sted for et teknisk geni. Som tyveårig byggede han verdens første undervandstunnel, under Themsen. Et par år senere chefingeniør på Great Western

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sted for et teknisk geni. Som tyveårig byggede han verdens første undervandstunnel, under Themsen. Et par år senere chefingeniør på Great Western"

Transkript

1 1 9 Trinculo Det er, som om ingen ser hende. Ikke desto mindre bliver hun til. Hun vokser ubemærket. Alligevel får hun de rigtige former. Det er Bristol, og året er Det er industrialismen og samtidig slet ikke. Bristol, på kanten til Wales, Englands vigtigste transatlantiske havn siden femtenhundredtallet. Kernen i trekantshandelen, hvis kerne igen var slaveriet. Da Nordamerika i begyndelsen af attenhundredtallet forbød import af slaver, kom byen i krise. Nyorientering. Skibsværfter frem for skibe. Industricentrum. Bristol blev den store emigranthavn, som Great Western Railway ikke alene transporterede vordende amerikanere til fra alle hjørner af England, men også lod sine egne skibe afgå fra for dermed at fuldbyrde udplyndringen af lykkejægerne. Trekantshandelen, uhyre enkelt, vestligt genialt: Alkohol, perler, tøj fra Europa til Afrika, skifte lasten ud med slaver, kurs mod Amerika, losse de halvtreds procent overlevende slaver, skifte dem ud med sukker, bomuld, tobak, tilbage til Europa. En perfekt trekant. Slaveriets død falder sammen med sejlskibenes. Ingen slaver er blevet transporteret på dampskibe, i hvert fald ikke officielt. Men de store skovlhjul var ikke gode til oceanfart, kunne ikke klare bølgerne. I 1830 erne løste svenskeren John Ericsson problemet med en undervandsskrue erne stod i dampskibenes tegn, rederierne overtrumfede hinanden både kvalitativt og kvantitativt. Kronen på værket var SS Great Eastern, der kunne medtage fire tusind passagerer og sejle jorden rundt uden at tage kul ind. Manden bag mesterværket bar det pompøse navn Isambard Kingdom Brunel og var søn af en fransk ingeniør, som indvandrede til et England på vej til at kolonisere verden. Rette tid og

2 sted for et teknisk geni. Som tyveårig byggede han verdens første undervandstunnel, under Themsen. Et par år senere chefingeniør på Great Western Railway, anlagde jernbanen mellem London og Bristol. Noterede sig, at de fleste passagerer var udvandrere, tænkte at linjen burde udvides med en damper til New York. Det blev SS Great Western i Derefter nogle år med jernbanebyggeri rundt om i hele verden. Toscana, East Bengal Railway, linjen Melbourne-Williamstown i Australien. Broer, flere dampskibe, Paddington Station. Og så visionen, der pludselig lod sig realisere. Great Eastern, Great Westerns forvoksede storesøster, uden sidestykke i verden. Brunels livsværk. Efter et væld af økonomiske og tekniske problemer blev SS Great Eastern søsat sidst i januar Verdens største skib. Fotografiet eksisterer stadig. Brunel står på dækket, stolt, med cigar i mundvigen, en grotesk høj hat på hovedet, hænderne maskulint begravet i lommerne på et par bukser, der sidder alt for højt, med ryggen til et kolossalt ankerspil. Mens fotografen pakker det store kamera sammen, får Isambard Kingdom Brunel et voldsomt slagtilfælde. Ti dage senere dør han. Lige inden Great Eastern står ud på sin jordomsejling. Uden at tage kul ind en eneste gang. I skyggen af alt dette hende. Hun hedder Trinculo et mandenavn, en nar hos Shakespeare, et paradoks af hele sit væsen og er en bark. Efter Great Easterns glorværdige søsætning er alle blikke i Bristol rettet mod dampskibe. En enkelt type sejlskibe bygges dog stadig. Barken er det perfekte kompromis mellem den tunge, mandskabskrævende fuldrigger og den på åbent hav så ustabile skonnert. Sejlskibsindustriens sidste håb. Den bageste mast, mesanmasten, er gaffelrigget som på skonnerten, mens de øvrige to eller flere master fører råsejl ligesom på fuldriggerne. Dog, håb og håb. Sejlskibe og industrialisme hører ikke sammen, det erkender alle. Sejlskibene døde med slaveriet. Da Trinculo bliver søsat, er der ingen. Ingen til at fejre det. Ingen knuste champagneflasker til at bekræfte hendes eksistens. Hun glider helt ubemærket ud i Bristolbugtens transatlantiske 10

3 vande. Hun blev ikke engang set af dem, der byggede hende. De drømte om dampskibe. Det, de havde mellem hænderne, hørte ikke samtiden til. Hun blev til uden at blive set. Besætningsmedlemmer er det ikke svært at finde. De burde beundre hendes smidige jernskrog, hendes velproportionerede hundred og otteogtredve fod, hendes smukt fordelte tre hundred og atten ton, masternes helt optimale placering, sejlfladens utrolige effektivitet. Men de er ligeglade. De, der ikke hellere befandt sig på et moderne dampskib, er folk, som er blevet for gamle eller for forstokkede til at kunne omskoles. Eller slet og ret overflødige. Overflødiggjorte. Jomfrusejlads. Trinculo er det ypperste produkt af årtusinders udvikling, og ingen ænser hende. Årene går, dampskibenes dominans bliver stadigt tydeligere. Hun sejler til jordklodens fjerneste ender uden at lukke den mindste smule forurening ud i havet. Hun tager aldrig kul ind. Til sidst bliver hun liggende ud for Afrikas kyst. På vej til at blive vrag. Forurening. Ingen gider gøre noget ved hende. Der er ingen, der ser hende. Et helt år ligger hun der. Det sker, at børnene padler ud til hende i skumringen, når ingen ser det. Det sker, at de leger derude. Så er hun til igen. Som et legeredskab, et barndomseventyr, en manddomsprøve. Hun begynder at ruste. Men så er der en, der får øje på hende. En lykkejæger, en entreprenør, den nye tids mand. Han vil gerne vide, hvem der ejer hende. Ingen ved det. Han forhører sig rundt omkring, men ingen ved det. Til sidst er han der, hos hende, og skraber bogstav efter bogstav af navnet frem af algerne på skroget. Trinculo, siger han til sidst, og det er første gang, det bliver sagt uden ironi. For hvem opkalder et skib efter en drukkenbolt hos Shakespeare? Og mener det alvorligt? Han køber hende. Får hende slæbt i havn, sætter hende i stand. Hun kommer til live igen. Sejlene fyldes, råsejlene, mesansejlet, og Saharas vinde blæser hende ud på verdenshavene igen. Hun 11

4 genfødes i en sky af sand, der farver dækket rødt. Hun sejler over rev og brændinger, hun aldrig før har været i nærheden af. Hun havner i Melbourne. En skibsreder ved navn James Paterson køber hende. Det er i 1872, et par år efter at Australien ophørte med at være engelsk straffekoloni. Det et land for sig selv nu, på vej til at blive en selvstændig nation, fyldt med udviklingsenergi. Men det halter bagefter, er stadig lidt bagud i forhold til den vestlige civilisation. Her bruger man stadig sejlskibe, her sejler der fuldriggere og skonnerter. Og her finder man naturligvis barker. Her finder man Trinculo. Hun har fået en ny chance. I en ny verden. Australien er stort. Afstandene enorme. Hun sejler rundt om kontinentet, fragter alt muligt, alt hvad Paterson begærer. Der er ikke en finger at sætte på hende, ingen ville drømme om, at hun for ganske kort tid siden var tæt på at blive et vrag. Kaptajnen hedder Williams. Han ser hende. Han ved, hvem hun er. Han er i stand til at påskønne hende efter fortjeneste. Nogle gange bliver han om bord bare for at beundre hende. Hendes ynde. Hendes præcision. Hendes uprangende fuldkommenhed. Så sker det, at han lige så stille lader hånden glide hen over rælingen eller mesanmasten, som et kærtegn. Men han siger ingenting. Han siger i det hele taget ikke ret meget. Der går rygter om, at han er gammel straffefange, men han røber ikke et ord, ikke en eneste stavelse, om sin fortid. Trinculo kræver kun en besætning på ni det er derfor, hun sejler videre år efter år og de bliver hele tiden skiftet ud. Med én undtagelse, Thomas Lefevre. Lefevre mener at kunne genkende en lidelsesfælle fra straffekolonien, men med årene holder han op med at prøve at tale om det. Fortiden eksisterer ikke for kaptajn Williams. I hvert fald ikke for den kaptajn Williams, andre ser. Årene går. Kaptajn Williams holder pludselig op med at blive om bord. Han iler i land, hver gang Trinculo anløber Melbourne. Sommetider ikke engang som den sidste. Lefevre betragter tankefuldt hans hastige skridt ned ad landgangen. Trinculo medtager sjældent passagerer; kontinentet er simpelthen for mennesketomt. Alligevel lægger kaptajn Williams stor vægt på, at den lyshårede kvinde er en passager som alle andre. 12

5 Det mærkelige er, at hun aldrig går i land. En passager burde være på vej et sted hen, Lefevre skulle mene, at det er selve kendetegnet på en passager. Det er, som om hun allerede er hjemme. Hendes smil får Trinculo til at funkle. Aldrig har den hærdede bark været så levende. Til sidst går den lyshårede kvinde i land i samme Melbourne, som hun steg om bord i. Og kaptajn Williams har atter frygtelig travlt. Det bliver Lefevre, der kommer til at gøre Trinculo havneklar for ham. Anden gang den lyshårede kvinde er med om bord, er der noget, som er anderledes. Ikke kaptajn Williams, ikke den barske, mørke, fåmælte mand med blikket fast rettet mod horisonten. Nej, Lefevre ser, at det er hende, der er anderledes. Hun lyser på en ny måde. Og selv en så inkarneret søulk som Thomas Lefevre ser til sidst hendes krops nye runding. Og den gør hende anderledes, lidt lettere til sinds, og da hun tager nogle dansetrin rundt om Williams, er hans standhaftige forsøg på at holde den stramme kaptajnsfacade forgæves. Deres hænder mødes et flygtigt nu, og Lefevre ser fra sin årvågne udsigtspost bag mesanmasten, at ringene på deres fingre er ens. Tredje gang hun stiger om bord, har Lefevre anet det længe i forvejen. Det er ganske vist sidst i maj, efteråret viser sig fra sin værste side, og kontinentets enorme kyst er omkranset af orkanlignende storme, men det er næppe derfor, kaptajn Williams ser en anelse bekymret ud, da Trinculo anløber Albanys dybvandshavn. Ingen storm, intet vejr i det hele taget, har nogensinde bekymret ham. For da handlede det altid kun om ham selv. Da Lefevre skyder landgangen ud mod det stadig meget øde Western Australia, ved han, hvem der vil betræde den som den første. Alligevel kommer det bag på ham, da han rækker hånden ud mod hende. Hun kan ikke tage den, hun har begge hænder fulde, og idet hun passerer ham i den bidende storm, blafrer en lille flig af tæppet om hendes byrde til side og blotter endnu et lyshåret hoved. Først i det øjeblik aner Lefevre dimensionerne af kaptajn Williams kvaler. Det er allerede nat, da lasten er skiftet ud med proviant og ferskvand. Lefevre puster ud ved rælingen og betragter det stormpiskede hav, der ikke ender førend ved Antarktis, da kaptajn Wil- 13

6 liams pludselig står ved siden af ham med blikket rettet mod en horisont, som kun han formår at skelne bag de jagende regnskyer. We re going to Hell, siger kaptajn Williams. Lefevre nikker. Det er ikke så dramatisk, som det lyder. Burde i hvert fald ikke være det. Hell er Newcastle i New South Wales, allerede en af verdens største kuleksporterende havne. Den sorte by. Og den værste af alle straffekolonier. De groveste kriminelle blev sendt ned i kulminerne. Straight down into Hell. Og efterspørgslen på kul bliver bare større og større. I dampskibenes tidsalder. Det er det, der ligger i den inkarnerede sejlskibsmand Lefevres nik: den paradoksale viden om, at sejlskibene fragter kul til dampskibene. Straight from Hell. Vi går dertil i ballast, fortsætter kaptajn Williams. Det er en af deres sædvanlige ordknappe samtaler. Alt er helt ved det gamle. Og så alligevel ikke. Noget bliver hængende i den pibende vind omkring dem, noget der ikke burde kunne balancere der. Lefevre ser op på sin kaptajn, den eneste han nogensinde har stolet fuldt og fast på. Han drister sig til at sige: Det skal nok gå, kaptajn. Bare vi holder godt fri af Shipwreck Coast. Victorias mest lumske kyststrækning på denne side af Melbourne, der nærmest sireneagtigt synes at lokke skibe til sig og få dem til at forlise, kaldes allerede Shipwreck Coast. I attenhundredtallets første år udtalte den opdagelsesrejsende Matthew Flinders om den: I have seldom seen a more fearful section of coastline. Sømænd plejer at undgå tilnavnet, men de to her kan godt sige det. De har ligesom dispensation. De er dygtige nok til det, rutinerede nok. Kaptajn Williams borer blikket ind i den for alle andre usynlige horisont. Så siger han: I ve already been to Hell. Don t wanna go back. Lefevre nikker også og forstår, hvad det er, han har fået foræret. Et fragment af kaptajn Williams fortid. I det øjeblik ved Lefevre med krystalklar selvfølgelighed, at han aldrig vil lade noget ondt vederfares kaptajnens familie. Han vil sætte hele sin vejrbidte krop ind på, at kaptajn Williams ikke skal blive nødt til at vende tilbage til helvedet. 14

7 Trinculo letter anker en af de sidste ruskende majdage. Vejret viser ingen tegn på bedring. Og reder Paterson har ladet meddele, at det haster. Sydneys dampskibe ligger allerede stille på grund af kulmangel. Det mærkes tydeligere end nogensinde, at Trinculo trives med hård vind. At det er det her, hun er skabt for. De ni besætningsmedlemmer elsker det også. Det her er at sejle. Det her er søfart. Alt andet er venten, tomrum i tiden. De er lige akkurat under orkanstyrke. Det er der, det går allerbedst. På den rigtige side af den magiske grænse, med ryggen presset imod den. De passerer Shipwreck Coast uden problemer. Med forbløffende fart jager de frem langs kontinentets sydkyst. En heldig vind bringer dem så tæt på Tasmanien, at de kan mærke øens særegne lugt. Men den næste vind er ikke lige så heldig. Trinculo har før sejlet i orkan. Vist har hun det. Og selv ikke i de værste orkanvinde har hun svigtet. Men det var, dengang hun og kaptajn Williams var ét. Thomas Lefevre mærker allerinderst inde, da den magiske grænse bliver overskredet, og måske, måske er hans tillid ikke helt den samme mere. De reber sejlene, så meget de kan. Besætningsmedlemmerne, der balancerer på ræerne, kastes frem og tilbage af vinde, der ikke længere lader sig beherske. Ikke engang kaptajn Williams faste blik mod horisonten behersker dem mere. Vindene er sluppet løs nu, de er ude af Aiolos sæk som smitten af Pandoras æske. Det første råsejl bliver flænget i stykker ud for Victorias sydkyst. Det andet flår de frisatte vinde til laser op langs Gippslandkysten. Og da mesansejlet også går tabt, ved de ikke længere, hvor de er. Det er nat, fuldkommen bælgmørk nat, og det er umuligt at afgøre, hvor tæt på kysten de befinder sig. Lefevre forsøger at manøvrere med de sidste stumper sejl, da han ser kaptajn Williams vende sig om uden at fortrække en mine og begive sig ned under dæk. Da han kommer op igen, har han familien med. Hans kones ansigt lyser kridhvidt mod den kulsorte nat. Hun knuger krampagtigt det lille barn i favnen. Og kaptajn Williams lægger armene om dem, og hans blik afsøger forgæves horisonten. Det er i samme nu, som Lefevre for første gang ser kaptajnens blik flakke, 15

8 at han mærker stødet. Han mærker Trinculos stævn blive flået op af et sylespidst rev, han mærker sig selv blive slynget hovedkulds hen over dækket og hovedet knalde i dørken. Og mens han ligger der, og en kolossal bølge skyller ind over ham og skyller ham op over bevidsthedens tærskel igen, ser han kaptajn Williams. Han har stadig armene om sin familie. Trykker dem mod rælingen. Lefevre rejser sig. Han mærker blodet fosse ned over panden. Verden farves rød. Rød som Saharas sand, der stadig en gang imellem bliver presset frem af dæksplankernes sprækker. Han tørrer blodet væk fra øjnene, mens verden begynder at hælde. Den hælder mere og mere. Lefevre hører det vilde vand fosse ind under dækket, op gennem kølsvinet og ind. Han ser besætningsmedlemmerne klamre sig fast til master og rælinger, til hinandens kroppe. Og Trinculo får stadigt mere slagside. Lefevre får åbnet lugen til kabelrummet, den vippes op af overmenneskelige kræfter. Han jager hånden ind i den sorte åbning, haler en tyk rulle tovværk af manillahamp og et tyndere reb til sig, hænger begge dele over skulderen og kæmper sig hen mod kaptajn Williams. Stormen hyler ikke mere, det er orkanen, der brøler fra dybdernes dyb. Kaptajn Williams står som lammet. Han holder om sin familie, hans greb er af jern. Der er ikke noget blik at fange. Lefevre binder den ene ende af tovet sammen med det tyndere reb og vikler det om brystet. Han mærker på orkanen, analyserer den, foretager en så nøgtern vurdering, at den faktisk kommer bag på ham selv, og aner, men heller ikke mere, i hvilken retning kysten ligger. Men han har ingen anelse om, hvor langt der er ind til den. Det eneste, han kan gøre, er at tage chancen. Med Trinculos længste tov. Ingen skal kunne sige, at han ikke gjorde alt, hvad der stod i hans magt. Mens han binder den anden ende af tovet fast til rælingen, forsøger han igen at fange kaptajn Williams blik. Det flakker stadig. Lefevre råber: Sørg for, at det løber, kaptajn! Det er, som om kaptajn Williams vågner op. Han ser på ham med et blik, Lefevre aldrig før har set. Lefevre peger på den tykke 16

9 tovrulle, der ligger på dækket for fødderne af kaptajn Williams, og brøler igen med alt, hvad han har tilbage af stemme: Kaptajn, sørg for, at tovet ikke sætter sig fast! Kaptajn Williams vender sig om mod ham og siger: Hun er ti måneder gammel. Og skal leve i tusind flere, brøler Lefevre. Hvis kaptajnen sørger for, at tovet løber. Og kaptajn Williams forstår endelig. Forstår, hvad Lefevre vil gøre. Griber ham i armen og siger: Tak, Thomas. Lov mig én ting, siger Lefevre og tørrer blodet væk fra øjnene. Hvilken? råber kaptajn Williams. You tell me all about Hell, siger Lefevre og springer i. Kaptajn Williams holder om sin familie og ser Thomas Lefevre forsvinde i mørket. Han ser tovet løbe. Så knuger han sin familie hårdt ind til sig, lader hånden glide blidt hen over Trinculos ræling og hvisker ind i orkanens øje: Svigt mig ikke nu. 17

10 2 En sælsom dans udspiller sig i det beklumrede lokale. Det er svært at tro, at ingen andre skulle se den, men de reagerer ikke. Den regnes sikkert for uvedkommende, irrelevant. I hvert fald på baggrund af den alvor, der ligesom siler ned ad væggene. Det er let at skelne danseren fra dansen. Danseren er der nemlig ikke. Der er kun dansen. Ren bevægelse, ingen materie. Virkeligheden, der lyser pletvis op, sporadisk, tilsyneladende uberegneligt. Hun vil ikke tænke ordet solrefleks. Det virker devaluerende, alt for lille. Sproget reducerer oplevelsen, tænker hun og ser op. Også ordene danser gennem lokalet, de talte ord, men mere klodsede og uskønne. De trænger ikke rigtig ind hos hende. Måske fordi de også er reduceret oplevelse. Måske er det derfor, hun ikke er parat til at tage imod de ord, hvis indhold hun allerede kender. De ser på hende, opfordrende, som om hun forventes at reagere. Som om hun befandt sig i den samme virkelighed som dem. I den virkelighed er det selvfølgelig en solrefleks, der danser mellem dem, hen over det lave bord, hen mod lægens hvide bukseben, tilbage over bordet, op over anklerne på manden, der sidder ved siden af hende i sofaen. Men hende når den aldrig. Det er, som om den tøver på grænsen mellem ham og hende. Som om den faktisk fornemmer muren. Som om den støder imod den, som mod et repetitionstegn, og begynder forfra igen. Denne dansende plet, der får mørket til at aftage. Omend kun pletvis og flygtigt. De ser den ikke. Deres blikke er naglet fast til hende og kun hende. Endnu mere appellerende nu. Hun kikker ud ad vinduet i stedet for. Lige over for hospitalsbygningen er der en endnu højere boligblok. Rækkerne af vinduer virker uendelige, i alle retninger. Hun kan ikke rigtig finde ud af, hvor dansen kommer fra. Hun 18

11 bliver jo aldrig blændet. Dansen når hende aldrig. Ergo ser hun aldrig dens udspring. Nej, tænker hun, ikke helt som et repetitionstegn. Hver gang dansen starter forfra, er den lidt anderledes. Ikke meget, men nok til at det virker mere som variationer end som gentagelser. Det, der ved første øjekast forekommer vilkårligt, som en lunefuldt omkringspringende hind, virker nu betydelig mere struktureret, næsten bevidst. Og dansen pirker til noget, peger på noget, og selv om hun endnu ikke ved hvad, tager hun et første skridt. Hun tager sin mobiltelefon op og giver sig til at fingerere ved den. Set fra enhver anden synsvinkel ligner det en overspringshandling. Sådan en, som man tyr til, når sjælens grænser ikke rigtig kan rumme det, man lige har hørt. Når det indre kaos kræver at blive skinstruktureret i yderverdenen. Jeg er lidt usikker på, om du hørte, hvad jeg sagde, siger den unge læge og rynker øjenbrynene. Hvorfor har du sådan nogle buskede øjenbryn? tænker hun. Du er jo ung, yngre end mig, meget yngre end R. Måske er du ganske enkelt en kraftigt behåret mand. Jeg ved, hvad du tænker, siger R med sin allermest sødladne stemme og lægger armen om hende. Så sig det dog, tænker hun og smiler blidt. Sig, at jeg tænker på den unge læges kropsbehåring. Sig, at jeg spekulerer på, hvor meget hår han har på pikken. Som sagt, jeg mener ikke rigtig, det tjener noget større formål at fortsætte behandlingen, siger den unge læge. Det ville bare være at indgyde falsk håb. Hvad ved du om håb? tænker hun. Hvad ved du om håbløshed? R gør et forsøg på at omfavne hende. Det bliver til en enormt kikset gestus, hvis kejtethed blot forstærkes af hendes manglende reaktion. I samme nu bliver alt hvidt. Hun forstår, at det er sådan, det er at få et slagtilfælde. Alt bliver simpelthen hvidt. Som den første tomme side i livets tømte bog. Derefter må man bare begynde at skrive forfra i den, med krumme, langsomt fremtvungne bogstaver, der aldrig nogensinde bliver sig selv igen. 19

12 Men så mærker hun, at denne hvidhed er noget andet. Noget der blænder hende. Den unge læges buskede øjenbryn toner frem gennem det blændende lys og ligner Nietzsches overskæg. Hun retter sit solblændede blik mod vinduet og når lige at se en vinduesrude give et vip i den uendelige række overfor. Så danser solrefleksen igen. Nej, så danses der igen. Imellem dem. Som om noget prøver at påkalde sig hendes opmærksomhed. Vi kan altid adoptere, siger R trøstende. Ud fra en medicinsk betragtning er der i hvert fald ikke mere at gøre, bakker den unge læge op. Vi kunne selvfølgelig godt fortsætte behandlingen i al evighed, men rent etisk set... Hvis han siger behandlingen én gang til, flår hun de buskede øjenbryn af og propper dem i ørerne på ham. Jo. Jo, det er musik. Dansen tegner en rytme, en melodi. Den begynder at forme sig inde i hendes hoved. Tage form. Få skikkelse. Få toner. Og det er klart, at det kun er inde i hendes hoved, melodien findes. Det er klart. Det er naturligvis muligt at få professionel hjælp, hvis der skulle være brug for at tale med nogen i denne svære behandlingssituation, siger den unge læge. Jeg skal give jer nogle navne, som jeg kender personligt og kan sige god for. Kender du navne personligt? siger hun og ser, at det giver et lille sæt i R. At han stivner på den der måde, som antyder, at tabugrænser er blevet overtrådt. Nej, ikke antyder. Snarere demonstrerer. Belægger lokalet med is. Dybfryser den silende alvor. Pis med det. En melodi hager sig pludselig fast i den dansende solrefleks. Hun må holde op med at tænke det ord. Det gør det immaterielle så materielt. Hun vil ikke være i det materielle. Ikke nu. Ikke lige præcis nu, hvor der sker det meget forunderlige, at hun faktisk oplever, at det er en melodi. At det rent faktisk er en melodi. Først nu ser hun koblingen. Men nej, det kan ikke passe. Hun er overspændt, bilder sig alt muligt ind. Det er en melodi fra et sted langt, langt borte, men samtidig en, som hun kender node for node. En melodi, der satte sig fast for enormt længe siden. Og jo mere intenst hun følger 20

13 dansen ikke solrefleksen, men dansen des mere overbevist bliver hun. Først om at hun er skør, simpelthen. Derpå om at det er sandt. At det er selve forspillet. Introduzione. Det må have noget at gøre med noget andet. Hjernen, der uden hendes viden søger bagud, til steder, hun selv har glemt. Eller ligesom bare tabt på vejen. Hun ser, at der tales rundt om hende i det beklumrede lokale, at der gribes fat i hende. Der er en glasklokke rundt om hende, som hun burde forbinde med en ekstrem tilstand, med en form for sammenbrud. Men det ville være for enkelt. Hun har ikke fået nogen ny besked. Verden er ikke sunket i grus. Men der er sket noget mystisk. Det er faktisk sådan, at dansen er Haydn. Den allerførste del af Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze. Formentlig strygekvartetudgaven. Kristus talte jo syv gange fra korset, ifølge Det Nye Testamente. Hele vores kultur bygger dybest set på de syv ytringer. Joseph Haydn fik til opgave at komponere syv ensartede stykker over Kristi syv ord på korset. Det var tænkt som et sakralt orkesterværk til katedralen i Cádiz. Men han kunne ikke helt indordne sig, det var ham for meget imod at komponere syv stort set ens stykker. Det blev til ni ret varierede, med en bombastisk afslutning og et roligt, men majestætisk forspil. Og det mønster, der netop nu danses frem for hendes øjne af en vilkårligt hoppende solrefleks fra en mindst lige så vilkårlig rude på den anden side af gaden, er uden for enhver tvivl forspillet til Joseph Haydns Kristi syv sidste ord på korset. Hun husker hvert eneste lille buestrøg. Det sker, og det kan slet ikke passe. Det kan ikke ske. Enten er hun skør, eller også er der ved at ske noget meget specielt med hendes liv. Men det ene behøver selvfølgelig ikke at udelukke det andet. R griber fat i hendes skuldre. Hun kan godt mærke forskel på hans forskellige måder at gribe fat på. Det er klart, at dette burde være det kærlige greb, det nænsomme, det omsorgsfulde. Det der siger, at vi har i det mindste stadig hinanden. Den unge læge tolker 21

14 det tydeligvis sådan, bakker op, så godt han kan, idet han stiver sig af med hele sin brøstfældige psykologiske indsigt. Men hun kan godt mærke, at det ikke er det greb. Det er et helt andet. Det er det skuffede greb, men i uhellig alliance med skynd-dig-grebet. Det eneste, hun når at tænke, inden hun bliver hevet op af hårde, vrede fingerspidser dybt inde i biceps, er: kærlighed. Så forrykt kærligheden er. Hvor mange fuldkommen umage par går ikke rundt derude uden at erkende, hvor vanvittig dårligt de passer sammen? Hvor dårlig en idé det er at få børn med hinanden? Hun og R har gået hos en terapeut. Ægteskabsrådgivning, parterapi. Hun var bare defensiv hele tiden, på vagt. Terapeuten var en ældre kvinde med endeløs tålmodighed og det absurde navn Leira. Det var næsten lige så uudholdeligt som fertilitetsudredningen hos den unge læge med de buskede øjenbryn. Da hun bliver slæbt ud af lokalet, ser hun, at dansen simpelthen går i stå. Sikkert fordi hun ikke længere har den rigtige synsvinkel. De er nede ved bilen. Hun har fået et par minutters respit. Et par minutter til at samle tankerne. De kommer hen til bilen. Han løsner taget i hendes skuldre. Så siger hun: Fandens også. Og giver sig til at rode i håndtasken. Kom nu, Mirra, siger han. Lad mig køre dig hjem, inden mødet starter. Hvis det ikke allerede er startet... Mødet? siger hun, selv om det slet ikke var det, hun havde tænkt sig at sige. Til trods for at det forstyrrer hendes cirkler. Hendes yderst rudimentære plan. Vi talte jo om det inden, siger R behersket, og det her tog jo en helvedes tid. Som om vi ikke allerede vidste, hvad den grønskolling ville sige. Håbet er det sidste, man slipper, siger hun og forsøger at få vejrtrækningen under kontrol. Men nu har det altså sluppet os og forladt den synkende skude, siger han med et hastigt blik på armbåndsuret. Selv før rotterne. Jeg glemte mobilen, siger hun og roder videre i tasken. Altså, for helvede, siger han og slår ud med hænderne. Chefen 22

15 har allerede sms et tre gange og spurgt, hvor jeg bliver af. Jeg bliver nødt til at gå derop igen, siger hun. Okay, kan du klare dig selv? Tag en taxa. Jeg bliver simpelthen nødt til at smutte. Det er et enormt vigtigt møde. Næste års budget. Jeg klarer mig. Da R kører, tager hun mobiltelefonen op af tasken og slukker den. Hun ser op på den enorme boligblok lige over for hospitalet. Betragter den længe. Så begiver hun sig på vej. Først krydser hun en parkeringsplads. En asfaltørken. Derefter går hun gennem et forsøg på beplantning. En ørken maskeret som frodighed. Og så står hun ved en opgang. En opgang i et socialt boligbyggeri er en helt speciel form for ørken. En ørken, der umiddelbart føles ond. Parkeringspladsen opleves ikke som ond, snarere som blindt funktionel. Den usle beplantning virker heller ikke ond, snarere som om den ganske enkelt er gået til i løbet af den lange vinter, der netop nu er på nippet til at være slut. Men den her ørken virker ond. Som om en eller anden på et eller andet tidspunkt og et eller andet sted har villet gøre menneskeheden fortræd. Lige præcis her. Hun er nødt til at få klarhed. Hun er slet ikke sikker på, at det er det, der er ved at ske. Men hun har ingen anden mulighed. Hun kan ikke slippe det, før hun er nået allerlængst ind. Ind til det, der måske er en kerne. Der muligvis er et udspring. Hun må finde ud af, hvad dansen ville hende. Der er en elevator. Hvad det ydre angår, kan den i det mindste beskrives sådan. Med det upålidelige sprog. I den mere pålidelige verden er den et aflukke af den slags, man aldrig i livet vil sætte sine ben i. Der virker, som om det er fyldt med ubestemmelig smitte. Hun tvinger sig til at gå ind i den. Det er alt sammen meget mærkeligt. Hun står i den urinstinkende elevator og betragter sit spejlbillede. Det er overklistret med spytklatter, snus, tags, læbestift, klistermærker hvorfor ikke sperm? Ja, hvorfor ikke? En ren afbildning ville ikke være retvisende. Det her virker mere troværdigt. Smuds af enhver art, der siler ned over ansigtet. Trænger ind 23

16 i de nye rynker. Bekræfter alt fra manglende frugtbarhed til besudling, fra svigefuldhed til indre død. Er der virkelig en vej tilbage? Kan man komme sig af så meget falskhed? Så mange løgne over for sig selv? Alt i hendes liv føles falsk. Og så pludselig denne sprække mod noget andet. Enten mod det rene vanvid endelig, tænker hun, endelig får jeg det bekræftet eller mod noget helt andet. En ny form for sensibilitet? En lokken, en kalden? Noget, der åbner det spastisk, det epileptisk sammenknugede? Elevatoren standser. Da dørene knirkende åbner sig, får hun en mærkelig lugt i næsen. Hun har allerede vænnet sig til urinstanken. I løbet af halvandet minuts elevatorkørsel er den blevet normaltilstanden. Hvorfor er vi så satans gode til at vænne os? Det er på den måde, vi overlever. Og det er på den måde, vi dør indeni. Hun bliver stående i en gang, der virker uendelig. Nøjagtig ligesom vinduesrækkerne set udefra. Hun tæller og regner. Hun er god til at regne. Men det havde hun ikke behøvet. En af dørene, faktisk den hendes beregninger kommer frem til, står på klem. Hun går derhen. Hun banker på døren, på brevsprækken står navnet Roos. Det siger hende ingenting. Hun kan høre en vag, dæmpet lyd derindefra. Hun kan endnu ikke definere den, men dens rytmiske karakter fanger hendes opmærksomhed. Nok til at hun skubber døren lidt mere op og kalder forsigtigt ind i det skarpe senvinterlys: Hallo! Er der nogen? Da ekkoet af hendes stemme lægger sig, stiger noget helt andet frem af dets fravær. Toner. Violiner, bratsch, cello. Hun går ind. Strengene synger. En sang uden ord. Kristi ordløshed på korset. Inden de syv ord. Dæmpet og majestætisk drager den hende længere ind. Der er ingen hjemme. Men hun finder stereoanlægget oven på en gammel kuffert. Hun finder en højtaler ovre ved væggen med reolerne. Hun leder efter den anden. Hun finder cd-coveret. Det 24

17 er, da hun rent faktisk læser ordene Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze, det gyser i hende. En gysen fra hendes inderste indre. Det, hun troede var forsvundet, udtørret. Hun finder den anden højtaler. Den står lige ved et halvåbent vindue. Lyden er rettet mod vinduet. Og vinduet vipper i takt med lyden, i takt med violiner, bratsch og cello. I takt med Haydn. Hendes blik søger ud gennem den let vibrerende glasrude. Langt nede i bygningskomplekset lige over for ser hun en mand i et vindue. Han skygger med hånden for øjnene og oplyses sporadisk. Det ser ud, som om hans hvide lægekittel med jævne, rytmiske mellemrum skyder lyn. Han spejder op mod hende, og det eneste, hun ser, er et par alt for buskede øjenbryn. Som Nietzsches overskæg. Hun slår vinduet op på vid gab. Lægen forsvinder i skyggerne. Det er, da hun synker ned på hug og hører yderdøren gå op og fodtrinnene nærme sig ude fra gangen, at hun får øje på den franske altans gitterrækværk. Hun griber fat i gitteret og synker helt ned at sidde. Gitteret skærer sig ind i håndfladerne. Og Haydns strygere synger videre. 25

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! HUN (V.O.)! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.!

Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! HUN (V.O.)! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.! SOLEN! Af Maya Ilsøe! EXT. BJERG / KULISSE I MØRKE - NAT! Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.! Nogen rømmer

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Side 1. Dragen i søen. historien om sankt georg og dragen.

Side 1. Dragen i søen. historien om sankt georg og dragen. Side 1 Dragen i søen historien om sankt georg og dragen Side 2 Personer: Kongen Prinsesse Sila Georg Side 3 Dragen i søen historien om sankt georg og dragen 1 Dragen kommer 4 2 Fåret 6 3 Mørke skyer 8

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Pindsvinet Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 EXT. FARMORS HAVE -DAY En lille overgroet have. Et lille hus med

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde.

Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde. Manus Luk Øjnene Op. 5th draft. Scene 1 Int. Drengeværelse - Morgen Alexander(12) sidder på sin seng med skoletaske på. Omkring i værelset står flere dinosaurfigurer, men væggene er tomme. Han må tydeligvis

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Fisketuren Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 INT. S BADEVÆRELSE DAY Vi ser et badekar, fyldt med vand og legetøj.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com Forladt By Mathias Amsinck Kalhauge mkalhauge@gmail.com INT. - ETNRÉ (GANG) - EFTERMIDDAG FADE IN: En tom gang vises. Der er ingen, men en fjern lyd af dialog nærmer sig. Dialogen bliver tydeligere, og

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Inderst Inde. Et manuskript af. 8.B, Herningsholmskolen

Inderst Inde. Et manuskript af. 8.B, Herningsholmskolen Inderst Inde Et manuskript af 8.B, Herningsholmskolen 3. Gennemskrivning, juni 2009 1 SC. 1 FLASHBACK - MØRKT RUM Intromusik Irakiske oprørssoldater terrorisrer private hjem, Lejla er fanget i mængden,

Læs mere

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007 1 DUEL Final Draft Af Saida Edberg Loveless Baseret på idé af toppen 5. Oktober 2007 2 1. INT. STUE - NIGHT En hånd kommer frem bag fra en sofa med en legetøjspistol. Der lyder et SKUD, da fingeren trækker

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Rita og Krokodille. Zoo. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Zoo. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Zoo Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 FADE IN: INT. HJEMME HOS DAY Krokodille står foran et spejl. Rita sætter

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham.

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham. Manus: Anne-Marie Olesen Thinghuus Scener fra en episode af Vintervagten. EXT. SOMMERHUSOMRÅDE - DAG Thomas kommer kørende på sin scooter. Der er helt dødt og intet unormalt at rapportere. Han drejer ned

Læs mere

LIV I et hjørne af en have

LIV I et hjørne af en have LIV I et hjørne af en have, dér, hvor solens stråler aldrig når ned, sidder en kanin i et bur og venter uden at vide, hvad det er, den venter på. Engang var den en lille nuttet kaninunge mellem bløde,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

I----------------------------- I

I----------------------------- I KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner

Læs mere

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell.

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell. Side 1 Pilen og æblet historien om wilhelm tell Side 2 Personer: Johan Wilhelm Gessler Side 3 Pilen og æblet historien om wilhelm tell 1 Stenen 4 2 Hatten 6 3 Et frit land 8 4 Fanget 10 5 Rotten 12 6 Wilhelm

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Om mol 15. udkast. Ida Åkerstrøm Knudsen

Om mol 15. udkast. Ida Åkerstrøm Knudsen Om mol 15. udkast Af Ida Åkerstrøm Knudsen 2013 1. EXT. UDENFOR S HUS - DAG Mathias (19) går ned af en vej med rækkehuse. Han tager et brev op af lommen ser på adressen. Så stopper han ved huset med det

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere