Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Tom Wismann dk-teknik, Energi & Miljø

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSSIONS 11 1 INDLEDNING 15 2 SKIBSTRAFIKKEN I FARVANDENE OMKRING DANMARK Udvikling i færgefarten 17 3 EMISSIONER FRA SKIBE Generelle forhold Miljøparametre Faststof Kvælstofforbindelser (NO x ) Kuldioxid (CO 2 ) Kulmonoxid (CO) Svovlforbindelser (SO 2 ) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) Måling af PAH Spormetaller 23 4 MASKINANLÆG Hovedmaskineri Dieselmotorer Dampturbiner Gasturbiner Atomreaktoranlæg Hjælpemaskineri Hjælpemaskineriets brændstofforbrug 28 5 OLIEKVALITETER Oliekvaliteter generelt Fuelolie Gasolie Oliekvaliteter/skibstyper Indkøb af bunkers Priser 31 6 INTERNATIONALE KONVENTIONER MARPOL / IMO 33 3

4 7 DANSK FARVAND Hvad er dansk farvand 35 8 SKIBSTRAFIKKEN PÅ DANSKE HAVNE Havne Havneanløb Lloyds Maritime Information Services (LMIS) Trafikken til og fra EU havne LMIS skibstyper 39 9 BEREGNINGER OG RESULTATER Beregningsmodel TEMA 2000 vedr. handelsskibe og færge Skibstyper Beregningsmetode Emissionsberegninger CO 2 emissioner NO x emissioner Svovlemissioner HC og CO emissioner Emmissionsfaktorer og data benyttet i TEMA Emissionsfaktorer i data benyttet i TEMA Beregning af emissioner fra erhvervsfiskeskibe Beregning af emissioner fra fritidsfartøjer Farvandsområde Brændstofforbrug Resultater Energiforbrug og emissioner fra færger Energiforbrug og emissioner fra hurtigfærger Energiforbrug og emissioner fra konventionelle færger Energiforbrug og emissioner fra ø-færger Samlet opgørelse af energiforbrug og emissioner fra færger Udsejlet distance Antal færgeafgange Resultater Energiforbrug og emissioner fra handelsskibe Forudsætninger Handelsskibsbevægelser i år Energiforbrug og emissioner fra handelsskibe Resultater Energiforbrug og emissioner fra fiskeskibe Resultater Energiforbrug og emissioner fra fritidsfartøjer Resultater - Samlet opgørelse over energiforbrug og emissioner fra skibe 1999/ Handelsskibsbevægelser i Energiforbrug og emissioner fra handelsskibe 1995 og 1999 beregnet udfra forudsætninger gældende ved databasesøgning i OVERSIGT OVER EMISSIONER AFSLUTNING 65 4

5 12 LITTERATURLISTE ORDFORKLARING BILAGSOVERSIGT 71 5

6 6

7 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Dette projekt belyser udviklingen i energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark i perioden 1995/1996 og 1999/2000. Farvandene omkring Danmark er i denne sammenhæng farvandet mellem den 6. og 16. længdegrad og begrænset i nord syd af Norge-Holland og Sverige- Polen. Beregningerne er opdelt på 4 hovedgrupper af skibe: Færger, øvrige handelsskibe, fiskefartøjer og lystfartøjer. Indenfor kategorien af færger er der foretaget beregninger for hurtigfærger, konventionelle færger og ø-færger. De skibstekniske beregninger i rapporten er foretaget med Trafikministeriets beregningsmodel TEMA 2000, som er et værktøj til beregning af transporters emissioner. Der er tale om ganske omfattende beregninger, hvilket kan illustreres af, at færger i fast fart på danske havne har ca årlige enkeltafgange, og udsejler en distance på ca km. Øvrige handelsskibe repræsenteres af skibsbevægelser, fra og til destinationer, hvilket resulterer i forskellige ruter, med en udsejlet distance på ca kilometer. 1999/2000 Parameter Enhed Færger Handelsskibe Erhvervsfiskefartøjer Fritids. fartøjer Energiforbrug PJ/år 18,8 82,0 7,6 0,2 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1999/2000 I nedenstående tabel vises det samlede energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark. 1999/2000 Parameter Enhed Sum Energiforbrug PJ/år 108 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1999/2000 7

8 PJ/år 90 Energiforbrug 1999/ Færger Handelsskibe Fiskefartøjer Fritids fartøjer 8

9 1995/1996 Parameter Enhed Færger Handelsskibe * Erhvervsfiskefartøjer Fritidsfartøjer Energiforbrug PJ/år 27, ,9 0,2 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 * Det har ikke været muligt at foretage direkte sammenligninger vedrørende energiforbrug og emissioner vedrørende handelsskibe fra 1995 til 1999, da kriterier for databasesøgninger ikke har været ens. I afsnit er der foretaget sammenligninger ud fra de i 1995 gældende kriterier for handelsskibe. Disse beregninger indikerer, at der har været en betydelig stigning i handelsskibstrafikken. Af ovenstående ses, at energiforbrug og emissioner fra færger er reduceret med ca. 30% i perioden fra Dette skyldes, at der i perioden er åbnet broer over Store Bælt og Øresund. Alene Store Bæltsbroen reducerede antallet af færgeafgange med årlige afgange med store færger. For erhvervsfiskefartøjer og fritidsfartøjer er emissioner i 1995 og 1999 på niveau. Energiforbrug og emissioner fra handelsskibe udgør i 1999 ca. 75% af det totale energiforbrug og miljø udledninger fra skibsfarten. Det er af største vigtighed, at man holder sig for øje, at de beregnede energiforbrug og udledte emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark ikke alene kan tilskrives danske aktiviteter, men stammer fra skibe og færger fra alverdens lande, der besejler dansk farvand. 9

10 10 Færgen Prins Richard. Færgen er én af 4 i drift på ruten Rødby-Putgarten, hvilket er en af de største færgeruter i år 2000 med ca årlige afgange.

11 SUMMARY AND CONCLUSIONS This project evaluates the development in energy consumption and emissions from shipping in the waters surrounding Denmark in the period Ferries are related to the years 1996 and 2000, other groups of ships to 1995 and The waters surrounding Denmark are in this context defined as the waters between the 6 th and 16 th eastern longitudinal, with north/south boundary on Norway-Holland, and Sweden-Poland. The calculations have been done for 4 major groups of ships: Ferries, Merchant Vessels, Fishing Vessels and Leisure Crafts. The ferry group is divided into 3 subgroups each representing Fast ferries, Conventional ferries and Island ferries. The calculations were done using the Ministry of Traffics TEMA 2000 model. This model calculates energy consumption and emissions from different kinds of transportation. The calculations is quite extensive, illustrated by the fact that ferries calls at Danish harbours approximately times a year, travelling a distance of approx kilometres. Other merchant vessels are represented by ships movements, from destinations, resulting in different routes, covering a distance of approx kilometres. 1999/2000 Parameter Unit Ferries Merchant Vessels Fishing Vessels Leisure Crafts * Energy PJ/year consumption SO 2 ton/year 6, , CO 2 ton/year 1,400,000 6,400, ,000 11,000 CO ton/year 2,980 18,000 1,400 2,000 HC ton/year 1,040 6, NO x ton/year 24, ,000 9, PM 10 ton/year , Energy consumption and emissions from shipping in the waters surrounding Denmark 1999/2000 The following table shows the total energy consumption and emissions from ships operating in the waters surrounding Denmark. 1999/2000 Parameter Enhed Sum Energy consumption PJ/år 108 SO 2 ton/år CO 2 ton/år CO ton/år HC ton/år NO x ton/år PM 10 ton/år Energy consumption and emissions from shipping in the waters surrounding Denmark 1999/

12 PJ/year Energy consumption 1999/ Ferries Merchant Vessels Fishing Vessels Leisure Crafts 12

13 1995/1996 Parameter Unit Ferries Merchant Vessels * Energy consumption Fishing Vessels Leisure Crafts PJ/year SO 2 ton/year 7, ,000 CO 2 ton/year 2,100, ,000 11,000 CO ton/year 4, ,300 2,000 HC ton/year 1, NO x ton/year 37, , PM 10 ton/year Energy consumption and emissions from shipping in the waters surrounding Denmark 1995/1996 * It has not been possible to make a direct comparison of energy consumption and emissions from merchant vessels in the two periods, due to inconsistency in the database search. In paragraph a comparison between the merchant vessels values from 1995 and 2000 has been made according to the criteria s on which the database search was made in These calculations indicate that there has been a considerable rise in merchant vessel traffic. The tables above show, that there has been a reduction of approx. 30% in energy consumption and emissions from ferries in the period This is the result of the building of 2 major bridges, spanning the Great Belt and The Sound. The Great Belt Bridge alone resulted in the reduction of ferry departures, by major ferries, on this route. The energy consumption and emissions from fishing vessel and leisure craft has not changed significantly in the period. Merchant Vessels are the major contributor to energy consumption and emissions, counting 75% of the total from ships in Danish waters in It is of the outmost importance, to keep in mind, that the energy consumption and emissions calculated in this report, is not only related to Danish shipping, but also to ships coming from countries all over the world. 13

14 14 The ferry Prins Richard. The ferry is one of 4 operating on the route Rødby-Putgarten between Denmark and Germany. This is one of the major routes in Denmark with more than yearly departures.

15 1 INDLEDNING Denne rapport er en opfølgning på Miljøprojekt nr. 367/97, hvori emissionerne fra skibe i danske farvande i 1995/96 blev beskrevet. Rapporten er udarbejdet for og finansieret af Miljøstyrelsen. I Miljøprojekt nr. 367/97 blev emissioner, for de fleste skibskategoriers vedkommende, beregnet ud fra ansat energiforbrug og en beregnet udsejlet distance. Det har været et ønske fra Miljøstyrelsens side, at der fremkom aktuelle tal for energiforbrug og emissioner fra skibe, samt mulighed for at se udviklingen fra 1995 til Trafikministeriet har i maj 2000 udgivet en beregningsmodel, TEMA 2000, til beregning af transporters energiforbrug. Det var derfor nærliggende, at lade denne model danne grundlag for de skibstekniske beregninger i denne rapport. Det har imidlertid krævet, at data fra miljøprojekt nr. 367/97 rekalkuleres i TEMA2000 modellen, for at forudsætningerne for beregningerne i 1995/96 og 1999/2000 er ens. Beregningerne resulterer i værdier for energiforbrug og udledninger af emissioner af SO 2, CO 2, CO, HC, NO x og PM 10 (partikler), for færger, øvrige handelsskibe, fiskefartøjer og fritidsfartøjer. I rapporten foretages beregninger af den udsejlede distance indenfor kategorierne øvrige handelsskibe og færger. For færger angives også antallet af færgeafgange på de enkelte ruter. Super containerskibet A.P. Møller Skibet er et af verdens største og mest avancerede containerskibe med en lasteevne på TEUs. Skibet er 347 meter langt, 43 meter bredt og har en dybgang på 14,5 meter. Fremdrivningsmakineriet består af en 12 cylindret B&W motor, der udvikler kw, hvilket giver skibet en servicefart på 25 knob. 15

16 Den vanskeligste del af beregningerne er beregninger af energiforbrug og emissioner fra øvrige handelsskibe (eksl. færger), da der er tale om skibsbevægelser imellem er stort antal havne samt transittrafik. Data for de enkelte skibe, såsom præcis udsejlet distance, hastighed, lastkondition og benyttet brændstofkvalitet er ukendt. Det er derfor nødvendigt at foretage nogle kvalificerede antagelser, som der så regnes ud fra. I afsnit 10 vises en oversigt over nogle emissioner fra skibsfarten i farvandene omkring Danmark, fra transportsektoren bil-bane-fly og de samlede danske udledninger. Beregningerne af emissioner fra handelsskibe skal vurderes ud fra de forholdsvis mange ubekendte, der indgår i disse beregninger. Ø-færgen Endelave Færgen er bygget i 1996 og en af de nye ø-færger, der er bygget igennem de seneste år til betjening af de danske småøer. Færgen kan medføre 246 passagerer og 22 personbiler. 16

17 2 SKIBSTRAFIKKEN I DANSKE FARVANDE Skibstrafikken i farvandene omkring Danmark er meget intens. Der er heftig trafik af handelsskibe, og der er megen trafik til og fra den østlige Østersø. Udover handelsskibene er der et stort antal færger i fart mellem havne i Danmark og havne i omliggende lande. Danmark har også en stor fiskeflåde, der opererer såvel i de indre farvande som langt fra Danmarks kyster. I sommerhalvåret er der endvidere livlig trafik af danske og udenlandske lystfartøjer. Med hensyn til trafikken igennem de danske stræder Store Bælt, Lille Bælt og Øresund har der i perioden 1995 til 1998 været en vis udvikling, idet trafikken i Øresund er øget med ca. 20%, trafikken i Store Bælt er ens i de 2 perioder, og trafikken i Lille Bælt er lidt reduceret. Sted Antal passager nord og sydgående 1995 Antal passager nord og sydgående 1999 Øresund Store Bælt Lille Bælt Trafikken igennem de danske stræder. Der har i perioden været en forøgelse på ca. 20% af trafikken igennem Øresund og en reduktion på ca. 25% af trafikken gennem Lille Bælt. Trafikken igennem Store Bælt er ens i de 2 perioder. 2.1 Udviklingen i færgefarten Den største forandring i skibstrafikken har fundet sted indenfor færgefarten på grund af åbningen af broerne over Store Bælt og Øresund. Dette har betydet, at de meget væsentlige overfarter på Store Bælt er blevet nedlagt. Der var tale om færgeruter, der havde stor betydning for det samlede energiforbrug og den udledte mængde af emissioner. På Store Bælt var der 3 færgeruter, Scandlines togfærger, Vognmandsruten og Scandlines bilfærger, hvor alle 3 ruter blev betjent af store færger med ca årlige afgange. På Øresund er trafikken ikke ændret på samme måde som på Store Bælt, idet Øresundsbroen hovedsageligt har påvirket bilfærgerne mellem Dragør og Sverige samt flyvebådsruterne imellem København og Sverige. Disse ruter har slet ikke samme tyngde som ruterne på Store Bælt. Med hensyn til hurtigfærger er der sket justeringer, idet farten på Kattegat er ændret fra 4-5 færger i drift imellem Odden-Ebeltoft og Kalundborg-Århus til 3 færger imellem Odden-Ebeltoft og Odden-Århus. Hurtigruten mellem Gedser-Rostock er nedlagt, og denne rute besejles i 2000 af konventionelle færger. I år 2000 er der åbnet en ny hurtigfærgerute imellem Rønne-Ystad. 17

18 Udover de nævnte ændringer af ruter er der i perioden sket en væsentlig modernisering af meget af tonnagen af ø-færger. Der er kommet nye færger på bl.a. følgende ruter: Esbjerg-Fanø, ruterne til Samsø, flere ruter til Ærø, til Aarø, til Femø og til Læsø for blot at nævne nogle. Som det ser ud i efteråret 2000, er færgefarten ved at komme ind i en stabil periode, og markedet er ved at falde til ro efter de væsentlige ændringer i forbindelse med åbningen af Store Bælts- og Øresundsbroen. Heavylift skibet Annegret. Mangfoldigheden af skibstyper i danske farvande er stor. Annegret er beregnet til transport af tungt og omfangsrigt gods. På billedet her kunne det se ud til, at lasten udgøres af en sending vindmølletårne. 18

19 3 EMISSIONER FRA SKIBE 3.1 Generelle forhold Fra skibe emitteres forskellige forureninger via udstødsgassen til atmosfæren. Disse dannes ved forbrænding af olie i skibenes fremdrivnings- og hjælpemaskineri. Fremdrivningsmaskineriet ombord i dagens skibe består i den alt overvejende grad af dieselmotorer. Fra skibets maskineri emitteres hovedsageligt følgende komponenter, som følge af forbrænding af fossile brændsler: Faststof (støvpartikler), kvælstofilter (NO x ), kuldioxid (CO 2 ), kulmonoxid. (CO), svovldioxid (SO 2 ), en række af uforbrændte kulstofforbindelser benævnt TOC (Total Organic Carbon) og Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH). 3.2 Miljøparametre Faststof Faststof emitteret fra en motor består hovedsagelig af uforbrændte kulstofforbindelser og aske (ikke brændbare komponenter i brændstoffet). Kulstofforbindelserne dannes ved ufuldstændig forbrænding af brændstoffet. Der er mulighed for, at der findes Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH) bundet til de faste partikler. PAH kan have en cancerogen effekt. Der optræder også en række spormetaller stammende fra brændstoffet Kvælstofforbindelser (NO x ) Ved de fleste forbrændingsprocessor dannes forskellige kvælstofoxider, hovedsageligt NO og NO 2. Disse to komponenter betegnes under et som NO x. Andelen af NO 2 i NO x udgør ca. 5%. De resterende kvælstofilter, der dannes, optræder som NO og er som sådan relativt harmløse.ved oxidation i atmosfæren omdannes NO til NO 2, der er giftigt og bl.a. medvirker til dannelsen af fotokemisk "smog". I dieselmotorer dannes NO x hovedsageligt udfra det kvælstof og ilt, der er tilstede i forbrændingsluften (termisk NO x ) og i mindre grad fra de kvælstofforbindelser, der findes i brændstoffet. Dannelsen af NO i motoren påvirkes af mange faktorer. Temperatur og trykforhold i forbrændingsrummet er nogle af de faktorer, der har indflydelse på dannelsen af NO. Generelt kan siges, at højere temperaturer giver højere koncentrationer af NO, men opholdstid, lokale tryk/temperaturforhold og opblandingen af olie-luft har også indflydelse på dannelsen. Koncentrationer af NO x regnes normalt som større fra langsomtgående motorer, idet gasserne i disse motorer udsættes for høje temperaturer i et længere tidsinterval end gasser i medium og high speed motorer. 19

20 3.2.3 Kuldioxid (CO 2 ) Kuldioxid (CO 2 ) dannes i forholdsvis store mængder ved alle former for forbrændingsprocesser. CO 2 er ikke i sig selv skadeligt, men indgår i rækken af de såkaldte drivhusgasser, der bidrager til opvarmning af planeten, idet en øget koncentration af CO 2 i atmosfæren begrænser den termiske udstråling til rummet Kulmonoxid (CO) Kulmonoxid (CO) dannes ligeledes ved forbrændingsprocesser. CO er en giftig gas, der selv i små koncentrationer påvirker centralnervesystemet og kan medføre forgiftninger. Ved større koncentrationer, f.eks. i lukkede rum, er kulmonoxid dødelig. Mængden af CO er en god indikator for forbrændingseffektiviteten Svovlforbindelser (SO 2 -SO 3 ) De svovlforbindelser, der kommer fra skibes motorer, stammer alene fra svovlindholdet i brændstoffet. Den altovervejende del udgøres af svovldioxid (SO 2 ) og en mindre mængde af svovltrioxid (SO 3 ). SO 2 er en væsentlig årsag til forsuring af søer, vandløb og jord. SO 2 er sundhedsskadeligt, specielt kan astmapatienter og mennesker med vejrtræknings problemer blive generet. Emission af SO 2 kan også medføre korrosion på maskiner og bygninger Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) PAH omfatter et meget stort antal umættede ringforbindelser af kulstof og brint fra 3 til 7 ringe. Et særligt derivat af PAH er nitrogenholdige PAH-forbindelser (N-PAH). PAH-gruppen inklusiv N-PAH omfattes med stor interesse, fordi undersøgelser har vist, at nogle er carcinogene (potentielt kræftfremkaldende), og andre ifølge Ames test er mutagene og dermed muligvis cancerogene (kræftfremkaldende). De tunge PAH'er er de mest carcinogene, endvidere er N-PAH særdeles mutagene. PAH og N-PAH kan, afhængig af temperaturen, eksistere på såvel partikelbunden form som på gasfase. Hovedparten af de carcinogene PAH'er er knyttet til partikler (sod). Gruppen af PAH indeholder et meget stort antal forbindelser. Ved analyser af PAH-indholdet i prøver vælger man derfor ofte nogle elementer, der med stor nøjagtighed kan bestemmes kvantitativt og kvalitativt. Man bør være varsom med at sammenligne koncentrationer fra f.eks. litteraturen, da det ikke nødvendigvis er de samme stoffer, der er bestemt. 90% af al PAH i atmosfæren er dannet ved menneskeskabt aktivitet, hovedsagelig fra forbrændingsprocesser. Indholdet af PAH i røggasser fra motorer, herunder dieselmotorer, kan stamme fra: det naturlige indhold af PAH i brændslet samt PAH i smøreolier dannes ved forbrændingsprocessen som et resultat af ufuldstændig forbrænding 20

21 Ved forbrænding generelt stiger indholdet af PAH uden for flammezonen, det laveste indhold af PAH findes i flammen. N-PAH dannes sandsynligvis i efterforbrændingszonen ved reaktion mellem PAH og NO x under tilstedeværelse af katalyserende stoffer. Færgen Jacob Hardeshøj. Færgen er en af de ældste i drift i Danmark og bygget i Oxidationskatalysatorer til dieselmotorer er i Miljøprojekt nr. 285 fundet at have en reducerende effekt på indholdet af PAH i røggassen. Dette gælder især de tungere PAH'er, effekten afhænger tillige af belastningen, der opnås optimal effekt ved fuld last. Samme reference angiver endvidere, at indholdet af N-PAH øges med op til 200% sammenlignet med niveauerne uden brug af oxidationskatalysator. Westerholm finder en klar sammenhæng mellem dieselbrændstoffets PAH-indhold og emission af PAH. Faktorer som driftsmåde og -mønster samt motorens tilstand vises også at have indflydelse PAH-emissionen. Installation af røggasrecirkulation eller vandindsprøjtning til nedbringelse af NO x -emissionen er også fundet at påvirke PAH-indholdet i røggassen. Reduktion af partikelemissionen vil medføre reduktion af PAH-emissionen. Der findes kun få undersøgelser af PAH- og N-PAH-emissionen fra marine dieselmotorer. Lloyds angiver, at de niveauer sandsynligvis er en faktor 2 højere, end dem man kender fra almindelige dieselmotorer. Svenske målinger på busser har vist et PAH-emissionsniveau på µg, med en middelværdi på 170 ± 100. Ved undersøgelsen indgik 8 forskellige typer dieselbrændstoffer Målinger af PAH Der blev i Miljøprojekt nr. 367/1997 gennemført målinger af PAHkomponenter i udstødsgassen fra en skibsmotor. Målingerne skulle 21

22 komplettere de målinger, som er gennemført under det tidligere nævnte projekt udført af Lloyds Register "Exhaust Emission Research Programme". Der blev foretaget målinger af de samme komponenter som foretaget af Lloyds. Der blev i alt gennemført 4 målinger, opdelt på 2 serier af 2 målinger. Serie 1 foretoges under jævn belastning ved, at målingen startedes, når færgen passerede havnens molehoveder for udgående og sluttedes, når molehovederne passeredes for indgående. Serie 2 blev foretaget ved, at målingerne påbegyndtes samtidigt med, at skibets hovedmotor blev startet, og målingen sluttedes samtidigt med, at hovedmotoren stoppedes efter anløb af havn. Herved blev der også målt under manøvre med motoren under havnemanøvre. Skibets hovedmotor var af fabrikat MAK Type 12M453AK. Motoren yder maksimalt 3700 kw, og motorens middelbelastning var under overfarterne ca. 85% af maksimal effekt. Motoren benytter miljødiesel med et svovlindhold på < 0, l% svovl som brændstof. I nedenstående angives middeltallene, for de to serier af prøver, samt resultater af målinger foretaget under Lloyds "Exhaust Emissions Research Programme". For Lloyds tal er gældende, at resultaterne for PAH er middeltal fra skibene S3 og E4. Disse motorer benyttede gasolie som brændstof og var under målingerne belastet henholdsvis 96% og 80%. For Lloyds tal relateret til Nitro PAH benyttes resultater fra skib S3. Lloyds dk-teknik Serie 1 my. gr/m 3 dk-teknik Serie 2 my. gr/m 3 my. gr/m 3 Antracene 0,36 4,1 5,2 Fluoranthene 4,8 4,2 6,9 Pyrene 4,8 10,0 15,1 Benso(b)fluorene 4,4 0,9 1,4 Chrysene 1,9 4,1 5,7 Benso(e)pyrene 2,1 0,4 1,0 Perylene < 0,08 < 0,06 < 0,1 Benso(a)pyrene 0,02 < 0,08 < 0,7 Dibenso(a,j)antracene < 0,2 < 0,04 < 0,7 Dibenso(a,l)pyrene < 0,1 < 0,09 < 0,3 Benso(g,h,I)perylene < 0,06 < 0,2 0,9 Dibenso(a,h)antracene < 0,2 < 0,05 < 0,2 Ideno (1,2,3-c,d)pyrene < 0,03 < 0,1 < 0,6 3-methylcholanthrene < 0,03 < 0,07 < 0,4 Anthanthrene < 0,03 < 0,04 < 0,3 < 19,1 < 24,4 < 39,5 22

23 Lloyds dk-teknik Serie 1 my. gr/m 3 dk-teknik Serie 2 my. gr/m 3 my. gr/m 3 1,6/1,8-dinitropyrene 0,12 < 3 < 2 2-nitrofluorne < 0,5 < 0,01 < 0,01 9-nitroantracene < 0,01 < 0,02 < 0,01 3-nitrofluoranthene < 0,01 < 0,02 < 0,01 1-nitropyrene 0,15 < 0,02 < 0,03 6-nitrochrysene < 0,06 < 0,02 < 0,03 7-nitrobenzo(a)anthracene < 0,01 < 0,02 < 0,02 6-nitrobenzo(a)pyrene < 0,01 < 1 < 1 Af ovenstående ses, at der med de normale usikkerheder for denne type målinger ikke er nogen eksakt forskel, undtagen m.h.t. værdierne for Anthracene af resultater mellem de af Lloyds og dk-teknik udførte målinger. Da der er tale om et begrænset antal resultater, er datagrundlaget for begrænset til at vurdere mulige årsager til afvigelserne. Det ses, at værdierne for de almindelige PAH-forbindelser er tydeligt højere under måleserie 2, der er udført under varierende belastning, hvilket også er forventeligt Spormetaller Spormetaller, der emitteres med udstødsgassen fra en motor, stammer fra tungmetaller indeholdt i brændselsolien. Lloyds antager i deres rapport "Marine Exhaust Emissions", at de afgivne tungmetaller er lig de med brændselsolien tilførte spormetaller. Af emitterede tungmetaller kan nævnes arsen, cadmium, chrom, kobber, bly, kviksølv, nikkel, vanadium og zink. Der kan dog være et tillæg, idet spormetaller hidrørende fra lejer og andre komponenter i motoren kan ophobes i smøreolien og herfra emitteres til atmosfæren, når dele af smøreolien ved drift forbrændes. 23

24 24

25 4 Maskinanlæg Et skib er en helt selvhjulpen enhed udrustet med et stort antal maskiner, aggregater og apparater til at fremdrive skibet, håndtere lasten, og gøre at livet ombord kan foregå under gode og rimelige forhold. I nedenstående gennemgås kort nogle typiske maskinerier ombord i skibe. Fælles for de nedenfor beskrevne maskinerier er, undtaget atomreaktoranlæg, at de alle kræver brug af olie som brændstof. 4.1 Hovedmaskineri Ved et skibs hovedmaskineri forstås maskineriet til fremdrivning af skibet. Hovedmaskineriet består af en eller flere hovedmotorer eller hovedturbiner Dieselmotorer Dieselmotorer udgør den altovervejende del af hovedmaskineriet ombord i dagens skibe. Der skelnes mellem 2 hovedtyper af dieselmotorer, 2- og 4- taktmotorer. Totaktmotorerne betegnes også som langsomtgående motorer, og firetaktsmotorerne findes som medium og high speed motorer. Langsomtgående motorer benyttes hovedsageligt ombord i store skibe og leveres i størrelser fra ca kw op til ca kw (B&W12L98). Langsomtgående motorer er meget driftsøkonomiske og arbejder ved lave omdrejninger. Det er en stor fordel, at motorerne arbejder ved lave omdrejninger, idet det er muligt at opnå den største virkningsgrad på skibsskruen, propelleren, ved lave omdrejninger. De lave omdrejninger betyder endvidere, at det ikke er nødvendigt at indkoble et gear mellem motor og propeller for at øge propelvirkningsgraden, hvilket sparer en dyr og forholdsvis kompliceret maskinkomponent. Langsomtgående motorer har typisk en omdrejningshastighed på ca omdr./min. Som brændstof benyttes fuelolie, og det typiske specifikke brændstofforbrug er på 0,17kg/kWh. Medium og high speed motorer benyttes hovedsageligt i færger, mindre handelsskibe, krigsskibe og leveres i størrelser fra ca. 500 kw op til ca kw. Disse motorer har et bedre effekt/vægtforhold (flere kw pr. kg motor) end de langsomtgående motorer. Til gengæld er brændstoføkonomien knap så god. Omdrejningerne for medium og high speed ligger i området omdr./min. Som brændstof benyttes fuelolie, dieselolie eller gasolie, og det typiske brændstofforbrug ligger på 0,19 kg/kwtime for medium speed og 0,20 kg/kwtime for high speed Dampturbiner Dampturbineanlæg ombord i skibe er ved at være en saga blot. De findes stadig, om end i et begrænset antal, ombord i handels- og krigsskibe. Dampturbineanlæg er i hovedbestanddelene identiske med kraftværksanlæg dog med den forskel, at turbinen ikke trækker en generator, men skibets 25

26 propeller. Turbineanlægget tilføres damp fra en eller flere kedler. Dampen ledes til en turbine, der gennem et reduktionsgear driver skibets propeller. Kedlen fyres typisk med svær fuelolie Gasturbiner Gasturbiner har siden midten af tresserne været brugt ombord i skibe. Den altovervejende del af de installerede gasturbiner har været installeret ombord i krigsskibe. Gasturbiner til fremdrivning er også set anvendt ombord i handelsskibe, og det ser i dag ud til, at brugen af gasturbiner ombord i civile skibe vil øges i de kommende år. Specielt indenfor skibstypen hurtige færger har gasturbiner vundet indpas, og senest er der blevet installeret gasturbineanlæg i nogle enkelte krydstogtskibe en tendens der formodentlig vil fortsætte i de kommende år. En af fordelene ved at benytte gasturbiner er, at der opnås en meget høj kw effekt pr. kg installeret maskineri. Dette forhold er en væsentlig faktor ombord i krigsskibe og hurtige færger, hvor en høj effekt/kg er af stor betydning, for at kunne opnå høje hastigheder. Gasturbinen optager endvidere forholdsvis begrænset plads, hvilket er af stor betydning i de nævnte skibstyper. Gasturbiners emission (pr. kwh) af NO x er væsentlig lavere end en dieselmotors. Dette skyldes, at der i en dieselmotors forbrændingsrum er ugunstige fysiske forhold (tryk og temperatur), hvis NO x -dannelsen ønskes holdt på et lavt niveau. Da en gasturbine generelt har den højeste virkningsgrad ved høj last, ses gasturbineanlæg i krigsskibe udført i et stort antal konfigurationer. Der kan være tale om en eller flere gasturbiner (op til 4) eller som en kombination af store og små turbiner eventuelt i forbindelse med dieselmotorer. Disse maskinkonfigurationer er opbygget således, at små gasturbiner eller dieselmotorer driver skibet ved lav fart og en kombination af gasturbiner og/eller dieselmotorer ved høj fart afhængig af skibets gearkonfiguration. Disse installationer høres ofte omtalt som CODOG (COmbined Diesel Or Gas) eller CODAG (COmbined Diesel And Gas) anlæg. Der findes andre kombinationer end de nævnte CODOG og CODAG anlæg. Hurtigfærgen Mai Mols. 26

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Skibsteknisk beregningsgrundlag

Skibsteknisk beregningsgrundlag Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart...

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn

Emissioner fra skibe i havn Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2003 Emissioner fra skibe i havn Arne Oxbøl og Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi Chief Specialist Jakob Buus Petersen Miljø og omkostningsbesparelser PAGE 2 : Ship Engineering New-building projects Engine Electrical Hull

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2015

MILJØREDEGØRELSE 2015 MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Green Ship of the Future

Green Ship of the Future Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011

Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011 Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Skibsteknisk Selskab - Maritimt Selskab 10. oktober 2011 Sidste nyt vedr. regler og teknologier (herunder LNG drift) for mindre indenrigsfærger

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablad Koldpresset Rapsolie Rev. dato: 18.02.2015. 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablad Koldpresset Rapsolie Rev. dato: 18.02.2015. 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden Sikkerhedsdatablad 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden Produktnavn Varenumre Leverandør Kontaktperson Koldpresset rapsolie 00001(enhed liter) eller 00004(enhed tons) DAJOLKA Dalmosevej 2 DK-9330

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016 IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Visualisering af Lodsernes arbejde.

Visualisering af Lodsernes arbejde. Visualisering af Lodsernes arbejde. Der har været drevet lodsvirksomhed i Danmark i mere end 300 år. Danmark underskrev i 1857 Københavnertraktaten der forpligter Danmark til at sikre den fri ret til uskadelig

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere