annonceret en kraftig reduktion i produktionen i Frederikshavn, der vil medføre en markant lavere beskæftigelse på værftet. Værftet er specialiseret i at bygge en række mindre skibstyper, blandet andet trawlere, forsyningsskibe samt mindre containerskibe. I 2001 afleverede værftet 3 trawlere og havde pr en række mindre skibe i ordrebogen. Desuden havde værftet en stigende omsætning på reparationssiden, der er vokset markant i de senere år. Set over en bred kam er der ikke noget, der tyder på, at støtten til den danske skibsværftsindustri har været i stand til at fastholde en konkurrencedygtig skibsværftsindustri i Danmark. Omsætning, beskæftigelse samt antallet af nybygningsværfter i Danmark har været faldende gennem årene. En udvikling der er taget til i den sidste halvdel af 1990 erne illustreret ved en stribe værftslukninger. Hovedformål 1 med EU s statsstøtteordninger er ikke opfyldt for Danmark. Støtten skulle sikre værftsindustrien mod dumping priser og dermed sikre værftsindustrien et tilstrækkeligt niveau for de markedssegmenter, hvor værfterne er konkurrencedygtige under normale vilkår. Både støtte til strukturtilpasninger og statsstøtte af defensiv karakter bør være midlertidig. De nuværende støtteordninger for værftsindustrien har udviklet sig til at være permanente. Statsstøtten kan dermed have fået den utilsigtede effekt, at den hindrer en naturlig omstilling og strukturtilpasning i industrien som følge af ændrede markedsforhold. Det kan derfor ikke udelukkes, at værftsstøtten kan have bidraget til at fastholde beskæftigelse og omsætning i erhvervet. Set i det lys har støtten til skibsværftsindustrien derfor ikke bidraget til hovedformål 2 i EU s formålsparagraf. Ifølge denne skulle støtten bidrage til de nødvendige strukturtilpasninger i EU. Den internationale markedssituation for skibsværftsindustrien Skibsværftsindustrien kan i høj grad karakteriseres som et internationalt marked. Rederne bestiller skibene hos de værfter, hvor prisen for rederen er mest fordelagtig. Danske skibsværfter er derfor i direkte konkurrence med værfter i Sydkorea og Kina. Den globale markedssituation er derfor det relevante sammenligningsgrundlag, når udviklingen i markedsandele mellem lande og regioner skal belyses. De fleste skibstyper er karakteriseret som standardvarer, hvor der ikke er markante kvalitetsforskelle mellem de enkelte regioner. En VLCC supertanker har ikke en nævneværdig højere kvalitet, hvis den er bygget i Vesteuropa fremfor i Fjernøsten. Der

11 Side 11 af 27 kan dog være kvalitetsforskelle indenfor nogle specialiserede skibstyper, der kan forklare visse pris og kvalitetsforskelle. Værftsindustrien er præget af hård international konkurrence og en stigende globalisering. Produktionen af de enkelte varer bliver i dag i højere grad lagt i de lande hvor det økonomisk set er mest hensigtsmæssigt. Den større arbejdsdeling mellem verdens lande har således betydet, at de fleste industrialiserede lande har derfor generelt tabt markedsandele til mindre udviklede regioner. Denne udvikling ses også i værftsindustrien, hvor der gennem de seneste år er sket kraftige forskydninger i de enkelte landes markedsandele på verdensmarkedet. De mest fremtrædende aktører på nybygningsmarkedet er i dag Japan, Sydkorea og Vesteuropa. Herefter følger Kina samt en række lande i Østeuropa. Tabel 5 viser fordelingen af tilgangen af nye ordrer. Det fremgår, at Sydkorea vinder stadig større markedsandele. I 2000 fik de koreanske værfter 35 pct. af de nye ordrer mod 26 pct. i Kina er i de senere år blevet en mere synlig aktør på markedet, dog især indenfor særligt arbejdskraftintensive skibstyper. Det er imidlertid EU-kommissionens vurdering, at strukturelle problemer i såvel de kinesiske værfter som den kinesiske økonomi næppe vil tillade Kina at blive en større konkurrent på det internationale skibsbygningsmarked i de nærmeste år. Tabel 5 Den relative fordeling af tilgangen af nye ordrer i KBT Region Japan 34,0 41,2 32,7 35,7 38,8 34,1 26,8 25,9 Sydkorea 26,5 18,0 23,6 23,3 29,9 25,7 34,3 35,6 Vesteuropa 25,0 21,9 24,6 21,3 17,7 25,8 16,3 17,5 Østeuropa 6,7 10,3 9,1 7,3 3,9 5,1 6,8 - Kina 3,1 3,2 4,7 7,2 5,4 3,6 10,4 - Resten 4,8 5,4 5,2 5,2 4,3 5,6 5,5 21 I alt pct I alt (mio. KBT) 13,5 16,4 17,9 16,5 22,6 18,2 18,4 29,7 2 Anm. 1: I tallene for 2000 skelnes, der ikke mellem Vesteuropa og Østeuropa, men oplyses alene et tal for Europa. I tallene for 2000 indgår Østeuropa og Kina i resten af verden. Anm. 2: KBT eller kompenserede bruttotons er et mål, der kombinerer skibets størrelse med den mængde arbejdskraft, der kræves til den konkrete skibstype. KBT stiger med graden af kompleksitet i produktionen af skibet. Kilde: Lloyds Register, World Shipbuilding Statistics, december CESA, Committee of EU Shipbuilders Associations, 2000.

12 Side 12 af 27 Japan og Vesteuropa har siden 1993 tabt markedsandele bortset fra i 1998, hvor krisen i Sydøstasien fjernede finansieringsgrundlaget for værftssektoren, specielt for Sydkoreas vedkommende. Udviklingen er vendt igen allerede fra 1999, hvor Vesteuropas andel af de nye ordrer kun udgjorde 16,3 pct. En udvikling der er bekræftet i Udviklingen har gjort, at de europæiske værfter efterhånden alene er dominerende inden for produktionen af passagerskibe. Opgørelser fra EU Kommissionen viser, at hvis ikke passagerskibene indregnes i statistikkerne, så ville Vesteuropas andel af den samlede tilgang af nye ordrer ligge under 10 pct. 9 Men også det sidste europæiske domæne er under pres. Europæiske krydstogtsoperatører har i enkelte tilfælde bestilt nye skibe hos asiatiske værfter, der således har mulighed for at opbygge kompetence inden for dette segment. Produktionen af de største og teknologisk mest komplekse containerskibe finder stadig i stor udstrækning sted i Europa. Men i de sidste år har særligt Sydkorea fokuseret på containerskibsmarkedet og har formået at overtage markedsandele. Foreløbig for de mindre teknologikrævende typer af containerskibe. Sydkorea bygger dog fortsat flest godsskibe, især tankskibe. Den samlede skibsbygningskapacitet i verden vurderes at udgøre 21,1 mio. KBT i 2000 og 24,1 mio. KBT i 2005, jf. tabel 6. Sydkoreas andel af produktionskapaciteten ventes at vokse, mens de vesteuropæiske lande, de såkaldte AWES-landes, og Japans relative andel af kapaciteten ventes at gå tilbage. 10 Det er desuden værd at bemærke, at Kinas andel af den internationale kapacitet er steget. Kina har i de senere år foretaget betydelige kapacitetsudvidelser. Tabel 6: Produktionskapacitet fordelt på regioner (pct.) Region Produktion Kapacitet pct AWES 25,7 23,6 22,7 22,0 Japan 38,9 36,8 32,7 30,7 Sydkorea 20,1 23,7 22,7 24,9 Kina 3,5 5,8 6,2 6,6 Resten 11,8 10,1 15,6 15,8 Total (mio. KBT) 14,4 17,1 21,1 24,1 Note: Analysen af udviklingen i skibsbygningskapaciteten er foretaget af AWES i samarbejde med den japanske skibsbygningssammenslutning SAJ, og er siden opdateret af AWES.

13 Side 13 af 27 Kilde: AWES Annual Report Figur 3 illustrerer udviklingen i den samlede produktion på verdensbasis, sammenholdt med det skønnede behov for bygning af nye skibe i perioden samt den estimerede kapacitet for Behovet er opgjort på baggrund af de eksisterende skibes alder og det forventede transportbehov. Figur 3: Produktion, nybygningsbehov og kapacitet Kilde: Awes Annual Report og Lloyds Register, World Shipbuilding Statistics, December Det fremgår, at kapaciteten forventes langt at overstige behovet for skibsproduktion. I slutningen af 1990 erne lå produktionen over behovet, hvilket afspejler en øget efterspørgsel på grund af det lave prisniveau. For at udnytte det aktuelle prisniveau bliver der købt flere skibe, end der reelt er behov for. De kapacitetsudvidelser, der er set i de senere år i Asien, i form af såvel etablering af nye værfter som udbygning og effektivisering af eksisterende værfter, ventes at fortsætte. AWES vurderer, at når ordretilgangen er steget mere end behovet for at tilføre nye skibe til den internationale handelsflåde, må der finde en udjævning af ordreaktiviteten sted over de kommende år. Med andre ord kan der ventes færre ordrer i værfternes ordrebøger. Der er således ingen forventninger om en højere udnyttelsesgrad af kapaciteten på verdensplan. Der vil fortsat være en betydelig overskudskapacitet. Den store overskudskapacitet vil formentlig medvirke til, at værfterne forsøger at holde priserne i bund for at skaffe købere og udnytte kapaciteten. Udviklingen i det internationale marked for nybygninger viser, at specielt de nyindustrialiserede lande i Asien har vundet markedsandele på bekostning af Vesteuropa og Japan gennem de senere år. At en række danske værfter er lukket op gennem 1990 erne kan ikke isoleret set tages som udtryk for at støtten til skibsbygningsindustrien har været nytteløst eller ikke tilstrækkelig stor til at udjævne unfair konkurrence fra det globale marked. Flytning af

14 Side 14 af 27 produktion fra et land til et andet er en helt normal del af den stigende internationale arbejdsdeling. En arbejdsdeling, der betyder, at produktionen af forskellige varer har tendens til at placere sig der, hvor betingelserne er bedst. En udvikling der også ses i en række andre brancher som fx tekstil- og bilindustrien. Fælles for disse brancher og for værftsindustrien er, at ufaglært arbejdskraft spiller en stor rolle i produktionen. Den internationale arbejdsdeling gør, at de enkelte lande og regioner specialiserer sig i de dele af værdikæden, hvor de har den største konkurrencefordel. En udvikling der er til fordel for både de rige og de fattige lande. Hvis det er tilfældet, så vil strukturtilpasningen i værftsindustrien ske uanset om industrien modtager støtte eller ej. Tilpasningen vil blot ske hurtigere, hvis der ikke blev givet støtte til branchen. Udviklingen i den internationale markedssituation gennem de senere år taler for, at der er sket en strukturel tilpasning i skibsværftsindustrien. Nye lande har opbygget nationale værftsindustrier, der er konkurrencedygtige med værfterne i Vesteuropa. Hovedårsagen til dette er, at lønningerne er markant lavere i disse lande, da landene er mindre industrielt udviklede end Danmark. Denne underliggende udvikling er blevet påvirket af, at de fleste lande i verden har givet tilskud til de nationale værftsindustrier i forsøget på at fastholde markedsandele og beskæftigelse for de nationale industrier. 3 Markedspåvirkning konkurrenceforvridende virkninger Selvom statsstøtte til værfterne har været givet for at mindske virkningerne af unfair konkurrence fra andre lande, så vil støtte til udvalgte sektorer eller virksomheder altid have en konkurrenceforvridende virkning. Formålet med statsstøtten er at hjælpe bestemte dele af markedet, fx bestemte virksomheder eller brancher. De virksomheder der opnår støtte vil derfor altid blive bedre stillet end de virksomheder, der ikke modtager støtte. Markedsmæssige påvirkninger af en statsstøtteordning bør derfor altid starte med generelle overvejelser om, hvordan en støtteordning kan have konkurrenceforvridende virkninger. De markeder/segmenter, der potentielt kan påvirkes af en støtteordning bør indgå i vurderingen når statsstøtteordninger evalueres. Konkurrenceforvridende virkninger af statsstøtte bør inddrage alle de markeder, hvorpå de virksomheder, der modtager statsstøtte opererer. Det gælder i første række de direkte virkninger på de markeder, der er direkte aftagere af varer, der produceres i industrien. Statsstøtte kan have afledte virkninger på brancher der mere indirekte er i konkurrence med virksomheder, der modtager statsstøtte. Det gælder fx, hvis de virksomheder, der modtager støtte, bruger den forbedrede konkurrenceposition til at erobre markedsandele i relaterede erhverv, der ikke direkte er omfattet af støtteordninger. Endelig kan statsstøtte til bestemte virksomheder have afledte virkninger på faktor- eller inputmarkederne, der leverer til industrien. Det gælder arbejdskraft og underleverandører til de virksomheder, der leverer til de virksomheder, der modtager statsstøtte. Produktmarkeder En sektorstøtteordning som til skibsværftsindustrien virker ikke umiddelbart konkurrenceforvridende på nybygninger i Danmark, da alle danske værfter som udgangspunkt har lige muligheder for at opnå statsstøtte. En særskilt støtte til den danske skibsværftsindustri sikrer derimod danske værfter en konkurrencefordel på verdensmarkedet i forhold til værfter, der ikke modtager statsstøtte.

15 Side 15 af 27 De konkurrencemæssige virkninger af statsstøtten til dansk værftsindustri i forhold til udlandet fås umiddelbart ved at se på værfternes præstation. Fx danske værfters samlede markedsandele i forhold til andre EU lande og verdensmarkedet som helhed. Andre umiddelbare forvridende virkninger af værftsindustrien fås ved at analysere indtjening, omkostninger samt en kvalitativ vurdering af den strukturelle udvikling i industrien. Det gælder blandt andet opstart af nye virksomheder, virksomhedslukninger samt fusioner og opkøb i industrien. De konkurrencemæssige virkninger af støtteordningerne til værftsindustrien bør hovedsageligt analyseres ud fra, hvordan statsstøtten virker på de internationale markeder. Det gælder dels i forhold til konkurrencesituationen i de øvrige EU lande og dels konkurrencesituationen på verdensmarkedet. Skibsværftsindustrien er dog atypisk, da de fleste lande i verden giver statsstøtte til de nationale industrier. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om støtten i det enkelte land er konkurrenceforvridende, når også værftsindustrierne i andre lande giver støtte. De fleste lande angiver som hovedformål, at støtten er af defensiv karakter for de andre lande gør det samme. Der er således tale om en ond spiral, hvor landene kommer til at konkurrere på statsstøtte. De relevante kriterier for at vurdere om statsstøtte virker konkurrenceforvridende er derfor ikke kun, om støtten er konkurrenceforvridende, men om støtten er mere konkurrenceforvridende end i andre lande. I praksis er det en vanskelig sag at vurdere størrelsen af den faktiske støtte, da støtteordningerne ofte er komplicerede og har forskellig karakter i de enkelte lande. Analyserne af de konkurrenceforvridende virkninger af støtte til den internationale værftsindustri har i den vestlige verden hovedsagelig været analyseret i EU og OECD regi. Dels fordi EU har koordineret fælles statsstøtteregler blandt EU landene. Og dels fordi støtten er et internationalt anliggende, hvor de nationale regeringer spiller en mindre rolle. Princippet om internationale vurderinger bør gælde for alle statsstøtteordninger, der har karakter af sektorstøtteordninger, da sektorstøtte har en mindre konkurrenceforvridende virkning på nationalt plan. Eksempelvis har EU Kommission udarbejdet en række analyser af de konkurrencemæssige virkninger af statsstøtte til den Sydkoreanske værftsindustri. Årsagen til, at Sydkorea har vundet markedsandele er blandt andet de meget lave priser på koreanske skibe. En årsag til dette er, at de koreanske lønninger er lavere end i Europa, og at værfterne har en højere produktivitet. En anden årsag er, at den japanske yen og den koreanske won er faldet overfor USD, som er international handelsvaluta for skibe. Hvilket i sig selv har gjort værftsindustrien mere konkurrencedygtige i disse lande. En udvikling der også afspejles i de generelt faldende priser på nybygninger siden Der er dog en udbredt opfattelse i værftsindustrien om, at valutakurs fald og bedre produktivitet på de koreanske værfter ikke er de eneste forklaringer på en mere konkurrencedygtig værftsindustri. Opfattelsen er, at de koreanske værfter dumper priserne for nybygninger for at tiltrække nye ordrer til priser der ligger langt under de reelle produktionsomkostninger. Det har dog været svært at eftervise disse påstande, da der ikke gives direkte statsstøtte til den koreanske værftsindustri. Påstandene har i stedet gået på, at de koreanske værfter

16 Side 16 af 27 systematisk har oparbejdet store gældsposter, som derefter er blevet overtaget og nedskrevet af statslige myndigheder. EU-kommissionen har analyseret påstandene om statsstøtte i den koreanske værftsindustri i gennem de seneste år. Resultaterne er blevet præsenteret i 4 rapporter til Rådet af industriministre i EU. Heri konkluderer Kommissionen, at Sydkorea opnår ordrer på baggrund af et urealistisk lavt prisniveau under produktionsprisen netop for at kunne udnytte den store kapacitet, som er blevet kraftigt udvidet siden Konkret har Kommissionen forsøgt at beregne de faktiske omkostninger ved konkrete nybygninger. Det sker ved at inddrage de relevante omkostninger for selve skibsbygningen og for selve værftet. Modellen inkluderer direkte omkostninger som materialer, arbejdskraft og udstyr mv., samt indirekte omkostninger som finansiering af skibet og produktionsanlæg, faste omkostninger og forsikring mv. Den beregnede pris inkluderer også en avance på 5 pct. for at afspejle afkastet til den kapital, der er investeret i værftet. Resultaterne af Kommissionens analyser er, at priserne på nybygninger i Sydkorea systematisk ligger under de reelle omkostninger, der forbundet med at bygge skibene. I gennemsnit har kontraktprisen på nybygninger i Korea ligget ca. 15 pct. under den reelle pris for skibene. Dette indikerer, at støtten til den sydkoreanske værftsindustri reelt er højere end i EU landene. Analyserne skal ses som eksempel på, hvordan man kan bruge økonomiske analyseværktøjer til at beregne konkurrenceforvridende virkninger af statsstøtte. Resultaterne fra analyserne har medvirket til, at Danmark sammen med resten af EU har opfordret Kommissionen til at anlægge en sag ved verdenshandelsorganisationen WTO mod Korea for unfair priskonkurrence på skibsbygningsområdet. Faktormarkeder Statsstøtte til nybygninger i skibsværftsindustrien stiller ikke blot virksomhederne i en bedre konkurrencesituation på markedet for nybygninger, men også på faktormarkederne. Faktormarkederne eller især arbejdsmarkedet kan påvirkes af, at de virksomheder, der modtager statsstøtte kan bruge den forbedrede konkurrencekraft til at tiltrække eller fastholde arbejdskraft i virksomhederne ved at betale en højere løn end andre lignende virksomheder. En sådan bevirker, at virksomheder, der beskæftiger metalarbejdere i det område, hvor nybygningsværfterne er placeret, skal betale højere lønninger, hvorved de står i en dårligere konkurrencesituation end deres konkurrenter på varemarkederne. Analyser af lønstrukturerne i værftsindustrien viser, at værfterne faktisk betaler højere lønninger end andre lignende virksomheder i samme område. Disse resultater er yderligere beskrevet i afsnit 4 nedenfor. 11 En nærliggende forklaring på disse lønforskelle kunne være, at værfterne er mere produktive end andre virksomheder, der bruger samme type arbejdskraft. Analyser af produktivitetsudviklingen i værftsindustrien i forhold til andre erhverv tyder imidlertid på, at værfterne ikke er mere produktive end andre industrier i fremstillingssektoren, jf. figur 6 i afsnit 4. Afledte varemarkeder Konkurrenceforvridende virkninger kan potentielt også opstå for andre underleverandører industrier til værftsindustrien. Hvis værfterne betaler underleverandørerne højere priser på de ydelser, der leveres, vil det indirekte betyde højere omkostninger for andre

17 Side 17 af 27 virksomheder, der efterspørger den samme type af ydelser hos underleverandører som værfterne. Sektorstøtten til skibsværftsindustrien giver potentielt mulighed for, at værfterne bruger støtten til at erobre markedsandele på relaterede markeder end nybygninger som støtten er beregnet på. Denne situation kan være relevant at analysere, hvis der er overlap mellem brancher, hvorved der åbnes mulighed for krydssubsidiering. Det vil sige, at de virksomheder, der modtager støtte, bruger støtten til at vinde markedsandele indenfor andre markedssegmenter eller brancher. Ligeledes kan kriterierne for at opnå sektorstøtte være skruet sammen på en sådan måde, at ikke alle virksomheder i en branche har mulighed for at opnå støtte på lige vilkår I værftsindustrien synes mulighederne for krydssubsidiering ikke at være nævneværdigt fremherskende, da værfterne hovedsageligt er specialiseret i skibsbygning. Der findes dog eksempler på andre aktiviteter på værfterne. Et værft er fx sideløbende involveret i aktiviteter i vindmølleindustrien, hvor værftet fungerer som underleverandører. Statsstøtte til skibsværftsindustrien kan potentielt virke konkurrenceforvridende på dette markedssegment, hvorved værfterne får en konkurrencefordel i forhold til andre underleverandører til vindmølleindustrien. Ligeledes kan værfterne potentielt bruge støttemidlerne til at ekspandere indenfor fx produktionen af borerigge, der produktionsteknisk ligger tæt op af skibsbygning. 12 Det skal understreges, at der ikke er noget, der tyder på krydssubsidiering blandt danske værfter. Eksemplerne er blot illustrative i forhold til forhold, der bør inddrages, når konkurrenceforvridende virkninger af statsstøtte analyseres. Statsstøtte kan også potentielt virke konkurrenceforvridende mellem små og store virksomheder i skibsværftsindustrien, da statsstøtten varierer for de enkelte skibstyper. Sektorstøtten til nybygninger over 10 mio. Euro er på 9 pct. af kontraktsummen, mens støtten er 4,5 pct. af kontraktsummen for nybygninger under 10 mio. Euro samt på reparationsopgaver. Forskellen i procentsatsen giver potentielt mulighed for, at værfter med mulighed for at bygge store skibe kan opnå en konkurrencefordel i forhold til små værfter, som er specialiseret i små nybygnings- og reparationsopgaver. Dette vurderes dog ikke som et problem i den danske skibsværftsindustri, da de danske værfter er specialiseret i bestemte afgrænsede markedssegmenter. De store nybygningsværfter har ikke i nævneværdig grad været involveret i nybygninger af små skibe og reparationsaktiviteter. 4 Samfundsmæssige påvirkninger af statsstøtte til værfterne At en række danske værfter er lukket op gennem 1990 erne kan ikke isoleret set tages som udtryk for at støtten til skibsbygningsindustrien har været nytteløst eller ikke tilstrækkelig stor til at udjævne unfair konkurrence fra det globale marked. Støtteordningerne kan have imødegået negative regionale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Ofte er skibsværfter placeret i geografiske randområder, hvor det enkelte værft har stor betydning for den lokale beskæftigelse og samfundsøkonomi som helhed. Konsekvenserne for de enkelte regioner bør derfor også indgå i den samlede vurdering af virkningerne af støtteordningerne. Statsstøttens virkninger på strukturtilpasninger i industrien kan analyseres ved hjælp af forskellige indfaldsvinkler. Virkningerne på de enkelte områder kan bidrage til at vurdere de samlede samfundsmæssige virkninger på industrien og relaterede erhverv. Statsstøtten til værftsindustrien kan i praksis slå ud i:

18 Side 18 af 27 En lavere reel salgspris til rederne, der kontraherer skibene og dermed en højere markedsandel for de værfter, der modtager statsstøtte. En højere indtjening i skibsværftsindustrien Højere lønninger til de ansatte i industrien Manglende omkostningsbevidsthed og spild i produktionen, hvilket slår ud i en lavere produktivitet i erhvervet Der er ikke noget der tyder på, at støtten til den danske værftsindustri har vundet markedsandele på verdensmarkedet i den tid støtten har stået på, jf. tidligere afsnit. Om støtten i stedet har medført højere lønninger, højere indtjening eller lavere produktivitet på værfterne søges belyst i de kommende afsnit. Skibsværftsindustriens indtjening En måde at beregne indtjeningen i en branche er via den såkaldte markup, der beregnes som restindkomsten i forhold til indsatsen af produktionsfaktorer. En opgørelse for de enkelte år viser, at denne i perioder har været under 0, jf. figur Figur 5: Skibsværftsindustriens markup, Note: Markupen angiver industriens restindkomst (produktionsværdi input løn) i forhold til input og løn i skibsværftsindustrien, beregnet som et 3 årligt glidende gennemsnit. En markup under nul betyder, at indtjeningen i industrien som helhed har været negativ i det pågældende år. Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik, Også i de seneste år har indtjeningen været svingende. Tabel 7 viser nøgletal for udvalgte danske værfter i forhold til den øvrige fremstillingsindustri i 1990 erne. Det fremgår, at en række af de nu lukkede værfter havde en skrantende økonomi gennem længere tid. Set i forhold til den øvrige fremstillingsindustri er værfternes finansielle præstation noget dårligere end fremstillingssektoren som helhed. Også for de resterende danske skibsværfter har nøgletallene udviklet sig dårligere end for fremstillingssektoren som helhed.

19 Side 19 af 27 Tabel 7: Nøgletal for danske værfter og for industrien som helhed i Danmark Kilde: Firmastatistikken, Danmarks Statistik, Samlet set er der ikke noget, der tyder på, at værfterne har brugt statsstøtten til at forbedre indtjeningen i virksomhederne. En formodning, der stemmer overens med de mange værftslukninger op gennem 1990 erne. Produktivitet på skibsværfterne Produktivitet er vanskeligt at måle, og den kan opgøres på mange forskellige måder. Den mest almindelige er værditilvækst pr. beskæftiget. Udviklingen i produktiviteten målt som værditilvækst pr. medarbejder viser et fald i produktiviteten på værfterne i forhold til resten af fremstillingssektoren. Figur 6 viser udviklingen i forholdet mellem produktiviteten på værfterne og resten af fremstillingsindustrien. Figur 6: Værditilvækst pr. beskæftiget hos værfterne i forhold til resten af fremstillingssektoren Anm.: Der er anvendt et 5 års glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik 2002, og egne beregninger på baggrund af IO-tabellerne fra

20 Side 20 af 27 Udviklingen i løbende priser viser, at den relative produktivitet hos værfterne har været lavere end i fremstillingssektoren som helhed. Samlet set er produktiviteten på værfterne faldet med næsten 20 pct. i forhold til resten af fremstillingssektoren siden I første halvdel af 1990'erne sker en betydelig indsnævring af forskellen i den relative produktivitet, hvor værftsindustrien indhenter noget af det tabte. Siden 1995 har produktivitetsudviklingen i værftsindustrien igen været lavere end i den øvrige fremstillingsindustri. Samlet set er der tegn på, at værftsindustrien har haft en ringere produktivitetsudvikling end resten af industrien. Støtte kan have gjort det muligt at udskyde nødvendige rationaliseringer i produktionen og har fastholdt en for stor mængde af realkapital og beskæftigede i skibsværftsindustrien. Lønniveauet hos værfterne Den største gruppe af beskæftigede på værfterne er organiseret i Dansk Metal. Det fremgår af lønstatistikker, at der er store forskelle i lønningerne mellem de forskellige landsdele. Timelønnen for en gennemsnitlig metalarbejder var for eksempel ca. 134 kr. i juni kvartal I København var gennemsnitslønnen 142 kr., mens den i Løgstør var på 115 kr. Tabel 8 viser forskelle i gennemsnitstimelønnen for en metalarbejder i henholdsvis fremstillingssektoren og på værfterne. Værftsarbejderne på Fyn tjente 12 pct. mere end deres kollegaer i andre brancher. I Nordjylland var lønnen 2 pct. mindre på værfterne. En fynsk værftsarbejder tjente kr. om året, mens de øvrige metalarbejdere på Fyn tjente kr. om året. Forskellen er overraskende stor, da figur 6 viste, at værfterne har haft en lavere produktivitetsvækst end resten af industrien gennem de sidste 20 år. Tabel 8 Relativ løn for metalarbejdere medio 2001 Amt Jern og metalarbejdere i fremstillingsvirksomhed Jern og metalarbejdere i skibsværftsindustrien Nordjyllands Amt Fyns Amt ,0 Anm: Den generelle timeløn for metalarbejdere i Nordjylland og på Fyn er sat til hhv. 131,49 og 152,15 kr. Kilde: Lønstatistik for Dansk Metal, Sammenfattende er der meget, der tyder på, at statsstøtten til skibsværftsindustrien kan have ført til højere lønninger til de beskæftigede i erhvervet. En lønforskel, der ikke kan begrundes med en højere produktivitet i industrien. Skibsværftsindustriens betydning for det øvrige erhvervsliv I forbindelse med vurderinger af statsstøtteordninger kan det være relevant at vurdere industriens betydning for det øvrige erhvervsliv. Hvis industrien har stor betydning for mange andre industrier vil den som udgangspunkt være samfundsøkonomisk mere betydningsfuld end isolerede erhverv uden relation til andre dele af erhvervslivet.

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere