NYHEDSBREV NR ÅRGANG 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV NR. 3-2007 - ÅRGANG 5"

Transkript

1 april Indhold Jættestuer Indhold får kærlig hånd s. 2 Støtte Nej til til højhus enestående truede i Horsens genstande s. 2 Danskernwe Ruiner sættes er i vilde stand s.3 med kulturhistorie s. 3 Millioner til Observatorium digital formidling s. 4 søges fredet s.5 Nationale Fredning Industriminder af dele udpeget af s.5-7 Mårup kirke ophæves s. 6 Riddersal restaureret s.8 KULTURARVSSTYRELSENS KULTURARVSSTYRELSENS NYHEDSBREV NYHEDSBREV H.C. Andersens Boulevard 2 H.C Andersens KØBENHAVN Boulevard V TLF 33 KØBENHAVN V TLF REDAKTION: REDAKTION: KENNETH BO JØRGENSEN KENNETH BO JØRGENSEN TLF TLF NYHEDSBREV NR ÅRGANG 5 Kun ét afslag til museernes indkøb Der er kun givet et enkelt afslag ved årets 1. uddeling af museernes erhvervelsessum. Ved sidste års 2. uddeling blev de fleste ansøgninger afvist, fordi de var mangelfulde eller uden tilstrækkelig argumentation. Men det er der nu rettet op på. Vi har haft en fornuftig dialog med museerne, og det har vist sig, at der var en række forhold, der kunne gøres bedre, så vi i fremtiden kan sikre en højere kvalitet i ansøgningerne. Blandt andet er vi blevet gjort opmærksom på formuleringer i selve ansøgningsskemaet, der har været uhensigtsmæssige, og det har vi skyndt os at ændre, siger kontorchef Frank Rechendorff, Kulturarvsstyrelsen. Erhvervelsessummen kan søges af museerne som støtte til deres langsigtede planlægning af indkøb to gange om året. Ved 1. uddeling i år er der bevilget 1.l kr. til indkøb. Det er de faglige råd, der indstiller til Kulturarvsstyrelsen, hvilke museer der skal have støtte til at købe nye værker og genstande. Der er kun indkommet ansøgninger fra kunstmuseer til 1. uddeling. Det Kunsthistoriske Faglige Råd har derfor i flere tilfælde valgt at indstille tilskud, der er mindre end det ansøgte, for at imødekomme så mange kvalificerede ansøgninger med beløb som muligt. Statens Museum for Kunst Viera Collaro og Niels Nedergaard: 1000 Farver, Farveinstallation. ( kr.) Farveinstallationen er central for begge kunstneres produktioner og betragtes som et betydeligt værk fra 1970 erne. Den Hirschsprungske Samling Anna Sophie Petersen: Musiktimen. Ved lampelys, Maleri. ( kr.) Kunstneren hører til den tidligste generation af danske kvindelige malere i slutningen af 1800-tallet. Af hendes værker kendes i dag kun ca. 10, resten er gået i glemmebogen. Vestsjællands Kunstmuseum Stig Brøgger: Indoor/Outdoor, 1968/1969. Fire indrammede elementer. ( kr.). Museet har haft værket deponeret siden 1996 og har ønsket det indlemmet i samlingen, fordi det er et centralt værk i kunstnerens produktion. Læs mere side 4

2 Jættestuer får en kærlig hånd Flere dysser og jættestuer bliver i år gjort i stand, så de kommer til at fremtræde flottere, og så der bliver bedre offentlig adgang til dem. Kulturarvsstyrelsen har godkendt en række restaureringer af fortidsminder fra forhistorisk tid, og de vil finde sted i løbet af i år. De kommer til at koste ca. 1 mio. kr., som kommer fra en særbevilling fra Folketinget. Bevillingen skal sikre istandsættelser i perioden Nationalmuseet foretager restaureringerne. Holbæk-området vil få gavn af restaureringerne: Det gælder jættestuen Bounsdysse ved Østrup, der ligger i tilgroet tilstand. Et anseligt fortidsminde, som nu er nedbrudt. Og da det ligger mindre end 100 meter fra landevejen, er der nem mulighed for at give offentligheden adgang, og det vil præsentere sig flot i et område med andre velplejede fortidsminder. Derfor skal højen nu ryddes for krat og træer, den skal oprenses, og de væltede bæresten skal rejses. I området ligger også en jættestue ved Rugtved. Den er stærkt i forfald, men har dog fundet anvendelse for områdets børn, der benyttede den som hule. Det var ikke nogen god idé, for selv om jættestuen udefra ser ud til at være i god stand, så er sikkerheden tvivlsom. Desuden siver der regnvand ind, så der er flere centimeter vand på gulvet. Nu bliver jættestuens kammer og gang renset, og alle nedfaldne sten bliver sat på plads. Desuden lægges en membran, så kammer og gang bliver tætte. På Djursland vil anlæggelsen af et golfcenter ved Nimtofte formentlig betyde, at der bliver offentlig adgang til jættestuen Stenkammeret ved Mogenstrup. Jættestuen er delvis jordfyldt, men er alligevel farlig for besøgende, og derfor skulle den enten sættes i stand eller afspærres. Nu bliver den sat i stand sammen med de andre anlæg i området, så de bliver langt mere forståelige seværdigheder for offentligheden. Nej til højhus i Horsens Kulturarvsstyrelsen har gjort indsigelse trekant opførte man i 1913 en toldbod, mod Horsens Byråds planer om at opføre tegnet af arkitekt Hack Kampmann. Told- et nyt højhus i 20 etager i Horsens Havn. boden er i dag fredet. Desuden opførte man få år efter et stykgodspakhus, som i Det betyder, at byrådet foreløbig ikke Horsens Kommuneatlas fra 1991 har fået kan vedtage den lokalplan, som danner vurderingen høj bevaringsværdi. rammerne for højhuset. Der skal først opnås enighed med Kulturarvsstyrelsen om lokalplanens indhold. Hvis man ikke kan nå til enighed med Kulturarvsstyrelsen, skal sagen endeligt afgøres af Miljøministeriet. Højhuset skulle ifølge lokalplanen opføres i den såkaldte havnetrekant en mindre udvidelse af Horsens Havn, der blev gennemført sidst i 1700-tallet. Udvidelsen har form som en mindre trekant skudt ud i havnebassinet. På denne Kulturarvsstyrelsen finder, at et markant højhus på 20 etager klos op ad den fredede toldbodsbygning vil virke stærkt reducerende på oplevelsen af den historiske bygning. Kulturarvsstyrelsen stiller sig nu rådighed for kommunen med henblik på en drøftelse af sagen. Vi har ikke noget imod højhuse i byerne, men de må ikke skæmme eller tage luften fra de fredede, historiske bygninger. Nu stiller vi os til rådighed for en konstruktiv dialog, hvor vi dels kan gøre rede for vores synspunkt, dels eventuelt være behjælpelig med ideer til, hvordan både højhus og toldbod kan være der uden at genere hinanden, siger direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen. /2

3 Kold krig på museum Ruiner sættes i stand Kulturarvsstyrelsen har nu godkendt et Mange bygninger, der har udspillet deres program for istandsættelse og restaure- rolle efter afslutningen på Den Kolde ring af ruiner i Danmark i det kom- Krig, skal rives ned eller overgå til andre mende år. I alt vil der blive investeret funktioner. Det er derfor på høje tid, hvis 4 mio. kr. i ruiner, der trænger til en man vil undersøge bygningerne og be- kærlig hånd. Pengene kommer fra en vare vigtig dokumentation for eftertiden. bevilling fra Folketinget til restaurering af fortidsminder i perioden Det vil Statens Forsvarshistoriske Mu- Nationalmuseet udfører opgaverne. seum, som netop har modtaget kr. til arbejdet fra Kulturarvsstyrelsens På grund af mangel på kvalificerede hastesum. Styrelsen kan yde tilskud til håndværkere kom en del af de planlagte museers dokumentation af væsentlige opgaver i 2006 ikke i gang, og der kan kulturhistoriske elementer og bygninger. derfor overføres omkring kr. til Gamleborg budgettet for Sikring af nordportens vestside fortsæt- Statens Forsvarshistoriske Museum vil ter. undersøge tre vigtige monumenter fra Programmet i 2007 vil, i det omfang det dengang, da trusselsbilledet så helt an- er muligt at indgå aftaler med kvalifice- Gurre Slotsruin derledes ud. Det drejer sig om: rede håndværkere, bl.a. omfatte følgende Restaurering af tårnbygningen fortsæt- monumenter: ter. På grund af en tidligere uheldig Søminedepotet Bøstrup ved Slagelse. restaurering, hvor der blev anvendt Depotet blev opført på lejet grund af den Hammershus cementmørtel til fugning mellem kampe- tyske marine i som lager for de- Efter gennemførelsen af den nødvendige stenene, er stabiliteten i hele tårnets res søminer. Tyskerne opsagde lejemålet bygningsarkæologiske undersøgelse facademur truet. i Nu skal anlægget afvikles, og byg- igangsættes restaureringsarbejdet på ningerne heraf 24 nedgravede magasin- Manteltårnets østmur inde og ude og om Bispens Hald bunkere skal rives ned i år. Anlægget muligt nordmurens yderside. Arbejdet Portpartiet og de nedstyrtningstruede har central betydning for belysning af vil omfatte fastlægning af løse sten, fug- portgennemgange skal sikres. Som den militære depotstruktur og samarbej- ning af udvaskede fuger og udskiftning grundlag for arbejdet gennemføres en det i NATO. af forvitrede sten, som truer konstruktio- afrensning af overflader og en bygnings- nens stabilitet. arkæologisk undersøgelse og opmåling. Forsvarskommandoen i Vedbæk var hovedkvarteret for militæret fra , Vordingborg Slot Lilleborg da det rykkede til Holmen i København. Sikring af den sydøstlige og sydlige Der skal udføres sikringsarbejder på Det gamle område er solgt, hovedbygnin- ringmur og Ormetårnet fortsætter. I slotspladsens ringmur. gen fra 1961 skal rives ned. Bygningen forbindelse med restaureringsarbejdet var central for dansk forsvarsplanlæg- gennemføres bygningsarkæologiske Sprogø ning. Det krigsmæssige hovedkvarter for Totalforsvarsregion VI i Ejby omfatter en særlig stor nedgravet kommandobunker, som skulle huse ledelsen af det civile beredskab og en stor forbindelsesstab til det militære beredskab for det storkøbenhavnske område. Evakuerings- og sygehusberedskaber skulle styres herfra i tilfælde af krig. Anlægget bruges ikke længere, men fremstår komplet. undersøgelser og dokumentation. Christiansborg Restaureringsarbejdet fortsætter med sikring af murværk under både slotspladsen og slotsgården, der risikerer at bryde sammen på grund af grundens udtørring. Den gamle undergrund støttes med tilførsel af en ny lerforing. Arbejdet fortsætter med sikring og fastlægning af løse sten i alt murværk. Restaurering og markering af Valdemarsborgens nord- og østmur gøres færdig. Christiansø Sikring og restaurering af det store krudtmagasin og af fæstningsmurene fortsætter i samarbejde med Christiansø Forvaltning. Henvendelse om de enkelte restaureringsprojekter kan ske til Nationalmuseet på tlf /3

4 Millioner til digital formidling 150 års fynsk arkæologi på nettet, en adgang til 150 års fynsk arkæologi ved Aktiv billet til Mølleåens industri aktiv billet til industrikulturen langs at registrere og fotografere genstandene Når Nationalmuseet i 2009 åbner ny Mølleåen og tusinder af nye billeder i og overføre oplysningerne til Museernes industriudstilling i og omkring Brede Museernes Samlinger og Kunst Indeks Samlinger. Herfra hentes de ind på mu- Klædefabrik nord for Købehavn, kan Danmark. seets formidlings-hjemmeside, Historisk den besøgende løse en såkaldt aktiv Atlas Fyn. Teknikken vil også kunne bru- billet. Det interaktive billetsystem skal Det bliver resultatet af en bevilling fra ges af andre museer til at formidle deres give gæsterne en mere personaliseret og Kulturministeriet på knap fire mio. kr. registreringer i Museernes Samlinger. uforudsigelig oplevelse, fordi billetten af tips- og lottomidlerne til elektronisk ( kr. i tilskud) indeholder oplysninger om alder, sprog, formidling på museerne. Ministeriet har kontekst (gruppe, skoleklasse, individuel, især satset på at få gjort de centrale kul- Guide til berømte fund turist) mv. Bagefter kan museumsgæsten turarvsregistre tilgængelige for et bredt Nationalmuseets afdeling Danmarks se sin rute på internettet hjemmefra og publikum. Ni museer har fået penge Oldtid skal lave en guide på internettet hente supplerende materiale. Endelig til digitalfotografering af genstande og til museets vigtigste og mest berømte kan billetsystemet fortælle museet om kunstværker. Det betyder ca flere fund. Her bliver der adgang til oplys- brugernes baggrund, interesser og brug fotos i Museernes Samlinger og i Kunst ninger om og billeder af genstande, af udstillingen. ( kr. i tilskud) Indeks Danmark. fundsteder og udgravninger. Det ledsages af kortmateriale. Der bliver tematiske og Det er Kulturarvsstyrelsen, der admini- Thorvaldsens tegninger geografiske søgemuligheder. ( kr.) strerer tips- og lottopuljen for Kulturmi- Thorvaldsens Museum vil åbne for nisteriet. Styrelsen har i alt modtaget 33 indblik i upåagtede dele af kunstnerens Design for unge ansøgninger til et samlet beløb på 11,3 samling. Tegninger fra 1894 af andre På Kunstindustrimuseet skal en ny mio. kr. Ministeriet har imødekommet 15 kunstnere, bl.a. Gianlorenzo Bernini eksperimenterende og visuelt undervis- af disse ansøgninger til i alt kr. og Albrecht Dürer, vil komme på nettet ningssite give elever på gymnasieniveau sammen med 2337 grafiske værker af en forståelse af 1900-tallet design. Hjem- Se oversigt over tilskud til digitalisering Thorvaldsen selv. ( kr. i tilskud) mesiden bliver filmbaseret og vil trække på museer (tips- og lottopulje) 2006 på på en del af museets databaser over bl.a. www. kulturarv.dk 150 års fynsk arkæologi møbler, porcelæn og plakater. ( Odense Bys Museer vil give publikum kr. i tilskud) Fortsat fra forsiden Hendrix version af den amerikanske de kapitel til samlingen af dansk og nationalsang. international popkunst på ARoS. Esbjerg Kunstmuseum Peter Zimmermann: co/cc, Kun- Silkeborg Kunstmuseum Vendsyssel Kunstmuseum stharpiks på lærred. ( kr.). Værket Asger Jorn: Uden titel, Glaseret Poul Anker Bech: Debutbillede uden ti- er en del af et dobbeltværk udarbejdet keramisk relief. ( kr.). Relieffet tel, Det gule hus, Kadun- sammen med Claus Carstensen og drejer betragtes som et unikt eksempel på ga, Interiør med Marokko-pude, sig om kunstnernes fælles arbejdsme- kunstnerens eksperimenterende frie Malerier. ( kr.). Kunstneren tode. relieffer. er omdrejningspunktet for museets virke Vejen Kunstmuseum Niels Hansen Jacobsen: fem keramiske værker. ( kr.). Værkerne er væsentlige eksempler på kunstnerens vilde og uortodokse tilgang til keramikken. Horsens Kunstmuseum Christian Lemmerz: City of God og CHP The Final Solution, Skulptur og dvd. ( kr.). Værket består af en skulptur skåret i pap, en stor model af København sønderbombet. Dertil kommer en dvd med lyde fra bomber og Jimi ARoS Aarhus Kunstmuseum Preben Hornung: Ludvigsminde. November, Maleri. ( kr.). Værket vurderes at være blandt det ypperste i kunstnerens oeuvre fra midten af 1980 erne. Kulturarvsstyrelsen reserverer beløbet, der vil blive bevilget, når museet fremsender en vurdering af værket fra et auktionshus eller en kunsthandler. Lars Arrhenius: Habitat, Animationsvideo. ( kr.) Det vurderes, at værket vil føje et samtidigt og nytænken- og selvforståelse. Med erhvervelsen af de fire værker komplementerer museet sin samling med de sjældnere interiørstudier. Nordjyllands Kunstmuseum William Louis Sørensen: 9-delt maleri, ( kr.). Erhvervelsen af værket vil være en afgørende styrkelse af det kerneområde i museets samling. Det betragtes som væsentligt at sikre dette 9-delte værk bevaret i sin helhed i dansk museal sammenhæng. /4

5 Nationale industriminder: Mølleåen og Holmen læg. De fleste begyndte som kornmøller, siden er de blevet anvendt til fremstilling af bl.a. krudt, kobber, stål, papir og tekstil. De blev omkranset af små fabrikssamfund. Det Nationale Fortidsminde omfatter de ni oprindelige møller: Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Rådvad og Strandmøllen. af skibsbyggeriet. Holmen blev derfor Lignende industrilandskaber er opstået ikke kun et militærområde, men også omkring en å: Grejs- og Vejleådalene et industrianlæg, hvorfra teknologi blev ved Vejle, Gudenåen ved Silkeborg og spredt til hele landet. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at både Tørning Å ved Haderslev, men langs Mølleåen, på strækningen fra Furesøen Mølleåen ligger de stadig eksisterende Til Industrimindet knytter sig også flå- til Øresund, og Holmen, der dækker store industrianlæg tættere, spænder over en dens andre industrianlæg i København, dele af København, hver især fortæller længere periode og viser flere af 1800-tal- som derfor indgår i industrimindet: Bag væsentlige historier fra den danske indu- lets fabriksformer. Kongens Nytorv lå reberbanen og sejl- striperiode og derfor fortjener betegnel- huset. Holmens Kirke var oprindelig an- sen: Nationale Industriminder. Holmen vrimler i dag med unge stude- kersmedje for flåden. Bag Christiansborg rende, operagæster og beboere, men i finder man flådens tøjhus, bryghus og Mølleåen er formentlig Danmarks ældste over 300 år var området den danske flå- provianthus, det sidste er i dag kontorer industrilandskab og har fået tilnavnet des hovedbase og et teknologisk kraftcen- for folketingspolitikerne. Og endelig gav Industriens Vugge. Den blev centrum ter, i mange år var det Danmarks største Nyboder huslys til flådens folk. for udviklingen, da vandkraft var den arbejdsplads. Her blev flådens skibe vigtigste energikilde. Siden middelalde- bygget, udrustet og repareret. Og her tog Alle industriens bygninger langs Møl- ren har der ligget vandmøller langs åen. man i 1790 landets første dampmaskine leåen og stort set alle Holmens bygninger De udviklede sig til regulære industrian- i brug, her begyndte industrialiseringen er fredede og genanvendt til nye formål. Lindø-værftet Lindøværftet på Fyn er udpeget til Natio- skibsværft. Efter Suez-krisen i 1956 nalt Industriminde. Et teknologisk føre- steg efterspørgslen på større skibe, især nde værft, der indførte masseproduktion tankskibe. På Odense Staalskibsværft af kæmpe skibe man har bl.a. bygget havde man kunnet bygge skibe på op til verdens største tank- og containerskibe. ca tons. Derfor havde man brug Samtidig dannedes omkring skibsværftet for nye faciliteter med ubegrænsede et helt nyt samfund, og det område er ekspansionsmuligheder. Valget faldt på også omfattet af industrimindet. Lindøværftet blev en af efterkrigstidens store arbejdspladser. På det værfts-tekniske kom det til at repræsentere omstillingen fra beddings- til sektionsbyggeri. Og på det samfundsmæssige plan blev det et eksempel på industri, der etablerer nye fabrikssamfund i landkommuner. Værftet blev indviet i 1959 som en ny, moderniseret udgave af Odense Staal- Lindø. Her blev anlagt to byggedokker til skibe på op til tons. I 1969 udvidedes anlægget med en større tørdok med plads til skibe på op til tons, og en ny portalkran kunne nu spænde over dokkens fulde bredde. Det gamle skibsværft i Odense fortsatte med at levere sektioner til Lindø frem til Blandt rekorderne på Lindø er byggeriet af verdens første dobbeltskrogede supertankere og en serie af verdens største containerskibe. Ved anlæggelsen af værftet opførte man en ny by nord for landsbyen Munkebo. Befolkningsantallet i den lille landkommune var ca i 1955, ti år efter var det femdoblet. Planlægningen af byen stod værftets ejendomsselskab for. Indtil 1970 erne var den forbeholdt ansatte. /5

6 Nationalt Industriminder: H. C. Ørstedsværket Danmarks første rigtigt store elværk, H.C. Ørstedsværket i København, er udpeget til Nationalt Industriminde. Det repræsenterer et nyt energisystem, der fik stor betydning for industrien. Med det nye værk kunne virksomhederne i København sløjfe deres egne små kraftværker og i stedet købe strøm til de nye elektromotorer, der erstattede dampmaskinerne. Derfor mener Kulturarvsstyrelsen, at H.C. Ørstedsværket skal være blandt de minder, der som brikker i en mosaik danner den samlede danske industrihistorie. H.C. Ørstedværket i Københavns Sydhavn blev opført Det bestodr af en kedelbygning, som producerede damp, som igen drev turbogeneratorerne i generatorbygningen. I den lange transformatorbygning optransformeredes vekselstrøm til højspænding. Desuden har værket bygninger til administration og reservemotorbygningen fra 1934 med en dieselmotor, der blev sat i gang i tilfælde af nedbrud. Dieselmotoren er bygget af B&W i 1933 på det tidspunkt verdens største. Motoren, der er sammenbygget med en el-generator, repræsenterer et højdepunkt i Danmarks teknologiske formåen, og den er også en grund til, at værket får status som Nationalt Industriminde. Bygningen er nu Industrimuseet Dieselhouse med motoren som klenodiet. H.C. Ørstedsværket erstattede ved opførelsen i 1920 mange små værker og forsynede hele Københavnsområdet. Med ny vekselstrømteknologi behøvede værket ikke ligge tæt på forbrugerne som de gamle jævnstrømsværker. Derfor blev det opført tilbagetrukket fra bebyggede områder, men tæt på havnen, hvor der var adgang til kølevand og kulskibe. Den ny kraft fra værket gjorde det muligt for industrien at mekanisere flere dele af produktionen, og maskinopstillingen kunne gøres mere fleksibel. Kulturarvsstyrelsen har ingen planer om at frede værket. Den ny status som nationalt industriminde er en opfordring til, at der i den fremtidige udvikling af stedet tages hensyn til industrimindet. Aalborg Portland Aalborgs silhuet præges af høje, rygende skorstene. De fleste tilhører cementfabrikken Aalborg Portland. Hele området at produktionen voksede dramatisk, og produktiviteten pr. arbejder blev øget betydeligt. er præget af virksomheden med de store roterovne og kridtgraven. Endelig har cementfabrikationen med de karakteristiske høje skorstene og de Derfor er hele området, ikke kun fabrikken, nu udpeget som Nationalt Industriminde af Kulturarvsstyrelsen, der skal udpege 25 industriminder i anledning af Industrikulturens År. store kridt- og lergrave præget Aalborgområdet. Da forbruget af cement for alvor begyndte at stige, blev Aalborg kendt som byen med de rygende (cement)skorstene, som et slogan sagde. verdens største eksportør af hvid cement. Dansk cementindustri kan føres tilbage til 1840 erne. De ældste anlæg opstod Aalborg Portland repræsenterer en branche, hvor Danmark er teknologisk førende. Virksomheden kom til at repræsentere det skifte, der prægede dansk industri omkring 1900, da virksomheder med mange arbejdere begyndte at lægge vægten på planlægning og ny teknologi. Blandt andet installerede Aalborg Portland to roterovne i 1896 som de første i Europa. De tekniske forbedringer betød, Aalborg Portland blev etableret på Rørdalsgårdens jorder af manufakturhandler Hans Holm fra Aalborg og ingeniør Frederik Læssøe Smidth, stifteren af F.L. Smidth & Co. A/S. Aktieselskabet Aalborg Portland-Cement-Fabrik blev stiftet i 1889 og blev hurtigt den førende cementfabrik i Danmark. Den havde alle forudsætninger for at producere cement: let adgang til kridt og ler og en havn. I dag er det på Sjælland og Bornholm, men fra 1870 erne anlagdes større værker ved Mariager Fjord og Limfjorden. I dag er kun Aalborg Portland tilbage. Før 1900 brugte man cement til fundamenter, men med udviklingen af jernbeton kunne man gå over jorden og bruge det i bærende konstruktioner, i første omgang til siloer og fabrikker, f.eks. Brede Klædefabrik (1907). Siden også til boliger i stor stil. Udpegede Nationale Industriminder indtil nu: 1. Carlsberg i Valby, 2. Hjedding Andelsmejeri, 3. Cathrinesminde Teglværk, Sønderjylland, 4. Danfoss, 5. Københavns Vandværk, 6. Rud. Rasmussens fabrikker i København og 7. Coop Danmark, Albertslund, 8. De Danske Spritfabrikker, Aalborg, 9. Sukkerfabrikken Lolland, 10. Kødbyen, København, 11. Grøns Varehus, København, 12. H.C. Ørstedsværket, København, 13. Aalborg Portland, 14. Mølleåen, 15. Holmen, København, 16. Lindøværftet. /6

7 Nationale Industriminder: Kødbyen og Grøns Varehus handle med op til 1600 levende dyr. Nye hygiejnekrav og ønsket om en mere rationel produktion betød, at Københavns Kommune i 1930 erne byggede en ny afdeling, Den Hvide Kødby, opkaldt efter de mange hvide murflader, der skulle signalere renhed og effektivitet. I den ene ende ankom det levende kvæg, i den anden kom kødet ud som på samlebånd. Den Hvide Kødby betragtes som et hovedværk i dansk funktionalistisk arkitektur. To kendte bygningsanlæg i København Grøns Varehus repræsenterer industriperiodens nye måde at afsætte varer. Der har fået status som Nationale Industriminder: Kødbyen på Vesterbro og Grøns kom flere butikker og engroshandlere, Varehus ved Kongens Nytorv. ikke mindst inden for tekstilbranchen, som var blandt de første til at fremstille Kødbyen var i over 100 år et knudepunkt varer industrielt. Grøn & Søn lod opføre for dansk fødevareindustri. Den består af et varehus efter engelsk forbillede. Før lå Den Brune Kødby, der fra 1878 erstattede pakhusene ved havnen eller i baggårde, byens gamle kvægmarked. I 1901 blev men Grøns Varehus blev opført ud til en øksnehallen opført med et 5000 m² overdækket marked, hvor der var plads til at Facaden blev dekoreret, og huset fik hovedgade som firmaets ansigt udadtil. store Sukkerfabrikken Lolland vinduer, så varerne kunne ses. Varehuset var hypermoderne med et hydraulisk hejseapparat, talerør mellem etagerne, gas, vand og centralvarme. Senere bredte varehusene sig til Strøget og Købmagergade, der blev handelskvarterer. Firmaet Grøn & Søn ophørte i I dag rummer bygningen kontorer. Begge industriminder er i dag fredede, og både Den Brune Kødby og Grøns Varehus har for længst fundet ny anvendelse inden for de gamle rammer. Sukkerfabrikken i Holeby på Lolland var et af de første danske industrianlæg, der blev etableret som følge af en helt ny opdagelse: At sukker kan udvindes af roer. Sukker havde længe været en hjørnesten i den danske økonomi. Men produktionen var baseret på kolonierne i Dansk Vestindien, hvor slaver dyrkede sukkerrør., hvorefter råsukkeret blev sejlet til raffinaderier i Danmark. Men en tysk videnskabsmand opdagede, at man kunne udvinde sukker af roer og dermed undgå både slaver og trafikken over Atlanten. Selv om opdagelsen skete i slutningen af 1700-tallet, var Danmark sen til at udnytte den ny viden i forhold til både Tyskland og Sverige. Først i 1872 forsøgte nogle at etablere sukkerfabrikker. I Holeby på Lolland anlagde brødrene Erhard Frederiksen og Johan Ditlev Frederiksen både fabrik, funktionær- og arbejderboliger, og det stod færdigt i Selskabet gik konkurs i 1877 efter en række uheld, der typisk opstår, når ny teknologi indføres. Men andre producenter havde mere held, og i 1880 blev fabrikken opkøbt af A/S De Danske Sukkerfabrikker, der også var etableret i 1872 af C.F. Tietgen. Selskabet blev den dominerende sukkerproducent i Danmark. Roemarkerne blev karakteristiske for Lolland-Falster. Sukkerkogerierne blev placeret så tæt på markerne som muligt, for roerne var tunge og skulle behandles på én gang i det sene efterår. Det var nødvendigt med jernbanestationer, og fabrikken var den direkte årsag til, at jernbaneforbindelsen mellem Maribo og Rødby fik et sving ind over Holeby. Byen udviklede sig om industrien. Fordi Danmark kom sent i gang med sukkerfabrikkerne, kunne man bygge på erfaringer og ny teknologi fra udlandet. Anlægget i Holeby fik leveret maskiner fra Braunschweig, mens kedlerne kom fra Burmeister & Wain. Industrimindet repræsenterer den danske fødevareindustri, der fra blev organiseret som aktieselskaber. Det er et eksempel på, hvordan en industri kan præge et landskab og skabe en by. Endelig viser fabrikkens historie, at det ikke var uden risiko at etablere nye virksomheder i industriens første år. Sukkerfabrikken fremstillede råsukker frem til 1960, hvor den blev ombygget til papirfabrik. Fabrikken lukkede i /7

8 Kulturnet Danmark Nu kan museer, teatre og andre statslige og statsstøttede kulturinstitutioner igen søge om tilskud til digitale formidlingsprojekter. Det drejer sig om Kulturnet Danmark-puljen, i år på 3,5 mio. kr. Pengene kan søges til nyskabende og eksperimenterende internetprojekter af høj faglig kvalitet. Det er især de mindre kulturinstitutioner, der får støtte, og Kulturarvsstyrelsen ser gerne samarbejdsprojekter mellem flere institutioner. Riddersal restaureret Jeg vil ønske at dem, der finder dette måtte nyt til, kunne man forsyne sig fra bræt maa være lige saa godt tilpas som bygherrens lager, der netop indeholdt jeg, da jeg nettop lige er blevet forlovet. gammelt egetræ af samme karakter og kvalitet. Man har derfor kunnet genskabe Flere små hilsener fra fortiden som kasserede detaljer, så det i hvert fald vil denne dukkede op, da restaureringshåndværkere gik i gang med at restau- fremtræde næsten som det oprindelige. rere Riddersalen på Hvidkilde Gods ved Også etageadskillelsen måtte restaureres, da riddersalen gyngede, sådan som Svendborg. Nu har håndværkerne og godsets søn, Carl Johan Ahlefeldt-Laurvig- riddersale med store spænd har for vane. Lehn, skrevet nye beskeder og lagt dem Svingningerne er nu stoppet ved hjælp til rette under gulvet til fremtiden, og af tre nye mellembjælker mellem de riddersalen fremtræder igen i perfekt eksisterende. stand. Kulturarvsstyrelsen har ydet et tilskud på 1 mio. kr. til arbejdet, der i alt Ud over gulvet blev riddersalens stuklofter, vægge og paneler, indvendige beløber sig til ca. 2,7 mio. kr. fløjdøre, krystallysekrone, karminstykker og fliser af sandsten ved kaminerne Riddersalen fik sidste gang nyt gulv for 100 år siden, kan man udlede af de også restaureret. Restaureringen vil også tidligere håndværkeres datering af deres omfatte seks gobeliner, men det arbejde beskeder. Og det har ikke været morsomt. er ikke gået i gang endnu. På et af brædderne under gulvet kan man læse: Hvidkilde Gods omtales som hovedgård i Det tilhørte kongen, da købmand Den som brækker dette Gulv op vil jeg Johan Lehn købte det i I 1760 gik gerne give et godt raad. Leg det endelig det i arv til nevøen Poul Lehn, der i 1781 ikke i igen for vi har haft et frygtelig fik det samlede gods ophøjet til baroniet Arbejde med det gamle Skidt. Sikke dog Lehn. Da omfattede det 179 bøndergårde, ogsaa en Ide at bruge saadan noget møg der lå omkring de tre hovedgårde: Hvidkilde, Nielstrup og Lehnsskov. Det har igen. R.C været i familiens eje siden og er ofte gået Men nutidens håndværkere gik i gang i arv på kvindesiden. Fra 1904 har det alligevel, også med at genanvende de tilhørt familien Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. gamle gulvplanker. I de tilfælde, hvor der Ansøgningsfristen er den 15. maj På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan man downloade ansøgningsskemaet, læse mere om kriterierne for at få støtte samt finde råd og vejledning, inden man søger. Trætjære frikendt Ejere af gamle bygninger kan glæde sig over, at man fortsat kan bruge trætjære til bevarelse af træværk i kulturhistoriske bygninger. Trætjæren var ellers i fare for at forsvinde fra markedet, fordi den optræder på EU s liste over kemisk virkende stoffer, der skal udfases. Men efter oplysninger fra de nordiske lande har EU besluttet, at trætjære ikke er et biocidaktivstof under biociddirektivet, men derimod et fysisk virkende overfladebehandlingsmiddel. EU-kommisionen er blevet overbevist om, at trætjære udelukkende virker fysisk som overfladebeskyttelse og derfor ikke er en biologisk nedbrydende gift. Beslutningen betyder, at produktion og brug af trætjære kan fortsætte som hidtil. Trætjære er især velegnet, fordi der reelt ikke er nogen alternativer, når det kommer til autenticitet. Den bruges både til bevaring af gamle bygninger og træskibe. /8

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN

ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN SILOEN PÅ ETERNITTEN - IDENTITET FOR EN NY BYDEL PROJEKTIDÈ: Birgit

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

ANSØGNINGER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY.

ANSØGNINGER BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL FOR DEN HVIDE KØDBY. VEJLEDNING TIL FREDNINGSVÆRDIER SAMT BYGNINGSARBEJDER OG ANVENDELSE AF BYRUM. SENEST OPDATERET JULI 2015 DEN HVIDE KØDBY BYGNINGS- OG BYRUMSMANUAL 2015 Historie

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Forundersøgelses Rapportering

Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Mennesket i industrien. - en analyse af malerier og tegninger 1900-1940

Mennesket i industrien. - en analyse af malerier og tegninger 1900-1940 Mennesket i industrien - en analyse af malerier og tegninger 1900-1940 Speciale udarbejdet af: Tenna Norring Skou Vejledere: Søren Schou og Håkan Arvidsson Roskilde Universitetscenter Dansk og Historie

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Den 15. juni 2012 Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus Naturstyrelsen har af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget tilsagn om støtte på 92,5

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

S 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007

S 4487 - Offentligt. Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. 29. maj 2007 S 4487 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail :

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

Medlems Nr. Navn 11091 Amalienborgmuseet, DKKS 1001 Antikmuseet 2000 Arbejdermuseet & 30116 Arkælogi Haderslev 20491 Bakkehusmuseet 1003 Ballerup

Medlems Nr. Navn 11091 Amalienborgmuseet, DKKS 1001 Antikmuseet 2000 Arbejdermuseet & 30116 Arkælogi Haderslev 20491 Bakkehusmuseet 1003 Ballerup Medlems Nr. Navn 11091 Amalienborgmuseet, DKKS 1001 Antikmuseet 2000 Arbejdermuseet & 30116 Arkælogi Haderslev 20491 Bakkehusmuseet 1003 Ballerup museum 1099 Bevaringscenter Nordjylland 1154 Bevaringscenter

Læs mere

NOTAT. 25. februar Den fremtidige varetagelse af arkæologiske ansvarsområder

NOTAT. 25. februar Den fremtidige varetagelse af arkæologiske ansvarsområder NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 25. februar 2013 Den fremtidige varetagelse af arkæologiske

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Bo nyt og centralt i Helsingør

Bo nyt og centralt i Helsingør Bo nyt og centralt i Helsingør 28 nyindrettede lejligheder køb eller leje Fiolgade 13 1 2 Indhold Fiolgade 13... 5 Helsingør... 6 Ejendommen... 8 Lejlighederne... 9 Plantegninger... 10 Oplev lejlighederne

Læs mere

Kulturaftale

Kulturaftale Kulturaftale 2009-2011 mellem KULTURMINISTERIET OG KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND med kulturen som løftestang Kulturministeriet har indgået en treårig kulturaftale med Kulturregion Østjysk Vækstbånd, der

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Fakta om Det Nye Experimentarium

Fakta om Det Nye Experimentarium Fakta om Det Nye Experimentarium (Foto Adam Mørk) Fænomenale oplevelser i naturvidenskabens og teknologiens verden Nysgerrighed er grundstoffet, som Experimentarium er gjort af. Vi vil tænde en gnist i

Læs mere

LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO

LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO BIND 2 1959-2012 LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO Redigeret af Jens Toftgaard SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG INDHOLD DEL 4 1959-1978 EKSPANSION - ETABLERINGEN AF LINDØVÆRFTET OG MUNKEBO 14 Værftsindustriens vilkår

Læs mere

Tørning Mølle/ Christiansdal

Tørning Mølle/ Christiansdal Tørning Mølle/ Christiansdal ( Haderslev kommune ) To tidlige industrianlæg i et historieladet område Oplæg til.. Masterplan for Tørning Mølle Oplæg til.. Masterplan for Tørning Mølle Oplæg til.. Masterplan

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014 IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014 Version 5.0 Forsidebilledet er fra indgangen til formidlingscentret ved Newgrange i Irland. Billedet er fra det

Læs mere

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 Bag den eksisterende butik på bare 1400 m2 tårner den nye bygning sig op. Boligvarehus i to plan Om kort tid åbner Danmarks største Ikea i Odense Af Terkel Bo

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Der arbejdes netop nu på at tegne konturerne af et nyt museumslandskab i Danmark. Fra

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere