Dansk forsvar under tysk dominans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk forsvar under tysk dominans"

Transkript

1 1

2 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870 slået så hurtigt, at Danmark ikke var kommet galt af sted. Nu måtte danskerne uden noget realistisk håb om effektiv udenlandsk hjælp selv finde veje til at leve med kombinationen af folkeligt fjendskab mod den tyske arvefjende og den sydlige nabos stadig voksende militære magt. De ledende danske politikere i perioden indtil slutningen af 1. Verdenskrig, J. B. S. Estrup, Viggo Hørup, Frede Bojsen, Jens Christian (I.C.) Christensen, P. Munch og Erik Scavenius var, med Scavenius som mulig undtagelse, ikke tyskvenlige, men forstod, at en ny krig mod Tyskland måtte undgås, fordi den kunne blive det selvstændige Danmarks sidste handling. Alle håbede, at landet ved en forsigtig og positiv politik over for Tyskland og dette lands mulige fjender kunne mindske risikoen for et nyt tysk angreb og derigennem overleve som uafhængigt land. Måske ville en politisk udvikling i Tyskland eller en international politisk situation give mulighed for at afholde den folkeafstemning i Nordslesvig, der kunne bringe sønderjyderne tilbage i riget. Forsvarspolitikken skulle gerne tjene dette overordnede formål. Den skulle på den ene side over for både den danske befolkning og udlandet understrege Danmarks vilje til fortsat uafhængighed. På den anden side forstod alle de nævnte ledende politikere, at det ville være et frugtesløst spild af penge at forsøge at skabe et militær, der selvstændigt kunne forsvare landet mod et tysk angreb. De danske hærstyrker ville altid være for svage til at forsvare landet mod en invaderende stormagtshær i åben kamp. Hæren havde traditionelt kunnet støtte sin indsats til befæstninger og til den danske flådes indsats. Tidligere kunne den danske flåde således kontrollere danske farvande over for andre østersøflåder, men fremover ville den voksende tyske flåde blive den dominerende lokale sømagt i den vestlige Østersø. 2

3 Tysk Danmarkskort fra omkring Venstre, var det logisk fuldt ud at tage konsekvensen af, at et militært forsvar var håbløst. Holdninger til forsvaret var også præget af tidens ideologier. Den grundtvigianske vækkelses folk ville mobilisere den patriotiske ånd ved at gøre hæren til en altomfattende folkevæbning med en meget kort militær uddannelse. Længere værnepligtstjeneste under tidens militære disciplin dræbte begejstringen. Heri var man enige med socialister, for hvem en massehær af borgere havde den fordel, at den ikke kunne anvendes som et klassepolitisk magtmiddel. Grundtvigianerne udgjorde dog kun en del af det Venstre, der var samlet i Men resten kunne som de primære skatteborgere støtte tanken, fordi en milits med kort uddannelse nok var ret billig. En gruppe inden for det nye Venstre Lars Bjørnbaks jyske Bondevenner - fastholdt ud fra et kristent pacifistisk synspunkt, at den eneste holdbare vej frem var at løse internationale konflikter ved voldgift. Militære styrker skulle nedlægges. Også synet på flåden var præget af politiske og ideologiske skel. Inspireret af Frankrigs Liberale opfattede venstrepolitikere en flåde af små fartøjer bevæbnet med fremtidens våben, torpedoen, som en effektiv og billig afløser for de store panserskibe. Modstanden mod de store skibe blev dog svækket ved udgangen af århundredet, hvor netop store panserskibe af de internationale politiske eliter sås som selve essensen af den sømagt, som var nødvendig for statens prestige. At disse nøglepolitikere var så uenige om, hvorledes dansk forsvar skulle indrettes for at tjene dette overordnede formål, skyldtes deres forskellige indenrigspolitiske baggrund, interesser og ideologiske grundlag. For den gamle overklasse var det naturligt at prioritere forsvaret af dannelsens og magtens centrum, København. For repræsentanterne for flertallet af danskerne, bønderne, var det meningsløst kun at forsvare et så lille hjørne af landet. Mest muligt skulle dækkes bedst muligt mod de trusler, der ikke var helt umulige at imødegå. For den nye, kritisk tænkende overklasse i byerne, der kom til at danne kernen i Det Radikale 3

4 Torpedobåden Havhesten fra En af de mange torpedobåde, som flåden fik i 1880 erne. Orlogsmuseet. For de militære sagkyndige fra de to værn var situationen anderledes end for politikerne, der kunne satse på, at katastrofen ikke kom. De militære måtte forudsætte, at landet kunne blive angrebet. De måtte tro på, at deres indsats kunne gøre en forskel, hvis det gik galt igen. Kun derigennem kunne de løse deres opgave at rekruttere, organisere, udruste, uddanne og motivere kadrer og mandskab til effektive militære styrker. Marineofficererne måtte give flåden en rolle i landets forsvar, der var meningsfuld på trods af den tyske flådes overlegenhed. Hærofficererne måtte søge en metode til at standse den tyske hærstyrke, der nu kunne landes på Sjælland og angribe København. Både politikere og sagkyndige søgte løsninger på landets forsvarsproblem i en situation, hvor den hurtige teknologiske udvikling stadig på næsten alle områder ændrede grundlaget. Der var behov for anskaffelse af nyt, stadig mere kostbart og teknisk krævende materiel, der så igen snart blev forældet, hvilket nødvendiggjorde nyt, endnu mere udgiftskrævende materiel. Det stigende investeringsbehov belastede samspillet mellem politikere og sagkyndige. Samtidig blev det stadig vanskeligere for de sagkyndige at blive enige om, hvad samspillet af de mange nye tekniske muligheder ville komme til at betyde i krig. Infanteriet var ved periodens start lige blevet udrustet med bagladegeværer, men fra midten af 1880 erne måtte enhederne bevæbnes med langtrækkende og præcise, hurtigtskydende magasingeværer. Hertil kom efter århundredeskiftet i stigende grad behovet for tunge, vandkølede maskingeværer. Den Fransk-tyske Krig viste klart, at felthærenes artilleri straks måtte udskiftes med riflet bagladeskyts. 20 år senere måtte dette igen afløses af kanoner, hvor underdelen (lavetten) forblev i stillingen ved skud, idet kun kanonrøret gled tilbage under rekylen, hvorefter bevægelsen blev opfanget af en hydraulisk bremsemekanisme, der bragte røret tilbage i udgangsstillingen. Det betød muligheden for at kombinere hurtig og nøjagtig skydning, og mod slutningen af perioden begyndte feltartillerister modstræbende at erkende, at man nu kunne skyde indirekte, dvs. uden at kanonerbesætningerne kunne se det, de skød på. Fremskudte observatører observerede granatens nedslag og indtelefonerede korrektioner. Omkring 1880 indførtes røgsvagt krudt. Indtil det tidspunkt havde de to parters skydning hurtigt indhyllet terrænet i krudtrøg, der hæmmede eller hindrede observation og føring af tropperne. Det nye krudt betød også, at det blev vanskeligt at finde ud af, hvorfra ilden kom. Det forblev i hele perioden uklart, hvordan angriberen skulle bevæge sig mod forsvareren på denne stadig mere dødbringende kampplads. Stormagtshærene på det europæiske fastland blev nu sammensat af masser af mobiliserede værnepligtige med et par års grunduddannelse. Det forhold, at soldaterne i stigende grad var byboer, som officererne betragtede som mindre stabile under ild end bønder, understregede, at de måtte føres i tætte formationer, som var lettere at kontrollere. En kombination af hård formel disciplin, grundig træning i korrekt optræden i felten og nationalistisk indoktrinering skulle sikre, at enhederne uden at gå i opløsning kunne udholde store tab. Udviklingen af skyts og maskingeværer ledte sammen med udviklingen af stadig mere effektivt stålpanser og stadig stærkere 4

5 jernbeton til en teknisk fornyelse af fæstningsbyggeriet. De bedste moderne fæstninger blev bygget af den belgiske ingeniørofficer Henri Alexis Brialmont. Idealet var befæstningen af Antwerpen, der kombinerede en befæstningslinje, en enceint, med oversvømmede områder og fremskudte forter foran linjen. Mens udviklingen på landjorden gik hurtigt, var udviklingen i flådeteknologien i perioden revolutionær. Den traditionelle type af sejldrevne krigsskibe (linjeskibe, fregatter m.m. med kanonerne i rækker af batterier langs siden) blev moderniseret med stadig mere effektive dampmaskiner og skruer, pansret med smedejernsplader eller senere bygget af stål, og udrustet med stadig mere moderne skyts. Samtidig blev der fremstillet panserskibe, der blev bygget op om svært skyts i tårne eller kasematter, og som primært bevægede sig ved hjælp af maskiner. Gradvis blev dampmaskinerne så effektive og driftsikre, at stormagternes flåders primære kampenheder var blevet store sødygtige tårnpanserskibe uden rig. Danmark havde allerede i 1860 erne erkendt anvendeligheden af mindre panserskibe, benævnt monitorer efter Monitor, som svenskeren John Ericsson havde konstrueret til Nordstaternes flåde under Den Amerikanske Borgerkrig. Ved begyndelsen af perioden havde den danske flåde anskaffet tre sådanne fartøjer, som her blev benævnt panserbatterier. Det britiskbyggede batteri ROLF KRAKE havde deltaget i 1864-krigen, de noget større LINDORMEN og GORM blev bygget på Orlogsværftet og indgik i flåden i 1869 og Der var indtil 1890 stor usikkerhed om karakteren af fremtidens krigsskibe. Krydserfregatten FYEN, der indgik i flåden i Panseret var efterhånden blevet så effektivt, det tunge skibsskyts så langsomt skydende og sårbarheden under vandlinjen så stor, at sagkundskaben forventede, at søslag ville blive afgjort ved, at man med største hastighed sejlede mod den fjendtlige flåde og vædrede hans skibe. Større krigsskibe blev derfor udrustet med vædderstævn. De store skibes sårbarhed under vandlinjen førte også til, at lette fartøjer blev udrustet med sprængladninger torpedoer anbragt på en stang på forskibet eller slæbt efter fartøjet. Hærens ingeniørregiment havde allerede i 1868 startet forsøg med robåde med stangtorpedoer til patruljering og beskyttelse af Københavns søforsvars minespærringer. Søværnet adopterede hurtigt ideen. Fra 1870 erne startede udviklingen af den selvbevægende fisketorpedo, konstrueret af den britiske ingeniør Whitehead. Den blev i løbet af de næste årtier stadig mere stabil, hurtig og langtrækkende og afløste gradvis de andre torpedotyper. Torpedoen blev nu set som et så væsentligt supplement til kanonerne, at selv større krigsskibe blev udrustet med torpedorør. Truslen fra torpedobådsangreb betød, at større skibe blev udrustet med hurtigtskydende kanoner samt maskingeværer til forsvar. Opankret eller under langsom sejlads kunne torpedonet på stænger langs siden af skibet anvendes til beskyttelse. Større skibe blev udrustet med 5

6 projektører som svar på, at torpedobådene herefter specialiserede sig i natoperationer. Ved århundredets afslutning var effektive dykkende torpedobåde undervandsbåde - blevet en teknisk mulighed. Verdens første rigtige slagskib: HMS ROYAL SOVEREIGN Stadige forbedringer i maskineri, panser, skyts, granater og krudt betød, at de større skibe meget hurtigt blev operativt forældede, men indtil udviklingen nåede et plateau i 1890 erne, bestod alle flåder af en blanding af meget forskellige enheder. Ingen havde i fredstid råd til at udskifte alle enheder hvert tiende år. Herefter blev stormagtsflåderne bygget omkring store søgående, tungt pansrede artilleriskibe, slagskibe, der i realiteten fik den rolle, som linjeskibene havde haft 100 år tidligere, og lettere og hurtigere krydsere, der løste de opgaver, som fregatter havde haft i sejlskibstiden. I de næste 20 år medførte forbedrede hjælpemidler til ildledelse stadig øgede kampafstande på havet, og opfindelsen af trådløs telegrafi skabte mulighed for at kontrollere store flådestyrker på lang afstand. De danske militære erfaringer i 1800-tallet påvirkede i væsentlig grad værnene. Stormagternes syn på København, deres evne til overraskende angreb og betydningen af at forsvare hovedstaden effektivt var blevet understreget af nederlagene i 1801 og I 1659, hvor hovedstaden havde været bedre beskyttet, havde dens hårdnakkede forsvar skaffet tid til, at udenlandsk hjælp kunne nå frem havde demonstreret dansk forsvars afhængighed af effektive befæstninger og sømagt. Da tyskerne udgav deres officielle historie om krigen blev det kendt, at prøjserne mod slutningen havde planlagt at gå i land på Sjælland for om nødvendigt at afgøre krigen ved hovedstaden, som var ubeskyttet på landsiden. De begrænsede resultater, som den danske hær havde opnået under den tabte krig, havde været støttet af stillingen ved Dybbøl. I åben krig mod den prøjsiske hær havde danskerne vist sig underlegne. Af de eksisterende befæstninger rådede man imidlertid nu kun over den udsatte fæstning ved Fredericia og den utilstrækkelige søbefæstning af København. Kanonbådskrigen og kystforsvaret mod englænderne efter 1807 havde vist, hvordan vi kunne kæmpe mod en overlegen maritim magt. Den afsluttende situation i 1864 havde vist, at det maksimale, de danske væbnede styrker kunne opnå, var et forsvar af Sjælland samt af Fyn ved Lillebælt, og at Lillebæltforsvaret kun var muligt, så længe flåden kontrollerede farvandene. Et årtis diskussioner om Fæstningen Det var fastlagt i 1867, at forsvarsordningen skulle revideres efter fem år. Arbejdet med at udvikle et dansk forsvar, der passede til den nye situation, blev gennemført i en sagkyndig kommission under Krigs- og Marineminister, oberst Christian Thomsen. Kommissionen og ministeren fremlagde den opfattelse, at forsvaret kunne blive udsat for tre mulige trusler: 6

7 1. at der var tale om en overlegen sømagt, 2. at angriberen kunne være en landmagt, der var Danmark underlegen på havet (dvs. Tyskland i få år endnu) 3. at angriberen var en landmagt, der samtidig var stærkere end Danmark på havet (dvs. Tyskland efter nogle år). I første tilfælde måtte forsvaret som i 1807 til 1814 ydes af flåden og Københavns søbefæstning. I andet tilfælde var man tilbage til situationen ved slutningen af 1864-krigen. Hæren skulle indsættes på Fyn ved Lillebælt, hvor der skulle anlægges en stilling. Flåden dækkede hærens flanke og ryg og sikrede forbindelsen til Sjælland over Storebælt. I det tredje tilfælde, den alvorligste, forudsatte man, at Danmark meget hurtigt ville få effektiv undsætning udefra. Hærens hovedstyrke kunne derfor blive ved Lillebælt, kun en mindre hærstyrke skulle hindre, at landsatte styrker overrumplede København, der i øvrigt skulle forsvares bedre mod bombardement fra søsiden. For at muliggøre, at den mindre del af hæren kunne forsvare Sjælland, skulle hovedstaden befæstes let på landsiden og de vigtigste havnebyer befæstes, herunder Helsingør med et anlæg ved Kronborg. Der skulle anlægges batterier ved Korsør og Nyborg for at sikre forbindelsen over Bæltet. Hvis Danmark ikke kunne vente hurtig hjælp udefra, måtte alt forsvar koncentreres om Sjælland. For flådens vedkommen skulle der anvendes midler til bygning af et nyt panserskib. Værnet skulle kunne forstyrre landgangsforsøg fra hovedbasen i København samt fra et støttepunkt på Agersø ved Storebælt. Søofficererne så denne ø som det bedst egnede sted for en base ved Storebælt. Ferdinand Jøhnke fra Søminevæsenet foreslog at frigøre flådens hovedstyrke fra Københavns forsvar til anvendelsen ved Bæltet ved til erstatning at indsætte en række flydende forter, der blev forankret uden for Københavns Red. De flydende forter var pansrede pontoner, bestykket med et par tunge kanoner. De kunne samtidig virke som kontrolstationer for de nærmeste grupper af søminer. Generalmajor Frederik Stiernholm ville give Danmark indflydelse på sin egen situation gennem et befæstet forsvar af stræderne. Forsvarets portrætsamling. Thomsens forslag afspejlede ikke holdningerne i hæren. Dens ledende officerer var uenige om, hvordan man skulle organisere landforsvaret i den vanskelige situation. Generalstabschefen generalmajor Frederik Stiernholm, en ener på en nøglepost, mente, at Danmark aktivt skulle gøre sig strategisk interessant for stormagterne ved at kunne spærre Storebælt og Øresund, Storebælt ved befæstninger ved Halskov Rev, der kunne lukke Østre Rende, og på revet Vresen nord for Langeland, der 7

8 kunne lukke Vestre Rende. Øresund skulle lukkes af flåden med støtte af minespærringer. Dette tværforsvar kunne begrænse landgangstruslen til øernes sydkyster. En anden holdning, der snart blev hærens dominerende, var repræsenteret af oberst Vilhelm Kaufmann, der var chef for Københavns Søbefæstning. Som andre artillerister, der sammen med ingeniørofficererne så sig som en videnskabeligt uddannet elite inden for officerskorpset, ønskede han forsvaret koncentreret på Sjælland og her i en stærk, permanent befæstning af København på både sø- og landsiden. I modsætning til generalstabschefen havde han ikke ambitioner om aktivt at påvirke stormagterne, hvis de da ikke angreb den danske hovedstad. Jylland og Fyn måtte opgives efter at være blev tømt for de mobiliserede soldater og forsyninger. Batterier på Helgenæs, Samsø og Refsnæs skulle sikre forbindelsen til Sjælland. Korsør skulle sikres med batterier på Halskov Rev og ved krigshavnen ved Storebælt. Ministerens forslag til investeringer i fæstningsværker og støttepunktet ved Agersø blev begravet i finansudvalget. Forslaget om bygning af et panserskib blev afvist, hvilket gjorde, at han trak sig som marineminister og blev afløst af søofficeren Niels Ravn. Ravn var dygtig og let at samarbejde med og blev minister i en række af senere regeringer. Niels Frederik Ravn. Den omgængelige og dygtige Ravn manøvrerede marinen sikkert gennem en periode med en meget hurtig teknologisk udvikling og forsvarspolitisk turbulens, og hvor hans værn befandt sig i periferien af forsvarspolitikken. Det kongelige Bibliotek. Den nye og vanskelige situation blev ivrigt analyseret og debatteret af de to værns officerskorps. Perioden er sandsynligvis rammen for de mest intensive diskussioner i og mellem værnene i dansk forsvars historie. Søværnet havde været i gang længe. Søelieutenantselskabet var blevet oprettet i 1784 og havde siden 1827 i Tidsskrift for Søvæsen offentligt diskuteret alle elementer af deres profession. Hærens sagkyndige debat fik en ny ramme, da en gruppe officerer omkring artilleriofficeren kaptajn 8

9 Jesper Bahnson stiftede Det krigsvidenskabelige Selskab i I modsætning til Tidsskrift for Søvæsen blev det nye selskab og dets Militært Tidsskrift ikke kun et medie for fri faglig debat. De var fra starten væsentlige for kampen for de tekniske officerers forsvarsmodel, som oberst Kaufmann havde skitseret. Selskabet var overbevist om det nødvendige i en permanent befæstning af København på både sø- og landsiden og kæmpede offentligt for denne via tidsskriftets spalter. Højreregeringen støttede ikke Thomsens forslag, og i efteråret 1874 blev han afskediget og som trøst udnævnt til general. Den nye minister, general P. F. Steinmann, foreslog i begyndelsen af 1875, at man anvendte 12 millioner til søbefæstningen og 5 millioner til mindre anlæg ved bælterne. Fyn og måske også Jylland skulle også have deres befæstninger. Hærofficerer, der ønskede landbefæstningen, var stærkt utilfredse med forslaget og politiske højrekredse startede underskriftindsamlinger imod det. Som Thomsens forslag var Steimanns et uklart kompromis, der tog hensyn til marinens ønsker. Venstregrupperne ønskede som nævnt af forskellige årsager folket i våben. Et militsforsvar som det schweiziske var idealet. Der kom derfor intet ud af ministerens forslag, mens det lykkedes Ravn under forvirringen i slutningen af folketingsåret at få godkendt bevillingen af et panserskib. HELGOLAND var, da det indgik i flåden i 1879 med sine tons, efter tidens normer et slagskib og indtil 2004 det største skib i flådens historie. Panserskibet Helgoland Orlogsmuseet. Estrups anden krigs- og marineminister, ingeniørofficeren general Johan Dreyer, gjorde forberedelser til at samle hæren på Sjælland og til at etablere en feltbefæstning af København mod landsiden, som hverken han eller artilleristerne troede på. Hæren manglede blandt andet det moderne fæstningsskyts, som skulle danne en feltbefæstnings hovedbevæbning. Dreyer anså behovet for forsvarsinvesteringer at være på samlet 120 millioner, hvoraf de 100 millioner til befæstninger og 20 millioner til flåden, men den fæstningsskeptiske Estrup hindrede, at dette meget store beløb blev offentlig kendt. I begyndelsen af hans første regeringsperiode blev det derfor udviklingen omkring Danmark, der kom til at drive forløbet. Den internationale spænding mellem Storbritannien og Rusland fra 1876 til 1878 skabte frygt for en krig, hvor Danmark kunne blive involveret, og dette skabte øget interesse for forsvarets behov. Det var dog først ophævelsen - på Bismarcks initiativ - af 1866-Pragfredens 5 om folkeafstemning i Nordslesvigs nordlige distrikter, der, da den blev kendt i Danmark i begyndelsen af februar 1879, skabte det folkelige pres, som nogle år senere udløste fæstningsbyggeriet. 9

10 Der havde eksisteret et naivt håb om, at det sønderjyske problem ville blive løst ved en tysk regerings velvilje. Nu blev Tyskland opfattet som ubetinget fjendtligt, og man måtte skaffe sig et værn mod denne fjende. Artilleriofficeren Vilhelm Kaufmann, der tidligere havde markeret sig som ledende fæstningstilhænger, blev i begyndelsen af 1879 general og krigsminister. Han koncentrerede sig imidlertid i første omgang sammen med Niels Ravn, der samtidig var blevet marineminister, om at opnå en revision af forsvarslovene i stedet for direkte at søge et fæstningsbyggeri. Forslaget til de nye love blev fremlagt i oktober samme år. Forudsætningen var nu entydigt, at forsvaret skulle rettes mod et angreb fra en magt, der var overlegen såvel til lands som søs (dvs. Tyskland), dvs. Thomsens tredje mulighed. Hvis man kunne klare den situation, kunne man også håndtere mindre krævende opgaver. Nu måtte hæren koncentreres til Sjælland. Det skulle ske ved hjælp af flåden, der skulle kunne operere fra et støttepunkt ved Agersø. Københavns søbefæstning skulle være i stand til at sikre byen mod flådebombardement. På landsiden måtte man indledningsvis klare sig med feltbefæstninger. Forslaget lagde vægt på en fæstnings muligheder og afviste et forsvar baseret på en mobil hær og flåden. Ganske vist skulle den anvendelige del af den mobile hær forøges, men det centrale element var en fordobling af fæstningsartilleriet fra to til fire bataljoner, hvilket ville give styrke til også at bemande skyts på en landbefæstning. Den nye krigsminister havde ved sin ansættelse gjort sin artilleriofficerskollega Jesper Bahnson, nu oberst, til direktør i Krigsministeriet. Herfra drev hovedkraften bag Det krigsvidenskabelige Selskab hæren og Højre frem mod bygningen af landfæstningen. Det lykkedes Ravn at samle støtte til sin lov om søværnets organisation, mens noget tilsvarende ikke lykkedes for Kaufmann, på trods af et tæt samarbejde med venstrelederen Chresten Berg. De tre militære folketingsmænd fra Højre, krigshistorikeren oberst N. P. Jensen, den tidligere krigsminister general Christian Thomsen samt generalstabsofficeren Carl Tvermoes var alle infanterister. De opnåede udenom krigsministeren enighed med lederen af det moderate venstre, Frede Bojsen, og vægten blev entydigt lagt på den bedste del af den 10 mobile hær. Det var et nederlag for regeringen, at Kaufmann var blevet udmanøvreret, på trods af at Estrup egentligt ikke ønskede hans satsning på Københavns landbefæstning. I foråret 1881 blev Kaufmann derfor udnævnt til chef for hæren på Sjælland, mens marineministeren Niels Ravn også overtog krigsministeret. Mens Kaufmann og Bahnson således i første omgang tabte spillet om hærordningen, arbejdede tiden for dem. Ophævelsen af 5 havde udløst en voksende og landsdækkende forsvarsbevægelse, der arbejdede for at skaffe de befæstninger, som var nødvendige pga. Tysklands overlegenhed på havet og på landjorden. I sommeren 1879 opstod ideen om at starte denne nye forsvarsbevægelse, og den skabtes ved et møde i Ryslinge i september. I løbet af de næste måneder blev der oprettet foreninger til forsvarets fremme i alle dele af landet, begyndende med landsdelene vest for Storebælt. Bevægelsen var i princippet tværpolitisk. Den havde rødder i skyttebevægelsen, der i slutningen af 1860 erne var opstået i en folkelig reaktion på nederlaget. For Venstre repræsenterede skytterne det levende værn, for Højre var de symboler på forsvarsviljen. Bevægelsen havde også udgangspunkt i De danske Våbenbrødre, der var oprettet som en selskabelig forening for veteranerne fra de slesvigske krige. Meget hurtigt blev bevægelsens samlende sag befæstningen af København. Den fik i januar 1881 sit eget blad, Vort Forsvar, der udkom hver 14. dag. Foreningerne blev rammen om de officersforedrag om fæstningens nødvendighed, som Viggo Hørup i januar 1882 beskrev, som, at regeringen slap Officererne løs. Disse vandrende lirekasser, der snart enkeltvis snart i bander hjemsøger landet med deres kedsommelige fæstningsmusik.

11 Jesper Jespersen Bahnson sikrede igennem godt tyve års professionel, propagandistisk og politisk arbejde, at København fik en fast landbefæstning. Forsvarets Portrætsamling. Kampen mellem regeringen og Venstre blev i 1881 tilspidset under den såkaldte Visnepolitik, hvor flertallet i Folketinget fjernede udgiftsposter på finansloven, dog uden at stemme mod loven. I den stadig mere fastlåste indenrigspolitiske konflikt tog Ravn, der i foråret som nævnt også overtog krigsministerposten, skridt til at forberede fæstningsbyggeriet. I april gav han ordrer til udarbejdelse af tegninger til Middelgrunds- og Kastrupforterne under den forudsætning, at byggeriet skulle kunne holdes inden for 12 millioner. Man påbegyndte også projekteringen af en fæstningslinje fra Kalveboderne gennem Utterslev Mose til Øresund, en række forter nordvest for byen og den forberedte oversvømmelse af Lyngby Enge inden for en samlet ramme af 34 millioner. De sjællandske havne skulle sikres for 3 millioner og 4,5 million skulle anvendes til flådestationen ved Agersøsund. Af indenrigspolitiske årsager skulle der anvendes 2 millioner ved Lillebælt og ca. 3 millioner til et værk ved Helgenæs. Ingeniørkorpset fik ordre om at rekognoscere en ny feltbefæstning, der fulgte den nu forberedte permanente fæstningslinje. Ravn var klar over, at der ikke var mulighed for at få vedtaget fæstningsbyggeriet, men regeringen måtte ses at arbejde aktivt for fæstningssagen. Forsvarsbevægelsen var blevet stadig mere aktiv. Den indsamlede underskrifter i en henvendelse til kongen for at han skulle fremme en løsning. Christian 9. tog varmt mod henvendelsen, men understregede, at magten til at gøre det fornødne lå i Rigsdagen. I marts 1883 førte situationen til Viggo Hørups skelsættende tale i Folketinget, hvor han ikke alene tog afstand fra fæstningen, men fra alle forsøg på at skabe et meningsfuldt forsvar. Det var ikke Militærvæsnet, der sikrede landets ære, selvstændighed og udelelighed. Enhver tro på muligheden af et forsvar, var udtryk for en usund militaristisk tankegang. Han så frem til den periode, hvor ingen ærlig mand eller kvinde kunne opfatte et dansk forsvar som nyttigt. Talen udtrykte i koncentreret og overbevisende form den opfattelse, der godt 20 år senere skulle blive De Radikales forsvarspolitiske trosgrundlag. Det kom i meget høj grad senere til at præge den danske politiske elites syn på en national forsvarsindsats. 11

12 bidrage. Kongens svar udtrykte taknemmelighed for tilsagnene, men folk fra bevægelsen erkendte, at uanset størrelsen af eventuelt donerede beløb, kunne de ikke sikre bygningen af fæstningen, idet det var nødvendigt at ekspropriere den jord, der skulle anvendes. Byggeriet måtte være en statsopgave. Regeringschefen Jacob Brønnum Scavenius Estrup lod sig presse af den nationalistiske opinion og sit partis højrefløj til at bygge landfæstningen. Viggo Hørup, faderen til det næste århundredes danske forsvarspolitiske grundopfattelse. I 1882, 1883 og 1884 havde regeringen levet med forlig, der sikrede vedtagelsen af finansloven, på trods af, at forslagene til udbygning af forsvaret rutinemæssigt blev fjernet. På samme måde som en borgerlig regering hundrede år senere ikke betragtede sikkerhedspolitikken som et kabinetspørgsmål, levede Estrup-regeringen med, at dens officielle politik på forsvarsområdet til stadighed blev blokeret af Folketingets flertal. I 1884 blev modsætningsforholdet mellem de to partier imidlertid skærpet. Der var kredse i Venstre som så et væbnet oprør som nødvendigt for at vælte regeringen. Højre så det i stigende grad som nødvendigt at adoptere forsvarssagen Fæstningen som den fælles sag, som skulle legitimere kampen mod Folketingets flertal. Selv den landfæstningskritiske tidligere krigsminister Wolfgang von Haffner erkendte i december 1884 behovet. Presset fra Forsvarsbevægelsen var vokset. I sommeren 1883 havde den fået ideen til at fremme fæstningssagen gennem en frivillig selvbeskatning og havde i december samme år til kongen afleveret en henvendelse med over underskrifter af mænd, der var villige til at 12 Mest muligt af Fæstningen bygges I september 1884 tog Estrup det afgørende skridt at udnævne Direktøren i Krigsministeriet, oberst Jesper Bahnson til Ravns afløser som krigsminister. Bahnson havde som nævnt i en årrække været leder af kampen for at få landbefæstningen bygget. I februar 1885 sendte den nye minister en studie over det mulige byggeri til Estrup. Byggeriet skulle gennemføres hurtigst muligt. Der var igen et intenst spændingsforhold mellem Rusland og Storbritannien, som kunne udløse en storkrig. Angrebet kunne komme med kort varsel. Ved at udelade byggeriet af Middelgrundsfortet og afløse det med minespærringer, kunne forbedringen af søbefæstningen gennemføres på et år. Herefter ville fjenden være tvunget til at søge afgørelsen på land, hvilket gjorde landbefæstningen afgørende. Man havde ganske vist regnet med en byggeperiode på

13 Vestvolden på seks år, men det kunne gøres hurtigere. Forsvarsbevægelsen pressede Estrup for at opnå en tidlig påbegyndelse. Med regeringens provisoriske finanslov i april 1885 blev det muligt at dække udgifter, der var vedtaget af et af de to ting. Fæstningsbyggeriet var vedtaget af Landstinget, og visnepolitikken havde haft den for Venstre utilsigtede bivirkning, at den fyldte statskassen med de nødvendige penge. Byggeriet kunne iværksættes uden ny beskatning. I oktober samme år fremsatte krigsministeren på ny forslaget om befæstningsanlæg ved København. Søbefæstningen med Middelgrundsfortet ville kunne bygges for 14 millioner på syv år, landbefæstningen for 25 millioner på fem år. Samme måned kom attentatet mod Estrup, der bragte Venstre i defensiven og gav regeringen mulighed for at etablere et gendarmeri, der kunne sikre roen i landet. Til stor skuffelse for fæstningstilhængerne udnyttede regeringen ikke situationen til at gå hurtigt i gang med byggeriet. Estrup havde som nævnt altid været kritisk stemt over for landbefæstningen. I februar 1886 bad regeringen kun om midler til at bygge de to fløjværker til søbefæstningen Charlottenlund og Kastrup batterier og til forberedelse af oversvømmelsen af Lyngby Enge. Oversvømmelsen var også tænkt som en del af den mindre kontroversielle feltbefæstning omkring byen. Landstinget bevilgede endvidere 0,5 million til indkøb af fæstningsskyts. På trods af den nu uforsonlige politiske kamp om forsvaret markerede Venstre, at partiets modstand først og fremmest var rettet mod fæstningen. Således stemte venstrefolkene i finansåret for den betydelige udgift til produktion af moderne magasingeværer til hærens fodfolk. Hæren fik det gevær 1889, der forblev dens hovedbevæbning til Ved valget i januar 1887 viste det sig, at Estrup havde vurderet folkestemningen korrekt. Det gav et kraftigt ryk til højre, særligt i København. Bahnson blev valgt på Frederiksberg og vandt mandatet. Dette opmuntrede regeringen til at få provisorierne legitimeret af forsvarssagen. I foråret fulgte regeringen dog fortsat to spor. Man forelagde ganske vist forslag i Landstinget til landbefæstningen og til forbedringen af søbefæstningen med primært Middelgrundsfort, men på finansloven var der kun afsat 1,2 millioner til forberedelse af oversvømmelserne og til to foreløbige værker på Tinghøj-partiet, der skulle støtte eventuelle feltbefæstninger nordvest for København. Charlottenlund Batteri Rigsarkivet. 13

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Københavns nyere Befæstning

Københavns nyere Befæstning 541 398 Militære fagudtryk: Fort: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Søfort: Fort

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Peymann blev konstitueret som kommandant med uindskrænket militær magtbeføjelse

Peymann blev konstitueret som kommandant med uindskrænket militær magtbeføjelse Forsvarssamarbejdet mellem kanonbåde og landstyrker 1807 - de otte udfald mod fjenden. Af Henrik Saxtorph Henrik Saxtorph (*1955) er cand.phil. i historie med speciale i Københavns Søforsvar 1807. Fra

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 -

Indholdsfortegnelse - 1 - Indholdsfortegnelse Kap. 1.: Indledning... 3 Problemformulering og afgrænsninger... 3 Disposition... 7 Forsknings- og kildeoversigt...8 Kap. 2.: Forsvar og demokrati... 14 Forsvarsspørgsmålets rolle i

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Bidragyderne Margit Bech Larsen Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET. Fra 1860 til og med 1. verdenskrig.

Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET. Fra 1860 til og med 1. verdenskrig. Tøjhus- og Orlogsmuseets Skoletjeneste. DA KRIGEN BLEV INDUSTRIALISERET Fra 1860 til og med 1. verdenskrig. Formålet med dette undervisningsforløb er at fortælle historien om de nye industrifremstillede

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning København, og omegn 1865. Kortet viser terrænform, vandtilførslen til Søerne og befæstningsanlæggene. Der er 1 meters højdeforskel mellem kurverne. (Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, 1996). 140 Betonfæstningen

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014 DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig DEL 1 NUMMER 5 / 2014 FORSIDE: Officer ved Sikringsstyrken formentlig sammen med

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011 Michael H. Clemmesen Brevduer og fyrtårnsbesøg. Russisk efterretningsaktivitet og interesse i Danmark op mod 1. Verdenskrig. Denne artikel er den første af tre, som Ole Haaber opfordrede mig til at skrive,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling den 29. november 2012 kl. 19.30

Ekstraordinær generalforsamling den 29. november 2012 kl. 19.30 Referat af Ekstraordinær generalforsamling den 29. november 2012 kl. 19.30 Dagsorden 1. Grundig orientering fra formanden, herunder kredsens økonomiske situation 2. Gennemgang af det mulige omkring den

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere