RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 RENERE SKIBSFART fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer Fremtidens miljø skabes i dag

2 Indhold Luftforurening fra skibsfart side 3 Miljø- og sundhedseffekter side 5 Tekniske løsninger side 12 Nuværende regulering side 20 Yderligere regulering side 24 Erhvervspotentialer side 28 Anbefalinger side 30 Hvis du vil vide mere side 31 ISBN: Tekst: Kåre Press-Kristensen og Christian Ege, Det Økologiske Råd Layout: Designkonsortiet, Hanne Koch Tryk: Økotryk, trykt efter svanemærkede principper Udgave: 1 udgave, 1. oplag juni 2011 Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis og kan bestilles hos Det Økologiske Råd mod betaling af porto og ekspedition. Billeder: Danmarks Rederiforening og Mærsk Line Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af Den Danske Maritime Fond, Energisparepuljen (Dansk Energi Net) og Undervisningsministeriet. Udgivet af Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf

3 LUFTFORURENING FRA SKIBSFART Skibsfarten står for omkring 90 procent af den globale varetransport og udgør derved fundamentet for den forsat stigende internationale handel. Men skibsfartens markante volumen betyder samtidig, at skibsfarten bidrager med omkring 3 procent af den globale CO 2 -udledning. Skibsfarten giver derved et betydeligt bidrag til den menneskeskabte globale opvarmning. Størstedelen af skibsfarten sejler på bunkerolie (tung fuelolie) med et svovlindhold helt op til 4,5 procent. I de særlige SECA-områder (Sulphur Emission Control Areas), herunder de indre danske farvande, må svovlindholdet dog maksimalt være 1 procent. Til sammenligning er svovlindhold i dieselolie 0,001 procent. I Øresund må skibenes bunkerolie altså indeholde gange så meget svovl, som dieselen i de biler, der krydser Øresundsbroen. fuldstændig forbrænding vil røggassen fra skibenes skorstene desuden indeholde kulilte samt dampe og partikler bestående af uforbrændte oliekomponenter. Et højt svovlindhold øger mængden af partikler i røggassen. De væsentligste forureningskomponenter i forhold til luftforurening fra skibsfart er CO 2, SO 2,NO X og fine partikler (PM 2,5 ). Skibes afbrænding af bunkerolie giver derved anledning til samme typer forureninger som udledes fra køretøjer, kraftværker, affaldsforbrænding m.v. Men i dag er det meste svovl fjernet fra den landbaserede transportsektor og der foretages effektiv røggasrensning fra alle større kraftværker for både SO 2, NO X og partikler. Til sammenligning stilles endnu ingen tilsvarende krav til rensning af skibsfartens røggas, og først om nogle år forventes markante reduktioner i bunkeroliens svovlindhold. Ved fuldstændig forbrænding af bunkerolie oxideres oliens indhold af kulstof og svovl til CO 2 og svovloxider (primært svovldioxid, SO 2 ). Samtidig oxideres luftens indhold af frit kvælstof (N 2 ) til kvælstofoxider (NO X ) i skibsmotorerne. Men da der ikke sker en Ud over de nævnte luftforureningskomponenter kan ultrafine partikler (PM 0,1 ) og kulilte fra røggassen udgøre et arbejdsmiljøproblem for havnearbejdere og et lokalt luftforureningsproblem i områder med mange krydstogtskibe. Bunkerolie er egentligt at anse for et affaldsprodukt fra raffinaderierne. Når alle de lette kulbrinter, der anvendes til jetbrændstof, benzin og diesel m.v. er destilleret fra råolien, så kan restproduktet anvendes som bunkerolie til skibe samt til asfalt. Bunkerolien er ekstremt tyktflydende og har et højt svovlindhold. Den skal opvarmes og sættes under højt tryk før den kan forbrændes i skibsmotoren. Bunkerolien afbrændes i dag på åben sø uden nogen form for røggasrensning. 3

4 Da SO 2,NO X og fine partikler kan transporteres over meget store afstande, så bidrager skibsfartens luftforurening markant til miljø- og sundhedseffekter på land. Hvert år forårsager luftforureningen fra skibsfarten ifølge Centre for Energy, Environment and Health (CEEH) ca for tidlige dødsfald i Europa og koster samfundet omkring 55 mia. Euro i helbredsskader. Dertil kommer skaderne på naturen. I farvandene omkring Danmark sker årligt ca gennemsejlinger. Og da store containerskibe kun sejler 8-12 meter pr. liter bunkerolie, så afbrændes enorme mængder bunkerolie i dansk farvand med en tilknyttet høj luftforurening. Luftforureningen med SO 2 og NO X fra skibsfart i farvandene omkring Danmark er derfor væsentlig større end forureningen fra alle danske landbaserede kilder. CEEH har estimeret, at forureningen fra skibsfart i Nordsøen og Østersøen årligt forårsager ca tabte leveår i Danmark, ca luftvejslidelser og ca dage med nedsat aktivitet på grund af sygdom. Helbredseffekternes samfundsøkonomiske omkostninger skønnes til ca. 3 mia. kr. årligt i Danmark. Dette hæfte fokuserer på luftforurening med CO 2, SO 2,NO X og fine partikler fra skibsfart, de mange tekniske løsninger på luftforureningen, den eksisterende miljøregulering af skibsfarten og danske erhvervspotentialer ved yderligere miljøregulering af skibsfart. Formålet med hæftet er at inspirere beslutningstagere og nøgleinteressenter til at arbejde målrettet for yderligere begrænsning af skibsfartens forurening til gavn for danske erhvervsinteresser, klimaet, folkesundheden og naturen. Desuden er hæftet velegnet til naturvidenskabelig undervisning. Skibsfarten giver også anledning til en række andre alvorlige udfordringer på miljøområdet, f.eks. faunaforurening med invasive arter, risikoen for olieudslip, miljøproblemer ved ukontrolleret ophugning af skibe i ulande m.v. Disse udfordringer er af ressourcemæssige årsager ikke medtaget i dette hæfte, men skal naturligvis holdes in mente. 4

5 MILJØ- OG SUNDHEDSEFFEKTER Den væsentlige forurening fra skibsfart skyldes primært, at skibsfarten er international og ofte sejler i internationalt farvand og derved kun er omfattet af internationale regler. Samtidig gør den lette udflagning, at skibene frit kan vælge, hvilket flag de sejler under. Hvis en søfartsnation forsøger at regulere skibsfarten via national miljøregulering af skibe indregistreret i det pågældende land, så vil blot ske en udflagning af skibene til en anden nation med lempeligere miljøregler. overladt til, at der træffes beslutninger i IMO, eller til at løbe an på supplerende regulering (se side 24). IMO har først i de seneste år for alvor fået medlemsnationernes accept af behovet for at nedbringe luftforureningen fra skibsfart. Og den besluttede regulering (se side 20) er bestemt ikke ambitiøs fra et miljømæssigt synspunkt, men må i stedet ses som det bedst mulige kompromis mellem de mange modstridende interesser fra IMOs medlemsnationer. Internationale regler for skibsfarten fastsættes via FNs søfartsorganisation: International Maritime Organisation (IMO). I princippet kunne EU beslutte egne miljøkrav til skibe, som anløber havne i EU uanset hvor de pågældende skibe er indregistreret. Men EU har endnu ikke været villig til at bruge dette skridt. Derfor er medlemsstaterne i EU forsat I tabel 1 ses en oversigt over de væsentligste forureningskomponenter i forhold til luftforureningen fra skibsfart og skadevirkningerne samt skadesomkostningerne fra de enkelte komponenter i Europa fra skibsfart i internationalt farvand på den nordlige halvkugle. Tabel 1 CO 2 SO 2 NO X Partikler Direkte helbredseffekter X X X Global opvarmning X (X) 1) Forsuring af verdenshavene X X 2) X 2) Syreregn i terrestriske økosystemer X X Overgødskning X Skadelige sekundære partikler X X Skadesomkostninger (kr/kg forurening) 3) - 4) Skadesomkostninger (kr/ton bunkerolie) 5) Tabel 1: Skadevirkninger og skadesomkostninger fra skibsfartens luftforurening. 1) Nogle partikler (black carbon partikler) afsættes i indlandsisen i de polare områder og accelererer isafsmeltningen. 2) Af mindre betydning sammenholdt med forsuringen relateret til stigende CO 2 -koncentrationer i atmosfæren. 3) Alene helbredsskader. Skader på naturværdier er ikke medregnet. Kilde: Centre for Energy, Environment and Health 4) Det er umuligt at fastsætte en rimelig skadesomkostning af CO 2 pga. de store usikkerheder knyttet til konsekvenserne af global opvarmning. 5) Afbrænding af 1 ton bunkerolie udleder ca kg CO 2,60 kg SO 2,70 kg NO x og 1,5 kg primære partikler. 5

6 Figur 1 CO 2 -udslippet SO 2 -udslippet Tørlast 6 % Andre 3 % Last (Ro-Ro) 13 % Tørlast 7 % Andre 2 % Last (Ro-Ro) 16 % Tankskibe 20 % Tankskibe 22 % Container 26 % Container 20 % Passager (Ro-Ro) 32 % Passager (Ro-Ro) 33 % Figur 1: CO 2 - og SO 2 -udslippet fra skibsfart i farvandene omkring Danmark i 2011 fordelt på skibstyper. I 2011 skønnes det totale udslip til 7,8 mio. ton CO 2 og ton SO 2. Kilde: Danmark Miljøundersøgelser. I tabel 1 er skadesomkostninger (eksternaliteter) fra forureningen med SO 2,NO X og primære partikler beregnet pr. kg forurening. Det er ikke muligt på tilsvarende vis at værdisætte skader relateret til CO 2, da det er umuligt at forudsige de direkte og i særdeleshed de indirekte konsekvenser af den globale opvarmning. Selvfølgelig kunne opgøres en mindste skadesomkostning alene baseret på forudsigelige direkte konsekvenser: Reduceret høstudbytte, sygdomme, omfattende strømme af klimaflygtninge, infrastrukturtilpasninger osv. Men da de indirekte konsekvenser (omfattende ændringer af samfundet som vi kender det i dag) ser ud til at give de markant største omkostninger, så giver det ikke meget mening at estimere en mindste eksternalitet for CO 2 baseret alene på de forudsigelige direkte konsekvenser. dele. I begge tilfælde betaler skibene ikke for deres sundheds- og miljøpåvirkning. Det ses at alene de samlede sundhedsskader ved at afbrænde et ton bunkerolie er ca kr. Dertil kommer naturskader og skader relateret til global opvarmning. Til sammenligning koster bunkerolie ca kr/ton for rederiet, der kun betaler for bunkerolien og ikke for de skader (eksternaliteter), som skibenes luftforurening forårsager. I figur 1 ses et estimat for CO 2 - og SO 2 -udslippet fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark i 2011 fordelt på skibstyper. Det ses at udslippet af SO 2 i hovedtræk følger CO 2 -udslippet. Den samme tendens gør sig gældende for NO X og partikler, da alle forureningskomponenterne kan relateres til afbrænding af bunkerolien. Der er derfor ikke grundlag for at konkludere, om klimagasser eller sundhedsskadelig luftforurening er vigtigst. Der skal sættes ind for at reducere begge 6

7 Kuldioxid Skibsfarten udleder globalt ca. 1 milliard tons CO 2 årligt og bidrager derved med ca. 3 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Foruden global opvarmning bidrager den stigende CO 2 -koncentration i atmosfæren til forsuring af verdenshavende, da koncentrationen af kulsyre (H 2 CO 2 ) i havene stiger, hvilket får fatale konsekvenser for en række af klodens mest artsrige økosystemer f.eks. de unikke koralrev. Til gengæld står skibsfarten for ca. 90 procent af den globale varetransport. Skibsfartens CO 2 - udledning er endnu ikke omfattet af Kyoto-protokollen eller anden international regulering. Udslippet af CO 2 fra skibsfarten indgår derfor ikke i nationale klimaregnskaber. Danske rederier transporterer 10 procent af verdenshandlen. Danmarks samlede CO 2 - udledning ville derved næsten fordobles, hvis CO 2 - udslippet fra rederiernes aktiviteter medregnes i landets klimaregnskab. Ses på CO 2 -udslippet fra international skibsfart til og fra danske havne, så udledes ca. 2,5 mio. ton CO 2 pr. år, hvilket ville øge landets CO 2 -udslip med ca. 5 procent, hvis udslippet blev medregnet. Ses derimod på CO 2 -udslippet fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark, så udledes ca. 7,8 mio. tons CO 2 pr. år, hvilket ville øge landets CO 2 -udslip med ca. 15 procent. Det er ikke åbenlyst, hvordan CO 2 -udslippet skal medregnes, men det er vigtigt at få skibsfarten omfattet af en international aftale, så CO 2 -udslippet nedbringes. Det kan mest hensigtsmæssigt ske i form af en afgift på bunkerolie, se senere. Svovldioxid Udslippet af SO 2 fra skibsfart i farvandene omkring Danmark er ca tons pr. år og derved fire gange større end udslippet fra alle landbaserede danske kilder tilsammen. I atmosfæren omdannes en stor del af SO 2 fra skibenes røggas til sulfat (SO 2-4 ) f.eks. ved dannelsen af svovlsyre (H 2 SO 4 ) i atmosfæren og derved syreregn, der bidrager til bl.a. skovdød. Desuden er SO 2 i sig selv en sundhedsskadelig gas. Men SO 2 fra skibsfart bidrager primært til helbredseffekter gennem sundhedsskadelige sekundære partikler dannet ved atmosfærekemiske reaktioner mellem SO 2 og andre forureningskomponenter (primært ammoniak og organiske stoffer). Svovlindholdet i bunkerolien er omfattet af internationale aftaler indgået i IMOregi, der nedbringer svovlindholdet markant frem mod 2020 (se side 20). I figur 2 ses de estimerede emissioner af SO 2 fra skibsfart i dansk farvand. Skibenes foretrukne hovedfærdselsårer fremgår tydeligt. Emissionen af CO 2,NO X og partikler følger samme mønster. Figur 2: SO 2 -udslippet fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark i Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. 1 km x 1 km opløsning kg SO 2 pr. år pr. km 2 7

8 Kvælstofoxider Kvælstofoxider (NO X ) fra skibenes røggas består primært af kvælstofmonooxid (NO) og i mindre grad af kvælstofdioxid (NO 2 ). Udslippet af NO X fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark er ca tons pr. år og derved væsentlig større end summen af udslippet fra alle landbaserede danske kilder. NO X kan omdannes til salpetersyre (HNO 3 ) i atmosfæren og derved blive til syreregn, der bidrager til bl.a. skovdød. NO X øger dannelsen af jordnær sundhedsskadelig ozon. Samtidig omdannes en del NO til sundhedsskadelig NO 2.Men NO X fra skibsfart bidrager hovedsageligt til helbredseffekter gennem skadelige sekundære partikler dannet gennem atmosfærekemiske reaktioner mellem NO X og andre forureningskomponenter (primært ammoniak og organiske stoffer). Endelig kan NO X afsættes i næringsfattige økosystemer, hvor kvælstof vil virke som gødning og derved ødelægge den unikke næringsfattige natur, der er hjemsted for en lang række af planetens sjældne dyr og planter. Emissionen af NO X fra skibsfart er reguleret af aftaler indgået i IMO-regi, der begrænser NO X -emissionen (se side 20). Partikler Primære partikler (PM 2,5 ) udledes direkte fra skibenes motorer i form af uforbrændt bunkerolie og adskiller sig således fra de sekundære partikler, der dannes ud fra bl.a. SO 2 og NO X ved kemiske reaktioner i atmosfæren efter gasserne er udledt. De primære partikler er sundhedsskadelige. Samtidig kan partiklerne transporteres til de polare områder, hvor en del af partiklerne (black carbon partikler) afsættes i indlandsisen. Derved bliver isen mere grå hvilket øger isens absorption af sollys, hvorved isafsmeltningen accelereres, hvilket yderligere øger absorptionen af sollys. Der er således tale om en selvforstærkende proces. De fleste nyere undersøgelser finder, at black carbon partikler bidrager signifikant til isafsmeltningen og temperaturstigningen i de polare områder på den nordlige halvkugle. I tabel 2 er forureningen med SO 2,NO X og partikler fra den totale internationale skibsfart på den nordlige halvkugle og skibsfarten i Nordsøen og Østersøen estimeret for Til sammenligning er vist emissionerne fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark og fra danske landbaserede forureningskilder. Tabel 2 Primære SO 2 NO X partikler Skibsfart på Den nordlige halvkugle (ton) Skibsfart i Nordsøen og Østersøen (ton) Skibsfart gennem farvande omkring DK (ton) Landbaserede danske kilder (ton) Tabel 2: Forureningen med SO 2,NO X og primære partikler (PM2,5) i tons fra den totale internationale skibsfart på den nordlige halvkugle og skibsfarten i Nordsøen og Østersøen samt emissionerne fra skibsfart gennem farvande omkring Danmark og fra danske landbaserede kilder. Emissionerne er skønnet for Kilder: Danmarks Miljøundersøgelser og Centre for Energy, Environment and Health. 8

9 Af tabel 2 ses, at forureningen med SO 2 og partikler fra skibsfarten på den nordlige halvkugle er gange større end i Nordsøen og Østersøen, mens forureningen med NO X kun er ca. 3,5 gange større. Dette skyldes reguleringen af bunkeroliens svovlindhold i SECA-områder, der bl.a. omfatter de indre danske farvande og Østersøen (side 20). Endelig ses, at forureningen med SO 2 og NO X fra skibsfarten omkring Danmark overstiger forureningen fra de danske landbaserede forureningskilder. Udslippet af partikler fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark er derimod ca tons pr. år, svarende til ca. 15 procent af de samlede partikeludslip over dansk område. I tabel 3 er helbredseffekterne fra forureningen med SO 2,NO X og partikler fra skibsfarten på den nordlige halvkugle og i Nordsøen og Østersøen estimeret for Danmark og Europa i Af tabel 3 ses, at for Europa som helhed er forureningen fra skibsfarten på den nordlige halvkugle skyld i ca. 3,3 gange så mange helbredsskader i Europa som forureningen i Nordsøen og Østersøen. Af tabellen ses desuden, at luftforureningen fra skibsfart hvert år fører til tusinder af tabte leveår i Danmark samt hundredetusinder af sygedage og luftvejslidelser. Desuden ses, at luftforureningen fra skibsfart i Nordsøen og Østersøen forårsager omkring procent af skibsfartens samlede helbredsskader i Danmark. Tabel 3 Skibsfart på/i: Den nordlige halvkugle Nordsøen og Østersøen Effekter i: Danmark Europa Danmark Europa Tabte leveår Tilfælde af lungekræft Antal luftvejslidelser 1) Antal hjertesvigt Antal hjernesygdomme Sygedage 2) Tabel 3: Helbredseffekter fra forureningen med SO2, NO X og partikler fra skibsfarten på den nordlige halvkugle og i Nordsøen og Østersøen estimeret for Danmark og Europa i ) Dækker over mange forskellige luftvejslidelser af forskellig alvorlighed. 2) Dage med begrænset aktivitet pga. helbredseffekter relateret til luftforureningen. Kilde: Centre for Energy, Environment and Health. 9

10 Tabel 4 Europa (mia. Euro) I alt SO 2 NO X Partikler (mia. Euro) Den nordlige halvkugle ,6 53,6 Nordsøen og Østersøen 3,5 10 0,7 14,2 Tabel 4: Estimerede samfundsøkonomiske helbredsomkostninger (mia. Euro i 2006-priser) i Europa pga. forurening med SO 2,NO x og partikler fra skibsfarten på den nordlige halvkugle og i Nordsøen og Østersøen i Kilde: Centre for Energy, Environment and Health. I tabel 4 er de samfundsøkonomiske omkostninger som følge af helbredseffekterne fra skibsfartens luftforurening skønnet for Europa både for skibsfarten på den nordlige halvkugle og for skibsfarten i Nordsøen og Østersøen. Af tabel 4 fremgår, at skibsfartens luftforurening årligt givet en gigantisk samfundsøkonomisk omkostning i Europa samt at NO X -forureningen er den største samfundsøkonomiske omkostning i relation til skibsfartens luftforurening. Det ses også, at NO X -forureningen udgør en relativt større andel af omkostningerne fra skibsfarten i Nordsøen og Østersøen sammenholdt med skibsfarten på den nordlige halvkugle, hvilket bl.a. skyldes, at svovlindholdet i bunkerolien er lavere i Østersøen (og de indre danske farvande), der er reguleret som SECAområde (se side 20). I Danmark er den samfundsøkonomiske omkostning til sammenligning omkring 0,4 mia. Euro pr. år fra skibsfarten i Nordsøen og Østersøen og 0,6 mia. Euro pr. år fra skibsfarten på den nordlige halvkugle, dvs. klart domineret af skibsfarten i de omkringliggende farvande. Til sammenligning er omkostningerne relateret til luftforureningen fra Danmarks samlede landbaserede forureningskilder omkring 0,65 mia. Euro pr. år. Lokale helbredseffekter fra ultrafine partikler (PM 0,1 ) indgår dog ikke i disse estimater. Luftforureningen fra skibsfart forårsager derved helbredseffekter og dertil knyttede samfundsøkonomiske omkostninger i Danmark af samme størrelsesorden som de samlede danske landbaserede forureningskilder. I denne sammenligning indgår dog ikke helbredseffekten af ultrafine partikler, der har vist sig at være et særligt sundhedsproblem fra dieseltrafik i byer, og som derved vil øge omkostningerne relateret til de landbaserede forureningskilder markant. 10

11 Klimaduks og miljøsynder Sammenholdt med skibsfart udleder varetransport i tog 2-5 gange mere CO 2 pr. ton transporteret gods, mens varetransport i lastbil udleder 5-15 gange mere CO 2.I forhold til global opvarmning er skibsfart altså en relativt favorabel transportform. Men da skibsfart samtidig udleder flere hundrede gange mere SO 2 og partikler end moderne lastbiler pr. ton transporteret gods og over 10 gange mere NO X,så er skibsfart samtidig et alvorligt miljøproblem i forhold til sundhed og naturødelæggelser. Set i et snævert luftforureningsperspektiv er skibsfarten ikke en oplagt transportform på nuværende tidspunkt. Imidlertid indebærer skibsfarten en række andre fordele i form af sparet trafikstøj, færre trafikulykker, mindre slitage på veje m.v. Omvendt ville en stor del af transporten slet ikke ske, hvis der ikke var billig skibsfart til rådighed. Derved giver det ikke altid mening blot at sammenligne med alternative transportmidler. Ingen transport er alt andet lige at foretrække ud fra en snæver miljømæssig synsvinkel. Hvis skibsfart derimod blev dyrere pga. skrappere miljøkrav, så ville det favorisere den transportekstensive handel mellem nærtliggende markeder. Den globale varetransport giver dog en række fordele, og så længe transport er så billigt som i dag, så vil den fortsat vokse. Den globale varetransport er fordoblet de sidste 25 år og stiger forsat hastigt. Da skibsfart står for langt størstedelen af den globale varetransport, så er den umiddelbare løsning derfor at nedbringe miljø- og klimabelastningen fra skibsfart, så skibsfarten bliver fremtidens miljørigtige transport i en forsat mere globaliseret verden. Men det kræver en målrettet indsats her og nu. Heldigvis er der udviklet en lang række tekniske løsninger, der kan minimere skibsfartens forurening. De fleste tekniske løsninger til skibsfarten har meget lavere reduktionsomkostninger end yderligere reduktioner på landbaserede forureningskilder. Det skyldes, at der allerede er gjort en væsentlig renseindsats på land, mens der er gjort forbløffende lidt ved skibsfartens luftforurening. 11

12 TEKNISKE LØSNINGER Der eksisterer en række tekniske løsninger, som effektivt kan nedbringe emissionen af CO 2,SO 2, NO X og partikler fra skibsfart. Som det fremgår af dette kapitel kan en kombination af forskellige løsninger reducere CO 2 -udslippet fra skibsfart med procent og forureningen med SO 2,NO X og partikler kan reduceres over 80 procent pr. ton gods. Rederierne har imidlertid ingen tilskyndelse til at gennemføre reduktionerne, da forureningens sundhedsomkostninger og naturødelæggelser betales af samfundet og ikke af rederierne. Derfor skal skabes klare økonomiske incitamenter til at reducere forureningen via regulering (se side 24), hvis sundhedsog naturgevinsterne skal realiseres. Reduktionsomkostningerne for størstedelen af de tekniske løsninger skønnes at være over 10 gange lavere end sundhedsomkostningerne ved forureningen. Derved er mange løsninger en særdeles favorabel samfundsøkonomisk investering, da samfundet sparer (tjener) over 100 kr, hver gang der investeres 10 kr i forureningsreduktioner. F.eks. vil det koste 3-5 kr at reducere et kg NO X via SCR-systemer ifølge AirClim (Marked-based Instruments for NOx abatement in the Baltic Sea,2009),hvorimod sundhedsomkostningerne er 64 kr pr. kg NO X (tabel 1). Den samfundsøkonomiske netto-gevinst er derved 60 kr pr. kg reduceret NO X -forurening. Helt overordnet er der fire typer tekniske løsninger: 1. Skibenes brændstofforbrug kan reduceres. 2. Skibene kan sejle på renere brændstof. 3. Skibsmotorens forurening kan reduceres. 4. Skibenes røggas kan renses. Det skal understreges, at ikke alle beskrevne tekniske løsninger er additive og derved kan effekterne ikke uden videre summeres. Samtidig er det ikke alle tekniske løsninger, der kan anvendes på alle typer skibe. De største reduktioner kan opnås på nye skibe. 12

13 Reduceret brændstofforbrug Brændstofforbruget kan reduceres direkte gennem en række operationelle tiltag. Herunder endnu bedre kapacitetsudnyttelse og logistik (ruteoptimering), kombineret med bedre vedligeholdelse af skrog, skrue(r) og motorer samt optimal sejlads i forhold til vejr og skibets fysiske karakteristika. Samtidig kan rettidig ankomst forhindre, at skibet skal vente i tomgang på havneadgang. Endelig har skibets hastighed stor betydning for brændstofforbruget. Ved at nedsætte hastigheden kan spares store mængder brændstof. Nedsat hastighed vil dog kræve flere skibe, hvis transportkapaciteten skal opretholdes, da transporttiden mellem havnene øges. Alligevel opnås en netto brændstofbesparelse. Reduceret hastighed øger desuden fleksibiliteten, da hastigheden derved kan øges ved uforudsete forsinkelser. Derved øges sandsynligheden for rettidig ankomst, hvorved skibet ikke skal anvende brændstof, mens det venter på havneadgang. Potentialerne ved operationelle tiltag udnyttes i et omfang, der modsvarer de økonomiske gevinster ved sparet bunkerolie. Hvis prisen på bunkerolie stiger, vokser også besparelsen, og så vokser potentialerne og de operationelle tiltag vil blive anvendt i større omfang. I en ideel markedsøkonomi skulle rederierne betale for de helbreds- og naturskader (eksternaliteter), som afbrændingen af bunkerolie forårsager. Alene helbredsskaderne ville 4-doble prisen på traditionel bunkerolie (jf. side 5) og derved markant reducere forbruget af bunkerolie og forureningen. Men grundet skibsfartens internationale karakter er det indtil videre ikke muligt at introducere forureneren betaler princippet. Alligevel har markedsmekanismerne fået udgifterne til skibsfartens brændstof til at stige fra 20 til 50 procent af de samlede transportomkostninger de sidste 10 år, hvilket har fået forsat flere rederier til at sejle med nedsat hastighed for at spare på brændstoffet. Dette understreger, at højere priser på bunkerolie resulterer i operative tiltag, der både giver brændstofbesparelser og miljøgevinster. 13

14 Ved at minimere skrogets vand-, bølge- og vindmodstand via design, dimensionering, nye typer maling og ved at blæse luftbobler ned under skroget (air lubrication) kan yderligere opnås markante reduktioner. Desuden viser forsøg med vindmøller på skibe, at disse både kan producere elektricitet og reducere vindmodstanden. Dette kan samtidig kombineres med at optimere motoren (f.eks. waste heat recovery) og skruen/styrefinnen (optimalt design) i forhold til det konkrete skib. Ifølge FORCE Technology kan de operationelle og tekniske tiltag reducere brændstofforbruget med procent, mens reduktioner på over 30 procent er muligt for nye skibe. Dertil kommer en række mere spekulative muligheder, der indtil nu primært er på forsøgsstadiet f.eks. skibsdrager, skibssejl, Fletner Rotors, solceller m.v. Der er en række muligheder for at nedbringe brændstofforbruget Kilde: FORCE Technology 14

15 Renere brændstof Ved at anvende renere brændstoffer i skibsfarten kan forureningen reduceres markant. Det drejer sig i hovedtræk om flydende naturgas (LNG) eller svovlfattig bunkerolie (0,1 procent svovl). Dertil kan anvendelsen af biobrændstoffer/biogas på sigt blive et vigtigt middel til at nedbringe forureningen. I tabel 5 er vist forureningsreduktioner ved brug af renere brændstof. Der hersker stor uenighed om effekten af LNG, da det bl.a. diskuteres, hvor meget methan (CH 4 ), der slipper uforbrændt gennem hhv. 2-takts og 4-takts motorer (CH 4 er 25 gange så stærk en drivhusgas som CO 2 ). Ligeledes vil SO 2 - reduktionen afhænge af, hvor ren gassen er, og hvor meget traditionel bunkerolie, der bruges som støttebrændstof (normalt omkring 5 procent, hvis der ikke er tale om en ren gasmotor). Endelig er stor forskel på NO X -reduktionen for 2-takts og 4-takts motorer. Værdierne for reduktionerne via LNG i tabellen skal derfor læses med forbehold for disse ikke uvæsentlige usikkerheder. Som det ses har LNG store potentialer for at nedbringe forureningen fra skibsfart. Dog er en række udfordringer knyttet til anvendelsen af LNG. Dels er der rent tekniske udfordringer mht. motor, tryktank og sikkerhed. Dels er infrastrukturen (tankningsmuligheder) endnu ikke udbygget. Der er dog i 2011 igangsat et større projekt ledet af Søfartsstyrelsen, der skal bane vejen for, at den nødvendige sikkerhed og infrastruktur i forhold til LNG kommer på plads i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal. LNG er dog allerede i dag et oplagt miljørigtigt alternativ for en række færger og tankskibe, som fragter LNG. Når grænsen for det maksimalt tilladte svovlindhold i SECA-områderne (se side 20) sænkes til 0,1 procent i 2015, så bliver LNG et endnu mere oplagt brændstofalternativ. Endelig kan store CO 2 reduktioner opnås såfremt det bliver muligt at erstatte LNG med Liquid Biogas (LBG). Tabel 5 Motor CO 2 SO 2 NO X Partikler Flydende naturgas (LNG) 2-takts % % % % 4-takts 0-25 % 1) > 95 % 2) % > 40 % 2) Svovlfattig bunkerolie (0,1 % svovl) 0 % 90 % 5-10 % 50 % Tabel 5: Forureningsreduktioner ved brug af flydende naturgas (LNG) og svovlfattig bunkerolie frem for bunkerolie med 1 procent svovl. Reduktionerne for SO 2 og partikler er væsentligt større, hvis der sammenlignes med traditionel bunkerolie med større svovlindhold. Der er dog stor usikkerhed knyttet til reduktionerne for LNG. 1) Afhængig af, hvor meget CH4, der slipper uforbrændt igennem motoren. 2) Afhængig af svovlindholdet og evt. støttebrændsel/smøreolie. Kilde: MAN Diesel & Turbo og Clipper Ferries 15

16 CO 2 - og NO X -udslippet kan nedbringes markant gennem større og mere effektive motorer. Kilde: MAN Diesel & Turbo Svovlfattig bunkerolie (0,1 procent svovl) bliver et krav i SECA-områderne fra 2015, men ikke i de åbne internationale farvande (se side 20). Imidlertid giver luftforureningen fra åbne internationale farvande også anledning til store sundheds- og miljøeffekter. Derfor kunne et mere generelt krav om svovlfattig bunkerolie på sigt nedbringe forureningen markant. Problemet er imidlertid, at der på nuværende tidspunkt er problemer med at skaffe tilstrækkeligt raffinaderikapacitet til alene at producere nok svovlfattig bunkerolie til at opfylde de kommende krav i SECA-områderne. Bedre motorteknologi De sidste 40 år er forbruget af bunkerolie pr. container pr. sømil reduceret ca. 80 procent gennem udvikling af større motorer (til forsat større skibe) med stigende effektivitet. Denne udvikling vil til en vis grad fortsætte, dog i et mere afdæmpet tempo efterhånden som de ældre og mindre skibe udskiftes med nye og større skibe. Optimeringen af motorerne fortsætter bl.a. ved udvikling af systemer til udnyttelse af spildvarmen waste heat recovery (WHR). Samtidig er udviklet en lav-no X ventil til 2- takts motorer, der reducerer motorernes NO X -udslip procent og samtidig reducerer partikelemissionen markant uden at øge brændstofforbruget. Exhaust Gas Recirculation (EGR), hvor noget af røggassen recirkuleres gennem motoren har vist sig at være et effektivt middel til at reducere NO X -emissionen fra 2-takts skibsmotorer, der udgør langt størstedelen af større skibsmotorer. EGR kan ifølge MAN Diesel & Turbo reducere NO X -emissionen fra 2-takts motorer med op til 80 procent. Til sammenligning er reduktionen ved EGR procent på 4- takts motorer. 16

17 Røggasrensning Røggassen fra skibe kan renses for SO 2 i en scrubber, hvor SO 2 vaskes ud af røggassen ved hjælp af havvand. I scrubberen omdannes SO 2 til harmløst sulfat, som kan udledes med scrubbervandet på åbent hav. Scrubbervandet kan dog indeholde for mange giftige tjærestoffer m.v. til at det må udledes i kystnære områder. Derfor opsamles og recirkuleres vandet (tilsat natriumhydroxid) i kystnære områder. Scrubberen fjerner ifølge Alfa Laval Aalborg over 95 procent SO 2 og normalt procent af de primære partikler. Nogle scrubbere har vist fjernelsesrater på procent primære partikler (Venturi scrubber). En effektiv scrubber kan derved give samme SO 2 -reduktion i 2015 som bunkerolie, der opfylder kravet om 0,1 procent svovl (se side 20) og er derved et teknisk alternativ til svovlfattig bunkerolie. I praksis vil scrubberteknologiens potentiale derfor bl.a. afhænge af prisudviklingen på svovlfattig bunkerolie. Der eksisterer i dag gode fuldskalaerfaringer med scrubber-teknologien. Kilde: Alfa Laval Aalborg Udslippet af SO 2 og partikler kan fjernes effektivt i scrubbere. 17

18 Røggassen fra skibe kan renses for NO X via en række teknologier. For 4-takts motorer er en af de mest lovende teknologier: SCR (Selective catalytic reduction). I SCR systemer doseres automatisk en nøje afmålt mængde urea til røggassen. Ammoniak (NH 3 ) frigives fra urea og reagerer med NO X i røggassen, hvorved NO X og NH 3 omdannes til uskadelige frit kvælstof (N 2 ) og vanddamp. SCR systemer kan ifølge DANSK TEKNOLOGI fjerne over 90 procent NO X og ca. en tredjedel af de primære partikler. Samtidig har SCR systemer en markant støjdæmpende effekt. Der eksisterer i dag gode fuldskalaerfaringer med SCR systemer på 4-takts motorer, men det vurderes, at SCR-systemer ligeledes er en mulig løsning til 2-takts motorer, hvis systemet kan konkurrere med EGR systemer (se ovenfor). Endelig kan røggassen fra skibe renses for partikler i partikelfiltre, som det kendes fra tunge køretøjer. Forsøg fra vist procent fjernelse fra skibenes hjælpemotorer i laboratorieforsøg. De opfangede partikler afbrændes løbende i filteret ved tilsætning af et additiv til brændstoffet. Derved omdannes partiklerne til CO 2 og vand. Det har ikke været muligt at finde detaljerede resultater fra fuldskalaforsøg med partikelfiltre på åbent hav. Alt andet lige vil det kræve et lavt svovlindhold i røggassen, hvis filteret skal bevare sin rensekapacitet og sine katalytiske egenskaber. Men ved at kombinere partikelfiltre med scrubbere, som samtidig fjerner halvdelen af partiklerne, og et lavere svovlindhold, der også reducerer partikeldannelsen markant, så kan opnås en næsten fuldstændig fjernelse af primære partikler fra skibe. Samtidig har partikelfiltre potentiale for at minimere de mere akutte lokale partikelgener for besætning og havnearbejdere. NO X kan fjernes effektivt i SCR-systemer. Kilde: DANSK TEKNOLOGI 18

19 Kombination af tiltag Som nævnt er effekterne af de beskrevne tekniske løsninger ikke additive og kan derved ikke uden videre summeres. I tabel 6 er skønnet effekten af tre forskellige kombinerede tekniske løsninger. Tabel 6 LNG LNG + WHR LNG + WHR + EGR CO 2 -reduktion 23 % 32 % 31 % SO 2 -reduktion 95 % 96 % 97 % NO x -reduktion 24 % % % PM 2,5 -reduktion 37 % 45 % 61 % Tabel 6: Effekten af kombinerede løsninger i forhold til et traditionelt containerskib. LNG: Liquid natural gas, WHR: Waste heat recovery og EGR: Exhaust gas recirculation. Kilde: Skønnet ud fra nøgleværdier oplyst af MAN Diesel & Turbo 19

20 NUVÆRENDE REGULERING Tabel Svovlindhold Non-SECA (Verdenshave) 4,5 % 3,5 0,5 1) SECA (Kystnærhedszoner) 1,5 % 1 % 0,1 % Tabel 7: IMO-reguleringen af bunkeroliens svovlindhold SECA: Sulphur Emission Control Areas 1) Kravet træder dog først i kraft i 2025, hvis der ikke er nok bunkerolie med 0,5 procent svovl i Kilde: International Maritime Organisation I tabel 7 er vist IMO-reguleringen af bunkeroliens svovlindhold. Som alternativ til lavere svovlindhold i bunkerolien kan skibene vælge at rense røggassen for SO 2.F.eks. kan over 95 procent SO 2 fjernes effektivt i en scrubber, der samtidig reducerer de primære partikler fra motorer med procent. Scrubberen giver altså samme miljøgevinster som bunkerolie med lavt svovlindhold. Derfor er det overraskende, at der i IMOs 2020-krav for Non-SECA er tilføjet en kattelem, der udskyder kravet i 5 år, hvis der er utilstrækkelig med bunkerolie med 0,5 procent svovl til rådighed. Skibene kunne jo blot anvende en velfungerende scrubber eller LNG som alternativ til et lavere svovlindhold i bunkerolien (se tabel 5). Farvandene omkring Danmark er SECA-områder. Fra 2007 til 2020 forventes forureningen med SO 2 i farvandene omkring Danmark derfor nedbragt med 91 procent. Faldet er procentvis mindre end reduktionen i svovlindholdet (93 procent), da der ventes øget skibsfart (stigning på 3,5 procent årligt) i farvandene omkring Danmark frem mod Reduktionen i SO 2 -forureningen vil ifølge estimater fra Centre for Energy, Environment and Health kun reducere helbredseffekterne fra skibsfarten med procent i Danmark. Dette skyldes, at langt de fleste helbredseffekter fra skibsfarten i farvandene omkring Danmark forårsages af NO X -forureningen, som forventes at stige en anelse frem mod 2020 grundet øget skibsfart. 20

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Reduktion af NH 3 -forureningen Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvorfor? Landbrugets NH 3 -forurening skal reduceres: For at opfylde vores internationale

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2015

MILJØREDEGØRELSE 2015 MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2014

MILJØREDEGØRELSE 2014 MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3

Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 89 Offentligt NOTAT 12. januar 2017 Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3 Notatets afgrænsning Nærværende notat fokuserer primært på delanalysens

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere