INDHOLDSFORTEGNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE ... 2 ... 7 ... 20 ... 25 ... 34... 38 ... 45 ... 50... 53 ... 80... 82... 84"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROBLEMFELT/INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING MÅLGRUPPE METODE METODEOVERVEJELSER INTERVIEW METODE AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING VALG AF TEORIER PROJEKTETS TVÆRFAGLIGHED VALG AF EMPIRI KILDEKRITIK PROJEKTETS OPBYGNING MULTINATIONALE SELSKABER(MNS) SOM POLITISKE AKTØRER A.P. MØLLER-MÆRSK HISTORISK GENNEMGANG MAGTTEORI POLITISK MAGTTEORI ØKONOMISK MAGTTEORI KORPORATISMETEORI STYRINGSNETVÆRKSTEORI OVERLAPPENDE STYRINGSNETVÆRK DEMOKRATITEORI NORDISKE DEMOKRATITEORIER DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE BESKRIVELSE AF SKATTEPAKKEN ANALYSE APMM & STATEN - ØKONOMISK PERSPEKTIV ANALYSE AF MAGTUDØVELSEN I SKATTESAGEN DELKONKLUSION MAGTUDØVELSEN I SKATTESAGEN UD FRA ET ØKONOMISK PERSPEKTIV DELKONKLUSION KORPORATISME ANALYSE DELKONKLUSION ANALYSE AF STYRINGSNETVÆRK DELKONKLUSION DEMOKRATIANALYSE ANALYSE AF DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 1 Problemfelt/indledning Den globale landsby er et begreb, der hyppigt benyttes af politikere og finansfolk rundt omkring i verden. Begrebet dækker over en verden, der dag for dag bliver mindre; dette sker blandt andet igennem udveksling af kulturer, policy making og netværk på kryds af landegrænser samt en konstant udvikling og forbedring af teknologi, såsom internet og transportmidler. Globaliseringen har gjort det muligt at operere på tværs af grænser, hvilket mange store virksomheder har benyttet sig af. Der dannes blandt andet globale varekæder, da det er en måde, hvorpå de kan maksimere deres fortjeneste samt opnå indflydelse. De største multinationale selskaber(mns) har i nogle tilfælde så store økonomiske ressourcer, at de har mulighed for at udøve magt helt oppe på det højeste politiske niveau. På den måde kan de helt store MNS er have indflydelse på, at politikerne tilpasser sig deres vilje. I nogle tilfælde ses det også, at virksomhederne selv sidder med til bords når konkrete lovforslag udformes. De multinationale virksomheder har et betragteligt politisk kort på hånden, idet staterne har stor interesse i at fastholde disse virksomheder i landet på grund af de forskellige økonomiske fordele, som arbejdspladser og skatter tilfører. Dette kan de benytte sig af ved true med at flytte deres filialer til andre lande, hvis ikke regeringen tilpasser sig deres ønsker. Dette er en af måderne, hvorpå de kan presse staten til mere politisk indflydelse. Denne tendens ses også i Danmark, hvor de største virksomheder i stadig større grad favoriseres på grund af deres magt. Korporatisme og netværksstyring er blevet en udbredt måde for regeringen at få input fra eksperter og interesseorganisationer idet ekspertviden er påkrævet når lovforslag skal forberedes. Derfor bliver virksomheder og andre, der har specialviden eller særlig indsigt på et område, inviteret til at sidde i udvalg, der skal forberede lovforslag til Folketinget. Her er en stor mulighed for virksomhederne til at påvirke processen og den endelige lov. Lobbyisme er endnu en måde, hvorpå virksomhederne kan udøve politisk indflydelse. Her har virksomhederne mulighed for at forklare politikerne deres synspunkter og forsøge at påvirke politikerne. 2

3 En af disse multinationale virksomheder i Danmark er virksomheden A.P. Møller Mærsk(APMM), som er Danmarks ubetinget største virksomhed og som står for ca. 10 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (BNP)(Togeby 2006: 206). Forholdet mellem APMM og staten bygger på gensidig afhængighed, idet APMM har brug for, at regeringen er med til at lave lovforslag, som kan forbedre koncernens konkurrenceevne, ikke blot i Danmark, men også globalt. Staten har derimod brug for APMM s investeringer i landet, heriblandt de mange arbejdspladser, som virksomheden står for. Den danske stat har derfor en stor interesse i at fastholde APMM i landet. Hvis virksomheden flyttede deres filialer til udlandet, ville staten miste betydelige summer i skatteindtægter og andre investeringer, som APMM hvert år foretager i Danmark. Netop denne trussel har APMM benyttet sig af flere gange siden deres stiftelse tilbage i 1904(Lambek 2006: 492). Et eksempel på den indflydelse, APMM har på den danske lovgivning, ses for eksempel i sagerne omkring Nordsøolien og værftsstøtten til blandt andet Lindøværftet, som APMM ejer. Her var der stor uenighed imellem politikerne og ledelsen hos APMM, men i sidste ende blev det i stor udstrækning, som virksomheden ønskede det. Dette er et eksempel på, hvordan en stor koncern som APMM kan være med til at bestemme, hvordan love skal udformes. APMM er ofte i mediernes søgelys, for nylig angående en ny skattelovgivning, som ville tvinge virksomheden til at betale mere i skat, da det ville mindske deres fradrag. Dette resulterede i en kort udtalelse i dagbladene fra virksomheden, hvoraf det fremgik, at man overvejede at flytte sine aktiver til et andet land, hvis det nye lovforslag blev en realitet. Dette blev prompte besvaret af regeringen, som svarede, at forslaget bare var et udkast, og at man var mere end villig til at høre de store virksomheders bekymringer vedrørende lovforslaget. Denne sag illustrerer igen meget godt, hvilken politisk indflydelse APMM har i Danmark. Spørgsmålet er, om virksomhedernes voksende indflydelse på den danske policy making igennem netværksstyring og ved brug af magt har betydning for det danske demokrati, der bygger på en ligelig deltagelse på tværs af klasser i samfundet. 3

4 1.2 Problemstilling Fredag den 2. februar 2007 bragte Politiken en forsideartikel med administrerende direktør og skibsreder i APMM, Jess Søderbergs udtalelse om, at virksomheden ikke kunne acceptere Skatteministeriets seneste skatteudspil. Hvis forslaget blev gennemført, ville APMM overveje at flytte dele af koncernen til et land med et mere erhvervsvenligt klima (Politiken 2. februar 2007). Denne artikel var blandt andet årsag til, at vi valgte at skrive om multinationale selskaber og deres indflydelse på demokratiet i Danmark. Ville APMM have magt til at tvinge regeringen til at ændre lovforslaget, eller var det bare en tom trussel? Vi er på forhånd velvidende om, at APMM har magt og indflydelse på politik i Danmark. Dette ses blandt andet i de alment kendte historier om Mærsk McKinney Møller, som i egen person møder op på statsministerens kontor, hvis et anliggende berører hans virksomhed. Vores hovedinteresser var efterfølgende, hvordan APMM som et multinationalt selskab opnår indflydelse på dansk politik, og hvilke midler selskabet gør brug af for at opnå indflydelse. Dernæst fandt vi det interessant at undersøge, hvilke eventuelle konsekvenser virksomhedens magt kunne have for demokratiet i Danmark. På baggrund af disse interesser lyder vores problemformulering som følgende: 1.3 Problemformulering Hvorledes kan A. P. Møller - Mærsk påvirke den politiske beslutningsproces i Danmark, og hvilke konsekvenser kan det have for demokratiet? 1.4 Diskussion af problemformulering Vi har i vores problemformulering på forhånd antaget, at APMM som Danmarks største virksomhed har magt. Dette vil vi redegøre for i projektet. Man kan hævde, at konsekvenser er et negativt ladet ord i denne sammenhæng, men vi har valgt at se bort fra normative problemstillinger og tager ikke stilling til, hvorvidt det er positivt eller negativt, at APMM s eventuelle magt har konsekvenser for 4

5 det danske demokrati. Vi vil udelukkende fokusere på, hvilke konsekvenser det vil have for demokratiet. 1.5 Begrebsafklaring APMM: I projektet har vi valgt at forkorte koncernen A. P. Møller Mærsk, som APMM. Den danske demokratiopfattelse: Den danske demokratiforståelse bygger under forudsætningen af den repræsentative demokrati, hvor befolkningen vælger de repræsentanter, som repræsenterer deres holdninger. Den politiske beslutningsproces: I projektet bliver begreber som den politiske beslutningsproces, den politiske lovgivningsproces, lovgivningen etc. brugt under den samme fællesnævner. Det vil sige, at vi ser bort fra eventuelle forskelle, der kunne være i forståelsen af disse betegnelser og ser dem udelukkende som et fælles begreb. Beslutningsprocessen dækker i projektet over hele den proces, et lovforslag kommer igennem, lige fra det lovforslagsforberende arbejde til den endelige vedtagelse i Folketinget. Det politiske system i Danmark - Parlamentarisme: Det politiske system i Danmark er bygget op efter parlamentarismeprincippet, hvilket vil sige at regeringen ikke må have et flertal imod sig i Folketinget når de vedtager lovforslag. Dette kaldes negativ parlamentarisk og betyder, at regeringen skal fratræde, såfremt at et flertal i folketinget vedtager en mistillidsordning. Lobbyisme: Betegnelse for organiserede forsøg på direkte at påvirke en beslutningsproces, uden om de formelle indflydelseskanaler. MNS: Multinationalt selskab går i dette projekt under forkortelsen MNS. Nordisk demokrati: En fællesbetegnelse for Alf Ross og Hal Kochs demokratiteori om deltager- og lighedsprincippet. 5

6 Policy making: Processen hvor regeringer oversætter deres politiske visioner til programmer og handlinger, kaldes policy making. Politiske magthavere: Vi definerer de politiske magthavere som de folkevalgte politikere, samt deres embedsmænd. 1.6 Målgruppe Projektet er skrevet til læsere, som er på samme vidensniveau som vi selv var på, da vi begyndte på andet semester. Det betyder, at nøglebegreber og teorier, vi ikke selv havde stiftet bekendtskab med inden projektets begyndelse, vil blive redegjort for. Derimod vil vi ikke uddybe teorier, vi allerede er bekendt med fra kurserne på første semester. Derfor kan nogle afsnit i projektet forekomme en smule kortfattede, men dette vil vi naturligvis gøre opmærksom på før de respektive afsnit. Vi har valgt denne målgruppe af to grunde; for det første er vi på andet semester, hvilket betyder, at vi ville have svært ved at skrive en rapport, som henvendte sig til en målgruppe, som allerede havde afsluttet en uddannelse ved universitetet - i og med at vores grundviden på diverse områder langt fra er bred nok endnu. For det andet mener vi, at dette valg betyder, at læseren samtidig kan få et godt indblik i vores udvikling, idet projektet dermed afspejler vores læringsproces igennem projektets forløb. 6

7 2 Metode 2.1 Metodeovervejelser Vi vil bruge vores teori som udgangspunkt i analysen og afprøve dem i forhold til den seneste skattepakkesag. Ved at inddrage denne i vores projekt, får projektet en aktuel vinkel. Vi har valgt at forsøge at arbejde deduktivt. Man kan dog diskutere, hvorvidt projektet kan defineres som udelukkende deduktivt, i og med at projektet bygger på en problemformulering. Hermed kan der argumenteres for, at projektet allerede her har bevæget sig over i den abduktive arbejdsmetode, idet der på denne vis tages udgangspunkt i en undren, som knytter sig til den abduktive tilgangsmetode. På trods af dette har vi alligevel valgt at forsøge at opbygge projektets form deduktivt. Dette har betydet at vi har lagt meget vægt på teorilæsning idet analysens kvalitet afhænger af disse. Teorierne vil lægge til grund for de logiske slutninger vi drager i analysen. Vi har valgt ikke at benytte nogle deciderede arbejdsspørgsmål i vores arbejdsproces. Derimod har vi opstillet erkendelsesopgaver i løbet af projektarbejdet, dog ikke nedskrevne. Erkendelsesopgaverne har eksempelvis været at opsøge fakta vedrørende magtindikatorer såsom konkrete ressourcer og disses betydning for det danske BNP. 2.2 Interview metode For at få en anden tilgangsvinkel til vores projekt, har vi valgt at bruge interviews. Med interviews har vi forsøgt at få svar på spørgsmål, som vi ikke mener, er uddybet nok i det læste empiri. APMM er en virksomhed, som mange har en holdning til og en mening om. Vores interview er en primær kilde og har derfor været en anden form for kilde, end meget af den empiri vi har læst, som i de fleste tilfælde har været sekundære 7

8 kilder. Dermed har vi forsøgt at få en blanding af kilder for at øge gyldigheden i projektet. Der var naturligvis mange personer, som vi har ønsket at interviewe og gøre brug af i vores projekt. Derfor har vi tidligt i projektets forløb sendt interviewforespørgsler til Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, APMM, journalister fra dagbladene Politiken og Berlingske Tidende, politikere samt historikere. Desværre formåede vi ikke at få en aftale i stand med APMM. Vi vidste fra begyndelsen, at APMM er en lukket virksomhed, og at de ofte ikke ønsker at deltage i hverken interviews eller anden form for kontakt. Skatte- og Erhvervsministerierne var meget sene til at behandle vores forespørgsel og skrev sent tilbage i projektforløbet, at de desværre ikke kunne hjælpe os. Vi forsøgte at få kontakt til embedsmænd, som havde deltaget i udformningen af skattepakken. En politiker, som har været meget fremtræden med sin kritik af APMM, er Frank Aaen fra Enhedslisten. Frank Aaen har igennem sit politiske virke og sit engagement i Kritiske Aktionærer formået at skabe en debat omkring APMM. Derfor ville han være interessant at interviewe Desværre har Frank Aaen ikke haft tid til et interview, derudover ønskede han ikke at besvare vores spørgsmål over . Ligeledes vil historiker, forfatter og filosof Ole Lange være en relevant person at interviewe. Han har enorm viden om den historiske side af APMM, og har ved tidligere lejligheder deltaget i debatten om APMM i medierne. Ole Lange ville kunne hjælpe os med det historiske perspektiv og kunne give os en god baggrundsviden for vores projekt. Efter at have haft en meget positiv mailkorrespondance med Ole Lange, hvor han udviste stor interesse for vores projekt, blev Ole Lange desværre syg under projektforløbet, og var derfor forhindret i at deltage i vores projekt. Vi fik desværre aldrig svar fra journalist på Berlingske Tidende, Søren Domino. En aftale med ham havde været interessant, da Berlingske Tidende ofte har skrevet om APMM. Desuden har Berlingske Tidende tidligere været ejet af netop APMM og har derfor haft tætte relationer med virksomheden. Derimod fik vi skabt en god kontakt til Politikens erhvervsjournalist, Bjørn Lambek, som fra begyndelsen udviste interesse for vores projekt. Vi fik hurtigt et 8

9 interview med ham, hvor vi fik mulighed for at kunne stille ham spørgsmål om APMM og deres rolle i samfundet. Bjørn Lambek har en stor viden om APMM eftersom han har været medforfatter til en biografi om Mærsk McKinney Møller, som vi læste i begyndelsen af projektet. Vi valgte at møde op to fra vores gruppe, da vi mente, at det ville virke noget overvældende, hvis han skulle forholde sig til seks personers spørgsmål. Den ene interviewede Bjørn Lambek, og den anden skrev noter til opfølgende spørgsmål. Selve interviewet foregik i Politikens Hus og varede ca minutter. At vi kun har opnået et interview, har været skuffende for os. Vi er dog af den opfattelse, at vi ikke har kunnet handle anderledes, da vi allerede tidligt i projektet fik aftaler i stand med Frank Aaen og Ole Lange, som dog ikke havde mulighed for at opfylde disse aftaler. Dette har naturligvis svækket vores mulighed for at indsamle primær empiri til vores analyse, men vi mener dog, at vores interview med Bjørn Lambek har været givtigt. Spørgsmål stillet til Bjørn Lambek: Hvordan mener du, at APMM påvirker det danske demokrati, og hvilke konsekvenser har det? Hvordan bruger APMM lobbyisme? Er det realistisk, at Mærsk gør noget ved deres trussel? Mener du, at Søderbergs udtalelse til Politiken var gennemtænkt eller et hurtigt udspil? Hvordan har politikernes reaktion været på Mærsks udspil? Hvordan er Mærsks magt i forhold til andre store og mellemstore virksomheder i styringsnetværk? Hvilken konsekvens vil det have for den danske økonomi, såfremt APM vælger at flytte sine aktiviteter til udlandet? Hvilke netværk deltager Mærsk i? Mærsk magt i Danmark? Større eller mindre? 9

10 Vil APMM have tilsvarende magt i udlandet, såfremt virksomheden flytter sine aktiviteter dertil? Samarbejder transnationale selskaber for at forbedre deres vilkår? Hvilken indflydelse tror du, at kritiske aktionærer har på APMM s strategier? Skal APM have særbehandling ifht. skat og vilkår, i og med at de er Danmarks største virksomhed? 2.3 Afgrænsning og begrænsning Projektet er udarbejdet med henblik på at anvende politologisk og økonomisk teori, eftersom vores problemstilling omhandler magt i forholdet mellem staten og erhvervslivet. Vi har valgt at benytte APMM som aktør for at konkretisere problemstillingen. Derudover er APMM valgt på baggrund af, at det er en dansk multinational virksomhed, og dermed har empiriindsamlingen været lettere tilgængelig, på trods af, at det er en tillukket virksomhed, der, som nævnt tidligere, har afslået en forespørgsel fra vores side om at afgive et interview. Dette har gjort det vanskeligere specifikt at vise APMM intentioner i forhold til den aktuelle skattepakkesag, som vi har valgt for at afgrænse os fra tidligere opgør mellem APMM og den danske stat. Vi vil komme med korte eksempler på tidligere episoder, hvor APMM og staten har samarbejdet eller været uenige for at lette forståelsen for læseren. Vi vil dog undlade at analysere disse eksempler nærmere, men blot konstatere, at APMM har haft en lang historie med opgør og samarbejde med den danske stat. En anden begrænsning er som nævnt tidligere vores manglende interviews med professor Ole Lange og Folketingsmedlem og formand for Kritiske Aktionærer, Frank Aaen. Det havde været vores hensigt at benytte deres viden omkring APMM i vores analyse, men da de begge blev forhindret i at deltage i de interviews, som de ellers havde indvilget i at tage del i, må dette blive en væsentlig begrænsning i vores empiriindsamling. Specielt interviewet med Ole Lange begrænser vores mulighed for at analysere styringsnetværk, eftersom han har kendskab til forskellige netværk, hvori APMM er repræsenteret. Det har derfor været vanskeligt at påvise, hvilke netværk APMM sidder i, og hvordan forhandlingerne 10

11 i sådanne netværk forløber, eftersom det foregår bag lukkede døre. Dette har besværliggjort vores analyse af styringsnetværk og har gjort, at vi har været nødsaget til at antage forskellige scenarier i vores gennemgang af APMM indflydelse i disse netværk. Gennemgangen af skattepakkesagen har også været præget af nogle begrænsninger, da vi har stykket udspillet sammen ud fra avisartikler fra de største danske dagblade. Dette efterlader en vis usikkerhed, eftersom disse medier ofte har en sensationspræget tilgang til sager, hvor der er uenigheder imellem store aktører, som den danske stat og det danske erhvervsliv, herunder APMM. Vi nævner begrebet diskurs flere steder i projektet, men vi har valgt ikke at analysere ud fra diskursteori, men udelukkende som et begreb til at hjælpe med forståelsen i de enkelte afsnit, hvor det bliver benyttet. Vi er velvidende om, at det kunne have tilført projektet et ekstra aspekt, hvis vi havde valgt at benytte diskursteori som et separat afsnit, men vi har valgt at afstå fra dette, eftersom omfanget af vores projekt er begrænset. I teori samt analyse afsnittet for Demokrati inddrager vi den traditionelle parlamentariske styringskæde, samt Kochs og Ross klassiske definition på demokratiet i Norden. Vi er klare over at det politiske system i dag er mere komplekst bygget end hvad der er antaget i den parlamentariske styringskæde, men inddrager den for at give et billede på den klassiske demokrati opfattelse og drage paralleller til demokrati opfattelsen i forhold til Skattesagen. I analysen opstiller vi den parlamentariske styringskæde samt de vigtigste aktører som påvirker den, men som ikke er repræsenteret; EU, Medier, Domstolene samt interesseorganisationerne. Af disse aktører analysere vi kun ud fra medierne, samt interesseorganisationerne, da vi ikke finder de andre aktører relevante i forhold til APMM s virkning på skattesagen. 11

12 2.4 Valg af teorier Politologisk magtteori Der findes utallige definitioner på begrebet magt. Den kumulative magtteori om de fire magt dimensioner er nok den mest udbredte måde at forstå magt på. Slår man op i et leksikon er det disse, som bruges til at beskrive de forskellige former for magt. 1 Vi har dog valgt at begrænse omfanget af vores beskrivelse af de fire magtdimensioner. Dette valg er truffet på den baggrund, at teorien er en del af første semesters pensum. Vi mener derfor ikke, at en uddybende definition af teorien er nødvendig, idet vores projekt som tidligere nævnt henvender sig til læsere, der befinder sig på samme faglige niveau, vi var på, da vi startede skriveprocessen. Vi mener dog, at det er relevant at give en beskrivelse af de fire dimensioners hovedpointer, idet de indgår som en integreret del af vores magtteori. Magtteorien vi har valgt at benytte, bygger på de tre hovedtyper, som er henholdsvis: magt som en besiddelse, strukturel magt og magt som relation mellem aktører. Denne teori er valgt på det grundlag, at vi ser den som mere præciseret i forhold til magtforhold i det politiske liv. Vi vil i analysen forsøge at afprøve dens principper på eksemplet med skattepakken. Økonomisk magtteori Det er begrænset, hvor meget materiale der findes om økonomisk magtteori; det har derfor til tider været en langsommelig proces at udvælge en teori, som beskæftiger sig med økonomiske magtrelationer. Vi har dog fundet frem til en lektor ved navn Jerry L. Petr, som har udarbejdet teorien ud fra et amerikansk perspektiv og dermed arbejdet med økonomisk magt i det amerikanske samfund. På trods af dette findes der stadig vigtige elementer i teorien, som kan relateres til 1 MAGT: Begreb, som ikke lader sig definere entydigt. Direkte magt kan defineres som en persons eller en gruppes evne til at gennemføre sin vilje eller sit mål på trods af en tydelig modstand. Det er en ret synlig form for magt. Indirekte magter en persons eller gruppes evne til at få tilgodeset sine interesser uden nødvendigvis at foretage sig noget, men alene i kraft af at besidde nogle magtressourcer, som evt. kan bringes i anvendelse [...] Her er magten ikke altid helt synlig, og endnu vanskeligere at øjne er det magtbegreb, der anvendes i teorien om»ikkebeslutninger«( non-decision-making). Her består magten i at bestemme, hvilke sager der skal, og ikke skal, træffes beslutning om. [...]I et par andre magtdefinitioner er aktørerne ikke så tydelige. Det drejer sig om den anonyme eller strukturelle magt, der er til stede i institutioner eller systemer. (Svane Hansen 2000:239) 12

13 det danske samfunds magtstrukturer. Teorien bygger på tre faktorer, som kan føre til økonomisk magt, henholdsvis policy formulation, policy implementation og policy interpretation. Disse tre metoder, hvorigennem en aktør kan opnå økonomisk magt, finder vi relevante, idet de stiller en spændende problemstilling, som vil kunne give os et mere nuanceret indblik i skattesagen og dermed gøre det muligt at undersøge, hvorvidt disse tre metoder er blevet anvendt af APMM i et forsøg på at opnå indflydelse på policy processerne. Korporatismeteori Vi har valgt at benytte korporatisme som teori, eftersom vi mener, at den har stor relevans i forholdet mellem stat og interesseorganisationer. Vi har de seneste årtier set flere eksempler på APMM s samspil med den danske stat. Som eksempel kan nævnes statens støtte til skibsværfterne, hvor Lindøværftet, som er ejet af APMM, fik en betragtelig økonomisk støtte, eftersom APMM havde en stor indflydelse i et udvalg, som staten havde nedsat for at afhjælpe de danske skibsværfters økonomiske problemer. I særdeleshed Lindøværftet(Blom-Hansen & Daugbjerg 1999: 73). Vi mener, at der kan drages paralleller til den seneste skattepakke, hvor APMM har haft lignende indflydelse på lovforslaget. Netværksteori Vi har valgt at bruge netværksstyringsteori, da vi har en formodning om, at APMM deltager i styringsnetværk i et forsøg på at opnå mere politisk indflydelse. Denne antagelse bygger på, at statens monopol på politisk styring er blevet brudt, så det ikke kun er de formelle statslige aktører, der har indflydelse, men at også uformelle aktører er kommet på banen og er med inde i den politiske styring. Overgangen bliver kaldt fra government til governance. Vi har valgt at anvende Eva Sørensen og Jacob Torfings bog om netværksstyring, da den kan bruges til at give et samlede overblik over netværksstyringsteorien. Derudover bruger vi den norske bog Sosiale nettverk og økonomisk makt, skrevet af Sigmund Grønmo og Trond Løyning. Den er skrevet ud fra den norske magtudredning, og den omhandler blandt andet overlappende styringsnetværk, som redegøres for i teoriafsnittet, dog undlader vi at analysere ud fra alle aspekter af denne teori, herunder blandt andet teorien om direktørkontrol. 13

14 Demokratiteori Vi har i vores demokratiteoriafsnit valgt at lægge vægt på de to klassiske teoretikere Hal Koch og Alf Ross som en definition på, hvordan demokratiet i Danmark skal opfattes i sammenhæng med vores problemformulering. Både Koch og Ross har diskuteret, hvordan man bør definere demokratiet i Norden. I Kochs bog Hvad er demokrati? fra 1945 beskriver Koch demokratiet som at være et livssyn, som hele tiden udvikler sig gennem samtalen. Ross tog et skridt videre og udgav i 1946 bogen Hvorfor demokrati? hvor han gjorde rede for demokratiet som en politisk styreform, som bruges, når folket skal træffe fælles beslutninger. Begge teoretikere arbejder med det repræsentative demokrati, og det er derfor, vi har valgt at arbejde netop ud fra disse forudsætninger omkring folkets måde at opnå indflydelse i den politiske beslutningsproces. Vi vil dermed også beskrive, hvordan et lovforslag gennemgår den beslutningsproces, og hvem der har indflydelse i denne. I analysen vil vi tage fat i diskussionen om, hvorvidt denne demokratiform bliver svækket, når én bestemt folkemængde eller virksomhed får indflydelse udenom de demokratiske processer. Af litteratur til Magtteori samt demokratiteori har vi brugt bøger som er skrevet på baggrund af Magtudredningen, som folketinget valgte at gennemføre i Magtudredningen er en analyse af demokratiet og magten i Danmark og heraf er der blevet udgivet en række bøger, bl.a. De som meget har... Store danske virksomheder som politiske aktører og Demokrati, magt og politik i Danmark begge bøger af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard, samt Magten i Danmark af Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, hvilket er en opsamling af Magtudredningens analyser. Vi finder at disse bøger har en høj pålidelighed, da skribenterne til disse indgår i den forskningsledelse nedsat af Folketinget, som står bag denne udredning. 14

15 2.5 Projektets tværfaglighed For at besvare vores problemformulering, hvor magtudøvelsen er et vigtigt område at belyse, har vi valgt at benytte politologiske teorier og begreber i sammenspil med økonomiske. Man ville måske kunne argumentere for, at projektet også har en sociologisk vinkel, da begrebet magt også indeholder sociologiske aspekter. Flere sociologer har beskæftiget sig med magtbegrebet blandt andet medforfatteren til Kontrol i det stille, Søren Christensen. Det sociologiske aspekt har vi valgt ikke at fokusere på i opgaven, men man vil dog enkelte steder kunne hævde, at der er en sociologisk vinkel. Grænsen imellem økonomisk og politologisk magt er dog svær at skelne fra hinanden, men magt bliver oftest beskrevet af politologer, eftersom at økonomer hovedsageligt har beskæftiget sig med økonomiske forhold i samfundet og har overladt dele af det økonomiske magtbegreb til politologer(grønmo2003: 13). Men da vores økonomiske magtteori er skrevet af økonomen Jerry L. Petr, mener vi, at vores projekt har en økonomisk dimension sammen med den politologiske. Derudover har vi analyseret APMM s indflydelse ud fra et makroøkonomisk perspektiv. Dette er med til at øge tværfagligheden i vores projekt. Vores studie af APMM, både som virksomhed og som politisk aktør, giver en forståelse af økonomiens politiske kræfter. APMM har om nogen dansk virksomhed formået at bruge disse kræfter til at udøve indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. 2.6 Valg af empiri Til at underbygge vores konklusioner i analysen har vi anvendt både primær- og sekundærlitteratur. De primære kilder består udelukkende af et interview, og den sekundære litteratur består af: bøger om APMM, internetsider fra forskellige organisationer samt avisartikler vedrørende APMM og skattepakken. Det kan være fornuftigt at benytte både primær- og sekundærlitteratur, da det kan være med til at øge gyldigheden. En sekundær kilde giver ikke altid et reelt bil- 15

16 lede af virkeligheden, da sekundære kilder er blevet bearbejdet af flere forskellige aktører. Vi har derfor valgt at bruge et interview med en person, som besidder en stor viden inden for området. Det vil vi bruge til at udarbejde analysen, men vi er dog opmærksomme på, at de svar vi får, kan være farvede af den interviewedes personlige holdning. I projektet har vi brugt skattesagen, som er af nyere oprindelse. Derfor har vi ikke kunnet finde nogen bøger om emnet eftersom skattesagen er nyere dato derfor har vi valgt at bruge artikler fra forskellige tidsskrifter til at beskrive og søge information om skattesagen. Idet vi har valgt at bruge artikler fra mange forskellige tidsskrifter, sikrer vi os også, at vi ikke bliver påvirket af et bestemt tidsskrifts holdning. 2.7 Kildekritik Sebastian Olden-Jørgensen definerer i bogen Til Kilderne! kildekritik som: den kritiske refleksion over forholdet mellem kilderne og historikerens rekonstruktion af den fortidige virkelighed. (Olden-Jørgensen 2001: 17) Selvom det er en definition, der er relateret til historiefaget, finder vi den også brugbar i en samfundsvidenskabelig kontekst. Det handler om at kunne analysere kilden kritisk i forhold til den virkelighed og den tid, den er fra for at nå ind til kernen og det faktiske indhold i kilden. Samtidig kan man sige at: en kilde er først en kilde, når den er en kilde til noget, og kilde til noget bliver den først, når den bliver sat i relation til et spørgsmål, det være sig nok så vagt. (Olden-Jørgensen 2001: 49) Kilder kan opdeles i primære og sekundære. Den primære kilde er en slags førstehåndskilde, hvor der ikke refereres til tidligere/andre kilder. Et eksempel på en 16

17 primærkilde kunne være vores interview med erhvervsjournalisten, Bjørn Lambek. Den information, vi får igennem ham, har ikke været videregivet eller behandlet af andre. Havde vi derimod læst om interviewet i et dagblad og brugt dette som kilde, havde det været en sekundær kilde. Det er dog ikke altid, man kan stille sine kilder så skarpt op. Hvis vi tager eksemplet fra før med vores interview med Bjørn Lambek, kommer de udtalelser på baggrund af hans brug af empiri og kilder. Derfor kan man argumentere for, at nogle af Bjørn Lambeks udtalelser kan betegnes som sekundære kilder. Samtidig kan man adskille de forskellige udsagn fra kilden. Er udsagnet kognitivt, betyder det, at det er et eksisterende sagligt udsagn. Er udsagnet derimod, som tingene burde være, betegnes det som normativt. Slutteligt vil et udsagn også kunne betegnes som performativt, hvilket betyder, at man ser en kildes udsagn som en handling eller handling deraf. I kildekritikken kan man også se på, hvilken tendens ens kilde har. Det er ofte tilfældet, at kilden har valgt at fokusere på nogle perspektiver i en sag, men har udeladt nogle med overlæg. Med andre ord kan kilden vælge sine oplysninger og prioritere herefter. Typisk er kilder, der strider mod tendensen, mere brugbare, end kilder, der følger tidens tendens, men den bedste metode til at finde tendensen i en tekst er ved sammenligning med andre tekster(olden-jørgensen 2001: 55). Når man skriver et projekt, er det meget vigtigt at forholde sig kildekritisk. Næsten ligegyldigt, hvilke emner man skriver om, vil man komme ud for at skulle vælge og fravælge i en stor mængde kildemateriale. Der findes ikke altid et facit på, hvilke kilder, der er relevante og hvilke, der er irrelevante. Vi har fokuseret på kilder, som vi mener vil være troværdige i forhold til vores projekt. For at få en nuancering har vi forsøgt at vælge kilder, som både er for og imod MNS er og dermed se samme sag fra flere vinkler. Dette er dog ikke altid lykkedes, men vi har været opmærksomme på dette i de enkelte tilfælde, der har været. I vores projekt har vi naturligvis brugt store mængder af empirisk materiale. Først og fremmest har vi brugt litteratur om både MNS er, diverse teorier samt om APMM ikke mindst. Under litteratur hører også artikler og uddrag fra dag- 17

18 blade og magasiner. Især med hensyn til dagblade og trykte blade generelt har vi været opmærksomme på, at denne form for medie ofte er mere sensationspræget end mange andre medier. Her er oplag og indtægter oftest vægtet højere end saglige kognitive udsagn, og ejerskabet af disse medier er ofte politisk. Desuden har vi brugt internettet som kilde. Her har det været muligt at indsamle nyttige nøgletal om APMM, tal fra Danmarks statistik. Derudover har vi også brugt interviews. 18

19 2.8 Projektets opbygning - Projektdesign Problemfelt Metode MNC redegørelse Magtteori Økonomisk magtteori Korporatismeteori Styringsnetværksteori Demokratiteori Opsamling af teori Skattesagen Analyse af magtteorierne i Skattesagen Analyse af styringsnetværksteori og korporatisme i Skattesagen Analyse af demokratiteorien i Skattesagen Delkonklusion Delkonklusion KONKLUSION Perspektivering 19

20 3 Multinationale selskaber(mns) som politiske aktører Multinational Firm: One in which, both structurally and policy-wise, foreign operations are co-equal with domestic... Decisions remain nationally based for ownership, and headquarts management remains uni-national. (Peterson 1988: 46) APMM er en multinational virksomhed(mns), hvilket vil sige, at det er et selskab, der driver virksomhed på tværs af landegrænser, ejerforhold, administration, markedsføring og skat og er eksempler på områder, der kan krydse landegrænser, når virksomheden opererer i flere lande. Hovedsædet bliver derimod ofte i moderlandet sammen med ejendomsretten og den administrative kontrol. Der findes store multinationale virksomheder i verden, og de har tilsammen udenlandske filialer(grønmo 2003: 288). Disse virksomheder er i besiddelse af enorme formuer, og de rigtig store firmaer har omsætninger større end mindre landes bruttonationalprodukter. Den økonomiske kapacitet, som disse firmaer råder over, betyder, at de har stor økonomisk indflydelse, og med det kommer ofte også politisk indflydelse, da de ofte er tæt forbundet. Denne indflydelse kan være direkte og åben eller indirekte og skjult. De multinationale firmaer har stor interesse i at være aktive i den globale politik og interagerer derfor ofte med stater. Dette ses oftest, når stater laver politiske tiltag, der kan ramme virksomhederne økonomisk. Når det sker, har de multinationale virksomheder forskellige muligheder for at udøve indflydelse på staters beslutningsproces: Indirekte ved, at virksomheden beder sin egen regering om at lægge pres på den anden regering. Indirekte ved at stille et politisk spørgsmål i en international organisation. Direkte i hjemlandet ved at kontakte det pågældendes lands ambassade. Direkte i det andet lands ministerium. (Grønmo 2003: 292) 20

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Skatteudvalget 2011-12 L 12, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Samrådsspørgsmål Samrådsspørgsmål E Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Forlig med skattevæsenet

Forlig med skattevæsenet - 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det forgyldte landbrug - elevvejledning

Det forgyldte landbrug - elevvejledning Det forgyldte landbrug - elevvejledning Dette delemne handler om kildekritik. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge kildekritik. Hvad er kilder og hvad er kildekritik?

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere