Dansk forsvar under tysk dominans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk forsvar under tysk dominans"

Transkript

1 1

2 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870 slået så hurtigt, at Danmark ikke var kommet galt af sted. Nu måtte danskerne uden noget realistisk håb om effektiv udenlandsk hjælp selv finde veje til at leve med kombinationen af folkeligt fjendskab mod den tyske arvefjende og den sydlige nabos stadig voksende militære magt. De ledende danske politikere i perioden indtil slutningen af 1. Verdenskrig, J. B. S. Estrup, Viggo Hørup, Frede Bojsen, Jens Christian (I.C.) Christensen, P. Munch og Erik Scavenius var, med Scavenius som mulig undtagelse, ikke tyskvenlige, men forstod, at en ny krig mod Tyskland måtte undgås, fordi den kunne blive det selvstændige Danmarks sidste handling. Alle håbede, at landet ved en forsigtig og positiv politik over for Tyskland og dette lands mulige fjender kunne mindske risikoen for et nyt tysk angreb og derigennem overleve som uafhængigt land. Måske ville en politisk udvikling i Tyskland eller en international politisk situation give mulighed for at afholde den folkeafstemning i Nordslesvig, der kunne bringe sønderjyderne tilbage i riget. Forsvarspolitikken skulle gerne tjene dette overordnede formål. Den skulle på den ene side over for både den danske befolkning og udlandet understrege Danmarks vilje til fortsat uafhængighed. På den anden side forstod alle de nævnte ledende politikere, at det ville være et frugtesløst spild af penge at forsøge at skabe et militær, der selvstændigt kunne forsvare landet mod et tysk angreb. De danske hærstyrker ville altid være for svage til at forsvare landet mod en invaderende stormagtshær i åben kamp. Hæren havde traditionelt kunnet støtte sin indsats til befæstninger og til den danske flådes indsats. Tidligere kunne den danske flåde således kontrollere danske farvande over for andre østersøflåder, men fremover ville den voksende tyske flåde blive den dominerende lokale sømagt i den vestlige Østersø. 2

3 Tysk Danmarkskort fra omkring Venstre, var det logisk fuldt ud at tage konsekvensen af, at et militært forsvar var håbløst. Holdninger til forsvaret var også præget af tidens ideologier. Den grundtvigianske vækkelses folk ville mobilisere den patriotiske ånd ved at gøre hæren til en altomfattende folkevæbning med en meget kort militær uddannelse. Længere værnepligtstjeneste under tidens militære disciplin dræbte begejstringen. Heri var man enige med socialister, for hvem en massehær af borgere havde den fordel, at den ikke kunne anvendes som et klassepolitisk magtmiddel. Grundtvigianerne udgjorde dog kun en del af det Venstre, der var samlet i Men resten kunne som de primære skatteborgere støtte tanken, fordi en milits med kort uddannelse nok var ret billig. En gruppe inden for det nye Venstre Lars Bjørnbaks jyske Bondevenner - fastholdt ud fra et kristent pacifistisk synspunkt, at den eneste holdbare vej frem var at løse internationale konflikter ved voldgift. Militære styrker skulle nedlægges. Også synet på flåden var præget af politiske og ideologiske skel. Inspireret af Frankrigs Liberale opfattede venstrepolitikere en flåde af små fartøjer bevæbnet med fremtidens våben, torpedoen, som en effektiv og billig afløser for de store panserskibe. Modstanden mod de store skibe blev dog svækket ved udgangen af århundredet, hvor netop store panserskibe af de internationale politiske eliter sås som selve essensen af den sømagt, som var nødvendig for statens prestige. At disse nøglepolitikere var så uenige om, hvorledes dansk forsvar skulle indrettes for at tjene dette overordnede formål, skyldtes deres forskellige indenrigspolitiske baggrund, interesser og ideologiske grundlag. For den gamle overklasse var det naturligt at prioritere forsvaret af dannelsens og magtens centrum, København. For repræsentanterne for flertallet af danskerne, bønderne, var det meningsløst kun at forsvare et så lille hjørne af landet. Mest muligt skulle dækkes bedst muligt mod de trusler, der ikke var helt umulige at imødegå. For den nye, kritisk tænkende overklasse i byerne, der kom til at danne kernen i Det Radikale 3

4 Torpedobåden Havhesten fra En af de mange torpedobåde, som flåden fik i 1880 erne. Orlogsmuseet. For de militære sagkyndige fra de to værn var situationen anderledes end for politikerne, der kunne satse på, at katastrofen ikke kom. De militære måtte forudsætte, at landet kunne blive angrebet. De måtte tro på, at deres indsats kunne gøre en forskel, hvis det gik galt igen. Kun derigennem kunne de løse deres opgave at rekruttere, organisere, udruste, uddanne og motivere kadrer og mandskab til effektive militære styrker. Marineofficererne måtte give flåden en rolle i landets forsvar, der var meningsfuld på trods af den tyske flådes overlegenhed. Hærofficererne måtte søge en metode til at standse den tyske hærstyrke, der nu kunne landes på Sjælland og angribe København. Både politikere og sagkyndige søgte løsninger på landets forsvarsproblem i en situation, hvor den hurtige teknologiske udvikling stadig på næsten alle områder ændrede grundlaget. Der var behov for anskaffelse af nyt, stadig mere kostbart og teknisk krævende materiel, der så igen snart blev forældet, hvilket nødvendiggjorde nyt, endnu mere udgiftskrævende materiel. Det stigende investeringsbehov belastede samspillet mellem politikere og sagkyndige. Samtidig blev det stadig vanskeligere for de sagkyndige at blive enige om, hvad samspillet af de mange nye tekniske muligheder ville komme til at betyde i krig. Infanteriet var ved periodens start lige blevet udrustet med bagladegeværer, men fra midten af 1880 erne måtte enhederne bevæbnes med langtrækkende og præcise, hurtigtskydende magasingeværer. Hertil kom efter århundredeskiftet i stigende grad behovet for tunge, vandkølede maskingeværer. Den Fransk-tyske Krig viste klart, at felthærenes artilleri straks måtte udskiftes med riflet bagladeskyts. 20 år senere måtte dette igen afløses af kanoner, hvor underdelen (lavetten) forblev i stillingen ved skud, idet kun kanonrøret gled tilbage under rekylen, hvorefter bevægelsen blev opfanget af en hydraulisk bremsemekanisme, der bragte røret tilbage i udgangsstillingen. Det betød muligheden for at kombinere hurtig og nøjagtig skydning, og mod slutningen af perioden begyndte feltartillerister modstræbende at erkende, at man nu kunne skyde indirekte, dvs. uden at kanonerbesætningerne kunne se det, de skød på. Fremskudte observatører observerede granatens nedslag og indtelefonerede korrektioner. Omkring 1880 indførtes røgsvagt krudt. Indtil det tidspunkt havde de to parters skydning hurtigt indhyllet terrænet i krudtrøg, der hæmmede eller hindrede observation og føring af tropperne. Det nye krudt betød også, at det blev vanskeligt at finde ud af, hvorfra ilden kom. Det forblev i hele perioden uklart, hvordan angriberen skulle bevæge sig mod forsvareren på denne stadig mere dødbringende kampplads. Stormagtshærene på det europæiske fastland blev nu sammensat af masser af mobiliserede værnepligtige med et par års grunduddannelse. Det forhold, at soldaterne i stigende grad var byboer, som officererne betragtede som mindre stabile under ild end bønder, understregede, at de måtte føres i tætte formationer, som var lettere at kontrollere. En kombination af hård formel disciplin, grundig træning i korrekt optræden i felten og nationalistisk indoktrinering skulle sikre, at enhederne uden at gå i opløsning kunne udholde store tab. Udviklingen af skyts og maskingeværer ledte sammen med udviklingen af stadig mere effektivt stålpanser og stadig stærkere 4

5 jernbeton til en teknisk fornyelse af fæstningsbyggeriet. De bedste moderne fæstninger blev bygget af den belgiske ingeniørofficer Henri Alexis Brialmont. Idealet var befæstningen af Antwerpen, der kombinerede en befæstningslinje, en enceint, med oversvømmede områder og fremskudte forter foran linjen. Mens udviklingen på landjorden gik hurtigt, var udviklingen i flådeteknologien i perioden revolutionær. Den traditionelle type af sejldrevne krigsskibe (linjeskibe, fregatter m.m. med kanonerne i rækker af batterier langs siden) blev moderniseret med stadig mere effektive dampmaskiner og skruer, pansret med smedejernsplader eller senere bygget af stål, og udrustet med stadig mere moderne skyts. Samtidig blev der fremstillet panserskibe, der blev bygget op om svært skyts i tårne eller kasematter, og som primært bevægede sig ved hjælp af maskiner. Gradvis blev dampmaskinerne så effektive og driftsikre, at stormagternes flåders primære kampenheder var blevet store sødygtige tårnpanserskibe uden rig. Danmark havde allerede i 1860 erne erkendt anvendeligheden af mindre panserskibe, benævnt monitorer efter Monitor, som svenskeren John Ericsson havde konstrueret til Nordstaternes flåde under Den Amerikanske Borgerkrig. Ved begyndelsen af perioden havde den danske flåde anskaffet tre sådanne fartøjer, som her blev benævnt panserbatterier. Det britiskbyggede batteri ROLF KRAKE havde deltaget i 1864-krigen, de noget større LINDORMEN og GORM blev bygget på Orlogsværftet og indgik i flåden i 1869 og Der var indtil 1890 stor usikkerhed om karakteren af fremtidens krigsskibe. Krydserfregatten FYEN, der indgik i flåden i Panseret var efterhånden blevet så effektivt, det tunge skibsskyts så langsomt skydende og sårbarheden under vandlinjen så stor, at sagkundskaben forventede, at søslag ville blive afgjort ved, at man med største hastighed sejlede mod den fjendtlige flåde og vædrede hans skibe. Større krigsskibe blev derfor udrustet med vædderstævn. De store skibes sårbarhed under vandlinjen førte også til, at lette fartøjer blev udrustet med sprængladninger torpedoer anbragt på en stang på forskibet eller slæbt efter fartøjet. Hærens ingeniørregiment havde allerede i 1868 startet forsøg med robåde med stangtorpedoer til patruljering og beskyttelse af Københavns søforsvars minespærringer. Søværnet adopterede hurtigt ideen. Fra 1870 erne startede udviklingen af den selvbevægende fisketorpedo, konstrueret af den britiske ingeniør Whitehead. Den blev i løbet af de næste årtier stadig mere stabil, hurtig og langtrækkende og afløste gradvis de andre torpedotyper. Torpedoen blev nu set som et så væsentligt supplement til kanonerne, at selv større krigsskibe blev udrustet med torpedorør. Truslen fra torpedobådsangreb betød, at større skibe blev udrustet med hurtigtskydende kanoner samt maskingeværer til forsvar. Opankret eller under langsom sejlads kunne torpedonet på stænger langs siden af skibet anvendes til beskyttelse. Større skibe blev udrustet med 5

6 projektører som svar på, at torpedobådene herefter specialiserede sig i natoperationer. Ved århundredets afslutning var effektive dykkende torpedobåde undervandsbåde - blevet en teknisk mulighed. Verdens første rigtige slagskib: HMS ROYAL SOVEREIGN Stadige forbedringer i maskineri, panser, skyts, granater og krudt betød, at de større skibe meget hurtigt blev operativt forældede, men indtil udviklingen nåede et plateau i 1890 erne, bestod alle flåder af en blanding af meget forskellige enheder. Ingen havde i fredstid råd til at udskifte alle enheder hvert tiende år. Herefter blev stormagtsflåderne bygget omkring store søgående, tungt pansrede artilleriskibe, slagskibe, der i realiteten fik den rolle, som linjeskibene havde haft 100 år tidligere, og lettere og hurtigere krydsere, der løste de opgaver, som fregatter havde haft i sejlskibstiden. I de næste 20 år medførte forbedrede hjælpemidler til ildledelse stadig øgede kampafstande på havet, og opfindelsen af trådløs telegrafi skabte mulighed for at kontrollere store flådestyrker på lang afstand. De danske militære erfaringer i 1800-tallet påvirkede i væsentlig grad værnene. Stormagternes syn på København, deres evne til overraskende angreb og betydningen af at forsvare hovedstaden effektivt var blevet understreget af nederlagene i 1801 og I 1659, hvor hovedstaden havde været bedre beskyttet, havde dens hårdnakkede forsvar skaffet tid til, at udenlandsk hjælp kunne nå frem havde demonstreret dansk forsvars afhængighed af effektive befæstninger og sømagt. Da tyskerne udgav deres officielle historie om krigen blev det kendt, at prøjserne mod slutningen havde planlagt at gå i land på Sjælland for om nødvendigt at afgøre krigen ved hovedstaden, som var ubeskyttet på landsiden. De begrænsede resultater, som den danske hær havde opnået under den tabte krig, havde været støttet af stillingen ved Dybbøl. I åben krig mod den prøjsiske hær havde danskerne vist sig underlegne. Af de eksisterende befæstninger rådede man imidlertid nu kun over den udsatte fæstning ved Fredericia og den utilstrækkelige søbefæstning af København. Kanonbådskrigen og kystforsvaret mod englænderne efter 1807 havde vist, hvordan vi kunne kæmpe mod en overlegen maritim magt. Den afsluttende situation i 1864 havde vist, at det maksimale, de danske væbnede styrker kunne opnå, var et forsvar af Sjælland samt af Fyn ved Lillebælt, og at Lillebæltforsvaret kun var muligt, så længe flåden kontrollerede farvandene. Et årtis diskussioner om Fæstningen Det var fastlagt i 1867, at forsvarsordningen skulle revideres efter fem år. Arbejdet med at udvikle et dansk forsvar, der passede til den nye situation, blev gennemført i en sagkyndig kommission under Krigs- og Marineminister, oberst Christian Thomsen. Kommissionen og ministeren fremlagde den opfattelse, at forsvaret kunne blive udsat for tre mulige trusler: 6

7 1. at der var tale om en overlegen sømagt, 2. at angriberen kunne være en landmagt, der var Danmark underlegen på havet (dvs. Tyskland i få år endnu) 3. at angriberen var en landmagt, der samtidig var stærkere end Danmark på havet (dvs. Tyskland efter nogle år). I første tilfælde måtte forsvaret som i 1807 til 1814 ydes af flåden og Københavns søbefæstning. I andet tilfælde var man tilbage til situationen ved slutningen af 1864-krigen. Hæren skulle indsættes på Fyn ved Lillebælt, hvor der skulle anlægges en stilling. Flåden dækkede hærens flanke og ryg og sikrede forbindelsen til Sjælland over Storebælt. I det tredje tilfælde, den alvorligste, forudsatte man, at Danmark meget hurtigt ville få effektiv undsætning udefra. Hærens hovedstyrke kunne derfor blive ved Lillebælt, kun en mindre hærstyrke skulle hindre, at landsatte styrker overrumplede København, der i øvrigt skulle forsvares bedre mod bombardement fra søsiden. For at muliggøre, at den mindre del af hæren kunne forsvare Sjælland, skulle hovedstaden befæstes let på landsiden og de vigtigste havnebyer befæstes, herunder Helsingør med et anlæg ved Kronborg. Der skulle anlægges batterier ved Korsør og Nyborg for at sikre forbindelsen over Bæltet. Hvis Danmark ikke kunne vente hurtig hjælp udefra, måtte alt forsvar koncentreres om Sjælland. For flådens vedkommen skulle der anvendes midler til bygning af et nyt panserskib. Værnet skulle kunne forstyrre landgangsforsøg fra hovedbasen i København samt fra et støttepunkt på Agersø ved Storebælt. Søofficererne så denne ø som det bedst egnede sted for en base ved Storebælt. Ferdinand Jøhnke fra Søminevæsenet foreslog at frigøre flådens hovedstyrke fra Københavns forsvar til anvendelsen ved Bæltet ved til erstatning at indsætte en række flydende forter, der blev forankret uden for Københavns Red. De flydende forter var pansrede pontoner, bestykket med et par tunge kanoner. De kunne samtidig virke som kontrolstationer for de nærmeste grupper af søminer. Generalmajor Frederik Stiernholm ville give Danmark indflydelse på sin egen situation gennem et befæstet forsvar af stræderne. Forsvarets portrætsamling. Thomsens forslag afspejlede ikke holdningerne i hæren. Dens ledende officerer var uenige om, hvordan man skulle organisere landforsvaret i den vanskelige situation. Generalstabschefen generalmajor Frederik Stiernholm, en ener på en nøglepost, mente, at Danmark aktivt skulle gøre sig strategisk interessant for stormagterne ved at kunne spærre Storebælt og Øresund, Storebælt ved befæstninger ved Halskov Rev, der kunne lukke Østre Rende, og på revet Vresen nord for Langeland, der 7

8 kunne lukke Vestre Rende. Øresund skulle lukkes af flåden med støtte af minespærringer. Dette tværforsvar kunne begrænse landgangstruslen til øernes sydkyster. En anden holdning, der snart blev hærens dominerende, var repræsenteret af oberst Vilhelm Kaufmann, der var chef for Københavns Søbefæstning. Som andre artillerister, der sammen med ingeniørofficererne så sig som en videnskabeligt uddannet elite inden for officerskorpset, ønskede han forsvaret koncentreret på Sjælland og her i en stærk, permanent befæstning af København på både sø- og landsiden. I modsætning til generalstabschefen havde han ikke ambitioner om aktivt at påvirke stormagterne, hvis de da ikke angreb den danske hovedstad. Jylland og Fyn måtte opgives efter at være blev tømt for de mobiliserede soldater og forsyninger. Batterier på Helgenæs, Samsø og Refsnæs skulle sikre forbindelsen til Sjælland. Korsør skulle sikres med batterier på Halskov Rev og ved krigshavnen ved Storebælt. Ministerens forslag til investeringer i fæstningsværker og støttepunktet ved Agersø blev begravet i finansudvalget. Forslaget om bygning af et panserskib blev afvist, hvilket gjorde, at han trak sig som marineminister og blev afløst af søofficeren Niels Ravn. Ravn var dygtig og let at samarbejde med og blev minister i en række af senere regeringer. Niels Frederik Ravn. Den omgængelige og dygtige Ravn manøvrerede marinen sikkert gennem en periode med en meget hurtig teknologisk udvikling og forsvarspolitisk turbulens, og hvor hans værn befandt sig i periferien af forsvarspolitikken. Det kongelige Bibliotek. Den nye og vanskelige situation blev ivrigt analyseret og debatteret af de to værns officerskorps. Perioden er sandsynligvis rammen for de mest intensive diskussioner i og mellem værnene i dansk forsvars historie. Søværnet havde været i gang længe. Søelieutenantselskabet var blevet oprettet i 1784 og havde siden 1827 i Tidsskrift for Søvæsen offentligt diskuteret alle elementer af deres profession. Hærens sagkyndige debat fik en ny ramme, da en gruppe officerer omkring artilleriofficeren kaptajn 8

9 Jesper Bahnson stiftede Det krigsvidenskabelige Selskab i I modsætning til Tidsskrift for Søvæsen blev det nye selskab og dets Militært Tidsskrift ikke kun et medie for fri faglig debat. De var fra starten væsentlige for kampen for de tekniske officerers forsvarsmodel, som oberst Kaufmann havde skitseret. Selskabet var overbevist om det nødvendige i en permanent befæstning af København på både sø- og landsiden og kæmpede offentligt for denne via tidsskriftets spalter. Højreregeringen støttede ikke Thomsens forslag, og i efteråret 1874 blev han afskediget og som trøst udnævnt til general. Den nye minister, general P. F. Steinmann, foreslog i begyndelsen af 1875, at man anvendte 12 millioner til søbefæstningen og 5 millioner til mindre anlæg ved bælterne. Fyn og måske også Jylland skulle også have deres befæstninger. Hærofficerer, der ønskede landbefæstningen, var stærkt utilfredse med forslaget og politiske højrekredse startede underskriftindsamlinger imod det. Som Thomsens forslag var Steimanns et uklart kompromis, der tog hensyn til marinens ønsker. Venstregrupperne ønskede som nævnt af forskellige årsager folket i våben. Et militsforsvar som det schweiziske var idealet. Der kom derfor intet ud af ministerens forslag, mens det lykkedes Ravn under forvirringen i slutningen af folketingsåret at få godkendt bevillingen af et panserskib. HELGOLAND var, da det indgik i flåden i 1879 med sine tons, efter tidens normer et slagskib og indtil 2004 det største skib i flådens historie. Panserskibet Helgoland Orlogsmuseet. Estrups anden krigs- og marineminister, ingeniørofficeren general Johan Dreyer, gjorde forberedelser til at samle hæren på Sjælland og til at etablere en feltbefæstning af København mod landsiden, som hverken han eller artilleristerne troede på. Hæren manglede blandt andet det moderne fæstningsskyts, som skulle danne en feltbefæstnings hovedbevæbning. Dreyer anså behovet for forsvarsinvesteringer at være på samlet 120 millioner, hvoraf de 100 millioner til befæstninger og 20 millioner til flåden, men den fæstningsskeptiske Estrup hindrede, at dette meget store beløb blev offentlig kendt. I begyndelsen af hans første regeringsperiode blev det derfor udviklingen omkring Danmark, der kom til at drive forløbet. Den internationale spænding mellem Storbritannien og Rusland fra 1876 til 1878 skabte frygt for en krig, hvor Danmark kunne blive involveret, og dette skabte øget interesse for forsvarets behov. Det var dog først ophævelsen - på Bismarcks initiativ - af 1866-Pragfredens 5 om folkeafstemning i Nordslesvigs nordlige distrikter, der, da den blev kendt i Danmark i begyndelsen af februar 1879, skabte det folkelige pres, som nogle år senere udløste fæstningsbyggeriet. 9

10 Der havde eksisteret et naivt håb om, at det sønderjyske problem ville blive løst ved en tysk regerings velvilje. Nu blev Tyskland opfattet som ubetinget fjendtligt, og man måtte skaffe sig et værn mod denne fjende. Artilleriofficeren Vilhelm Kaufmann, der tidligere havde markeret sig som ledende fæstningstilhænger, blev i begyndelsen af 1879 general og krigsminister. Han koncentrerede sig imidlertid i første omgang sammen med Niels Ravn, der samtidig var blevet marineminister, om at opnå en revision af forsvarslovene i stedet for direkte at søge et fæstningsbyggeri. Forslaget til de nye love blev fremlagt i oktober samme år. Forudsætningen var nu entydigt, at forsvaret skulle rettes mod et angreb fra en magt, der var overlegen såvel til lands som søs (dvs. Tyskland), dvs. Thomsens tredje mulighed. Hvis man kunne klare den situation, kunne man også håndtere mindre krævende opgaver. Nu måtte hæren koncentreres til Sjælland. Det skulle ske ved hjælp af flåden, der skulle kunne operere fra et støttepunkt ved Agersø. Københavns søbefæstning skulle være i stand til at sikre byen mod flådebombardement. På landsiden måtte man indledningsvis klare sig med feltbefæstninger. Forslaget lagde vægt på en fæstnings muligheder og afviste et forsvar baseret på en mobil hær og flåden. Ganske vist skulle den anvendelige del af den mobile hær forøges, men det centrale element var en fordobling af fæstningsartilleriet fra to til fire bataljoner, hvilket ville give styrke til også at bemande skyts på en landbefæstning. Den nye krigsminister havde ved sin ansættelse gjort sin artilleriofficerskollega Jesper Bahnson, nu oberst, til direktør i Krigsministeriet. Herfra drev hovedkraften bag Det krigsvidenskabelige Selskab hæren og Højre frem mod bygningen af landfæstningen. Det lykkedes Ravn at samle støtte til sin lov om søværnets organisation, mens noget tilsvarende ikke lykkedes for Kaufmann, på trods af et tæt samarbejde med venstrelederen Chresten Berg. De tre militære folketingsmænd fra Højre, krigshistorikeren oberst N. P. Jensen, den tidligere krigsminister general Christian Thomsen samt generalstabsofficeren Carl Tvermoes var alle infanterister. De opnåede udenom krigsministeren enighed med lederen af det moderate venstre, Frede Bojsen, og vægten blev entydigt lagt på den bedste del af den 10 mobile hær. Det var et nederlag for regeringen, at Kaufmann var blevet udmanøvreret, på trods af at Estrup egentligt ikke ønskede hans satsning på Københavns landbefæstning. I foråret 1881 blev Kaufmann derfor udnævnt til chef for hæren på Sjælland, mens marineministeren Niels Ravn også overtog krigsministeret. Mens Kaufmann og Bahnson således i første omgang tabte spillet om hærordningen, arbejdede tiden for dem. Ophævelsen af 5 havde udløst en voksende og landsdækkende forsvarsbevægelse, der arbejdede for at skaffe de befæstninger, som var nødvendige pga. Tysklands overlegenhed på havet og på landjorden. I sommeren 1879 opstod ideen om at starte denne nye forsvarsbevægelse, og den skabtes ved et møde i Ryslinge i september. I løbet af de næste måneder blev der oprettet foreninger til forsvarets fremme i alle dele af landet, begyndende med landsdelene vest for Storebælt. Bevægelsen var i princippet tværpolitisk. Den havde rødder i skyttebevægelsen, der i slutningen af 1860 erne var opstået i en folkelig reaktion på nederlaget. For Venstre repræsenterede skytterne det levende værn, for Højre var de symboler på forsvarsviljen. Bevægelsen havde også udgangspunkt i De danske Våbenbrødre, der var oprettet som en selskabelig forening for veteranerne fra de slesvigske krige. Meget hurtigt blev bevægelsens samlende sag befæstningen af København. Den fik i januar 1881 sit eget blad, Vort Forsvar, der udkom hver 14. dag. Foreningerne blev rammen om de officersforedrag om fæstningens nødvendighed, som Viggo Hørup i januar 1882 beskrev, som, at regeringen slap Officererne løs. Disse vandrende lirekasser, der snart enkeltvis snart i bander hjemsøger landet med deres kedsommelige fæstningsmusik.

11 Jesper Jespersen Bahnson sikrede igennem godt tyve års professionel, propagandistisk og politisk arbejde, at København fik en fast landbefæstning. Forsvarets Portrætsamling. Kampen mellem regeringen og Venstre blev i 1881 tilspidset under den såkaldte Visnepolitik, hvor flertallet i Folketinget fjernede udgiftsposter på finansloven, dog uden at stemme mod loven. I den stadig mere fastlåste indenrigspolitiske konflikt tog Ravn, der i foråret som nævnt også overtog krigsministerposten, skridt til at forberede fæstningsbyggeriet. I april gav han ordrer til udarbejdelse af tegninger til Middelgrunds- og Kastrupforterne under den forudsætning, at byggeriet skulle kunne holdes inden for 12 millioner. Man påbegyndte også projekteringen af en fæstningslinje fra Kalveboderne gennem Utterslev Mose til Øresund, en række forter nordvest for byen og den forberedte oversvømmelse af Lyngby Enge inden for en samlet ramme af 34 millioner. De sjællandske havne skulle sikres for 3 millioner og 4,5 million skulle anvendes til flådestationen ved Agersøsund. Af indenrigspolitiske årsager skulle der anvendes 2 millioner ved Lillebælt og ca. 3 millioner til et værk ved Helgenæs. Ingeniørkorpset fik ordre om at rekognoscere en ny feltbefæstning, der fulgte den nu forberedte permanente fæstningslinje. Ravn var klar over, at der ikke var mulighed for at få vedtaget fæstningsbyggeriet, men regeringen måtte ses at arbejde aktivt for fæstningssagen. Forsvarsbevægelsen var blevet stadig mere aktiv. Den indsamlede underskrifter i en henvendelse til kongen for at han skulle fremme en løsning. Christian 9. tog varmt mod henvendelsen, men understregede, at magten til at gøre det fornødne lå i Rigsdagen. I marts 1883 førte situationen til Viggo Hørups skelsættende tale i Folketinget, hvor han ikke alene tog afstand fra fæstningen, men fra alle forsøg på at skabe et meningsfuldt forsvar. Det var ikke Militærvæsnet, der sikrede landets ære, selvstændighed og udelelighed. Enhver tro på muligheden af et forsvar, var udtryk for en usund militaristisk tankegang. Han så frem til den periode, hvor ingen ærlig mand eller kvinde kunne opfatte et dansk forsvar som nyttigt. Talen udtrykte i koncentreret og overbevisende form den opfattelse, der godt 20 år senere skulle blive De Radikales forsvarspolitiske trosgrundlag. Det kom i meget høj grad senere til at præge den danske politiske elites syn på en national forsvarsindsats. 11

12 bidrage. Kongens svar udtrykte taknemmelighed for tilsagnene, men folk fra bevægelsen erkendte, at uanset størrelsen af eventuelt donerede beløb, kunne de ikke sikre bygningen af fæstningen, idet det var nødvendigt at ekspropriere den jord, der skulle anvendes. Byggeriet måtte være en statsopgave. Regeringschefen Jacob Brønnum Scavenius Estrup lod sig presse af den nationalistiske opinion og sit partis højrefløj til at bygge landfæstningen. Viggo Hørup, faderen til det næste århundredes danske forsvarspolitiske grundopfattelse. I 1882, 1883 og 1884 havde regeringen levet med forlig, der sikrede vedtagelsen af finansloven, på trods af, at forslagene til udbygning af forsvaret rutinemæssigt blev fjernet. På samme måde som en borgerlig regering hundrede år senere ikke betragtede sikkerhedspolitikken som et kabinetspørgsmål, levede Estrup-regeringen med, at dens officielle politik på forsvarsområdet til stadighed blev blokeret af Folketingets flertal. I 1884 blev modsætningsforholdet mellem de to partier imidlertid skærpet. Der var kredse i Venstre som så et væbnet oprør som nødvendigt for at vælte regeringen. Højre så det i stigende grad som nødvendigt at adoptere forsvarssagen Fæstningen som den fælles sag, som skulle legitimere kampen mod Folketingets flertal. Selv den landfæstningskritiske tidligere krigsminister Wolfgang von Haffner erkendte i december 1884 behovet. Presset fra Forsvarsbevægelsen var vokset. I sommeren 1883 havde den fået ideen til at fremme fæstningssagen gennem en frivillig selvbeskatning og havde i december samme år til kongen afleveret en henvendelse med over underskrifter af mænd, der var villige til at 12 Mest muligt af Fæstningen bygges I september 1884 tog Estrup det afgørende skridt at udnævne Direktøren i Krigsministeriet, oberst Jesper Bahnson til Ravns afløser som krigsminister. Bahnson havde som nævnt i en årrække været leder af kampen for at få landbefæstningen bygget. I februar 1885 sendte den nye minister en studie over det mulige byggeri til Estrup. Byggeriet skulle gennemføres hurtigst muligt. Der var igen et intenst spændingsforhold mellem Rusland og Storbritannien, som kunne udløse en storkrig. Angrebet kunne komme med kort varsel. Ved at udelade byggeriet af Middelgrundsfortet og afløse det med minespærringer, kunne forbedringen af søbefæstningen gennemføres på et år. Herefter ville fjenden være tvunget til at søge afgørelsen på land, hvilket gjorde landbefæstningen afgørende. Man havde ganske vist regnet med en byggeperiode på

13 Vestvolden på seks år, men det kunne gøres hurtigere. Forsvarsbevægelsen pressede Estrup for at opnå en tidlig påbegyndelse. Med regeringens provisoriske finanslov i april 1885 blev det muligt at dække udgifter, der var vedtaget af et af de to ting. Fæstningsbyggeriet var vedtaget af Landstinget, og visnepolitikken havde haft den for Venstre utilsigtede bivirkning, at den fyldte statskassen med de nødvendige penge. Byggeriet kunne iværksættes uden ny beskatning. I oktober samme år fremsatte krigsministeren på ny forslaget om befæstningsanlæg ved København. Søbefæstningen med Middelgrundsfortet ville kunne bygges for 14 millioner på syv år, landbefæstningen for 25 millioner på fem år. Samme måned kom attentatet mod Estrup, der bragte Venstre i defensiven og gav regeringen mulighed for at etablere et gendarmeri, der kunne sikre roen i landet. Til stor skuffelse for fæstningstilhængerne udnyttede regeringen ikke situationen til at gå hurtigt i gang med byggeriet. Estrup havde som nævnt altid været kritisk stemt over for landbefæstningen. I februar 1886 bad regeringen kun om midler til at bygge de to fløjværker til søbefæstningen Charlottenlund og Kastrup batterier og til forberedelse af oversvømmelsen af Lyngby Enge. Oversvømmelsen var også tænkt som en del af den mindre kontroversielle feltbefæstning omkring byen. Landstinget bevilgede endvidere 0,5 million til indkøb af fæstningsskyts. På trods af den nu uforsonlige politiske kamp om forsvaret markerede Venstre, at partiets modstand først og fremmest var rettet mod fæstningen. Således stemte venstrefolkene i finansåret for den betydelige udgift til produktion af moderne magasingeværer til hærens fodfolk. Hæren fik det gevær 1889, der forblev dens hovedbevæbning til Ved valget i januar 1887 viste det sig, at Estrup havde vurderet folkestemningen korrekt. Det gav et kraftigt ryk til højre, særligt i København. Bahnson blev valgt på Frederiksberg og vandt mandatet. Dette opmuntrede regeringen til at få provisorierne legitimeret af forsvarssagen. I foråret fulgte regeringen dog fortsat to spor. Man forelagde ganske vist forslag i Landstinget til landbefæstningen og til forbedringen af søbefæstningen med primært Middelgrundsfort, men på finansloven var der kun afsat 1,2 millioner til forberedelse af oversvømmelserne og til to foreløbige værker på Tinghøj-partiet, der skulle støtte eventuelle feltbefæstninger nordvest for København. Charlottenlund Batteri Rigsarkivet. 13

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Den Danske Flåde 1914

Den Danske Flåde 1914 Michael H. Clemmesen, brigadegeneral (pens.) seniorforsker ved Center for Militærhistorie Indledning Den Danske Flåde 1914 Da krigen brød ud i august 1914 var Danmark neutralt. Denne neutralitet og landets

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Slovakiske mobile enheder i Rusland

Slovakiske mobile enheder i Rusland Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt

Læs mere

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen

Læs mere

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse... Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.

Læs mere

Nordfronten I Gentofte Kommune

Nordfronten I Gentofte Kommune Nordfronten I Gentofte Kommune Indledning Københavns Befæstning bestod, i sidste halvdel af 1800-tallet, af Vestvolden, som ligger langs motorringvejen fra Avedøre til Utterslev Mose, og Nordfronten, som

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

2

2 1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms

Læs mere

Københavns nyere Befæstning

Københavns nyere Befæstning 541 398 Militære fagudtryk: Fort: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Søfort: Fort

Læs mere

»Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed«

»Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed« »Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed«J.C. CHRISTENSEN OG DANSK SIKKERHEDS-, UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK 1901-09 AF JENS OLE CHRISTENSEN

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1

H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1 Michael H. Clemmesen H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1 8 3 2012 Den sønderjyske leder, medlem af den tyske Rigsdag fra 1906, Hans Peter Hanssen. Den danske generalstabs agent

Læs mere

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse

Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Michael H Clemmesen 13 01 2010 Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Ideen om et bygge en fremskudt fæstningslinje i passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var ikke ny, men

Læs mere

Indledning. også på den årbog, som denne artikel er indledningen til. Af Hans-Christian Eisen

Indledning. også på den årbog, som denne artikel er indledningen til. Af Hans-Christian Eisen Indledning Af Hans-Christian Eisen 2006 er et meget specielt år, fordi de gamle kommuner, som vi har kendt i mere end 35 år, forsvinder og bliver erstattet af et meget mindre antal men større kommuner.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Temarute: Atlantvolden (26 km)

Temarute: Atlantvolden (26 km) Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

ERINDRINGSMEDALJE 1864

ERINDRINGSMEDALJE 1864 ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Folketinget og Christiansborg

Folketinget og Christiansborg Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru

LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru Kære lærer I dette hæfte finder du lidt praktisk info, samt før- og efteropgaver. HUSK at orientere dig i den bekræftelsesmail, som du har modtaget på din mail i forbindelse

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940

Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Foredraget med noter findes på www.clemmesen.org Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Det var et sammenhængende forløb med en planlægning, der stadig udviklede sig og når muligt blev konkretiseret. Den

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig] [lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på

Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på nordeuropæisk militærhistorie 1890-1940 Bogen kom i 2010

Læs mere

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Anledning Lukket samråd i Finansudvalget Dato / tid 9.

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Bornholms forsvar 1893 til 1943

Bornholms forsvar 1893 til 1943 Bornholms forsvar 1893 til 1943 - københavnske ideer og bornholmsk realitet Af Michael Hesselholt Clemmesen Bornholms militære situation er på grund af øens isolerede beliggenhed i endnu højere grad end

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere