Dansk søfarts historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk søfarts historie"

Transkript

1 509 HANS JEPPESEN, SVEND AAGE ANDERSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 7: Containere & koncentration Gyldendal, s. Udviklingen af dansk søfart i årene kan gøres op i store træk som følger: Den samlede tonnage steg fra 2,3 mio. brt. til 5,7 mio, med store udsving: 4,1 i 1972, 5,3 i 1978 og 4,3 i I hele perioden beskæftigede erhvervet mindre end 1% af den erhvervsaktive befolkning, skabte ca. 2% af bruttofaktorindkomsten, og bidrog med store beløb i fremmed valuta. Mere end 90% af skibsfarten var i udenrigsfart, og kun en mindre del af skibsladningerne til/fra Danmark blev transporteret på danske skibe. I 1960 udgjorde tørlastskibene godt 50% af tonnagen, mens de i periodens slutning omfattede over 60%. Omvendt faldt tankskibstonnagens andel fra knap 40% til under 30%. Hvor tørlastskibene i 1960 typisk var cargoliners og trampskibe til ladninger af varieret massegods, var de i slutningen af århundredet containerskibe, mere specialiserede bulkcarriers og køleskibe. Og tankskibene havde gennemgået en udvikling over stadig større råolietankere til specialiserede produkttankskibe og gastankere. Denne udvikling skete i sammenhæng med en tendens til, at handelsflåden fik færre skibe i mellemstørrelsen. Forfatterne til dette bind understeger, at afhængigheden af globale forhold blev stærkt forøget i denne periode, og selvom afhængigheden af de internationale konjunkturer har været en rød tråd gennem mange af bindene af dansk søfarts historie, har denne afhængighed aldrig været større end nu. Derfor skal de ovennævnte hovedtræk ses i nær sammenhæng med skibsfartskonjunkturerne generelt. Årene var gode tider: der var højkonjunktur i Vesten og varebyttet steg med ca. 23% pr. år målt i tons gods var generelt præget af lave fragtrater, der var store udsving, og bagved en generel stor usikkerhed i verdensøkonomien. Fra 1988 har billedet været bedre: raterne er steget men igen meget svingende. For specielt dansk skibsfart har de hyppige ændringer i kurserne på de valutaer og $ som 95% af indtjeningen afregnes i, også været et stort usikkerhedsmoment. Endelig har den tiltagende flagdiskrimination i perioden været en belastning for dansk søfart. På alle områder har perioden derfor for dansk søfart været karakteriseret ved nøglebegreber som internationalisering, koncentration, automatisering og fleksibilitet, som måtte betyde brud med mange traditioner. Og disse begreber vil være gennemgående træk i den mere detaljerede gennemgang nedenfor.

2 510 Anmeldelser For rederierne blev omstillingsevne og effektivitet mere nødvendig end nogensinde før, og det fik indflydelse på en række områder. De danske værfter var i 1960 stort set ejet af danske rederier, og en stærkt stigende konkurrence fra Fjernøsten først Japan, derefter Sydkorea stillede store krav til effektiviteten. Indførelse af edb og sektionsbyggeri var de første nyskabelser, men senere kom højteknologisk, computerstyret produktion også til at præge erhvervet. Den danske stat trådte til fra 1961 med oprettelsen af Danmarks Skibskreditfond, som vurderes at have været af stor betydning. Frem til 1999 blev der bevilget lån på favorable vilkår til over skibes bygning for ca. 170 mia. kr. Et andet statsligt initiativ var»projekt Skib«, hvor der i slutningen af 1980erne blev udviklet detaljerede forslag til teknologisk højt udviklede fremtidsskibstyper. Alligevel er perioden karakteriseret ved, at mange gamle danske værfter bukkede under. Helsingør, B&W, Nakskov, Århus, Aalborg, Frederikshavn stort set al egentlig skibsbygningsaktivitet er forsvundet på disse værfter, så kun det kraftigt udbyggede Lindøværft er tilbage med en kapacitet til store nybygninger. Hvor det i 1960 var ca. 60% af de danske tørlastskibe, som var bygget i Danmark, og ca. 50% af tankskibene, spredt på 8-10 værfter, var det i 2000 stadig 54% af handelsflåden, som havde strakt kølen på et dansk værft Lindø. I årene skete der en jævnt stigende udflagning af danske skibe til bekvemmelighedsflag som Panama, Bahamas og Singapore, så i 1987 var 20% af tonnagen udflaget. Hermed fik rederierne især lettelser på omkostningssiden: lønningerne blev aftalt med udenlandske faglige organisationer, f.eks. i Filippinerne eller Singapore, og det gav markant lavere udgifter, bemandingsreglerne var lempeligere, og man sparede sømandsskatten. Andre store søfartsnationer havde gjort/gjorde det samme, og i nogle lande som f.eks. Norge havde man reageret ved at indføre et internationalt register. Danmark fulgte trop i 1988, hvor loven om Dansk Internationalt Skibsregister blev vedtaget. Det medførte, at rederne i stort omfang overførte skibene til DIS, hvor 92% af tonnagen var registreret i Denne udvikling fik store følger for danske søfolks beskæftigelse på danske skibe. I 1961 var der ca personer ansat hos danske rederier, heraf danskere. Der var tale om ca officerer, dæksfolk, maskinfolk, og ca i restauration. For navigatørernes vedkommende rekrutteredes der stadig kraftigt fra familier med baggrund i søfartserhvervene. Hvor en tilgang på 2% ville være den statistisk korrekte, var der tale om en tilgang på ca. 15%. Hos maskinofficererne var tendensen meget svagere, og hos den menige besætning

3 511 synes den ikke at være til stede. Her fremhæver forfatteren andre motiver og årsager: eventyrlyst og en svag skolemæssig baggrund, ofte kombineret med adfærdsmæssige problemer, som gjorde nogle år i det fremmede attraktivt. Den tidligere periodes krav om mandskabsreduceringer i takt med større og mere automatiserede skibe fortsatte, så der i 1995 var sket mere end en halvering af besætningerne. Der kom en ny bemandingslov i 1964, men dispensationer herfra blev straks almindelige, så i 1985 blev der vedtaget en besætningslov, som gjorde bemandingen individuel fra skib til skib, alt efter kriterier fastsat af IMO, den internationale søfartsorganisation. Beskæftigelse af fjernøstlig arbejdskraft var ikke noget nyt, og fra fagforeningsside blev brugen af»underbetalt«arbejdskraft ofte kritiseret. Men på trods af den ny besætningslov steg andelen af fremmed arbejdskraft efter indførelse af DIS til ca. 1/3 af besætningerne, alt overvejende ikke-officerer. Vilkårene for de beskæftigede blev stærkt påvirket af denne udvikling. Besætningsreduktionerne ramte først det menige mandskab på dæk og i maskinen. Derefter telegrafister, maskinmestre, catering, og endelig også navigatørerne. Den traditionelle opdeling af den menige besætning i dæk, maskine og kabys kom under stærkt pres. Først skete der forenklinger, og efter mange års diskussion blev betegnelsen»skibsassistent«indført, hvorefter skellet mellem dæk og maskine blev fjernet, hvilket især vakte modstand hos sømændene. For officerernes vedkommende førte DIS-overenskomsterne til det afgørende brud med traditionerne i 1997, hvor en ny uddannelse til skibsofficer blev startet. Herefter vil der være tale om en høj grad af enhedsuddannelse til både bro og maskine, idet højteknologien har gjort den en-mandsbetjente bro med overvågning af maskinen almindelig. I årene efter 1960 blev de daglige arbejdsvilkår også ændret betydeligt. Overordnet skete der en ændring til rederiansættelse, som nærmede sig funktionærvilkår, og blandt andet derfor blev de maritime fagforeninger svækket og opløst som selvstændige forbund. I 1981 indgik søfyrbøderne i Dansk Metal, og i 1994 indgik Sømændenes Forbund i SID. En af forbundenes kerneydelser, forhyringsretten, var stærkt omdiskuteret, og i perioden skete der flere ændringer, så at fagforeningerne mistede eneretten til forhyring. Forholdene ombord undergik store forandringer. I 1960 var der stadig tale om klare opdelinger i hverdagen, både i de arbejdsmæssige funktioner, i messen og i fritiden, som var generelt accepteret ud fra standsfølelser og hensyn til disciplin. Men den teknologiske udvikling og ændringerne i arbejdsbeskrivelserne betød, at fælles messer og fæl-

4 512 Anmeldelser les fritidsadspredelser blev almindelige, selvom skellet mellem officerer og mandskab ofte var synligt. En-mands kamre af høj kvalitet blev standard, men hermed fulgte ikke nødvendigvis øget velfærd. De store krav til tempo og præcision for at indtjeningen kunne være optimal betød, at liggetiden i havn blev minimaliseret. Den faglige fleksibilitet betød, at den enkelte ofte var alene med sit arbejde, og også med sin hviletid. Denne isolation blev kombineret med et højt stressniveau, også da manglen på kvalificeret mandskab førte til, at omfattende overarbejde blev almindeligt. Søfartserhvervet forblev derfor det farligste erhverv, med en ulykkesrisiko som var 15 gange større end i land. Men hvor der tidligere især var tale om fysiske skader, forårsaget af løft, fald eller giftige dampe, er der nu tale om flere psykiske lidelser, hvor tempo, ansvar og kravet om produktivitet er hovedårsagerne, kombineret med mangelen på normale personlige relationer i hviletiden. I havnene gøres der en stor indsats, bl.a. af Handelsflådens Velfærdsråd og sømandskirkerne, for at bøde på disse forhold. Sømandsloven af 1964 havde fastsat en tjenestetid på 12 måneder samt fri hjemrejse, og som årene gik, blev intervallerne kortere henimod to måneder ude, to hjemme. For officerernes vedkommende blev hustrusejladser, evt. inkluderet større børn, almindelige i løbet af 1960erne. Det forhindrede dog ikke, at ude-hjemme problematikken forblev et stort problem for de søfarende. Et gennemgående træk var store følelsesmæssige vanskeligheder omkring skiftet fra den isolerede arbejdssituation til hjemmet og omvendt. Vanskeligheder, som førte til en relativt høj skilsmisseprocent og et relativt overforbrug af alkohol. Årene efter 1960 førte til store forandringer i indenrigsfarten. Fragtfarten på små danske skibe var i begyndelsen betydelig, men som flere broer kom til, kombineret med bedre veje, overtog lastbilerne i stort omfang disse transporter. Flere og flere transporter til/fra udlandet gik nu direkte til provinsens byer, uden omladning i København, og i 1960 varetog danske skibe blot ca. 25% af den totale godsomsætning med udlandet. Den indenrigs rutefart ophørte i 1971, da DFDS nedlagde de sidste ruter på Århus og Aalborg, og herefter var alene færgefarten tilbage. Med den stærke vækst i bilismen gav det rederierne gode vilkår på Øresund, Storebælt og Kattegat, hvor en del nye overfarter blev etableret, men i slutningen af perioden betød Storebæltsbroen og senest Øresundsbroen at de fleste af ruterne blev lukket igen. Rutetrafikken på Danmark var traditionelt blevet varetaget af DFDS. Den vigtigste trafik var med passagerer og landbrugsvarer på England, og her blev farten centraliseret og effektiviseret. Eksportbådene kom til at udgå alene fra Esbjerg, hvor der blev benyttet ro-ro skibe med køler-

5 513 trailere. Passagerfarten moderniseredes, og efter forskellige forsøg blev aktiviteterne begrænset til fart på Harwich og Oslo. Den øvrige færgefart fra Danmark blev i hovedsagen varetaget af udenlandske rederier. Udenrigsfarten var i periodens begyndelse præget af liniefarten. På ruter typisk mellem Nordeuropa, østkysten af USA og Asien blev der transporteret stærkt sammensatte ladninger. Med stærkt stigende udgifter til lastning, losning og liggetid blev transport med container, opfundet i USA, snart introduceret, først hos ØK og fra ca hos A.P. Møller. ØK forsøgte at omlægge sine traditionelle linier Europa-Fjernøsten, Europa-Australien, Europa-Vestkysten af Afrika samt Europa-Vestkysten af Amerika til containerfart, også i samarbejde med andre rederier. Men på længere sigt kunne rederiet ikke tjene penge, og i 1993 blev resterne af liniefarten overtaget af A.P. Møller. For hos dette rederi blev container et nøgleord til succes. Man tilpassede skibstyperne til bestemte ruter og indsatte skibene på gunstige tidspunkter. I 1976 kom rederiets første rene containerlinie: fra USA s østkyst via Panama-kanalen til USA s vestkyst, og derfra til Fjernøsten med ugentlige afsejlinger i begge retninger. Rederiet investerede i nye havneanlæg m.v., så i 1980 var al liniefart overgået til containerfart, i 1988 med 21 skibe. Containerfarten blev i årene derefter yderligere udbygget med flere linier og tilknyttede fødelinier med mindre skibe, så at A.P. Møller i 1996 fremstod som verdens største containerrederi. Et andet af dansk skibsfarts hovedområder var olietransport. Suezkanalens lukning havde givet anledning til transport af råolie syd om Afrika, og 6-dages krigens lukning af kanalen i årene forstærkede denne udvikling kraftigt. Her var det især A.P. Møller som satsede med supertankere, og via effektiv stordrift og langtidskontrakter fik rederiet stor indtjening indtil denne trafik kulminerede i Rederiet Dannebrog var tidligt gået ind i transport med mindre specialtankskibe, og udviklingen af produkt- og gastankere tog for alvor fart under og efter oliekriserne. Her var rederiet Kosan tidligt ude, og A.P. Møller udviklede sin flåde af især produkttankskibe 23 skibe i 1988 i nær tilknytning til rederiets engagement i olieudvinding, hvor man også beskæftigede en række specialfartøjer. For den totale danske tonnage betød omlægningen, at tankfartens andel faldt fra ca. 50% til 25% frem til Den traditionelle trampfart fik svære vilkår. En del af markedet blev omlagt til containergods, og transporten af massegods krævede ofte specialskibe for at være lønsom. Danske rederier fulgte med i denne udvikling, og der blev investeret i de ny bulkcarriers. Her var det rederierne Torm og Norden, som var de ledende sammen med J.Lauritzen. Dette

6 514 Anmeldelser rederi var tidligt gået ind i udvikling af køleskibe specielt til transport af frugt, en fart rederiet stadig satsede på i periodens slutning, selv om de ny kølecontainere kunne blive en trussel. For strukturen i dansk skibsfart betød perioden betydeligt større forandringer end i årene Der blev stillet store krav til planlægning og fleksibilitet, samtidig med at godt købmandsskab nu også indebar en villighed til brud med traditioner og indgåelse af globale alliancer. Det skulle vise sig, at kun de færreste af de gamle rederier kunne leve op til dette. Fra den første periode med egentlig rederidrift overlevede kun Torm og Norden, samt Dannebrog, som i 1967 blev udskilt fra C.K.Hansen-gruppen, og fra den næste generation J.Lauritzen og A.P. Møller. De traditionelt store, DFDS og ØK, kom ud i skæbneår: ØKs rederivirksomhed blev helt afviklet i 1997, og i 1964 blev DFDS overtaget af J.Lauritzen. Men der kom også nye rederier til. 1960erne så en stærk stigning i anpartsbaserede selskaber, bl.a. med investeringer i skibe med det formål at udskyde skattebetaling for indskyderne. Fra 1990erne fik denne aktivitet mere karakter af indskud i leasingarrangementer, og i år 2000 var det ca. 20% af handelsflåden, som var ejet af sådanne selskaber. Blandt handelsflådens skibe var der i 2000 stadig ca. 700 skibe under brt. Det er dog ikke tilfældigt, at forsiden på smudsomslaget til bind 7 viser et skib fra A.P. Møller-gruppen. Dette rederi viste sig i enestående grad i stand til at tilpasse sig periodens vilkår for skibsfart, og det betød ekspansion på traditionelle områder og engagement i nye, også udenfor skibsfartserhvervet. Ved periodens slutning ejede rederiet mere end 50% af dansk indregisterede skibe, og på verdensplan opererede man ca. 200 skibe på samlet 10 mio tdw. Og samtidig prægede rederiet dansk skibsbygning via Lindøværftet. Bind 7 af Dansk søfarts historie fremstår som de øvrige bind i høj kvalitet. Forfatterne får givet et godt, overskueligt helhedsbillede af dansk søfart, og det er især rosværdigt, at der gives så megen plads til at skildre forholdene for erhvervets udøvere, det være sig på farten eller i hjemmene på orlov. Fremstillingen er klar og letlæselig, og kun ganske få steder står læseren tilbage med spørgsmål: på side 117 nævnes»udflagning«uden en forklaring, og ved omtalen side 126 af Projekt Skib omtales ikke, hvad der blev af de tre andre skibsprojekter. På samme måde er illustrationer og figurer også i dette bind med til at understøtte teksten fornemt, og kun i enkelte tilfælde forekommer fejl: Illustrationerne side 204 og 244 har ikke angivet årstal, og billedteksten side 243 skulle ikke henvise til side 33, men til side 27.

7 515 Da Statens humanistiske Forskningsråd i 1991 fokuserede på dansk søfarts historie, var det med ønsket om at få belyst den teknologiske udvikling, omfang og arbejdsområder, søfolkenes kultur og materielle vilkår, samt rederivirksomheden og dens organisatoriske rammer. Ti år senere kan det konstateres, at dette er blevet opfyldt i stort omfang. Vi har fået et pragtværk, ikke blot i de ydre kvaliteter, men så sandelig også indholdsmæssigt. Vidende, dygtige forfattere har givet os overblik og indsigt. Der har været sans for detaljen, men også en evne til at engagere og perspektivere. Lad os med redaktionskomitéen håbe, at Dansk søfarts historie vil inspirere til mange nye specialundersøgelser i de kommende år. Benny Christensen

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Skibsfarten i tal November 2011

Skibsfarten i tal November 2011 Skibsfarten i tal November 211 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling 4 2.2 Ændringer

Læs mere

ANDERS MONRAD MØLLER, HENRIK DETHLEFSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 5: Sejl og damp. 1870-1920. Gyldendal 1998.

ANDERS MONRAD MØLLER, HENRIK DETHLEFSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 5: Sejl og damp. 1870-1920. Gyldendal 1998. 199 som etableringen af en landmilits med den tilhørende uddannelse af de almindelige bondekarle? Forfatteren harcellerer flere steder over, at Edv. Holm kalder spørgsmålet om, hvornår Stavnsbåndet blev

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

DSUK & fremtiden Debatoplæg

DSUK & fremtiden Debatoplæg 10 år Danske Sømandsog Udlandskirker 2004-2014 DSUK & fremtiden Debatoplæg Lands- og repræsentantskabsmødet 2014 I det forløbne år har bestyrelsen og Udviklingsog Projektudvalget arbejdet med DSUKs fremtid.

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

En fremtid for dansk skibsfart. Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid

En fremtid for dansk skibsfart. Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid En fremtid for dansk skibsfart Betænkning fra udvalget om handelsflådens fremtid Betænkning nr. 1312 Marts 1996 Oplag: 2.000 Pris: Kr. 100.00 inkl. moms Sælges ved henvendelse til: Statens Information

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører.

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Lindøværftet Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012 arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Konference arrangeret i samarbejde mellem Håndværks- og Industripuljen, Selskabet

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 9. december 2010 i faglig voldgiftssag FV 2010.173: 3F Privat Service, Hotel og Restauration Metal Søfart 3F Sømændenes Forbund 3F Transportgruppen (faglig sekretær Bent

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN. Revideret juli 2012

AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN. Revideret juli 2012 AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN FREDERIKSHAVH HAVN Revideret juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Generelt 1.1 Ansvarlig for udarbejdelse 1.2 Ansvarlig for gennemførelse 1.3 Ansvarlig for anmeldelse 1.4 Kapacitet 1.5

Læs mere

ÅRSBERETNING. TORM s UNDERSTØTTELSESFOND (TORM FONDEN) FOTO: DANSK SEJLUNION

ÅRSBERETNING. TORM s UNDERSTØTTELSESFOND (TORM FONDEN) FOTO: DANSK SEJLUNION ÅRSBERETNING 2014 TORM s UNDERSTØTTELSESFOND (TORM FONDEN) FOTO: DANSK SEJLUNION FONDEN OG ÅRETS RESULTAT Fondens resultat før skat blev på kr. 1.534.992 mod et resultat på kr. 7.983.411 i 2013, hvor der

Læs mere

Odense Staalskibsværft

Odense Staalskibsværft Odense Staalskibsværft Historie 1918 Odense Staalskibsværft grundlagt som et personligt ejet selskab ved A.P. Møller 1920 Første nybygning S/S ROBERT MÆRSK afleveres 1944 Odense Staalskibsværft omdannes

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

Årsberetning. foto: Dansk sejlunion

Årsberetning. foto: Dansk sejlunion Årsberetning 2011 A/S Dampskibsselskabet TORM s Understøttelsesfond foto: Dansk sejlunion Fonden og årets resultat Fondens resultat før skat blev i 2011 på 1,9 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. i 2010. fondens

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vækstteamets SWOT-analyse

Vækstteamets SWOT-analyse SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Skibsfarten i tal Maj 2015

Skibsfarten i tal Maj 2015 Skibsfarten i tal Maj 215 INDHOLDSFORTEGNELSE Side. Seneste udvikling i dansk skibsfart 2 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske

Læs mere

ÅRSBERETNING. A/S DAMPSKIBSSELSKABET TORM s UNDERSTØTTELSESFOND FOTO: DANSK SEJLUNION; FLEMMNING PEDERSEN

ÅRSBERETNING. A/S DAMPSKIBSSELSKABET TORM s UNDERSTØTTELSESFOND FOTO: DANSK SEJLUNION; FLEMMNING PEDERSEN ÅRSBERETNING 2013 A/S DAMPSKIBSSELSKABET TORM s UNDERSTØTTELSESFOND FOTO: DANSK SEJLUNION; FLEMMNING PEDERSEN FONDEN OG ÅRETS RESULTAT Fondens resultat før skat blev i 2013 på 1,1 mio. kr. og årets resultat

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Private serviceerhverv

Private serviceerhverv Private serviceerhverv Kap 14 Serviceerhverv 40% af BVT ikke materiel produktion: produktet kan ikke lagres produkterne er i tilknytning til produktion handel og transport ydermere: flytning og afmåling

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling AABENRAA HAVN Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling Godsomsætningen blev mindre end budgetteret Godsomsætning 2008-2012 2008 1.818.310 tons 2009 1.252.397 tons 2010 1.095.833 tons 2011

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Miljø Medlemslandene i IMO s Miljøkomité har indgået NOx-udstyr installeret. et kompromis om den kommende NOx-lovgivning. Rederiforeningen er tilfreds med resultatet.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil:

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: JA Hvorfor Grenaa - Hundested? Nationale fordele: Grenaa-Hundested ligger længst væk fra Storebælt Hundested ligger i selve Hovedstadsregionen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Dansk handelsflåde vokser fortsat

Dansk handelsflåde vokser fortsat OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 7 Dansk handelsflåde vokser fortsat Nøgletal Antallet af skibe under dansk flag har nået et nyt højdepunkt, viser opgørelse fra

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

SÆROVERENSKOMST. mellem EM. Z. SVITZER A/S DANSK METALARBEJDERFORBUND / METAL SØFART. for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

SÆROVERENSKOMST. mellem EM. Z. SVITZER A/S DANSK METALARBEJDERFORBUND / METAL SØFART. for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister SÆROVERENSKOMST mellem EM. Z. SVITZER A/S og DANSK METALARBEJDERFORBUND / METAL SØFART for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister Paragraf 1 Almindelige bestemmelser Ansættelse i Rederiet

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER René Taudal Poulsen, CBS Agenda 1. Historiske forandringer Hvad skabte forandring i dansk færgefart? Hvem

Læs mere

O V E R E N S K O M S T 2012-2014. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 (REDERIET ESVAGT A/S) SØFARTENS LEDERE

O V E R E N S K O M S T 2012-2014. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 (REDERIET ESVAGT A/S) SØFARTENS LEDERE O V E R E N S K O M S T 2012-2014 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 (REDERIET ESVAGT A/S) og SØFARTENS LEDERE Gældende pr. 1. april 2012 For offshore skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Læs mere

Årsberetning. foto: Mogens Hansen, Dansk sejlunion

Årsberetning. foto: Mogens Hansen, Dansk sejlunion Årsberetning 2012 A/S Dampskibsselskabet TORM s Understøttelsesfond foto: Mogens Hansen, Dansk sejlunion Fonden og årets resultat Fondens resultat før skat blev i 2012 et underskud på 0,8 mio. kr. mod

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Temperaturmåling af erhvervsmæssig gods- og persontransport

Temperaturmåling af erhvervsmæssig gods- og persontransport Temperaturmåling af erhvervsmæssig gods- og persontransport - Sammenfatning Dato 23. april 2015 Der foreligger nu tre analyser i forbindelse med temperaturmålingen af den erhvervsmæssige gods- og persontransport

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DFDS A/S generalforsamling. 14. april 2004

DFDS A/S generalforsamling. 14. april 2004 DFDS A/S generalforsamling 14. april 2004 Dagsorden 1. Beretningen fra bestyrelsen om Selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Forelæggelse af årsrapport med ledelses- og revisionspåtegning til godkendelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Det gode arbejdsliv til søs Undersøgelse af trivslen i den danske handelsflåde

Det gode arbejdsliv til søs Undersøgelse af trivslen i den danske handelsflåde Det gode arbejdsliv til søs Undersøgelse af trivslen i den danske handelsflåde Hovedresultater Udarbejdet af Indhold Del I. Introduktion... 3 1.1 Forord... 4 1.2 Undersøgelsens baggrund og formål... 5

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

DFDS SKABER NORDEUROPAS FØRENDE SØBASEREDE TRANSPORTNETVÆRK

DFDS SKABER NORDEUROPAS FØRENDE SØBASEREDE TRANSPORTNETVÆRK DFDS SKABER NORDEUROPAS FØRENDE SØBASEREDE TRANSPORTNETVÆRK VELKOMMEN TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 11.01.10 København DAGSORDEN Orientering om baggrunden for DFDS' køb af Norfolkline 1. Bemyndigelse

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012 Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Formål og metode En komparativ analyse, der skal identificere den

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Pressemeddelelse: torsdag den 18. december 2014 kl. 09.00. Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Takket være en bevilling fra Innovationsfonden

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Forslag. til. 1. Overskriften til afsnit 2 i kapitel 2 affattes således: 1. 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Forslag. til. 1. Overskriften til afsnit 2 i kapitel 2 affattes således: 1. 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves. Forslag til Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs (Ophævelse af kravet om dansk/eu/eøs indfødsret

Læs mere