sted for et teknisk geni. Som tyveårig byggede han verdens første undervandstunnel, under Themsen. Et par år senere chefingeniør på Great Western

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sted for et teknisk geni. Som tyveårig byggede han verdens første undervandstunnel, under Themsen. Et par år senere chefingeniør på Great Western"

Transkript

1 1 9 Trinculo Det er, som om ingen ser hende. Ikke desto mindre bliver hun til. Hun vokser ubemærket. Alligevel får hun de rigtige former. Det er Bristol, og året er Det er industrialismen og samtidig slet ikke. Bristol, på kanten til Wales, Englands vigtigste transatlantiske havn siden femtenhundredtallet. Kernen i trekantshandelen, hvis kerne igen var slaveriet. Da Nordamerika i begyndelsen af attenhundredtallet forbød import af slaver, kom byen i krise. Nyorientering. Skibsværfter frem for skibe. Industricentrum. Bristol blev den store emigranthavn, som Great Western Railway ikke alene transporterede vordende amerikanere til fra alle hjørner af England, men også lod sine egne skibe afgå fra for dermed at fuldbyrde udplyndringen af lykkejægerne. Trekantshandelen, uhyre enkelt, vestligt genialt: Alkohol, perler, tøj fra Europa til Afrika, skifte lasten ud med slaver, kurs mod Amerika, losse de halvtreds procent overlevende slaver, skifte dem ud med sukker, bomuld, tobak, tilbage til Europa. En perfekt trekant. Slaveriets død falder sammen med sejlskibenes. Ingen slaver er blevet transporteret på dampskibe, i hvert fald ikke officielt. Men de store skovlhjul var ikke gode til oceanfart, kunne ikke klare bølgerne. I 1830 erne løste svenskeren John Ericsson problemet med en undervandsskrue erne stod i dampskibenes tegn, rederierne overtrumfede hinanden både kvalitativt og kvantitativt. Kronen på værket var SS Great Eastern, der kunne medtage fire tusind passagerer og sejle jorden rundt uden at tage kul ind. Manden bag mesterværket bar det pompøse navn Isambard Kingdom Brunel og var søn af en fransk ingeniør, som indvandrede til et England på vej til at kolonisere verden. Rette tid og

2 sted for et teknisk geni. Som tyveårig byggede han verdens første undervandstunnel, under Themsen. Et par år senere chefingeniør på Great Western Railway, anlagde jernbanen mellem London og Bristol. Noterede sig, at de fleste passagerer var udvandrere, tænkte at linjen burde udvides med en damper til New York. Det blev SS Great Western i Derefter nogle år med jernbanebyggeri rundt om i hele verden. Toscana, East Bengal Railway, linjen Melbourne-Williamstown i Australien. Broer, flere dampskibe, Paddington Station. Og så visionen, der pludselig lod sig realisere. Great Eastern, Great Westerns forvoksede storesøster, uden sidestykke i verden. Brunels livsværk. Efter et væld af økonomiske og tekniske problemer blev SS Great Eastern søsat sidst i januar Verdens største skib. Fotografiet eksisterer stadig. Brunel står på dækket, stolt, med cigar i mundvigen, en grotesk høj hat på hovedet, hænderne maskulint begravet i lommerne på et par bukser, der sidder alt for højt, med ryggen til et kolossalt ankerspil. Mens fotografen pakker det store kamera sammen, får Isambard Kingdom Brunel et voldsomt slagtilfælde. Ti dage senere dør han. Lige inden Great Eastern står ud på sin jordomsejling. Uden at tage kul ind en eneste gang. I skyggen af alt dette hende. Hun hedder Trinculo et mandenavn, en nar hos Shakespeare, et paradoks af hele sit væsen og er en bark. Efter Great Easterns glorværdige søsætning er alle blikke i Bristol rettet mod dampskibe. En enkelt type sejlskibe bygges dog stadig. Barken er det perfekte kompromis mellem den tunge, mandskabskrævende fuldrigger og den på åbent hav så ustabile skonnert. Sejlskibsindustriens sidste håb. Den bageste mast, mesanmasten, er gaffelrigget som på skonnerten, mens de øvrige to eller flere master fører råsejl ligesom på fuldriggerne. Dog, håb og håb. Sejlskibe og industrialisme hører ikke sammen, det erkender alle. Sejlskibene døde med slaveriet. Da Trinculo bliver søsat, er der ingen. Ingen til at fejre det. Ingen knuste champagneflasker til at bekræfte hendes eksistens. Hun glider helt ubemærket ud i Bristolbugtens transatlantiske 10

3 vande. Hun blev ikke engang set af dem, der byggede hende. De drømte om dampskibe. Det, de havde mellem hænderne, hørte ikke samtiden til. Hun blev til uden at blive set. Besætningsmedlemmer er det ikke svært at finde. De burde beundre hendes smidige jernskrog, hendes velproportionerede hundred og otteogtredve fod, hendes smukt fordelte tre hundred og atten ton, masternes helt optimale placering, sejlfladens utrolige effektivitet. Men de er ligeglade. De, der ikke hellere befandt sig på et moderne dampskib, er folk, som er blevet for gamle eller for forstokkede til at kunne omskoles. Eller slet og ret overflødige. Overflødiggjorte. Jomfrusejlads. Trinculo er det ypperste produkt af årtusinders udvikling, og ingen ænser hende. Årene går, dampskibenes dominans bliver stadigt tydeligere. Hun sejler til jordklodens fjerneste ender uden at lukke den mindste smule forurening ud i havet. Hun tager aldrig kul ind. Til sidst bliver hun liggende ud for Afrikas kyst. På vej til at blive vrag. Forurening. Ingen gider gøre noget ved hende. Der er ingen, der ser hende. Et helt år ligger hun der. Det sker, at børnene padler ud til hende i skumringen, når ingen ser det. Det sker, at de leger derude. Så er hun til igen. Som et legeredskab, et barndomseventyr, en manddomsprøve. Hun begynder at ruste. Men så er der en, der får øje på hende. En lykkejæger, en entreprenør, den nye tids mand. Han vil gerne vide, hvem der ejer hende. Ingen ved det. Han forhører sig rundt omkring, men ingen ved det. Til sidst er han der, hos hende, og skraber bogstav efter bogstav af navnet frem af algerne på skroget. Trinculo, siger han til sidst, og det er første gang, det bliver sagt uden ironi. For hvem opkalder et skib efter en drukkenbolt hos Shakespeare? Og mener det alvorligt? Han køber hende. Får hende slæbt i havn, sætter hende i stand. Hun kommer til live igen. Sejlene fyldes, råsejlene, mesansejlet, og Saharas vinde blæser hende ud på verdenshavene igen. Hun 11

4 genfødes i en sky af sand, der farver dækket rødt. Hun sejler over rev og brændinger, hun aldrig før har været i nærheden af. Hun havner i Melbourne. En skibsreder ved navn James Paterson køber hende. Det er i 1872, et par år efter at Australien ophørte med at være engelsk straffekoloni. Det et land for sig selv nu, på vej til at blive en selvstændig nation, fyldt med udviklingsenergi. Men det halter bagefter, er stadig lidt bagud i forhold til den vestlige civilisation. Her bruger man stadig sejlskibe, her sejler der fuldriggere og skonnerter. Og her finder man naturligvis barker. Her finder man Trinculo. Hun har fået en ny chance. I en ny verden. Australien er stort. Afstandene enorme. Hun sejler rundt om kontinentet, fragter alt muligt, alt hvad Paterson begærer. Der er ikke en finger at sætte på hende, ingen ville drømme om, at hun for ganske kort tid siden var tæt på at blive et vrag. Kaptajnen hedder Williams. Han ser hende. Han ved, hvem hun er. Han er i stand til at påskønne hende efter fortjeneste. Nogle gange bliver han om bord bare for at beundre hende. Hendes ynde. Hendes præcision. Hendes uprangende fuldkommenhed. Så sker det, at han lige så stille lader hånden glide hen over rælingen eller mesanmasten, som et kærtegn. Men han siger ingenting. Han siger i det hele taget ikke ret meget. Der går rygter om, at han er gammel straffefange, men han røber ikke et ord, ikke en eneste stavelse, om sin fortid. Trinculo kræver kun en besætning på ni det er derfor, hun sejler videre år efter år og de bliver hele tiden skiftet ud. Med én undtagelse, Thomas Lefevre. Lefevre mener at kunne genkende en lidelsesfælle fra straffekolonien, men med årene holder han op med at prøve at tale om det. Fortiden eksisterer ikke for kaptajn Williams. I hvert fald ikke for den kaptajn Williams, andre ser. Årene går. Kaptajn Williams holder pludselig op med at blive om bord. Han iler i land, hver gang Trinculo anløber Melbourne. Sommetider ikke engang som den sidste. Lefevre betragter tankefuldt hans hastige skridt ned ad landgangen. Trinculo medtager sjældent passagerer; kontinentet er simpelthen for mennesketomt. Alligevel lægger kaptajn Williams stor vægt på, at den lyshårede kvinde er en passager som alle andre. 12

5 Det mærkelige er, at hun aldrig går i land. En passager burde være på vej et sted hen, Lefevre skulle mene, at det er selve kendetegnet på en passager. Det er, som om hun allerede er hjemme. Hendes smil får Trinculo til at funkle. Aldrig har den hærdede bark været så levende. Til sidst går den lyshårede kvinde i land i samme Melbourne, som hun steg om bord i. Og kaptajn Williams har atter frygtelig travlt. Det bliver Lefevre, der kommer til at gøre Trinculo havneklar for ham. Anden gang den lyshårede kvinde er med om bord, er der noget, som er anderledes. Ikke kaptajn Williams, ikke den barske, mørke, fåmælte mand med blikket fast rettet mod horisonten. Nej, Lefevre ser, at det er hende, der er anderledes. Hun lyser på en ny måde. Og selv en så inkarneret søulk som Thomas Lefevre ser til sidst hendes krops nye runding. Og den gør hende anderledes, lidt lettere til sinds, og da hun tager nogle dansetrin rundt om Williams, er hans standhaftige forsøg på at holde den stramme kaptajnsfacade forgæves. Deres hænder mødes et flygtigt nu, og Lefevre ser fra sin årvågne udsigtspost bag mesanmasten, at ringene på deres fingre er ens. Tredje gang hun stiger om bord, har Lefevre anet det længe i forvejen. Det er ganske vist sidst i maj, efteråret viser sig fra sin værste side, og kontinentets enorme kyst er omkranset af orkanlignende storme, men det er næppe derfor, kaptajn Williams ser en anelse bekymret ud, da Trinculo anløber Albanys dybvandshavn. Ingen storm, intet vejr i det hele taget, har nogensinde bekymret ham. For da handlede det altid kun om ham selv. Da Lefevre skyder landgangen ud mod det stadig meget øde Western Australia, ved han, hvem der vil betræde den som den første. Alligevel kommer det bag på ham, da han rækker hånden ud mod hende. Hun kan ikke tage den, hun har begge hænder fulde, og idet hun passerer ham i den bidende storm, blafrer en lille flig af tæppet om hendes byrde til side og blotter endnu et lyshåret hoved. Først i det øjeblik aner Lefevre dimensionerne af kaptajn Williams kvaler. Det er allerede nat, da lasten er skiftet ud med proviant og ferskvand. Lefevre puster ud ved rælingen og betragter det stormpiskede hav, der ikke ender førend ved Antarktis, da kaptajn Wil- 13

6 liams pludselig står ved siden af ham med blikket rettet mod en horisont, som kun han formår at skelne bag de jagende regnskyer. We re going to Hell, siger kaptajn Williams. Lefevre nikker. Det er ikke så dramatisk, som det lyder. Burde i hvert fald ikke være det. Hell er Newcastle i New South Wales, allerede en af verdens største kuleksporterende havne. Den sorte by. Og den værste af alle straffekolonier. De groveste kriminelle blev sendt ned i kulminerne. Straight down into Hell. Og efterspørgslen på kul bliver bare større og større. I dampskibenes tidsalder. Det er det, der ligger i den inkarnerede sejlskibsmand Lefevres nik: den paradoksale viden om, at sejlskibene fragter kul til dampskibene. Straight from Hell. Vi går dertil i ballast, fortsætter kaptajn Williams. Det er en af deres sædvanlige ordknappe samtaler. Alt er helt ved det gamle. Og så alligevel ikke. Noget bliver hængende i den pibende vind omkring dem, noget der ikke burde kunne balancere der. Lefevre ser op på sin kaptajn, den eneste han nogensinde har stolet fuldt og fast på. Han drister sig til at sige: Det skal nok gå, kaptajn. Bare vi holder godt fri af Shipwreck Coast. Victorias mest lumske kyststrækning på denne side af Melbourne, der nærmest sireneagtigt synes at lokke skibe til sig og få dem til at forlise, kaldes allerede Shipwreck Coast. I attenhundredtallets første år udtalte den opdagelsesrejsende Matthew Flinders om den: I have seldom seen a more fearful section of coastline. Sømænd plejer at undgå tilnavnet, men de to her kan godt sige det. De har ligesom dispensation. De er dygtige nok til det, rutinerede nok. Kaptajn Williams borer blikket ind i den for alle andre usynlige horisont. Så siger han: I ve already been to Hell. Don t wanna go back. Lefevre nikker også og forstår, hvad det er, han har fået foræret. Et fragment af kaptajn Williams fortid. I det øjeblik ved Lefevre med krystalklar selvfølgelighed, at han aldrig vil lade noget ondt vederfares kaptajnens familie. Han vil sætte hele sin vejrbidte krop ind på, at kaptajn Williams ikke skal blive nødt til at vende tilbage til helvedet. 14

7 Trinculo letter anker en af de sidste ruskende majdage. Vejret viser ingen tegn på bedring. Og reder Paterson har ladet meddele, at det haster. Sydneys dampskibe ligger allerede stille på grund af kulmangel. Det mærkes tydeligere end nogensinde, at Trinculo trives med hård vind. At det er det her, hun er skabt for. De ni besætningsmedlemmer elsker det også. Det her er at sejle. Det her er søfart. Alt andet er venten, tomrum i tiden. De er lige akkurat under orkanstyrke. Det er der, det går allerbedst. På den rigtige side af den magiske grænse, med ryggen presset imod den. De passerer Shipwreck Coast uden problemer. Med forbløffende fart jager de frem langs kontinentets sydkyst. En heldig vind bringer dem så tæt på Tasmanien, at de kan mærke øens særegne lugt. Men den næste vind er ikke lige så heldig. Trinculo har før sejlet i orkan. Vist har hun det. Og selv ikke i de værste orkanvinde har hun svigtet. Men det var, dengang hun og kaptajn Williams var ét. Thomas Lefevre mærker allerinderst inde, da den magiske grænse bliver overskredet, og måske, måske er hans tillid ikke helt den samme mere. De reber sejlene, så meget de kan. Besætningsmedlemmerne, der balancerer på ræerne, kastes frem og tilbage af vinde, der ikke længere lader sig beherske. Ikke engang kaptajn Williams faste blik mod horisonten behersker dem mere. Vindene er sluppet løs nu, de er ude af Aiolos sæk som smitten af Pandoras æske. Det første råsejl bliver flænget i stykker ud for Victorias sydkyst. Det andet flår de frisatte vinde til laser op langs Gippslandkysten. Og da mesansejlet også går tabt, ved de ikke længere, hvor de er. Det er nat, fuldkommen bælgmørk nat, og det er umuligt at afgøre, hvor tæt på kysten de befinder sig. Lefevre forsøger at manøvrere med de sidste stumper sejl, da han ser kaptajn Williams vende sig om uden at fortrække en mine og begive sig ned under dæk. Da han kommer op igen, har han familien med. Hans kones ansigt lyser kridhvidt mod den kulsorte nat. Hun knuger krampagtigt det lille barn i favnen. Og kaptajn Williams lægger armene om dem, og hans blik afsøger forgæves horisonten. Det er i samme nu, som Lefevre for første gang ser kaptajnens blik flakke, 15

8 at han mærker stødet. Han mærker Trinculos stævn blive flået op af et sylespidst rev, han mærker sig selv blive slynget hovedkulds hen over dækket og hovedet knalde i dørken. Og mens han ligger der, og en kolossal bølge skyller ind over ham og skyller ham op over bevidsthedens tærskel igen, ser han kaptajn Williams. Han har stadig armene om sin familie. Trykker dem mod rælingen. Lefevre rejser sig. Han mærker blodet fosse ned over panden. Verden farves rød. Rød som Saharas sand, der stadig en gang imellem bliver presset frem af dæksplankernes sprækker. Han tørrer blodet væk fra øjnene, mens verden begynder at hælde. Den hælder mere og mere. Lefevre hører det vilde vand fosse ind under dækket, op gennem kølsvinet og ind. Han ser besætningsmedlemmerne klamre sig fast til master og rælinger, til hinandens kroppe. Og Trinculo får stadigt mere slagside. Lefevre får åbnet lugen til kabelrummet, den vippes op af overmenneskelige kræfter. Han jager hånden ind i den sorte åbning, haler en tyk rulle tovværk af manillahamp og et tyndere reb til sig, hænger begge dele over skulderen og kæmper sig hen mod kaptajn Williams. Stormen hyler ikke mere, det er orkanen, der brøler fra dybdernes dyb. Kaptajn Williams står som lammet. Han holder om sin familie, hans greb er af jern. Der er ikke noget blik at fange. Lefevre binder den ene ende af tovet sammen med det tyndere reb og vikler det om brystet. Han mærker på orkanen, analyserer den, foretager en så nøgtern vurdering, at den faktisk kommer bag på ham selv, og aner, men heller ikke mere, i hvilken retning kysten ligger. Men han har ingen anelse om, hvor langt der er ind til den. Det eneste, han kan gøre, er at tage chancen. Med Trinculos længste tov. Ingen skal kunne sige, at han ikke gjorde alt, hvad der stod i hans magt. Mens han binder den anden ende af tovet fast til rælingen, forsøger han igen at fange kaptajn Williams blik. Det flakker stadig. Lefevre råber: Sørg for, at det løber, kaptajn! Det er, som om kaptajn Williams vågner op. Han ser på ham med et blik, Lefevre aldrig før har set. Lefevre peger på den tykke 16

9 tovrulle, der ligger på dækket for fødderne af kaptajn Williams, og brøler igen med alt, hvad han har tilbage af stemme: Kaptajn, sørg for, at tovet ikke sætter sig fast! Kaptajn Williams vender sig om mod ham og siger: Hun er ti måneder gammel. Og skal leve i tusind flere, brøler Lefevre. Hvis kaptajnen sørger for, at tovet løber. Og kaptajn Williams forstår endelig. Forstår, hvad Lefevre vil gøre. Griber ham i armen og siger: Tak, Thomas. Lov mig én ting, siger Lefevre og tørrer blodet væk fra øjnene. Hvilken? råber kaptajn Williams. You tell me all about Hell, siger Lefevre og springer i. Kaptajn Williams holder om sin familie og ser Thomas Lefevre forsvinde i mørket. Han ser tovet løbe. Så knuger han sin familie hårdt ind til sig, lader hånden glide blidt hen over Trinculos ræling og hvisker ind i orkanens øje: Svigt mig ikke nu. 17

10 2 En sælsom dans udspiller sig i det beklumrede lokale. Det er svært at tro, at ingen andre skulle se den, men de reagerer ikke. Den regnes sikkert for uvedkommende, irrelevant. I hvert fald på baggrund af den alvor, der ligesom siler ned ad væggene. Det er let at skelne danseren fra dansen. Danseren er der nemlig ikke. Der er kun dansen. Ren bevægelse, ingen materie. Virkeligheden, der lyser pletvis op, sporadisk, tilsyneladende uberegneligt. Hun vil ikke tænke ordet solrefleks. Det virker devaluerende, alt for lille. Sproget reducerer oplevelsen, tænker hun og ser op. Også ordene danser gennem lokalet, de talte ord, men mere klodsede og uskønne. De trænger ikke rigtig ind hos hende. Måske fordi de også er reduceret oplevelse. Måske er det derfor, hun ikke er parat til at tage imod de ord, hvis indhold hun allerede kender. De ser på hende, opfordrende, som om hun forventes at reagere. Som om hun befandt sig i den samme virkelighed som dem. I den virkelighed er det selvfølgelig en solrefleks, der danser mellem dem, hen over det lave bord, hen mod lægens hvide bukseben, tilbage over bordet, op over anklerne på manden, der sidder ved siden af hende i sofaen. Men hende når den aldrig. Det er, som om den tøver på grænsen mellem ham og hende. Som om den faktisk fornemmer muren. Som om den støder imod den, som mod et repetitionstegn, og begynder forfra igen. Denne dansende plet, der får mørket til at aftage. Omend kun pletvis og flygtigt. De ser den ikke. Deres blikke er naglet fast til hende og kun hende. Endnu mere appellerende nu. Hun kikker ud ad vinduet i stedet for. Lige over for hospitalsbygningen er der en endnu højere boligblok. Rækkerne af vinduer virker uendelige, i alle retninger. Hun kan ikke rigtig finde ud af, hvor dansen kommer fra. Hun 18

11 bliver jo aldrig blændet. Dansen når hende aldrig. Ergo ser hun aldrig dens udspring. Nej, tænker hun, ikke helt som et repetitionstegn. Hver gang dansen starter forfra, er den lidt anderledes. Ikke meget, men nok til at det virker mere som variationer end som gentagelser. Det, der ved første øjekast forekommer vilkårligt, som en lunefuldt omkringspringende hind, virker nu betydelig mere struktureret, næsten bevidst. Og dansen pirker til noget, peger på noget, og selv om hun endnu ikke ved hvad, tager hun et første skridt. Hun tager sin mobiltelefon op og giver sig til at fingerere ved den. Set fra enhver anden synsvinkel ligner det en overspringshandling. Sådan en, som man tyr til, når sjælens grænser ikke rigtig kan rumme det, man lige har hørt. Når det indre kaos kræver at blive skinstruktureret i yderverdenen. Jeg er lidt usikker på, om du hørte, hvad jeg sagde, siger den unge læge og rynker øjenbrynene. Hvorfor har du sådan nogle buskede øjenbryn? tænker hun. Du er jo ung, yngre end mig, meget yngre end R. Måske er du ganske enkelt en kraftigt behåret mand. Jeg ved, hvad du tænker, siger R med sin allermest sødladne stemme og lægger armen om hende. Så sig det dog, tænker hun og smiler blidt. Sig, at jeg tænker på den unge læges kropsbehåring. Sig, at jeg spekulerer på, hvor meget hår han har på pikken. Som sagt, jeg mener ikke rigtig, det tjener noget større formål at fortsætte behandlingen, siger den unge læge. Det ville bare være at indgyde falsk håb. Hvad ved du om håb? tænker hun. Hvad ved du om håbløshed? R gør et forsøg på at omfavne hende. Det bliver til en enormt kikset gestus, hvis kejtethed blot forstærkes af hendes manglende reaktion. I samme nu bliver alt hvidt. Hun forstår, at det er sådan, det er at få et slagtilfælde. Alt bliver simpelthen hvidt. Som den første tomme side i livets tømte bog. Derefter må man bare begynde at skrive forfra i den, med krumme, langsomt fremtvungne bogstaver, der aldrig nogensinde bliver sig selv igen. 19

12 Men så mærker hun, at denne hvidhed er noget andet. Noget der blænder hende. Den unge læges buskede øjenbryn toner frem gennem det blændende lys og ligner Nietzsches overskæg. Hun retter sit solblændede blik mod vinduet og når lige at se en vinduesrude give et vip i den uendelige række overfor. Så danser solrefleksen igen. Nej, så danses der igen. Imellem dem. Som om noget prøver at påkalde sig hendes opmærksomhed. Vi kan altid adoptere, siger R trøstende. Ud fra en medicinsk betragtning er der i hvert fald ikke mere at gøre, bakker den unge læge op. Vi kunne selvfølgelig godt fortsætte behandlingen i al evighed, men rent etisk set... Hvis han siger behandlingen én gang til, flår hun de buskede øjenbryn af og propper dem i ørerne på ham. Jo. Jo, det er musik. Dansen tegner en rytme, en melodi. Den begynder at forme sig inde i hendes hoved. Tage form. Få skikkelse. Få toner. Og det er klart, at det kun er inde i hendes hoved, melodien findes. Det er klart. Det er naturligvis muligt at få professionel hjælp, hvis der skulle være brug for at tale med nogen i denne svære behandlingssituation, siger den unge læge. Jeg skal give jer nogle navne, som jeg kender personligt og kan sige god for. Kender du navne personligt? siger hun og ser, at det giver et lille sæt i R. At han stivner på den der måde, som antyder, at tabugrænser er blevet overtrådt. Nej, ikke antyder. Snarere demonstrerer. Belægger lokalet med is. Dybfryser den silende alvor. Pis med det. En melodi hager sig pludselig fast i den dansende solrefleks. Hun må holde op med at tænke det ord. Det gør det immaterielle så materielt. Hun vil ikke være i det materielle. Ikke nu. Ikke lige præcis nu, hvor der sker det meget forunderlige, at hun faktisk oplever, at det er en melodi. At det rent faktisk er en melodi. Først nu ser hun koblingen. Men nej, det kan ikke passe. Hun er overspændt, bilder sig alt muligt ind. Det er en melodi fra et sted langt, langt borte, men samtidig en, som hun kender node for node. En melodi, der satte sig fast for enormt længe siden. Og jo mere intenst hun følger 20

13 dansen ikke solrefleksen, men dansen des mere overbevist bliver hun. Først om at hun er skør, simpelthen. Derpå om at det er sandt. At det er selve forspillet. Introduzione. Det må have noget at gøre med noget andet. Hjernen, der uden hendes viden søger bagud, til steder, hun selv har glemt. Eller ligesom bare tabt på vejen. Hun ser, at der tales rundt om hende i det beklumrede lokale, at der gribes fat i hende. Der er en glasklokke rundt om hende, som hun burde forbinde med en ekstrem tilstand, med en form for sammenbrud. Men det ville være for enkelt. Hun har ikke fået nogen ny besked. Verden er ikke sunket i grus. Men der er sket noget mystisk. Det er faktisk sådan, at dansen er Haydn. Den allerførste del af Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze. Formentlig strygekvartetudgaven. Kristus talte jo syv gange fra korset, ifølge Det Nye Testamente. Hele vores kultur bygger dybest set på de syv ytringer. Joseph Haydn fik til opgave at komponere syv ensartede stykker over Kristi syv ord på korset. Det var tænkt som et sakralt orkesterværk til katedralen i Cádiz. Men han kunne ikke helt indordne sig, det var ham for meget imod at komponere syv stort set ens stykker. Det blev til ni ret varierede, med en bombastisk afslutning og et roligt, men majestætisk forspil. Og det mønster, der netop nu danses frem for hendes øjne af en vilkårligt hoppende solrefleks fra en mindst lige så vilkårlig rude på den anden side af gaden, er uden for enhver tvivl forspillet til Joseph Haydns Kristi syv sidste ord på korset. Hun husker hvert eneste lille buestrøg. Det sker, og det kan slet ikke passe. Det kan ikke ske. Enten er hun skør, eller også er der ved at ske noget meget specielt med hendes liv. Men det ene behøver selvfølgelig ikke at udelukke det andet. R griber fat i hendes skuldre. Hun kan godt mærke forskel på hans forskellige måder at gribe fat på. Det er klart, at dette burde være det kærlige greb, det nænsomme, det omsorgsfulde. Det der siger, at vi har i det mindste stadig hinanden. Den unge læge tolker 21

14 det tydeligvis sådan, bakker op, så godt han kan, idet han stiver sig af med hele sin brøstfældige psykologiske indsigt. Men hun kan godt mærke, at det ikke er det greb. Det er et helt andet. Det er det skuffede greb, men i uhellig alliance med skynd-dig-grebet. Det eneste, hun når at tænke, inden hun bliver hevet op af hårde, vrede fingerspidser dybt inde i biceps, er: kærlighed. Så forrykt kærligheden er. Hvor mange fuldkommen umage par går ikke rundt derude uden at erkende, hvor vanvittig dårligt de passer sammen? Hvor dårlig en idé det er at få børn med hinanden? Hun og R har gået hos en terapeut. Ægteskabsrådgivning, parterapi. Hun var bare defensiv hele tiden, på vagt. Terapeuten var en ældre kvinde med endeløs tålmodighed og det absurde navn Leira. Det var næsten lige så uudholdeligt som fertilitetsudredningen hos den unge læge med de buskede øjenbryn. Da hun bliver slæbt ud af lokalet, ser hun, at dansen simpelthen går i stå. Sikkert fordi hun ikke længere har den rigtige synsvinkel. De er nede ved bilen. Hun har fået et par minutters respit. Et par minutter til at samle tankerne. De kommer hen til bilen. Han løsner taget i hendes skuldre. Så siger hun: Fandens også. Og giver sig til at rode i håndtasken. Kom nu, Mirra, siger han. Lad mig køre dig hjem, inden mødet starter. Hvis det ikke allerede er startet... Mødet? siger hun, selv om det slet ikke var det, hun havde tænkt sig at sige. Til trods for at det forstyrrer hendes cirkler. Hendes yderst rudimentære plan. Vi talte jo om det inden, siger R behersket, og det her tog jo en helvedes tid. Som om vi ikke allerede vidste, hvad den grønskolling ville sige. Håbet er det sidste, man slipper, siger hun og forsøger at få vejrtrækningen under kontrol. Men nu har det altså sluppet os og forladt den synkende skude, siger han med et hastigt blik på armbåndsuret. Selv før rotterne. Jeg glemte mobilen, siger hun og roder videre i tasken. Altså, for helvede, siger han og slår ud med hænderne. Chefen 22

15 har allerede sms et tre gange og spurgt, hvor jeg bliver af. Jeg bliver nødt til at gå derop igen, siger hun. Okay, kan du klare dig selv? Tag en taxa. Jeg bliver simpelthen nødt til at smutte. Det er et enormt vigtigt møde. Næste års budget. Jeg klarer mig. Da R kører, tager hun mobiltelefonen op af tasken og slukker den. Hun ser op på den enorme boligblok lige over for hospitalet. Betragter den længe. Så begiver hun sig på vej. Først krydser hun en parkeringsplads. En asfaltørken. Derefter går hun gennem et forsøg på beplantning. En ørken maskeret som frodighed. Og så står hun ved en opgang. En opgang i et socialt boligbyggeri er en helt speciel form for ørken. En ørken, der umiddelbart føles ond. Parkeringspladsen opleves ikke som ond, snarere som blindt funktionel. Den usle beplantning virker heller ikke ond, snarere som om den ganske enkelt er gået til i løbet af den lange vinter, der netop nu er på nippet til at være slut. Men den her ørken virker ond. Som om en eller anden på et eller andet tidspunkt og et eller andet sted har villet gøre menneskeheden fortræd. Lige præcis her. Hun er nødt til at få klarhed. Hun er slet ikke sikker på, at det er det, der er ved at ske. Men hun har ingen anden mulighed. Hun kan ikke slippe det, før hun er nået allerlængst ind. Ind til det, der måske er en kerne. Der muligvis er et udspring. Hun må finde ud af, hvad dansen ville hende. Der er en elevator. Hvad det ydre angår, kan den i det mindste beskrives sådan. Med det upålidelige sprog. I den mere pålidelige verden er den et aflukke af den slags, man aldrig i livet vil sætte sine ben i. Der virker, som om det er fyldt med ubestemmelig smitte. Hun tvinger sig til at gå ind i den. Det er alt sammen meget mærkeligt. Hun står i den urinstinkende elevator og betragter sit spejlbillede. Det er overklistret med spytklatter, snus, tags, læbestift, klistermærker hvorfor ikke sperm? Ja, hvorfor ikke? En ren afbildning ville ikke være retvisende. Det her virker mere troværdigt. Smuds af enhver art, der siler ned over ansigtet. Trænger ind 23

16 i de nye rynker. Bekræfter alt fra manglende frugtbarhed til besudling, fra svigefuldhed til indre død. Er der virkelig en vej tilbage? Kan man komme sig af så meget falskhed? Så mange løgne over for sig selv? Alt i hendes liv føles falsk. Og så pludselig denne sprække mod noget andet. Enten mod det rene vanvid endelig, tænker hun, endelig får jeg det bekræftet eller mod noget helt andet. En ny form for sensibilitet? En lokken, en kalden? Noget, der åbner det spastisk, det epileptisk sammenknugede? Elevatoren standser. Da dørene knirkende åbner sig, får hun en mærkelig lugt i næsen. Hun har allerede vænnet sig til urinstanken. I løbet af halvandet minuts elevatorkørsel er den blevet normaltilstanden. Hvorfor er vi så satans gode til at vænne os? Det er på den måde, vi overlever. Og det er på den måde, vi dør indeni. Hun bliver stående i en gang, der virker uendelig. Nøjagtig ligesom vinduesrækkerne set udefra. Hun tæller og regner. Hun er god til at regne. Men det havde hun ikke behøvet. En af dørene, faktisk den hendes beregninger kommer frem til, står på klem. Hun går derhen. Hun banker på døren, på brevsprækken står navnet Roos. Det siger hende ingenting. Hun kan høre en vag, dæmpet lyd derindefra. Hun kan endnu ikke definere den, men dens rytmiske karakter fanger hendes opmærksomhed. Nok til at hun skubber døren lidt mere op og kalder forsigtigt ind i det skarpe senvinterlys: Hallo! Er der nogen? Da ekkoet af hendes stemme lægger sig, stiger noget helt andet frem af dets fravær. Toner. Violiner, bratsch, cello. Hun går ind. Strengene synger. En sang uden ord. Kristi ordløshed på korset. Inden de syv ord. Dæmpet og majestætisk drager den hende længere ind. Der er ingen hjemme. Men hun finder stereoanlægget oven på en gammel kuffert. Hun finder en højtaler ovre ved væggen med reolerne. Hun leder efter den anden. Hun finder cd-coveret. Det 24

17 er, da hun rent faktisk læser ordene Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze, det gyser i hende. En gysen fra hendes inderste indre. Det, hun troede var forsvundet, udtørret. Hun finder den anden højtaler. Den står lige ved et halvåbent vindue. Lyden er rettet mod vinduet. Og vinduet vipper i takt med lyden, i takt med violiner, bratsch og cello. I takt med Haydn. Hendes blik søger ud gennem den let vibrerende glasrude. Langt nede i bygningskomplekset lige over for ser hun en mand i et vindue. Han skygger med hånden for øjnene og oplyses sporadisk. Det ser ud, som om hans hvide lægekittel med jævne, rytmiske mellemrum skyder lyn. Han spejder op mod hende, og det eneste, hun ser, er et par alt for buskede øjenbryn. Som Nietzsches overskæg. Hun slår vinduet op på vid gab. Lægen forsvinder i skyggerne. Det er, da hun synker ned på hug og hører yderdøren gå op og fodtrinnene nærme sig ude fra gangen, at hun får øje på den franske altans gitterrækværk. Hun griber fat i gitteret og synker helt ned at sidde. Gitteret skærer sig ind i håndfladerne. Og Haydns strygere synger videre. 25

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Jeg bliver farligere, end du aner

Jeg bliver farligere, end du aner KAPITEL 51 Jeg bliver farligere, end du aner Estrid lægger øret mod yderdøren og lytter. Den omstrejfende hund hænger slapt hen over skuldrene på hende. Kan I høre det? hvisker hun. Magnar, Viggo og Damir

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed Tommy Sørensen Indhold Kort fortalt... 3 Forskel rundt i verden... 3 Hoved... 4 Arme... 5 Hænderne... 6 Hænder-ansigt... 6 Håndtryk... 7 Ben & Fødder... 8 Andre signaler... 9 Den lille forskel... 10 2

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere