Dansk søfarts historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk søfarts historie"

Transkript

1 509 HANS JEPPESEN, SVEND AAGE ANDERSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 7: Containere & koncentration Gyldendal, s. Udviklingen af dansk søfart i årene kan gøres op i store træk som følger: Den samlede tonnage steg fra 2,3 mio. brt. til 5,7 mio, med store udsving: 4,1 i 1972, 5,3 i 1978 og 4,3 i I hele perioden beskæftigede erhvervet mindre end 1% af den erhvervsaktive befolkning, skabte ca. 2% af bruttofaktorindkomsten, og bidrog med store beløb i fremmed valuta. Mere end 90% af skibsfarten var i udenrigsfart, og kun en mindre del af skibsladningerne til/fra Danmark blev transporteret på danske skibe. I 1960 udgjorde tørlastskibene godt 50% af tonnagen, mens de i periodens slutning omfattede over 60%. Omvendt faldt tankskibstonnagens andel fra knap 40% til under 30%. Hvor tørlastskibene i 1960 typisk var cargoliners og trampskibe til ladninger af varieret massegods, var de i slutningen af århundredet containerskibe, mere specialiserede bulkcarriers og køleskibe. Og tankskibene havde gennemgået en udvikling over stadig større råolietankere til specialiserede produkttankskibe og gastankere. Denne udvikling skete i sammenhæng med en tendens til, at handelsflåden fik færre skibe i mellemstørrelsen. Forfatterne til dette bind understeger, at afhængigheden af globale forhold blev stærkt forøget i denne periode, og selvom afhængigheden af de internationale konjunkturer har været en rød tråd gennem mange af bindene af dansk søfarts historie, har denne afhængighed aldrig været større end nu. Derfor skal de ovennævnte hovedtræk ses i nær sammenhæng med skibsfartskonjunkturerne generelt. Årene var gode tider: der var højkonjunktur i Vesten og varebyttet steg med ca. 23% pr. år målt i tons gods var generelt præget af lave fragtrater, der var store udsving, og bagved en generel stor usikkerhed i verdensøkonomien. Fra 1988 har billedet været bedre: raterne er steget men igen meget svingende. For specielt dansk skibsfart har de hyppige ændringer i kurserne på de valutaer og $ som 95% af indtjeningen afregnes i, også været et stort usikkerhedsmoment. Endelig har den tiltagende flagdiskrimination i perioden været en belastning for dansk søfart. På alle områder har perioden derfor for dansk søfart været karakteriseret ved nøglebegreber som internationalisering, koncentration, automatisering og fleksibilitet, som måtte betyde brud med mange traditioner. Og disse begreber vil være gennemgående træk i den mere detaljerede gennemgang nedenfor.

2 510 Anmeldelser For rederierne blev omstillingsevne og effektivitet mere nødvendig end nogensinde før, og det fik indflydelse på en række områder. De danske værfter var i 1960 stort set ejet af danske rederier, og en stærkt stigende konkurrence fra Fjernøsten først Japan, derefter Sydkorea stillede store krav til effektiviteten. Indførelse af edb og sektionsbyggeri var de første nyskabelser, men senere kom højteknologisk, computerstyret produktion også til at præge erhvervet. Den danske stat trådte til fra 1961 med oprettelsen af Danmarks Skibskreditfond, som vurderes at have været af stor betydning. Frem til 1999 blev der bevilget lån på favorable vilkår til over skibes bygning for ca. 170 mia. kr. Et andet statsligt initiativ var»projekt Skib«, hvor der i slutningen af 1980erne blev udviklet detaljerede forslag til teknologisk højt udviklede fremtidsskibstyper. Alligevel er perioden karakteriseret ved, at mange gamle danske værfter bukkede under. Helsingør, B&W, Nakskov, Århus, Aalborg, Frederikshavn stort set al egentlig skibsbygningsaktivitet er forsvundet på disse værfter, så kun det kraftigt udbyggede Lindøværft er tilbage med en kapacitet til store nybygninger. Hvor det i 1960 var ca. 60% af de danske tørlastskibe, som var bygget i Danmark, og ca. 50% af tankskibene, spredt på 8-10 værfter, var det i 2000 stadig 54% af handelsflåden, som havde strakt kølen på et dansk værft Lindø. I årene skete der en jævnt stigende udflagning af danske skibe til bekvemmelighedsflag som Panama, Bahamas og Singapore, så i 1987 var 20% af tonnagen udflaget. Hermed fik rederierne især lettelser på omkostningssiden: lønningerne blev aftalt med udenlandske faglige organisationer, f.eks. i Filippinerne eller Singapore, og det gav markant lavere udgifter, bemandingsreglerne var lempeligere, og man sparede sømandsskatten. Andre store søfartsnationer havde gjort/gjorde det samme, og i nogle lande som f.eks. Norge havde man reageret ved at indføre et internationalt register. Danmark fulgte trop i 1988, hvor loven om Dansk Internationalt Skibsregister blev vedtaget. Det medførte, at rederne i stort omfang overførte skibene til DIS, hvor 92% af tonnagen var registreret i Denne udvikling fik store følger for danske søfolks beskæftigelse på danske skibe. I 1961 var der ca personer ansat hos danske rederier, heraf danskere. Der var tale om ca officerer, dæksfolk, maskinfolk, og ca i restauration. For navigatørernes vedkommende rekrutteredes der stadig kraftigt fra familier med baggrund i søfartserhvervene. Hvor en tilgang på 2% ville være den statistisk korrekte, var der tale om en tilgang på ca. 15%. Hos maskinofficererne var tendensen meget svagere, og hos den menige besætning

3 511 synes den ikke at være til stede. Her fremhæver forfatteren andre motiver og årsager: eventyrlyst og en svag skolemæssig baggrund, ofte kombineret med adfærdsmæssige problemer, som gjorde nogle år i det fremmede attraktivt. Den tidligere periodes krav om mandskabsreduceringer i takt med større og mere automatiserede skibe fortsatte, så der i 1995 var sket mere end en halvering af besætningerne. Der kom en ny bemandingslov i 1964, men dispensationer herfra blev straks almindelige, så i 1985 blev der vedtaget en besætningslov, som gjorde bemandingen individuel fra skib til skib, alt efter kriterier fastsat af IMO, den internationale søfartsorganisation. Beskæftigelse af fjernøstlig arbejdskraft var ikke noget nyt, og fra fagforeningsside blev brugen af»underbetalt«arbejdskraft ofte kritiseret. Men på trods af den ny besætningslov steg andelen af fremmed arbejdskraft efter indførelse af DIS til ca. 1/3 af besætningerne, alt overvejende ikke-officerer. Vilkårene for de beskæftigede blev stærkt påvirket af denne udvikling. Besætningsreduktionerne ramte først det menige mandskab på dæk og i maskinen. Derefter telegrafister, maskinmestre, catering, og endelig også navigatørerne. Den traditionelle opdeling af den menige besætning i dæk, maskine og kabys kom under stærkt pres. Først skete der forenklinger, og efter mange års diskussion blev betegnelsen»skibsassistent«indført, hvorefter skellet mellem dæk og maskine blev fjernet, hvilket især vakte modstand hos sømændene. For officerernes vedkommende førte DIS-overenskomsterne til det afgørende brud med traditionerne i 1997, hvor en ny uddannelse til skibsofficer blev startet. Herefter vil der være tale om en høj grad af enhedsuddannelse til både bro og maskine, idet højteknologien har gjort den en-mandsbetjente bro med overvågning af maskinen almindelig. I årene efter 1960 blev de daglige arbejdsvilkår også ændret betydeligt. Overordnet skete der en ændring til rederiansættelse, som nærmede sig funktionærvilkår, og blandt andet derfor blev de maritime fagforeninger svækket og opløst som selvstændige forbund. I 1981 indgik søfyrbøderne i Dansk Metal, og i 1994 indgik Sømændenes Forbund i SID. En af forbundenes kerneydelser, forhyringsretten, var stærkt omdiskuteret, og i perioden skete der flere ændringer, så at fagforeningerne mistede eneretten til forhyring. Forholdene ombord undergik store forandringer. I 1960 var der stadig tale om klare opdelinger i hverdagen, både i de arbejdsmæssige funktioner, i messen og i fritiden, som var generelt accepteret ud fra standsfølelser og hensyn til disciplin. Men den teknologiske udvikling og ændringerne i arbejdsbeskrivelserne betød, at fælles messer og fæl-

4 512 Anmeldelser les fritidsadspredelser blev almindelige, selvom skellet mellem officerer og mandskab ofte var synligt. En-mands kamre af høj kvalitet blev standard, men hermed fulgte ikke nødvendigvis øget velfærd. De store krav til tempo og præcision for at indtjeningen kunne være optimal betød, at liggetiden i havn blev minimaliseret. Den faglige fleksibilitet betød, at den enkelte ofte var alene med sit arbejde, og også med sin hviletid. Denne isolation blev kombineret med et højt stressniveau, også da manglen på kvalificeret mandskab førte til, at omfattende overarbejde blev almindeligt. Søfartserhvervet forblev derfor det farligste erhverv, med en ulykkesrisiko som var 15 gange større end i land. Men hvor der tidligere især var tale om fysiske skader, forårsaget af løft, fald eller giftige dampe, er der nu tale om flere psykiske lidelser, hvor tempo, ansvar og kravet om produktivitet er hovedårsagerne, kombineret med mangelen på normale personlige relationer i hviletiden. I havnene gøres der en stor indsats, bl.a. af Handelsflådens Velfærdsråd og sømandskirkerne, for at bøde på disse forhold. Sømandsloven af 1964 havde fastsat en tjenestetid på 12 måneder samt fri hjemrejse, og som årene gik, blev intervallerne kortere henimod to måneder ude, to hjemme. For officerernes vedkommende blev hustrusejladser, evt. inkluderet større børn, almindelige i løbet af 1960erne. Det forhindrede dog ikke, at ude-hjemme problematikken forblev et stort problem for de søfarende. Et gennemgående træk var store følelsesmæssige vanskeligheder omkring skiftet fra den isolerede arbejdssituation til hjemmet og omvendt. Vanskeligheder, som førte til en relativt høj skilsmisseprocent og et relativt overforbrug af alkohol. Årene efter 1960 førte til store forandringer i indenrigsfarten. Fragtfarten på små danske skibe var i begyndelsen betydelig, men som flere broer kom til, kombineret med bedre veje, overtog lastbilerne i stort omfang disse transporter. Flere og flere transporter til/fra udlandet gik nu direkte til provinsens byer, uden omladning i København, og i 1960 varetog danske skibe blot ca. 25% af den totale godsomsætning med udlandet. Den indenrigs rutefart ophørte i 1971, da DFDS nedlagde de sidste ruter på Århus og Aalborg, og herefter var alene færgefarten tilbage. Med den stærke vækst i bilismen gav det rederierne gode vilkår på Øresund, Storebælt og Kattegat, hvor en del nye overfarter blev etableret, men i slutningen af perioden betød Storebæltsbroen og senest Øresundsbroen at de fleste af ruterne blev lukket igen. Rutetrafikken på Danmark var traditionelt blevet varetaget af DFDS. Den vigtigste trafik var med passagerer og landbrugsvarer på England, og her blev farten centraliseret og effektiviseret. Eksportbådene kom til at udgå alene fra Esbjerg, hvor der blev benyttet ro-ro skibe med køler-

5 513 trailere. Passagerfarten moderniseredes, og efter forskellige forsøg blev aktiviteterne begrænset til fart på Harwich og Oslo. Den øvrige færgefart fra Danmark blev i hovedsagen varetaget af udenlandske rederier. Udenrigsfarten var i periodens begyndelse præget af liniefarten. På ruter typisk mellem Nordeuropa, østkysten af USA og Asien blev der transporteret stærkt sammensatte ladninger. Med stærkt stigende udgifter til lastning, losning og liggetid blev transport med container, opfundet i USA, snart introduceret, først hos ØK og fra ca hos A.P. Møller. ØK forsøgte at omlægge sine traditionelle linier Europa-Fjernøsten, Europa-Australien, Europa-Vestkysten af Afrika samt Europa-Vestkysten af Amerika til containerfart, også i samarbejde med andre rederier. Men på længere sigt kunne rederiet ikke tjene penge, og i 1993 blev resterne af liniefarten overtaget af A.P. Møller. For hos dette rederi blev container et nøgleord til succes. Man tilpassede skibstyperne til bestemte ruter og indsatte skibene på gunstige tidspunkter. I 1976 kom rederiets første rene containerlinie: fra USA s østkyst via Panama-kanalen til USA s vestkyst, og derfra til Fjernøsten med ugentlige afsejlinger i begge retninger. Rederiet investerede i nye havneanlæg m.v., så i 1980 var al liniefart overgået til containerfart, i 1988 med 21 skibe. Containerfarten blev i årene derefter yderligere udbygget med flere linier og tilknyttede fødelinier med mindre skibe, så at A.P. Møller i 1996 fremstod som verdens største containerrederi. Et andet af dansk skibsfarts hovedområder var olietransport. Suezkanalens lukning havde givet anledning til transport af råolie syd om Afrika, og 6-dages krigens lukning af kanalen i årene forstærkede denne udvikling kraftigt. Her var det især A.P. Møller som satsede med supertankere, og via effektiv stordrift og langtidskontrakter fik rederiet stor indtjening indtil denne trafik kulminerede i Rederiet Dannebrog var tidligt gået ind i transport med mindre specialtankskibe, og udviklingen af produkt- og gastankere tog for alvor fart under og efter oliekriserne. Her var rederiet Kosan tidligt ude, og A.P. Møller udviklede sin flåde af især produkttankskibe 23 skibe i 1988 i nær tilknytning til rederiets engagement i olieudvinding, hvor man også beskæftigede en række specialfartøjer. For den totale danske tonnage betød omlægningen, at tankfartens andel faldt fra ca. 50% til 25% frem til Den traditionelle trampfart fik svære vilkår. En del af markedet blev omlagt til containergods, og transporten af massegods krævede ofte specialskibe for at være lønsom. Danske rederier fulgte med i denne udvikling, og der blev investeret i de ny bulkcarriers. Her var det rederierne Torm og Norden, som var de ledende sammen med J.Lauritzen. Dette

6 514 Anmeldelser rederi var tidligt gået ind i udvikling af køleskibe specielt til transport af frugt, en fart rederiet stadig satsede på i periodens slutning, selv om de ny kølecontainere kunne blive en trussel. For strukturen i dansk skibsfart betød perioden betydeligt større forandringer end i årene Der blev stillet store krav til planlægning og fleksibilitet, samtidig med at godt købmandsskab nu også indebar en villighed til brud med traditioner og indgåelse af globale alliancer. Det skulle vise sig, at kun de færreste af de gamle rederier kunne leve op til dette. Fra den første periode med egentlig rederidrift overlevede kun Torm og Norden, samt Dannebrog, som i 1967 blev udskilt fra C.K.Hansen-gruppen, og fra den næste generation J.Lauritzen og A.P. Møller. De traditionelt store, DFDS og ØK, kom ud i skæbneår: ØKs rederivirksomhed blev helt afviklet i 1997, og i 1964 blev DFDS overtaget af J.Lauritzen. Men der kom også nye rederier til. 1960erne så en stærk stigning i anpartsbaserede selskaber, bl.a. med investeringer i skibe med det formål at udskyde skattebetaling for indskyderne. Fra 1990erne fik denne aktivitet mere karakter af indskud i leasingarrangementer, og i år 2000 var det ca. 20% af handelsflåden, som var ejet af sådanne selskaber. Blandt handelsflådens skibe var der i 2000 stadig ca. 700 skibe under brt. Det er dog ikke tilfældigt, at forsiden på smudsomslaget til bind 7 viser et skib fra A.P. Møller-gruppen. Dette rederi viste sig i enestående grad i stand til at tilpasse sig periodens vilkår for skibsfart, og det betød ekspansion på traditionelle områder og engagement i nye, også udenfor skibsfartserhvervet. Ved periodens slutning ejede rederiet mere end 50% af dansk indregisterede skibe, og på verdensplan opererede man ca. 200 skibe på samlet 10 mio tdw. Og samtidig prægede rederiet dansk skibsbygning via Lindøværftet. Bind 7 af Dansk søfarts historie fremstår som de øvrige bind i høj kvalitet. Forfatterne får givet et godt, overskueligt helhedsbillede af dansk søfart, og det er især rosværdigt, at der gives så megen plads til at skildre forholdene for erhvervets udøvere, det være sig på farten eller i hjemmene på orlov. Fremstillingen er klar og letlæselig, og kun ganske få steder står læseren tilbage med spørgsmål: på side 117 nævnes»udflagning«uden en forklaring, og ved omtalen side 126 af Projekt Skib omtales ikke, hvad der blev af de tre andre skibsprojekter. På samme måde er illustrationer og figurer også i dette bind med til at understøtte teksten fornemt, og kun i enkelte tilfælde forekommer fejl: Illustrationerne side 204 og 244 har ikke angivet årstal, og billedteksten side 243 skulle ikke henvise til side 33, men til side 27.

7 515 Da Statens humanistiske Forskningsråd i 1991 fokuserede på dansk søfarts historie, var det med ønsket om at få belyst den teknologiske udvikling, omfang og arbejdsområder, søfolkenes kultur og materielle vilkår, samt rederivirksomheden og dens organisatoriske rammer. Ti år senere kan det konstateres, at dette er blevet opfyldt i stort omfang. Vi har fået et pragtværk, ikke blot i de ydre kvaliteter, men så sandelig også indholdsmæssigt. Vidende, dygtige forfattere har givet os overblik og indsigt. Der har været sans for detaljen, men også en evne til at engagere og perspektivere. Lad os med redaktionskomitéen håbe, at Dansk søfarts historie vil inspirere til mange nye specialundersøgelser i de kommende år. Benny Christensen

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO

LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO BIND 2 1959-2012 LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO Redigeret af Jens Toftgaard SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG INDHOLD DEL 4 1959-1978 EKSPANSION - ETABLERINGEN AF LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO 14 Værftsindustriens vilkår

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Dansk søfarts historie

Dansk søfarts historie 554 Anmeldelser FRANK A. RASMUSSEN, BENT VEDSTED RØNNE og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 6: Damp og diesel. 1920-1960. Gyldendal, 2000. Skibsfartens betydning for dansk økonomi i perioden

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DANMARKS REDERIFORENING

DANMARKS REDERIFORENING Skibsfarten i tal November 2006 DANMARKS REDERIFORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden 2.1 Den danske handelsflådes udvikling

Læs mere

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free SELANDIA 1972 I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free Sådan sang Rod Steward i 1972, i det samme år som Østasiatisk Kompagnis store

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 01.01.2007-30.09.2007. Bedre resultat end

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Afsætningsøkonomi. Eksamen, Vinter Onsdag den 21. januar 2009 Kl

Afsætningsøkonomi. Eksamen, Vinter Onsdag den 21. januar 2009 Kl Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, Vinter 2009 Tværfaglig prøve Onsdag den 21. januar 2009 Kl. 9.00 15.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Delårsrapport 1. kvartal 2002

PRESSEMEDDELELSE. Delårsrapport 1. kvartal 2002 Dampskibsselskabet NORDEN A/S Resultat før skat første kvartal 2002 PRESSEMEDDELELSE Delårsrapport 1. kvartal 2002 Dampskibsselskabet NORDEN A/S koncernen opnåede i første kvartal 2002 et resultat på DKK

Læs mere

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger: Skatteudvalget 2015-16 L 16 Bilag 7 Offentligt Søfartens Ledere NOTAT Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19. november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Skibsfarten i tal Maj 2011

Skibsfarten i tal Maj 2011 Skibsfarten i tal Maj 211 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling 4 2.2 Ændringer

Læs mere

Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3

Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 Skibsfarten i tal November 21 Dan m a r k s r e d e r i f o r e n i ng INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

BRANCHEANALYSE MALERE

BRANCHEANALYSE MALERE BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Skibsfarten i tal November 2011

Skibsfarten i tal November 2011 Skibsfarten i tal November 211 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling 4 2.2 Ændringer

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart 26.10.2005 DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart og Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895

Læs mere

Særoverenskomst mellem. Rederiet A.P. Møller A/S og. Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere. Gældende fra 1. april 2007

Særoverenskomst mellem. Rederiet A.P. Møller A/S og. Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere. Gældende fra 1. april 2007 Overenskomstsituationen 2007/2010 Særoverenskomst mellem Rederiet A.P. Møller A/S og Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere Gældende fra 1. april 2007 Herværende overenskomst er gældende for skibsofficerers

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ANDERS MONRAD MØLLER, HENRIK DETHLEFSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 5: Sejl og damp. 1870-1920. Gyldendal 1998.

ANDERS MONRAD MØLLER, HENRIK DETHLEFSEN og HANS CHR. JOHANSEN: Dansk søfarts historie, bind 5: Sejl og damp. 1870-1920. Gyldendal 1998. 199 som etableringen af en landmilits med den tilhørende uddannelse af de almindelige bondekarle? Forfatteren harcellerer flere steder over, at Edv. Holm kalder spørgsmålet om, hvornår Stavnsbåndet blev

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Offshore Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Agenda Om Maersk Drilling Værftsophold Slide no. 2 Lad os hilse på Ben først... Slide no. 3 Olie

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Befolkning nr. 1 2016 Nye CVR-numre i Aalborg

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

HOVEDBEGIVENHEDER PR. 30. SEPTEMBER 2001

HOVEDBEGIVENHEDER PR. 30. SEPTEMBER 2001 Pr. 3. kvartal 2001 A/S Dampskibsselskabet TORM Marina Park Sundkrogsgade 10 DK-2100 Copenhagen Ø Denmark Tel: +45 39 17 92 00 Fax: +45 39 17 93 93 Telex: 22315 TORM DK E-mail: Website: Comtext: mail@torm.dk

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Anmeldt statsstøtte N 99/02 - Danmark Skibsbygning - Udvidelse af leveringsfrist for to skibe, der bygges af Odense skibsværft

EUROPA-KOMMISSIONEN. Anmeldt statsstøtte N 99/02 - Danmark Skibsbygning - Udvidelse af leveringsfrist for to skibe, der bygges af Odense skibsværft EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 19.06.2002 C(2002)2139fin Vedr.: Anmeldt statsstøtte N 99/02 - Danmark Skibsbygning - Udvidelse af leveringsfrist for to skibe, der bygges af Odense skibsværft I. Sagsforløb:

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk Skatteudvalget (2. samling) L 94 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2005 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2010-2012 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse. 2010 i hovedtræk

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse. 2010 i hovedtræk A.P. Møller - Mærsk A/S Pressemeddelelse 23. februar 2011 1/6 Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse (Tal for 2009 i parentes) Bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk A/S har i dag behandlet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere