Kommunikation i Danmarks største virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i Danmarks største virksomhed"

Transkript

1 Kommunikation i Danmarks største virksomhed Afsluttende tværfaglig workshop : Eva Lai Kromann Kristensen, Ida Maria Westermann, Laura Kesby, John Shin Hansen, Nicolaj Hougaard og Sarah Terkelsen

2 Indholdfortegnelse Ny#kultur#og#kommunikation# 2! Kulturændring! 2! Ny!ledelsesstil! 4! Kommunikation! 4! Delkonklusion! 5! Åbenhedsstrategi#og#eksterne#faktorer# 6! PESTEL! 6! Politisk! 6! Økonomisk! 6! Teknologisk! 7! Socialt!og!kulturelt! 7! Miljømæssigt! 7! Lovmæssigt! 7! Opsummering!af!PESTEL! 8! SWOT!og!TOWS! 8! Opsummering!af!SWOT!og!TOWS! 10! Interessentanalyse! 10! Opsummering!af!interessentanalyse! 12! Kommunikation!af!brandet! 12! Opsummering!af!kommunikation!af!brandet! 14! Delkonklusion! 14! Integration#af#kultur#og#værdier#i#Mærsk# 15! Geert!Hofstedes!kulturdimensioner! 15! 8Ptrinsmodellen!for!forandringsledelse!af!John!Kotter! 17! Delkonklusion! 19! Konklusion# 19! Litteraturliste# 20! 1

3 Ny kultur og kommunikation af Ida Westermann I 2007 blev Nils Smedegaard hentet til stillingen som administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk 1. En af opgaverne for den nye direktør var at modernisere virksomhedens kultur og kommunikation 2. Fra grundlæggelsen af Mærsk i 1904 til 2007 har Mærsk været kendt for en lukket kommunikation, hvor offentligheden sjældent fik en kommentar. Kulturen i virksomheden var domineret af lange arbejdsdage, sikkerhed for ikke at miste sit job og kravet om at bære jakke og slips 3. Kulturændring af Laura Kesby Ifølge organisationspsykologen Edgar Schein er grundlæggeren af en virksomhed en afgørende faktor for de grundlæggende antagelser. Disse er den skjulte del af virksomhedens kultur 4, som hos Mærsk kun har forandret sig minimalt i løbet af de forgangne 100 år. Eksempler på de grundlæggende antagelser hos Mærsk kan være: Rettidig omhu At man bør stræbe efter professionalisme i udstråling At hårdt arbejde lønner sig Ifølge Edgar Scheins isbjerg ligger en virksomheds værdier over de grundlæggende antagelser. Værdierne er hos Mærsk formuleret således 5 : Rettidig omhu - tag hånd om i dag og vær forberedt på fremtiden Ydmyghed - lyt, lær, del og giv plads til andre Oprigtighed - man kan stole på Mærsk Medarbejderne - det rigtige miljø for de rigtige mennesker Navnet Mærsk - summen af vores værdier Disse værdier afspejler de grundlæggende antagelser i Mærsk og fungerer som et pejlemærke internt for hele virksomheden. Både de grundlæggende antagelser og Mærsks værdier bliver synliggjort i 1 Herefter omtalt som Mærsk 2 Møller, 2013: Smedegaard er lykkedes med åbenhedsstrategi 3 Friis, 2014: Da Mærsk gik ind i den nye verden 4 Kjær Hansen og Jørgensen, 2012: s Mærsk, 2014: About Us 2

4 artefakterne, som er den synlige del af virksomheden - altså det, omverdenen forbinder virksomheden med. Artefakterne hos Mærsk er eksempelvis: Medarbejdernes formelle påklædning Kontorets bygning, hvor vinduerne ikke kan åbnes Kontorets indretning, hvor kun de mest højtstående medarbejdere har eget kontor Den formelle omgangstone både internt og eksternt Nils Smedegaard har konkret ændret artefakterne ved at modernisere reglerne for medarbejdernes påklædning og ændret fædres mulighed for at holde barsel. Derudover er der kommet kortere arbejdsdage, men medarbejderne bliver målt på, hvor effektive de er i arbejdstiden. Efter Nils Smedegaards tiltræden er det desuden muligt at holde fri, når ens barn er syg 6. Alle disse tiltag afspejler en markant ændring i den synlige kultur. Det er dog vigtigt at understrege, at de synlige kulturændringer ikke har sat et tydeligt præg på de grundlæggende antagelser. Dette stemmer overens med Scheins skepsis over for muligheden for at ændre de grundlæggende antagelser. Vi vurderer, at en virksomhed som Mærsk vil være tilbøjelig til at holde fast ved den traditionelle kultur, som har været inkorporeret i virksomheden i over 100 år. Det vurderer vi, fordi en stor del af medarbejderstaben har været ansat i virksomheden hele deres arbejdsliv og derfor er forankrede i den gamle kultur hos Mærsk. Et eksempel på, at det kan være svært at ændre de grundlæggende antagelser ved at ændre artefakterne, er, at medarbejderne hos Mærsk fortsat går klædt i skjorte og slips, selvom det ikke er påkrævet længere 7. Man skal jo ligne en, der hører til her, siger Ida-Marie Toftdahl, som er afdelingschef i Mærsk. Hun understreger, at en medarbejder aldrig ville være klædt i en blomstret skjorte og cowboybukser, selvom det i princippet er tilladt 8. 6 Friis, 2014: Da Mærsk gik ind i den nye verden 7 Indefra med Anders Agger (4:8) 8 Indefra med Anders Agger (4:8) 3

5 Ny ledelsesstil af Ida Westermann Idet Nils Smedegaard blev hentet til Mærsk udefra, bidrog han til at optø den eksisterende kultur. Nils Smedegaard går ind for åben kommunikation, en miljørigtig profil og afbureaukratisering af virksomheden. Den tidligere direktør, Jess Søderberg, havde været i firmaet i 37 år. Han startede som elev og arbejdede sig til tops. Dette er en karrierevej, som mange i Mærsk har fulgt. Med ansættelsen af Nils Smedegaard brød virksomheden med dette mønster og åbnede op for nye kræfter. Selvom meget tyder på, at den nye kultur endnu ikke har ændret de grundlæggende antagelser, har den medført gode resultater i De gode resultater skyldes muligvis den nye direktørs ledelsesstil, der adskiller sig fra tidligere direktører. Nils Smedegaard beskrives som en holdspiller, der samarbejder og diskuterer beslutninger med sine medarbejdere. Dermed er magtdistancen i virksomheden blevet mindre. Medarbejderne har en stor grad af frihed, hvilket stiller høje krav til deres resultater og præstationer. Ifølge McGregors X og Y teori kan Nils Smedegaard altså betegnes som en Y-leder, fordi han stoler på og giver sine medarbejdere ansvar samt motiverer dem til at gøre deres bedste. Nils Smedegaard måler medarbejderne på effektivitet, hvor indsatsen før blev målt på hvor mange timer, de brugte på kontoret. Dermed er Nils Smedegaard en moderne, liberal og demokratisk leder. En anden stor forskel er den nye direktørs villighed til at kommunikere med omverdenen. I modsætning til sin forgængere går Nils Smedegaard ind for åbenhed, og han fremhæver både succeser og fiaskoer til alle interessenter 9. Kommunikation af Nicolaj Hougaard Nils Smedegaards arbejde med at ændre kulturen i Mærsk har betydet store ændringer i kommunikationen. Som nævnt er Nils Smedegaard fortaler for, at man som virksomhed kommunikerer meget med omverden. Både når der er fremgang, og når det går mindre godt. En af hans mærkesager er en miljøvenlig profil. Som mange andre store virksomheder er Mærsk de senere år blevet optaget af Corporate Social Responsibility, som er med til at sikre virksomheden et bedre omdømme og vise, at 9 Afsnittet er baseret på Sinding og Bøllingtoft, 2012: s

6 de er deres sociale ansvar bevidst 10. Mærsk har taget et stort skridt i denne retning på en CSRkonference i New York tidligere i år, hvor Nils Smedegaard som hovedtaler beskrev, hvordan han vil have Mærsk Line til at skære markant ned på brændstofforbruget. På konferencen udtalte han: Vi gør intet kun på grund af bæredygtighed. Vi prøver derimod at finde veje, hvor vi kombinerer bæredygtighed med tiltag, der forbedrer vores forretning. Kynisk kan man sige, at mit mål er at spare brændstof, fordi det vil gøre os mere profitable. 11 Nils Smedegaard mener altså, at der er store fordele at vinde på markedet, hvis man går ind for CSR. Dette er en generel holdning 12 blandt moderne ledere, og Nils Smedegaard kommunikerer dermed et budskab, der viser Mærsk som en moderniseret virksomhed. Et andet kommunikationstiltag er Mærsks stigende brug af sociale medier. Mærsk har siden de startede med at benytte sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram vundet flere priser for deres brug af disse. Succesen skyldes blandt andet, at Mærsk bruger de sociale medier som værktøj til krisekommunikation. Et eksempel på krisekommunikation var, da et Mærsk-skib i juni måned sejlede ind i en hval på åbent hav. Før den nye kommunikationsstrategi havde virksomheden formentlig forsøgt at fortie dette, men med den nye åbenhedsstrategi vælger Mærsk at fremhæve både positive og negative historier for at komme eventuelle kritikere i forkøbet. Det skaber troværdighed. Delkonklusion af Nicolaj Hougaard Siden 1904 har Mærsk haft mere eller mindre den samme kultur. Dette ændrede sig, da Nils Smedegaard blev direktør. Han har ved brug af en åben kommunikationsstrategi implementeret synlige ændringer i virksomhedskulturen. Nils Smedegaard ønsker, at de grundlæggende antagelser på sigt vil følge de synlige ændringer, han har foretaget. Kulturændringen understøttes af Nils Smedegaards ledelsesstil, som er præget af frihed under ansvar, samarbejde og åbenhed. Ændringerne i kommunikationen ses blandt andet i form af øget brug af de sociale medier og CSR. Derved ses en tydelig sammenhæng mellem Nils Smedegaards tiltræden og kommunikations- og kulturændringen i 10 Pries Jensen, 2009: Virksomheder prioriterer CSR på trods af krise 11 Vestergård, 2014: Smedegaards bæredygtige forandring 12 Pries Jensen, 2009: Virksomheder prioriterer CSR på trods af krise 5

7 Mærsk. Dog er det vigtigt at understrege, at især kulturændringen er en langvarig proces, fordi de grundlæggende antagelser ligger dybt forankret i virksomheden og dens medarbejdere. Åbenhedsstrategi og eksterne faktorer Efter Nils Smedegaard trådte til i Mærsk, indførte han en ny strategi, som i højere grad åbnede virksomheden op for omverdenen. Strategien førte blandt andet til øget kommunikation både internt og eksternt. I det følgende vil vi analysere de eksterne faktorer som har påvirket Mærsks nye kommunikationsstrategi. PESTEL af Eva Kristensen Analysen tager udgangspunkt i årene fra 2008 til nu. Vi har valgt at benytte PESTEL som udgangspunkt for SWOT-analysen, da PESTEL sætter fokus på relevante, eksterne områder, som involverer Mærsk. Vi inddrager alle elementer fra PESTEL, da Mærsk er en stor international virksomhed, som påvirkes af mange eksterne faktorer. Politisk Både den tidligere og nuværende regering har efter finanskrisen forsøgt at rette op på den danske økonomi med forskellige økonomiske tiltag 13. Tiltagende begynder så småt at sætte positive fodspor i det danske samfund, hvilket blandt andet betyder flere i arbejde 14 og færre konkurser 15. Mærsk støtter Liberal Alliance økonomisk og giver her igennem udtryk for deres politiske ståsted. Virksomheden har valgt at støtte dette parti, da det har en aktiv erhvervspolitik 16. Økonomisk Da finanskrisen ramte i 2008 faldt olieprisen markant, hvilket betød, at Mærsks aktionærer tabte en masse penge 17. Samme år blev Nils Smedegaard ansat og indførte en ny strategi. Denne strategiske ændring har blandt andet været nødvendig på grund af finanskrisen. Da Mærsks aktionærer tabte en masse penge under finanskrisen 18 blev virksomheden nødt til at kommunikere tydeligere, så de kunne forklare og forsikre dem om, at deres penge var i sikkerhed og gav afkast. Strategien om åben kommunikation bruges stadig den dag i dag. 13 Klose Jensen, 2014: Økonomer roser endnu engang regeringens økonomiske politik 14 Ritzau, 2014: Mange flere har fået job 15 Ritzau, 2014: Færre konkurser er tegn på bedring i økonomien 16 BT, 2012: Nu støtter Mærsk også Liberal Alliance 17 Crude oil price history chart, Macrotrends 18 Nordnet Bank, 2014: A.P. Møller Mærsk A aktier, historik 6

8 Efter finanskrisen har flere europæiske lande svært ved at komme i omdrejninger igen. Kina og USA viser økonomiske krisetegn 19, og derfor risikerer man, at en ny finanskrise kan ramme det internationale samfund. En ny finanskrise vil i høj grad have en negativ effekt på Mærsk og deres samarbejdspartnere. Teknologisk Større skibe stiller større krav til teknologien 20. Stabiliteten og tyngdepunktet i skibet afhænger i høj grad af teknologien. Jo større skibene er, des vigtigere er det. Med store skibe som Emma Mærsk er der derfor brugt mange kræfter på udviklingen. Derudover arbejder man på at effektivisere motorsystemerne på ældre containerskibe 21. Nyere skibe er mere energieffektive end gamle, så hvis man med den nye teknologi får gjort de ældre skibe mere effektive, vil virksomheder som Mærsk kunne spare penge på brug af brændstof og olie. Socialt og kulturelt CSR er de seneste år blevet yderst populært blandt mange virksomheder inklusiv Mærsk. Som nævnt tidligere er man i Mærsk meget åben om brugen af CSR. Det er et nødvendigt konkurrenceparameter, som er med til at synliggøre virksomheden og påvirker bundlinjen positivt 22. Miljømæssigt Generelt er der kommet større fokus på bæredygtighed og miljøhensyn i hele verden. Miljøvenlighed er et bærende element i flere virksomheders strategi og CSR. Disse hensyn er specielt vigtige for Mærsk, fordi virksomheden udleder utroligt meget CO2. I finansloven 2015 afsættes der 1 mia. til grøn omstilling 23. Det er endnu uvist, hvilken effekt det vil have på Mærsk. Lovmæssigt Mærsk er markedsleder i shippingbranchen på det globale marked og har dermed stor magt hos flere af verdens regeringer 24. Virksomheden er så stor, at de kan påvirke regeringer rundt omkring i hele verden. Dette giver Mærsk en masse lovmæssige fordele og stor magt. I Rusland har Mærsk eksempelvis investeret milliarder af kroner i havne og har derfor opnået kontakt med den russiske præsident. Virksomheden har en lobbyismeeffekt på flere forskellige regeringer rundt i verden. 19 Praefke, 2014: Sårbare vækstlande ryster verdensøkonomien 20 Ledstrup, 2012: Hvor stort et skib kan vi bygge? 21 InnovationsFonden: Ny teknologi skal få få ældre containerskibe til at spare på energien 22 Indefra med Anders Agger 23 Aftale om finanslov 2015, Finansministeriet 24 Indefra med Anders Agger 7

9 Opsummering af PESTEL Finanskrisen i 2008 har fået Mærsk til at åbne øjnene, og virksomheden har indset, at det er nødvendigt at kommunikere mere åbent og klart til deres interessenter. PESTEL viser, at der er mange faktorer i Mærsks omverden, som påvirker virksomheden. Samtidig har Mærsk mulighed for at påvirke omverdenen på grund af virksomhedens størrelse. SWOT og TOWS af Sarah Terkelsen Efter udarbejdelsen af PESTEL konkluderes det, at der er mange eksterne faktorer, som påvirker Mærsk. For at få et bedre indblik i hvilke interne og eksterne faktorer, som har og vil påvirke Mærsks strategiske valg i forbindelse med den mere åbne kommunikation, udarbejdes en SWOT- og TOWSanalyse. Disse to analyser er et øjebliksbillede af Mærsks situation i dag. De forskellige punkter bærer dog stadig præg af finanskrisen, og den strategiske ændring, som skete i SWOT OG TOWS Stærke sider (S) S1: Nils Smedegaards strategi fra 2008 omkring åben kommunikation bl.a. på de sociale medier 25 S2: Danmarks største virksomhed og verdens største rederi 26 S3: Stærk spiller i hele verden, har stor indflydelse og er velanset hos flere landes regeringer 27 S4: Stolte af at være danske, har gode konkurrencedygtige vilkår i Danmark og mener ikke, at det vil have en positiv effekt at flytte til udlandet 28 Svage sider (W) W1: Mærsk Drilling og Oil er svage led i virksomheden, da det er de afdelinger, som har tabt flest penge de seneste år 29 W2: Den tidligere kultur er fortsat inkorporeret i virksomheden, f.eks. går medarbejderne stadig med slips, selvom det ikke længere er påkrævet 30 W3: Virksomheden har været langsom til at følge med i samfundets udvikling, f.eks. med åben kommunikation til deres interessenter Ny åbenhed: Mærsk åbner vinduet til omverdenen 26 Friis, 2014: Pressede konkurrenter giver stabile rater 27 Indefra med Anders Agger (4:8) 28 Indefra med Anders Agger (4:8) 29 Ulling og Jasper: Her er Mærsks styrker og svagheder 30 Indefra med Anders Agger (4:8) 31 Indefra med Anders Agger (4:8) 8

10 Muligheder (O) O1: Ny teknologi skaber vækst, bl.a. fokuserer et forskningsprojekt på at nedsætte containerskibes energiforbrug 32 O2: Faldende brændstofpriser kan give en økonomisk gevinst ift. forventningerne til forbruget på skibene O3: EUs sanktioner mod Rusland. Rusland er tvunget til at hente varer i fjerne lande, hvilket skal fragtes 33 O4: Mærsk har et godt omdømme blandt den danske befolkning på trods af begrænset kommunikation 34 O5: Konkurrenterne er økonomisk pressede 35, hvilket kan blive en økonomisk gevinst for Mærsk, da de står stærkt økonomisk Ved hjælp af den nye kommunikationsstrategi kan Mærsk i højere grad informere den danske befolkning om virksomheden (S1, O4) Ved at udnytte at konkurrenterne er svækkede, kan Mærsk vinde yderligere markedsandele og blive endnu mere magtfulde ift. andre landes regeringer (S2, S3, O5) Forbedre de svage led i Mærsk for at undgå yderligere tab i virksomheden (W1, O1, O2) Åben kommunikation vil hjælpe Mærsk med at udvikle sig i takt med samfundet og dermed opnå et endnu bedre omdømme og forhold til deres interessenter (W3, O4) Trusler (T) T1: Den danske offentlighed er af den opfattelse, at Mærsk hellere vil sige ingenting end at sige for meget 36 T2: Faldende oliepriser kan resultere i, at nogle af Mærsks olieprojekter ikke længere er rentable 37 T3: Økonomiske svaghedstegn i store økonomier som Kina og USA, hvilket får resten af verden til at holde vejret 38 T4: Eksterne faktorer såsom vejr, oliepriser og eksterne forsinkelser påvirker flere afdelinger, eksempelvis Mærsk Drilling og Oil Ved i højere grad at benytte den nye kommunikationsstrategi, kan Mærsk gøre sig fri fra opfattelsen om Mærsk som et lukket virksomhed (S1, T1) Hvis Mærsk ikke kommunikerer klarere, risikerer virksomheden at miste sin førende position på markedet (W3, T1) 32 InnovationsFonden: Ny teknologi skal få ældre containerskibe til at spare på energien 33 Seerup, 2014: Mærsk ramt af russiske sanktioner: Her kradser krisen 34 Indefra med Anders Agger (4:8) Indefra med Anders Agger (4:8) 37 Friis, 2014: Lave oliepriser truer vigtige Mærsk-projekter 38 Praefke, 2014: Hvis Kina taber fart, kan det også bremse Danmark 9

11 Opsummering af SWOT og TOWS Mærsk har som følge af den nye strategi blandt andet involveret sig mere i de sociale medier, hvilket har været med til at styrke kommunikationen overfor den danske befolkning. Mærsk står over for nogle kommunikative udfordringer, da virksomheden fortsat opfattes som tilknappet. Mærsk bør i højere grad inddrage, informere og åbne op for offentligheden. Mere kommunikation er en nødvendighed for Mærsk for at følge med tiden og for at tilfredsstille deres interessenter. Resultaterne i TOWS kan benyttes til at se, hvorfor Mærsk valgte den åbne kommunikationsstrategi. Punktet Åben kommunikation vil hjælpe Mærsk med at udvikle sig i takt med samfundet og dermed opnå et endnu bedre omdømme og forhold til deres interessenter er centralt i henhold til kommunikationsstrategien. For at følge med tiden var det for Mærsk nødvendigt at åbne op og i højere grad delagtiggøre interessenterne i virksomheden. Interessentanalyse af Sarah Terkelsen For at skabe et enkelt overblik over Mærsks primære interessenter har vi valgt at benytte et Mendelow map. Her igennem kan man nemt orientere sig om, hvordan interessenternes magt og interesse er i forhold til Mærsk. Den danske befolkning har lav magt og lav interesse, da Mærsk er en B-2-B-virksomhed, og dermed ikke er afhængig af den almene befolkning. Denne gruppe har således ikke stor indflydelse på Mærsk. Medarbejdere, leverandører, konkurrenter og det danske forsvar har høj interesse i, hvad der sker i Mærsk. Medarbejderne og leverandører er økonomisk afhængige af virksomheden, men har reelt set 10

12 ingen magt. Til medarbejderne er det vigtigt, at Mærsk kommunikerer kulturændringerne for at motivere dem til at implementere kulturændringen i alle dele af virksomheden. Medarbejderne kan få højere magt, hvis de nedlægger arbejdet. Det danske forsvar har høj interesse i Mærsk, da de samarbejder omkring en række nødhjælps- og forsvarsopgaver 39. Konkurrenterne har ligeledes en meget stor interesse i, hvad der sker i Mærsk, da de kæmper med Mærsk om markedsandele verden over. Dermed er det vigtigt at kommunikere til alle interessenter med høj interesse og lav magt, selvom de i princippet ikke har meget at skulle have sagt. Medier og miljøorganisationer har høj magt og forholdsvis lav interesse. Som udgangspunkt er de ikke interesserede i, hvad Mærsk foretager sig med mindre der opstår en sag, som de finder interessant. Den høje magt skyldes, at hvis disse to interessenter finder en interessant sag om Mærsk med samfundsmæssig betydning, kan de hurtigt skabe en shitstorm og derved give virksomheden store problemer. I sådan en situation vil de flytte sig over i segmentet med høj interesse og høj magt. Hvis der opstår en samfunds- eller miljømæssig sag, har disse eksterne interessenter stor effekt på Mærsk - specielt i forhold til den nye miljørigtige profil. Det er vigtigt, at Mærsk er på forkant med disse interessenter og kommunikere med dem. Over for miljøorganisationer skal Mærsk især brande sig på CSR, fordi disse organisationer går højt op i, at Mærsk er socialt ansvarlige på grund af virksomhedens størrelse og den mængde CO2, de udleder. Både stater, investorer, aktionærer og erhvervskunder har stor magt og stor interesse. Den store interesse skyldes, at disse interessenter ønsker, at det går godt for Mærsk. Hvis det går godt for virksomheden, går det også godt for dem. Disse interessenter har ligeledes stor magt, da de er med til at sikre Mærsks overlevelse. Derfor er det vigtigt, at Mærsk kommunikerer åbent med denne gruppe af interessenter, da de som eksterne faktorer i høj grad påvirker Mærsk. Hvis Mærsk ikke kommunikerer tilfredsstillende til denne gruppe interessenter, kan de vælge at investere i eller benytte Mærsks konkurrenter. Dermed mister Mærsk markedsandele. Det er altså i høj grad på grund af disse interessenter, at Mærsk har implementeret en ny og åben kommunikationsstrategi. 39 Ritzau, 2013: Damco indgår aftale med det danske forsvar 11

13 Opsummering af interessentanalyse De centrale interessenter for Mærsk er investorer, aktionærer, erhvervskunder samt staten i de lande, Mærsk opererer i. Det er disse interessenter som i høj grad kræver mere kommunikation fra Mærsk. Derudover er der en række andre interessenter, såsom medarbejdere, konkurrenter og medierne, som har magt samt interesse i virksomheden. Kommunikation af brandet af John Shin Hansen Som nævnt tidligere er virksomhedskommunikationen ændret radikalt hos Mærsk. I virksomheden troede man, at omdømmet var et produkt af det økonomiske resultat 40. Ændringen i kommunikationen illustreres via følgende figurer: Figur 1: Den lukkede kommunikationsform, hvor resultatet direkte afspejler omdømmet Figur 2: Den nye, mere åbne kommunikationsform, hvor kulturen, identiteten, siger og gør og image afspejles samlet set og udgør omdømmet Kulturen i virksomheden er afgørende for, om man kan skabe en samlet identitet. Mærsks samlede identitet kommer blandt andet til udtryk på de sociale medier. Mærsk har én Facebook side, hvor alle dele af virksomheden publicerer fra. På den måde er der skabt en fælles identitet for hele Mærsks tilstedeværelse på Facebook. Når der er overensstemmelse mellem kultur, identitet og siger og gør, skabes det gode image. Image er det kortsigtede indtryk af Mærsk i omverdenen og har direkte indvirkning på virksomhedens 40 Nielsen, 2007: Firmaets omdømme er afhængig af chefens ry 12

14 omdømme. For at skabe et godt omdømme bruges også virksomhedsbranding og virksomhedskommunikation. Virksomhedsbranding handler grundlæggende om at differentiere sig fra konkurrenterne. Når man ser Mærsk logoet, kan der være forskellige tolkninger af, hvad logoet signalerer. For nogle kunder var Mærsk logoet under fusionen af Mærsk Line med P&O Nedlloyd Container Line Limited i lig med store forsinkelser og oplevelsen af, at der ikke var styr på noget i Mærsk Line 42. Derfor ses det, at når det går godt for Mærsk, signalerer deres logo noget positivt. Det omvendte er gældende, når det går dårligt. Charles Sanders Peirce taler om den treledede teori, som illustreres i figuren. Eksemplet tager udgangspunkt i perioden, hvor fusionen med P&O Nedlloyd fandt sted. I dette eksempel er Mærsks logo objektet. Repræsentamen, illustreret med containerskibet, fragter varer for virksomhedens kunder. Interpretanten er i dette eksempel, at kunders varer bliver leveret for sent. Her får man en negativ opfattelse af brandet Mærsk. Virksomheden ville have reageret anderledes på denne situation i dag. For at undgå den dårlige opfattelse af brandet er der nu klarere kommunikation i virksomheden. En tolkning i dag vil være helt modsat. Opfattelsen af Mærsk ville være, at deres varer bliver leveret til tiden. Derfor kan man tale om en flydende forståelse for brandet/objektet afhængigt af tid og sted. 41 Kristiansen, 2012: Køb af P&O Nedlloyd gør stadig ondt i Mærsk 42 Rostgaard, 2007: Historien om A.P. Møllers mislykkede digitalisering 13

15 I 2012 lancerede Mærsk, som en del af den nye kommunikationsstrategi, en international video, der skal fortælle omverdenen, hvad de gør, hvordan de gør det og hvorfor. Filmen hedder We Are Maersk 43. Filmens eksplicitte betydning, dens denotation, er Mærsk Line, Oil & Drilling samt APM Terminals. Filmens implicitte betydning er at påvirke virksomhedens omdømme og brand i en positiv retning. Filmes konnotation er den nye åbenhed, hvad der bliver gjort for miljøet, og hvordan virksomheden forbinder kontinenter. Råolie og boreplatforme fremstilles i videoen som miljøvenlige, fordi fokuset er, at olie er den energi, som driver verdenssamfundet. Dette stemmer overens med den CSR-strategi, som Mærsk har lavet. Opsummering af kommunikation af brandet I forhold til tidligere gør Mærsk i dag en aktiv indsats for at promovere deres brand og dermed skabe et godt omdømme. Mærsk kan nu påvirke interessenterne på en måde, som man aldrig tidligere har gjort. Det er ikke længere nok at levere et godt driftsregnskab. Derimod har signalværdier, som hvad virksomheden siger og gør, og hvordan interessenter opfatter dette, langt større betydning for Mærsks fremtid. Det er med andre ord Mærsk, der selv kan sætte dagsordenen for at tilfredsstille deres interessenter med større åbenhed. Delkonklusion af John Shin Hansen Mærsk har i forbindelse med finanskrisen fået øjne op for, hvor vigtigt det er at kommunikere åbent og klart med interessenterne. Både de politiske-, sociale- og økonomiske forhold er eksterne faktorer, som er vigtige for åben kommunikation. Med udgangspunkt i SWOT- og TOWS-analyserne vurderes det, at det fortsat er nødvendigt, at Mærsk har fokus på at kommunikere til deres interessenter. Ved at implementere strategien om mere åben kommunikation følger Mærsk samfundsudviklingen og tilfredsstiller deres interessenter. De centrale interessenter, som har krav på mere kommunikation, er investorer, aktionærer, erhvervskunder samt staten i de lande, hvor Mærsk opererer. Mærsk har ved hjælp af mere åbenhed sørget for at styre virksomheden i den rigtige retning og påvirke førnævnte interessenter på en positiv måde. Mærsk vil kontrollere omdømmet og dermed undgå at blive opfattet negativt. Det giver i sidste ende et bedre resultat på bundlinjen. Det er hovedsageligt de økonomiske faktorer, som spiller ind på strategien om mere åben kommunikation. Disse økonomiske faktorer har tvunget Mærsk til at følge med samfundsudviklingen og dermed kommunikere mere åbent. 43 Mærsk, 2012: We are Maersk 14

16 Integration af kultur og værdier i Mærsk Geert Hofstedes kulturdimensioner af Sarah Terkelsen Der kan være store udfordringer, når en ny kultur skal implementeres på tværs af 130 lande. Der er nemlig store kulturforskelle i verden, som Mærsk skal tage hensyn til, når den nye åbenhedsstrategi skal integreres. Ved at analysere Geert Hofstedes kulturdimensioner vil vi se nærmere på, hvilke udfordringer der kan være, når Mærsk skal kommunikere interkulturelt. Vi mener, at magtdistance, individualisme/kollektivisme, maskulinitet/femininitet og usikkerhedsundvigelse er de mest relevante faktorer til at belyse kulturforskellene. Vi har valgt at sammenligne Danmark og Rusland, fordi Rusland er et stort marked for Mærsk 44. Ifølge Hofstede er magtdistancen i Danmark lav. På arbejdsmarkedet ses dette blandt andet i forholdet mellem lederen og medarbejdere, hvor magten er decentraliseret. Arbejdsmiljøet er meget uformelt, og lederen er ofte demokratisk og coacher frem for kun at uddelegere opgaver. I Rusland er magtdistancen derimod meget høj. Her er en høj grad af hierarki med stor forskel mellem medarbejdere og lederen. Kommunikationen i virksomheden er formel, top-down og magten er centraliseret. I Danmark er vi individualistiske. Det betyder, at vi tager hånd om os selv og vores nærmeste familie. I Rusland er befolkningen kollektivistiske. Det betyder, at gruppens ønsker kommer før egne mål og 44 Ritzau, 2012: Mærsk poster 5 mia. kr. i russiske havne 15

17 behov. Gruppen kan eksempelvis være Mærsk som arbejdsplads, og i et kollektivistisk samfund som Rusland, spiller staten en central rolle og tager store beslutninger uden nødvendigvis at inddrage befolkningen. Af Laura Kesby Danmark er et feministisk land med en omfattende velfærdsstat, hvor befolkningen har sympati og tager hånd om de svage. I Danmarks vægtes et godt arbejdsmiljø og glæde ved arbejdet højt. Rusland er derimod et maskulint land, hvor respekten gives til de socialt stærke, og materialistiske goder er statussymboler. Karriere og penge er afgørende, og russerne underspiller ofte deres præstationer på arbejdspladsen. Dominerende adfærd kan kun accepteres fra chefen. Usikkerhedsundvigelsen i Danmark er lav. Det betyder, at danskere kun har et lille behov for strukturering. Danskerne er ikke bange for fremtiden og accepterer det ukendte. Russerne har derimod et stort behov for detaljeret planlægning og føler sig truede af det ukendte. Russerne opfører sig meget formelt over for fremmede. Hvis arbejdsopgaverne ændres, skal russerne være forberedte i god tid, hvor danskere er meget omstillingsparate. Mærsk er ikke en typisk dansk virksomhed med feminine værdier og lav magtdistance. Vi vurderer Mærsks kulturelle værdier til at befinde sig i midten af en gennemsnitlig dansk og russisk virksomhed. Det kommer til udtryk ved, at Mærsk har en formel dresscode, større magtdistance og sætter pris på maskuline værdier. Med den nye kommunikationsstrategi bevæger Mærsk i Danmark sig et lille skridt mod det, der ifølge Hofstede, er en typisk dansk kultur. Mærsk har gjort dresscoden mere uformel og ved at hente Nils Smedegaard udefra signalerer Mærsk, at de er klar til forandring. Det er ikke længere altafgørende for medarbejdernes status, hvor længe de har været i Mærsk. Forskellen mellem den danske og russiske kultur har stor betydning for, hvordan en ny kultur skal integreres. Mærsk skal specielt tage hensyn til, hvor hurtigt en kultur realistisk set kan integreres i et land med høj usikkerhedsundvigelse og derved tilpasse kommunikationen. Budskaberne skal forberede medarbejderne på en eventuel ændring i kulturen i god tid, fordi et land som Rusland føler sig truet af det ukendte. 16

18 8-trinsmodellen for forandringsledelse af John Kotter af John Shin Hansen Det er vigtigt at have en strategi for, hvordan man ønsker at implementere den interkulturelle kommunikation i Mærsk. Det er det, fordi virksomheden er så stor, at det ikke vil være muligt at kommunikere ens til alle landes afdelinger. Dette ses blandt andet i Hofstedes kulturdimensioner, hvor kulturforskellene mellem Danmark og Rusland er store. Vi foreslår derfor, at der laves et team i hver kultur, således kommunikationen er tilpasset denne. Dog er det vigtigt, at Nils Smedegaard som administrerende direktør fastsætter en overordnet, fælles vision for alle kulturer i Mærsk. På den måde sikres en fælles vision, hvor vejene mod målet er tilpasset de forskellige kulturer i virksomheden. Trin 1: Sæt scenen - af Eva Kristensen Trin 2: Skab et ledende team Trin 3: Skab en vision Trin 4: Kommuniker visionen Det er nødvendigt at pointere behovet for mere åben kommunikation fra Mærsk til virksomhedens interessenter. Mærsk risikerer nemlig at miste markedsandele, hvis der ikke kommunikeres nok både internt og eksternt. Derfor skal medarbejderne forstå vigtigheden af en ny kommunikationsstrategi og dermed ny kultur. Der skal vælges en teamleder i hver kultur. Eksempelvis skal der være en teamleder for hele Skandinavien. Denne teamleder sammensætter et team efter hvilke medarbejdere, han vurderer, vil bidrage positivt mod den overordnede vision om mere åben kommunikation. Det er især vigtigt, at teamlederen vælger en kulturbærer, som både har en relation til ledelsen og de øvrige medarbejdere. Denne kulturbærer sikrer, at visionen formidles til alle led i virksomheden. Visionens fokus er en mere åben kommunikation til alle Mærsks interessenter. Denne vision skal Nils Smedegaard kommunikere ud til de udvalgte teamledere. Deres ansvar er dermed at inkorporere visionen i teamet samt resten af kulturen. Visionen skal hele tiden kommunikeres af de udvalgte teams. Det er især vigtigt at teamet ikke blot fortæller om visionen, men også er rollemodeller for, hvordan visionen konkret føres ud i livet. Det kan eksempelvis gøres ved at kommunikere meget på de sociale medier, 17

19 intranet samt pressemeddelelser og herved hele tiden være de forskellige interessenter bevidst. Trin 5: Styrk medarbejdernes kompetencer - af Ida Westermann Trin 6: Skab kortsigtede sejre Trin 7: Stop ikke op Trin 8: Få det til at blive Det er vigtigt, at medarbejderne får nogle konkrete værktøjer til, hvordan der skal kommunikeres. Det er især vigtigt, at de bliver bevidste om, at der skal kommunikeres forskelligt alt afhængigt af, hvilken interessent man er i kontakt med. Mærsk skal være opmærksom på de medarbejdere, som ikke aktivt tager del i den nye vision. Det kræver en ekstra indsats fra teamet at engagere disse medarbejdere. Visionen om en mere åben kommunikation er svær at måle, og det gør det ligeledes svært at sætte delmål og fejre, at disse er nået. Derfor er det ekstra vigtigt, at det i de respektive kulturer fejres, når man eksempelvis har profileret sig positivt i medierne. Ved at rose medarbejderen, som har fået sagen i medierne, overfor de andre medarbejdere, motiveres de øvrige medarbejdere til at gøre en ekstra indsats. Selvom det er vigtigt at fejre de små sejre, er det ligeledes vigtigt, at teamet ikke stiller sig tilfredse efter en sådan sejr. I henhold til trin 4 er det vigtigt, at den overordnede vision holdes for øje og fortsat kommunikeres ud i virksomheden. Dette punkt er bærende. Det er her, den synlige kommunikation skal inkorporeres i de grundlæggende antagelser hos Mærsks medarbejdere. Det vil tage tid. Den lukkede måde, Mærsk indtil Nils Smedegaards tiltræden, har kommunikeret på, er forankret i virksomheden. Det er Nils Smedegaards opgave at holde de respektive teams til ilden. Mærsk kan derudover holde årlige møder, hvor teams fra hver kultur mødes og får mulighed for at dele erfaringer, sejre, nye ideer samt holdes ansvarlige for visionen. Herved sikrer virksomheden, at hvert team arbejder i den ønskede retning. Denne del af processen er langvarig og kan tage flere år. 18

20 Delkonklusion af Nicolaj Hougaard Åben kommunikation er nøgleordet for Mærsk. I og med virksomheden er så stor, er det vigtigt at kommunikere åbent, så Mærsk når ud til alle interessenter med det rigtige budskab. Ved at ændre kommunikationsstrategien kan Mærsk ændre kulturen i virksomheden. En udfordring ved dette kan være, at Mærsk opererer på et globalt marked. Det betyder, at interessenterne har forskellige kulturelle baggrunde og forventninger til Mærsks kommunikation. Virksomheden skal altså tilpasse sine budskaber til de forskellige kulturer - både til medarbejderne og eksterne interessenter. Dette gøres blandt andet ved at nedsætte teams, som er repræsentative for de forskellige kulturer i Mærsk. Disse teams skal implementere den overordnede vision, dog tilpasset den enkelte kultur. Ved at teamet ændrer kommunikationen, vil kulturen også ændres. Det er denne proces, som er den mest omfattende, da det tager lang tid at ændre kulturen ved hjælp af den nye kommunikationsstrategi. Konklusion Finanskrisen har stillet store krav til Mærsks kommunikation i hele verden. Med ansættelsen af Nils Smedegaard, som blev hentet udefra, brød Mærsk deres typiske ansættelsesmønster. Mærsk har været nødsaget til at ændre kommunikationen for at bevare virksomhedens position som markedsleder inden for shippingbranchen. Især de centrale interessenter som aktionærer og investorer har haft behov for mere kommunikation fra Mærsk. Virksomheden vil med den nye kommunikationsstrategi sætte åbenhed i fokus både internt og eksternt. Mærsk vil kommunikere mere moderne ved blandt andet i høj grad at optræde på de sociale medier og bruge CSR. Denne nye kommunikationsstrategi har medført en kulturændring i den ellers tilknappede virksomhed. På nuværende tidspunkt er det den synlige kultur, som er ændret i Mærsk, hvor kommunikationen altså spiller en stor rolle. Mærsk arbejder på, at de grundlæggende antagelser med tiden vil følge med artefakterne, så både den synlige - og usynlige del af virksomheden vil ændre sig. Som det ses i Kotters 8-trins model, kan det tage lang tid at ændre kulturen i en international virksomhed som Mærsk. Dette skyldes, at der er store kulturforskelle landene imellem, og der derfor kræves forskellige former for kommunikation til forskellige kulturer. Antal anslag inkl. mellemrum:

TVÆRFAGLIG WORKSHOP KOMMUNIKATION 1 & ORGANISATION F15 1. SEMESTER

TVÆRFAGLIG WORKSHOP KOMMUNIKATION 1 & ORGANISATION F15 1. SEMESTER GRUPPE 9 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. INTERNE OG EKSTERNE FAKTORER 4 2. 1 PESTEL ANALYSE ( ALLE ) 4 2. 2 SWOT ANALYSE ( ALLE ) 6 2. 3 TOWS ANALYSE ( ALLE ) 9 2. 4 INTERESSENT ANALYSE ( SOFIE

Læs mere

Ny leder - nyt fokus. Tværfaglig opgave i kommunikation og organisationsteori

Ny leder - nyt fokus. Tværfaglig opgave i kommunikation og organisationsteori Ny leder - nyt fokus Tværfaglig opgave i kommunikation og organisationsteori John Sihn Hansen, Nicolaj Hougaard, Laura Kesby, Ida Maria Westermann, Sarah Terkelsen og Eva Kristensen INDLEDNING 2 SWOT OG

Læs mere

Workshop(i(Kommunikation(og( organisationsteori( Åbenhed(fulgte(med(ny(direktør!

Workshop(i(Kommunikation(og( organisationsteori( Åbenhed(fulgte(med(ny(direktør! Thilde(Høybye( Workshop(i(Kommunikation(og( organisationsteori( Åbenhed(fulgte(med(ny(direktør Gruppe(6.(Ditte=Marie,(Sara(W,(Caroline,(Maria(og(Thilde( DMJX Indholdsfortegnelse 1.Indledning(Thilde,Ditte8Marie)...3

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Tværfaglig opgave i fagene Kommunikation og Organisationsteori

Tværfaglig opgave i fagene Kommunikation og Organisationsteori Mærsk har vind i sejlene Tværfaglig opgave i fagene Kommunikation og Organisationsteori Udarbejdet af gruppe 9: Daniel Grønne Jensen, Thit Schioldan Lund, Maria Kjærsgaard, Jacob Jensen og Helene Husted

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Danske Bank Opgaven. Amalie Dreyer Didde Holm Sørensen Louise Hove Sørensen Nikoline Løvgren Pernille Cedbak

Danske Bank Opgaven. Amalie Dreyer Didde Holm Sørensen Louise Hove Sørensen Nikoline Løvgren Pernille Cedbak Danske Bank Opgaven Amalie Dreyer Didde Holm Sørensen Louise Hove Sørensen Nikoline Løvgren Pernille Cedbak 1 Indholdsfortegnelse 1 SWOT- OG TOWS ANALYSE AF DANSKE BANK... 3 STYRKER:... 3 SVAGHEDER:...

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Ny kultur i Danske Bank

Ny kultur i Danske Bank Ny kultur i Danske Bank Tværfaglig opgave i fagene Kommunikation 1 og Organisationsteori Forår 2014 1. Semester Gruppe 6 Anitta Petersen, Jonas Klestrup, Julie Hellum, Benjamin Faurholt-Andersen & Louise

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

MÆRSK. Afsluttende tværfaglig workshop Organisationsteori og kommunikation. Afleveret. Undervisere: d. 12. 12. 2014.

MÆRSK. Afsluttende tværfaglig workshop Organisationsteori og kommunikation. Afleveret. Undervisere: d. 12. 12. 2014. 1 2 3 MÆRSK Afsluttende tværfaglig workshop Organisationsteori og kommunikation Afleveret Undervisere: af Lola Schou Tofft Caja Kathrine Berg Kjærgaard d. 12. 12. 2014 Martin Duus Emma Martiny Mads Nedergaard

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

3. Mærsk Line på de sociale medier... 14 Mange platforme - mange budskaber... 15 Målgruppe for sociale medier... 16. Litteraturliste...

3. Mærsk Line på de sociale medier... 14 Mange platforme - mange budskaber... 15 Målgruppe for sociale medier... 16. Litteraturliste... Indholdsfortegnelse 1. Interne og eksterne faktorer, der omkring 2008 spillede ind på A.P. Møller Mærsks strategi om øget åbenhed i sin kommunikation... 3 PESTEL... 5 SWOT- analyse... 6 TOWS- analyse...

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

OMMUNIKATIO FOR ISHØJ KOMMUNE

OMMUNIKATIO FOR ISHØJ KOMMUNE IONSPOLITIK OMMUNIKATIO KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR ISHØJ KOMMUNE Ishøj Kommune 1 KOMMUNIKAT Formål Ishøj Kommune ønsker at være synlig og dermed imødekomme det stigende behov i omverdenen for åbenhed samt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse INDHOLD Hvad er forandring? 3 Hvad er forandringsparathed? 3 Forandringsprocessens 8 trin 5 Trin 1: Skab følelsen af forandringens nødvendighed

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

TVÆRFAGLIG WORKSHOP KOMMUNIKATION 1 & ORGANISATION F15 1. SEMESTER

TVÆRFAGLIG WORKSHOP KOMMUNIKATION 1 & ORGANISATION F15 1. SEMESTER GRUPPE 9 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. INTERNE OG EKSTERNE FAKTORER 4 2. 1 PESTEL ANALYSE ( ALLE ) 4 2. 2 SWOT ANALYSE ( ALLE ) 6 2. 3 TOWS ANALYSE ( ALLE ) 9 2. 4 INTERESSENT ANALYSE ( SOFIE

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Strategi for kommunikation

Strategi for kommunikation RIGSPOLITIET KOMMUNIKATION Strategi for kommunikation Politiets kommunikationsstrategi 2016-2020 Indhold 01 Indledning 02 Formål 03 Fokus i den eksterne og interne kommunikation 04 Strategiske kommunikationsindsatser

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

Trojka-katalog AFSÆTNING VIRKSOMHEDS ØKONOMI SAMFUNDSFAG. Gads Forlag NIVEAU C 1. UDGAVE NIVEAU A 3. UDGAVE BIND 2 NIVEAU B 3.

Trojka-katalog AFSÆTNING VIRKSOMHEDS ØKONOMI SAMFUNDSFAG. Gads Forlag NIVEAU C 1. UDGAVE NIVEAU A 3. UDGAVE BIND 2 NIVEAU B 3. Hans Henrik Jakobsen Jørgen Sauer SAMFUNDSFAG BIND 2 NIVEAU B Trojka-katalog 2015 Helle Borup Jakobsen Mette Bregendahl Kristensen Peter Manniche Riber ERHVERVS 1 Gads Forlag Nye udgivelser fra Trojka

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36 1 af 5 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år Samtale, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. år 0 0 0 0 Indledende kontekstafklaring jf. metode. Patrick: Hvilke ord vil du bruge om Danske Bank? Z: Det var et rigtig godt

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet Fastholdelse Vejle 23. september 2010 Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet Fastholdelse Forskellige tilgange: Kompetenceafklaring Kompetenceudvikling Sproglig opkvalificering

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Borgeren i centrum. Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune

Borgeren i centrum. Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune Borgeren i centrum Strategi for intern og ekstern kommunikation i Næstved Kommune 2012-2015 April 2012 1 Indhold 1. Hvorfor skal vi have en kommunikationsstrategi? 2. Hvordan kommunikerer vi?: Principper

Læs mere