INDHOLDSFORTEGNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE ... 2 ... 7 ... 20 ... 25 ... 34... 38 ... 45 ... 50... 53 ... 80... 82... 84"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROBLEMFELT/INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING MÅLGRUPPE METODE METODEOVERVEJELSER INTERVIEW METODE AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING VALG AF TEORIER PROJEKTETS TVÆRFAGLIGHED VALG AF EMPIRI KILDEKRITIK PROJEKTETS OPBYGNING MULTINATIONALE SELSKABER(MNS) SOM POLITISKE AKTØRER A.P. MØLLER-MÆRSK HISTORISK GENNEMGANG MAGTTEORI POLITISK MAGTTEORI ØKONOMISK MAGTTEORI KORPORATISMETEORI STYRINGSNETVÆRKSTEORI OVERLAPPENDE STYRINGSNETVÆRK DEMOKRATITEORI NORDISKE DEMOKRATITEORIER DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE BESKRIVELSE AF SKATTEPAKKEN ANALYSE APMM & STATEN - ØKONOMISK PERSPEKTIV ANALYSE AF MAGTUDØVELSEN I SKATTESAGEN DELKONKLUSION MAGTUDØVELSEN I SKATTESAGEN UD FRA ET ØKONOMISK PERSPEKTIV DELKONKLUSION KORPORATISME ANALYSE DELKONKLUSION ANALYSE AF STYRINGSNETVÆRK DELKONKLUSION DEMOKRATIANALYSE ANALYSE AF DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 1 Problemfelt/indledning Den globale landsby er et begreb, der hyppigt benyttes af politikere og finansfolk rundt omkring i verden. Begrebet dækker over en verden, der dag for dag bliver mindre; dette sker blandt andet igennem udveksling af kulturer, policy making og netværk på kryds af landegrænser samt en konstant udvikling og forbedring af teknologi, såsom internet og transportmidler. Globaliseringen har gjort det muligt at operere på tværs af grænser, hvilket mange store virksomheder har benyttet sig af. Der dannes blandt andet globale varekæder, da det er en måde, hvorpå de kan maksimere deres fortjeneste samt opnå indflydelse. De største multinationale selskaber(mns) har i nogle tilfælde så store økonomiske ressourcer, at de har mulighed for at udøve magt helt oppe på det højeste politiske niveau. På den måde kan de helt store MNS er have indflydelse på, at politikerne tilpasser sig deres vilje. I nogle tilfælde ses det også, at virksomhederne selv sidder med til bords når konkrete lovforslag udformes. De multinationale virksomheder har et betragteligt politisk kort på hånden, idet staterne har stor interesse i at fastholde disse virksomheder i landet på grund af de forskellige økonomiske fordele, som arbejdspladser og skatter tilfører. Dette kan de benytte sig af ved true med at flytte deres filialer til andre lande, hvis ikke regeringen tilpasser sig deres ønsker. Dette er en af måderne, hvorpå de kan presse staten til mere politisk indflydelse. Denne tendens ses også i Danmark, hvor de største virksomheder i stadig større grad favoriseres på grund af deres magt. Korporatisme og netværksstyring er blevet en udbredt måde for regeringen at få input fra eksperter og interesseorganisationer idet ekspertviden er påkrævet når lovforslag skal forberedes. Derfor bliver virksomheder og andre, der har specialviden eller særlig indsigt på et område, inviteret til at sidde i udvalg, der skal forberede lovforslag til Folketinget. Her er en stor mulighed for virksomhederne til at påvirke processen og den endelige lov. Lobbyisme er endnu en måde, hvorpå virksomhederne kan udøve politisk indflydelse. Her har virksomhederne mulighed for at forklare politikerne deres synspunkter og forsøge at påvirke politikerne. 2

3 En af disse multinationale virksomheder i Danmark er virksomheden A.P. Møller Mærsk(APMM), som er Danmarks ubetinget største virksomhed og som står for ca. 10 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (BNP)(Togeby 2006: 206). Forholdet mellem APMM og staten bygger på gensidig afhængighed, idet APMM har brug for, at regeringen er med til at lave lovforslag, som kan forbedre koncernens konkurrenceevne, ikke blot i Danmark, men også globalt. Staten har derimod brug for APMM s investeringer i landet, heriblandt de mange arbejdspladser, som virksomheden står for. Den danske stat har derfor en stor interesse i at fastholde APMM i landet. Hvis virksomheden flyttede deres filialer til udlandet, ville staten miste betydelige summer i skatteindtægter og andre investeringer, som APMM hvert år foretager i Danmark. Netop denne trussel har APMM benyttet sig af flere gange siden deres stiftelse tilbage i 1904(Lambek 2006: 492). Et eksempel på den indflydelse, APMM har på den danske lovgivning, ses for eksempel i sagerne omkring Nordsøolien og værftsstøtten til blandt andet Lindøværftet, som APMM ejer. Her var der stor uenighed imellem politikerne og ledelsen hos APMM, men i sidste ende blev det i stor udstrækning, som virksomheden ønskede det. Dette er et eksempel på, hvordan en stor koncern som APMM kan være med til at bestemme, hvordan love skal udformes. APMM er ofte i mediernes søgelys, for nylig angående en ny skattelovgivning, som ville tvinge virksomheden til at betale mere i skat, da det ville mindske deres fradrag. Dette resulterede i en kort udtalelse i dagbladene fra virksomheden, hvoraf det fremgik, at man overvejede at flytte sine aktiver til et andet land, hvis det nye lovforslag blev en realitet. Dette blev prompte besvaret af regeringen, som svarede, at forslaget bare var et udkast, og at man var mere end villig til at høre de store virksomheders bekymringer vedrørende lovforslaget. Denne sag illustrerer igen meget godt, hvilken politisk indflydelse APMM har i Danmark. Spørgsmålet er, om virksomhedernes voksende indflydelse på den danske policy making igennem netværksstyring og ved brug af magt har betydning for det danske demokrati, der bygger på en ligelig deltagelse på tværs af klasser i samfundet. 3

4 1.2 Problemstilling Fredag den 2. februar 2007 bragte Politiken en forsideartikel med administrerende direktør og skibsreder i APMM, Jess Søderbergs udtalelse om, at virksomheden ikke kunne acceptere Skatteministeriets seneste skatteudspil. Hvis forslaget blev gennemført, ville APMM overveje at flytte dele af koncernen til et land med et mere erhvervsvenligt klima (Politiken 2. februar 2007). Denne artikel var blandt andet årsag til, at vi valgte at skrive om multinationale selskaber og deres indflydelse på demokratiet i Danmark. Ville APMM have magt til at tvinge regeringen til at ændre lovforslaget, eller var det bare en tom trussel? Vi er på forhånd velvidende om, at APMM har magt og indflydelse på politik i Danmark. Dette ses blandt andet i de alment kendte historier om Mærsk McKinney Møller, som i egen person møder op på statsministerens kontor, hvis et anliggende berører hans virksomhed. Vores hovedinteresser var efterfølgende, hvordan APMM som et multinationalt selskab opnår indflydelse på dansk politik, og hvilke midler selskabet gør brug af for at opnå indflydelse. Dernæst fandt vi det interessant at undersøge, hvilke eventuelle konsekvenser virksomhedens magt kunne have for demokratiet i Danmark. På baggrund af disse interesser lyder vores problemformulering som følgende: 1.3 Problemformulering Hvorledes kan A. P. Møller - Mærsk påvirke den politiske beslutningsproces i Danmark, og hvilke konsekvenser kan det have for demokratiet? 1.4 Diskussion af problemformulering Vi har i vores problemformulering på forhånd antaget, at APMM som Danmarks største virksomhed har magt. Dette vil vi redegøre for i projektet. Man kan hævde, at konsekvenser er et negativt ladet ord i denne sammenhæng, men vi har valgt at se bort fra normative problemstillinger og tager ikke stilling til, hvorvidt det er positivt eller negativt, at APMM s eventuelle magt har konsekvenser for 4

5 det danske demokrati. Vi vil udelukkende fokusere på, hvilke konsekvenser det vil have for demokratiet. 1.5 Begrebsafklaring APMM: I projektet har vi valgt at forkorte koncernen A. P. Møller Mærsk, som APMM. Den danske demokratiopfattelse: Den danske demokratiforståelse bygger under forudsætningen af den repræsentative demokrati, hvor befolkningen vælger de repræsentanter, som repræsenterer deres holdninger. Den politiske beslutningsproces: I projektet bliver begreber som den politiske beslutningsproces, den politiske lovgivningsproces, lovgivningen etc. brugt under den samme fællesnævner. Det vil sige, at vi ser bort fra eventuelle forskelle, der kunne være i forståelsen af disse betegnelser og ser dem udelukkende som et fælles begreb. Beslutningsprocessen dækker i projektet over hele den proces, et lovforslag kommer igennem, lige fra det lovforslagsforberende arbejde til den endelige vedtagelse i Folketinget. Det politiske system i Danmark - Parlamentarisme: Det politiske system i Danmark er bygget op efter parlamentarismeprincippet, hvilket vil sige at regeringen ikke må have et flertal imod sig i Folketinget når de vedtager lovforslag. Dette kaldes negativ parlamentarisk og betyder, at regeringen skal fratræde, såfremt at et flertal i folketinget vedtager en mistillidsordning. Lobbyisme: Betegnelse for organiserede forsøg på direkte at påvirke en beslutningsproces, uden om de formelle indflydelseskanaler. MNS: Multinationalt selskab går i dette projekt under forkortelsen MNS. Nordisk demokrati: En fællesbetegnelse for Alf Ross og Hal Kochs demokratiteori om deltager- og lighedsprincippet. 5

6 Policy making: Processen hvor regeringer oversætter deres politiske visioner til programmer og handlinger, kaldes policy making. Politiske magthavere: Vi definerer de politiske magthavere som de folkevalgte politikere, samt deres embedsmænd. 1.6 Målgruppe Projektet er skrevet til læsere, som er på samme vidensniveau som vi selv var på, da vi begyndte på andet semester. Det betyder, at nøglebegreber og teorier, vi ikke selv havde stiftet bekendtskab med inden projektets begyndelse, vil blive redegjort for. Derimod vil vi ikke uddybe teorier, vi allerede er bekendt med fra kurserne på første semester. Derfor kan nogle afsnit i projektet forekomme en smule kortfattede, men dette vil vi naturligvis gøre opmærksom på før de respektive afsnit. Vi har valgt denne målgruppe af to grunde; for det første er vi på andet semester, hvilket betyder, at vi ville have svært ved at skrive en rapport, som henvendte sig til en målgruppe, som allerede havde afsluttet en uddannelse ved universitetet - i og med at vores grundviden på diverse områder langt fra er bred nok endnu. For det andet mener vi, at dette valg betyder, at læseren samtidig kan få et godt indblik i vores udvikling, idet projektet dermed afspejler vores læringsproces igennem projektets forløb. 6

7 2 Metode 2.1 Metodeovervejelser Vi vil bruge vores teori som udgangspunkt i analysen og afprøve dem i forhold til den seneste skattepakkesag. Ved at inddrage denne i vores projekt, får projektet en aktuel vinkel. Vi har valgt at forsøge at arbejde deduktivt. Man kan dog diskutere, hvorvidt projektet kan defineres som udelukkende deduktivt, i og med at projektet bygger på en problemformulering. Hermed kan der argumenteres for, at projektet allerede her har bevæget sig over i den abduktive arbejdsmetode, idet der på denne vis tages udgangspunkt i en undren, som knytter sig til den abduktive tilgangsmetode. På trods af dette har vi alligevel valgt at forsøge at opbygge projektets form deduktivt. Dette har betydet at vi har lagt meget vægt på teorilæsning idet analysens kvalitet afhænger af disse. Teorierne vil lægge til grund for de logiske slutninger vi drager i analysen. Vi har valgt ikke at benytte nogle deciderede arbejdsspørgsmål i vores arbejdsproces. Derimod har vi opstillet erkendelsesopgaver i løbet af projektarbejdet, dog ikke nedskrevne. Erkendelsesopgaverne har eksempelvis været at opsøge fakta vedrørende magtindikatorer såsom konkrete ressourcer og disses betydning for det danske BNP. 2.2 Interview metode For at få en anden tilgangsvinkel til vores projekt, har vi valgt at bruge interviews. Med interviews har vi forsøgt at få svar på spørgsmål, som vi ikke mener, er uddybet nok i det læste empiri. APMM er en virksomhed, som mange har en holdning til og en mening om. Vores interview er en primær kilde og har derfor været en anden form for kilde, end meget af den empiri vi har læst, som i de fleste tilfælde har været sekundære 7

8 kilder. Dermed har vi forsøgt at få en blanding af kilder for at øge gyldigheden i projektet. Der var naturligvis mange personer, som vi har ønsket at interviewe og gøre brug af i vores projekt. Derfor har vi tidligt i projektets forløb sendt interviewforespørgsler til Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, APMM, journalister fra dagbladene Politiken og Berlingske Tidende, politikere samt historikere. Desværre formåede vi ikke at få en aftale i stand med APMM. Vi vidste fra begyndelsen, at APMM er en lukket virksomhed, og at de ofte ikke ønsker at deltage i hverken interviews eller anden form for kontakt. Skatte- og Erhvervsministerierne var meget sene til at behandle vores forespørgsel og skrev sent tilbage i projektforløbet, at de desværre ikke kunne hjælpe os. Vi forsøgte at få kontakt til embedsmænd, som havde deltaget i udformningen af skattepakken. En politiker, som har været meget fremtræden med sin kritik af APMM, er Frank Aaen fra Enhedslisten. Frank Aaen har igennem sit politiske virke og sit engagement i Kritiske Aktionærer formået at skabe en debat omkring APMM. Derfor ville han være interessant at interviewe Desværre har Frank Aaen ikke haft tid til et interview, derudover ønskede han ikke at besvare vores spørgsmål over . Ligeledes vil historiker, forfatter og filosof Ole Lange være en relevant person at interviewe. Han har enorm viden om den historiske side af APMM, og har ved tidligere lejligheder deltaget i debatten om APMM i medierne. Ole Lange ville kunne hjælpe os med det historiske perspektiv og kunne give os en god baggrundsviden for vores projekt. Efter at have haft en meget positiv mailkorrespondance med Ole Lange, hvor han udviste stor interesse for vores projekt, blev Ole Lange desværre syg under projektforløbet, og var derfor forhindret i at deltage i vores projekt. Vi fik desværre aldrig svar fra journalist på Berlingske Tidende, Søren Domino. En aftale med ham havde været interessant, da Berlingske Tidende ofte har skrevet om APMM. Desuden har Berlingske Tidende tidligere været ejet af netop APMM og har derfor haft tætte relationer med virksomheden. Derimod fik vi skabt en god kontakt til Politikens erhvervsjournalist, Bjørn Lambek, som fra begyndelsen udviste interesse for vores projekt. Vi fik hurtigt et 8

9 interview med ham, hvor vi fik mulighed for at kunne stille ham spørgsmål om APMM og deres rolle i samfundet. Bjørn Lambek har en stor viden om APMM eftersom han har været medforfatter til en biografi om Mærsk McKinney Møller, som vi læste i begyndelsen af projektet. Vi valgte at møde op to fra vores gruppe, da vi mente, at det ville virke noget overvældende, hvis han skulle forholde sig til seks personers spørgsmål. Den ene interviewede Bjørn Lambek, og den anden skrev noter til opfølgende spørgsmål. Selve interviewet foregik i Politikens Hus og varede ca minutter. At vi kun har opnået et interview, har været skuffende for os. Vi er dog af den opfattelse, at vi ikke har kunnet handle anderledes, da vi allerede tidligt i projektet fik aftaler i stand med Frank Aaen og Ole Lange, som dog ikke havde mulighed for at opfylde disse aftaler. Dette har naturligvis svækket vores mulighed for at indsamle primær empiri til vores analyse, men vi mener dog, at vores interview med Bjørn Lambek har været givtigt. Spørgsmål stillet til Bjørn Lambek: Hvordan mener du, at APMM påvirker det danske demokrati, og hvilke konsekvenser har det? Hvordan bruger APMM lobbyisme? Er det realistisk, at Mærsk gør noget ved deres trussel? Mener du, at Søderbergs udtalelse til Politiken var gennemtænkt eller et hurtigt udspil? Hvordan har politikernes reaktion været på Mærsks udspil? Hvordan er Mærsks magt i forhold til andre store og mellemstore virksomheder i styringsnetværk? Hvilken konsekvens vil det have for den danske økonomi, såfremt APM vælger at flytte sine aktiviteter til udlandet? Hvilke netværk deltager Mærsk i? Mærsk magt i Danmark? Større eller mindre? 9

10 Vil APMM have tilsvarende magt i udlandet, såfremt virksomheden flytter sine aktiviteter dertil? Samarbejder transnationale selskaber for at forbedre deres vilkår? Hvilken indflydelse tror du, at kritiske aktionærer har på APMM s strategier? Skal APM have særbehandling ifht. skat og vilkår, i og med at de er Danmarks største virksomhed? 2.3 Afgrænsning og begrænsning Projektet er udarbejdet med henblik på at anvende politologisk og økonomisk teori, eftersom vores problemstilling omhandler magt i forholdet mellem staten og erhvervslivet. Vi har valgt at benytte APMM som aktør for at konkretisere problemstillingen. Derudover er APMM valgt på baggrund af, at det er en dansk multinational virksomhed, og dermed har empiriindsamlingen været lettere tilgængelig, på trods af, at det er en tillukket virksomhed, der, som nævnt tidligere, har afslået en forespørgsel fra vores side om at afgive et interview. Dette har gjort det vanskeligere specifikt at vise APMM intentioner i forhold til den aktuelle skattepakkesag, som vi har valgt for at afgrænse os fra tidligere opgør mellem APMM og den danske stat. Vi vil komme med korte eksempler på tidligere episoder, hvor APMM og staten har samarbejdet eller været uenige for at lette forståelsen for læseren. Vi vil dog undlade at analysere disse eksempler nærmere, men blot konstatere, at APMM har haft en lang historie med opgør og samarbejde med den danske stat. En anden begrænsning er som nævnt tidligere vores manglende interviews med professor Ole Lange og Folketingsmedlem og formand for Kritiske Aktionærer, Frank Aaen. Det havde været vores hensigt at benytte deres viden omkring APMM i vores analyse, men da de begge blev forhindret i at deltage i de interviews, som de ellers havde indvilget i at tage del i, må dette blive en væsentlig begrænsning i vores empiriindsamling. Specielt interviewet med Ole Lange begrænser vores mulighed for at analysere styringsnetværk, eftersom han har kendskab til forskellige netværk, hvori APMM er repræsenteret. Det har derfor været vanskeligt at påvise, hvilke netværk APMM sidder i, og hvordan forhandlingerne 10

11 i sådanne netværk forløber, eftersom det foregår bag lukkede døre. Dette har besværliggjort vores analyse af styringsnetværk og har gjort, at vi har været nødsaget til at antage forskellige scenarier i vores gennemgang af APMM indflydelse i disse netværk. Gennemgangen af skattepakkesagen har også været præget af nogle begrænsninger, da vi har stykket udspillet sammen ud fra avisartikler fra de største danske dagblade. Dette efterlader en vis usikkerhed, eftersom disse medier ofte har en sensationspræget tilgang til sager, hvor der er uenigheder imellem store aktører, som den danske stat og det danske erhvervsliv, herunder APMM. Vi nævner begrebet diskurs flere steder i projektet, men vi har valgt ikke at analysere ud fra diskursteori, men udelukkende som et begreb til at hjælpe med forståelsen i de enkelte afsnit, hvor det bliver benyttet. Vi er velvidende om, at det kunne have tilført projektet et ekstra aspekt, hvis vi havde valgt at benytte diskursteori som et separat afsnit, men vi har valgt at afstå fra dette, eftersom omfanget af vores projekt er begrænset. I teori samt analyse afsnittet for Demokrati inddrager vi den traditionelle parlamentariske styringskæde, samt Kochs og Ross klassiske definition på demokratiet i Norden. Vi er klare over at det politiske system i dag er mere komplekst bygget end hvad der er antaget i den parlamentariske styringskæde, men inddrager den for at give et billede på den klassiske demokrati opfattelse og drage paralleller til demokrati opfattelsen i forhold til Skattesagen. I analysen opstiller vi den parlamentariske styringskæde samt de vigtigste aktører som påvirker den, men som ikke er repræsenteret; EU, Medier, Domstolene samt interesseorganisationerne. Af disse aktører analysere vi kun ud fra medierne, samt interesseorganisationerne, da vi ikke finder de andre aktører relevante i forhold til APMM s virkning på skattesagen. 11

12 2.4 Valg af teorier Politologisk magtteori Der findes utallige definitioner på begrebet magt. Den kumulative magtteori om de fire magt dimensioner er nok den mest udbredte måde at forstå magt på. Slår man op i et leksikon er det disse, som bruges til at beskrive de forskellige former for magt. 1 Vi har dog valgt at begrænse omfanget af vores beskrivelse af de fire magtdimensioner. Dette valg er truffet på den baggrund, at teorien er en del af første semesters pensum. Vi mener derfor ikke, at en uddybende definition af teorien er nødvendig, idet vores projekt som tidligere nævnt henvender sig til læsere, der befinder sig på samme faglige niveau, vi var på, da vi startede skriveprocessen. Vi mener dog, at det er relevant at give en beskrivelse af de fire dimensioners hovedpointer, idet de indgår som en integreret del af vores magtteori. Magtteorien vi har valgt at benytte, bygger på de tre hovedtyper, som er henholdsvis: magt som en besiddelse, strukturel magt og magt som relation mellem aktører. Denne teori er valgt på det grundlag, at vi ser den som mere præciseret i forhold til magtforhold i det politiske liv. Vi vil i analysen forsøge at afprøve dens principper på eksemplet med skattepakken. Økonomisk magtteori Det er begrænset, hvor meget materiale der findes om økonomisk magtteori; det har derfor til tider været en langsommelig proces at udvælge en teori, som beskæftiger sig med økonomiske magtrelationer. Vi har dog fundet frem til en lektor ved navn Jerry L. Petr, som har udarbejdet teorien ud fra et amerikansk perspektiv og dermed arbejdet med økonomisk magt i det amerikanske samfund. På trods af dette findes der stadig vigtige elementer i teorien, som kan relateres til 1 MAGT: Begreb, som ikke lader sig definere entydigt. Direkte magt kan defineres som en persons eller en gruppes evne til at gennemføre sin vilje eller sit mål på trods af en tydelig modstand. Det er en ret synlig form for magt. Indirekte magter en persons eller gruppes evne til at få tilgodeset sine interesser uden nødvendigvis at foretage sig noget, men alene i kraft af at besidde nogle magtressourcer, som evt. kan bringes i anvendelse [...] Her er magten ikke altid helt synlig, og endnu vanskeligere at øjne er det magtbegreb, der anvendes i teorien om»ikkebeslutninger«( non-decision-making). Her består magten i at bestemme, hvilke sager der skal, og ikke skal, træffes beslutning om. [...]I et par andre magtdefinitioner er aktørerne ikke så tydelige. Det drejer sig om den anonyme eller strukturelle magt, der er til stede i institutioner eller systemer. (Svane Hansen 2000:239) 12

13 det danske samfunds magtstrukturer. Teorien bygger på tre faktorer, som kan føre til økonomisk magt, henholdsvis policy formulation, policy implementation og policy interpretation. Disse tre metoder, hvorigennem en aktør kan opnå økonomisk magt, finder vi relevante, idet de stiller en spændende problemstilling, som vil kunne give os et mere nuanceret indblik i skattesagen og dermed gøre det muligt at undersøge, hvorvidt disse tre metoder er blevet anvendt af APMM i et forsøg på at opnå indflydelse på policy processerne. Korporatismeteori Vi har valgt at benytte korporatisme som teori, eftersom vi mener, at den har stor relevans i forholdet mellem stat og interesseorganisationer. Vi har de seneste årtier set flere eksempler på APMM s samspil med den danske stat. Som eksempel kan nævnes statens støtte til skibsværfterne, hvor Lindøværftet, som er ejet af APMM, fik en betragtelig økonomisk støtte, eftersom APMM havde en stor indflydelse i et udvalg, som staten havde nedsat for at afhjælpe de danske skibsværfters økonomiske problemer. I særdeleshed Lindøværftet(Blom-Hansen & Daugbjerg 1999: 73). Vi mener, at der kan drages paralleller til den seneste skattepakke, hvor APMM har haft lignende indflydelse på lovforslaget. Netværksteori Vi har valgt at bruge netværksstyringsteori, da vi har en formodning om, at APMM deltager i styringsnetværk i et forsøg på at opnå mere politisk indflydelse. Denne antagelse bygger på, at statens monopol på politisk styring er blevet brudt, så det ikke kun er de formelle statslige aktører, der har indflydelse, men at også uformelle aktører er kommet på banen og er med inde i den politiske styring. Overgangen bliver kaldt fra government til governance. Vi har valgt at anvende Eva Sørensen og Jacob Torfings bog om netværksstyring, da den kan bruges til at give et samlede overblik over netværksstyringsteorien. Derudover bruger vi den norske bog Sosiale nettverk og økonomisk makt, skrevet af Sigmund Grønmo og Trond Løyning. Den er skrevet ud fra den norske magtudredning, og den omhandler blandt andet overlappende styringsnetværk, som redegøres for i teoriafsnittet, dog undlader vi at analysere ud fra alle aspekter af denne teori, herunder blandt andet teorien om direktørkontrol. 13

14 Demokratiteori Vi har i vores demokratiteoriafsnit valgt at lægge vægt på de to klassiske teoretikere Hal Koch og Alf Ross som en definition på, hvordan demokratiet i Danmark skal opfattes i sammenhæng med vores problemformulering. Både Koch og Ross har diskuteret, hvordan man bør definere demokratiet i Norden. I Kochs bog Hvad er demokrati? fra 1945 beskriver Koch demokratiet som at være et livssyn, som hele tiden udvikler sig gennem samtalen. Ross tog et skridt videre og udgav i 1946 bogen Hvorfor demokrati? hvor han gjorde rede for demokratiet som en politisk styreform, som bruges, når folket skal træffe fælles beslutninger. Begge teoretikere arbejder med det repræsentative demokrati, og det er derfor, vi har valgt at arbejde netop ud fra disse forudsætninger omkring folkets måde at opnå indflydelse i den politiske beslutningsproces. Vi vil dermed også beskrive, hvordan et lovforslag gennemgår den beslutningsproces, og hvem der har indflydelse i denne. I analysen vil vi tage fat i diskussionen om, hvorvidt denne demokratiform bliver svækket, når én bestemt folkemængde eller virksomhed får indflydelse udenom de demokratiske processer. Af litteratur til Magtteori samt demokratiteori har vi brugt bøger som er skrevet på baggrund af Magtudredningen, som folketinget valgte at gennemføre i Magtudredningen er en analyse af demokratiet og magten i Danmark og heraf er der blevet udgivet en række bøger, bl.a. De som meget har... Store danske virksomheder som politiske aktører og Demokrati, magt og politik i Danmark begge bøger af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard, samt Magten i Danmark af Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, hvilket er en opsamling af Magtudredningens analyser. Vi finder at disse bøger har en høj pålidelighed, da skribenterne til disse indgår i den forskningsledelse nedsat af Folketinget, som står bag denne udredning. 14

15 2.5 Projektets tværfaglighed For at besvare vores problemformulering, hvor magtudøvelsen er et vigtigt område at belyse, har vi valgt at benytte politologiske teorier og begreber i sammenspil med økonomiske. Man ville måske kunne argumentere for, at projektet også har en sociologisk vinkel, da begrebet magt også indeholder sociologiske aspekter. Flere sociologer har beskæftiget sig med magtbegrebet blandt andet medforfatteren til Kontrol i det stille, Søren Christensen. Det sociologiske aspekt har vi valgt ikke at fokusere på i opgaven, men man vil dog enkelte steder kunne hævde, at der er en sociologisk vinkel. Grænsen imellem økonomisk og politologisk magt er dog svær at skelne fra hinanden, men magt bliver oftest beskrevet af politologer, eftersom at økonomer hovedsageligt har beskæftiget sig med økonomiske forhold i samfundet og har overladt dele af det økonomiske magtbegreb til politologer(grønmo2003: 13). Men da vores økonomiske magtteori er skrevet af økonomen Jerry L. Petr, mener vi, at vores projekt har en økonomisk dimension sammen med den politologiske. Derudover har vi analyseret APMM s indflydelse ud fra et makroøkonomisk perspektiv. Dette er med til at øge tværfagligheden i vores projekt. Vores studie af APMM, både som virksomhed og som politisk aktør, giver en forståelse af økonomiens politiske kræfter. APMM har om nogen dansk virksomhed formået at bruge disse kræfter til at udøve indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. 2.6 Valg af empiri Til at underbygge vores konklusioner i analysen har vi anvendt både primær- og sekundærlitteratur. De primære kilder består udelukkende af et interview, og den sekundære litteratur består af: bøger om APMM, internetsider fra forskellige organisationer samt avisartikler vedrørende APMM og skattepakken. Det kan være fornuftigt at benytte både primær- og sekundærlitteratur, da det kan være med til at øge gyldigheden. En sekundær kilde giver ikke altid et reelt bil- 15

16 lede af virkeligheden, da sekundære kilder er blevet bearbejdet af flere forskellige aktører. Vi har derfor valgt at bruge et interview med en person, som besidder en stor viden inden for området. Det vil vi bruge til at udarbejde analysen, men vi er dog opmærksomme på, at de svar vi får, kan være farvede af den interviewedes personlige holdning. I projektet har vi brugt skattesagen, som er af nyere oprindelse. Derfor har vi ikke kunnet finde nogen bøger om emnet eftersom skattesagen er nyere dato derfor har vi valgt at bruge artikler fra forskellige tidsskrifter til at beskrive og søge information om skattesagen. Idet vi har valgt at bruge artikler fra mange forskellige tidsskrifter, sikrer vi os også, at vi ikke bliver påvirket af et bestemt tidsskrifts holdning. 2.7 Kildekritik Sebastian Olden-Jørgensen definerer i bogen Til Kilderne! kildekritik som: den kritiske refleksion over forholdet mellem kilderne og historikerens rekonstruktion af den fortidige virkelighed. (Olden-Jørgensen 2001: 17) Selvom det er en definition, der er relateret til historiefaget, finder vi den også brugbar i en samfundsvidenskabelig kontekst. Det handler om at kunne analysere kilden kritisk i forhold til den virkelighed og den tid, den er fra for at nå ind til kernen og det faktiske indhold i kilden. Samtidig kan man sige at: en kilde er først en kilde, når den er en kilde til noget, og kilde til noget bliver den først, når den bliver sat i relation til et spørgsmål, det være sig nok så vagt. (Olden-Jørgensen 2001: 49) Kilder kan opdeles i primære og sekundære. Den primære kilde er en slags førstehåndskilde, hvor der ikke refereres til tidligere/andre kilder. Et eksempel på en 16

17 primærkilde kunne være vores interview med erhvervsjournalisten, Bjørn Lambek. Den information, vi får igennem ham, har ikke været videregivet eller behandlet af andre. Havde vi derimod læst om interviewet i et dagblad og brugt dette som kilde, havde det været en sekundær kilde. Det er dog ikke altid, man kan stille sine kilder så skarpt op. Hvis vi tager eksemplet fra før med vores interview med Bjørn Lambek, kommer de udtalelser på baggrund af hans brug af empiri og kilder. Derfor kan man argumentere for, at nogle af Bjørn Lambeks udtalelser kan betegnes som sekundære kilder. Samtidig kan man adskille de forskellige udsagn fra kilden. Er udsagnet kognitivt, betyder det, at det er et eksisterende sagligt udsagn. Er udsagnet derimod, som tingene burde være, betegnes det som normativt. Slutteligt vil et udsagn også kunne betegnes som performativt, hvilket betyder, at man ser en kildes udsagn som en handling eller handling deraf. I kildekritikken kan man også se på, hvilken tendens ens kilde har. Det er ofte tilfældet, at kilden har valgt at fokusere på nogle perspektiver i en sag, men har udeladt nogle med overlæg. Med andre ord kan kilden vælge sine oplysninger og prioritere herefter. Typisk er kilder, der strider mod tendensen, mere brugbare, end kilder, der følger tidens tendens, men den bedste metode til at finde tendensen i en tekst er ved sammenligning med andre tekster(olden-jørgensen 2001: 55). Når man skriver et projekt, er det meget vigtigt at forholde sig kildekritisk. Næsten ligegyldigt, hvilke emner man skriver om, vil man komme ud for at skulle vælge og fravælge i en stor mængde kildemateriale. Der findes ikke altid et facit på, hvilke kilder, der er relevante og hvilke, der er irrelevante. Vi har fokuseret på kilder, som vi mener vil være troværdige i forhold til vores projekt. For at få en nuancering har vi forsøgt at vælge kilder, som både er for og imod MNS er og dermed se samme sag fra flere vinkler. Dette er dog ikke altid lykkedes, men vi har været opmærksomme på dette i de enkelte tilfælde, der har været. I vores projekt har vi naturligvis brugt store mængder af empirisk materiale. Først og fremmest har vi brugt litteratur om både MNS er, diverse teorier samt om APMM ikke mindst. Under litteratur hører også artikler og uddrag fra dag- 17

18 blade og magasiner. Især med hensyn til dagblade og trykte blade generelt har vi været opmærksomme på, at denne form for medie ofte er mere sensationspræget end mange andre medier. Her er oplag og indtægter oftest vægtet højere end saglige kognitive udsagn, og ejerskabet af disse medier er ofte politisk. Desuden har vi brugt internettet som kilde. Her har det været muligt at indsamle nyttige nøgletal om APMM, tal fra Danmarks statistik. Derudover har vi også brugt interviews. 18

19 2.8 Projektets opbygning - Projektdesign Problemfelt Metode MNC redegørelse Magtteori Økonomisk magtteori Korporatismeteori Styringsnetværksteori Demokratiteori Opsamling af teori Skattesagen Analyse af magtteorierne i Skattesagen Analyse af styringsnetværksteori og korporatisme i Skattesagen Analyse af demokratiteorien i Skattesagen Delkonklusion Delkonklusion KONKLUSION Perspektivering 19

20 3 Multinationale selskaber(mns) som politiske aktører Multinational Firm: One in which, both structurally and policy-wise, foreign operations are co-equal with domestic... Decisions remain nationally based for ownership, and headquarts management remains uni-national. (Peterson 1988: 46) APMM er en multinational virksomhed(mns), hvilket vil sige, at det er et selskab, der driver virksomhed på tværs af landegrænser, ejerforhold, administration, markedsføring og skat og er eksempler på områder, der kan krydse landegrænser, når virksomheden opererer i flere lande. Hovedsædet bliver derimod ofte i moderlandet sammen med ejendomsretten og den administrative kontrol. Der findes store multinationale virksomheder i verden, og de har tilsammen udenlandske filialer(grønmo 2003: 288). Disse virksomheder er i besiddelse af enorme formuer, og de rigtig store firmaer har omsætninger større end mindre landes bruttonationalprodukter. Den økonomiske kapacitet, som disse firmaer råder over, betyder, at de har stor økonomisk indflydelse, og med det kommer ofte også politisk indflydelse, da de ofte er tæt forbundet. Denne indflydelse kan være direkte og åben eller indirekte og skjult. De multinationale firmaer har stor interesse i at være aktive i den globale politik og interagerer derfor ofte med stater. Dette ses oftest, når stater laver politiske tiltag, der kan ramme virksomhederne økonomisk. Når det sker, har de multinationale virksomheder forskellige muligheder for at udøve indflydelse på staters beslutningsproces: Indirekte ved, at virksomheden beder sin egen regering om at lægge pres på den anden regering. Indirekte ved at stille et politisk spørgsmål i en international organisation. Direkte i hjemlandet ved at kontakte det pågældendes lands ambassade. Direkte i det andet lands ministerium. (Grønmo 2003: 292) 20

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6

Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6 2. METODE...7 2.1. Indledning...7 2.2. Problemformulering...7 2.2.1. Afgrænsning...8 2.3. Projektets dimensioner...10

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 8 1.3.1 Uddybning af problemformulering... 8 1.4 Arbejdsspørgsmål... 8 2. Metode... 9 2.1 Kapitelgennemgang...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere