SEPTEMBER 2015 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

Transkript

1 SEPTEMBER 2015 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2015 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET Anna Juliane Clausen, Janus Søgaard Kirkeby, Claus Werner Nielsen KONTROLLERET Jan Holmegaard Hansen, Anna Brinch, Claus Werner Nielsen GODKENDT Anna Juliane Clausen

4

5 KLIMAREGNSKAB INDHOLD 1 Forord 7 2 Indledning 8 3 Hovedkonklusioner 11 4 Energi Elforbrug Varmeforbrug 19 5 Transport 23 6 Affaldshåndtering 26 7 Bilag 29

6

7 KLIMAREGNSKAB Forord Region Hovedstaden har en målsætning om at være en grøn og innovativ metropol og vil gøre en målrettet indsats for at reducere CO 2 -udledningen i regionens geografiske område og egen virksomhed. Klimaregnskabet for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre skal understøtte denne målsætning og skabe grundlag for en årlig opfølgning på regionens CO 2 -udledning. Indsatsen for CO 2 -reduktion i regionens egen virksomhed indrammes af det strategiske indsatsområde Grøn Drift og Udvikling (GDU). GDU er et ud af regionens 10 strategiske indsatsområder i den koncernfælles strategi Fokus og forenkling og vil bestå af tre tematiske planer: Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Transportplan Energi, affaldsressourcer og transport er udvalgt som de områder, hvor muligheden for at nedbringe regionens CO 2 -udledning er størst. Tilsammen udgør planerne en ambitiøs indsats for grøn drift og udvikling på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Målet med GDU er at nedbringe CO 2 -udledningen fra Region Hovedstadens driftsaktiviteter, bruge ressourcer mere effektivt og bidrage til at skabe grøn vækst og innovation. Samtidigt vil GDU bidrage til den ambitiøse målsætning i Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) om, at hovedstadsregionen skal være fossilfri i var det første år, hvor CO 2 -udledningen fra energi, affaldsressourcer og transport blev opgjort samlet. Klimaregnskab 2013 udgør derfor baseline for dette års klimaregnskab og for den fremtidige måling af resultaterne af Grøn drift og udvikling i Region Hovedstaden.

8 8 KLIMAREGNSKAB Indledning Klimaregnskabet 2014 viser udledningen af klimaskadelige drivhusgasser opgjort i CO 2 fra Region Hovedstaden fordelt på hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre. Klimaregnskabet er opdelt i tre rapporter; en hovedrapport, der opsummerer de samlede resultater for regionens hospitaler og psykiatri, virksomheder og koncerncentre, en resultatrapport der inkluderer detaljerede data fra hvert hospital og virksomhed samt koncerncentrene samt en metoderapport, der beskriver den metodiske tilgang, datagrundlag og omregningsfaktorer. Klimaregnskabet omfatter så vidt muligt alle klimaskadelige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoaftalen, herunder kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) m.v. omregnet til CO 2 -ækvivalenter 1. For elforbrug, fjernvarmeforbrug og affaldshåndtering er der medregnet bidrag fra CH 4 og N 2 O, således at de relaterede udledninger opgøres i CO 2 -ækvivalenter. For transport og individuel opvarmning er der udelukkende foretaget en opgørelse af drivhusgassen CO 2. Opgørelser af andre klimaskadelige drivhusgasser er vanskelige at foretage for disse sektorer, da det f.eks. kræver viden om den specifikke motortype, og da den ekstra udledning fra andre drivhusgasser betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. I denne rapport betegnes alle opgjorte CO 2 -ækvivalenter under fællesbetegnelsen CO 2 -udledning. Opgørelserne for energi og transport er gennemført efter principperne i den CO 2 - beregner, som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008 (Klima- og Energiministeriet, 2008). I CO 2 -beregneren er der indarbejdet supplerende omregningsfaktorer samt anvendt de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Energi og transport opgøres ud fra det direkte forbrug og medtager i denne vurdering ikke den drivhusgasudledning, der sker ved udvinding og raffinering af brændsler. 1 De enkelte klimagasser bidrager ikke lige meget til den globale opvarmning, og derfor omregnes disse til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres bidrag. F.eks. bidrager CH 4 25 gange mere til den globale opvarmning end et ton CO 2. Nærmere forklaring kan findes i metoderapporten s. 10.

9 KLIMAREGNSKAB Opgørelserne for affald er baseret på et livscyklusperspektiv, hvor drivhusgasudledningen fra alle processer fra indsamling til behandling og oparbejdning medtages i vurderingen. Dette betyder, at når affald fra Region Hovedstaden genanvendes, antages dette at erstatte brugen af jomfruelige materialer. Dermed er CO 2 - effekten fra affaldshåndteringen ikke på samme måde som energi og transport baseret på forbrugstal omregnet til en udledning. Affald behandles derfor adskilt fra energi og transport i klimaregnskabet. Transport af affald samt forbrænding af affald til energi er i regnskabet inkluderet under affald frem for under transport og energi. Energi- og affaldsdata er indsamlet fra de enkelte hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre under Region Hovedstaden i forbindelse med udarbejdelse af dette klimaregnskab. Transportdata er indsamlet simultant for år 2013 og 2014, og er indsamlet i 2015 fra forskellige underleverandører, fra Region Hovedstadens indkøbsafdeling samt i forbindelse med en flådeanalyse over regionens egne biler udarbejdet af COWI i De anvendte emissionsfaktorer og omregningsfaktorer er i dette klimaregnskab blevet opdateret til de officielle faktorer for Dette kan betyde, at et lavere realforbrug, sammenlignet med sidste år, kan resultere i en højere udledning grundet en øget emissionsfaktor eller at et tilsvarende realforbrug kan resultere i en mindre udledning grundet en faldende emissionsfaktor. I klimaregnskabet er der anvendt et glidende gennemsnit over de foregående tre år for el- og fjernvarmeemissionsfaktorer for at mindske evt. udsving mellem de enkelte år. For fremover at kunne sammenligne varmeforbruget på tværs af år, er varmedata korrigeret for graddage, hvorved der tages højde for udendørstemperaturerne og dermed varmeforbruget for det enkelte år. Der vil således både fremgå ikke-graddagekorrigeret og graddagekorrigeret varmedata i klimaregnskabet. På tværs af årene kan der ligeledes forekomme ændringer i den organisatoriske gruppering af hospitaler, virksomheder og koncerncentre, da ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder spiller ind. I 2014 er der sket en række ændringer i inddelingen sammenlignet med år 2013; Helsingør hospital (soma) er lukket og derfor ikke inkluderet i klimaregnskab 2014 Amager Hospital, HBA omfatter både somati- og psykiatriaktivitet, men er kategoriseret under Amager Hospital Regionslageret er blevet inkluderet i klimaregnskabet 2014 Glostrup er blevet opdelt i psykiatrisk center og somatisk Kommunikationscenteret (Den Sociale Virksomhed) har i 2014 indberettet samlet, fremfor opdelt på er to matrikler som i 2013 Solvang (Den Sociale Virksomhed) opgøres ikke selvstændigt, men er medtaget under Glostrup hospital

10 10 KLIMAREGNSKAB 2014 Strøledgård (Den Sociale Virksomhed) er medtaget under Rønnegård Børnecenteret for Rehabilitering (Den Sociale Virksomhed) opgøres ikke selvstændigt, men er medtaget under Geelsgårdskolen I metoderapporten s. 8 findes en opdeling af de organisatoriske ændringer, der er sket mellem dette og sidste års klimaregnskab. Det vurderes, at Region Hovedstadens totale CO₂-udledning er opgjort så præcist som muligt under de givne forudsætninger. Der er dog en væsentlig forskel på datausikkerheden mellem energi, transport og affald. Energidata er baseret på måleraflæsninger, der antages at være troværdige. CO 2 -udledningen fra transport er forbundet med en vis usikkerhed, da det er første år regionen indsamler transportdata. Desuden er transportdata i nogen grad estimeret pga. manglende registrering. Dog er der for nogle transportkategorier registreret antal kilometer eller forbrugt liter diesel. Enkelte kategorier er estimeret på grund af manglende data. Affaldsdata er baseret på indberettede mængder fra hospitalerne (inkl. psykiatrien), virksomhederne og koncerncentrene, og er derfor delvist baseret på estimerede mængder. Læs mere i metoderapporten.

11 KLIMAREGNSKAB Hovedkonklusioner Den samlede CO 2 -udledning fra el, varme og transport for Region Hovedstaden er for 2014 opgjort til ton, heraf ton fra elforbrug, fra varmeforbrug og ton fra transport. Fordelingen ses i Tabel 1 og Figur 1. I modsætningen til udledningen fra energiforbrug og transport resulterer regionens affaldshåndtering i en samlet negativ CO 2 -udledning på ton, dvs. en 'CO 2 - besparelse'. Udledningen for affaldshåndtering er negativ, da der ved genanvendelse bliver sparet CO 2 frem for at forbruge jomfruelige ressourcer. Grundet forskel i metodeanvendelse kan udledningen fra affaldshåndteringen ikke umiddelbart sammenholdes med udledningen fra energi og transport. Tabel 1: Region Hovedstadens CO 2 -udledning fra energiforbrug, transport og affald for 2013 og Varmeforbruget er graddagekorrigeret. Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Fra elforbrug % Fra varmeforbrug % Fra transport % Total % Bidrag fra affald % Figur 1 viser, at elforbrug udgør langt den største kilde for Region Hovedstadens udledning, mens varmeforbrug udgør ca. en tredjedel af udledningen. Transport udgør en mindre del (ca. 8 %) af den samlede CO 2 -udledning.

12 12 KLIMAREGNSKAB 2014 Figur 1: Region Hovedstadens CO 2 -udledning for el, varme (graddagekorrigeret) og transport i Figur 2 og Figur 3 viser udviklingen i CO 2 -udledningen samt affaldsmængder og energiforbrug relateret til produktiviteten (DRG = diagnoserelaterede værdier, bruges som et indirekte mål for produktiviteten på hospitalerne) mellem de to år. Figurerne viser, at energiforbruget og den relaterede CO 2 -udledning er faldet på trods af en stigning i produktiviteten. Mængden af produceret affald er til gengæld steget mere end produktiviteten. Samtidig er den relaterede CO 2 -udledning fra affaldshåndtering dog faldet (CO 2 -besparelsen er vokset), hvilket skyldes, at en øget andel af affaldsmængden er blevet genanvendt. CO 2 -udledningen fra transport er steget mere end produktiviteten.

13 KLIMAREGNSKAB Figur 2: Udviklingen i affaldsmængde og energiforbrug (graddagekorrigeret) sammenholdt med DRG udviklingen for 2013 og Det har ikke været muligt at opgøre transport aktiviteterne samlet. Indeksåret er Figur 3: Udviklingen i CO 2 -udledningen for affaldshåndtering, energiforbrug (graddagekorrigeret) og transport sammenholdt med DRG udviklingen for 2013 og Indeksåret er Energiforbrug Figur 4 viser den procentvise fordeling af CO 2 -udledningen for hospitaler, virksomheder og koncerncentre fra energiforbrug.

14 14 KLIMAREGNSKAB 2014 Figur 4: Den totale CO 2 -udledning for Region Hovedstaden 2014 opdelt på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. CO 2 -udledningen omfatter el og varme (graddagekorrigeret). Tabel 2 og Tabel 3 viser energiforbruget og den dertilhørende CO 2 -udledning på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2013 og Tabel 2: Energiforbrug opdelt på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for baseline året 2013 og Varmeforbruget er graddagekorrigeret. Region Hovedstaden Baseline år 2013 [MWh] Sidste år 2013 [MWh] Aktuelt år 2014 [MWh] Aktuel udvikling fra baseline Elforbrug ,2% Varmeforbrug % Total % Tabel 3: CO 2 -udledning fra energiforbrug opdelt på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for baselineåret 2013 og Varmeforbruget er graddagekorrigeret. Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Fra elforbrug % Fra varmeforbrug % Total % Tabellerne viser en lille stigning på i det totale forbrug af el samt et fald i den relaterede udledning. Dette skyldes at emissionsfaktoren for 2014 er lavere og dermed påvirker den relaterede udledning positivt. En nærmere beskrivelse af emissionsfaktorerne findes i metoderapporten s. 13. Varmeforbruget er for 2014 reduceret både i realforbrug og når der er taget højde for graddagekorrektion. Den relaterede udledning er yderligere reduceret, da emissionsfaktoren for fjernvarme ligeledes er faldet i 2014, se metoderapport s. 16.

15 KLIMAREGNSKAB Transport Det er ikke muligt at opdele transport på hospitaler, virksomheder og koncerncentre, da transporten sker mellem disse, og data ikke findes fordelt mellem hospitaler og virksomheder, men udelukkende er tilgængeligt på et mere overordnet niveau. CO 2 -udledningen fra transport er forbundet med en vis usikkerhed og fejlkilder, da det er første år regionen indsamler transportdata. Der vil fremadrettet blive arbejdet på at forbedre datakvaliteten. Den samlede CO 2 -udledning fra transport i 2014 er opgjort til ton. Samlet set er der sket en stigning på 17 % i udledningen fra transport, hvilket skyldes øgede transportaktiviteter. Figur 5 viser udledningen fra transport fordelt på transportkategorier (for detaljer om transportkategorierne, se transportafsnittet side 23). Figur 5: Den totale CO 2 -udledning fra transport for Region Hovedstaden 2013 fordelt på transportkategorier. Det fremgår af Figur 5, at offentlig transport af medarbejdere med fly og tog udgør den største del af udledningerne fra transport (41 %), mens patienttransport er næststørst (36 %). Udliciteret vare- og servicetransport udgør ca. 6 % og kørsel i regionens egne køretøjer ca. 17 %. Tabel 4: CO 2 - udledning fra transport i Region Hovedstaden 2013 og 2014 opdelt på overordnede transportkategorier. Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Udliciteret transport % Intern transport (regionens egne køretøjer samt tjenestekørsel i egne køretøjer og taxa) % Total %

16 16 KLIMAREGNSKAB 2014 Sammenlignet med 2013 er udledningen relateret til den offentlige transport af medarbejdere steget med 63 % og for patienttransporten faldet med 3%. Dette skyldes en markant stigning i fløjne kilometer for medarbejdere og et fald i kørte kilometer for patienttransport. Affald Region Hovedstaden producerede i ton affald, hvilket er en stigning på 12% fra 2013 (se Tabel 5). Samtidigt er CO 2 -udledningen fra affaldshåndtering ændret fra tons i 2013 til ton CO 2 i 2014 (se Tabel 6). Dette skyldes en øget genanvendelse af affald, der giver en større CO 2 - besparelse fra affaldshåndtering. Tabel 5: Affaldsmængder i Region Hovedstaden for 2014 Region Hovedstaden Baseline år 2013 [Ton] Sidste år 2013 [Ton] Aktuelt år 2014 [Ton] Aktuel udvikling fra baseline Affaldsmængder, total % Tabel 6: CO 2 -udledning fra affaldshåndtering i Region Hovedstaden for 2014 Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Indsamling og transport i alt % Behandling % Total % Tabel 6 viser, at mens der er en samlet CO 2 -udledning fra indsamling og transport, giver behandling af affald en negativ CO 2 -udledning, der opvejer udledningen fra indsamling og transport, så det samlede resultat bliver et negativt tal, dvs. en undgået udledning eller en CO 2 - besparelse. Behandling dækker al behandling af affald inkl. oparbejdning og genanvendelse. CO 2 -besparelsen fra behandling fremkommer ved, at man ved at genanvende affaldsmaterialer antages at undgå produktion af nye materialer, som erstattes af de genanvendete materialer. Det vil sige, at man ved at genanvende materialer i nye produktionsprocesser kan undgå CO 2 - udledning fra indvinding, transport og produktion af nye materialer som f.eks. pap og papir fra træ. Indsamling og transport inkluderer både kortere og længere transport. Indsamling dækker korte transportdistancer ved indsamling af affald og transport til evt. første behandling (f.eks. sortering, ballettering m.m.). Langdistancetransport dækker transport af materialer til udlandet og behandling. Figur 6 viser fordelingen af CO 2 -besparelse fra affaldshåndtering mellem Region Hoevdstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Hospitalerne bidrager med 85 % af den samlede CO 2 -besparelse.

17 KLIMAREGNSKAB Figur 6: Fordeling af den undgåede CO2-udledning fra affaldshåndtering fordelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

18 18 KLIMAREGNSKAB Energi Hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene under Region Hovedstaden både køber og producerer energi. Elforbruget stammer således både fra indkøbt energi og fra lokalt produceret vedvarende energi (VE) på hospitalerne og virksomhederne. Ligeledes stammer varmeforbruget både fra fjernvarme, individuel opvarmning (fyringsolie, naturgas, damp osv.) samt lokalt produceret VE (solceller osv.). Det er dog en forholdsvis lille del af energiforbruget der stammer fra lokalt produceret VE. VE bidrager ikke til drivhusgasudledningen, da produktionen af solcellerne, ikke er indberegnet og emissionsfaktoren derfor er Elforbrug Figur 7 og Tabel 7 nedenfor viser den totale drivhusgasudledning fra elforbruget. Elforbruget er ikke korrigeret for lokalt produceret VE. Figur 7: Den totale CO 2 udledning fra elforbrug opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for Tallene er ikke korrigeret for VE.

19 KLIMAREGNSKAB Tabel 7: Elforbrug, CO 2 udledning samt den procentvise fordeling fra elforbrug opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for Region Hovedstaden Elforbrug [MWh] Udledning Hospitaler Psykiatrien Den Sociale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Koncerncentre Total Hospitalerne står som tidligere nævnt, for den største del af udledningen fra elforbruget. Tabel 8 nedenfor viser lokal VE elproduktionen samt egetforbruget for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der i 2014 havde solceller installeret. Tabel 8: Energiproduktion og egetforbrug samt det procentvise egetforbrug af produktionen for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre under Region Hovedstaden, som har installeret solceller. Region Hovedstaden VE kilde Lokal VE produktion [MWh] Eget forbrug [MWh] Procentvis eget forbrug Bornholms Hospital Solceller % Gentofte Hospital Solceller % Orion Solceller % Total Alt lokalt produceret VE energi i 2014 gik til eget forbrug. 4.2 Varmeforbrug Varmeforbruget er delt op på fjernvarme og individuel opvarmning. Da varmeforbruget er større i koldere år end i mildere år, kan varmeforbruget ikke direkte sammenlignes på tværs af årene. For fremover at kunne sammenligne varmeforbruget, er der derfor lavet graddagekorrektion, hvorved der tages højde for udendørstemperaturerne og dermed varmeforbruget for det enkelte år. Nedenfor er CO 2 - udledningen relateret til varmeforbruget derfor opgjort både med og uden gradda-

20 20 KLIMAREGNSKAB 2014 gekorrektion. Figur 8 viser den samlede CO 2 -udledning fra varmeforbruget for Region Hovedstaden 2014 opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Figur 8: Den totale CO 2 -udledning fra varmeforbrug (graddagekorrigeret) opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for I nedenstående Tabel 9 ses det samlede varmeforbrug inkl. fjernvarme og individuel opvarmning, samt den samlede udledning herfra opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Tabellen viser både det graddagekorrigerede og det direkte forbrug og relaterede udledning. Tabel 9: Varmeforbrug, CO 2 -udledning samt den procentvise fordeling af udledningen (graddagekorrigeret) fra varmeforbrug opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2014.Både varmeforbruget, det graddagekorrigerede varmeforbrug samt de relaterede udledninger kan ses. Region Hovedstaden Varmefor- Graddagekorrige- Udledning Udledning fra Procentvis forde- brug [MWh] ret varmeforbrug fra varme- graddagekorrige- ling for graddage- [MWh] forbrug ret varmeforbrug korrigeret udled- ning [%] Hospitaler % Psykiatrien % Den Sociale Virksomhed % Region Hovedstadens Apotek % Koncerncentre % Total %

21 KLIMAREGNSKAB Figur 9 viser CO 2 -udledningen fordelt på brændselskilde. Figur 9: Den total CO 2 -udledning fra varmeforbrug (graddagekorrigeret) for Region Hovedstaden 2014 fordelt på brændselskilde. Det ses, at fjernvarme udgør over halvdelen af den udledte CO 2 fra regionens varmeforbrug. Dampbaseret fjernvarme udgør den næststørste kilde med 20 %. Det er to hospitaler, der benytter denne opvarmningsform, som er under udfasning. Naturgas udgør 17 % af den totale CO 2 -udledning fra varmeforbruget.

22 22 KLIMAREGNSKAB 2014 Tabel 10 viser det totale varmeforbrug, den samlede CO 2 -udledning og den procentvise fordeling af udledningen opdelt på brændselskilder og opgjort på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Tabel 10: Varmeforbrug (graddagekorrigeret) og de relaterede samlede CO 2 -udledning for Region Hovedstaden 2014 fordelt på brændselskilder og opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Region Hovedstaden [MWh] [MWh] Fjernvarmeforbrug Fyringsolieforbrug Naturgasforbrug [MWh] Elforbrug [MWh] Dampbaseret fjernvarmeforbrug [MWh] Total varmeforbrug [MWh] CO 2-udledning Procentvis fordeling af udledning Hospitaler % Psykiatrien % Den Sociale Virksomhed % Region Hovedstadens Apotek % Koncerncentre % Total %

23 KLIMAREGNSKAB Transport Transportdata kan ikke på samme måde opdeles på de enkelte virksomheder, eftersom transporten foregår mellem hospitalerne, virksomhederne, regionslageret og leverandørerne og derfor ikke kan tilskrives den enkelte virksomhed. Desuden er detaljeringsgraden af de indsamlede data ikke tilstrækkelig til, at en sådan opdeling kan lade sig gøre. Klimaregnskaber er afgrænset til ikke at indeholde privat transport, f.eks. medarbejderkørsel til og fra arbejde eller patienternes private transport til og fra hospitalerne. Transporten er opdelt på følgende kategorier og underkategorier (yderligere information kan findes i metoderapporten); Udliciteret transport: Alle transportaktiviteter der er udliciteret til eller udføres af eksterne firmaer Patienttransport (herunder liggende befordring/ambulancekørsel, siddende befordring, hjemmebesøg 2 og akutlægehelikoptertransport) Offentlig transport af medarbejdere (fly og tog) Vare- og service transport (herunder madtransport, vasketøjstransport, transport af klinisk prøvemateriale, medicintransport, varetransport fra centrallageret og vintertjeneste) Intern transport: Alle transportaktiviteter i Region Hovedstadens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private køretøjer og taxakørsel. Som tidligere vist i Figur 5 udgør patienttransporten 36 %, den offentlige transport af medarbejdere 41 %, vare- og servicetransporten 6 % og intern transport i regionens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private biler og taxakør- 2 Lægevagtkørsler er, med indførslen af akuttelefonen 1813, blevet erstattet med hjemmebesøg i klimaregnskab 2014.

24 24 KLIMAREGNSKAB 2014 sel 17 % af den totale CO 2 -udledning. Den udliciterede transport udgør dermed langt den største del af regionens udledninger fra transport. Den samlede CO 2 -udledning for transport for Region Hovedstaden er opgjort til ton CO 2 i 2014, hvilket svarer til en stigning på 17 % i forhold til Tabel 11 og Figur 10 viser den samlede CO 2 -udledning fra transport opdelt i underkategorier. Tabel 11: CO 2 - udledning fra transport i Region Hovedstaden 2014 opdelt på transportkategorier og underkategorier. Kategori Underkategori Udledning [Ton CO2] Patienttransport Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital 144 Hjemmebesøg 47 Akutlægehelikoptertransport 37 Offentlig transport af medarbejdere Fly Tog 44 Vare- og servicetransport Madtransport 27 Vaskeri 35 Klinisk prøvemateriale 248 Medicintransport 92 Varetransport fra Centrallageret 111 Vinter- og sommertjeneste 29 Intern transport (regionens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private køretøjer og taxakørsel) Blandet transport Total 8.576

25 KLIMAREGNSKAB Figur 10: Den totale CO 2 -udledning fra transport for Region Hovedstaden 2014 fordelt i underkategorier Figur 10 viser, at flytransporten af medarbejdere udgør den største kilde til CO 2 - udledningen med 40 % af den samlede udledning. Derefter følger den siddende patientbefordring med 20 % og den liggende patientbefordring med 13 %. Den interne transport i regionens egne køretøjer udgør 17 %. De øvrige underkategorier udgør mellem 3 og 0,3 %.

26 26 KLIMAREGNSKAB Affaldshåndtering Denne del af klimaregnskabet fokuserer på de aktiviteter, som er forbundet med håndtering af affald fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre fra indsamling, transport og behandling af affaldet. Udliciteret transport af affald indgår dermed i CO 2 -regnskabet for affald frem for transport. Til gengæld er transport af mindre affaldsmængder i regionens egne køretøjer medtaget i transportregnskabet, fordi dette ikke kan adskilles fra øvrig brug af de pågældende køretøjer. Energiproduktionen fra affaldsforbrænding er ligeledes inkluderet i denne opgørelse frem for under energi. Den grundlæggende metode for drivhusgaskortlægningen for affaldshåndteringen baseres på livscyklusmetoden, hvor alle processer i affaldshåndteringen fra indsamling til behandling og genanvendelse medtages i vurderingen. Det betyder, at når materialer genanvendes, spares CO₂-udledningen fra de produktionsprocesser for jomfruelige materialer, som ellers vil ske ved produktion af materialer baseret på nye råvarer. Da genvindingsprocessen i de fleste tilfælde giver en mindre CO₂ -udledning end de jomfruelige processer, vil genanvendelse af affald typisk resultaere i en samlet negativ CO₂-udledning, dvs en CO 2 - besparelse. Region Hovedstaden kan således måle effekten af en indsats på affaldshåndtering og øget genanvendelse af materialer direkte på CO 2 -udledningen fra affald. CO 2 -besparelsen fra affaldshåndtering skal i princippet ses i forhold til, at Region Hovedstaden indirekte udleder CO 2 som følge af indkøb og forbrug af produkter. Dette er dog ikke medregnet i indeværende klimaregnskab. Affaldshåndtering på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre giver en samlet CO 2 -udledning på ton (se Tabel 12). Som Tabel 12 viser, er det hospitalerne, der står for langt den største CO 2 -besparelse. Tabel 12 viser dog også, at hvis man ser på udledningen af CO 2 i forhold til den producerede affaldsmængde, har koncerncentrene (regionsgården) den største CO 2 -besparelse per produceret mængde, efterfulgt af Apoteket, Den Sociale Virksomhed, Hospitaler og til sidst Psykiatrien.

27 KLIMAREGNSKAB Tabel 12: Affaldsmængder og CO 2 -udledning fra affaldshåndtering fordelt på koncernniveau Affaldsmængder og CO₂ fra hver enhed Affaldsmængde [Ton] CO₂-udledning i alt [Ton CO₂] I alt per ton affald [Ton CO₂/ton] Hospitaler ,19 Psykiatrien ,09 Den Sociale Virksomhed ,20 Region Hovedstadens Apotek ,43 Koncerncentre ,34 I alt ,20 Tabel 13 og Tabel 14 viser CO 2 -udledningen for hospitaler, virksomheder og koncerncentre fordelt på indsamling, langdistancetransport og behandling. Resultaterne viser, at indsamling og transport af affald udgør en meget lille andel af udledningerne (ca. 3 % af besparelsen med omvendt fortegn), se Tabel 14. Det betyder, at CO2-belastningen fra transport kun udgør meget lidt i forhold til gevinsten, som opnås gennem behandling. Selvom der er væsentlige usikkerheder omkring transportafstandende for det indsamlede affald, betyder dette således meget lidt i forhold til det samlede resultat. Tabel 13: CO₂-udledning fra forskellige typer affaldshåndtering fordelt på koncernniveau 2014 Indsamling og første transport Langdistance transport I alt Indsamling og transport [Ton CO₂] Hospitaler Psykiatrien Den Sociale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Koncerncentre Total Tabel 14: CO 2 -udledning fra affaldshåndtering fordelt på koncernniveau 2014 Indsamling og transport [Ton CO₂] Behandling [Ton CO₂] I alt [Ton CO₂] Hospitaler Psykiatrien Den Sociale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Koncerncentre Total

28 28 KLIMAREGNSKAB 2014 Denne negative udledning skyldes som nævnt genanvendelse af materialer, og her er især genanvendelsen af papir og pap samt jern og metal de væsentligste kilder til den undgåede CO₂-udledning. Figur 11 viser udledningen af CO 2 fordelt på materialer for de væsentligste fraktioner. CO 2 -besparelsen fra de forskellige fraktioner er resultatet af den mulige CO 2 -besparelse pr. ton for de forskellige materialetyper, der blev sendt til genavendelse fra Region Hovedstaden i Figur 11: CO₂-udledning fra affaldshåndtering for Region Hovedstaden i 2014

29 KLIMAREGNSKAB Bilag Metoderapport Resultatrapport